Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ifølge en ny meningsmåling er Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg langt fra færdige med at have indflydelse på dansk politik. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

”Helt vild” meningsmåling: Løkke kan blive kongemager efter valget

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Der er ingen tvivl om, at der er sket ting og sager i dansk politik siden seneste folketingsvalg, og at det efterhånden er mere end almindeligt svært at holde styr på alle opstillingsberettigede partier til et kommende valg.

Og de mange nye valgmuligheder kan blandt også ses på en ny meningsmåling fra Kantar Gallup. Det skriver Berlingske.

Således står partierne i rød blok til at score 46,6 procent af stemmerne og 84 mandater, mens blå blok får 48,8 procent af stemmerne og 83 mandater. Men dertil kommer en joker i form af Moderaterne med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen. I målingen har han 4,1 procent af stemmerne og otte mandater at gøre godt med. Han kan altså blive tungen på vægtskålen for begge blokke, når det kommer til spørgsmålet om at tælle til 90 mandater, som en statsminister skal have bag sig efter valget.

Sådan en meningsmåling er selvfølgelig behæftet med statistisk usikkerhed, som avisen også understreger. Alligevel tøver valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet ikke med at kalde den for "en helt vild måling".

- Der er virkelig blevet rørt rundt i gryden, efter Inger Støjberg har meldt sig på banen. Socialdemokratiet ligger nu et stykke under seneste valgresultat, hvilket jo er interessant i sig selv, siger Kasper Møller Hansen til Berlingske.

Han bakkes op af Rune Stubager, der er valgforsker og professor ved Aarhus Universitet:

- Der tegner sig et billede af – stadig med en usikkerhed – at regeringsdannelse og partikonstellationer åbner sig på en måde, vi ikke har været vant til i 30 år, siger Rune Stubager til avisen.

Udover Løkkes kongemager-rolle, står Inger Støjberg ifølge målingen til at storme ind i Folketinget med Danmarksdemokraterne og 10,2 procent af stemmerne. På anden vis vil Dansk Folkeparti for første gang nogensinde i en Kantar Gallup-måling komme under spærregrænsen med blot 1,8 procent af stemmerne, skriver Berlingske. 

Nordiske lande rykker tættere sammen mod Rusland

I går mødtes forsvarsministrene fra Danmark, Sverige og Norge for at drøfte Ruslands aggressive militære fremfærd og konsekvenserne ved krigen i Ukraine. Og her blev man enige om, at de tre nordiske lande skal arbejde endnu tættere sammen på forsvarsområdet, når det kommer til at opretholde sikkerheden i Østersø-regionen. Det skriver Ritzau.

Det betyder blandt andet, at landene kan bruge både hinandens luftrum og militære infrastruktur for at få bedre kontrol med Østersø-regionen.

- Vi skal arbejde tættere, og vi skal dele oplysninger med hinanden oftere og mere direkte, og vi skal forsøge at fjerne hindringer for mere effektive militære opgaveløsninger, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde i Malmø.

Rusland har ifølge det danske forsvarsministerium oprustet betydeligt i Østersø-området gennem en længere periode, og Danmark har et særligt ansvar for sikkerheden i regionen, lyder det fra ministeriet.

Som en del af det styrkede forsvarssamarbejde vil Danmark blandt andet oprette en stilling som forsvarsattaché i Stockholm i Sverige for at øge kontakten mellem de forskellige landes forsvar. Ligesom Danmark vil sende forbindelsesofficerer til både Sverige og Norge.

Desuden handler samarbejdet i høj grad om at sende et signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, understreger Morten Bødskov.

USA sender ny våbenhjælp til Ukraine

Vi slutter dagens nyheder i USA, som nu sender ny våbenhjælp til Ukraine for en milliard dollar. Det oplyser en talsmand for USA's forsvarsministerium, skriver Ritzau.

Hjælpen, der svarer til 7,3 milliarder danske kroner, går især til et bestemt missilsystem, som USA også tidligere har leveret til det krigsplagede land. Missilsystemet gør det muligt at ramme russiske mål bag frontlinjen, ligesom Ukraine får jord-til-luft missiler, så landet kan forsvare sig mod russiske militærfly og missiler.

- Det er alt sammen vigtige kapaciteter for at hjælpe ukrainerne med at slå den russiske offensiv tilbage i øst samt adressere udviklingen i syd og andre steder, siger USA's viceforsvarsminister Colin Kahl ifølge AFP.

De mange missil-forsyninger fra USA kan ifølge eksperter få afgørende betydning i krigen mod Rusland. Og på Twitter takker Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, også USA og præsident Joe Biden for "endnu en sikkerhedshjælpepakke uden sidestykke".

- Hver en dollar af den hjælp er et skridt i retning af at bekæmpe aggressoren, skriver han.

