Sloveniens overvejelser omkring alternativ bortskaffelse af atomaffald

Denne artikel er sponsoreret af p-olesen.dk

Slovenien er for tiden ved at overveje, hvordan de på bedst mulig vis kommer af med deres atomaffald fra henholdsvis atomkraftværket Krško samt en research-reaktor. Erfaringerne kan muligvis anvendes i forhold til det danske Risø-kraftværk.

Slovenien har siden 1983 delt Krško - atomkraftværket med Kroatien, som de dengang var en del af Jugoslavien sammen med. Værket forsyner slovenerne med en fjerdedel af deres samlede strømforbrug, og er dermed en uomgængelig del af landets energiproduktion.

Slovenerne har dog et problem med at skaffe sig af med affaldet fra produktionen. Da Slovenien samtidig råder over Triga 2-reaktoren, der bruges til research inden for især medicin, og har gjort dette siden 1960erne, så er behovet for at løse dette problem efterhånden begyndt at nå et akut stadie.

De gør sig derfor store overvejelser omkring hvorledes det overskydende atomaffald kan skaffes af vejen på en måde, der belaster miljøet mindst muligt.

En af disse er at lave et særligt dybt borehul, der eventuelt vil skulle laves i samarbejde med de amerikanske specialister fra Deep Disposal. Dette vil være den billigste løsning, og vil kunne rumme affaldet fra begge reaktorer.

En anden løsning vil være at anvende et mindre borehul, med minimalt klimaaftryk, der dog kun vil kunne rumme affaldet fra Triga 2s research-reaktor. Dette er dog også den vigtigste, da det er denne, der har kørt i længst tid, og den er programsat til at blive lukket i 2043.

Udsigten er dog mest til at anvende førstnævnte teknik med det særligt dybe borehul, da sikkerheden er vurderet til at være meget stor. Og at det lader til at være den bedste og billigste løsning gælder ikke kun, hvad slovenerne angår.

Deep Disposal har lavet tilsvarende undersøgelser for både Norge, Holland og Danmark, der som bekendt ligger inde med en del atomaffald fra forskningen på Risø, som blandt andet virksomheden P.Olesen har været med til at vurdere, hvordan bedst blev skaffet af vejen.

Risøs atomreaktorer har været lukkede siden 2000, men ikke desto mindre er opbevaringen af affald fra deres levetid stadig en sten i skoen for Miljøministeriet. Teknikken, som Deep Disposal har udviklet, kaldes logisk nok for Deep Borehole Disposal (DBD), og virksomheden fra Berkeley i Californien har allerede demonstreret den for offentligheden i 2019.

Her lykkedes det dem først at nedgrave en cylinder med atomart affald til en dybde på flere hundrede meter og derefter med succes hente den op igen. Det har vist fleksibiliteten i projektet og det kan dermed vise sig interessant for en lang række lande med forsøgsreaktorer, men med begrænset plads til affaldet derfra.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold