Krigen i Ukraine: Noget stort var på færde. Det var en dag, der skulle ende med, at 26 lande sendte over 11 milliarder kroner af sted til at støtte Ukraine i landets krig mod Ruslands invasionsstyrker.

Det var i Landstingssalen på Christiansorg, det skete. Fra den tidlige morgenstund snusede hunde rundt, Folketingsbetjentene iklædte sig venlige smil. De kunne slappe nogenlunde af, for denne dag var sikkerheden på andres hænder, PET's.

Det var derfor, hundene fes rundt og stak snuderne i mulige sprængstofspor, ikke mindst i pressens elektroniske udstyr.

Ret beset er krigen i Ukraine også noget bestialsk stads at have på dagsordenen.

Den diskuterede regeringsrepræsentanter fra de 26 lande dagen lang. Ukraines præsident Zelinskyj var med som hemmelig - indtil torsdag morgen - videogæst.

Men de fandt ikke noget, hundene. Sprængstofferne befinder sig primært på slagmarken i Ukraine, og med den godt 11 milliarder kroner store krigsdonation kan ukrainerne se frem til flere kanon- og geværløb - og en hel masse andet krigsgrej, de kan vende mod Putins tropper.

At der var store summer på vej stod klart fra konferencens begyndelse, ja, allerede dagen før, da den danske forsvarsminister i interview og på et pressemøde på Kastellet i København, hvor han havde selskab af sine ukrainske og britiske kolleger, forsvarsministrene Oleksii Reznikov og Ben Wallace, åbnede mere og mere for de planer, som han havde med i lommen.

Dér og på konferencen torsdag sammen med de andre allierede landes repræsentanter tilkendegav han stor vilje til, at også Danmark skulle være i første liga med hensyn til at punge ud til ukrainerne. Penge, som blandt andet skal bruges til at producere og donere de våbenarsenaler, der skal til, for at ukrainerne kan klare sig over for den russiske invasionsstyrke.

I løbet af onsdagen sagde Morten Bødskov (S) mere og mere rundt om i medielandskabet om den danske offervilje, og som dagen skred frem, serverede han det, der var hovedbudskabet på konferencen torsdag.

Dén nyhedsskalp løb dagbladet Politiken med, da bladet udkom med historien om, at Danmark sender yderlige 820 millioner krigskroner i retning mod Ukraine. Heri de 100 millioner kroner, som blandt andre Avisen Danmark kunne fortælle skal bruges i et britisk projekt med at træne stærkt uerfarne ukrainske soldater.

Dermed løber alene de danske donationer op i over tre milliarder kroner, siden de russiske tropper gik ind i Ukraine 24. februar.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), der kun deltog i konferencens indledning, altså hendes egen velkomsttale - for hun havde torsdag også en minksag at tale om i Granskningsudvalget - er der politisk logik i at sende disse store summer ud i krigen:

- Fra starten stillede vi os entydigt på Ukraines side. Dér er vi stadig, sagde hun på vej ind i Landstingssalen.

Derinde begrundede hun, hvorfor de Ukraine-støttende lande på dette tidspunkt, et halvt år inde i krigen, skal skrue op for nye støtteforanstaltninger til ukrainernes krigsførelse:

- Man ved af erfaring, at jo længere tid en konflikt, en krig, varer, des mere går der metaltræthed i det.

Det er alt sammen ualmindeligt godt. Og ualmindeligt nødvendigt, fortalte den hemmelige videogæst, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, da han indledte konferencen med et indspark fra sit præsidentkontor i Kyiv.

Problemet er ikke kun Ukraines. Situationen i hans land er et billede på, hvordan russisk aggression og brutalitet påvirker sikkerhed og stabilitet i Europa generelt, mener han.

Det eksemplificerede han med en enkelt detalje i den igangværende krig: Ukraines og Europas største atomkraftværk, der ligger i Zaporizjzja, er nu på russiske hænder. Han mener, russerne har gjort værket til en sikkerhedstrussel for hele Europa.

- Rusland er en terrorstat og holder atomkraftværket som gidsel. Russerne afpresser alle med atomkatastrofe.

- Rusland kan fremprovokere historiens største undtagelsestilstand med stråling fra Zaporizjzja. Effekten kan blive meget højere end Tjernobyl , sagde Zelinskyj, hvormed han henviste til den atomare katastrofe, da det daværende Sovjetunionen i 1986 forsøgte at skjule nedsmeltningen af et andet ukrainsk atomkraftværk, Tjernobylværket.

Så meget desto større grund er der ifølge den ukrainske præsident til, at den internationale støtte i form af våben, krigsmateriel i øvrigt, finanser og træning af væbnede tropper, ikke bare fortsætter, men øges.

I de meldinger, der allerede op til konferencen er kommet, fandt han en stor optimisme med hensyn til at kunne overvinde de russiske invasionsstyrker.

- Denne konference kan blive af historisk betydning, sagde han således - og mindede om, at alternativet er grumt af tænke på:

- Russerne er brutale, de har ingen respekt for regler, og deres ressourcer er gigantiske.

Det vil være ualmindelig dumt for alle at ignorere den russiske krigsmaskine, tilkendegav han.

Det budskab gik tilsyneladende rent ind i hos konferencedeltagerne i løbet af de seks timer, de derefter holdt sig for sig selv og de indbyrdes diskussioner bag Landstingssalens store, tunge lukkede døre.

Da de slap sig selv ud igen, havde alle bidraget stort, fortalte konferencens vært, den danske forsvarsminister, Morten Bødskov.

Udover træning af ukrainske soldater, minerydning og produktion af nye våben til Ukraine, var der på detaljeplanet dog ikke den store meddelsomhed om donationerne.

Som den ukrainske forsvarsminister, Oleksij Reznikov, sagde efter konferencen:

- Det er jo et område, der er fyldt med fortrolighed.

Dermed sigtede han muligvis til, at Putin helst ikke skal kunne læse i hverken Avisen Danmark eller i Politiken, hvilke våbentyper og arsenaler, der om føje tid vil blive fløjet ind i krigen og vendt mod hans tropper.

Hundene gik også efter konferencen i gang med snuseriet. Måske de på snuseskolen har lært, at man altid skal følge pengene. Men de blev skuffede; på ny fandt de intet, for Morten Bødskov havde ikke fysisk kradset pengene ind fra konferencelandene.

Han var i godt humør, alligevel, så godt humør, som man nu kan være i, når bagtæppet er en led, lemlæstende og dødelig krig. Men når det nu skal være, var han begejstret for, at der på en enkelt konferencedag kom tilsagn om så store donationer i den militære hjælp til Ukraine.

Og han tror ikke, det stopper der.

- Alle bidrog stort, men mange ville godt lige hjem og diskutere det yderligere i deres parlamenter. I september har vi et opfølgningsmøde, og da tror jeg, mange kommer tilbage med yderlige donationer, sagde han.

Det opfølgende møde foregår virtuelt.

Privatøkonomi: Prisen på mejerivarer rasler ned på verdensmarkedet, men i danske supermarkeder er priserne på mælk og smør højere end nogensinde før.

Normalt er der en god sammenhæng mellem udviklingen i priserne på verdensmarkedet og i Danmark. Når prisen på en række fødevarer falder på verdensmarkedet, plejer priserne i Danmark at følge efter med få måneders forsinkelse.

Det er ikke sket denne gang - og som det ser ud nu, tyder intet på, at det kommer til at ske.

- Normalt er der en tættere sammenhæng mellem prisudviklingen på verdensmarkedet og i Europa, end det har været tilfældet den seneste tid, fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods. Det siger han til Finans.

Priserne på råvarebørserne er allerede faldet 25 procent på korn. 30 procent på vegetabilsk olie, og mejeriprodukterne ser også ud til at ramme et fald på 30 procent.

Årsagen til at priserne ikke komme til at falde ude i supermarkederne, som de plejer på den korte bane, skal vi i første omgang finde hos landmændene.

De mange landmænd i hele Europa har nemlig været tvunget til at reducere deres produktion, fordi deres omkostninger til især energi og foder er vokset så hurtigt, at det har udhulet gevinsten fra eksempelvis de stigende mælkepriser.

Det samme gør sig gældende for svineproducenterne, hvor det ikke har kunne svare sig at opretholde en høj produktion af slagtesvin, fordi omkostningerne var for høje, sammenlignet med den pris, de kunne få for deres svin.

Med andre ord, så har de høje høje priser på foder og energi været med til at fastholde priserne på et højt niveau.

Og det er et udtryk for at landmændene har været under et alvorligt pres, siger Palle Jakobsen, der er råvareanalytiker hos Agrokom.

