Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Søndag eftermiddag modtog politiet meldingen om, at der blev skudt i shoppingcentret Field's på Amager. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Tre personer er dræbt ved skyderi i Field's

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med en opdatering på det tragiske skudangreb, der fandt sted i shoppingcentret Field's på Amager i København i går.

I en kort pressemeddelelse efter klokken 01:30 i nat meddelte Københavns Politi, at tre personer er blevet dræbt under skyderiet. Det drejer sig om en mand i 40'erne, en ung mand samt en ung kvinde.

Der er desuden tre personer i kritisk tilstand.

Klokken 17:35 søndag eftermiddag modtog Københavns Politi meldingen om, at der var et skyderi i gang i Field's. Allerede 13 minutter senere havde det anholdt en 22-årig dansk mand. 

Københavns Politi meddeler, at det arbejder ud fra en formodning om, at der ikke er flere gerningsmænd involverede.

- Vores foreløbige efterforskning peger fortsat på, at gerningsmanden handlede på egen hånd. Vi er i gang med en massiv og meget omfattende efterforskning, som vil fortsætte natten igennem og de kommende dage, udtaler chefpolitiinspektør Søren Thomassen i pressemeddelelsen.

Ved et pressemøde klokken kvart i ét i nat fortalte Søren Thomassen, at den formodede gerningsmand er perifert kendt af politiet i forvejen. 

Her fortalte politiinspektøren også, at manden var i besiddelse af et gevær og tilhørende ammunition i Field's - og at anholdelsen af ham foregik udramatisk.

Ifølge DR har den mistænkte nogle dage før skyderiet lagt videoer med våben op på sociale medier. Politiet er opmærksom på materialet, der nu indgår som en del af efterforskningen.

Den 22-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag, hvor han er sigtet for manddrab. Ifølge Søren Thomassen kan der komme flere sigtelser på tale.

Københavns Politi holder pressemøde om sagen igen klokken 8 her til morgen.

Brandmænd har øget risiko for kræft

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fastslår nu, at arbejdet som brandmand giver større risiko for kræft.

Tidligere var erhvervet kategoriseret som "muligvis kræftfremkaldende", men en international videnskabelig udredning fra en ekspertgruppe nedsat af WHO's kræftforskningsinstitut International Agency for Research on Cancer (IARC) fjerner nu dét forbehold. 

- Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende" på IARC's liste over påvirkninger, der kan give mennesker kræft, lyder det fra Johnni Hansen, som er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, i en pressemeddelelse. 

Forskningen viser, at brandmænd har øget risiko for mindst to kræftformer.

Det drejer sig om blærekræft og mesoteliom, som er en meget sjælden type kræft. Selvom brandmænd er ekstra udsatte, er risikoen for mesoteliom fortsat lille.

Risikoen er sandsynligvis også øget for blandt andet tyktarms- og modermærkekræft.

Hos Brandfolkenes Cancerforening er man glade for udredningen, fordi man har forsøgt at råbe problemet op gennem 12 år.

- Det, jeg håber, at det kommer til at betyde for os, og det vi fortsat vil kæmpe for, er at få en lovgivning. Så visse kræftformer også bliver anerkendt som erhvervssygdomme, siger formand Tommy Bækgaard Kjær ifølge Ritzau.

Selvom brandmændenes risiko er umulig helt at fjerne, mener formanden, at den bør nedbringes så meget som muligt.

Danske restauranter i modvind før uddeling af Michelin-stjerner

De seneste måneder har Weekendavisen, Politiken og britiske Financial Times afdækket, hvordan ansatte på danske michelinrestauranter er udsat for dårlige arbejdsvilkår. 

De dårlige forhold drejer sig blandt andet om ubetalt overarbejde og mobning.

Senere i dag bliver der uddelt Michelin-stjerner i Stavanger i Norge, hvor restauranterne står over for mulig hæder. 

Men selv hvis nogle af stjernerne ender med at gå til de danske restauranter, kan afdækningen af dårlige arbejdsvilkår godt få visse kunder til at blive væk. 

Det vurderer professor i forbrugerpsykologi på Copenhagen Business School Alexander Josiassen.

- Der er nogle værdibaserede forbrugere, som i høj grad vil sige fra over for sådan noget. På baggrund af egne værdier vil de gerne handle steder, hvor virksomheden, de handler hos, har nogenlunde de samme værdier som dem selv, siger han til Ritzau.

I brancheorganisationen Horesta erkender man problemerne, som medierne har afdækket.

- Vi hører på tværs af flere brancher, at der er historier om et arbejdsmiljø, som skal være bedre, siger politisk direktør Kristian Nørgaard.

I alt 27 danske restauranter deler 38 stjerner inden aftenens uddeling.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Varme skal der til - måske ikke lige nu, men efteråret kommer jo. Og det bliver tilsyneladende dyrt, særligt for boliger, der varmer op med gas eller olie. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skal fyret udskiftes? Så er der hjælp at hente fra staten – hvis du bor i nogle bestemte områder af landet

Med sidste weekends politiske aftale om et mere grønt og sikkert Danmark står det fast, at visse boligejere i landdistrikterne fra 1. januar 2023 også kan optage lån til udskiftning af opvarmningskilde med statsgaranti.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) forklarer, hvorfor han mener at visse boligejere skal have en hånd i ryggen, når fyret skal udskiftes.

- Det er vigtigt for mig at pointere, at hvis man bor i et hus med olie- eller gasfyr i et område, hvor der aldrig nogensinde kommer fjernvarme – og føler at dansk politik ligger meget langt væk ovre i København – så vil jeg gerne sige: I er også en del af den grønne løsning, og vi skal også have jer med.

Han fortæller videre, at kravene for at kunne få et lån med statsgaranti til udskiftning af varmekilde kommer til at ligne de krav, der er for lån for boligkøb med statsgaranti i yderområderne.

Et flertal i Folketinget er blevet enige om, at boligejere i landdistrikter skal kunne få et statsgaranteret lån, hvis det gamle olie- eller gasfyr skal udskiftes. Ordningen forventes at træde i kraft per 1. januar, og får ros fra både Landdistrikternes Fællesråd og en professor, der kalder det ”at slå to fluer med ét smæk”.

Klima: Vi skal væk fra de gamle gas- og oliefyr. Om ikke for klimaet og pengepungens skyld, så for at gøre os frie fra russiske fossile brændsler. Så meget står klart.

Særligt gas er nemlig kommet i skammekrogen. Faktisk er et bredt flertal i Folketinget enige om, at ingen boliger i Danmark skal være opvarmet med gas i 2035.

Hvis man bor i et hus med olie- eller gasfyr i et område, hvor der aldrig nogensinde kommer fjernvarme – og føler at dansk politik ligger meget langt væk ovre i København – så vil jeg gerne sige: I er også en del af den grønne løsning, og vi skal også have jer med.

Simon Kollerup, erhvervsminister (S)

Men det er lettere sagt end gjort. For en stor del af de 400.000 danske boligejere, der i dag opvarmer deres hus med et gasfyr, har ikke sådan lige mulighed for at skifte til for eksempel de klimavenlige varmepumper eller jordvarme.

Det fortæller Egon Bjørnshave Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg.

- Gasfyr er overrepræsenterede i områder, hvor der dels ikke er mulighed for fjernvarme, og hvor friværdien i boligerne ofte ikke er høj nok til at finansiere energirenovering. Med andre ord: Finansiering til den her udskiftning er en udfordring, der i høj grad findes i landdistrikterne.

Men nu er der hjælp på vej. Med den nye aftale om et mere grønt og sikkert Danmark står det nemlig fast, at visse boligejere i landdistrikterne fra 1. januar 2023 også kan optage lån til udskiftning af opvarmningskilde med statsgaranti.

Flere ordninger kan hjælpe med at fyre fyret

Hvis du overvejer at udskifte dit gamle olie- eller gasfyr, men finansieringen er udfordret, kan der være flere ordninger, der kan hjælpe dig med at få et lån. Men det er afhængigt af hvor du bor, og hvornår udskiftningen skal foregå.

Fyr dit fyr er en aftale, som Finans Danmark har lavet sammen med regeringen. Den betyder, at alle, også folk i bynære områder, kan få særligt favorable lånevilkår, hvis de skal have udskiftet et olie- eller gasfyr til en klimavenlig varmekilde. Her tages ikke oprettelsesgebyr eller tinglysningsafgift, ligesom lånet gives med lav rente. Denne mulighed findes allerede.

Herudover er der den nye mulighed med at få statsgaranti på lånet til udskiftningen. Denne mulighed træder i kraft fra 1. januar 2023. Om det bliver hele lånet, der ydes statsgaranti på, og hvordan vilkårene præcist bliver, vil først blive afsløret, når lovforslaget skal igennem Folketinget til oktober.

Hvordan ordningen præcist kommer til at se ud, vil først blive klart, når lovforslaget skal til afstemning i Folketinget til oktober. Alligevel vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) gerne give lidt mere indsigt i, hvorfor han mener at visse boligejere skal have en hånd i ryggen, når fyret skal udskiftes.

- Det er vigtigt for mig at pointere, at hvis man bor i et hus med olie- eller gasfyr i et område, hvor der aldrig nogensinde kommer fjernvarme – og føler at dansk politik ligger meget langt væk ovre i København – så vil jeg gerne sige: I er også en del af den grønne løsning, og vi skal også have jer med.

Han fortæller videre, at kravene for at kunne få et lån med statsgaranti til udskiftning af varmekilde kommer til at ligne de krav, der er for lån for boligkøb med statsgaranti i yderområderne – en mulighed, der blev vedtaget tidligere denne måned.

Udvid til energirenovering

Hos Landdistrikternes Fællesråd er man – måske ikke overraskende – ganske tilfreds med det nye tiltag. For boligejere i landdistrikterne står i en ganske anden situation end dem i byerne, mener formand Steffen Damsgaard.

- Det er vigtigt, at man ikke er stavnsbundet, hvis man står uden friværdi i boligen til at udskifte fyret. Vi ved, at det på sigt er en besparelse at skifte fra olie eller gasfyr, og derfor bør det også hæve husprisen at få udskiftet, men det ser man ikke altid fra kreditgivernes side, siger han.

Men selv om han er tilfreds med den nye ordning, kunne Steffen Damsgaard godt ønske sig endnu mere hjælp til den grønne omstilling for de mest trængte boligejere i landdistrikterne.

Sådan er kravene for statsgaranti på boliglån

I starten af juni blev et flertal i Folketinget enige om at lave en ordning, der giver statsgaranti på dele af boliglån, hvor det har vist sig vanskeligt at få lån på grund af den geografiske placering.

Lånene ydes af banker eller realkreditinstitutter, og låntagernes økonomi og kreditværdighed skal stadig opfylde sædvanlige krav.

Statsgaranti gælder den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi for ejerboliger, der enten har en kvadratmeterpris under 8000 kr. eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kr. Den enkelte bolig skal have en kvadratmeterpris under 10.000 kr.

Som køber skal man betale cirka én procent af det statsgaranterede beløb, der dækker merrisikoen på lån under ordningen. Ved et boligkøb på én mio. kr. svarer det til ca. 225 kr. om måneden.

Kilde: Erhvervsministeriet og Folketinget

- Hvis man fra politisk side vil undgå, at det bliver for skævt, så kunne man med fordel udvide ordningen til også at gælde for energi-renovering. For når der skal udskiftes til nye, klimavenlige vinduer, isoleres og så videre, står de samme boligejere ofte med de samme finansieringsudfordringer, som når de skal udskifte varmekilde.

To fluer - ét smæk

Erhvervsminister Simon Kollerup afviser dog at udvide ordningen, som tingene er nu.

-  I første omgang syntes jeg, det var vigtigt at få gang i bolighandlen i yderområderne, og at få udskiftet olie- og gasfyrene ud. Den bredere energirenovering har været støttet af bolig-job-ordningen, men statsgarantien, som er så stort et politisk værktøj, det skal bruges på de her helt særlige problematikker.

Alt i alt lyder vurderingen fra professor Egon Bjørnshave Noe da også, at tiltag som dette er vigtige for at den grønne omstilling af landdistrikterne lykkes.

- Det er vigtigt at pointere, at det er forskellige problematikker og potentialer i den grønne omstilling for bynære områder og for det åbne land. Jeg vurderer klart, at det her tiltag vil have en positiv effekt for landdistrikterne – og at det er et vigtigt satsningsområde, hvis man vil arbejde med den ulighed, der er, samtidig med at man vil sikre den grønne omstilling i landdistrikterne. Med den type tiltag kan man altså slå to fluer med ét smæk.

Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, er rasende over, at flere asylansøgere ikke har taget imod 20.000 kroner for at droppe deres ankemuligheder og i stedet blive straksudsendt. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

En pose penge skulle få asylansøgere til at forlade Danmark: Nu får nye tal Pia Kjærsgaard til at rase

- Det er meget ringe, det er faktisk uhørt ringe.

Det skorter ikke på kritik fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, da hun første gang bliver præsenteret for de nye tal, som Avisen Danmark har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Tallene viser, at 25 afviste asylansøgere har taget imod et tilbud, der skulle få flere af dem til at rejse til deres hjemland så hurtigt som muligt. Det er alt for lavt i forhold til, at 310 har fået tilbudt ordningen, mener Pia Kjærsgaard.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser kritikken. Selv en enkelt afvist asylansøger, der tager imod tilbuddet, er en gevinst, mener han.

- Hver eneste af dem, vi får hjemsendt, er et skridt på vejen. Men jeg vil da gerne have flere, hvis vi kan komme afsted med det. Men nu er vi kommet i gang, siger han

Sidste år indførte politikerne en regel om, at afviste asylansøgere kunne modtage 20.000 kroner, hvis de droppede deres klagesager. Målet var klart: Det skulle sikre, at flere blev strakshjemsendt. Men kun 25 har taget mod tilbuddet. Nu vil Dansk Folkeparti have ministeren til at træde i karakter

- Det er meget ringe, det er faktisk uhørt ringe.

Det skorter ikke på kritik fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, da hun første gang bliver præsenteret for de nye tal, som Avisen Danmark har fået fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Tallene viser, at 25 afviste asylansøgere har taget imod et tilbud, der skulle få flere af dem til at rejse til deres hjemland så hurtigt som muligt.

Sidste år indgik regeringen sammen med et flertal bestående af blandt andre Dansk Folkeparti en aftale om en hjemrejselov. Et af de centrale tiltag var en ny ordning, hvor afviste asylansøgere ville få 20.000 kroner i hånden, hvis de droppede deres muligheder for at klage over afslaget på asyl, og i stedet straks rejste hjem til deres hjemland. Nu - et år efter loven trådte i kraft - viser nye tal, at i alt 25 afviste asylansøgere har taget imod det tilbud. Det er alt for lavt i forhold til, at 310 har fået tilbudt ordningen, mener Pia Kjærsgaard.

- De afviste asylansøgere tager det ikke engang som en hjælpende hånd, hvad skal vi snart gøre? Vi ofrer store summer og sender dem retur, hvor det er vurderet, at det er trygt at sende dem hjem, siger Pia Kjærsgaard.

Handler det ikke om, at det nok ikke er pengene, der er det afgørende for de her flygtninge. Men at de gerne vil føle sig trygge og sikre og bevare deres ret til at klage?

- Det tror jeg ikke. Uanset om du får 20.000, så har du bedre sociale forhold i Danmark. De regner ikke 20.000 for noget, da der skal udbetales mange flere penge i sociale ydelser. Jeg må spørge ministeren om, hvad vi så skal gøre, fordi vi kan ikke blive ved med at forhøje beløbet. Der skal lukkes for kasserne, siger Pia Kjærsgaard.

Ikke symbolpolitik

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser kritikken. Selv en enkelt afvist asylansøger, der tager imod tilbuddet, er en gevinst, mener han.

- Hver eneste af dem, vi får hjemsendt, er et skridt på vejen. Men jeg vil da gerne have flere, hvis vi kan komme afsted med det. Men nu er vi kommet i gang, siger han.

Det er knap hver tiende, der har fået tilbudt ordningen, som har taget imod den i år. Det er tilfredsstillende, mener ministeren.

- Det synes jeg er fint. En afvist asylansøger har jo ikke gode udsigter til at blive i Danmark. De får jo ikke asyl, bare fordi de bliver her længe nok. Det er måske bare bedre, at folk vender hjem og får et bedre liv, hvor de passer bedre ind. Og så koster det jo omkring 300.000 at have dem i udrejsesystemet, siger han.

Hjemrejseloven mødte sidste år hård kritik fra blandt andre Enhedslisten. En kritik, der langt fra er forstummet, efter det nu har vist sig, at 26 asylansøgere har givet afkald på deres ret til at klage.

- Det siger noget om, at folk gerne vil stå for deres rettigheder. Det skal man have lov til, og derfor synes jeg også, det er langt ude, at man kan blive bestukket til at give afkald på sine rettigheder. Det er ikke en retsstat værdigt, siger Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund.

Men de er vel ikke mere tvunget til at tage imod tilbuddet, end at de fleste ender med at sige nej?

- Men hvis folk siger nej, hvorfor skal det så omvendt være der? Jeg synes, regeringen skal droppe den her regel. Men af retssikkerhedsmæssige årsager, siger Rosa Lund.

Hos Konservative, der stemte for lovforslaget, så man omvendt gerne, at flere havde taget imod tilbuddet.

- Det er forholdsvis nye tal, og så må vi kigge på, hvad man gøre for at få det tal op. Men jeg mener ikke, at der er tale om symbolpolitik, så længe nogle gør brug af muligheden, siger Marcus Knuth, der er udlændingeordfører i Konservative.

Hvad er hjemrejseloven?

Regeringen ønsker, at afviste asylansøgere skal sendes hjem. Derfor valgte de at samle alle regler på hjemrejseområdet i én lov, der blandt andet af disse fem punkter.

  1. Udlændinge, der forsvinder fra deres udrejsecenter i over tre dage uden lovlig grund, får som udgangspunkt tømt deres værelse og fjernet deres ejendele efter en uge i stedet for efter tre måneder som i dag.
  2. Asylansøgere, der får afslag på asyl i første instans, skal ud over de eksisterende støttemuligheder tilbydes en kontant bonus på 20.000 kroner for at frafalde klageadgangen til Flygtningenævnet og i stedet rejse hjem.
  3. Som udgangspunkt gives der indrejseforbud til udlændinge uden lovligt ophold, hvis de vurderes ikke at medvirke til deres hjemrejse. De vil dermed få et forbud mod at rejse ind i Schengen-landene efter hjemrejse.
  4. Der gives mulighed for, at et medlem af en familie uden lovligt ophold i Danmark kan rejse hjem før resten af familien for for eksempel at finde bolig og sikre skolegang til børnene. Resten af familien får samtidig forlænget deres udrejsefrist i Danmark med en periode på op til 90 dage
  5. Myndighederne skal fremover kunne løslade udlændinge, der afsoner en fængselsstraf på op til fire måneder, og der er opstået mulighed for udsendelse straks derefter.
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
81-årige Ib Christensen har købt et gult jakkesæt på gågaden i Vejle: - Det kostede 800,-. Men sådan noget som det her, sker nok aldrig i min levetid igen. Så jeg synes, der skulle festes igennem, siger den pensionerede maskinarbejder. Foto: Emil Jørgensen

Touren gav danskerne et nyt yndlingsord: Folkefest

Den tredje og sidste Tour de France-etape i Danmark skvulpede i menneskehav. Danskernes entusiasme forbløffer tilsyneladende både udlandet og os selv, og derfor dykker avisens reporter ned i weekendens mest fortærskede begreb: Folkefesten.

Tyskerne Lars, Lasse og Frank cyklede 310 kilometer fra Hamborg for at være med til den.

En 81-årig pensioneret maskinarbejder ved navn Ib Christensen købte et gult jakkesæt på gågaden i Vejle for at være godt klædt på til den.

Og fireårige Ella græd på toppen af Haderslev, fordi den var så hurtigt forbi.

Folkefesten.

Tre dages Tour de France i Danmark har bevæget og begejstret danskerne til uigenkendelighed. Som en indisk ingeniør ved navn Venkatesh - som har boet i Danmark i en måned - sagde til på havnen i Vejle søndag:

- Normalt er I så stille. Men i øjeblikket jubler I, som om I ikke vil tænke på andet.

Venkatesh fra Indien illustrerer, hvordan han synes, at danskerne opfører sig i øjeblikket. Foto: Emil Jørgensen

Hoppende, syngende, flagende, halvnøgne, gulfarvede og varme. Os - der ellers er kendt for at have et temperament, der matcher vores kølige klima - bliver hyldet som festbavianer.

- Jeg har fået mange opringninger og beskeder fra folk i Frankrig, som siger: ”Wow, sikke en entusiasme, så mange mennesker, sikke en succes, alle smiler”, siger Tour de France’s direktør Christian Prudhomme til TV2.

Han har selvfølgelig en klar interesse i at tale sit eget cykelløb op. Men samme beskeder strømmer ind fra de internationale cykelhold og de franske aviser. Og vi labber det i os. Findes der et medie eller en politiker, som ikke har brugt betegnelsen folkefest om det, der er kørt igennem Danmark i weekenden?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvad det betyder, og hvad det gør ved os. Vi taler med forskere på universiteter og nyudklækkede studenter i bar røv. Og så er vi med på tredje etape fra Vejle til Sønderborg, hvor Dannebrog flages vildt og voldsomt for en dansk rytter i front.

Lars, Lasse og Frank er cyklet fra Hamborg til Vejle for at deltage i Tour de France-festen. - Det her er en fantastisk mulighed for at samles efter corona, siger de. Foto: Emil Jørgensen

Ikke god forretning, men god fest

Da toget stopper på Vejle Station, og dørene går op, vælter passagerne nærmest ud på perronen. Så tæt har vi stået, for som konduktøren kækt bemærkede i højtaleranlægget:

- Ja, jeg beklager, men vi er vist blevet ramt af en gul feber.

Store menneskemængder myldrer rundt i byen, gule cykler og flag dingler mellem bygningerne og et kæmpe banner byder alle velkommen til stationen med ordene “glæd dig til den gule folkefest”.

Rasmus K. Storm kalder det for et “neutralt rum for legitim italesættelse af nationalitet”.

Han er analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut og en af dem, som har været med til at skyde huller i politikernes proklameringer om, at Tour de France skulle blive en guldgrube for Danmark.

Nu føler han, at de danske værter har droppet de økonomiske salgstaler. I stedet bruges folkefesten som argument for den trecifrede millioninvestering i cykelløbet. Og det er fair nok, siger Rasmus K. Storm:

- Selvom der helt sikkert vil være nogen, som synes det er spild af skatteborgernes penge, er der jo propfyldt med mennesker langs etaperne. De har udsmykket sig, stillet ting og hylder løbet, og det er vel definitionen på en folkefest.

Han forklarer, at al sport har en “indbygget spejlfunktion”. Store begivenheder som Tour de France kan skabe en fortælling og danne en identitet om os selv som folk:

- Dét - at vi danskere har været dygtige til at arrangere det her event, at vi er i stand til at skabe en god fest, og at vi samtidig opfører os ordentligt - det kan skabe en feel good-effekt, siger forskeren fra Idrættens Analyseinstitut.

Unge gymnasiedrenge fra Vejle har en fest til den tredje etape i Tour de France. Foto: Emil Jørgensen

- Folk siger “pyt”

Olaf Porulf kalder det for “et flow”.

- Eller en opstemthed, siger han.

Olaf - som kaldes "Luffe" blandt venner - er en 64-årig vejlenser, der arbejder som frivillig i jernalderlandsbyen i Vingsted. Han har tatoveringer på arme og fingre, et langt, flettet gråt skæg og er iført en gul T-shirt.

- Kig dig omkring. Det samler folk, og vi får en nærhed med hinanden, vi normalt ellers aldrig har. I højere og højere grad lever vi i hver vores lille boks, så når sådan noget her sker - og alle er glade - så er det så tilfredsstillende. Som folk bliver vi en stor familie, siger Olaf Porulf.

Olaf Porulf er lykkelig over det samvær, som Tour de France-etaperne i Danmark har skabt. - Vi lever normalt i hver vores lille boks, men kig dig omkring nu, siger han. Foto: Emil Jørgensen

En lidt mere biologisk familie sidder på havnen i Vejle. Med blikket rettet mod rundkørslen med den 540 kilo tunge skulptur af en cykel, som Tour de France-feltet snart suser forbi, sidder de i klapstole og drikker øl og sodavand.

Ingen af dem er interesserede i cykling normalt. Alligevel har tømrermesteren Martin Raahauge farvet sin isse helt gul.

- Hvad gør man ikke for byen? siger han og fortsætter:

- Det her er jo en folkefest, hvor vi som lille land kan få lov til at være stolte over, at vi kan noget.

Hvad er det, du føler, at vi kan?

- Vi viser, at selvom vi er et lille snoldet land, så kan vi godt fejre noget, når der er noget at fejre.

Et par unge knægte går forbi og bemærker kækt, at Martins frisure er “fucking fiss”. Det tager alle med et smil, for som dagsinstitutionslederen Helle Hvid - som også sidder i klapstolscirklen - forklarer:

- Byen er proppet med mennesker, men det er som om, at alle er lidt mere rummelige, end de plejer at være. Nogle steder er der så meget trængsel, at man kommer til at skubbe lidt til hinanden, men alle tager det med et smil.

Hendes datter, 17-årige Emma Hvid Jelling, nikker bekræftende:

- Det startede omkring fodbold-EM. Det er som om, at de der sportsbegivenheder bare gør alle glade og gør, at folk siger pyt, siger den unge kvinde, som går på teknisk gymnasium.

Og så bruger hun ordet, som alle andre også gør:

- Det føles som en folkefest.

Martin Raahauge har farvet issen gul og håber ikke på regn, som kan få det gule til at løbe ned ad kinderne på ham: - Hvad gør man ikke for at repræsentere sin by og sit land? spørger han retorisk. Foto: Emil Jørgensen

Folkefestens historie og en genial forbrydelse

Ordet opstod for cirka 250 år. Omkring år 1778 da vi gik fra kongesuverænitet til folkesuverænitet og begyndte at sætte “folk” foran andre ord: Folkeviser, folkeeventyr, folkedans. Og folkefest.

Det forklarer Ove Korsgaard, som er professor i pædagogik på Aarhus Universitet og har skrevet tykke bøger om demokrati, idrætshistorie og forståelser af folket.

- Tidligere var det kirken, som spillede en stor rolle i at samle befolkningen. Men i de seneste årtier er det i stigende grad blevet sporten. Fodboldlandsholdet og håndboldlandsholdet. Og nu altså Tour de France, siger Ove Korsgaard.

- Det giver os en form for følelse af, at vi er sammen om noget som danskere. Det gør os stolte, at verden ser os, vores land, vores kultur og vores natur.

Derfor mener han også, at det er fuldt berettiget at kalde weekendens værtskab for Tour de France for en vaskeægte folkefest:

- Det er gratis. Alle kan samles, og alle kan være med, siger han.

Men det betyder ikke, at der ikke er rift om pladserne. Tilskuerne står i rækker på tæer for at kunne se noget, og på Koldingvej i Vejle, hvor danske Magnus Cort tramper op ad bakken iført den prikkede bjergtrøje, har en håndfuld kåde gymnasiedrenge været ekstra kreative.

Her forklarer de selv deres geniale forbrydelse:

- Vi var på vej hjem klokken fire i nat fra studentergilde. På vej hjem får vi alle sammen en pizza slice. Så opdager vi de her afspærringsremedier af plastik. Så tager vi dem med og laver en lille afspærring til os selv langs ruten. Og så laver vi et skilt, hvor der står “reserveret til pressen”.

Så da Kenneth, Christian, Casper, Nicolai, Jeppe, Malthe og Markus fra Campus Vejle kom tilbage i dag, var pladserne ledige. Og nu står de her og hopper med cider i fadølskrus og en larmende soundboks. En af drengene er iført et par små trusser og har malet røde prikker på sin krop. Og også de har en klar idé om, hvad en folkefest er:

- Det er dét, som vi skaber. Vi starter fællessange, vi laver stemning, vi styrer musikken.

Og de har to lyslevende stykker evidens for påstanden. To modne kvinder med gråt hår har bevæget sig ind i deres afspærrede firkant for at nyde cykelløbet, og de ligner nogen, der har en fest med de unge mennesker.

Den geniale forbrydelse på Koldingvej. På vej hjem fra byen har nogle unge gutter lavet deres egen afspærring og skrevet "reserveret til pressen" på den. Foto: Emil Jørgensen

Au revoir Tour de France

Det samme billede ses hele vejen til Sønderborg. Overalt er der sort af mennesker, alene i Haderslev, som rytterne kører hurtigt igennem, rapporterer politiet om et fremmøde på 15.-20.000 mennesker.

Politikommissær Torben Møller, som er øverste ansvarlig for den tredje etape, holder sig heller ikke tilbage:

- Vi kan kun bakke op om, at det har været en folkefest. Det har samlet helt vildt mange mennesker, folk er glade, folk opfører sig ordentligt.

I selve cykelløbet var der styrt ved Dybbøl Mølle. I Sønderborg var så mange mennesker, at borgmester Erik Lauritzen (S) var rørt til tårer:

- Det er det vildeste nogensinde, sagde han til Jydske Vestkysten.

Hollandske Dylan Groenewegen løb med etapesejren, og pludselig er det slut. Hele cirkus Tour de France forlader Danmark søndag aften, og hvad står tilbage?

Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut får det sidste ord, og han lukker festen brat:

- Emotionelle og euforiske dage. Gode minder. Men om det har nogle isolerede, langsigtede effekter for os som befolkning, det tvivler jeg på.

Efter tre dages cykelløb i Danmark flyver hele Tour de France-cirkusset til Frankrig. Mandag er der hviledag, før fjerde sættes igang på tirsdag. Foto: Emil Jørgensen

Kig dig omkring. Det samler folk, og vi får en nærhed med hinanden, vi normalt ellers aldrig har. I højere og højere grad lever vi i hver vores lille boks, så når sådan noget her sker - og alle er glade - så er det så tilfredsstillende. Som folk bliver vi en stor familie.

Olaf Porulf, 64 år, frivillig i Jernalderlandsbyen Vingsted.
Ingen sommer uden is. Men heller ingen sommer uden oplevelser. Foto: Mette Mørk

Gør noget uventet: 10 skæve forslag til sommerferien

De fleste af os er nok tilbøjelige til at opsøge noget stort, kendt og spektakulært, når vi planlægger et museumsbesøg. Men det vrimler også med mindre museer i Danmark. Vi har derfor fundet 10, som står klar med lidt skæve og anderledes oplevelser. Flere af dem er for hele familien. Du kan læse om dem her:

Det vrimler med museer i Danmark. Her er 10 bud på museumsoplevelser af den skæve og uventede slags.

Hov, stands. De fleste af os kender det. Vi er på en længere tur fra A til B, og pludselig lokker et skilt i vejsiden med et museum eller en udstilling, vi får lyst til at undersøge nærmere. Her er det så, at vi nogle gange ærgrer os over, at vi ikke har tid, og trøster os med, at vi må huske det til en "anden god gang" - velvidende, at det kan vi næppe.

Derfor bringer vi her 10 bud på nogle af de ikke så kendte museumsoplevelser, så der er mulighed for at planlægge et besøg. Buddene er dråber i det store, danske museumshav, men det er nogle skæve og herlige af slagsen.

1 Vandpjaskeri ved Kolding

1. Man kan sejle i kano og lege og lære om vand ved Harteværket. Foto: Harteværket

Kolding: Hele familien kan have fornøjelse af at besøge Harteværket tre kilometer fra Kolding Centrum. Der er lagt op til leg og pjask, men også til viden om energi, vand og bevægelse.  

Harteværket er Danmarks første større vandkraftværk. Det blev opført i 1918-1920 og leverer stadig én procent af Koldings strøm. 

Indenfor kan man se den originale turbinehal og de arbejdende 100 år gamle maskiner, man kan komme i en såkaldt "interaktiv sandkasse", som giver et indblik i fysikkens mysterier, og udenfor kan man gå en naturskøn tur på én kilometer og undervejs lære om værkets historie.

På en vandlegeplads kan de mindste dirigere vand gennem en labyrint af kanaler, og de lidt større udfordre fysikkens love i, hvad museet kalder for "snurrige vandmaskiner".  Man kan også bygge en lille båd, og man kan leje kano og kajak til Kolding Å og Stakkerup Sø. Det sidste er en god idé at booke i forvejen. 

Åbent hver dag i skolernes sommerferie kl. 10-17.

2 Kom i nostalgisk julehumør

2. Tvillingerne Benny og Brian Lillelund har viet deres liv til julen med Lillelunds Julemuseum. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Brørup: Så er det tid at tørre mundvigene rene for is, få sandet ud af skoene og finde julehumøret frem. Syd for Brørup og vest for Vejen ligger Lillelund Julemuseum, ejet af tvillingebrødrene Brian og Benny Lillelund. 

Efter en juletur med deres mor til Weihnachtsmuseum Rothenburg i Tyskland blev tvillingerne, der dengang var i 20'erne, så inspirerede af stedets julehurlumhej, at de besluttede at skabe deres eget julemuseum, og de gik derfor i gang med at samle på juleting i tusindvis. 

Tvillingerne sværmer for det gamle og originale, og formålet er at få museets gæster til at drømme sig tilbage til den gode, gamle danske jul.

Åbent hver søndag kl. 11-16 eller efter aftale.

3 Kunst, du må pille ved

3. Fra udstillingen "Må gerne berøres" på Skovgaard Museet i Viborg. Foto: Pr

Viborg: - Hvem har ikke stået på et museum og haft lyst til at røre ved en spændende skulptur eller lade fingeren løbe ned over malerens penselsstrøg? Sådan spørger en god kollega, fordi hun foreslår, at man kigger forbi Skovgaard Museet. Det ligger i den sydlige udkant af Viborg, og her kan man roligt tage små pilfingre med for at opleve særudstillingen  "Må gerne berøres", for det er præcis, hvad man må.

Udstillingen, der er skabt af billedhugger Lars Abrahamsen og digter Eske K. Mathiesen, kombinerer det fysiske og håndgribelige med det abstrakte og poetiske. Værkerne er lavet af blandt andet træ og gummi.

Der er også andre udstillinger på Skovgaard Museet, der har til huse i Viborgs gamle rådhus fra 1728.

"Må gerne berøres" kan opleves til 7. august. Åbent tirsdag-søndag kl. 10-17.

4 Kom med på redningsøvelse

4. Abelines Gaard. Her kan man komme tilbage til gamle dage og være med til en redningsøvelse på svævebanemanér. Foto: Jens Chr. Nordestgaard

Haurvig: Abelines Gaard tager sine gæster med på en rejse til gamle dage ved Vesterhavet. Gården er en af de fineste, firlængede klitgårde, der stadig er bevaret på Holmsland Klit.

Abeline kom som nabopige til gården i 1890, da hun blev gift med sin Laurids, og på museets hjemmeside kan man læse, at det nygifte par delte soveværelse med svigerforældrene - dog havde parrene hver sin alkove. 

Gården er en gammel strandfogedgård, og flere strandede søfolk har overnattet der - blandt andre 19 søfolk fra det strandede skib Elisabeth Rickmers.

Der er diverse aktiviteter, og museet lokker også med en ugentlig redningsøvelse ved den gamle redningsstation, der stadig ligger ved gården. Her kan man hver onsdag prøve, hvordan det må have været at blive reddet i land i gamle dage - på bedste svævebane-manér.

Abelines Gaard har åbent mandag til fredag og igen søndag kl. 11-17. Onsdagenes redningsøvelser er kl. 13.

5 Historien om dansk lertøj

5. Sjællandsrummet i Ehlers Samlingen. 

Haderslev: I et gammelt renæssancehus i Slotsgade i Haderslev finder vi Nordeuropas største samling af lertøj. Den såkaldte Ehlers Samlingen, som er fordelt i husets to etager.

Samlingen rummer især dansk lertøj fra middelalderen og frem til midten af 1900-tallet og er opdelt i landsdele, så de besøgende får et indtryk af, hvordan pottemageriet har udviklet sig forskelligt i de forskellige egne af Danmark.

Der er også kunstnerkeramik, en samling af nipsenålepuder, gamle kagedåser m.m.

Åbent tirsdag-søndag kl. 12-16.

6 Danmarks første kostumarium

6. Billedet er fra forberedelserne af udstillingen "Pomp og pragt". Foto: Katrine Becher Damkjær

Svendborg: "Går man ikke til yderligheder, er der ingen grund til at gå," står der som motto på Danmarks Kostumariums hjemmeside. Det nye museum ligger på Frederiksø, og dets første udstilling hedder "Pomp og pragt" og præsenterer kreationer af skræddermester Lars Andersen, der blandt andet syr til kongehuset-

Samlingen rummer skuespilleren og provokatøren Anne Marie Helgers kostumer - også kaldet for  råbe-rober - men der er også kreationer, som Lars Andersen har skabt til operakoncerter, gallaarrangementer, Copenhagen Pride m.m. 

Åbent tirsdag-fredag kl. 10-16, i weekender 10-14.

7 Vær viking for en dag

Vikingerne på Vikingemuseet Ladby er klar med oplevelser for alle aldre. Foto: Vikingemuseet Ladby

Ladby: Syd for Kerteminde ligger den lille landsby Ladby med en attraktion af de store: Et velbevaret vikingeskib, der i år 925 fulgte en konge i graven. 

Museet folder historien og vikingetiden ud, og frem til uge 33 er der ekstra tilbud til fordybelse og aktiviteter. Tirsdage, onsdage og torsdage kan man for eksempel mellem kl. 11 og 15 prøve kræfter med bueskydning og spydkast på museets skydebane, bage sit eget vikinge-fladbrød på bål efter museets originale vikingeopskrift, og man kan prøve datidens snittekniv i friskfældet træ. Der er også skjolde og øvelsessværd af træ, så hele familien kan kæmpe som vikinger. 

Åbent alle dage kl. 10-17.

8 Rockband på museum

8. Fra udstillingen om rockbandet Pretty Maids gennem 40 år. Foto: Morten Pape

Horsens: Der er både spandex og læderjakker på Horsens Museum, der frem til 14. august viser udstillingen ”Heavy (Hævi) Horsens”, som med autentiske effekter, video-interviews og lyd fortæller historien om byens største musik-eksport nogensinde: hardrock-bandet Pretty Maids.

Bandet fejrede 40 års-fødselsdag sidste år, og det benyttede museet til at samle alt fra gamle guitarer og fan-merchandise til det tøj, hitmagerne med højt hår bar i storhedstiden i 1980’erne og 90’erne.

Udstillingen har tiltrukket fans fra store dele af verden, men man behøver ikke dyrke hardrock-genren for at få en oplevelse - ”Heavy (Hævi) Horsens” er også et farverigt tidsbillede af en mere ubekymret periode i dansk musik.

Åbent alle dage kl. 10-16 i juli og august.

9 Drager, havfruer og enhjørninger

Fra udstillingen "Drager og andre mytiske væsner" på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Foto: Mia N. Gregersen

Aarhus: Udstillingen "Drager og andre mytiske væsner" kommer "helt ovre fra Amerika", hvor den har været vist på American Museum of Natural History i New York. Nu er den landet på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Herunder en drage med et vingefang på næsten seks meter.

Der er også havfruer, enhjørninger og monstre, og vi hører om dem og om mange af de myter, der har præget vores syn på natur og videnskab.  Udstillingen er bygget op af modeller, replikaer, interaktive installationer og originalgenstande.

Åbent alle dage kl. 10-16.

10 Sanselig tidsrejse til 1820

Velkomst til Skibsklarerergaarden. Foto: Frederikke Heick

Helsingør: Skibsklarerergaarden -  og nej, det er ikke en stavefejl. En skibsklarerer var en, der varetog formaliteterne over for toldmyndigheder og havnevæsen, og sådan en var der selvfølgelig i Helsingør. Det kostede at passere Øresund i gamle dage i den såkaldte sundtoldtid. 

Men altså, Skibsklarerergaarden stammer fra det 16. århundrede og står i dag med et butikslokale anno 1820, en skipperstue og sin fornemme skibsklarererbolig, og her i sommer kan man komme på en sanselig tidsrejse. Med gården som sted og de store palæer fra 1700-tallets storhedstid, havnen og Kronborg som kulisse vil Museerne Helsingør med aktiviteter og aktører i autentiske dragter skabe illusionen om en levende historisk gade anno 1820. Der vil være smagsprøver, noget at føle og røre, musik og masser af se på hver dag i uge 27-30.