Med den seneste hjælp har USA foreløbig leveret våben og andet militært udstyr til Ukraine for omkring 8,8 milliarder dollar. I danske kroner bliver det omkring 64 milliarder kroner.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserede i en podcast på Folkemødet på Bornholm i år, at for mange faktuelt forkerte påstande viderebringes uden at blive faktatjekket. Samtidig nægtes Avisen Danmark oplysninger om de lykønsknings-sms, hun ifølge egne udsagn fik på EU-valgaftenen 1. juni. Billedet her er fra Folkemødet, men ikke fra optagelsen af podcasten. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Statsministeren opfordrer til at tjekke fakta - men afviser og siger 'fortroligt' når hun selv skal svare

Der er et stykke vej mellem statsminister Mette Frederiksens ønske om, at journalister i højere grad faktachecker påstande, før de viderebringer dem - og hendes egen lyst til at svare, når de gør det.

- Der er ingen, der siger: Hov, er det rigtigt, det du siger, lød det blandt andet fra hende i en podcast, hun udsendte 17. juni i år.

Lige netop dét gjorde Avisen Danmark i form af en begæring om aktindsigt i de lykønsknings-sms'er fra udenlandske statsledere, statsministeren på EU-valgaftenen 1. juni oplyste at have fået i stribevis af.

Svaret begrænsede sig til en oplysning om, at der var modtaget syv lykønskninger - ikke hvem der havde sendt dem, og hvad de indeholdt.

Det blev begrundet med en kutyme for fortrolighed i udvekslinger af oplysninger med udenlandske statsledere.

Juraprofessor med ekspertise i forvaltningsret Steen Bønsing fra Aalborg Universitet tvivler på dette arguments holdbarhed, når det handler om banale lykønskninger.

-  Helt specielle eller prekære forhold kan begrunde det, men det kan dårligt gælde i alle tilfældene, siger han.

Politisk møder statsministeren også kritik i sagen, blandt andet fra regeringens støtteparti Enhedslisten, der nu vil henvende sig skriftlig til statsministeren og bede hende svare.

I sin egen podcast "Statsministeren spørger" opfordrede Mette Frederiksen i juni til ikke at viderebringe påstande uden at faktatjekke dem. Samtidig er Avisen Danmark blevet nægtet oplysninger om afsender af og indhold i de lykønsknings-SMS'er, hun på EU-valgaftenen sagde tikkede ind fra de udenlandske kolleger.

Mager aktinsigt: Der er et stykke vej mellem statsminister Mette Frederiksens opfordring til journalister om at faktatjekke påstande, før de viderebringer dem - og hendes egen lyst til at svare, når de gør det.

Det viser et stærkt indskrænket og næsten informationstomt svar på en begæring om aktindsigt, som Avisen Danmark har fået - og som nu kan ende som en sag i Folketinget.

I sin egen podcast "Statsministeren Spørger" - optaget på Folkemødet på Bornholm i juni i år - problematiserede Mette Frederiksen over, at pressen ikke i tilstrækkelig grad faktatjekker, inden den  viderebringe diverse påstande. Hun sagde:

"Man kan stille sig op og sige ting, som er forkerte, uden der sker noget. Helt omkostningsfrit kan man bare påstå noget om andre mennesker. Og det bliver trykt i avisen; journalisterne gengiver det. Der er ingen, der siger: Hov, er det rigtigt, det du siger? Har du noget at have det i?”

Godt to uger forinden, 1. juni lidt før klokken 22, på EU-valgaftenen, sagde hun til en gruppe pressefolk foran Christiansborg:

"SMS'erne tikker ind fra kollegerne rundt i Europa, som er glade på vores alle sammens vegne."

Avisen Danmark gjorde det, statsministeren så brændende ønsker - allerede to uger inden, hun gav udtryk for det. Avisen spurgte: Hov, er det rigtigt, det du siger? Har du noget at have det i?

Det skete i form af en aktindsigtsbegæring. Avisen bad om indsigt i, hvor mange af den type sms’er, hun på det tidspunkt, altså 1. juni ved 22-tiden, havde modtaget, hvad de indeholdt og hvem de var fra.

Svaret er tæt på ikke-eksisterende. Det viser, at der 1. juni indløb syv sms'er med "hilsen i forbindelse med folkeafstemning." Der fulgte ingen oplysninger om, hvornår de var modtaget, hvem der havde sendt dem,  eller hvad de indeholdt.

Begrundelsen for hemmeligholdelserne er, at "oplysningerne er udvekslet i diplomatisk samarbejde, hvor der gælder en stiltiende indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme om fortrolighed."

Avisen Danmark har med nogle konkrete spørgsmål bedt om en uddybning. Som svar på det, har avisen via statsministeriets presseafdeling modtaget en gentagelse af det oprindelige svar.

Statsministeren begrunder ikke, hvorfor hun i lyset af denne fortrolighed så overhovedet nævner de pågældende sms-lykønskninger.

Hun svarer heller ikke på, om der er nogle af de pågældende sms'er, der har nogle specifikke informationer, der fordrer fortrolighed, ligesom hun ikke svarer på, hvorfor afsenderens identitet er fortrolig.

Hun svarer heller ikke på, hvordan hun synes, denne afvisning harmonerer med egne tilkendegivne synspunkter om, at pressen bør stille spørgsmål om rigtighed og ikke blot ukritisk videreformidle påstande.

- Hun må tage sig sammen

Men det kommer hun til, hvis det står til Enhedslisten. Søren Søndergaard, der er partiets EU-ordfører, udenrigsordfører og medieordfører, vil nu bede statsministeren svare på spørgsmålene, som han vil stille som folketingsmedlem, i første omgang skriftligt.

- Det er regeringen, ikke Privat-Mette, der har fået disse lykønskninger, så jeg er spændt på, om hun også vil nægte at svare, når et folketingsmedlem spørger hende.

Han kalder det absurd, at statsministeren opfordrer til mere faktatjek, men selv afviser at bidrage til det.

- Jeg synes, hun skal tage sig sammen. Hvis der er en fortrolighed, er det hende selv, der har hævet den ved at sige, at der er kommet den type sms'er fra en time til halvanden efter man vidste, hvordan valget ville ende, siger  Søren Søndergaard.

Han finder det i øvrigt helt ubegribeligt, at tidspunkterne for sms'erne ikke oplyses. Om de er kommet klokken 20.30, klokken 21.22 eller klokken 21.38 kan ikke være statshemmeligheder, mener han.

Søren Søndergaard (EL), finder det absurd, når statsministeren henviser til fortrolighed i spørgsmål om banale valglykønskninger. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Ligegyldige er klokkeslættene ikke i et faktatjek af, om en hob af lykønskninger er indløbet så hurtigt. Det er ikke ligegyldigt, om de rent faktisk kommer fra hendes udenlandske statslederkolleger, som hun siger, og om de er kommet før eller efter klokken 22, hvor hun sagde det, siger Søren Søndergaard.

Ekspert: Tvivlsomt argument

Søren Søndergaard  mener behovet for fortrolighed må bero på vurdering af hver enkelt sms, ikke en generel vurdering.

Lige præcist når det handler om andre lande og statsledere, er der større rum for at holde noget fortroligt. Men jeg har svært ved at se, at banale lykønskninger generelt kan undtages fra aktindsigt

Steen Bønsing, professor og forvaltningsretsekspert, Aalborg Universitet

Det samme mener forvaltningsretsekspert og juraprofessor Steen Bønsing fra Aalborg Universitet.

- Lige præcist når det handler om andre lande og statsledere, er der større rum for at holde noget fortroligt. Men jeg har svært ved at se, at banale lykønskninger generelt kan undtages fra aktindsigt; det virker meget voldsomt.

- Helt specielle eller prekære forhold kan gøre sig gældende for enkelte lande eller statsledere, men det kan dårlig gælde i alle tilfældene, siger Steen Bønsing.

Han understreger, at han kun forholder sig til det juridiske, ikke det politiske.

- Frem i lyset

Dansk Folkepartis nyudnævnte udenrigspolitiske ordfører, EU-parlamentsmedlem Peter Kofod synes i lighed Enhedslistens Søren Søndergaard, at det er urimeligt, Mette Frederiksen ikke dokumenterer sin påstand om striben af lykønsknings-sms'er.

Resultatet af EU-valget 1. juni fik ikke blot de traditionelle politiske modstandere Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann (V) til at kaste sig jublende i armene på hinanden. Ifølge Mette Frederiksen vrimlede det lynhurtigt også med lykønskninger fra udenlandske statsledere. Men hun vil ikke oplyse hvem, der sendte dem, og hvad der stod i dem  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Udlandets interesse for det danske EU-valg er stærkt overvurderet herhjemme. Jeg har for eksempel ikke hørt et eneste europaparlamentsmedlem omtale det danske EU-valgresultat. Det spiller ingen rolle i andre europæiske lande, så det er temmelig spændende, når hun fortæller om de mange og tidlige lykønskninger. Lad os få de sms'er frem i lyset, altså dem fra udenlandske statsledere, dem fra Barbara Bertelsen kan statsministeren godt udelade, siger Peter Kofod.

Konservative Folkepartis politiske ordfører Mette Abildgaard siger, at hun accepterer, at sms-korrespondancer med udenlandske statsledere i et vist omfang er fortrolige.

- Jeg kan godt forstå, hvis eksempelvis en fransk præsident har en forventning om en eller anden form for fortrolighed, når han sender en sms. Men når Mette Frederiksen selv aktivt gør offentligheden bekendt med disse sms'er, må man forvente en højere grad af villighed til at sandsynliggøre, at det er korrekt, siger Mette Abildgaard.

Venstres gruppeformand i Folketinget Thomas Danielsen skriver i en mail til Avisen Danmark, at han ikke er overrasket.

- Det virker nærmest som om, hun bliver fornærmet, når nogen formaster sig til at stille spørgsmål ved hendes beslutninger eller de ting, hun har sagt, konstaterer han.

Leif Lahn, der har fungeret som politisk ordfører for Socialdemokratiet i Rasmus Stoklunds ferie, meddeler, at "vi har ingen kommentarer til sagen."

Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen lancerede hen over weekenden partiets bud på et udspil, som skulle gøre det lettere for førstegangskøbere, at træde ind på boligmarkedet. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Venstres boligudspil kan have den modsatte effekt, advarer eksperter

Eksperter frygter, at Venstres nye boligmarkedsudspil, som skal gøre markedet mere tilgængeligt for førstegangskøbere, kan ende med at gøre adgang sværere for alle i stedet. Hvis der ikke bygges nok ejer-boliger til at håndtere en øgende efterspørgsel, kan boligpriserne nemlig ende med at stige. Og det er sværere gjort end sagt.

Venstres udspil om ændringer på boligmarkedet, for at gøre det mere tilgængeligt for førstegangskøbere, står og falder med, hvorvidt det bliver muligt at bygge nok nye ejerboliger, til at følge med en øget efterspørgsel. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, vurderer eksperter.

Politik: Venstres nye bud på et boligmarkedsudspil skal gøre det lettere for førstegangskøbere at træde ind på boligmarkedet. Men det kan ende med at have den helt modsatte effekt, frygter eksperter, som er skeptiske over for flere af udspillets punkter.

Udspillet, som blev præsenteret henover weekenden af partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, byder på økonomiske håndsrækninger, blandt andet med fjernelse af den faste del af tinglysningsgebyret på huskøb under en million, samt en bankkonto, som i begrænset omfang belønner dig for at spare op til huskøb.

Men udspillet er blevet mødt med skepsis fra eksperter, som er bekymrede for, at det, frem for at gøre det lettere for de hovedsageligt yngre førstegangskøbere, i stedet vil gøre det sværere for alle at få råd til en bolig.

- At få hjælp til opsparing er noget, som kan give adgang hurtigere end ellers. Risikoen er så samtidig, hvilket Venstre er klar over, at når man flytter penge over på boligmarkedet og øger efterspørgslen, så medmindre, at der også bygges den slags boliger, som efterspørges, altså boliger til førstegangskøbere, så vil det presse prisen op. Så stiger adgangsbilletten jo. Så hvis det her skal virke, så skal der være boliger til den øgede efterspørgsel, forklarer bolig-og formueøkonom hos Nykredit, Mira Lie Nielsen.

Flere vægge - lettere sagt end gjort

Direktøren i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, kigger også på forslaget og mener, at der skal ændres en del i det, før det er gangbart. Til gengæld mener han, at der er en værdi i forslaget, som ikke står i selve punkterne.

- Jeg synes, at det væsentligste er, at nogen sætter en dagsorden. Men skulle det her forslag blive i nærheden af politik, så skulle det igennem en kæmpe gennembarbering. Går vi ned i detaljerne, er der en del svagheder i det.

- Hvis det her skal virke, så skal der være boliger til den øgede efterspørgsel, siger Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom i Nykredit. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Han kigger især på den del af udspillet, hvor Venstre ønsker at få bygget 122.000 nye ejerboliger henover de seneste 10 år, med en vis skepsis.

Hele udspillets effektivitet står og falder nemlig med, hvorvidt der kan bygges nok ejerboliger til at hæmme en prisstigning på markedet. Venstres forslag inkluderer 100 millioner kroner i belønning, til de kommuner, som kan få bygget hurtigt.

Men det er lettere sagt end gjort, fortæller eksperten.

- Man kan ikke tvinge til at bygge. Og lige nu er der en mega-trend i at bygge lejeboliger. Det er dér, alle de store pensionskasser er. I 2016 satte vi krav om, at 25 procent af byggeriet skulle være alment. Det var der ikke succes med. Ejerboliger er endnu sværere at få bygget end almene, forklarer Curt Liliegreen.

Ellemann kan ikke få dem til at bygge ejerboliger til førstegangskøbende, hvis det ikke er der, hvor pengene ligger.

Ekspert i boligøkonomi, Curt Liliegreen.

Flere ejerboliger er ifølge Curt Liliegreen et ønske fra begge fløje, men at få dem bygget er ikke let. Specielt ikke, hvis der er flere penge at tjene i lejeboliger.

- Begge fløje mener, at der skal være flere ejerboliger. Og vi er virkelig inde i et byggeboom. Det er helt enormt. Meget mere end boligboblen i 2006. Der bliver bygget en masse, men byggeri til privat udlejning står klart i spidsen. Ellemann kan ikke få dem til at bygge ejerboliger til førstegangskøbere, hvis det ikke er der, hvor pengene ligger, forklarer eksperten og tilføjer.

- Uanset om du hedder Jakob Ellemann eller Mette Frederiksen, så er der en masse lavpraktiske ting, som man kæmper med på det her område. Og hvis han ikke kan få byggerier nok, så stiger priserne, og så har han skudt sig selv i foden med det her forslag.

Skulderklap til provinsen

I forslaget forsøger Venstre også at stimulere provinskommunerne, hvor boligmarkedet er stagneret, og gøre det mere attraktivt at flytte dertil. Det gør de ved, at foreslå en fjernelse af den faste Tinglysningspris for boligkøb under en million kroner.

Tinglysningsprisen er en fast pris på 1660 kroner, plus 0,6 procent af husets totale pris, for at få ejendommens skøde registreret i et nyt navn. Venstres forslag vil spare de 1660 kroner væk, for at gøre det mere attraktivt for folk at købe såkaldte "håndværker"-tilbud i provinsen, som partiet selv beskriver det i deres forslagsformulering.

Men det er en besparelse som ikke rigtig vil få nogen til at rykke ud til Danmarks kanter, mener eksperterne.

- Jeg tror ikke, at det vil have en effekt. Det er selvfølgelig et lille og symbolsk bidrag til at øge boligefterspørgslen på landet, hvor huse til under en million handles. Det er en hjælp og det trækker den rigtige vej, men der kommer andet i de kommende år, som kommer til at hjælpe mere, med at få folk til at flytte ud. Det er et bidrag, men ikke noget, som ændrer fundamentalt på efterspørgslen af ejerboliger ude i provinsen, fortæller Mira Lie Nielsen.

Curt Liliegreen er enig i Nykredit-økonomens vurdering.

- Det vil være en håndsrækning. Et skulderklap til vores landdistrikter, som føler sig langsomt glemt. Men jeg forventer ingen signifikant ændring på boligmarkedet derude.

Lynanalyse: Venstre vil lade danskerne drømme med nyt boligudspil

Det skal være nemmere for danskerne at få deres boligdrømme opfyldt. Det mener Venstre i hvert fald, som med et nyt boligudspil med otte forslag vil give flere danskere mulighed for at komme til at eje deres egen bolig.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, mener, at Venstre forsøger at sætte dagsordenen i valgkampen med et udspil på et politikområde, vi sjældent hører om.

- Det er ikke hver dag, vi hører boligpolitik blive diskuteret på Christiansborg, og derfor kan Venstre få nye, mulige vælgere i tale med dette valgkampsudspil, siger Casper Dall.

Om udspillet lige frem vil kunne læses i meningsmålingerne, er Casper Dall mere tvivlende overfor:

- Venstre-folk på Christiansborg forsøger at gøre dette udspil til partiets ”Arne” i den kommende valgkamp. Men der er meget langt fra Socialdemokraternes udspil om en ret til tidligere pension – det, vi i dag omtaler som ”Arne-pensionen”- og så en ny opsparingskonto, hvor man kan få et skattefradrag, hvis man er førstegangsboligkøber, vurderer Casper Dall.

- Tidligere var boligpolitik et emne, der kunne afgøre valg. Både i 1998, da Uffe Ellemann-Jensen (V) dystede mod Poul Nyrup Rasmssen (S) var det et brandvarmt emne, og daværende V-formand, Anders Fogh Rasmussen, sendte ved valget i 2007 et brev til 400.000 boligejere om, at de ikke skulle frygte skattestigning, hvis VK-regeringen fik en periode mere. I dag er det mere tvivlsomt om boligpolitik på den måde kan afgøre et valg – og i særdeleshed, når der er bred enighed på Christiansborg om boligskatterne, siger Casper Dall.

Casper Dall, politisk redaktør Avisen Danmark.
Der er hårdt brug for, at Arbejdstilsynet har sikkerhed om sin fremtidige økonomi, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Danskerne vil have mere kontrol med arbejdsmiljøet: Men Arbejdstilsynets økonomi er usikker

Danskerne bekymrer sig om hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser og vil have mere kontrol med, at virksomhederne lever op til arbejdsmiljøreglerne.

Det viser en ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der bekymrer sig om, at der er stor usikkerhed om Arbejdstilsynets økonomi fra årsskiftet.

- Vi har brug for, at der kommer en langsigtet politisk løsning, så vi ikke hvert år skal stå i en situation, hvor spørgsmålet er, om finansloven kan redde Arbejdstilsynet. Der er brug for at få stoppet den ”stop-and-go-politik”, hvor Arbejdstilsynets tilsynsførende ikke ved, om de er købt eller solgt ved årsskiftet, siger Morten Skov, der er næstformand i FH.

Danskerne bekymrer sig om hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser og vil have mere kontrol med, at virksomhederne lever op til arbejdsmiljøreglerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation bekymrer sig om, at Arbejdstilsynet har stor usikkerhed om økonomien.

Arbejdsmiljø: Omkring halvdelen af danskerne bekymrer sig om fysisk nedslidende arbejdsmiljø, stort arbejdspres og hårdt psykisk arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked.

Det viser en undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som Epinion har foretaget.

For Morten Skov, der er næstformand i FH, understreger tallene, at der fortsat er et hårdt arbejdsmiljø på mange danske arbejdspladser i dag.

- Det kræver politisk fokus og investeringer for at få indfriet det potentiale, der ligger i at forbedre arbejdsmiljøet, så vi også kan holde til at gå på arbejde, siger han.

I FH peger man på, at et ”stærkt” Arbejdstilsyn er afgørende for at skabe de nødvendige forandringer.

- Men her kan vi bare se, at Arbejdstilsynets økonomi står til at udløbe ved årsskiftet, så de mister mere end 200 millioner kroner første januar. Det vil lønmodtagerne mærke konsekvenserne af, hvis ikke der bliver fundet en løsning hurtigst muligt, siger Morten Skov.

Der er brug for at få stoppet den ”stop-and-go-politik”, hvor Arbejdstilsynets tilsynsførende ikke ved, om de er købt eller solgt ved årsskiftet

Morten Skov, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

I undersøgelsen svarer mere end seks ud af ti adspurgte, at de mener, politikerne bør sørge for, at der føres mere kontrol med virksomhederne for at sikre, at de lever op til arbejdsmiljøreglerne. Og der er flere, der mener, at Arbejdstilsynet er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at ledelsen tager arbejdsmiljøet alvorligt.

Købt eller solgt

Morten Skov kalder det ”positivt”, at danskerne bakker så markant op om Arbejdstilsynets arbejde.

- Vi har brug for, at der kommer en langsigtet politisk løsning, så vi ikke hvert år skal stå i en situation, hvor spørgsmålet er, om finansloven kan redde Arbejdstilsynet. Der er brug for at få stoppet den ”stop-and-go-politik”, hvor Arbejdstilsynets tilsynsførende ikke ved, om de er købt eller solgt ved årsskiftet, siger Morten Skov.

Usikkerheden om Arbejdstilsynets økonomi er blandt andet beskrevet af mediet A4.

Først i forbindelse med regerings finanslovsforslag for 2022, hvor det kom frem, at myndigheden risikerede at skulle nedlægge 264 årsværk inden januar 2023, hvor bevillingen altså fortsat står til at udløbe.

Situationen skaber usikkerhed blandt de ansatte i tilsynet, hvor der i forvejen er stor udskiftning. I november 2021 kunne A4 således også berette, at knap hver tiende medarbejder i tilsynet havde forladt sin stilling på bare et år.

Væk fra ”stop-and-go”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke fortælle, hvad regeringen konkret har af planer for Arbejdstilsynets økonomi efter årsskiftet. Det vil fremgå af regeringens finanslovsforslag, der fremlægges inden for få uger, siger han til Avisen Danmark.

- Vi er bekendt med, at der er et udløb af bevillinger i Arbejdstilsynet fra årsskiftet. I regeringen har vi et ønske om, at arbejdsmiljøproblemerne og kontrollen med, at vi har et sikkert og ordentligt arbejdsmiljø, bliver ved med at være en høj prioritet, siger Peter Hummelgaard.

Hvorfor skal Arbejdstilsynet vente til sidste øjeblik med at vide, hvad de har at gøre godt med næste år?

- Det et er jo desværre en tendens, der har været gennem rigtig mange år. Det er klart, at det er på finansloven, at statens bevillinger besluttes. Vi har sagt hele tiden, at Arbejdstilsynet kan være sikre på at have det, de har i dag. Men vi har også ambitioner, der rækker videre end det. Det vil vi fremlægge inden for få uger.

Én af regeringens ambitioner er, at Arbejdstilsynet skal have faste bevillinger, fortæller beskæftigelsesministeren.

- Vi skal væk fra ”stop-and-go”, hvor dygtige medarbejdere ender med at stoppe, fordi de er usikre på, om stillingen også er der i morgen, siger Peter Hummelgaard.

Andreas Steenberg, politisk ordfører og finansordfører for De Radikale. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Andreas Steenberg: - Jeg vil gøre politik kedeligt igen

De Radikales Andreas Steenberg er stille og roligt krøbet op i hierarkiet hos De Radikale og står nu som politisk ordfører og finansordfører. Hans ambition er at gøre politik kedeligt igen, selv om partiet har været ude med alt andet end kedelige meldinger om at vælte regeringen, hvis den ikke udskriver valg senest første tirsdag i oktober. Læs her, om han synes, det går godt.

Avisen Danmarks politiske makkerpar Casper Dall og Kasper Løvkvist har sat sig ned med politikere, som de godt gider at drikke en øl med. Læs et uddrag af interviewet med De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, her - og hør det hele på Avisendanmark.dk/podcasts, i appen Nyhedskiosken, eller hvor du normalt finder din podcast.

Andreas Steenberg er stille og roligt krøbet op i hierarkiet hos De Radikale og står nu som politisk ordfører og finansordfører forrest i andet geled lige bag partileder Sofie Carsten Nielsen.

Løvkvist & Dall møder ham på kontoret på Christiansborg til et interview til podcasten "Politik med Løvkvist & Dall", som dette er et uddrag af. Vi kommer ind i samtalen, hvor Andreas Steenberg har redegjort for, hvorfor hans slogan er "Let's make politics boring again" (gør politik kedeligt igen), fordi politik er blevet en underholdningsindustri med alt for meget vægt på overskrifter og signalpolitik.


Hvis du er i politik for at gøre det kedeligt, hvordan er du så lykkedes med det, når du har en formand, der går ud med en melding om, at I ikke vil støtte en etparti-regering, mens vi har en etparti-regering? Er det ikke alt andet end "kedeligt"?

