Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det er myndighedernes "klare vurdering", at gaslækagerne i Nord Stream 1 og 2 i Østersøen er sket ved bevidste handlinger og ikke ved et uheld. Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix

EU kræver svar på gaslæk i Østersøen

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen vil have "fuld klarhed" over gaslækagerne på Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

Formanden fortæller, at ethvert bevidst forsøg på at forstyrre europæisk infrastruktur på energiområdet er "uacceptabelt".

Det skriver hun på Twitter.

Ifølge Ritzau har Ursula von der Leyen tirsdag været i kontakt med statsminister Mette Frederiksen (S) om de tre lækager. EU-formanden omtaler selv hændelserne som sabotage.

Tirsdag aften i Statsministeriet meddelte Mette Frederiksen, at det er myndighedernes "klare vurdering", at gaslækagerne er sket ved bevidste handlinger og ikke ved et uheld. 

Statsministeren kom ikke nærmere, hvem der står bag.

- Forstået på den måde, at der endnu ikke er oplysninger, der siger noget om, hvem der står bag, sagde hun.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forklarede, at hullerne i Nord Stream 1 og 2 er så store, at der ikke kan være tale om uheld med for eksempel et anker fra et skib.

Ministeren henviste desuden til, at seismologiske undersøgelser har vist, at der mandag er sket rystelser i Østersøen i området omkring de tre lækager.

- Typer af rystelser som man ikke ser ved jordskælv, men som man ser ved eksplosioner, sagde han.

Det er forventningen, at lækagerne varer ved i mindst en uge.

Prisloft forhindrer ikke stigende elregninger

Prisloft på elregninger, der skal skabe forudsigelighed om danskernes energiforbrug, forhindrer ikke, at regningerne vokser den kommende tid.

Det skriver Finans.

I sidste uge besluttede et politisk flertal en frivillig indefrysningsordning, som giver danskerne mulighed for at låne af energiselskaberne til at betale den del af el- eller gasregningen, som overgår prisniveauet for 4. kvartal sidste år.

Låneordningen omfatter dog kun prisen på rå energi. Udover selve strømmen betaler danskerne moms og afgift af det fulde beløb samt nettariffer. Og disse beløb indefryses ikke.

Det viser det lovforslag, som regeringen har sendt i hastehøring.

Landets elnetselskaber er nu i fuld gang med at indføre markante prisstigninger på nettarif, som kunderne betaler for transport af strøm.

Ét af dem er landets største elnetselskab Radius, der forsyner en million hjem og virksomheder med strøm. 

For nyligt har selskabet varslet nye priser og prisstruktur, der fra 1. januar næste år betyder, at kunderne skal betale 191,35 øre per kilowatt-time mellem klokken 17 og 21, hvor presset på elnettet er størst.

I dag betaler kunderne 95,64 øre. Det svarer til en stigning på 100 procent.

Energiekspert og tidligere chef for den danske afdeling af elbørsen Nord Pool Anders Houmøller kalder stigningen i nettariffer "voldsom" og "direkte ødelæggende" for det nye prisloft.

- Naturligvis ophæver stigningerne i nettarifferne i større eller mindre grad regeringens prisloft. Kun de fremtidige markedspriser på el vil afgøre, hvor stor en procentdel af regeringens prisloft, der ophæves af stigningen i nettarifferne,

I en skriftlig kommentar til Finans skriver klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at aftalen giver mulighed for at indefryse en del af elregningen og dermed sikre, at forbrugernes udgifter til nettab reduceres.

- Men jeg vil også opfordre til, at man sparer på strømmen og ikke mindst flytter strømforbruget til der hvor strømmen er billigst – og ofte grønnest, fortsætter han.

Netbutikker mangler mærkning af farlige varer

Ni ud af ti danske onlineforhandlere af håndsprit, saltsyre og opvasketabs lever ikke op til EU-lovgivningens krav om at oplyse om faren ved produkterne.

Det skriver Ritzau.

Miljøstyrelsen har undersøgt en række netbutikker, og ud af 304 forhandlere oplyser blot 22 om faren ved et produkt.

- I lovgivningen står, at når man sælger online til forbrugere, så skal man mærke på samme måde, som hvis produkterne blev solgt fysisk, siger AC-tekniker hos Miljøstyrelsen Maria Thestrup Jensen og tilføjer:

- Herunder skal man som minimum angive de faresætninger, som produktet har.

Ifølge projektleder i Forbrugerrådet Tænk Christel Søgaard Kirkeby er det problematisk, at forbrugerne ikke får al lovpligtig information om et produkt, når de køber det online.

Det undrer hende, at netbutikkerne tilsyneladende har svært ved at leve op til kravet.

- Det er ikke supersvært, at den fareinformation, som er på produkterne, også skal være på hjemmesiden, siger hun.

Miljøstyrelsen har nu udviklet et onlineværktøj til faremærkning i et forsøg på at gøre det nemmere for butikkerne.

