Debat: Ugen, der er gået, vil gå over i historien og blive huset for noget så uhørt - nationalt som internationalt - at en tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), og en chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, begge er sigtet for landsforræderi ved at røbe højt klassificerede statshemmeligheder.
Det understreger Søren Kierkegaards ord om, ”at der er intet andet, der hviler så megen forførelse og så megen forbandelse over som hemmelighed”, for uanset, hvordan sagen vendes og drejes, er forbandelserne nemme at få øje på. Sagen har gjort mere skade end gavn, både for personerne, for efterretningstjenesterne, for vores sikkerhed og for Danmarks omdømme.
De gode græder - såvel de venlige samarbejdspartnere som medarbejderne i Forsvarets Efterretningstjeneste - over, at der nu hersker tvivl, om tjenesten kan holde på hemmeligheder.
De onde ler. De fjendtlige efterretningstjenester, der fryder sig over, at efterretningsvæsenet i Danmark ligger i ruiner. Det kunne de ikke have gjort bedre selv.
I min tid i PET havde vi i forhallen til tjenesten et værk af billedhugger Henrik Starcke (1899-1973) navngivet som: ”Kvinden der holder en hemmelighed i sin hånd”. Værket er formet i rå cement, der står i skrigende modsætning til den ynde og graciøse udstråling, skulpturen har.
Nænsomt former hun hænderne om hemmeligheden, som kun hun kan se. Og som hun værner om. Et smukkere symbol på, at der i hemmeligholdelsens karakter ligger et hensyn til at beskytte og udvise omsorg, findes næppe.
Jeg har i mine ni år i PET beskæftiget mig med det hemmelige og kender dets forførende magt. Og en sådan magt kan der være kamp om. Men bruges hemmeligheder som et magtmiddel, så bliver hemmelighederne et farligt våben, en ikke-detoneret håndgranat, der kan springe uventet og ødelægge alt omkring sig som tilfældet her.
Er bundlinjen i sagen måske netop en krig om monopol på det hemmelige?
Ifølge adskillige medier hersker der ikke megen tvivl om, at statsministeren med den kyniske departementschef Barbara Bertelsen som bannerfører, tyrannisk og grimt har strammet grebet om magten i Danmark. Et greb, som består i hidtil uset topstyring af kommunikation og ministre, og hård udfordring af embedsværket. Det er ikke embedsmændene eller medierne, der skal styre, det skal statsminister Mette Frederiksen (S).
Lad den kommende tid og processen afgøre dette.
På kant-skribenter
På kant-klummerne skrives på skift af MEP Morten Helveg Petersen (R); MF Karsten Hønge (SF); fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen; lektor og forfatter Mikael Busch; forfatter og journalist Svend Løbner; Balance Danmark-formand Kim Ruberg; præst, folketingskandidat og byrådsmedlem i Aabenraa Rasmus Elkjær Larsen (K) samt erhvervspædagog og stifter af Mand & Bil Mikael K. Bjerre.
Fra klummenJeg har i mine ni år i PET beskæftiget mig med det hemmelige og kender dets forførende magt. Bruges hemmeligheder som et magtmiddel, så bliver hemmelighederne et farligt våben.