- Der er ingen tvivl om at det lige nu ser værst ud for svineproducenterne, der stadig kæmper med lave priser på svinekød. Det ser straks meget bedre ud for de landmænd, der producerer mælk og korn, for her begynder priserne at udvikle sig til deres fordel.

I takt med at priserne styrtdykker på flere fødevarer ude på råvarebørserne, så står en lang række landmænd til at tjene penge igen.

Når priserne på  blandt andet korn, majs, vegetabilske olier og sukker falder, så peger det i retning af lavere foderpriser, som kan stimulere landmændene til at øge produktionen af både mælk og kød.

Ifølge Palle Jakobsen betyder hele udviklingen, at danskerne snart kan se toppen af prisstigningsbjerget, Men det betyder altså ikke, at priserne vil begynde at falde. For intet tyder på, at priserne på mælk, smør eller for den sags skyld kød nogensinde igen kommer ned i et leje, som minder om der, hvor vi var ved årets begyndelse.

- Det er først nu, at landmændene begynder at tjene penge på deres produkter, men det er også først nu, at de mange mellemled og supermarkederne begynder at tjene rigtigt godt på, at priserne falder på en lang række fødevarer. De massive plus på bundlinjen, det giver, vil de selvfølgelig ikke opgive frivilligt, siger Palle Jakobsen og fortsætter.

- Jeg forventer egentlig, at vi kommer til at se, at mellemleddene mellem landbrug og forbruger kommer til at høste en stor del af prisfaldet i form af højere avancer. Det kan vi allerede se på de første regnskaber, som er landet fra blandt andet DLG, Dansk Landbrugs Grovvareselskab.

Det er dermed nedslående nyt for alle os, der går og drømmer om at kunne købe en pakke smør til 10-15 kroner igen. Men historien taler sit tydelige sprog, når det kommer til de prisstigninger, som en stigende inflation medfører.

- Historisk set så ved vi, at når priserne først er steget, så falder de kun ganske lidt igen. Det, der skal til nu, det er, at danskerne får mere i lønningsposen, så de begynder at have råd til at kunne købe det samme, som de kunne inden priserne stak af. Men den lønstigning tager også tid at få hevet ud af arbejdsgiverne, siger Palle Jakobsen.

Den pointe bliver bakket op af Las Olsen, der er cheføkonom hos Danske Bank

- Vi forudser, at inflationen generelt går i stå i løbet af det kommende år, Men det betyder ikke, at priserne vil begynde at falde. Det betyder bare at vi har set toppen af prisernes himmelflugt. Så danskerne skal vænne sig til et helt andet prisniveau end tidligere.

Det er dårligt nyt for forbrugerne, der enten skal købe færre eller billigere varer, spise af opsparingen eller forlange mere i løn hos chefen. Det sidste bliver helt uundgåeligt, siger Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Men lønstigninger kommer med en forsinkelse, og med den inflation, som vi ser nu, vil de absolut færreste være i stand til at øge lønposen i et omfang, der modsvarer prisstigningerne på energi og dagligvarer. Forbrugerne kan bare håbe på en velfungerende konkurrence, hvor nogle virksomheder vælger at udnytte chancen for at vinde markedsandele ved at have de laveste priser, siger Jens Bertelsen.

Selvom priserne på flere fødevarer ser ud til at være på vej ned, så ser vi stadig markante prisstigninger på alt det, vi køber mest af, sammenlignet med priserne for bare et år siden.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at en række varekategorier skiller sig ud med ekstreme prisstigninger. Eksempelvis er kategorien ”andre spiselige olier” steget 105 procent i pris det seneste år, mens prisen på smør er steget 50 procent.

Prisen på oksekød er det seneste år steget 29 procent, mens pasta er blevet 28 procent dyrere. Mælk er steget 27 procent i pris, æg 25 procent og ost 23 procent.

Frem til juni var der enkelte varekategorier, som ikke var steget i pris. Det er ikke længere tilfældet. I alle de kategorier af fødevarer, der indgår i opgørelserne fra Danmarks Statistik, er varerne nu dyrere end for et år siden.

Skandalesag: Region Syddanmark amputerer oftere patienter end den region, der startede hele amputationsskandalen. Alligevel har regionen endnu ikke konkrete planer om at gennemgå alle amputeredes patientjournaler for at finde ud af, om de unødigt har mistet benene.

