Fælles lejemål

Denne artikel er sponsoreret af skilsmisse.dk

Ved skilsmisse kan der særligt være tvivl om, hvordan man skal forhold sig til fælles lejemål. Hvis din ægtefælle og dig bor i en lejebolig, når I skal skilles, skal I være enige om, hvem der skal have ret til at fortsætte det fælles lejemål. Denne aftale skal være lavet før I kan blive skilt.

I denne situation er det ikke vigtigt, hvem af jer, der står anført som lejer i jeres lejekontrakt. Jeres udlejer er nemlig forpligtet til at fortsætte lejemålet med den af jer, I kan blive enige om, skal blive boende i lejemålet. Med andre ord skal udlejer altså acceptere et eventuelt lejer-skifte i forbindelse med jeres skilsmisse.

Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal blive boende i lejemålet, vil det blive afgjort af Familieretten. Dette skal også ske før I kan blive skilt.

Familieretten træffer her en afgørelse, hvor de vurderer hvem af jer, der har det største behov for at blive boende i boligen. Hvis I har hjemmeboende børn, vil Familieretten typisk afgøre at det skal være den, som får bopælen på børnene, som også får tilkendt retten til lejemålet.

Den af jer, som skal blive boende i lejemålet, vil automatisk overtage alle de rettigheder og forpligtelser der måtte være overfor udlejer. Herunder indgår indskud, depositum, eventuelle lejerestancer m.v. også. Disse beløb vil dog naturligvis skulle reguleres i en efterfølgende bodeling. En bodeling er den proces hvor I skal tage stilling til, hvordan jeres formuefællesskab skal gøres op efter skilsmissen. Denne bodeling kan være afhængig af, om I har formuefællesskab i jeres ægteskab, eller om I har helt eller delvist særeje.

Har I derimod en ejerbolig, modsat et lejemål, har I ikke en forpligtelse til at blive enige herom i forbindelse med jeres skilsmisse. Det betyder at det ikke er en betingelse for en skilsmisse, at I skal være enige om, hvem af jer, der skal overtage jeres bolig. Står I en situation hvor I ikke kan blive enige om dette, er der tale om et stridsspørgsmål. Dette skal derfor afgøres i forbindelse med selve bodelingen. Du kan læse mere om, hvem der må udtage hvad i forbindelse med en bodeling her. Dette kaldes også den kvalitative bodeling, som er den fysiske fordeling af aktiver og passiver.

Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold