Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvis vi ikke får vendt problemet med manglen på varme hænder, så er vores velfærdssamfund i fare, advarer Fagbevægelsens Hovedorganisation. Arkivfoto: Jens Thaysen

Fagbevægelsen kræver trepartsforhandlinger nu: - Bør være en af regeringens højeste prioriteter

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Hvis vi ikke får løst vores problem med mangel på sygeplejersker, lærere og pædagoger i den offentlige sektor meget snart, så svigter vi det danske velfærdssamfund. Det mener formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard, der i dagens Information opfordrer regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger hurtigst muligt.

- Det er en bunden opgave og bør være en af regeringens højeste prioriteter, siger hun til avisen.

Rekrutteringskrisen i sektoren er langtfra ny, men når nyeste tal viser, at færre søger ind på videregående uddannelser indenfor velfærdsfag, puster det yderligere til ilden, understreger Lizette Risgaard.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, deler FH-formandens bekymring og hilser trepartsforhandlinger velkommen, siger han til avisen. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men at dømme efter et mailsvar til Information, afviser han ikke at indkalde til forhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

- Regeringen har sat gang i flere tiltag for både at fastholde medarbejdere og få flere til at søge den vej, når de vælger uddannelse, men vi er ikke i mål, lyder det blandt andet fra ministeren.

Støttepartier vil særbeskatte energiselskaber

Elselskaber, som lige nu hiver ekstra mange penge hjem i ly af energikrisen, skal også betale mere skat til staten. Det mener regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, skriver Politiken.

Den ekstra skat på en overnormal profit, der også går under navnet "windfall tax", skal ifølge SF og Enhedslisten støtte de danskere, der lider mest under stigende energipriser og inflation.

Anne Paulin, klimaordfører i Socialdemokratiet, siger til avisen, at regeringen endnu ikke har taget stilling til støttepartiernes forslag. Men takterne er ikke nye. Både EU og FN har opfordret til at lave en særskat for energiproducenterne. Og flere lande i EU har allerede bebudet det samme. Herunder Storbritannien og Grækenland.

Europæiske energiproducenter vil i år hente en ekstra indtjening på 200 milliarder euro, hvilket svarer til 1488 milliarder kroner. Det anslår det Internationale Energiagentur ifølge Politiken.

Sundhedsøkonom peger på at samle regioner

Og så skal vi en tur til sundhedssektoren, hvor amputationssagen for nylig tog en ny drejning med alarmerende tal for Region Sjælland. Og det er uholdbart, når regionen må udføre amputationer på dobbelt så mange patienter som i Region Hovedstaden. Det mener førende sundhedsøkonom, professor Jakob Kjellberg, skriver Berlingske.

Derfor foreslår han at fusionere de to regioner.

- Det er indlysende, at relationen mellem de to regioner er problematisk, som det fungerer nu, og derfor kan det overvejes, om en sammenlægning er en løsning for at løfte kapaciteten og behandlingen uden for hovedstaden, siger Jakob Kjellberg blandt andet til avisen.

I Region Hovedstaden er formanden for regionsrådet, Lars Gaardhøj (S), enig i, at regionernes forskelle er uholdbare. Men han køber ikke en sammenlægning som en løsning på problemet.

- Det klart største problem aktuelt er manglen på medarbejdere, og den forsvinder ikke af, at man lægger to regioner sammen, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder problematikken uacceptabel og siger i en mail til Berlingske, at han vil bede Danske Regioner om en plan for at udligne regionernes forskelle.

Benzinpriserne falder i USA

Vi slutter dagens nyheder i USA, hvor prisen på benzin i går, torsdag, krøb under 4,00 dollar for første gang i fem måneder. Det oplyser American Automobile Association (AAA), der svarer til FDM i Danmark, ifølge nyhedsbureauet AP, skriver Ritzau.

Gennemsnitsprisen for en US-gallon benzin er imidlertid stadig 80 cent højere end for et år siden. Og det er især udgifterne til at tanke bilen, der er et stort tema forud for midtvejsvalget i november, når medlemmer af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus, er på valg.

Republikanerne giver præsident - og demokrat - Joe Biden skylden for de høje benzinpriser. Mens det i meningsmålinger også kan ses, at de stigende priser smitter negativt af på Joe Bidens popularitet i befolkningen.

Demokraterne har aktuelt et flertal i Repræsentanternes Hus. Valget finder sted 8. november.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

- Denne konference kan blive af historisk betydning, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der deltog i konferencen i København via et videolink fra Kyiv. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen synes, at yderligere 11 milliarder krigskroner til ukrainerne giver mening: - Vi er på deres side og det bliver vi ved med at være

Danmark og en række andre lande er på en donorkonference i København blevet enige om at støtte Ukraine i krigen mod Rusland med over 1,5 milliarder euro.

Det oplyste forsvarsminister Morten Bødskov (S) på et efterfølgende pressemøde.

Han var vært for konferencen sammen med Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, og Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace.

1,5 milliarder euro svarer til over 11 milliarder danske kroner. Pengene kan eksempelvis gå til våbenbidrag og træning af ukrainske soldater.

Og det beløb kan fortsat stige, slår Morten Bødskov fast

- En række lande skal først hjem og diskutere det i deres parlamenter, men på et opfølgende møde, vi har i september, tror jeg, de kommer tilbage med yderligere donationer, sagde Bødskov.

Det danske bidrag andrager 820 millioner kroner, hvormed den samlede danske donation siden krigens udbrud 24. februar har rundet tre milliarder kroner.

Samtlige 26 lande, der deltog i Ukraine-konferencen i København, gav tilsagn om store donationer til støtte for Ukraine i landets krig mod Rusland. 11 miliarder kroner blev det til, og flere penge er på vej, mener den danske forsvarsminister, Morten Bødsgaard (S).

Krigen i Ukraine: Noget stort var på færde. Det var en dag, der skulle ende med, at 26 lande sendte over 11 milliarder kroner af sted til at støtte Ukraine i landets krig mod Ruslands invasionsstyrker.

Det var i Landstingssalen på Christiansorg, det skete. Fra den tidlige morgenstund snusede hunde rundt, Folketingsbetjentene iklædte sig venlige smil. De kunne slappe nogenlunde af, for denne dag var sikkerheden på andres hænder, PET's.

Det var derfor, hundene fes rundt og stak snuderne i mulige sprængstofspor, ikke mindst i pressens elektroniske udstyr.

Ret beset er krigen i Ukraine også noget bestialsk stads at have på dagsordenen.

Den diskuterede regeringsrepræsentanter fra de 26 lande dagen lang. Ukraines præsident Zelinskyj var med som hemmelig - indtil torsdag morgen - videogæst.

Men de fandt ikke noget, hundene. Sprængstofferne befinder sig primært på slagmarken i Ukraine, og med den godt 11 milliarder kroner store krigsdonation kan ukrainerne se frem til flere kanon- og geværløb - og en hel masse andet krigsgrej, de kan vende mod Putins tropper.

Dansk bidrag på 820 mio. kr.

At der var store summer på vej stod klart fra konferencens begyndelse, ja, allerede dagen før, da den danske forsvarsminister i interview og på et pressemøde på Kastellet i København, hvor han havde selskab af sine ukrainske og britiske kolleger, forsvarsministrene Oleksii Reznikov og Ben Wallace, åbnede mere og mere for de planer, som han havde med i lommen.

Dér og på konferencen torsdag sammen med de andre allierede landes repræsentanter tilkendegav han stor vilje til, at også Danmark skulle være i første liga med hensyn til at punge ud til ukrainerne. Penge, som blandt andet skal bruges til at producere og donere de våbenarsenaler, der skal til, for at ukrainerne kan klare sig over for den russiske invasionsstyrke.

I løbet af onsdagen sagde Morten Bødskov (S) mere og mere rundt om i medielandskabet om den danske offervilje, og som dagen skred frem, serverede han det, der var hovedbudskabet på konferencen torsdag.

Dén nyhedsskalp løb dagbladet Politiken med, da bladet udkom med historien om, at Danmark sender yderlige 820 millioner krigskroner i retning mod Ukraine. Heri de 100 millioner kroner, som blandt andre Avisen Danmark kunne fortælle skal bruges i et britisk projekt med at træne stærkt uerfarne ukrainske soldater.

Dermed løber alene de danske donationer op i over tre milliarder kroner, siden de russiske tropper gik ind i Ukraine 24. februar.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S), Storbritanniens forsvarsminister Ben Wallace (th.) og Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov (mf.) ved deres ankomst til Ukraine-konferenen på Christiansborg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Entydigt på Ukraines side

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), der kun deltog i konferencens indledning, altså hendes egen velkomsttale - for hun havde torsdag også en minksag at tale om i Granskningsudvalget - er der politisk logik i at sende disse store summer ud i krigen:

- Fra starten stillede vi os entydigt på Ukraines side. Dér er vi stadig, sagde hun på vej ind i Landstingssalen.

Derinde begrundede hun, hvorfor de Ukraine-støttende lande på dette tidspunkt, et halvt år inde i krigen, skal skrue op for nye støtteforanstaltninger til ukrainernes krigsførelse:

- Man ved af erfaring, at jo længere tid en konflikt, en krig, varer, des mere går der metaltræthed i det.

Atomgidsel

Det er alt sammen ualmindeligt godt. Og ualmindeligt nødvendigt, fortalte den hemmelige videogæst, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, da han indledte konferencen med et indspark fra sit præsidentkontor i Kyiv.

Rusland kan fremprovokere historiens største undtagelsestilstand med stråling fra Zaporizjzja. Effekten kan blive meget højere end Tjernobyl .

Volodymyr Zelinskyj, Ukraines præsident

Problemet er ikke kun Ukraines. Situationen i hans land er et billede på, hvordan russisk aggression og brutalitet påvirker sikkerhed og stabilitet i Europa generelt, mener han.

Det eksemplificerede han med en enkelt detalje i den igangværende krig: Ukraines og Europas største atomkraftværk, der ligger i Zaporizjzja, er nu på russiske hænder. Han mener, russerne har gjort værket til en sikkerhedstrussel for hele Europa.

- Rusland er en terrorstat og holder atomkraftværket som gidsel. Russerne afpresser alle med atomkatastrofe.