Regionen vil nemlig først mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed, før den tager stilling til, om man skal gennemgå sagerne.

Det fortæller Region Syddanmarks koncerndirektør, Kurt Espersen, til Avisen Danmark.

- Det er muligt, at vi vil lave en journalgennemgang, siger koncerndirektøren.

Når det er muligt, vil det så sige, at det ikke er sikkert, at I laver en journalgennemgang?

- Jeg kan jo ikke sige, hvad udfaldet er af den snak med Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Kurt Espersen, der heller ikke vil garantere, at alle amputerede patienters sager i lighed med Region Midtjylland vil blive gennemgået, hvis det besluttes at lave en journalgennemgang.

Han vil hurtigst muligt mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed for at drøfte sagen, og at man vil følge styrelsens indstilling.

Tirsdag kom det i en længe ventet landsdækkende undersøgelse frem, at Region Syddanmark de seneste år oftere amputerer patienter end Region Midtjylland, der hidtil havde været omdrejningspunktet for amputationsskandalen. Og at det burde være muligt at mindske antallet af amputationer i blandt andet Syddanmark.

Undersøgelsen kom i kølvandet på, at en rapport i slutningen af april konkluderede, at 47 patienter årligt muligvis kunne have undgået amputationer i Midtjylland, hvis de havde fået den rette behandling.

Efterfølgende valgte Region Midtjylland at gå 10 år tilbage og gennemgå 1800 patienters amputationer for at se, om der var sket fejl, og om patienterne havde ret til erstatning. Men i Region Syddanmark har man endnu ikke planer om at undersøge alle patientjournaler for at finde ud af, om der er sket fejl. Også selvom rapporten viste, at Region Syddanmark fra 2019-2921 amputerede 61,8 patienter per 100.000 borgere. I Region Midtjylland lyder det tilsvarende antal på 61,6.

Den beslutning møder kritik fra sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han har gennemlæst den nationale undersøgelse og mener, at blandt andre Region Syddanmark adskiller sig så meget fra de bedste regioner på området, at man utvivlsomt bør gennemgå alle patientsager.

- Jeg forstår dem ikke. Det vigtigste for et sundhedsvæsen er at genetablere tillid til sundhedsvæsenet, og så har de her borgere altså også krav på at få en behandling af en vis kvalitet. Når det svigtes, skal tilliden genoprettes, siger han.

Patienter har mulighed for at rejse en sag direkte hos Patienterstatningen. Men Jes Søgaard frygter, at man lader flere af patienterne i stikken, hvis regionerne ikke selv går i gang med at undersøge de enkelte sager først.

- Ellers er det patienterne eller de pårørende, der skal tage initiativet. Og så ved vi, at de svageste ikke får rejst deres sag, siger han.

Kurt Espersen er uenig i, at regionen lader patienterne i stikken, hvis man ikke gennemfører en omfattende journalgennemgang i Syddanmark.

- Vi har ingen indikationer på, at nogen er amputeret, uden der er grund til det. Det vil være svært at gennemgå rigtig mange journaler for at finde ud af, om nogen kunne have undgået amputation. Amputationer noget, man tyr til som sidste udvej. Jeg vil tro, at man har prøvet alt, før man nåede dertil, siger han og fortsætter:

- Det må ikke være en situation, hvor vi skal bruge rigtig mange ressourcer på at finde en nål i en høstak. Men vi følger anbefalingerne fra styrelsen. Ingen tvivl om det, siger han.

Han opfordrer syddanske amputerede til at kontakte den behandlingsenhed, de har været indlagt på, hvis de mistænker, at de er fejlbehandlet. Alternativt kan patienterne direkte søge erstatning hos Patienterstatningen. Han mener ikke, at man kan sammenligne Region Syddanmark direkte med Region Midtjylland, da der i Syddanmark ikke er kapacitetsproblemer og regionens sygehuse også udfører mange forebyggende behandlinger.

- VI har en helt anden problemstilling, siger Kurt Espersen.

Hvorfor amputerer I så så ofte?

- Det er det helt store spørgsmål. Den her rapport giver mange svar, men den rejser også mange spørgsmål, vi skal have undersøgt, siger han.

Det har tidligere været fremme, at Region Sjælland, der amputerer allerflest patienter, har besluttet blot at foretage en stikprøve gennem 80 patientjournaler ud af 1311 amputationer i 2016-2021.

Det har mødt massiv kritik fra patientorganisationer og politikere, og Styrelsen for Patientsikkerhed har indkaldt regionen til et møde om det spørgsmål. Styrelsen udtalte onsdag til blandt andre DR, at alle patienter der har ret til erstatning, skal kontaktes af Region Sjælland. Mødet fandt sted torsdag eftermiddag, men der blev ikke fundet en løsning, og derfor fortsætter styrelsen og regionen mødet fredag, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed og Region Sjælland, der ikke vil kommentere yderligere.

"Vi har haft et konstruktivt møde. Der er nogle ting, der skal følges op på, og derfor er det besluttet at genoptage mødet i morgen," skriver regionen i en mail.

Den seneste udvikling i amputationsskandalen har fået blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at reagere og bede Danske Regioner om en plan for, hvordan man sikrer, at forskellene mellem regionerne udlignes. I et skriftligt svar til blandt andre Avisen Danmark skriver han, at: "Det er uacceptabelt, at der er så store regionale forskelle i kvaliteten af den karkirurgiske behandling og hyppigheden af amputationer. Borgerne skal have den bedst mulige behandling uanset hvor i landet, de bor. "

Dyrevelfærd: Landets kommende 15 naturnationalparker bør ikke kopiere tilgangen i Molslaboratoriets rewilding-projekt på Djursland, hvor parringsparate hanner og hunner går sammen på de indhegnede arealer for at fremme biodiversitet. Det mener Den Danske Dyrlægeforening.

- Vi anbefaler, at man ikke har reproduktive dyr i rewilding-projekter og naturnationalparker, for at sikre bedst mulig dyrevelfærd. På den måde kan man undgå de kampe, der kan opstå, og at dyrene får et føl eller en kalv om vinteren, hvor de har dårligere chancer for at overleve, siger Helle Slot, der er Den Danske Dyrlægeforenings repræsentant i interessentgruppen under naturnationalparkerne.

Dyrevelfærden på Molslaboratoriets arealer, der hører under Naturhistorisk Museum i Mols Bjerge, har endnu en gang rejst debat, efter personalet for nylig skød fire liderlige tyre, der på skift bedækkede to forsvarsløse køer på voldsom vis. Sagen har fået Venstre til at kritisere dyrenes forhold og kalde miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd.

Men blandt de fem naturnationalparker, der allerede har gjort sig tanker om, hvordan og hvilke dyr, der uden menneskelig indblanding, skal "genforvilde" udpegede statsarealer, har Stråsø Naturnationalpark i Vestjylland i sinde at få en flok med reproduktive heste. Det fremgår af parkens projektforslag. 

Den Danske Dyrlægeforening har allerede i sit høringssvar advaret parken om de dyrevelfærdsmæssige udfordringer. Alligevel holder man fast i forslaget om at holde op til 50 heste i en 2600 hektar stor indhegning. Det fortæller Poul Ravnsbæk, skovrider og chef for Naturforvaltningsenheden hos Naturstyrelsen i Vestjylland.

- Vi vil udsætte dem i grupper på 10-12 dyr med hver sin hingst som herskende alfahan. Det holder vi fast i, fordi de reproduktive bestande påvirker naturen på en måde, som fremmer formålet om mere biodiversitet. Det vil kræve mere af os, og vi tager også høringssvaret med os videre, men vi tror på, at vi kan håndtere det, siger Poul Ravnsbæk.

Hvordan vil I sikre jer mod situationer som den i Mols Bjerge? 

- Vi ved noget om blomster, bier og friluftsliv, så vi vil ansætte fagligt kompetente folk, der ved noget om dyr. De skal sammen med en tilsynsførende dyrlæge føre et proaktivt tilsyn med dyrene og holde øje med alt fra kønsfordelingen til indavl. I starten vil vi se til dyrene hver dag, siger han.

Ifølge Janne Winther, der er lektor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, vil kampscener om hunner - som dem vi så i Mols Bjerge - være uundgåelige, hvis man ikke skrider ind og blander sig i sammensætningen af dyr i parkerne.

- Nu, da vi har kontrollen med dyrene og har valgt at sætte dem bag hegn, så har vi også ansvaret for dem. Og vi kan undgå de her situationer, hvis vi vil. Men det er et spørgsmål om, hvad man rent etisk vil acceptere, siger lektoren.

Janne Winther mener ikke, at det er den rette løsning for de kommende parker at lade naturen gå sin gang som på Mols.

- Naturnationalparkerne er et eksperiment, men der er en del erfaring fra lignende projekter i andre lande, som jeg mener, man bør trække på. Og ellers er det vigtigt at få lavet protokoller og standarder for dyrevelfærden, så man har en plan klar, hvis der opstår problemer, siger hun.

Hun peger blandt andet på, hvordan man i Polen har haft succes med at sortere ungdyr fra og lave stabile hestegrupper med én hingst i projekter med fritlevende heste i over 70 år.

- Det samme kan man sagtens lave i Stråsø og andre naturnationalparker, og jeg mener, at man er nødt til at regulere bestanden i de her projekter ved at tage ungdyr fra ved at sælge eller skyde dem, ellers kommer der flere og flere dyr, og uro vil opstå, siger hun.

Og regulering er da også en del af planen, forklarer skovrider Poul Ravnsbæk.

- Vi kommer under alle omstændigheder til at fjerne dyr, hvis der ikke er føde nok, eller fordi de har en uhensigtsmæssig adfærd. Vi har endnu ikke forholdt os til, hvordan vi vil gøre det, og det kommer også an på situationen, siger skovrideren.

Ifølge eksperterne er der intet unormalt i, at kåde tyre gik til angreb på køer i Mols Bjerge.

- Præmissen for de her rewilding-projekter er, at det skal være så naturligt som muligt, og derfor kan der komme flere tyre end køer, når dyrene får kalve. Tyrene havde i Mols Bjerge ikke fundet det naturlige hierarki med én, der bestemmer, og derfor er det helt normalt, at flere bedækkede køerne, siger dyrlæge Helle Slot.

Men den naturlige tilgang er ikke ubetinget godt, lyder det.

- Jeg køber ikke præmissen om, at det er okay, fordi det et naturligt. For det er også naturligt at sulte, men det betyder ikke, at vi skal acceptere sult. Bare fordi det er naturligt, betyder det ikke, at det er god dyrevelfærd, siger lektor Janne Winther.

Og vi kan også se ind i, at det kræver flere ofre, når der er flere køn bag hegnene.

- Vi ved fra fritlevende hestegrupper, at i de perioder, hvor der sker et skifte i den sociale rangorden hos hingstene, så er hopperne enormt stressede, og nogle gange bliver føl også slået ihjel i kampen om hopperne, siger hun.

Både Janne Winther og Helle Slot mener, at det var rigtigt vurderet at skyde tyrene i situationen i Mols Bjerge. De henviser til, at det er den mindst belastende måde at stoppe kampene på.

- Vi slår raske dyr ihjel hver eneste dag i landbruget, ligesom dyr også slås og lider i naturen. Men folk er ikke parate til at se, at disse ting foregår, og debatterne gør efterhånden ondt at overvære. Det ville være rart, hvis vi kunne få en fælles forståelse for, at god dyrevelfærd ofte kræver kompromisser, siger Helle Slot.

I Mols Bjerge er det efterhånden flere dage siden, at man måtte fjerne de såkaldte liderlige tyre. Og museumsdirektør Bo Skaarup forsikrer om, at dyrene atter er faldet til ro.

- De resterende dyr har det fint og er fortsat under dagligt opsyn. Vi har valgt at have reproducerende flokke, fordi det er en grundlæggende præmis for vores projekt at lade naturen udfolde sig på sine egne betingelser i vid udstrækning. Men vi sætter samtidig også ind, når det er nødvendigt, siger han.

Alligevel er det ikke sikkert, at dyrene fortsat skal have lov til at gå sammen som hidtil.

- Vi holder et møde i næste uge, hvor vi tager beslutning om, hvorvidt vi skal ændre praksis. Vi bliver hele tiden klogere undervejs i det her projekt, som vi startede i 2016, og vi vil også tage ved lære af denne episode, siger Bo Skaarup.

At to ministre er kaldt i samråd om sagen på Molslaboratoriet, tager museumsdirektøren med ophøjet ro.

- Det er de demokratiske spilleregler, som vi anerkender og har fuld respekt for. Vi har nogle af de mest kontrollerede dyr i hele landet, og politikere er altid velkomne til at komme ud at se med egne øje, hvordan dyrene har det.