Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm afviser, at doseringen har givet et dårligere resultat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tre millioner danskere er undervaccinerede mod corona

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Udrulningen af coronavacciner tog for alvor fart i foråret 2021. Og for at udnytte de knappe ressourcer, fandt Sundhedsstyrelsen på en ny måde at dosere vaccinerne på.

Derfor er tre millioner danskere blevet systematisk underdoseret med vacciner fra Pfizer-BioNTech.

Det skriver DR.

Vaccinen fra medicinalfirmaet er godkendt i Det Europæiske Lægemiddelagentur til en dosis på 0,3 milliliter. Det svarer til, at der er seks portioner per hætteglas. 

Men nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen fra maj 2021 tillod, at der kunne trækkes en syvende dosis per hætteglas. Teknologisk Institut har foretaget et forsøg for DR, der viser, at vaccinedosen dermed bliver 10 procent mindre end anbefalingen.

Retningslinjerne blev fulgt i det meste af landet i et år.

Ifølge DR blev Sundhedsstyrelsen under udarbejdelsen af de nye retningslinjer flere gange advaret af Statens Serum Institut om, at metoden ville føre til systematisk underdosering. 

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm afviser, at det var tilfældet.

- Jeg kan fuldstændig afvise, at vores retningslinjer skulle have givet et dårligere resultat end det, man kunne forvente ud fra de videnskabelige studier. Tværtimod, så tror jeg, vi har været lige i øjet, siger han.

Ifølge professor i immunologi på Aarhus Universitet Rune Hartmann er det tvivlsomt, om underdoseringen har haft sundhedsmæssige konsekvenser.

- Ud fra foreliggende data har man fuldt ud lige så god beskyttelse med det, vi har gjort i Danmark, som med den standardmetode, man anbefaler, siger han til DR.

Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, kan ikke afvise, at underdoseringen har haft betydning.

- Hvor meget det betyder for beskyttelsen, er der i sagens natur ingen, der kan sige, fordi det ikke er blevet vurderet. Men det kunne jo godt hos nogen have betydet noget. Så det er altid farligt at lave om på doserne, siger han.

Trods løfte om flere sygeplejersker er antallet faldet

Socialdemokratiet gik ved sidste Folketingsvalg til valg på at skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker til landets sygehuse.

Men i juni 2022 var der ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor 713 færre sygeplejersker ansat i regionerne sammenlignet med maj 2019, der var måneden, før regeringen tiltrådte.

Det skriver Jyllands-Posten.

I juni var der ansat 33.297 sygeplejersker mod 34.010 sygeplejersker tre år tidligere. Kun under sygeplejerskestrejken i juli og august 2021 har der været færre sygeplejersker i regionerne end nu.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff (S), erkender, at regeringen ikke har holdt sit valgløfte. 

- Som mange andre lande har vi skullet kæmpe gevaldigt med corona, som har lagt et pres på hele sundhedssystemet og især sygeplejersker. Det har været en mavepuster. Ovenpå lægger sig også sygeplejerskestrejken, siger han.

Selvom tallene viser, at der under coronapandemien ikke var et væsentligt fald i antallet af ansatte sygeplejersker, mener Rasmus Horn Langhoff, at den nedadgående tendens alligevel skyldes afledte effekter af et stort pres på sundhedsvæsenet.

Han pointerer, at de 1.000 ekstra sygeplejersker stadigvæk er regeringens mål.

Det skal ifølge ordføreren blandt andet ske ved bedre brug af sundhedsdata og "organisatorisk optimering", der frigør timer til sygepleje.

Støjberg erkender fejl i sag om adskillelse af asylpar

Formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg erkender nu, at hun begik fejl, da hun adskilte asylpar ulovligt i 2016.

I et interview med Berlingske fortæller hun, at dommen var en konsekvens af, at hun havde begået "formelle" fejl i sit virke som minister.

- Jeg anerkender, at der var formelle ting, der skulle gøres anderledes – og derfor tog jeg dommen til mig uden klynk, siger hun.

Inger Støjberg giver i avisen ikke udtryk for at angre sine handlinger, men hun fortryder, at hun beordrede asylpar - hvor den ene part var mindreårig - adskilt uden individuel sagsbehandling.

- Ja, jeg ville gerne have været de fejl foruden. Skulle jeg gribe ind? Ja. Men skulle alle formelle krav have været overholdt? Ja, det skulle de. Og det ærgrer mig, at det ikke var tilfældet, siger hun.

I december sidste år blev Inger Støjberg idømt 60 dages fængsel i Rigsretten for ulovligt at have beordret asylpar adskilt under sin tid som udlændinge- og integrationsminister for Venstre.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Har du lyst til at læse videre, får du nu fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Nanna Elmstrøm
Billede af skribentens underskrift Nanna Elmstrøm Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Regeringen foreslår i det nye udspil, at der skal omprioriteres i alt 2.5 milliarder kroner fra administrative medarbejder til mere "borgernær velfærd". (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Socialdemokratiet vil fjerne bureaukrati for 2,5 milliarder: Men ifølge ministeren handler det ikke om at skære i den offentlige sektor

I den anden del af "Danmark kan mere III" vil Socialdemokratiet omprioritere 2,5 milliarder kroner fra administrative medarbejdere til mere “borgernær velfærd”, og samtidig skal omfanget af registreringer og
dokumentation mindskes, så medarbejderne i stedet kan bruge tiden hos borgerne.

Avisen Danmark har interviewet Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, som er blevet socialdemokratiets frontperson på reformudspillet.

Socialdemokratiet præsenterer nu det tredje udspil i rækken under navnet "Danmark kan mere". Denne gang er fokus på "bureaukratiet i det offentlige", hvor der skal sættes en stopper for de mange regler, som Christiansborg har udstukket til særligt skolelærerne og sosu-assistenterne. Samtidig skal kommunerne spare 2,5 milliarder på administrative medarbejdere og i stedet bruge penge på "kernevelfærd."

Reform: Det er indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), der har fået æren af at præsentere en del af regeringens tredje reformudspil under navnet "Danmark kan mere". Første del præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) i weekenden i Politiken, hvor hun lancerede regeringens tanker om blandt andet at forkorte flere kandidatuddannelser på universiteterne fra fem til fire år.

I den anden del af "Danmark kan mere III" vil Socialdemokratiet omprioritere 2,5 milliarder kroner fra administrative medarbejdere til mere "borgernær velfærd", og samtidig skal omfanget af registreringer og dokumentation mindskes, så medarbejderne i stedet kan bruge tiden hos borgerne.

Christian Rabjerg Madsen, leverer kommunalt ansatte medarbejdere i administrationen ikke værdi for borgerne?

Jo, det gør de. Og det kommer de også til i fremtiden. Men det er nødvendigt, at vi prioriterer, så vi også fremadrettet har endnu bedre velfærd til borgerne. Vi bliver i fremtiden 125.000 flere ældre over 70, og 70.000 flere børn under syv år, og det er vores opgave at sikre, at de ældre og børnene modtager en god, værdig velfærd med endnu større ambitioner, end det velfærdsniveau vi har i dag.

Hvis vi skal blive lidt konkrete, du siger, at der skal være færre kommunale ansatte i administrationen, men hvilke medarbejdere skal ikke være der i fremtiden?

Det er en opgave, som vi skal løse sammen med KL (Kommunernes Landsforening, red.), og den her opgave bliver ikke løst på en fornuftig måde, hvis jeg starter med at sige, hvilke medarbejdere der ikke skal være her. Det handler om, at der skal være færre medarbejdere til at lave kontrol og flere medarbejdere tæt på borgerne. Vi kan se, at der er store kommunale forskelle på, hvor meget de bruger på administration, og det viser, at der er et betydeligt potentiale.

Betyder det her, at der kommer fyringer i det offentlige på i hvert fald nogle områder?

Det er en drøftelse, som vi skal have med KL. Men det er vigtigt for mig at sige, at det er midler, som skal omprioriteres inden for kommunernes budget. Det vil sige, at der ikke skal være færre kommunale medarbejdere, men de kommunale medarbejdere skal i højere grad arbejde i den borgernære velfærd, og der hvor de gør en reel forskel, hvor de løfter ældreplejen og er tæt på børnene i folkeskolen.

Men er det realistisk at tro, at dem som sidder som administrative medarbejdere pludselig skal have et arbejde på gulvet, man kan vel ikke bare rykke dem over 1-1, og dermed må det vel også betyde fyringer af en gruppe af medarbejdere?

Det er den drøftelse, som vi skal have med KL og kommunerne, så vi sikrer, at vi gør det på en fornuftig måde. Det er vigtigt for mig at sige, at de 2,5 milliarder, vi vil spare på administration, skal gå til bedre velfærd, så der bliver ikke tale om, at der bliver færre medarbejdere, men vi skal kigge på de medarbejdere, der er.

Det er den drøftelse, som vi skal have med KL og kommunerne, så vi sikrer, at vi gør det på en fornuftigt måde. Det er vigtigt for mig at sige, at de 2.5 milliarder vi vil spare på administration, de skal gå til bedre velfærd, så der bliver ikke tale om, at der bliver færre medarbejdere, men skal vi kigge på de medarbejdere, der er.

I samme udspil står der også, at I vil fjerne halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen. Det er rigtig mange registreringer, og derfor tænker jeg, at I også har gjort jer nogle tanker om, hvad det konkret er for nogle registreringer, som i dag er overflødige?

Vi har sat gang i et omfattende arbejde, hvor kommunerne bliver sat fri på en række områder. I den økonomiske aftale med kommunerne for 2023 får alle kommuner mulighed for at blive sat fri på et stort velfærdsområde. Arbejdet og erfaringerne herfra ønsker vi at omsætte til færre registreringer og færre regler.

Men når I siger, at I allerede nu har et mål om, at I skal fjerne halvdelen, så må I da også have gjort jer nogle tanke om, hvilke præcist der skal fjernes?

Vi har bestemt gjort os tanker, og vi mener, man skal kigge på ældreområdet, hvor der bliver brugt for meget tid på at registrere ude i ældreplejen, og medarbejderne har for lidt tid sammen med den ældre. Vi mener, at der på folkeskoleområdet bliver brugt for mange kræfter på at registrere og lave bureaukrati, og det er de store velfærdsområder, som vi skal se på. Men hvis den her opgave skal lykkes, så kan det ikke nytte noget, at vi fra centralt hold siger, at det er præcist her, hvor man skal gøre noget andet. Derfor kommer jeg ikke til at sige, at det er lige præcis den registrering, man ikke skal foretage sig længere.

Det undrer mig bare, at I siger, at halvdelen skal fjernes, fordi der er ifølge jer er så stort et overflod af regler og registreringer, burde det så ikke være forholdsvis nemt at komme med et konkret eksempel på en regel, der burde fjernes, bare så man kan forstå, hvad I præcis vil gøre nemmere?

Jeg tror bare, det er vigtigt at sige, at man kortslutter processen, hvis vi går ind og dikterer, hvordan det her skal gennemføres.

Danmark kan mere III

Konkret foreslår regeringen, at i alt skal 2,5 mia. kroner omprioriteres til mere "borgernær velfærd". Det svarer til en reduktion af administrationsudgifterne på ca. 5 procent.

Regeringen foreslår også, at omfanget af registreringer og dokumentation i velfærden skal mindskes. Konkret vil regeringen arbejde for, at halvdelen af de daglige registreringer på ældreområdet skal fjernes.

I siger selv, at de 2,5 milliarder svarer til omtrent fem procent af administrationen: Hvorfor stoppe der?

Vi har med de 2,5 milliarder og med en tilbagerulning af næsten 10 års voksende bureaukrati i kommunerne sat et ambitiøst mål. Det er det, som vi nu kommer til at arbejde på sammen med kommunerne. Hvorvidt man kan gå videre, når man har indfriet den ambition, det vil jeg slet ikke afvise. Det vil jeg håbe, at man kan.

I har de seneste uger kritiseret De Konservatives økonomiske plan, fordi den vil betyde 39.000 færre i den offentlige sektor, og ifølge jer vil der derfor være færre sygeplejersker, sosu-assistenter med mere. I vil nu selv skære i de administrative medarbejdere, viser det ikke netop, at man godt kan effektivisere i den offentlige sektor, uden det nødvendigvis betyder færre sygeplejersker og sosu-assistenter?

Vores udspil viser, at der er en fundamental forskel på Socialdemokratiet og de borgerlige partier, i det her tilfælde De Konservative. De Konservative har foreslået at lave drastiske besparelser i vores velfærdssamfund, fordi man ønsker at give store skattelettelser til dem, som tjener over en million om året. Vi foreslår, at vi skal blive ved med at investere i vores velfærdssamfund, men udover det så skal vi også være ambitiøse i vores prioriteringer og bruge færre penge på administration og flere penge på den borgernære velfærd. Det markerer en af de vigtigste forskelle på Socialdemokratiet og De Konservatives vision for Danmark.

Men jeres forslag viser også, at man godt kan skære i det offentlige, uden det betyder, at man er nødt til at fyre sygeplejersker og sosu-assistenter?

Det mener jeg ikke, at man kan sige. Vi ønsker ikke at skære i den offentlige sektor. Vi ønsker at prioritere i den offentlige sektor.

Men viser jeres udspil ikke også, at man godt kan effektivisere i den offentlige sektor uden det betyder, at man skal fjerne sygeplejersker og sosu-assistenter?

Vores udspil viser, at der er en mulighed for at bruge færre penge på administration, og de effektiviseringer vil vi gerne investere i vores velfærdssamfund. De Konservative vil præcist det modsatte og skære ned for vores velfærdssamfund for at give meget store skattelettelser. Det er en meget betydelig forskel i dansk politik.

Sidste gang gik I til valg på at fjerne tre milliarder på eksterne konsulenter i både staten, kommunerne og i regionerne og i stedet bruge pengene på kernevelfærd. Men udgifterne til eksterne konsulenter i centraladministrationen er stort set den samme. Risikerer I ikke bare at gentage den situation?

Det mener jeg ikke. Jeg mener, at det har været en succes, og vi er lykkedes i meget betydelig grad at nedbringe forbruget af konsulenter og dermed været i stand til at investere i vores velfærdssamfund. Nu foreslår vi et regelstop, fordi mængden af regler er vokset med 50 procent over 30 år i det offentlige. Dermed siger vi til os selv og vores politiske kolleger, at vi skal stoppe med at have en adfærd på Christiansborg, hvor velfærdsmedarbejderne gradvis pålægges flere regler og krav.

Dermed siger vi til os selv og vores politiske kollegaer, at vi skal stoppe med at have en adfærd på Christiansborg, hvor velfærdsmedarbejderne gradvis pålægges flere regler og krav.

Noget, I har lagt vægt på i jeres regeringstid, er frikommuner, vil I med det her ikke knægte det kommunale selvstyre, fordi de enkelte kommuner har vel næppe flere ansatte i administrationen, end det som de mener er højest nødvendigt?

Vi foreslår, at kommunerne skal bruge færre penge på administration. Vi kan se, at siden kommunalreformen i 2007 er antallet af ansatte inden for administration, ansatte på akademikeroverenskomst og chefer steget med 18 procent i kommunerne. Vi ønsker nu at rulle næsten 10 års voksende bureaukrati i kommunerne tilbage, og det skal give en mulighed for at prioritere velfærd med 2,5 milliarder ekstra.

Men tager I dermed ikke også styring over kommunerne igen?

Nej, det gør vi ikke. Vi foreslår, at de penge skal findes, og vi ser det som en bunden opgave. Men det er en opgave, som vi løser sammen med kommunerne, og det bliver på det lokale niveau ude i kommunerne, hvor man bedst ved, hvordan man kan skære ned på bureaukratiet. Men vi er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.

I siger, at hver gang der skal indføres en ny regel, skal der fjernes en gammel. Er det ikke lidt uambitiøst at have status quo, når man gerne vil gøre op med bureaukratiet?

Jo, og derfor skal det ikke stå alene. Regelstoppet ligger parallelt med, at vi nu melder ud om en meget ambitiøs målsætning for at nedbringe regler og nedbringe bureaukrati, så vi kan investere 2,5 milliarder i den borgernære velfærd.

Er det ikke mere et politisk slogan end indhold, når man siger, at man vil fjerne en regel hver gang der kommer en ny, fordi det giver vel ikke meget mening i praksis, at man absolut skal fjerne en muligvis velfungerende regel for at lave en ny?

Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at det handler om at stille krav til os og de andre politikere. Vi har et medansvar for, at mængden af regler er vokset med 50 procent over 30 år. Det er den udvikling, vi skal have sat en stopper for.

Statsminister Mette Frederiksen og regeringen har allerede fremlagt to reformudspil under navnet Danmark kan mere. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

I udspillet skriver I, at det er rigtig godt, at medarbejdere dygtiggøre sig indenfor deres felt, men det al ofte betyder, at de uddanner sig eller bliver forfremmet væk fra borgerne, og det vil I lave om på. Det kan godt lyde som om, at man som velfærdsarbejder i fremtiden skal indstille sig selv og sin karriere på ikke at drømme om at få et andet job, end det man oprindelig blev ansat til. Kan det ikke blive et problem i forhold til fastholdelse og rekruttering, hvis det job man har nu her, aldrig kan ændre sig?

Det, vi siger, er, at når man dygtiggøre sig som medarbejder i den offentlige sektor, så skal man i fremtiden i højere grad stadigvæk være tæt på kerneopgaven, så vi i højere grad får de opbyggede kompetencer i spil overfor de mennesker, der nyder godt af velfærden. Det mener jeg ikke på nogen måder står i modsætningsforhold til, at det også i fremtiden skal være muligt at dygtiggøre sig som medarbejder i den offentlige sektor.

I siger, at det vigtigste er mere tid sammen med borgerne. Hvordan vil I måle det?

Det vil vi ved at sikre, at vi når vores målsætning på 2,5 milliarder. Den målsætning kan kun indfries, hvis vi får nedbragt administrationen.

Så når den omprioritering på 2,5 milliarder er i mål, så vil I sige, at I har skabt mere tid med borgerne, I vil ikke måle det på nogen måder?

Det må vi tage en drøftelse med kommunerne om, hvordan vi sikrer, at det her rent faktisk bliver gennemført. Det vigtige for mig, at vi får nedbragt administrationen og bureaukrati.

Men betyder det, at I skal til at registre, om der er mere borgertid?

Haha, nej, det skal vi undgå. Men vi skal sikre, at vores dygtige velfærdsmedarbejdere bliver frigjort.

Mike Axdal ved sin fars og brors grav. I modstætning til ham overlevede de ikke branden på Scandinavian Star. Foto Birgitte Carol Heiberg

Erstatningskrav for statens ansvar i Scandinavian Star branden: - For helvede, min far og min bror kunne være reddet

Den danske stat bliver nu ramt af krav om erstatning i forbindelse med branden på færgen Scandinavian Star.

Skibet blev udsat for en påsat brand natten til 7. april 1990 på sin sejlads fra Oslo til Frederikshavn. Branden kostede 159 menneskeliv.

Det er overlevende og pårørende til ofrene i både Danmark og Norge, der ønsker erstatning.

Det gør de, fordi en uvildig juridisk undersøgelse fastslår, at den danske søfartsstyrelse forsømte sin pligt til at kontrollere skibet, inden det blev sat i rutefart mellem Danmark og Norge.

En sådan kontrol ville have forhindret, at det stærkt fejlbehæftede og uklargjorte skib havde fået lov at sejle.

- Uanset juraen ligger der et både politisk og moralsk ansvar på den danske stat, siger Jan Harsem, som overlevede branden sammen med sin halvanden årige søn, men mistede sin gravide kone.

- Mange mennesker kunne være reddet, hvis skibet i sin miserable stand havde fået forbud mod at sejle, siger Mike Axdal.

Han var også ombord og reddede sig ud af flammerne. Det gjorde hans far og hans bror ikke.

Juridisk undersøgelse har fastslået, at Søfartsstyrelsen burde have foretaget kontrol af den brandramte færge Scandinavian Star, inden den sejlede ud. Det ville have stoppet færgen. Det udløser erstatningskrav fra overlevende og pårørende. Erhvervsministeren og en politisk følgegruppe drøfter sagen på fredag.

Scandinavian Star: To unge mænd blev frataget noget af det dyrebareste i deres liv natten til 7. april 1990. Det er nordmanden Jan Harsem og danskeren Mike Axdal. De var henholdsvis 29 og 27 år dengang og var begge med på færgen Scandinavian Star, der blev sat i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn. Siden har de viet store dele af deres liv til sagen om det uopklarede massedrab, og nu gør de over for staten Danmark gældende, at de og de andre personligt berørte fra dengang bør have erstatninger.

- Uanset juraen ligger der et både politisk og moralsk ansvar på den danske stat, fordi skibet skulle have været kontrolleret og stoppet inden første tur, siger Jan Harsem.

Han slap ud af flammerne med sin halvandet-årige søn Halvor. Det gjorde hans 24-årige, gravide kone, Christine, ikke. De var på vej på påskeferie på den danske vestkyst.

- Mange mennesker kunne være reddet, hvis skibet i sin miserable stand havde fået forbud mod at sejle, siger Mike Axdal.

Han slap også ud af flammerene, men mistede sin far og sin bror. De var alle tre ombord for at udføre male- og tapetarbejde på skibet.

Juridiske klø til Søfartsstyrelsen

Når de to mænd netop nu ønsker den danske stat gjort erstatningsansvarlig, skyldes det en aktuel, uvildig juridisk undersøgelse. Af den fremgår det, at den danske søfartsstyrelse havde pligt til at kontrollere skibet inden dets sejlads mellem Frederikshavn og Oslo. Hvilket ikke skete.

Denne undersøgelse handler kun om den danske søfartsstyrelses kontrolansvar og har intet at gøre med en anden, ligeledes aktuel, men endnu ikke færdiggjort undersøgelse af selve brandpåsættelsens mulige økonomiske motiver.


Den danske stat er erstatningsansvarlig i forbindelse med branden på Scandinavian Star, mener overlevende og pårørende til de omkomne. Det skyldes, at juridisk undersøgelse fastslår, at Søfartsstyrelsen forsømte sin pligt til at kontrollere færgen. Foto: Flemming Krogh

Konklusionen i undersøgelsen af Søfartsstyrelsen er, at styrelsen begik pligtforsømmelse ved ikke at foretage en havnestatskontrol af skibet, inden det fik lov at sejle i april 1990. Også selv om det sejlede under bekvemmelighedsflag, Bahamas'.

En sådan havnestatskontrol omfatter som udgangspunkt en gennemgang af skibets certifikater, men konklusionen er også, at hvis man under sådan en kontrol konstaterer "ulovlige forhold af alvorlig karakter," skal der reageres.

Scandinavian Star var indregistreret i Bahamas og måtte kun sejle i farvandene dér - og altså ikke mellem Danmark og Norge. Det fremgår af dette certifikat fra Bahamas skibsregister. Denne kopi er den, som tidligere sømandsboss Henrik Berlau indleverede til den juridiske undersøgelse, som tidligere på måneden fastslog, at Søfartsstyrelsen brød reglerne ved ikke at kontrollere skibet, før det gik i sejlads mellem Frederikshavn og Oslo.

Med den stribe af åbenlyse sikkerhedsfejl, der under og efter branden blev konstateret på skibet, havde de været umulige at overse, og skibet ville følgelig være blevet tilbageholdt.

Det havde i øvrigt også været tilfældet, hvis en sådan kontrol kun havde omfattet skibets certifikater. Af det ret væsentlige certifikat, der vedrører skibets ret til overhovedet at sejle, fremgår det, at det kun måtte ske i farvandene omkring Bahamas. De omfatter sædvanligvis ikke Kattegat og Skagerrak.


Jan Harsem mistede sin gravide hustru under færgebranden. Dette billede af ham er fra 2015.  Foto: Vegard Grøtt/TT/Ritzau Scanpix

Juristerne bag undersøgelsen, Vibe Ulfbeck og Ole Terkelsen, fik tilsendt dette certikat af tidligere formand for Sømandsforbundet Henrik Berlau.

De gør i deres rapport i øvrigt opmærksom på, at "sikkerhedsmangler potentielt kunne have meget alvorlige skadevirkninger, og at personkredsen bag rederiet tidligere havde været i søgelyset i relation til sikkerhedsspørgsmål."

Denne personkreds omfattede Henrik Johansen og Ole B. Henriksen, henholdsvis reder og direktør i en færgerute på Storebælt, Vognmandsruten, der blev etableret i 1984. Den var hjemsøgt af flere ulykker, også med dødelig udgang.

- På mange måder et chok

Det er disse juridiske konklusioner, der nu udløser erstatningskrav mod den danske stat, dels fra støttegruppen for Norges ofre og overlevende, som Jan Harsem repræsenterer, dels fra den tilsvarende gruppe i Danmark, som Mike Axdal står i spidsen for.

Det er rimeligt med en erstatning for konsekvenserne af den manglende kontrol. Det udløser et ansvar.

Jan Harsem, som mistede gravid kone under Scandinavian Star branden

Den norske og den danske gruppe har har hver især skriftligt gjort synspunkterne gældende over for den danske erhvervsminister, Simon Kollerup (S).

- Med det, man hidtil har hørt fra den danske søfartsstyrelse, er det på mange måder et chok med så klar analyse og konklusion 32 år efter. Jeg kan her og nu ikke sætte kroner og øre-beløb på, men der er mange ofre for branden på Scandinavian Star, og det er rimeligt med en erstatning for konsekvenserne af den manglende kontrol, siger Jan Harsem.

Min far og min bror døde bag en branddør, der ikke fungerede. For helvede, de kunne jo have været reddet.

Mike Axdal, overlevende fra branden på Scandinavian Star

Mike Axdal og den danske gruppe af pårørende og overlevende har ikke fremsendt noget skriftligt til ministeren, men deler nordmændenes ønske om erstatning.

- Min far og min bror døde bag en branddør, der ikke fungerede. For helvede, de kunne jo have været reddet.  Vi kan ikke få vores kære tilbage, og dem, der fik påført skader, bliver ikke raske af en undskyldning, siger Mike Axdal.

Han mener, der bør gives kompensation til de mennesker, der er efterladte eller led skade på et skib, hvis sejlads, danske myndigheder skulle have forhindret.

- Det kan man kun gøre i en eller anden form for erstatning til de omkomnes nærmeste, dernæst de passagerer, der blev udsat for nærliggende fare, og de, der har lidt under fysiske og psykiske skader som følge af branden, siger han.

Ingen støtte til mindesmærke

Erhvervsminister Simon Kollerup har hidtil ikke kommenteret undersøgelsen og vil heller ikke bidrage til denne artikel. Det vil han ikke så længe, at han og en politisk følgegruppe, der er etableret specifikt til denne sag, diskuterer, hvad konsekvensen af undersøgelsesresultatet skal være. Næste møde er på fredag.

En af dem, der er med i denne følgegruppe, er Enhedslistens Søren Søndergaard, der i to et halvt årti politisk har fulgt færgebranden tæt.

- Dette er en uhyre alvorlig sag. Søfartsstyrelsen er ikke skyld i, at nogen satte skibet i brand. Men ved ikke at kontrollere og stoppe skibet fik det den konsekvens, at 159 mennesker omkom denne nat. Det ville ikke være sket, hvis skibet var blevet stoppet, som det burde være blevet, siger Søren Søndergaard.

Et mindesmærke over branden på Scandinavian Star blev rejst på havnekanten i Frederikshavn for nøjagtig to år siden. Søfartsstyrelsen ønsker ikke at bidrage til finansieringen af det. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Søfartsstyrelsen ønsker ikke at kommentere undersøgelsens konklusioner eller erstatningskravene, så længe der foregår politiske drøftelser om sagen.

Ét svar har styrelsen dog leveret:

I lyset af det fastslåede ansvar for manglende kontrol har Mike Axdal spurgt, om styrelsen vil give et bidrag til det minde-monument over de omkomne, som blev rejst i Frederikshavn for nøjagtig to år siden, 26. september 2020.

Svaret var nej.

To undersøgelser om Scandinavian Star

To forskellige undersøgelser i forbindelse med branden på Scandinavian Star i 1990 er etableret i Danmark tre årtier efter.

Den ene er er netop afsluttet. Den har handlet om Søfartsstyrelsens rolle i kontrollen af skibet. En kontrol fandt ikke sted før skibet 1. april, syv dage før branden, blev sat i sejlads mellem Frederikshavn og Oslo. En sådan kontrol, burde være foregået, lyder undersøgelsens konklusion. Denne undersøgelse blev ledet af den ene af landets to  professorer i sø-ret, Vibe Ulfbeck.

Den anden undersøgelse er først færdig næste sommer. Det er en juridisk task force, der undersøger, om mistankerne om økonomiske motiver bag branden, f.eks. forsikringssvindel, er så velbegrundede og stærke, at en egentlig politiefterforskning bør indledes. Denne undersøgelse ledes af den anden af landets to professorer i sø-ret, Kristina Siig.

Kilder: Erhvervsministeriet og Justitsministeriet
Tina Søgaard, der er stifter og i dag medejer af Ecooking, er meget bevidst om, at hun er en dårlig leder. Hun kan faktisk nævne et utal af eksempler på, hvor hun kommer til kort som leder. Selv den dag i dag slår hun sig på sin ledelsesstil. Til gengæld mener hun, at hun er en god arbejdsgiver. Foto: Daniel Bank

Kendt cremedronning er en elendig leder: Der er egentlig ikke ret mange ting, jeg er rigtig god til

Tina Søgaard skammer sig ikke over at fortælle, at hun er dårlig leder. Hun vil faktisk hellere end gerne fortælle vidt og bredt om alle de mange gange, hvor hun har været efter sine ansatte, og på hvilke områder hun er ekstraordinær dårlig i ledelsesrollen.

- Jeg siger nogle gange til de ansatte, når jeg går forbi dem ved kaffemaskinen, og de står der i kø og venter på kaffe, at jeg taber penge for hver af dem, der har valgt at stille sig i den kaffekø.

Men hvorfor er det så vigtigt for dig, at de forstår det?

- Fordi Ecooking er en virkelig god arbejdsplads. Vi har masser af fleksibilitet og frihed, og vi tilgodeser gerne alles behov. Hvis nogen har problemer, så løser vi det. Men det kræver altså, at de ansatte til gengæld er effektive, når de er på arbejde.

Ecookings stifter og prisvindende iværksætter Tina Søgaard er ikke særlig god til at være leder. Faktisk kan hun hurtigt komme til at lade en bemærkning falde til sine ansatte, hvis de står i kø ved kaffemaskinen. Jo flere ansatte der står i kø samtidig, jo flere penge koster det hende. Alligevel er Ecooking et sandt iværksætter-eventyr. Og det er i høj grad Tina Søgaards skyld.

Ledelse: Når du i et interview, der skal handle om ledelse, lægger ud med at sige, at du er en dårlig leder, så er det en god måde at sikre dig, at den journalist, der sidder over for dig, mister fatningen bare et kort øjeblik.

Det skete i hvert fald da undertegnede skulle interviewe den prisvindende iværksætter Tina Søgaard, der har skabt brandet Ecooking og gjort brandet til et af de mest kendte hud- og hårplejeprodukter i Danmark.

Men Tina Søgaard skammer sig ikke over at fortælle, at hun er dårlig leder. Det fortæller hun i podcasten "Toppen taler". Hun vil faktisk hellere end gerne fortælle vidt og bredt om de gange, hvor hun har været efter sine ansatte, eller på hvilke områder hun har det ekstraordinært svært i ledelsesrollen.

- Jeg siger nogle gange til de ansatte, når jeg går forbi dem ved kaffemaskinen, og de står der i kø og venter på kaffe, at jeg taber penge for hver af dem, der har valgt at stille sig i den kaffekø.

Siger du virkelig det til dine ansatte?

- Ja, det kan du tro. Nogle gange kan der jo stå syv-otte mennesker og hyggesnakke i kaffekøen. Og hvis vi siger, at hver ansat koster mig en krone i den kø, så betaler jeg jo syv kroner for meget for, at de skal have kaffe. Vi vil alle sammen gerne tidligt hjem, men så er de også nødt til at være virkelig aktive, når de er her.

Nogle gange kan der jo stå syv-otte mennesker og hyggesnakke i kaffekøen. Og hvis vi siger, at hver ansat koster mig en krone i den kø, så betaler jeg jo syv kroner for meget for, at de skal have kaffe.

Tina Søgaard, stifter og indehaver, Ecooking

Når Tina Søgaard skal undervise og oplære nye ansatte i Ecookings værdier, så har hun ingen problemer med at gentage kaffemaskine-eksemplet og supplerer med et mail-eksempel.

- Hvis en af mine ansatte sender en mail til 12 personer, og hver enkelt person koster en krone, så har den mail kostet mig 12 kroner, da den blev sendt rundt. Hvis en så vælger at svare alle retur, så koster mailen pludselig 24 kroner. Er der to, der svarer løber det op i 36 kroner. Det er det, jeg gerne vil have, at alle mine ansatte skal forstå.

Men hvorfor er det så vigtigt for dig, at de forstår det?

- Fordi Ecooking er en virkelig god arbejdsplads. Vi har masser af fleksibilitet og frihed, og vi tilgodeser gerne alles behov. Hvis nogen har problemer, så fikser vi det. Men det kræver altså, at de ansatte til gengæld er effektive, når de er på arbejde, siger hun og fortsætter:

- Det fleste forstår godt de her eksempler, og hvis man ikke kan tåle at høre, hvad den der betaler ens løn, har at sige, så skal man ikke være her. For det er en god arbejdsplads med en god kultur, og hvor du får masser af frihed.

Bag om Tina Søgaard

- Tina Søgaard lavede gennem virksomheden House of Cosmetics hudplejeprodukter til andre brands, da hun i forbindelse med en personlig krise flere år forinden gik ud på sit laboratorium og plukkede ingredienser til sig selv og begyndte at udvikle en serie skønhedsprodukter med så meget naturlighed og økologi som muligt.

- Det blev til en serie på syv produkter, men siden er antallet udvidet betragteligt.

- Ecooking er i dag et internationalt brand med salg i 30 lande og mere end 70 ansatte.

- 70 procent af Ecooking blev i slutningen af marts 2021 solgt til den britiske kapitalfond Bluegem Capital Partners for et beløb angiveligt mellem 200 og 300 millioner kroner. Tina Søgaard er fortsat udviklingsdirektør og bestyrelsesmedlem i virksomheden.

Kæmpe succes

Men hvordan er det så nogensinde lykkedes Tina Søgaard at skabe en så stor succes med Ecooking, som i dag er et internationalt brand med salg i 30 lande og mere end 70 ansatte?

Svaret skal blandt andet findes i Tina Søgaards selvindsigt. For hun blev i en meget tidlig alder klar over, at ledelse ikke er hendes spidskompetence.

- Da jeg var ung ville jeg gerne være leder, og der troede jeg, at jeg ville blive verdens bedste leder. Det viste sig så, at jeg var verdens dårligste leder, siger hun og fortsætter:

- Det måtte jeg så tage ad notam og få mig selv sat over i den rolle, hvor jeg er god. Det er egentlig ikke ret mange ting, jeg er god til, men de få ting jeg er god til, er jeg så til gengæld virkelig god til.

Det er egentlig ikke ret mange ting jeg er god til, men de få ting jeg er god til, er jeg så til gengæld virkelig god til

Tina Søgaard, Stifter og indehaver af Ecooking

Og det, Tina Søgaard er virkelig god til, er at skabe et brand og holde fast i det brand for enhver pris, også selv om hun møder modstand på vejen.

Hun har siden Ecookings spæde begyndelse insisteret på, at Ecookings produkter er for alle og i et prisleje, hvor alle kan være med. Produkterne skal kunne bruges af alle slags mennesker, de skal kunne bruges sammen med andre mærker, og så er det vigtigt, at når du kigger dig selv i spejlet, så bliver du glad for det, du ser. For Tina Søgaard siger, at det vigtigste for hende er ikke, om hun tjener mange millioner men at lære forbrugerne om hudpleje.

- Det er fint, hvis de køber Ecooking, men det er ikke derfor, jeg er her. Jeg vil lære dem om hudpleje, for hvis ens hud er velplejet, og ens hår sidder godt, så bliver man sgu glad, siger hun.

Ecooking-brandet rummer en lang række produkter til især hud og hår, og flere af mærkerne har vundet priser. Foto: Anne-Marie Lindholm

Har ansat andre til at lede

Tina Søgaard var hurtig til at få ansat en administrerende direktør til Ecooking, fordi hun tidligt opdagede, at ledelse ikke er hendes stærke side.

- Min administrerende direktør tager sig af det meste af driften. Det er især her, jeg ikke er god. Mus-samtaler og lønforhandling og alt det der, det tager han sig af. Måltal ligger også ovre hos ham. Men værdierne tager jeg mig af, og dem sørger jeg for, at alle i Ecooking bliver undervist og oplært i.

Selv om Tina Søgaard er meget bevidst om hendes egne begrænsninger, når det kommer til ledelse, så er det dagligt en kamp for hende at blande sig helt uden om driften.

- Jeg ved jo godt, at alle ledere og mellemledere i Ecooking også skal have lov til at spille deres plade og have en butik i butikken. Og det kan godt være svært for mig. Det er ikke fordi, jeg er bedrevidende, men jeg har en idé og en mission med brandet, som jeg er så passioneret omkring, at det godt kan spænde ben for mig.

Dårlig leder, men god arbejdsgiver

For Tina Søgaard er det altså ikke en selvfølge, at bare fordi du ikke er en god leder, så kan du ikke skabe en succesrig virksomhed, hvor dine ansatte er glade. Tværtimod. Men det kræver både selvindsigt og evnen til at lade andre tage over, hvor du ikke selv slår til, siger hun.

Tina Søgaard pointerer også, at hendes stærkeste kort er hendes ihærdighed og vedholdenhed.