- Jeg brænder ikke for at lave den slags udmeldinger, men det er for at skabe et rum i dansk politik, hvor man kan samarbejde hen over midten, hvor man kan lave de store løsninger, hvor man tør give lidt af sig selv, hvor man lægger blokpolitikken og taktikken til side og finder hinanden i at lave nogle ting om. Det er det, jeg mener, når jeg siger "Let's make politics boring again". Lad os da få løst problemerne i stedet for bare at stå i hver sin blok.


Hvilken ministerpost vil du gerne have?

- Kan jeg selv vælge, for så er der ingen grund til at stoppe før Statsministeriet? Nej, hvis vi kommer i regering, tror jeg, der er en del poster, jeg godt ville kunne bestride, men det er ikke det, det handler om. Det handler om at få mere indflydelse til Radikale.


Men det er vel rimeligt nok, at vi taler om ministerposter, for når I siger, at I ikke vil have en etparti-regering, siger I jo egentlig, at I ikke vil have en regering, som Radikale ikke er en del af?

- Det behøver det ikke at være. Hvis vi skal sidde i regering, skal vi kunne stå inde for politikken.


Så I er stillet tilfreds, hvis det bliver nogle andre partier end Radikale, der sidder i den regering?

- Det skal i hvert fald ikke være en etparti-regering, og så må vi se, hvem det bliver.


Det vil være godt nok, hvis Socialdemokratiet tager for eksempel SF med i regering?

- I princippet, men jeg tror så ikke, den vil føre en politik, vi vil kunne støtte.


Hvorfor ikke det, når I nu støtter en ren S-regering?

- Jeg tror, der er noget økonomisk politik og andet, hvor vi vil kræve nogle ting.


Så skal I vel bare lave et forståelsespapir med dem, som I gjorde efter sidste valg?

- Jeg ser ikke for mig, at man kan lave det. Jeg vil selvfølgelig gerne i regering, men ikke for enhver pris.


Lars Løkke har sagt, at han og Moderaterne støtter ikke en regering med kun røde eller kun blå partier. Er I på linje med ham?

- Det vil være en god regering.


Bliver det et krav fra jer?

- Inden et valg vil vi formulere lige præcis, hvordan vores krav bliver, men vi synes, det er en god tanke. I hvert fald minimum en regering, der søger den type samarbejder. Som socialliberal er det Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, jeg er mest enig med, og der hvor jeg synes, kompromiserne bliver bedst. Det skal være en regering, der vil løse udfordringerne med klima og miljø, flygtninge- og indvandrerpolitik, økonomien og folkeskolen. De partier vil kunne løse dem sammen. Noget af det vigtigste i vores økonomi nu er jo velfærdsaftalen fra 2006, hvor man valgte at hæve pensionsalderen. Det var den daværende VK-regering i selskab med S og R, der lavede den - det er sådanne aftaler, jeg gerne vil have mere af.


En aftale, der blev indgået inden for rammerne af det, vi kalder blokpolitik - en blå regering med en rød opposition. hvorfor er det så vigtigt, at tingene skal være anderledes, når det virker?

- Jeg synes, man har gjort det for lidt de seneste år. Der er blevet lavet masser af aftaler, men ikke aftaler, der i tilstrækkeligt grad har løst nogle af de grundlæggende problemer. Vi tror på, at et samarbejde mellem de partier kan flytte Danmark. Vi er alle sammen enige om, at der mangler mennesker i økonomien, der mangler folk til at være pædagoger, sygeplejersker og det ene og det andet.


Ingen af de grundlæggende problemer, du taler om, er nye. Hvorfor sagde I ikke, da der blev forhandlet om forståelsespapir for regeringen og støttepartier, at I kun ville støtte en regering, der ville løse de problemer?

- Det gjorde vi også, men det var så netop en forhandling, der foregik med Enhedslisten, der jo ikke deler analysen af, at der mangler mennesker i økonomien for eksempel. Derfor kunne det være interessant at få et samarbejde over midten, fordi V, K, S, R, SF, LA, Moderaterne ville kunne løse tingene sammen, men jeg tror ikke, at det vil kunne løses med yderfløjene.


Hvis nu I gik til Mette Frederiksen og sagde, at nu skal regeringen simpelthen finde løsninger på eksempelvis folkeskolens problemer, tror du så ikke, der kunne laves en aftale hen over midten?

- Jo, men fordi det er folkeskolen, vil det være noget, hvor der går 10-15 år, før man ser resultatet, skal det være forankret bredt, og ved at have samarbejde hen over midten kan man få lavet de løsninger, der skal til.


Er der blevet lavet færre aftaler hen over midten, fordi vi har haft en etparti-regering?

- Jeg synes ikke, man har fået løst de grundlæggende udfordringer, fordi denne regering har lagt sig for langt til venstre, og så har den været for fodslæbende på klima. Vi har heller ikke fået lavet noget tilbundsgående på folkeskolen. Der er blevet lavet mange gode ting, men hvis der virkelig skal ske noget, skal man have skabt de samarbejder hen over midten.


