Her er alt, du skal vide om smykkernes udvikling

Denne artikel er sponsoreret af pilgrim.net

Smykker har været en naturlig del af vores liv igennem mange tusinde år. De ældste smykker, som man mener at kende til, er Nassarius skaller, som blev brugt som perler. I gamle dage skabte man ofte smykker af praktiske årsager, såsom at få klæder til at holde sammen, eller til at opbevare sin rigdom med. For 6000 år siden lærte mennesket at forarbejde kobber, og der kom de første smykker af metal. Inden det lavede man smykker af naturmaterialer, dyretænder, træ og meget mere. Så står du og mangler nogle smykker til at skabe din egen historie med, så klik her.

Smykkernes forhistorie

Vi har siden den ældre stenalder båret ravsmykker i Danmark. Helt tilbage i den tidlige stenalder, fandt en omfattende produktion af ravperler til halskæder sted. Nogle af de ældste metal smykker, som man har fundet, har været spiralringe og smykkeplader af kobber. I bronzealderen bar de fornemmeste kvinder i samfundet ringsmykker af trådguld, og nogle gange et sæt bronzesmykker, såsom bæltesmykker, bøjlenåle, halskraver eller armringe. Især armringe af guld blev til mænd set som et værdighedstegn.

Vikingetidens smykketrends

Bronze og sølv var de foretrukne metaller i vikingetiden. De var ofte dekoreret med forskellige variationer af båndfletninger og dyremotiver. Karakteristisk var det for især den nordiske kvindedragt, at der var et par stålspænder med, hvis funktion var at holde stropperne i hendes selekjole. Deres kapper eller overtøj blev lukket med en helt tredje spænde, enten var den ligearmet, rund, trefliget eller dyreformet. Så var det også et lille spænde, som skulle lukke halsslidsen. Til mandsdragten hørte der et bælte og en kappe med til. På bæltet sad et fint remspænde, samt et pyntebeslag til beskyttelse. Kappen blev lukket med en ringnål eller et ringspænde over skulderen.

Middelalderens smykketrends

Sølv var det aller mest anvendte metal til smykker igennem middelalderen. Gulv blev kun brugt til at producere juveler, brocher og fingerringe. Det var kun de mest fornemme verdslige og gejstlige personer, som havde gulv på sig. Der blev gennem tiden fundet mange mindre smykker af sølv, bronze og blylegeringer, samt spænder med dyre slyng, Guds-lam og fugle på. Man fastgjorde ofte et ringformet spænde, med en nål, i mændenes kapper, på deres højre skulder, og senere hen blev den fastspændt foran. Små runde spænder, som var dekoreret med et par foldede hænder og med indskrifter til Jomfru Maria, blev anvendt til kvindernes lukning af halsslidsen på deres særke og kjortler. Derudover begyndte man at sy sølv smykkerne fast på adelens dragter. Tunge guldkæder, med store vedhæng, viste adelens og velhavende borgeres formue og stand i samfundet.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold