Annonce
Som repræsentant for die dummen Dänen kører jeg på tre uger lang reportagetur igennem det tyske valg. Min bil er født, før Merkel blev kansler og har dåser på slæb, mit tysk er gebrokkent, og min kone er uimponeret. Udgangspunktet er således perfekt for målet: forelskelse. Illustration: Mikkel Damsgaard Petersen
Danmark

Ausflug in Deutschland: - Aber ich spreche nicht so gut Deutsch

Mandag formiddag lå jeg på en strand på Sardinien i 30 graders varme og kiggede på krystalklart, smaragdgrønt vand. Tirsdag pillede jeg bryllupspynten af min Citröen Xantia fra 1998 og lod, som om jeg ikke så det kaos af kufferter, gaver og honeymoon blues, som mit hjem befandt sig i. Onsdag morgen - halvanden uge efter jeg blev gift, dagen efter endt bryllupsrejse - kører jeg mod Slesvig-Holsten for at dække det tyske forbundsdagsvalg.

- Vi ses om tre uger, skat.

- Ja, det er meget romantisk, siger hun, og jeg tror ikke, at hun mener det bogstaveligt.

Indrømmet: Bratwurst mit Sauerkraut har en anden klang end spaghetti alle vongole, men vi er nødt til at interessere os mere for pølsen, for den kommer fra det vigtigste land i Europa.

Og netop nu står det land over for forandring. Angela Merkel, som har været kansler i 16 år, stopper. Mens Danmark har haft fire statsministre, Storbritannien har haft fem premierministre og USA fire præsidenter, har den samme kvinde siddet på magten i Tyskland. Nu vil hun ikke længere.

Og svar mig så ærligt på dette: Foruden Angela Merkel - hvor mange tyske politikere kan du så nævne? En håndfuld? De tre kandidater til kanslerposten? Nul?

Det amerikanske realityshow om Det Hvide Hus og det engelske drama om Downing Street får væg til væg-dækning af i de danske medier, men kanslervalg hos vores store nabo mod syd har vi af en eller anden grund svært ved at hidse os op over. Da jeg præsenterede idéen om et tysk roadtrip, en såkaldt Ausflug, fik min redaktør en rynke ekstra i panden:

- Tysk politik er jo ikke sjovt, sagde han tørt.

Måske er det, fordi Forbundsdagen - det tyske parlament - er for forudsigelig. Tyskerne har i mange år prioritetet stabilitet; de vil have politikere som forvalter landet, snarere end forvandler det. Briterne kan lade sig forføre af brexit-skrigende tidligere journalister, et flertal af amerikanerne kan falde pladask for en tidligere realitystjerne, tyskerne vil have advokater.

De tre personer som kæmper om at afløse Angela Merkel - SPD’s Olaf Scholz, CDU’s Armin Laschet og Die Grünens Annalena Baerbock - har alle læst jura. Med undtagelse af mønsterbryderen Merkel, som har en doktorgrad i kvantefysik, skal vi helt tilbage til Helmut Schmidt i 1982 for at finde en forbundskansler, som ikke har læst jura. Tyskerne foretrækker deres overraskelser i kinderæggene, ikke i politiken.

Men måske har vi også svært ved at begejstres over tyskerne, fordi vi ikke forstår dem. Det påstår Moritz Schramm, en af de fremmeste tyskeksperter i Danmark. Han er født og opvokset i Vestberlin, er lektor ved tyske studier på Syddansk Universitet i Odense og har fungeret som en art Yoda for mig i plottet af denne rejse.

- Når jeg holder foredrag rundt omkring i landet eller optræder i medierne bliver jeg gang på gang overrasket over, hvor lidt danskerne egentlig ved om Tyskland, tyskerne og tysk politik, siger han.

Den manglende interesse kan aflæses i de danske studietendenser. Med mere end 83 millioner indbyggere lige syd for grænsen er Tyskland Danmarks største enkeltstående handelspartner. Tyskland er Europas største økonomi, tysk er det mest talte sprog i unionen. Alligevel er der færre og færre danskere, som gider at læse det.

Andelen af elever i det almene gymnasium med tysk på højniveau er næsten halveret fra 11 procent i 2005 til under seks procent i 2020. Og antallet af optagne studerende på videregående tyskuddannelser er faldet med godt 30 procent fra 2010 til 2020.

Jeg er selv et glimrende eksempel på tysk-ladheden. Min egen farmor er faktisk fra Tyskland, og jeg var god til sproget. Selv om min tysklærer hadede mig - fordi jeg åbenbart “aldrig kunne holde kæft” - var hun nødt til at give mig 10 ved afgangseksamen i 9. klasse.

- Du fortjener det ikke, sagde hun og havde nok ret.

For karakteren vekslede jeg til 02 i spansk på gymnasiet, fordi en studietur til Madrid lød mere sexet end en ditto til Hamborg. Nu taler jeg hverken flydende spansk eller tysk, og om lidt skal jeg bilde en masse tyskere ind, at jeg er dansk korrespondent.

- Vi gør det sjovt, lovede jeg min redaktør på det førnævnte møde.

- Vi udfordrer mine egne og mange andres fordomme om tyskerne. Vi fortæller om valget, Tysklands strømninger og udfordringer gennem et skørt og mangfoldigt persongalleri, nøjagtig ligesom da vi lavede roadtrip igennem den amerikanske valgkamp. Vi forelsker os i tyskerne, viser, at alt kan ske.

