Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holder torsdag åbningstale via video ved donorkonference i København, hvor Danmark vil donerer 820 millioner kroner. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

Bødskov: Danmark vil støtte Ukraines hær med 820 millioner kroner

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det er den helt store bankbog, regeringen hiver frem senere i dag. 

For i dag ved formiddagstid samles repræsentanter fra mere end 20 lande til en konference i København, om hvordan de vil sikre den langsigtede støtte til Ukraines krig mod Rusland. Copenhagen Ukraine Conference bliver den meget passende kaldt. 

Fra dansk side vil Mette Frederiksen love, at Danmark vil støtte Ukraine for 820 millioner kroner, og de penge skal primært  bruges på våben og træning af den ukrainske hær, oplyser forsvarsminister Morten Bødskov (S) til Politiken.

Udover politikere fra egne rækker, får mødet en meget prominent gæst som åbningstaler, skriver Ritzau. 

For den Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, indleder nemlig konferencen med en åbningstale fra Kyiv via en videoforbindelse. 

Morten Bødskov mener, at det "betyder alt" for donorkonferencen, at præsidenten deltager, siger han til Ritzau. 

- Det er en meget stor ære for Danmark og for os, der deltager i konferencen, at han vil bruge sin tid midt i en krig på at åbne vores konference og være i dialog med os om det, er der det vigtige, siger Morten Bødskov.

Cirka 100 millioner kroner skal blandt andet bruges på en træningsindsats af tusinder af soldater fra den ukrainske hær, der finder sted i Storbritannien over de kommende måneder.  Af de resterende penge er lidt over halvdelen ifølge Morten Bødskov finansiel støtte til Ukraine. Det vil sige, at det samlet set går til våbenproduktion og våbendonationer.

Hvilke våben er der tale om, vil Morten Bødskov ikke oplyse til Politiken, men "det er åbenlyst, at det er et meget stort bidrag", siger han. 

Med det nye bidrag er Danmark oppe på at have støttet Ukraine med over tre milliarder kroner, siden landet blev invaderet af Rusland 24. februar.

Næsten alle 7-Eleven-butikker er genåbnet efter hackerangreb

Der er gode nyheder, hvis du skal rejse med tog og sulten nærmere sig, eller hvis man blot får lyst til pølsehorn, franskhotdog eller en varm kop kaffe. 

Mandag blev alle 7-Elevens butikker ramt af et hackerangreb, der gjorde, at samtlige butikker lukkede. 

Men først nu, godt tre dage efter angrebet, oplever "næsten alle 7-Elevens butikker stabil drift ved hjælp af et backupsystem", oplyser butikskæden i en e-mail til Ritzau natten til torsdag. 

Ifølge 7-Eleven oplever mere end 96 procent af kædens 176 butikker nu stabil drift. Det svarer til cirka 169 butikker, hvor man nu igen kan købe den førnævnte rejsekaffe. 

- Vi har teknikere i de resterende butikker, som arbejder hårdt på at få dem op at køre så hurtigt som muligt, skriver 7-Eleven i e-mailen.

7-Eleven har oplyst, at hackerangrebet er et såkaldt ransomwareangreb.

Det er, når hackere afskærer virksomheder fra deres egne data via en krypteringsnøgle og kræver store summer for at give adgang igen.

Hvem, der præcist har gjort det, vides ikke. Men en mail, som Nordjyske er kommet i besiddelse af, kan måske løfte lidt af sløret. I den fremgår det, at 7-Elevens filer og systemer var blevet krypteret, og at de ville blive frigivet, hvis der blev overført en million amerikanske dollar. Det fremgår også i mailen, at pengene skal sendes gennem kryptovalutaen Monero, og filerne herefter vil blive låst op. Beskeden indeholder også en række mailadresser i Rusland.

SF: Naturens Lov bliver centralt krav til regeringsgrundlag

SF-formand Pia Olsen Dyhr gentager op til sommergruppemøde ønske om en naturlov på linje med klimaloven. 

Det er ikke første gang, at SF-formanden taler om den; en Naturens Lov i Danmark med bindende mål i stil med klimaloven. Og før SF's sommergruppemøde torsdag i Karrebæksminde slår partiets formand igen et slag for naturen og loven, oplyser Ritzau. 

- Naturen har det hårdt i Danmark. Det er både sommerfugle, orkidéer, viben og haren, hvor vi ser, at der er færre og færre af dem. Vi har et ansvar over for kommende generationer til at sikre, at der også er natur til dem, siger hun. 

- Det kræver, at vi tager anderledes fat. Selv om vi har gjort meget for naturen, har vi ikke gjort nok, siger hun.

SF vil have, at naturens egen lov skal følge i sporene på klimaloven, som et bredt politisk flertal i Folketinget vedtog i 2020.

- Vi ønsker at løfte naturen på samme måde, som vi har løftet klimaområdet til helt nye højder og til at blive taget meget mere alvorligt, siger Pia Olsen Dyhr.

Af konkrette forslag ønsker SF, at naturen og arterne i yderligere 20 procent af arealerne i Danmark skal være omfattet af en særlig beskyttelse. Det gælder ikke kun på land, men også i havområder, hvor der bliver fisket - hvor de blandt andet vil have, at man kigger på det såkaldte bundtrawl.  

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Tirsdag kom det frem, at Region Sjælland amputerer oftere end nogen andre regioner. Martin Luffe er en af de amputationspatienter, der i disse dage går og frygter, at hans ben blev amputeret unødigt. Han har ikke ønsket at stille op med foto. Foto: Henning Bagger

Martin frygter, han fik fjernet benet ved en fejl: Nu har en beslutning fra skandaleramt region fået ham til helt at miste tilliden

Region Sjælland vil gennemgå 80 amputerede patienters journaler, selvom 1311 har fået foretaget en amputation fra 2016-2021. Stikprøven skal blandt andet afklare, om patienterne bør søge erstatning.

Region Midtjylland har til sammenligning valgt at undersøge op mod 1.800 patientsager. Og det har mødt kritik fra blandt andre Danske Patienter, Diabetesforeningen og Amputationsforeningen.
- Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Regionen har et ansvar for at finde frem til dem, der ikke burde være amputeret, siger Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.
Martin Luffe på 63  er en af de patienter i Region Sjælland, der mistænker, at de har fået amputeret deres ben unødigt, og derfor har han et ønske om, at hans patientjournaler bliver gennemgået af regionen.

- Det mindste, de kan gøre, er at undersøge alle patienter der har været involveret, så de kan genvinde en flig af den tillid, de har mistet fra os patienter, siger Martin Luffe.

Patienter kritiserer i kraftige vendinger Region Sjælland for kun at ville lave en stikprøve af patientjournaler, efter det tirsdag kom frem, at regionen amputerer allermest i hele landet. For Martin Luffe har beslutningen fået ham til at miste den sidste tillid til regionen. Styrelse har besluttet at indkalde til møde om sagen.

Amputationsskandalen: - Det er simpelthen ikke i orden.

Ordene kommer fra 63-årige Martin Luffe, der er godt og grundigt rasende, mens han følger den seneste udvikling i amputationsskandalen fra sit hjem på Møn.

Han er en af de patienter i Region Sjælland, der mistænker, at de har fået amputeret deres ben unødigt, og derfor har han et ønske om, at hans patientjournaler bliver gennemgået af regionen.

Men oddsene er ikke på hans side.

Region Sjælland vil nemlig i første omgang kun gennemgå 80 amputerede patienters journaler, selvom 1311 har fået foretaget en amputation fra 2016-2021. Stikprøven skal blandt andet afklare, om patienterne bør søge erstatning.

- Det mindste, de kan gøre, er at undersøge alle patienter der har været involveret, så de kan genvinde en flig af den tillid, de har mistet fra os patienter, siger Martin Luffe.

Årsagen til journalgennemgangen skal ses i lyset af den opsigtsvækkende rapport fra Danske Regioner, der udkom tirsdag. I rapporten fremgår det, at Region Sjælland på landsplan er den region, der har foretaget flest amputationer i løbet af de seneste seks år - og altså flere amputationer end blandt andre Region Midtjylland, der har været omdrejningspunkt for amputationsskandalen.

Ikke desto mindre vil regionen ikke kigge alle de mange benamputerede patienters journaler igennem for at afgøre, om amputationen nu var nødvendig. I stedet vil de i begyndelsen lave en stikprøvekontrol af 80 journaler, skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. Det svarer til, at regionen undersøger cirka hver 16. amputation.

Det kan ikke passe, at det er patientens ansvar at finde hoved og hale i klagevejledninger, når det er dem, der har lavet fejlen. De burde tage fat i os - ikke omvendt.

Martin Luffe, der har fået benet amputeret

Region Midtjylland har til sammenligning valgt at undersøge 1800 patientsager. Og det har mødt kritik fra blandt andre Danske Patienter, Diabetesforeningen og Amputationsforeningen.

- Det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Regionen har et ansvar for at finde frem til dem, der ikke burde være amputeret, siger Amputationsforeningens formand, Marianne Palm.

Hun opfordrer i stedet alle amputerede, som mistænker, at de er blevet fejlbehandlet, til at gå direkte til Patienterstatningen og rejse en erstatningssag.

- Det vil også tage alt for lang tid for borgerne, hvis regionen skal til at gennemgå alle sagerne, og først derefter kan der rejses en sag ved Patienterstatningen. Så mit råd er, at man går direkte til Patienterstatningen og rejser en sag, siger Marianne Palm.

I Region Sjælland opfordrer man bekymrede patienter til at ringe til Region Sjællands patientvejledning, hvor man også kan blive vejledt til at søge erstatning.

Men det er omvendt af hvordan det skulle være, mener Martin Luffe.

- Det kan ikke passe, at det er patientens ansvar at finde hoved og hale i klagevejledninger, når det er dem, der har lavet fejlen. De burde tage fat i os - ikke omvendt. Hvad hvis man for eksempel ikke følger med i nyhederne?, siger Martin Luffe.

Styrelsen for patientsikkerhed indkalder til møde

Patienterstatningen opfordrer ligesom Amputationsforeningen patienter til at rejse en erstatningssag, hvis man har den mindste mistanke om, at man er fejlbehandlet. Men de råder samtidig amputerede til at drøfte sin sag med sin egen læge eller behandlingsstedet forinden.

- Man kan altid søge erstatning, men det er ofte klogt at tage en snak med læge eller behandlingssted inden, hvis man er i tvivl om dele af sit behandlingsforløb. Og hvis patienter kan have ret til erstatning, skal behandlingsstedet oplyse dem om det, siger Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast.

Hun fortæller, at Patienterstatningen har rustet sig til et større rykind af sager i kølvandet på amputationsskandalen ved blandt andet at ansætte flere karkirurger til at vurdere sagerne. Men kommer der rigtig mange sager, kan det betyde, at sagsbehandlingen trækker ud. I øjeblikket er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid cirka otte måneder.

- Det vil ikke være en god ide, hvis alle amputerede patienter søger erstatning på én gang. Så drukner dem, der vitterligt har ret til erstatning, i alle de andre ansøgninger. Vi ved ikke, om der er ret til erstatning, før vi har gennemgået alle journaler og drøftet sagen med en læge, siger dirketøren, der samtidig endnu engang understreger, at alle har ret til at søge erstatning.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Sjælland.

Men til DR siger regionens koncerndirektør Jesper Gyllenborg, "at en gennemgang af de 80 journaler er en god start for at få øje på, hvor på patientens vej man kan sætte ind"

- Vi bliver nødt til at være nysgerrige på at undersøge, hvorfor vi ikke får flere patienter ind, og hvorfor vi ikke får patienterne ind i tide. Og derfor tager vi den anden tilgang til undersøgelsen, siger Jesper Gyllenborg, der ikke udelukker, at man vil udvide undersøgelsen på sigt, siger han til DR.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til DR, at alle patienter der har ret til erstatning, skal kontaktes af Region Sjælland. Styrelsen har indkaldt regionen til et møde om sagen, der finder sted torsdag.

Region Sjælland oplyser, at de afventer mødet med Styrelsen for Patientsikkerhed og ønsker derfor ikke at medvirke i et interview med Avisen Danmark, inden mødet er holdt.

- Det har mildest talt smadret mit liv

Martin Luffe har tænkt sig på egen hånd at søge erstatning, men det er ikke uden problemer, da han selv ikke helt er klar over, hvordan det skal gøres og føler ikke at Region Sjælland har taget hånd om ham.

Ikke desto mindre, mener han, at det er vigtigt, at alle sagerne undersøgers, da han på egen krop har mærket alvoren af en amputation.

For 10 år siden henvendte Martin Luffe sig til sin læge med føleforstyrrelse i begge ben. De følgende år var han flere gange ved læge med symptomer på dårligt blodomløb. Alligevel var det først i 2018, at han for første gang bliver henvist til en karkirurgisk behandling. Her fik han at vide, at for sent at redde benet, og et par dage efter blev Martin Luffes højre underben bliver fjernet, fortæller han.

Et årstid efter får Martin Luffe en blodprop i venstre ben - her gik det endnu stærkere og for samme dag blev venstre ben amputeret over knæet. I dag er Martin Luffe derfor afhængig af sin kørestol.

- Det har mildest talt smadret mit liv. Havde jeg vidst, det jeg ved nu, havde jeg hængt på nakken af lægerne for at få dem til at reagere hurtigere. Jeg er sikker på, at jeg i dag havde haft begge mine ben, hvis jeg har fået en bedre behandling, og hvem ved, måske havde jeg stået op lige nu, fortæller Martin Luffe.

Region Sjælland ligger på landets højeste niveau med 79 amputationer per 100.000 indbygger i 2019-2021, som det fremgår af rapporten, hvor imod landets laveste niveau, der findes ved Region Hovedstaden, ligger på 44.

- Da jeg blev indlagt, fik jeg en fornemmelse af, at patienter lå på rad og række og fik amputeret deres ben, siger Martin Luffe, der også har fortalt sin historie til Ekstra Bladet.

- Jeg føler mig svigtet og trådt på, og jeg håber, at der aldrig er nogen, der igen skal have tvivl, om deres ben var fjernet unødvendigt. Som patient har jeg mistet al tillid til Region Sjælland, siger Martin Luffe.

Forstå amputationsskandalen

  1. Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af patienter menes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, fortalte Avisen Danmark 4. maj.
  2. Det var en ekstern analyse, Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.
  3. Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere ben eller underben. Først lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.
  4. Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor gennemgår regionen lige nu cirka 1800 journaler for at finde frem til de berørte. Regionen venter at være færdig med den gennemgang i november.
  5. Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. 12. maj kostede skandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler adskillige gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.
  6. Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. Region Midtjylland tog initiativ til en samlet national rapport, som netop er udkommet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke meget at smile af for tiden. De Radikale er i gang med at tvinge hende til at udskrive et valg, mens meningsmålingerne for S og hele rød blok er bekymrende, og regeringen mangler et politisk projekt, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i dagens analyse. (Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Mette Frederiksens batteri er dødt, og det er tid til at finde en lynlader

Sommerferien bruges ofte på at få energien tilbage og lade batterierne op. Skal regeringen sætte en ny politisk dagsorden, skal statsminister Mette Frederiksen (S) vende tilbage til Statsministeriet med nye ideer og politiske forslag, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse.

For Mette Frederiksens batteri er dødt, vurderer den politiske redaktør. Der er ganske enkelt ikke mere politik tilbage på hylderne, og så bliver det først rigtig giftigt for regeringen, vurderer Casper Dall. Læs mere i analysen her.

Benjamin Koppels debutroman - "Annas sang" - bliver af forlaget præsenteret med ordene: "'Annas sang' er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed."

"Annas sang" lå øverst på én af de to bunker med bøger, som statsminister Mette Frederiksen (S) på sociale medier annoncerede, at hun ville læse i løbet af  sommerferien. Måske kan Mette Frederiksen spejle sig i romanens hovedperson, Hannah, for lige nu betaler Mette Frederiksen "pligtens pris", og hun skal i ensomhed beslutte sig for, hvornår der skal udskrives valg til Folketinget. Den beslutning er det - trods alt - kun hende, der kan tage.

Nærmest hver dag i den seneste uges tid er Mette Frederiksen vågnet op til den ene ringe måling efter den anden for statsministerpartiet, Socialdemokratiet. Bevares, det er stadig over hver femte vælger, som vil stemme på Socialdemokratiet, hvis det var valg i morgen, som sommerens vikarierende politiske ordførere for regeringspartiet messer. Men det er stadig markant færre end ved valget i 2019, og hvad værre er: Mette Frederiksens personlige målinger styrtdykker.

For DR og Altinget stillede Epinion tidligere på ugen danskerne spørgsmålet: "Hvordan synes du samlet set, at Mette Frederiksen klarer sig som statsminister?". Aldrig har så mange svaret, at de synes, statsministeren gør det dårligt. 34 procent af vælgerne mener, at hendes indsats dårlig, mens 43 procent synes, hun gør det godt. Meningsmålingerne taler sig tydeligt og entydige sprog: Danskerne vender sig i stigende grad fra Socialdemokratiet og Mette Frederiksen mod nye partier og politikere. I en lang periode kunne Mette Frederiksen leve med det, fordi vælgerne fandt andre partier i rød blok, men de seneste målinger viser, at nu er det også de borgerlige partier, der henter de utilfredse S-vælgere.