Når I er så fast besluttede på, at den nuværende model ikke må fortsætte, må det vel være ud fra en analyse, om at den har spillet fallit, at den simpelthen ikke duer?

- Nej, jeg bruger slet ikke den retorik. Jeg tror bare, at vi kan gøre det endnu bedre.Jeg er dybt bekymret for, at vi får et samfund, hvor os, der har penge, køber os adgang til den gode velfærd, mens folk, der ikke har penge, ikke får noget, hvis ikke vi får gjort noget ved det med, at der mangler mennesker til at lave velfærden. Vi skubber problemet foran os.

- De sidste syv år har man kun en gang for alvor øget beskæftigelsen, og det var den aftale, hvor Socialdemokratiet så bevægede på sig, men de sidste syv år har man stået fast på nogle taktiske positioner i stedet for at lægge det parti-egoistiske væk for at få lavet nogle aftaler. Det, håber jeg, at det næste folketingsvalg kan lede frem til, ellers kan det meget hurtigt blive for sent.


Hvem har været med til at lave finanslovsforlig de sidste tre år?

- Det har vi.


Hvorfor har I det, når du er så bekymret?

- Vi har forsøgt, men der er netop ikke lavet finanslovsforlig hen over midten. Det er en af grundene til, at vi ikke vil have en etparti-regering.


Er I ikke stærke nok til at sikre, at en etparti-regering agerer, som I gerne have?

- Når vi ikke vil have en etparti-regering, er det selvfølgelig for at optimere vores egen indflydelse. Det er en anerkendelse af, at vi gerne vil have mere indflydelse, end vi har haft i denne periode.


Bortset fra fløjene, er der så nogle partier, I ikke vil i regering med?

- Nej.


Er der nogle af de partier, som gerne vil i regering med jer?

- Nej. Men jeg har faktisk ikke kunnet finde et eksempel i danmarkshistorien, hvor nogle har ønsket at gå i regering med Radikale. Der er ikke noget underligt i, at de store partier gerne vil have magten selv. Som et mindre parti prøver vi så at agere i det og få så meget indflydelse som muligt. Der kommer forhåbentlig nogle forhandlinger efter et valg, hvor vi kan få en regering, der tør bevæge sig ind over midten og vil lave grundlæggende løsninger og forandringer i stedet for bare at ridse i overfladen.


Du ser slet ikke nogen problemer i at være uønsket?

- Jeg vil ikke bruge ordet uønsket, men er der noget nyt i, at Venstre og Socialdemokratiet helst vil have magten selv? Men vi vil altså også have så meget indflydelse som muligt, og det prøver vi at få vælgernes opbakning til.


Radikale har en lang regeringshistorik - det virker, som om de andre partier tager den erfaring med sig, at de ikke vil i regering med jer igen. Hvorfor er det sådan?

- Det er nok mest i nyere tid, at det er sådan. Det er klart at der var nogle ting i regeringen med S og SF. Morten Østergaard har for eksempel sagt, at vi skulle have løst situationen med dagpengene sammen. Vi må nok erkende, at det havde klædt især os, hvis vi havde fundet en løsning på det.


Nogle vil mene, at Socialdemokratiets Arne-pension var en del af løsningen på problemer med usikkerhed på arbejdsmarkedet. Burde I have været med i den for at vise socialdemokraterne, at I er i stand til at give dem noget på områder, der betyder meget for dem?

- Det bliver nok en del af forhandlingerne op til en ny regering. Vi var med til til at lave seniorpensionen, inden Socialdemokratiet dannede regeringen, og nu står vi i en situation, hvor der er tre modeller: efterløn, seniorpension og Arne-pension - det kunne godt være, man skulle overveje, om de alle er nødvendige.

Er du overbevist om, at det kommer til at lykkes for jer at true jer i regering efter valget?

- Jeg synes ikke, vi truer. Vi siger bare, at vi vil have en bredere regering. Det handler om indhold, ikke bare om at true sig ind og få en ministerpost.

Lyt til podcasten og hør Andreas Steenberg fortælle om:

  1. At have været aktiv i Radikale i 20 år
  2. At en Rwanda-aftale er en dealbreaker i forhold til, at Radikale kan komme i regering.
  3. At der er forskel på flygtninge- og indvandrerpolitik
  4. At der er ting, der er blevet for skøre
  5. At han er frustreret over, at man enten bliver gjort til racist eller en naiv landsforræder
  6. At Radikale ikke ville være Radikale, hvis de dropper udlændingepolitikken.
  7. At det ikke nytter noget at være pacifist
  8. At man skal have lov at komme til Danmark af kærlighed

Find hele interviewet på på Avisendanmark.dk/podcasts, i appen Nyhedskiosken, eller hvor du normalt finder din podcast.

Jeg har faktisk ikke kunnet finde et eksempel i danmarkshistorien, hvor nogle har ønsket at gå i regering med Radikale.

Andreas Steenberg (R), politisk ordfører