Han sukkede dybt, kiggede på mig med sit skaldede hoved i sin hånd og mumlede.

- Den er købt, Emil.

Så nu er jeg på vej. Når du læser dette, er jeg formentlig et sted i grænselandet - i min 23 år gamle Citröen, som går under navnet Citronen og for øvrigt kører som en drøm. Og jeg er ikke helt alene i bilen, for med på rejsen er idéer, input og spørgsmål fra nysgerrige læsere på Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten. Du kan også give dit besyv med. Måske har du en idé til et sjovt miljø, jeg bør opsøge et sted i Tyskland. Eller et råd til hvordan jeg sikrer Glückliche Frau, glückliches Leben, når jeg kommer hjem igen.

Skriv til til Emil ved hjælp af formularen på hjemmesiden spoerg.avisendanmark.dk

Fire ting, vi misforstår ved tyskerne

Vores syn på tyskerne og tysk politik er ofte fordomsfuldt, forsimplet og fejlbehæftet. Det mener Moritz Schramm, som er lektor på tyske studier på Syddansk Universitet i Odense. Derfor har han 30. august udgivet bogen “Kampen om midten: Tysk politik i det 21. århundrede”, der handler om det tyske samfund anno 2021. Og over for Avisen Danmark har han uddybet fire udbredte danske misforståelser:

1. “Tyskerne er kedelige og autoritetstro”
- Tyskland var tungt og bittert efter krigen, og mange tyskere var og er konservative. Men det nye Tyskland er noget andet. Det er farverigt og spraglet. Politisk satire stortrives, og tyskerne er på mange punkter mere kritiske over for myndighederne, end danskerne er det - for eksempel når det kommer til dataindsamling.

2. “Den tyske maskine kører som smurt”
- 160 i timen på Autobahn og stabil økonomi. Mange tænker, at tyskerne har styr på det meste, og at deres bureakrati og infrastruktur er velfungerende. Men landet er dysfunktionelt på flere punkter. Digitaliseringen er mange steder slet ikke startet, 20 procent af befolkningen lever omkring fattigdomsgrænsen, og køen til en lang række borgerservices, som pasfornyelse, er lang.

3. “Det tavse flertal i Tyskland ønsker en stram udlændingepolitik”
- En udbredt misforståelse er, at der findes et tavst flertal i Tyskland, der ønsker sig en lige så stram udlændingepolitik, som Danmark har. Men det passer ikke. Medierne dækker Alternative für Deutschland og Pegida, som om det er en ny strømning og overser, at den nationalkonservative fløj altid været der. Den er faktisk bare blevet mindre.

4. “Tyskerne har stadig dårlig samvittighed over anden verdenskrig”
- Jeg hører tit skyldsspørgsmålet brugt som forklaringsmodel på Tysklands ditten og datten. Men undersøgelser viser, at kun fem procent af den tyske befolkning føler skyld. Politisk og institutionelt bruges lektien fra anden verdenskrig som et erfaringsgrundlag, der gør tyskerne mere tilbøjelige til at åbne sig op for verden og beskytte mindretal, men det har intet med dårlig samvittighed at gøre.

Journalist Emil Jørgensen. Foto: Michael Bager
Moritz Schramm mener, at vi danskere har meget svært ved at forstå tyskerne. Han er lektor og studieleder ved tyske studier på Syddansk Universitet og forfatter til bogen “Kampen om midten: Tysk politik i det 21. århundrede”. Privatfoto
Forsiden netop nu
Erhverv

Kildent spørgsmål: Løser overenskomster den akutte mangel på arbejdskraft?

Danmark

Ændring af dagpengesatsen på vej - nogle ledige får mere i posen, andre får mindre

Danmark For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Podcasts

Lyt: Mads og Lena vil vise Udkantsdanmark gennem "Årgang 2020"

Indland

Flere danskere lever videre efter at have fået kræft

Udland

Baltiske lande vil sende våben til trængt Ukraine

Udland

Den amerikanske rocksanger Meat Loaf er død, 74 år

Den amerikanske rocksanger og skuespiller Michael Lee Aday, kendt som Meat Loaf, er død, 74 år.

Danmark For abonnenter

DSB vender på tallerken i computersag: - Vi havde den, så det er vores ansvar

Hedensted: Halvanden måneds kamp mod DSB slutter nu med en lykkelig udgang for 16-årige Phillip Rytter Jensen fra Hedensted.

Podcasts

Lyt: Stædig og sej men uden overblik - Årsager til Kristian Thulesen Dahls nedtur findes i barndommens Nørre Snede

Han kan tale solen sort, han er fantastisk til tal, og så er han sej, lyder de positive bedømmelser af Kristian Thulesen Dahl fra to politiske reportere i podcasten "Ugens vigtigste".

Danmark

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Kultur For abonnenter

Mads og Lena fra 'Årgang 20': Hvis et af børnene ikke vil på tv længere, så stopper vi

Danmark

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Indland

Regeringen skruer ned for kapaciteten for hurtigtest

Danmark

Politifolk uenige om hvordan minkplan endte på regeringsmøde

Erhverv

Færre vejrskader med til at give Topdanmark rekordoverskud

Kultur For abonnenter

Ralph Fiennes imponerer i 'The King's Man': Overvældende, overrumplende og næsten perfekt

Debat

Justitsministeren i debatindlæg: Vi skal holde hånden under fængselsbetjentene