- Rusland kan fremprovokere historiens største undtagelsestilstand med stråling fra Zaporizjzja. Effekten kan blive meget højere end Tjernobyl , sagde Zelinskyj, hvormed han henviste til den atomare katastrofe, da det daværende Sovjetunionen i 1986 forsøgte at skjule nedsmeltningen af et andet ukrainsk atomkraftværk, Tjernobylværket.

Mens topledere fra 26 lande var samlet i Købehavn, hvor de talte om yderligere støtte til Ukraine, fortsatte krigen sin hærgen. Som her i  Kharkivs centrum, hvor en lokal beboere torsdag kunne betragte et bombekrater. Foto:  Sergey Bobok/AFP/Ritzau Scanpix

Historisk betydning

Så meget desto større grund er der ifølge den ukrainske præsident til, at den internationale støtte i form af våben, krigsmateriel i øvrigt, finanser og træning af væbnede tropper, ikke bare fortsætter, men øges.

I de meldinger, der allerede op til konferencen er kommet, fandt han en stor optimisme med hensyn til at kunne overvinde de russiske invasionsstyrker.

- Denne konference kan blive af historisk betydning, sagde han således - og mindede om, at alternativet er grumt af tænke på:

- Russerne er brutale, de har ingen respekt for regler, og deres ressourcer er gigantiske.

Det vil være ualmindelig dumt for alle at ignorere den russiske krigsmaskine, tilkendegav han.

Bødskov tror, mere er på vej

Det budskab gik tilsyneladende rent ind i hos konferencedeltagerne i løbet af de seks timer, de derefter holdt sig for sig selv og de indbyrdes diskussioner bag Landstingssalens store, tunge lukkede døre.

Da de slap sig selv ud igen, havde alle bidraget stort, fortalte konferencens vært, den danske forsvarsminister, Morten Bødskov.

Udover træning af ukrainske soldater, minerydning og produktion af nye våben til Ukraine, var der på detaljeplanet dog ikke den store meddelsomhed om donationerne.

Som den ukrainske forsvarsminister, Oleksij Reznikov, sagde efter konferencen:

- Det er jo et område, der er fyldt med fortrolighed.

Dermed sigtede han muligvis til, at Putin helst ikke skal kunne læse i hverken Avisen Danmark eller i Politiken, hvilke våbentyper og arsenaler, der om føje tid vil blive fløjet ind i krigen og vendt mod hans tropper.

Hundene gik også efter konferencen i gang med snuseriet. Måske de på snuseskolen har lært, at man altid skal følge pengene. Men de blev skuffede; på ny fandt de intet, for Morten Bødskov havde ikke fysisk kradset pengene ind fra konferencelandene.

Han var i godt humør, alligevel, så godt humør, som man nu kan være i, når bagtæppet er en led, lemlæstende og dødelig krig. Men når det nu skal være, var han begejstret for, at der på en enkelt konferencedag kom tilsagn om så store donationer i den militære hjælp til Ukraine.

Og han tror ikke, det stopper der.

- Alle bidrog stort, men mange ville godt lige hjem og diskutere det yderligere i deres parlamenter. I september har vi et opfølgningsmøde, og da tror jeg, mange kommer tilbage med yderlige donationer, sagde han.

Det opfølgende møde foregår virtuelt.

Krig for miliarder af kroner

Danmark står klar med en ny håndsrækning til det krigsramte Ukraine på i alt 820 millioner kroner i 2022. Dermed overstiger de danske militærdonationer i forbindelse med Ukraine-krigen tre milliarder kroner.

Lidt over halvdelen af pengene er finansiel støtte til indkøb af våben og støtte til våbenproduktion, der sikrer vedvarende leverancer af militært udstyr til Ukraine.

Omkring100 millioner kroner vil gå til at støtte grundlæggende militær træning af ukrainske soldater. Til denne militære træning, der foregår i Storbritannien, sender Danmark 130 instruktører.

Hjælp til minerydning ventes også at blive en del af hjælpen. Derudover er våben og udstyr en del af bidraget.

Kilde: Forsvarsministeriet

Donorkonference i Danmark

Donorkonferencen for Ukraine blev holdt i Landstingssalen på Christiansborg i København. Danmark var vært sammen med Storbritannien og Ukraine.

Ud over forsvarsministre fra Danmark, Storbritannien og Ukraine deltog yderligere syv europæiske forsvarsministre fysisk, mens over 20 lande var repræsenteret ved konferencen.

Konferencen blev indledt med en åbningstale af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, via videoforbindelse. Herefter holdt statsminister Mette Frederiksen (S) tale.

På konferencen skulle landene koordinere den langsigtede støtte til Ukraine i krigen mod Rusland. Det gælder våbendonationer, finansiering af våbenproduktion, træning og minerydning.

Danmarks samlede bidrag af våben- og militærdonationer til Ukraine blev inden konferencen opgjort til tre milliarder kroner.

Kilde: Forsvarsministeriet
Priserne på smør og mælk er fortsat rekordhøje, selvom priserne på råvarebørsen er faldet. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Skyhøje priser på mælk og smør er kommet for at blive - virksomhederne skummer fløden, mens du betaler prisen

Globalt styrtdykker mælkepriserne, mens priserne på korn og ris også falder. Det kommer bare ikke de danske forbrugere til gavn. I Danmark er priserne på smør og mælk nemlig fortsat rekordhøje, og alt tyder på, at det kan blive en permanent tilstand.

Ifølge Palle Jakobsen, der er analytiker hos Agrokom, har vi snart set toppen af prisstigningsbjerget ude i butikkerne, men de høje priser på fødevarer er kommet for at blive.
- Det er først nu, at landmændene begynder at tjene penge på deres produkter, men det er også først nu, at de mange mellemled og supermarkederne begynder at tjene rigtigt godt på, at priserne falder på en lang række fødevarer. De massive plus på bundlinjen, det giver, vil de selvfølgelig ikke opgive frivilligt, siger Palle Jakobsen.

Du kan høre mere i podcasten "Erhvervsklubben", som du finder i den fulde artikel her i nyhedsbrevet eller i iTunes, Spotify og på Podimo.

Globalt styrtdykker mælkepriserne, mens priserne på korn og ris også falder. Det kommer bare ikke de danske forbrugere til gavn. I Danmark er priserne på smør og mælk nemlig fortsat rekordhøje, og alt tyder på, at det kan blive en permanent tilstand.

Privatøkonomi: Prisen på mejerivarer rasler ned på verdensmarkedet, men i danske supermarkeder er priserne på mælk og smør højere end nogensinde før.

Normalt er der en god sammenhæng mellem udviklingen i priserne på verdensmarkedet og i Danmark. Når prisen på en række fødevarer falder på verdensmarkedet, plejer priserne i Danmark at følge efter med få måneders forsinkelse.

Det er ikke sket denne gang - og som det ser ud nu, tyder intet på, at det kommer til at ske.

- Normalt er der en tættere sammenhæng mellem prisudviklingen på verdensmarkedet og i Europa, end det har været tilfældet den seneste tid, fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods. Det siger han til Finans.

Priserne på råvarebørserne er allerede faldet 25 procent på korn. 30 procent på vegetabilsk olie, og mejeriprodukterne ser også ud til at ramme et fald på 30 procent.

Skruen uden ende

Årsagen til at priserne ikke komme til at falde ude i supermarkederne, som de plejer på den korte bane, skal vi i første omgang finde hos landmændene.

De mange landmænd i hele Europa har nemlig været tvunget til at reducere deres produktion, fordi deres omkostninger til især energi og foder er vokset så hurtigt, at det har udhulet gevinsten fra eksempelvis de stigende mælkepriser.

Det samme gør sig gældende for svineproducenterne, hvor det ikke har kunne svare sig at opretholde en høj produktion af slagtesvin, fordi omkostningerne var for høje, sammenlignet med den pris, de kunne få for deres svin.

Med andre ord, så har de høje høje priser på foder og energi været med til at fastholde priserne på et højt niveau.

Og det er et udtryk for at landmændene har været under et alvorligt pres, siger Palle Jakobsen, der er råvareanalytiker hos Agrokom.

- Der er ingen tvivl om at det lige nu ser værst ud for svineproducenterne, der stadig kæmper med lave priser på svinekød. Det ser straks meget bedre ud for de landmænd, der producerer mælk og korn, for her begynder priserne at udvikle sig til deres fordel.

Høje priser er her for at blive

I takt med at priserne styrtdykker på flere fødevarer ude på råvarebørserne, så står en lang række landmænd til at tjene penge igen.

Når priserne på  blandt andet korn, majs, vegetabilske olier og sukker falder, så peger det i retning af lavere foderpriser, som kan stimulere landmændene til at øge produktionen af både mælk og kød.

Ifølge Palle Jakobsen betyder hele udviklingen, at danskerne snart kan se toppen af prisstigningsbjerget, Men det betyder altså ikke, at priserne vil begynde at falde. For intet tyder på, at priserne på mælk, smør eller for den sags skyld kød nogensinde igen kommer ned i et leje, som minder om der, hvor vi var ved årets begyndelse.

- Det er først nu, at landmændene begynder at tjene penge på deres produkter, men det er også først nu, at de mange mellemled og supermarkederne begynder at tjene rigtigt godt på, at priserne falder på en lang række fødevarer. De massive plus på bundlinjen, det giver, vil de selvfølgelig ikke opgive frivilligt, siger Palle Jakobsen og fortsætter.

- Jeg forventer egentlig, at vi kommer til at se, at mellemleddene mellem landbrug og forbruger kommer til at høste en stor del af prisfaldet i form af højere avancer. Det kan vi allerede se på de første regnskaber, som er landet fra blandt andet DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab.

Skal kæmpe for højere løn

Det er dermed nedslående nyt for alle os, der går og drømmer om at kunne købe en pakke smør til 10-15 kroner igen. Men historien taler sit tydelige sprog, når det kommer til de prisstigninger, som en stigende inflation medfører.

- Historisk set så ved vi, at når priserne først er steget, så falder de kun ganske lidt igen. Det, der skal til nu, det er, at danskerne får mere i lønningsposen, så de begynder at have råd til at kunne købe det samme, som de kunne inden priserne stak af. Men den lønstigning tager også tid at få hevet ud af arbejdsgiverne, siger Palle Jakobsen.

Den pointe bliver bakket op af Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank

- Vi forudser, at inflationen generelt går i stå i løbet af det kommende år, Men det betyder ikke, at priserne vil begynde at falde. Det betyder bare at vi har set toppen af prisernes himmelflugt. Så danskerne skal vænne sig til et helt andet prisniveau end tidligere.

Det er dårligt nyt for forbrugerne, der enten skal købe færre eller billigere varer, spise af opsparingen eller forlange mere i løn hos chefen. Det sidste bliver helt uundgåeligt, siger Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Men lønstigninger kommer med en forsinkelse, og med den inflation, som vi ser nu, vil de absolut færreste være i stand til at øge lønposen i et omfang, der modsvarer prisstigningerne på energi og dagligvarer. Forbrugerne kan bare håbe på en velfungerende konkurrence, hvor nogle virksomheder vælger at udnytte chancen for at vinde markedsandele ved at have de laveste priser, siger Jens Bertelsen.

Så ekstremt er det

Selvom priserne på flere fødevarer ser ud til at være på vej ned, så ser vi stadig markante prisstigninger på alt det, vi køber mest af, sammenlignet med priserne for bare et år siden.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at en række varekategorier skiller sig ud med ekstreme prisstigninger. Eksempelvis er kategorien ”andre spiselige olier” steget 105 procent i pris det seneste år, mens prisen på smør er steget 50 procent.

Prisen på oksekød er det seneste år steget 29 procent, mens pasta er blevet 28 procent dyrere. Mælk er steget 27 procent i pris, æg 25 procent og ost 23 procent.

Frem til juni var der enkelte varekategorier, som ikke var steget i pris. Det er ikke længere tilfældet. I alle de kategorier af fødevarer, der indgår i opgørelserne fra Danmarks Statistik, er varerne nu dyrere end for et år siden.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Seneste udgave af podcasten "Erhvervsklubben" stiller i dag skarpt på de massive prisstigninger på fødevarer, der ser ud til at blive permanente. Find "Erhvervsklubben" i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. iTunes eller Spotify.

0.40: Skuffende regnskab viser, at Ørsted fortsætter med at tjene gode penge på sort del af forretningen.

5.53: Fødevarepriserne styrtdykker på fødevarebørsen, men de høje priser på mad er kommet for at blive.

16.54: Sløjt Vestas-regnskab sender aktiekursen op.

27.08: Dansk økonomi går kedelig tid i møde.

34.11: Milliarddyr tunnel-virksomhed skal rives ned.

Blandt andet på Odense Universitetshospital amputerer man oftere end på flere af landets andre sygehuse. Foto: Michael Bager

De amputerer mere end dem, der startede skandalen - alligevel vil Region Syddanmark ikke love patienter svar på, om de unødigt har mistet benene

Region Syddanmark amputerer oftere patienter end Region Midtjylland, der startede hele amputationsskandalen. Alligevel vil regionen ikke love patienter svar på, om de unødigt har mistet benene.
Regionen vil nemlig først mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed, før den tager
stilling til, om man vil gennemgå patientsagerne. Det møder kritik fra ekspert, der frygter, at patienter går glip af erstatning, hvis regionen ikke selv tager sagerne op.

Region Syddanmark vil endnu ikke love at gennemgå patienters sager, selvom regionen amputerer flere patienter end skandaleramt naboregion. Ekspert kalder det uforståeligt og frygter, at patienter går glip af erstatning, hvis de unødigt har mistet benene. Torsdag nåede en anden udskældt region ikke frem til, om den skulle droppe planer om stikprøve blandt patienterne.

Skandalesag: Region Syddanmark amputerer oftere patienter end den region, der startede hele amputationsskandalen. Alligevel har regionen endnu ikke konkrete planer om at gennemgå alle amputeredes patientjournaler for at finde ud af, om de unødigt har mistet benene.

Regionen vil nemlig først mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed, før den tager stilling til, om man skal gennemgå sagerne.

Det fortæller Region Syddanmarks koncerndirektør, Kurt Espersen, til Avisen Danmark.

- Det er muligt, at vi vil lave en journalgennemgang, siger koncerndirektøren.

Når det er muligt, vil det så sige, at det ikke er sikkert, at I laver en journalgennemgang?

- Jeg kan jo ikke sige, hvad udfaldet er af den snak med Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Kurt Espersen, der heller ikke vil garantere, at alle amputerede patienters sager i lighed med Region Midtjylland vil blive gennemgået, hvis det besluttes at lave en journalgennemgang.

Han vil hurtigst muligt mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed for at drøfte sagen, og at man vil følge styrelsens indstilling.

Ekspert forstår ikke region

Tirsdag kom det i en længe ventet landsdækkende undersøgelse frem, at Region Syddanmark de seneste år oftere amputerer patienter end Region Midtjylland, der hidtil havde været omdrejningspunktet for amputationsskandalen. Og at det burde være muligt at mindske antallet af amputationer i blandt andet Syddanmark.

Undersøgelsen kom i kølvandet på, at en rapport i slutningen af april konkluderede, at 47 patienter årligt muligvis kunne have undgået amputationer i Midtjylland, hvis de havde fået den rette behandling.

Efterfølgende valgte Region Midtjylland at gå 10 år tilbage og gennemgå 1800 patienters amputationer for at se, om der var sket fejl, og om patienterne havde ret til erstatning. Men i Region Syddanmark har man endnu ikke planer om at undersøge alle patientjournaler for at finde ud af, om der er sket fejl. Også selvom rapporten viste, at Region Syddanmark fra 2019-2921 amputerede 61,8 patienter per 100.000 borgere. I Region Midtjylland lyder det tilsvarende antal på 61,6.

Undersøgelsen af amputationer

En landsdækkende rapport viste tirsdag, hvordan der var store forskelle på, hvor ofte regionerne amputerer.

Rapporten blev lavet i kølvandet på amputationsskandalen i Region Midtjylland, hvor en rapport i april viste, at 47 patienter årligt får amputeret et ben, selvom det kunne være undgået.

Men den landsdækkende rapport viste, at Region Sjælland amputerede flest patienter, og at Region Syddanmark de seneste år også har amputeret lidt oftere end Region Midtjylland.

Her er et overblik over, hvor ofte regionerne amputerer.

  • Region Nordjylland per 100.000 borgere: 2019-2021: 34,7
  • Region Hovedstaden per 100.000 borgere: 2019-2021: 44,3
  • Region Sjælland per 100.000 borgere: 2019-2021: 79,4
  • Region Syddanmark per 100.000 borgere: 2019-2021: 61,8
  • Region Midtjylland per 100.000 borgere: 2019-2021: 61,6

Den beslutning møder kritik fra sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han har gennemlæst den nationale undersøgelse og mener, at blandt andre Region Syddanmark adskiller sig så meget fra de bedste regioner på området, at man utvivlsomt bør gennemgå alle patientsager.

- Jeg forstår dem ikke. Det vigtigste for et sundhedsvæsen er at genetablere tillid til sundhedsvæsenet, og så har de her borgere altså også krav på at få en behandling af en vis kvalitet. Når det svigtes, skal tilliden genoprettes, siger han.

Lader patienter i stikken

Patienter har mulighed for at rejse en sag direkte hos Patienterstatningen. Men Jes Søgaard frygter, at man lader flere af patienterne i stikken, hvis regionerne ikke selv går i gang med at undersøge de enkelte sager først.

- Ellers er det patienterne eller de pårørende, der skal tage initiativet. Og så ved vi, at de svageste ikke får rejst deres sag, siger han.

Kurt Espersen er uenig i, at regionen lader patienterne i stikken, hvis man ikke gennemfører en omfattende journalgennemgang i Syddanmark.

- Vi har ingen indikationer på, at nogen er amputeret, uden der er grund til det. Det vil være svært at gennemgå rigtig mange journaler for at finde ud af, om nogen kunne have undgået amputation. Amputationer noget, man tyr til som sidste udvej. Jeg vil tro, at man har prøvet alt, før man nåede dertil, siger han og fortsætter:

- Det må ikke være en situation, hvor vi skal bruge rigtig mange ressourcer på at finde en nål i en høstak. Men vi følger anbefalingerne fra styrelsen. Ingen tvivl om det, siger han.

En anden problemstilling

Han opfordrer syddanske amputerede til at kontakte den behandlingsenhed, de har været indlagt på, hvis de mistænker, at de er fejlbehandlet. Alternativt kan patienterne direkte søge erstatning hos Patienterstatningen. Han mener ikke, at man kan sammenligne Region Syddanmark direkte med Region Midtjylland, da der i Syddanmark ikke er kapacitetsproblemer og regionens sygehuse også udfører mange forebyggende behandlinger.

- VI har en helt anden problemstilling, siger Kurt Espersen.

Hvorfor amputerer I så så ofte?

- Det er det helt store spørgsmål. Den her rapport giver mange svar, men den rejser også mange spørgsmål, vi skal have undersøgt, siger han.

Kritiseret region udskyder

Det har tidligere været fremme, at Region Sjælland, der amputerer allerflest patienter, har besluttet blot at foretage en stikprøve gennem 80 patientjournaler ud af 1311 amputationer i 2016-2021.

Det har mødt massiv kritik fra patientorganisationer og politikere, og Styrelsen for Patientsikkerhed har indkaldt regionen til et møde om det spørgsmål. Styrelsen udtalte onsdag til blandt andre DR, at alle patienter der har ret til erstatning, skal kontaktes af Region Sjælland. Mødet fandt sted torsdag eftermiddag, men der blev ikke fundet en løsning, og derfor fortsætter styrelsen og regionen mødet fredag, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed og Region Sjælland, der ikke vil kommentere yderligere.

"Vi har haft et konstruktivt møde. Der er nogle ting, der skal følges op på, og derfor er det besluttet at genoptage mødet i morgen," skriver regionen i en mail.

Den seneste udvikling i amputationsskandalen har fået blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at reagere og bede Danske Regioner om en plan for, hvordan man sikrer, at forskellene mellem regionerne udlignes. I et skriftligt svar til blandt andre Avisen Danmark skriver han, at: "Det er uacceptabelt, at der er så store regionale forskelle i kvaliteten af den karkirurgiske behandling og hyppigheden af amputationer. Borgerne skal have den bedst mulige behandling uanset hvor i landet, de bor. "

For nylig måtte fire sexgale tyre i Mols Bjerge aflives, da de på voldsom vis jagtede forsvarsløse køer og bedækkede dem på skift. Dyrlægeforeningen og en forsker advarer andre om at kopiere rewilding-tilgangen. Foto: Per Øxenholt/Øxenholt Foto

Rewilding kostede fire tyre livet i Mols Bjerge - alligevel trodser naturnationalpark eksperters advarsel om at kopiere tilgangen

I Mols Bjerge har man siden 2016 haft et rewilding-projekt, hvor dyr bag hegn skal genforvilde naturen uden menneskelig indblanding. I sidste uge måtte personalet dog skyde fire liderlige tyre, efter tyrene jagtede forsvarsløse køer for at bedække dem. 

Men når 15 naturnationalparker med rewilding som hovedtanke åbner, mener både dyrlægeforening og en forsker, at tilgangen med parringsparate hanner og hunner ikke bør gentages i dyrevelfærdens navn. 

Alligevel er det netop det, man har tænkt sig i en af de fem parker, som allerede har et projektforslag klar.

Dyrlægeforening og forsker mener, at det er nødvendigt at styre kønsfordelingen i kommende rewilding-projekter for at undgå situationer som i Mols Bjerge, hvor fire tyre for nylig blev skudt for på voldsom vis at bedække køer på skift. Alligevel har Stråsø Naturnationalpark planer om at sætte formeringsdygtige hunner og hanner sammen, siger områdets skovrider.

Dyrevelfærd: Landets kommende 15 naturnationalparker bør ikke kopiere tilgangen i Molslaboratoriets rewilding-projekt på Djursland, hvor parringsparate hanner og hunner går sammen på de indhegnede arealer for at fremme biodiversitet. Det mener Den Danske Dyrlægeforening.

- Vi anbefaler, at man ikke har reproduktive dyr i rewilding-projekter og naturnationalparker, for at sikre bedst mulig dyrevelfærd. På den måde kan man undgå de kampe, der kan opstå, og at dyrene får et føl eller en kalv om vinteren, hvor de har dårligere chancer for at overleve, siger Helle Slot, der er Den Danske Dyrlægeforenings repræsentant i interessentgruppen under naturnationalparkerne.

Dyrevelfærden på Molslaboratoriets arealer, der hører under Naturhistorisk Museum i Mols Bjerge, har endnu en gang rejst debat, efter personalet for nylig skød fire liderlige tyre, der på skift bedækkede to forsvarsløse køer på voldsom vis. Sagen har fået Venstre til at kritisere dyrenes forhold og kalde miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd.

Men blandt de fem naturnationalparker, der allerede har gjort sig tanker om, hvordan og hvilke dyr, der uden menneskelig indblanding, skal "genforvilde" udpegede statsarealer, har Stråsø Naturnationalpark i Vestjylland i sinde at få en flok med reproduktive heste. Det fremgår af parkens projektforslag. 

Den Danske Dyrlægeforening har allerede i sit høringssvar advaret parken om de dyrevelfærdsmæssige udfordringer. Alligevel holder man fast i forslaget om at holde op til 50 heste i en 2600 hektar stor indhegning. Det fortæller Poul Ravnsbæk, skovrider og chef for Naturforvaltningsenheden hos Naturstyrelsen i Vestjylland.

- Vi vil udsætte dem i grupper på 10-12 dyr med hver sin hingst som herskende alfahan. Det holder vi fast i, fordi de reproduktive bestande påvirker naturen på en måde, som fremmer formålet om mere biodiversitet. Det vil kræve mere af os, og vi tager også høringssvaret med os videre, men vi tror på, at vi kan håndtere det, siger Poul Ravnsbæk.

Hvordan vil I sikre jer mod situationer som den i Mols Bjerge? 

- Vi ved noget om blomster, bier og friluftsliv, så vi vil ansætte fagligt kompetente folk, der ved noget om dyr. De skal sammen med en tilsynsførende dyrlæge føre et proaktivt tilsyn med dyrene og holde øje med alt fra kønsfordelingen til indavl. I starten vil vi se til dyrene hver dag, siger han.

Et spørgsmål om etik

Ifølge Janne Winther, der er lektor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, vil kampscener om hunner - som dem vi så i Mols Bjerge - være uundgåelige, hvis man ikke skrider ind og blander sig i sammensætningen af dyr i parkerne.

- Nu, da vi har kontrollen med dyrene og har valgt at sætte dem bag hegn, så har vi også ansvaret for dem. Og vi kan undgå de her situationer, hvis vi vil. Men det er et spørgsmål om, hvad man rent etisk vil acceptere, siger lektoren.

Janne Winther mener ikke, at det er den rette løsning for de kommende parker at lade naturen gå sin gang som på Mols.

- Naturnationalparkerne er et eksperiment, men der er en del erfaring fra lignende projekter i andre lande, som jeg mener, man bør trække på. Og ellers er det vigtigt at få lavet protokoller og standarder for dyrevelfærden, så man har en plan klar, hvis der opstår problemer, siger hun.

Seks hurtige om de 15 naturnationalparker

  1. 15 naturnationalparker er en del af Natur- og Biodiversitetspakken til 888 mio. kr., som regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet står bag. 
  2. Rewilding - såkaldt "genforvildning" - skal i parkerne skabe ny vegetation og dermed grobund for nye arter. Det foregår ved, at man lader naturen stå urørt, mens græssende dyr bag hegn plejer naturen.
  3. Der bliver ført et proaktivt tilsyn med de udsatte dyr, hvor både sundhedstilstand og mængden af føde bliver vurderet. Bestanden af de udsatte dyr og dyrenes afkom skal tilses jævnligt for at sikre dyrevelfærden. 
  4. Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan dyrenes velfærd skal sikres. Det skal også fremgå, hvordan der skal ske regulering af bestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.
  5. Dyrenes velfærd vil blive evalueret to år efter de første naturnationalparkers åbning.
  6. De første to parker i henholdsvis Gribskov i Nordsjælland og Fussingø ved Randers ventes at åbne i år.
Kilde: Naturstyrelsen

Hun peger blandt andet på, hvordan man i Polen har haft succes med at sortere ungdyr fra og lave stabile hestegrupper med én hingst i projekter med fritlevende heste i over 70 år.

- Det samme kan man sagtens lave i Stråsø og andre naturnationalparker, og jeg mener, at man er nødt til at regulere bestanden i de her projekter ved at tage ungdyr fra ved at sælge eller skyde dem, ellers kommer der flere og flere dyr, og uro vil opstå, siger hun.

Og regulering er da også en del af planen, forklarer skovrider Poul Ravnsbæk.

- Vi kommer under alle omstændigheder til at fjerne dyr, hvis der ikke er føde nok, eller fordi de har en uhensigtsmæssig adfærd. Vi har endnu ikke forholdt os til, hvordan vi vil gøre det, og det kommer også an på situationen, siger skovrideren.

Ikke god dyrevelfærd

Ifølge eksperterne er der intet unormalt i, at kåde tyre gik til angreb på køer i Mols Bjerge.

- Præmissen for de her rewilding-projekter er, at det skal være så naturligt som muligt, og derfor kan der komme flere tyre end køer, når dyrene får kalve. Tyrene havde i Mols Bjerge ikke fundet det naturlige hierarki med én, der bestemmer, og derfor er det helt normalt, at flere bedækkede køerne, siger dyrlæge Helle Slot.

Men den naturlige tilgang er ikke ubetinget godt, lyder det.

- Jeg køber ikke præmissen om, at det er okay, fordi det et naturligt. For det er også naturligt at sulte, men det betyder ikke, at vi skal acceptere sult. Bare fordi det er naturligt, betyder det ikke, at det er god dyrevelfærd, siger lektor Janne Winther.

I Stråsø Naturnationalpark har man planer om at udsætte omkring 50 reproducerende heste, som dem man ser her fra Molslaboratoriet i Mols Bjerge. Foto: Emma Ahlgreen Haa/Morten Frantz Søberg

Og vi kan også se ind i, at det kræver flere ofre, når der er flere køn bag hegnene.

- Vi ved fra fritlevende hestegrupper, at i de perioder, hvor der sker et skifte i den sociale rangorden hos hingstene, så er hopperne enormt stressede, og nogle gange bliver føl også slået ihjel i kampen om hopperne, siger hun.

Folk er ikke parate til at se, at disse ting foregår, og debatterne gør efterhånden ondt at overvære. Det ville være rart, hvis vi kunne få en fælles forståelse for, at god dyrevelfærd ofte kræver kompromisser.

Helle Slot, Den Danske Dyrlægeforenings repræsentant i interessentgruppen under naturnationalparkerne

Både Janne Winther og Helle Slot mener, at det var rigtigt vurderet at skyde tyrene i situationen i Mols Bjerge. De henviser til, at det er den mindst belastende måde at stoppe kampene på.

- Vi slår raske dyr ihjel hver eneste dag i landbruget, ligesom dyr også slås og lider i naturen. Men folk er ikke parate til at se, at disse ting foregår, og debatterne gør efterhånden ondt at overvære. Det ville være rart, hvis vi kunne få en fælles forståelse for, at god dyrevelfærd ofte kræver kompromisser, siger Helle Slot.

Mols overvejer fremtiden

I Mols Bjerge er det efterhånden flere dage siden, at man måtte fjerne de såkaldte liderlige tyre. Og museumsdirektør Bo Skaarup forsikrer om, at dyrene atter er faldet til ro.

- De resterende dyr har det fint og er fortsat under dagligt opsyn. Vi har valgt at have reproducerende flokke, fordi det er en grundlæggende præmis for vores projekt at lade naturen udfolde sig på sine egne betingelser i vid udstrækning. Men vi sætter samtidig også ind, når det er nødvendigt, siger han.

Alligevel er det ikke sikkert, at dyrene fortsat skal have lov til at gå sammen som hidtil.

- Vi holder et møde i næste uge, hvor vi tager beslutning om, hvorvidt vi skal ændre praksis. Vi bliver hele tiden klogere undervejs i det her projekt, som vi startede i 2016, og vi vil også tage ved lære af denne episode, siger Bo Skaarup.

At to ministre er kaldt i samråd om sagen på Molslaboratoriet, tager museumsdirektøren med ophøjet ro.

- Det er de demokratiske spilleregler, som vi anerkender og har fuld respekt for. Vi har nogle af de mest kontrollerede dyr i hele landet, og politikere er altid velkomne til at komme ud at se med egne øje, hvordan dyrene har det.