Lovgivningen om klassificering af farlige varer blev indført i 2008 og gælder i hele EU.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - har du lyst til at læse videre, får du nu fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Nanna Elmstrøm
Billede af skribentens underskrift Nanna Elmstrøm Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Modsvar til inflation: Salling Group har på lyntid udviklet en ny butikskæde, der lover langt billigere varer end i de traditionelle discountbutikker, fortæller Salling Groups topchef, Per Bank. Arkivfoto: Axel Schütt

Ny discountkæde til angreb på inflation: Lover 15 procent billigere varer

Den tårnhøje inflation får nu dagligvarekæmpen Salling Group til at åbne en helt ny butikskæde, der lover væsentligt lavere priser end i de typiske discountbutikker. Kæden, der skal hedde Basalt, åbner allerede om to uger med de tre første butikker, og yderligere syv butikker skal åbnes inden jul. 
Butikkerne sælger de mest basale dagligvarer, men for at spare på strømmen findes der ingen køleskabe eller frysediske. Kunderne skal derfor købe mælk og kød andre steder. Alligevel tror forbrugereksperten Dorte Wimmer, at Basalt kan blive en succes, fordi kunderne lige nu er enormt optaget af at spare penge.

Dagligvarekæmpen Salling Group åbner en helt ny butikskæde, der skal være markant billigere end Netto og konkurrenterne. Angrebet er et modsvar på den tårnhøje inflation og skal teste vores tilbudslyst. Kæden satser blandt andet på langtidsholdbar mælk. En god nyhed for forbrugerne, mener ekspert.

Dagligvarer: Idéen opstod i august, og allerede om to uger står de første tre butikker klar: Salling Group, der i forvejen står bag Bilka, Netto og Føtex, åbner nu en helt ny butikskæde, der går til angreb på den historisk høje inflation i Danmark.

Kæden hedder Basalt og lover i gennemsnit 15 procent lavere priser end i de klassiske discountbutikker, herunder Netto-kæden. Til gengæld venter der kunderne en noget anderledes oplevelse, når glasdørene åbner sig til butikken.

Varerne vil i vid udstrækning stå på paller i butikken, så det er nemt for personalet at fylde op. Der er færre varenumre - cirka 800 - for så skal der køre færre lastbiler ud til butikkerne. I de største Netto-butikker er der omkring 3500 forskellige varer på hylderne.

Men den største overraskelse for kunderne bliver, at Basalt-butikkerne ikke sælger køle- og frostvarer. Der er altså ingen mulighed for at købe frisk mælk, fars til en frikadelle eller pommes frites til ovnen.

- Det er en anderledes indkøbsoplevelse, fordi du ikke kan handle færdig. Men danskerne handler alligevel tre-fire gange om ugen, og derfor tror vi, at det giver mening. De tager alligevel i Netto eller en anden butik, hvor de kan købe mælk og kød, siger Per Bank, topchef i Salling Group, i et interview til Avisen Danmark.

Kunder er forskrækkede

Hvor mange indkøbskurve hos Netto indeholder ikke en liter mælk eller andre kølevarer i dag?

- Det er ikke en ret stor andel. Så det skal være kunder, der har brug for at spare. Vi tror, at en familie kan spare 5000 kroner om året ved at handle i Basalt, siger Per Bank, der aldrig har oplevet en hurtigere forvandling af kundernes indkøbsvaner, end man ser lige nu.

- Kunderne er blevet forskrækkede, og de handler mindre. Det er det, der har fået os til at tænke anderledes for at finde ud af, hvad vi kan gøre, siger Per Bank.

En af nyskabelserne - om man vil – er langtidsholdbar mælk, der ikke behøver at stå på køl. UHT-mælk, som det kaldes, har ikke hidtil været en succes i Danmark, men er til gengæld mærkbart billigere end frisk mælk. UHT-mælk sælges i øjeblikket på forsøgsbasis i Netto-butikkerne og vil indgå i det faste sortiment i Basalt.

- Hvis du putter en UHT-mælk i køleskabet og bruger den på cornflakes eller til at bage med, så er det lige så godt som alt anden mælk. Så må man overveje, om man er klar til at spare de penge, siger Per Bank.

Han indrømmer, at netop fraværet at køleskabe og frysediske har rejst debat internt i dagligvarekoncernen.

- Der er også nogle af vores folk, der spørger, om vi ikke godt kan have en køler med mælk og en fryser med nogle frysevarer. Men vi har sagt nej, fordi logistikken bliver for dyr, siger topchefen.

Fjerner omkostninger

Han satser i stedet på at sælge almindelige basisvarer som pasta, havregryn, toiletpapir, bleer, tandpasta, mel og brød samt et mindre udvalg af frugt og grønt. Der kommer ingen tilbudsaviser, for der er ingen tilbud eller mængderabatter. Målet er, at 80 procent af varerne vil koste under 20 kroner og halvdelen vil koste under en tier.

Konceptet går ud på at fjerne omkostninger sammenlignet med traditionelle butikker. Formålet med at droppe køle- og frostvarer er især at spare energi i butikkerne, for det betyder, at Basalt-butikkerne kun skal bruge omkring halvdelen af den strøm, som bruges i en traditionel Netto-butik.

