Annonce
Dansk Folkeparti præsenterer stort landdistriktsudspil, "Livet leves også i provinsen", der ifølge formand Kristian Thulesen Dahl skal forstærke væksten og bosætningen i de danske landdistrikter. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Danmark

Dansk Folkeparti: Eftergiv studiegæld for nyuddannede, der flytter til provinsen

Nyuddannede, der bosætter sig og finder job i en land- eller yderkommune, skal have eftergivet halvdelen af deres SU-gæld, mener Dansk Folkeparti i et nyt landdistriktsudspil, der har fokus på at forstærke væksten og bosætningen i de danske landdistrikter. Områdets interesseorganisationer ser positivt på forslagene i udspillet.

Landdistrikter: Lad nyuddannede slippe for halvdelen af SU-gælden, hvis de finder job og bolig i provinsen.

Genindfør lokale folkeafstemninger i skoledistrikter, hvis kommunen planlægger at lukke en skole.

Flyt endnu flere statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ud af de store byer.

Det er bare tre elementer i et nyt, stort landdistriktsudspil, kaldet ”Livet leves også i provinsen”, som Dansk Folkeparti præsenterer i optakten til forhandlingerne om regeringens nærhedsreform, der finder sted i foråret.

- Vi ønsker, at der sker noget, og at det ikke bare bliver ved snakken. Vi er nervøse for, at den her nærhedsreform i for høj grad kommer til at handle om, hvem der træffer beslutningerne. Det er fint at have den diskussion, men det skal jo også handle om, hvordan vi rent faktisk får forstærket væksten og bosætningen i vores landdistrikter, siger formand Kristian Thulesen Dahl til Avisen Danmark.

Der skal træffes politiske beslutninger, hvis ikke land-og yderkommunerne skal blive tyndt befolkede områder med dårligere vækst og huse, der er sværere at sælge, til gengæld for en meget høj vækst i de store byer, mener partiet.

- Der er to ting, der er fuldstændig afgørende for, at det kan lykkes. Det ene handler om, at unge kan blive uddannet i provinsdanmark. Det andet er, at der er basis for at virksomheder kan etablere sig og vækste i landdistrikterne, siger Kristian Thulesen Dahl.

Organisationer ser gode takter

Med udgangspunkt i syv indsatsområder foreslår Dansk Folkeparti blandt andet, at man hæver kørselsfradraget for borgere, der bor i landdistrikterne eller pendler dertil på arbejde.

Derudover foreslår partiet også, at man opretter et ministerium for landdistrikter med hovedsæde i Skive og sørger for, at flere unge uddanner sig inden for landbrug, turisme og industri.

Ifølge Dansk Folkepartis landdistriktsordfører, Mette Hjermind Dencker, mangler der højtuddannet arbejdskraft i landdistrikterne. Derfor foreslår partiet, at man lader sig inspirere af Norge, hvor man eftergiver dele af studiegælden hos nyuddannede, der flytter til det nordlige Norge. Foto: Steen Brogaard

I Balance Danmark, en partipolitisk uafhængig organisation bestående af kommuner, virksomheder og privatpersoner, der kæmper for et Danmark i bedre balance, synes man overordnet set, at udspillet ser godt ud.

Noget af det væsentligste er ifølge organisationens formand, Kim Ruberg, at der er fokus på uddannelsessektoren, når det kommer til at sikre liv og vækst i landdistrikterne

- Vi har lavet flere undersøgelser, der viser, at det faktum, at man tvinger de unge væk fra deres lokalområder, så de kan tage en uddannelse, betyder, at de ganske enkelt aldrig vender tilbage igen, fordi de stifter familie og venskabskredse andre steder. Og det er en katastrofe, for de virksomheder, vi lever af, ligger altså ikke i de store byer, siger han.

Også for Landdistrikternes Fællesråd er det centralt, at man har bedre mulighed for at uddanne sig uden for de store byer. Derfor ser man positivt på udspillet fra Dansk Folkeparti.

- Der er en lang række konkrete forslag, der vil gavne et land i balance, skabe mere nærhed og understøtte en positiv udvikling, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Inspiration fra Norge

Blandt Dansk Folkepartis brede vifte af forslag er også tanken om, at nyuddannede skal have eftergivet 50 procent af deres studiegæld, hvis de tager både bopæl og arbejde i Danmarks 46 land- eller yderkommuner.

Forslaget er inspireret af den såkaldte ”tiltakssone” i Norge, hvor borgere, der har arbejde og bopæl i regionerne Finnmark og Nord-Troms, blandt andet kan få eftergivet op til 25.000 norske kroner om året af deres studiegæld.

Til forskel fra den danske SU-model, låner de norske studerende deres SU, der derfor skal betales tilbage til staten igen.


Jeg synes, det giver god mening, at man tager det her i anvendelse sammen med, at man arbejder for, at der skal være flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer. Man har jo set i Norge, at det kan flytte nogle folk, og det tror jeg også, det vil kunne herhjemme

Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd


Den norske tiltagszone blev indført i 1990, og i 2012 pegede en rapport fra forskningsinstituttet Norut Alta på, at cirka 10 procent af norske studerende ved universiteter og højere læreanstalter, der afsluttede en uddannelse, udnyttede muligheden for at nedskrive studiegælden.

I Dansk Folkeparti medgiver man, at landdistrikter i Danmark og Norge er svære at sammenligne én til én.

- Men vi lader os inspirere. Hvis det her kan gøre, at mennesker vil flytte steder hen, hvor der er ti grader koldere og meget længere til alting, tror vi også på, at vi i lille Danmark kan skabe vækst og udvikling med inspiration derfra, siger Mette Hjermind Dencker, der er landdistriktsordfører i Dansk Folkeparti.

Et af flere tiltag

Hvor mange nyuddannede danske unge, de tror vil tage imod tilbuddet, hvis det bliver til virkelighed, har partiet svært ved at svare på.

- Det her er jo et af flere tiltag, som også inkluderer flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne. Vores plan er, at vi skal lave et kæmpe ryk ud i landdistrikterne, så det er jo svært at måle på ét parameter alene. Men vi er slet ikke i tvivl om, at det samlede landdistriktsudspil i den grad vil gøre, at flere vil vælge at flytte til landdistrikterne, siger Mette Hjermind Dencker.

Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd, ser også muligheder i forslaget om at eftergive dele af studiegælden, hvis nyuddannede bosætter sig i en land- eller yderkommune.

- Vi har lavet flere undersøgelser, der viser, at det faktum, at man tvinger de unge væk fra deres lokalområder, så de kan tage en uddannelse, betyder, at de ganske enkelt aldrig vender tilbage igen, fordi de stifter familie og venskabskredse andre steder. Og det er en katastrofe, for de virksomheder, vi lever af, ligger altså ikke i de store byer, siger Kim Ruberg, der er formand for Balance Danmark. Arkivfoto: Morten Pape

- Det har jo før været diskuteret politisk, om man skulle gå så vidt, eller om man skulle bruge andre redskaber. Jeg synes, det giver god mening, at man tager det her i anvendelse sammen med, at man arbejder for, at der skal være flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer. Man har jo set i Norge, at det kan flytte nogle folk, og det tror jeg også, det vil kunne herhjemme, siger han.

I Balance Danmark synes man, forslaget om at eftergive studiegæld er en fremragende idé.

- I Norge har det været så stor en succes, at man nu er begyndt at gøre det endnu mere attraktivt. Det har hjulpet på balancen i landet, de unges valg af arbejdsplads og deres situation efter endt uddannelse, siger formand Kim Ruberg.