- Jeg er god til at få folk med mig. Jeg er god til at få folk til at tro på mit budskab, og så er jeg god til at sætte en retning. Og fordi jeg også har stor omsorg over for folk, så er jeg en god arbejdsgiver. Men altså ikke en god leder, siger hun for mindst 20. gang under interviewet.

I podcasten "Toppen taler" kan du høre Tina Søgaard sætte ord på hendes dårlige lederegenskaber, alt det der gør hende til en stjerne, som iværksætter, samt om hendes vej til succes med Ecooking.

19-årige Harald lavede et selvportræt, der endte med at ligne den noget ældre Grauballemanden. Foto: Carsten Mol/DR

Hyllested jubler over 'Bagedysten': Hurra for smattede cremer og chokolade, der ligner Grauballemanden

"Den store bagedyst" er efter nogle kedelige år, hvor konkurrencen burde have heddet "Konditordysten", tilbage i en mere jordnær udgave, og det er vidunderligt, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. Hun glæder sig over smattede kagecremer og knækket chokolade, for så er der plads til forbedring og udvikling. Det er både sjovere, mere underholdende og motiverende at se på, mener hun.

Der er næppe nogen, som ønsker at ligne Grauballemanden, men den tort må bagedyst-deltager Harald lide, da han og de øvrige ni deltagere i den nye sæson af "Den store bagedyst" afleverer deres mesterværk.

De skal kreere et selvportræt, og Harald støber ambitiøst sit ansigt i chokolade, men ups, der knækkede næsen. "Jeg tænker mere på Grauballemanden end på dig", konstaterer dommer Markus Grigo smilende, da han ser det amputerede resultat. Stakkels Harald. Kagen er ikke blevet, som han forestillede sig, for også hans kagecreme er som en lyserød flod løbet ud over alle nybagte kagebredder.

Tak Harald for at gøre første afsnit til et af de bedre af "Bagedysten" længe. Du fejlede ikke med vilje, men du gjorde det  værdigt og underholdende. Ikke som en klovn, men som et medmenneske, vi kunne gyse med, da kagen bogstaveligt begyndte at skride.

Familieprogrammet "Den store bagedyst" er efter nogle kedelige år, hvor konkurrencen burde have heddet "Konditordysten", tilbage i en mere jordnær udgave, og det er vidunderligt af flere grunde.

"Bagedysten" er efter nogle kedelige år, hvor konkurrencen burde have heddet "Konditordysten", tilbage i en mere jordnær udgave, og det er vidunderligt.

Uddrag af tv-klummen

De seneste sæsoner har været en opvisning i den ypperste konditorkunst, som vi hyggebagere, hvis tegne-niveau kun rækker til tændstikmænd, aldrig kommer i nærheden af. Det har været præcist så elitært, glat og kedeligt som en ensfarvet glaze, men helt umuligt at spejle sig i.

Så er der større identifikation i kluntede marcipanbånd, knækkede chokoladebånd og pandekagetynde og knastørre lagkagebunde.

Tag for eksempel også kartoffelkagen, som deltagerne i første afsnit får som opgave i "den hemmelige". Denne gang skal de bage uden opskrift, og her kan vi amatørbagere for en gangs skyld tænke: "Det kunne jeg også have gjort uden at falde helt igennem, eller sådan ville jeg også gøre, eller sådan ville jeg ikke gøre". Vi er på en måde tilbage på en slags skolebænk, hvor vi sammen med deltagerne lærer undervejs.

Det er befriende at se de medvirkende fejle og ikke kun for underholdningens skyld, men fordi det giver plads til udvikling og forbedring. Netop det er sjovere at følge end perfekthedskultur fra begyndelsen. Det mageløse kan komme senere i programmet.

Det er også hyggeligt og jordnært, at vi aner produktionsfolkene omkring deltagerne og får et indtryk af, hvordan de medvirkende er blevet castet. Denne nye sæson er simpelthen mindre glittet.

Ellers er alt næsten ved det gamle. Programmet kører sin vante opskrift med tre opgaver pr. program og en veloplagt vært i Timm Vladimir, der er den småsnakkende hyggeonkel, mens de to dommeren er de venlige, men skrappe, og i hvis ansigtsudtryk, man aner, hvad de mener om anstrengelserne, mens kagerne forberedes.

29-åige Michelle ved at være ved vejs ende med sine kartoffelkager. Foto: DR

En af "Bagedystens" styrker er, at deltagerne altid har kunnet været hvem som helst - blot der er talent for at bage - og være på tv ...

Blandt årets deltagere, der er fra 16 til 47 år, finder vi en pædagog, sygeplejerske, ingeniør, gymnasieelev og en tatovør, der har fået tatovereret ansigtet af Timm Vladimir på sin ankel - verden er mangfoldig ... Blandt de medvirkende er også en grafisk designer med et utal af hobbyer, en distriktschef, som sælger tagrender, og en viceskoleleder, der er landstræner i pistolskydning.

Deltagerne inviterer os forholdsvist tæt på med snakke om selvværd, usikkerhed, passion og klassikeren: "Kan man græde i "Den store bagedyst? - det er jo bare en kage". Selvfølgelig må man græde, når man er passioneret og kæmper alt, man kan.

Det eneste, man ikke må i "Bagedysten" er at lege med fondant. Om jeg begriber, at det rædselsfulde oversøde modellervoks nogensinde har fundet vej til kager.


"Den store bagedyst". Første afsnit af ni sendt lørdag 24. september. Er man yderligere interesseret er "Bogen om den store bagedyst" netop udkommet på Gyldendal.