Det hjælper også på elforbruget, at åbningstiderne bliver kortere. Det bliver ikke muligt at handle sent om aftenen, hvor timelønnen hos butikspersonalet er højest.

Hvor mange Basalt-butikker er der plads til i Danmark?

- Det ved vi ikke endnu. Det kommer an på, hvor godt det bliver modtaget. Men hvis det lykkes, skal vi være landsdækkende, så alle kan komme til en Basalt inden for rimelig tid, siger Per Bank.

3 hurtige om Salling Group

  1. Salling Group består af over 1.700 discountbutikker, supermarkeder, legetøjsbutikker, kaffebarer og burgerrestauranter i Danmark, Tyskland og Polen.
  2. Omfatter blandt andet discountkæden Netto, som med over 500 butikker er den største lavpriskæde i Danmark. Koncernen beskæftiger ca. 62.000 medarbejdere.
  3. Salling Group er ejet 100 procent af Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond - tilsammen Salling Fondene.

Reaktion fra konkurrenter

Forbrugerekspert Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia, ser frem til at se Basalt-butikkerne i virkeligheden.

- For forbrugerne er det kun en god nyhed, og de skal være glade for, at nogen smider en ekstra spiller ind i et marked, hvor der i forvejen er alt for mange udbydere af dagligvarer. Jeg er også ret sikker på, at vi vil se en reaktion fra Coop ret hurtigt, og jeg tror også, at de andre konkurrenter vil komme med et modtræk, siger hun.

Hun vurderer, at Salling Group rammer tidsånden helt rigtigt.

- Det er smart set. De går ud i markedet på et tidspunkt, hvor vi er ekstremt prisfølsomme. Minus 15 procent i forhold til priserne i Netto er noget, danskerne rigtigt godt kan lide at høre om nu, siger Dorte Wimmer.

Men tror du, at forbrugerne gider at gå i en butik, hvor man ikke kan få mælk og kød til sin frikadellefars?

- Kunderne vil lige nu sige, at man sagtens kan forstå, at man slukker for køl og frys, hvis det betyder, at man kan få sine varer 15 procent billigere. Så kan man godt gå et andet sted hen og købe mælk, siger Dorte Wimmer og fortsætter:

- Hvis de havde lanceret det under corona, så var det aldrig kommet op at flyve, for da havde forbrugerne masser af penge. Lige nu kan konceptet godt flyve, men spørgsmålet er, hvordan det klarer sig, når vi forhåbentlig får en normal hverdag igen i forhold til priserne. Det kan være, at vi har ændret vores adfærd så meget, at det giver god mening, at Basalt bliver en af de tre-fire butikker, man besøger hver uge.

Opfattes som billigt

Hun henviser til, at butikskæden Normal har fået stor succes i Danmark ved at sælge shampoo, kosmetik og lignende produkter lidt billigere end i supermarkederne og Matas.

- Du ved godt, at du kun kan få personlige plejeprodukter, men du går i Normal, fordi det er billigt. Måske køber du havregrynene i Basalt-butikkerne, og så må du købe mælken et tredje sted. På den måde skal vi segmentere vores indkøb meget mere. Men i hvor stor grad, at vi vil gøre det, kommer meget an på, hvor meget vi oplever, at vi kan spare. Det er måske ikke så meget det faktuelle, men mere perceptionen (opfattelsen, red.) af, at dette her i hvert fald er billigt, siger Dorte Wimmer.

Den første Basalt-butik åbner den 11. oktober på Amager Landevej i Kastrup, hvor man inddrager en nuværende Netto-butik, der stod foran en renovering. De næste butikker åbner i Viby Jylland og i Prøvestenscentret i Helsingør. Frem mod jul skal der åbnes flere butikker i Jylland, på Fyn og Sjælland samt i hovedstadsområdet.

- Det er en billig måde for os at etablere en butik. Det er et cementgulv, tre kasser og nogle paller. Det er en supergod måde at foretage en test på, og vi er ikke for stolte til at lukke det ned, hvis det ikke virker, siger Per Bank.

Det er smart set. De går ud i markedet på et tidspunkt, hvor vi er ekstremt prisfølsomme. Minus 15 procent i forhold til priserne i Netto er noget, danskerne rigtigt godt kan lide at høre om nu.

Dorte Wimmer, forbrugerekspert, Retail Institute Scandinavia

Flerårig krise

Han forestiller sig ikke, at danskernes spareiver fortager sig foreløbigt. Inflationen har bidt sig fast og fortsætter ifølge Nationalbanken langt ind i 2023. Samtidig er der ingen udsigt til, at danskernes lønninger stiger tilsvarende. Det tyder på, at tilbudsjagten fortsætter.

- Jeg tror, at krisen varer to-tre år. I hvert fald. Vi skal måske ind i 2025, før det for alvor vender. Jeg kan ikke se, at tallene viser andet. Samtidig ved vi, at danskerne godt kan lide at spare penge, så det kan være, at der er et langsigtet behov for en kæde som Basalt, siger Per Bank.

Salling Group kom stærkt ud af 2021, hvor dagligvarehandelen generelt klarede sig godt igennem coronatiden. Per Bank kunne offentliggøre et overskud på knap to milliarder kroner efter et rekordsalg på 66 milliarder kroner, der cementerede Salling Groups position som Danmarks største dagligvarevirksomhed.

Inflation og energipriser rokker kraftigt ved 2022-tallene, om end Per Bank stadig forventer at tjene penge i år.

- Det bliver nok det dårligste år i de 10 år, jeg har været her. Eller - det er jeg faktisk sikker på, at det gør, siger han.

- Der er flere projekter, som er klar - og som har fået lokal opbakning - men ikke kan realiseres, fordi nettet ikke er udbygget, siger administrerende direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det danske elnet er ikke klar til solcelleparker og vindmøller: - Vi er nødt til at udvide, siger direktør

Danmark står over for en stor opgave med at udvide elnettet, hvis vi skal nå klimamålene om at firedoble produktionen af grøn strøm fra sol og vind frem mod 2030. Ifølge erhvervsorganisationerne Green Power Denmark og Energinet står flere vedvarende energiprojekter i øjeblikket stille, fordi kapaciteten i elnettet ikke kan følge med.

Vi står over for en stor opgave, hvis det danske elnet skal følge med klimamål om en firedobling af grøn strøm fra sol og vind frem mod 2030. Energibranchen oplever høj efterspørgsel på nye energiparker, men flere projekter står stille, da elnettet ikke er klar til det stigende strømforbrug.

Energi: Det bliver svært at nå Danmarks klimamål om at indføre langt mere strøm fra sol og vind, hvis ikke elnettet får en opgradering.

Ifølge erhvervsorganisationen Green Power Denmark er der brug for, at vi trækker langt flere elkabler, rejser flere master og bygger transformatorstationer i et højere tempo for at kunne følge med.

- Hvis vi skal nå at blive fri af naturgas og reducere CO2-udledningen med 70 procent, skal vi producere meget mere strøm fra sol og vind. For at gøre det, er vi nødt til at udvide elnettet, siger administrerende direktør i Green Power Denmark, Kristian Jensen og tilføjer:

- Ligesom man kan holde i kø på motorvejen, kan strømmen holde i kø på elmotorvejen, hvis ikke den bliver udvidet nok.

Vi kommer til at stå over for en stor investering i elnettet, fordi der bliver mere elektrificering.

Peter Sorknæs, lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet

Særligt i Østjylland er der fare for "trafikpropper" på elnettet. Erhvervsorganisationen vurderer, at der på tværs af landet er brug for en fordobling af eltransporten i distributionsnettet frem mod 2030.

- Det betyder ikke, at vi skal fordoble elkapaciteten, for det er ikke alle steder, der bliver pres på. Men i områder, hvor der gør, er vi nødt til at investere, siger Kristian Jensen.

Danmarks klimamål for 2030

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget sat et mål om 70 procent lavere CO2-udledning i 2030. Danmark skal desuden være klimaneutralt i 2050.

I juni blev det også aftalt at firedoble produktionen af sol- og vindenergi, og partierne blev desuden enige om at udbyde 4 gigawatt ekstra havvind, så Danmark de næste otte år kan femdoble produktionen af havvindmøllestrøm.

Aftalen blev indgået mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.

Kilde: Green Power Denmark, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Green Power Denmark, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Peter Sorknæs er enig i, at elnettet trænger til en opgradering.

- Vi kommer til at stå over for en stor investering i elnettet, fordi der bliver mere elektrificering. De store kilder bliver vind og sol, og derudover har vi en masse husstande, som får elbiler og varmepumper, hvis de bor uden for fjernvarmeområderne, siger han.

Forkorter sagsbehandlingen

Ifølge Energistyrelsen stiger det danske elforbrug "markant" de kommende år i takt med den grønne omstilling. Det samlede forbrug forventes at stige med 53 procent frem mod 2030 i forhold til 2019 - vel at mærke uden at tage højde for nye energiøer og massiv udbygning af Power-to-X, som blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget i juni.

- Power-to-X bliver en stor forbruger. Det vil producere brændselsprodukter til især transportsektoren, der kommer til at bruge en forfærdelig masse strøm, siger Peter Sorknæs.

Green Power Denmark vil i samarbejde med den statslige virksomhed Energinet, der driver landets elnet, indføre en række nye initiativer, der sikrer, at elnettet følger med elektrificeringen af samfundet.

Blandt andet skal det gå langt hurtigere at få godkendt en ny vindmølle- eller solcellepark.

I dag bliver elnettet først tilpasset en øget mængde elektricitet, når behovet er opstået - typisk når en virksomhed ansøger om at opføre vindmøller eller solceller. Er der tale om større parker på placeringer i Danmark, hvor elnettet ikke er udvidet nok, kan det tage fem år, før udvidelsen er på plads.

Ved at koordinere samarbejdet mellem Energinet og Green Power Denmark vil man forkorte sagsbehandlingen, så det fremover tager mellem to og tre år.

Ifølge Peter Sorknæs kan der dog være flere grunde til, at energiparkerne lader vente på sig.

- Jeg tror, Energinet er blevet overraskede over, hvor hurtigt, parkerne kommer og hvor store, de bliver. Og så er der selvfølgelig opstået en generel forsyningskrise i hele verden, som kan være med til at forsinke processen, siger han.

For at komme ventetiden til livs håber Energinet på Forsyningstilsynets tilladelse til at gennemføre 10 pilotprojekter, der kan halvere tilslutningstiden for vindmøller og solcelleparker.

- Solcelleparker vil normalt blive koblet på en højspændingsstation. Det giver høj sikkerhed og stabilitet. Men vi har kigget på, om vi kan koble nye, store parker op direkte på luftledningerne, og det, har vi vurderet, er muligt i mange tilfælde, siger administrerende direktør i Energinet Thomas Egebo og tilføjer:

- Det medfører en lille risiko for driften i elsystemet, men vi har også en vis sikkerhed i vores elsystem, så vi vurderer, at vi kan gøre det nogle steder.

Derudover ønsker begge parter friere rammer for at kunne investere i udvidelse af elnettet, allerede inden en virksomhed har ansøgt om at opføre en ny station for vedvarende energi.

Solcelleparker i venteposition

De nye rammer for at kunne investere på forkant blev aftalt politisk sidste år. Men branchen mangler ifølge Kristian Jensen stadig at se en konkret implementering. Green Power Denmark fisker derfor ikke efter nye tiltag på området, men ønsker, at man "rykker på de tiltag, der er blevet aftalt".

- Hvis vi udvider, går det hurtigere for dem, der gerne vil lave solceller og vindmøller. Det giver sig selv, at hvis nettet er mere forberedt, bliver det mere attraktivt, siger Kristian Jensen.

I øjeblikket oplever organisationen "i høj grad" efterspørgsel fra investorer i grøn energi.

- Der er flere projekter, som er klar - og som har fået lokal opbakning - men ikke kan realiseres, fordi nettet ikke er udbygget, siger Kristian Jensen.

Thomas Egebo genkender, at flere er interesserede i at udvikle vindmølle- og solcelleparker.

- Da jeg startede i Energinet (i 2018, red.) havde vi én ansøgning om at komme på vores net om året. I år har vi behandlet 50 ansøgninger, siger han.

En udvidelse af elnettet vil for Green Power Denmarks vedkommende betyde investeringer for mellem 41 og 62 milliarder kroner frem mod 2030. Hos Energinet er der tale om investeringer for 25 milliarder kroner de kommende fem år.

Ifølge Kristian Jensen kommer tarifferne, de danske elkunder betaler gennem deres elregning, til at blive "stort set uændrede" på trods af de store investeringer.

- Når det kan lade sig gøre, er det fordi nye forbrugere, der kommer til, også betaler tarif på det øgede elforbrug. Ekstraindtægterne er store nok til at dække vores investering, siger han.

For Energinet er det sværere at sige, om tarifferne bliver højere eller ej.

- Omkostningerne stiger ved at balancere et grønt energisystem og udbygge vores infrastruktur, siger Thomas Egebo og tilføjer:

- På den anden side regner vi med, at elforbruget også stiger, og det kan dække regningen.

For den 31-årige lærer Casper Nyholm Larsen giver et job på en fri grundskole den optimale arbejdsglæde. Foto: Oscar Horley

Klog lærer tjener mindre og pendler langt: 31-årige Casper har valgt folkeskolen fra

Folkeskolen møder større og større konkurrence fra de frie grundskoler om både elever og uddannede lærere. Nu viser en ny analyse fra Cepos, at lærere med de højeste karakterer fra læreruddannelsen også i højere grad finder vej til et job på en fri grundskole. Og det sker, selv om at lønnen er bedre i de kommunale folkeskoler.

Tendensen kommer ikke bag på to eksperter, Avisen Danmark har talt med. Tværtimod.
Længe har det tydet på, at arbejdsvilkår - frem for løn - er en af de store årsager til lærermanglen i grundskolen. 

For den 31-årige skolelærer Casper Nyholm Larsen handler valget om et job i en fri grundskole også om, at det er her, han kan udfolde sine faglige ambitioner bedst.

Lærere, der søger mod de frie grundskoler, har også et bedre karaktergennemsnit, viser en ny analyse fra tænketanken Cepos. Eksperter frygter for fremtidens folkeskole og vores børns dannelse, mens den 31-årige lærer Casper Nyholm Larsen tror, at konkurrencen er sund.

Arbejdsliv: 31-årige Casper Nyholm Larsen valgte et job på en fri grundskole i Aalborg, da han blev færdiguddannet som lærer for seks år siden. Egentlig var det lidt et tilfælde, da han blev tippet om en ledig stilling med sine kernefag indenfor naturvidenskab på den skole, der i dag er hans arbejdsplads.

- Jeg havde været i praktik på kommunale skoler, hvor jeg kunne se, at ressourcerne ikke var så store. Og jeg er en kæmpe nørd, der godt kan lide at udfolde mig til højre og venstre og hele tiden gøre undervisningen bedre, så da jeg til jobsamtalen fik opbakning til det, var jeg ikke i tvivl. Jeg føler mig stadig utrolig heldig over, at jeg fik jobbet, siger han.

Dermed er han en del af den arbejdskraft, som folkeskolen i en årrække til stor ærgrelse har misset.

Ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet for Danmarks Lærerforening havde 18 procent af alle ansatte i kommunale lærerstillinger i folkeskolen eksempelvis ikke en læreruddannelse i 2021.

Tendensen falder sammen med en generel lærermangel, faldende optag på læreruddannelsen, og at flere danske børn går på de frie grundskoler - bedre kendt under betegnelserne fri- og privatskoler.

Og nu viser en ny analyse fra tænketanken Cepos tilmed, at lærere med høje karakterer fra gymnasiet og læreruddannelsen foretrækker at arbejde i frie grundskoler frem for i folkeskolen, selv om lønnen her er højere.

Det gælder også for Casper Nyholm Larsen, som med sit karaktersnit på over 11 fra læreruddannelsen, sandsynligvis ville kunne få et job på hvilken som helst grundskole. Men lønnen har aldrig været afgørende for ham.

- Det kan godt være, jeg kan få en smule højere løn, men min største frygt er, at de vilkår og den arbejdsglæde, jeg har nu, ikke følger med, siger han.

I 2020 var lønforskellen mellem en lærerstilling på henholdsvis en folkeskole og en fri grundskole på cirka 7000 kroner årligt. Karakterforskellene var på 0,4 karakterpoint.

- Når der er større sandsynlighed for, at lærere med gode karakterer vælger de frie grundskoler, og vi samtidig kan se, at det er noget andet end lønnen, der driver udviklingen, rejser det spørgsmål om, hvordan vi rekrutterer og fastholder dygtige mennesker til lærergerningen, siger Cepos' forskningschef Karsten Bo Larsen om analysens resultater.

Vil hellere pendle

Det er især muligheden for at tilrettelægge sin undervisningsforberedelse uden for skoletiden og derhjemme, friere rammer og en oplevelse af meget engagerede forældre og elever, der vejer jobbet på en fri grundskole op for Casper Nyholm Larsen.

Ligeledes er tillid og økonomi til at købe bedre materialer og udbygge undervisningen et stort plus.

- Jeg får sjældent et nej, og det giver mig mulighed for at lave undervisning udover det sædvanlige til tider, og det har jeg brug for. Det giver en stor arbejdsglæde, siger han.

Det hele gør, at den 31-årige lærer hver dag gladeligt pendler en time frem og tilbage til jobbet i Nordjylland fra bopælen i Randers. Og hverken Caspers valg eller analysens resultater om, at lærere med høje karakterer vælger frie grundskoler til, kommer bag på to eksperter.

Hvis vi ser ind i krystalkuglen - og vi ikke gør noget ved problemerne - kan jeg ikke love, at vi har folkets skole om nogle år.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College

Forskningschef og skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College mener, at det føjer endnu et lag til problemet med mangel på uddannede lærere i grundskolen.

- Det er ikke overraskende, at det er nogle af dem, som har muligheden for at få job i den frie grundskole, som vælger at søge dem. At de gør det til en lavere løn, bekræfter kun et billede af, at det ikke er lønnen, der spiller en rolle for lærerne, men rammerne for deres arbejde, siger Andreas Rasch-Christensen.

Nicolai Kristensen, der er forskningsprofessor i Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velværd, Vive, kalder udviklingen "ærgerlig". Han peger på skolereformen fra 2014 med nye vilkår for kommunalt ansatte lærers forberedelsestid som en stor årsag til, at faggruppen ser mere bort fra folkeskolen.

- Det er ikke nyt, at folkeskolen er konkurrenceudsat. Løn vil altid have en vis betydning, men det er formentlig arbejdsvilkårene, der gør udfaldet for deres valg. At lærere, der fravælger den, så også har højere karakterer, skal nok passe, siger han.

Dårligere stillet

Høje karakterer er ifølge Nicolai Kristensen at foretrække frem for lave, men at være en dygtig lærer kræver også andre egenskaber, såsom gode personlige egenskaber, evner til at skabe relationer til eleverne, og en høj grad af sociale kompetencer, understreger han.

- Men det udfordrer generelt kvaliteten i folkeskolen, hvis man ikke kan tiltrække kvalificerede lærere, og det er et problem for vores samfund og velfærd, fordi vi går ud fra, at læreruddannelsen gør dem til bedre lærere og danner fundamentet for, at børnene lærer det, de skal, siger Vive-forskeren.

Folkeskolen har et hyr med at skaffe uddannet arbejdskraft, og nu viser en ny analyse, at lærere med de højeste karakterer fra læreruddannelsen, også vælger det kommunale skoletilbud fra. Foto: Steffen Ortmann/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Og hvis børnene først er bagud på færdigheder fra grundskolen, kan det betyde noget for deres videre færd i uddannelsessystemet og livet generelt, lyder konklusionen.

- Det kan ikke fortsætte, uden vi bliver nødt til at gøre noget. Og med det arbejdsmarked, vi har nu, bliver det kun mere vanskeligt at finde kvalificerede erstatninger for de manglende lærere til skolerne, siger Nicolai Kristensen.

Fremskrivninger viser ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, at der i 2030 vil mangle godt 13.000 lærere i folkeskolen. Andelen af manglende lærere uden uddannelse er dobbelt så stor på Sjælland sammenlignet med Fyn og Jylland.

Andreas Rasch-Christensen mener, at den manglende arbejdskraft kan blive folkeskolens dødsstød.

- Hvis vi ser ind i krystalkuglen - og vi ikke gør noget ved problemerne - kan jeg ikke love, at vi har folkets skole om nogle år. Og det skyldes ikke skolerne eller de ansatte, men de præmisser, vi giver dem for at levere god undervisning, siger han.

Derudover vil et dansk samfund uden folkeskolen få konsekvenser for den såkaldte sociale kapital, hvor forskellige folkelag ikke længere tvinges til at mødes på tværs af miljø, arv og kultur, mener Andreas Rasch-Christensen.

- Hvis de frie grundskoler bliver det foretrukne valg, får vi enormt store problemer med sammenhængskraften i lokalsamfundene i landdistrikterne, der får flere små friskoler, mens vi i de større byer får problemer med opdelinger af ressourcestærke familier, der benytter sig af flere private skoler, siger han.

Sund konkurrence

Cepos håber, at analysen kan sparke nyt liv i debatten om folkeskolens manglende hænder.

- Lærergerningen er ét af de vigtigste job at bestride i vores samfund, derfor er vi nødt til at se nærmere på, hvad det er, de frie grundskoler kan og tilbyder, så vi fortsat kan sikre vores unge helt basale færdigheder, der følger dem resten af livet og i sidste ende sikrer vores velstand, siger forskningschef Karsten Bo Larsen.

Tilbage hos Casper Nyholm Larsen er arbejdsglæden fortsat intakt. Han tror, at en øget konkurrence om ham og kollegaerne giver stat og kommuner et sundt indblik i, hvad der skal til for at gøre lærerfaget attraktivt.

- Jeg kunne lige så godt tage et arbejde i Randers, få mere i løn og have kortere transporttid, men hvis det er en kommunal skole, er der også andre arbejdstider og vilkår, som jeg ikke er interesseret i. Jeg har det som blommen i et æg, hvor jeg er nu, og jeg ser ingen grund til at skifte, slutter han.

Lærermangel i grundskolen vokser

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet for Danmarks Lærerforening havde 18 procent af kommunalt ansatte lærere i 2021 ikke en læreruddannelse. Opgørelsen medtager også deltidsstillinger. 

I et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er det hver sjette underviser i den danske folkeskole, som ikke havde en læreruddannelse i 2021. 

Værst står det til på Sjælland. Knap hver fjerde ledige lærerstilling i København må genopslåes, fordi der ikke er ansøgere nok. Og omkring 600 af de lærere, der står for undervisningen i hovedstadens klasselokaler, har ikke en læreruddannelse.

Fremskrivninger viser ifølge EVA, at der i 2030 kommer til at mangle omkring 13.000 lærere i folkeskolen. Samtidig vokser tilstrømningen til de frie grundskoler, hvor hver femte barn nu går, de er bedre kendt som fri- og privatskoler. En udvikling, der også er sket i takt med flere kommunale skolelukninger. 

I en ny analyse fra Cepos viser det sig, at de lærere, der fravælger folkeskolen til fordel for de frie grundskoler, også har et højere karaktersnit med sig fra gymnasiet og læreruddannelsen. Tilvalget sker, selvom lønnen i gennemsnit er 7000 kroner lavere. 

Kun 55 procent af de nyuddannede lærere fra årgang 2020 blev ansat i offentlige skoler det år. Det viser en analyse fra Tænketanken Kraka udgivet i august. Og på læreruddannelsen falder knap hver femte fra uddannelsen i løbet af det første år af studiet. Det skriver Dansk Industri, der også har fundet, at antallet af førsteprioritetsansøgere er faldet med ni procent de seneste fem år.

Kilder: Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kraka, Cepos m.fl.


Sådan så Østersøen ud tirsdag, da tre lækager havde ramt to store gasledninger ud for det sydlige Bornholm. Foto: Forsvaret Ritzau/Scanpix

Tre lækager ramte i Østersøen kort før åbningen af ny, gigantisk gasledning i Nordsøen: Skal vi frygte flere udslip i fremtiden?

Kort tid efter tre store lækager i gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen ud for Bornholm blev en anden gasledning, der bevæger sig gennem både Nordsøen, Sydjylland, Fyn og Sydsjælland, indviet. Baltic Pipe åbnede tirsdag, og dermed får mange danskere snart en aktiv gasledning i lokalområdet. Men er det noget at være bange for?

Kort efter, en stor lækage ramte to gasledninger ud for Bornholm, blev en anden gasledning, der bevæger sig gennem både Nordsøen, Sydjylland, Fyn og Sydsjælland, indviet. Derved har mange danskere fået en snart aktiv gasledning i lokalområdet. Men er det noget at være bange for? Og hvordan vil et gasudslip potentielt påvirke danskernes baghaver? Avisen har spurgt en ekspert på området.

Til info: Efter statsministerens pressemøde tirsdag aften, har situationen ifølge Simon Pedersen ændret sig i så høj grad, at hans udtalelser om sagen, som de fremgår af denne artikel, på flere punkter er uddateret.

Energi: Der er fundet tre lækager på de to Nordstream-forbindelser, der er gasledninger i Østersøen, som blandt andet passerer forbi Bornholm. Det er endnu uvist, hvorfor Nordstream lækker.

Lækagerne er fundet umiddelbart før, at Baltic Pipe, der er en gasledning, som fra oktober skal levere norsk naturgas til Polen via Nordsøen, det sydlige Jylland, Fyn og det sydlige Sjælland, tirsdag blev indviet i Polen under opsyn af statsminister Mette Frederiksen (S) og andre statsledere.

Lækagen ud for Bornholm har rejst spørgsmål om, hvad der ville ske, hvis en lignende lækage ramte den nyindviede Baltic Pipe - og om det overhovedet er sandsynligt.

Hvem kan blive ramt?

For at få svar på de spørgsmål har avisen sat Simon Pedersen stævne. Han er lektor og leder for Esbjerg Energy Section, som er en del af Aalborg Universitet.

Simon Pedersen understreger, at konsekvensen af et gasudslip i høj grad afhænger af udslippets størrelse, og at den største sikkerhedsfare i forbindelse med en lækage ville være faren for eksplosion, der eksempelvis kunne ramme skibstrafik. Desuden ville trafikken både til havs og til lands formentlig blive påvirket lokalt i form af lukkede ruter.

Men også naturen kan blive ramt.

- En punktvis lækage (en lækage, der finder sted ét sted pr. hændelse) ville give lokale påvirkninger af naturen og kunne blive et markant, lokalt problem. Men det ville primært være lokalt og ikke kunne mærkes langt væk - også hvis gasledningen blev skåret midt over, siger han.

Udslippet ville eksempelvis påvirke fisk og fugle. Hvor meget dyrelivet ville lide under et udslip, ville dog afhænge af, hvor stort udslippet var.

Er der grund til bekymring?

Samtidig kan Simon Pedersen sige med stor sikkerhed, at det i tilfælde af udslip, vil være væsentlig nemmere at udbedre en lækage til lands end under vandet - som eksempelvis i Nordsøen eller i Østersøen.

- Det er ret let at udbedre en lækage på land. Men det er svært under vand, fordi rørene er gravet ned en meter under havbunden, hvilket kan gøre det svært at finde lækagen, siger Simon Pedersen.

Det ville desuden kræve dykkere eller robotter at udbedre en skade under vand til at tætne røret.

Men skal syd- og sønderjyderne være bekymrede for at have en gasledning i landsdelen efter udslippet udenfor Bornholm?

Simon Pedersen understreger, at sikkerheden omkring rørene typisk er god, eftersom rørene er tætnet med beton eller andre materialer, der kan forhindre et udslip.

- Man har beskyttet det ret godt, så der ikke bare lige sker en lækage, siger han.

Men skulle en lækage alligevel ske, kan det skyldes en lang række ting: Rørene kan ruste, være dårligt tætnet, så gassen siver ud - eller der kan være tale om sabotage. Hvad der er sket i Østersøen, ønsker Simon Pedersen ikke at gisne om, men han henviser i stedet til, at Energistyrelsen formentlig vil aflægge rapport om sagen inden for de kommende dage.

Ønsker debat om sikkerheden

Til gengæld efterspørger han debat om sikkerheden omkring de danske havbunde og undersøiske farvande.

- Man skulle slå et slag for, at man skal være bedre til at monitorere under vand, for det er et potentielt problem, at man ikke hurtigere kan sige, hvad der er sket, siger han.

Derfor lægger Simon Pedersen op til debat om, hvordan Danmark i fremtiden kan forbedre sin overvågning af de danske farvande under havoverfladen, der begge rummer store forsynsledninger, der kan påvirke landets forsyningssikkerhed, fortæller han.

Avisen har været i kontakt med Energistyrelsen og Energinet, der er den statsejede virksomhed, som ejer Baltic Pipe, for at tale om, hvad man i fremtiden vil gøre for at undgå lignende lækager samt tale om den generelle sikkerhedssituation ved gasledningerne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Energistyrelsen inden deadline. Men Energinets presseafdeling har sendt et skriftligt svar til avisen via e-mail, der blandt andet fortæller, at beredskabet omkring Baltic Pipe er øget, ligesom det er i resten af landet.

- Energinet oplyser, at Baltic Pipe er en vigtig del af vores energiinfrastruktur og dermed omfattet af det øgede beredskab. Det betyder, at der er indført foranstaltninger, der passer til anlæggenes karakter - som det også er tilfældet for resten af infrastrukturen.