Martin frygter, han fik fjernet benet ved en fejl: Nu har en beslutning fra skandaleramt region fået ham til helt at miste tilliden
Region Sjælland vil gennemgå 80 amputerede patienters journaler, selvom 1311 har fået foretaget en amputation fra 2016-2021. Stikprøven skal blandt andet afklare, om patienterne bør søge erstatning.
Region Midtjylland har til sammenligning valgt at undersøge op mod 1.800 patientsager. Og det har mødt kritik fra blandt andre Danske Patienter, Diabetesforeningen og Amputationsforeningen.
- Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Regionen har et ansvar for at finde frem til dem, der ikke burde være amputeret, siger Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.
Martin Luffe på 63 er en af de patienter i Region Sjælland, der mistænker, at de har fået amputeret deres ben unødigt, og derfor har han et ønske om, at hans patientjournaler bliver gennemgået af regionen.
- Det mindste, de kan gøre, er at undersøge alle patienter der har været involveret, så de kan genvinde en flig af den tillid, de har mistet fra os patienter, siger Martin Luffe.
Amputationsskandalen: - Det er simpelthen ikke i orden.
Ordene kommer fra 63-årige Martin Luffe, der er godt og grundigt rasende, mens han følger den seneste udvikling i amputationsskandalen fra sit hjem på Møn.
Han er en af de patienter i Region Sjælland, der mistænker, at de har fået amputeret deres ben unødigt, og derfor har han et ønske om, at hans patientjournaler bliver gennemgået af regionen.
Men oddsene er ikke på hans side.
Region Sjælland vil nemlig i første omgang kun gennemgå 80 amputerede patienters journaler, selvom 1311 har fået foretaget en amputation fra 2016-2021. Stikprøven skal blandt andet afklare, om patienterne bør søge erstatning.
- Det mindste, de kan gøre, er at undersøge alle patienter der har været involveret, så de kan genvinde en flig af den tillid, de har mistet fra os patienter, siger Martin Luffe.
Årsagen til journalgennemgangen skal ses i lyset af den opsigtsvækkende rapport fra Danske Regioner, der udkom tirsdag. I rapporten fremgår det, at Region Sjælland på landsplan er den region, der har foretaget flest amputationer i løbet af de seneste seks år - og altså flere amputationer end blandt andre Region Midtjylland, der har været omdrejningspunkt for amputationsskandalen.
Ikke desto mindre vil regionen ikke kigge alle de mange benamputerede patienters journaler igennem for at afgøre, om amputationen nu var nødvendig. I stedet vil de i begyndelsen lave en stikprøvekontrol af 80 journaler, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. Det svarer til, at regionen undersøger cirka hver 16. amputation.
Martin Luffe, der har fået benet amputeretDet kan ikke passe, at det er patientens ansvar at finde hoved og hale i klagevejledninger, når det er dem, der har lavet fejlen. De burde tage fat i os - ikke omvendt.
Region Midtjylland har til sammenligning valgt at undersøge 1800 patientsager. Og det har mødt kritik fra blandt andre Danske Patienter, Diabetesforeningen og Amputationsforeningen.
- Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Regionen har et ansvar for at finde frem til dem, der ikke burde være amputeret, siger Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.
Hun opfordrer i stedet alle amputerede, som mistænker, at de er blevet fejlbehandlet, til at gå direkte til Patienterstatningen og rejse en erstatningssag.
- Det vil også tage alt for lang tid for borgerne, hvis regionen skal til at gennemgå alle sagerne, og først derefter kan der rejses en sag ved Patienterstatningen. Så mit råd er, at man går direkte til Patienterstatningen og rejser en sag, siger Marianne Palm.
I Region Sjælland opfordrer man bekymrede patienter til at ringe til Region Sjællands patientvejledning, hvor man også kan blive vejledt til at søge erstatning.
Men det er omvendt af hvordan det skulle være, mener Martin Luffe.
- Det kan ikke passe, at det er patientens ansvar at finde hoved og hale i klagevejledninger, når det er dem, der har lavet fejlen. De burde tage fat i os - ikke omvendt. Hvad hvis man for eksempel ikke følger med i nyhederne?, siger Martin Luffe.
Styrelsen for patientsikkerhed indkalder til møde
Patienterstatningen opfordrer ligesom Amputationsforeningen patienter til at rejse en erstatningssag, hvis man har den mindste mistanke om, at man er fejlbehandlet. Men de råder samtidig amputerede til at drøfte sin sag med sin egen læge eller behandlingsstedet forinden.
- Man kan altid søge erstatning, men det er ofte klogt at tage en snak med læge eller behandlingssted inden, hvis man er i tvivl om dele af sit behandlingsforløb. Og hvis patienter kan have ret til erstatning, skal behandlingsstedet oplyse dem om det, siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast.
Hun fortæller, at Patienterstatningen har rustet sig til et større rykind af sager i kølvandet på amputationsskandalen ved blandt andet at ansætte flere karkirurger til at vurdere sagerne. Men kommer der rigtig mange sager, kan det betyde, at sagsbehandlingen trækker ud. I øjeblikket er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid cirka otte måneder.
- Det vil ikke være en god ide, hvis alle amputerede patienter søger erstatning på én gang. Så drukner dem, der vitterligt har ret til erstatning, i alle de andre ansøgninger. Vi ved ikke, om der er ret til erstatning, før vi har gennemgået alle journaler og drøftet sagen med en læge, siger dirketøren, der samtidig endnu engang understreger, at alle har ret til at søge erstatning.
Det har ikke været muligt at få et interview med Region Sjælland.
Men til DR siger regionens koncerndirektør Jesper Gyllenborg, "at en gennemgang af de 80 journaler er en god start for at få øje på, hvor på patientens vej man kan sætte ind"
- Vi bliver nødt til at være nysgerrige på at undersøge, hvorfor vi ikke får flere patienter ind, og hvorfor vi ikke får patienterne ind i tide. Og derfor tager vi den anden tilgang til undersøgelsen, siger Jesper Gyllenborg, der ikke udelukker, at man vil udvide undersøgelsen på sigt, siger han til DR.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til DR, at alle patienter der har ret til erstatning, skal kontaktes af Region Sjælland. Styrelsen har indkaldt regionen til et møde om sagen, der finder sted torsdag.
Region Sjælland oplyser, at de afventer mødet med Styrelsen for Patientsikkerhed og ønsker derfor ikke at medvirke i et interview med Avisen Danmark, inden mødet er holdt.
- Det har mildest talt smadret mit liv
Martin Luffe har tænkt sig på egen hånd at søge erstatning, men det er ikke uden problemer, da han selv ikke helt er klar over, hvordan det skal gøres og føler ikke at Region Sjælland har taget hånd om ham.
Ikke desto mindre, mener han, at det er vigtigt, at alle sagerne undersøgers, da han på egen krop har mærket alvoren af en amputation.
For 10 år siden henvendte Martin Luffe sig til sin læge med føleforstyrrelse i begge ben. De følgende år var han flere gange ved læge med symptomer på dårligt blodomløb. Alligevel var det først i 2018, at han for første gang bliver henvist til en karkirurgisk behandling. Her fik han at vide, at for sent at redde benet, og et par dage efter blev Martin Luffes højre underben bliver fjernet, fortæller han.
Et årstid efter får Martin Luffe en blodprop i venstre ben - her gik det endnu stærkere og for samme dag blev venstre ben amputeret over knæet. I dag er Martin Luffe derfor afhængig af sin kørestol.
- Det har mildest talt smadret mit liv. Havde jeg vidst, det jeg ved nu, havde jeg hængt på nakken af lægerne for at få dem til at reagere hurtigere. Jeg er sikker på, at jeg i dag havde haft begge mine ben, hvis jeg har fået en bedre behandling, og hvem ved, måske havde jeg stået op lige nu, fortæller Martin Luffe.
Region Sjælland ligger på landets højeste niveau med 79 amputationer per 100.000 indbygger i 2019-2021, som det fremgår af rapporten, hvor imod landets laveste niveau, der findes ved Region Hovedstaden, ligger på 44.
- Da jeg blev indlagt, fik jeg en fornemmelse af, at patienter lå på rad og række og fik amputeret deres ben, siger Martin Luffe, der også har fortalt sin historie til Ekstra Bladet.
- Jeg føler mig svigtet og trådt på, og jeg håber, at der aldrig er nogen, der igen skal have tvivl, om deres ben var fjernet unødvendigt. Som patient har jeg mistet al tillid til Region Sjælland, siger Martin Luffe.
Forstå amputationsskandalen
- Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af patienter menes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, fortalte Avisen Danmark 4. maj.
- Det var en ekstern analyse, Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.
- Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere ben eller underben. Først lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.
- Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor gennemgår regionen lige nu cirka 1800 journaler for at finde frem til de berørte. Regionen venter at være færdig med den gennemgang i november.
- Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. 12. maj kostede skandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler adskillige gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.
- Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. Region Midtjylland tog initiativ til en samlet national rapport, som netop er udkommet.