Helt slemt bliver det dog, når statsministeren og hendes strateger skal planlægge den kommende valgkamp: Socialdemokratiet mangler nye politiske forslag, og de forslag mangler tid til at sætte sig hos befolkningen. Og den tid har Mette Frederiksen ikke meget af.

Regeringen og Mette Frederiksen har ganske kort tid til at definere, hvilke emner der skal fylde i valgkampen.

Casper Dall, politisk redaktør

Op mod valget i 2019 lancerede Socialdemokratiet og Mette Frederiksen deres første tanker om Arne-pensionen i Avisen Danmark i januar. Det gav dem næsten et halvt år til at sætte en dagsorden og tage initiativet over den politiske samtale. Hvis De Radikale gør alvor af deres trussel om et mistillidsvotum, hvis der ikke er udskrevet valg senest ved folketingsåbning den 4. oktober i år, så har regeringen og Mette Frederiksen ganske kort tid til at definere, hvilke emner der skal fylde i valgkampen.

Og Mette Frederiksen har brug for nye emner. En ny dagsorden. Nye debatter ved frokostbordene på arbejdspladserne. For lige nu er det stadig minksagen og regeringens håndtering, der fylder hele den politiske dagsorden - og imens vi stadig venter på at få et reelt svar fra Mette Frederiksen på, hvad hun siger til De Radikales valgultimatum, så vælter det ud med det ene politiske udspil efter det andet fra både højre og venstre side i folketingssalen. Forslag, som regeringen er nødt til at reagere på i stedet for at sætte deres egen dagsorden.

I regeringstoppen er de pinligt bevidste om den kritiske situation. Regeringen er blevet ramt af drift. Coronakrise, Ukraine-krig og minkhåndtering har drænet regeringen for dens strategiske overskud, og samtidig har regeringen gennemført så meget politik op mod sommerferien, at hylderne ganske enkelt er tomme. Før sommerferien blev der lavet store aftaler om en CO2-skat, om mange milliarder kroner til grøn omstilling, om udenlandsk arbejdskraft og en ydelsesreform. Der er ikke flere udeståender, og regeringen har i øjeblikket ikke flere store forhandlingsforløb kørende.

Så statsministeren og socialdemokraterne har travlt. De havde håbet på, at Arne - retten til tidlig tilbagetrækning - kunne klare en omgang mere i manegen. At Arne kunne hjælpe dem både i 2019 og 2022. Men den drøm punkterede Venstre effektivt i løbet af sommerferien, da partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, pludselig omfavnede Arne-pensionen. Om det borgerlige parti med den pt. eneste statsministerkandidat også accepterer finansieringen af Arne-pensionen, mangler partiet stadig at svare på.

Får Socialdemokratiet ikke defineret den næste store politiske samtale, ender samtalen med at handle om Mette Frederiksen: For eller imod statsministeren? En yndet vending er, at sommerferien bruges til at lade batterierne op og få energien tilbage. Socialdemokrater landet over må håbe, at statsministeren har brugt sommeren på lige netop det, for Mette Frederiksens batteri er dødt, og det er tid til at finde en lynlader.

Krudt og kugler og bomber gør på 6. måned Ukraine til et krigshelvede. Krigen har udviklet sig til et langvarigt foretagende, hvor ukrainerne i stigende omfang har brug for omverdenens hjælp. Det er temaet for en international konfererence på Christiansborg torsdag. Billedet her er fra onsdag. Foto: Vyacheslav Madiyevskyy/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark skruer op for militær hjælp: - Vi er nu på den anden side af de to milliarder kroner i vores støtte til Ukraine

Ruslands invasion i Ukraine bliver langvarig, og skal ukrainerne klare skærene kræver det fortsat opbakning for omverdenen i form af penge og militært isenkram og optræning, vurderer Danmarks forsvarsminister, Morten Bødskov.

- Putin må ikke få held til sit forehavende, derfor har ukrainerne fortsat brug for al tænkelig støtte fra omverden, siger Morten Bødskov.

På en international Ukraine-konference i landstingssalen på Christiansborg torsdag meddeler han, at Danmark er klar med 130 mand til træning af ukrainske soldater på britisk jord og 100 millioner kroner i 2022 til finansiering af denne indsats.

- Vi er nu på den anden side de to milliarder kroner i vores støtte til Ukraine, og heldigvis er der fortsat en historisk stor opbakning og enighed i folketinget, siger Morten Bødskov.

Ved konferencen torsdag er han vært sammen med Ukraines og Storbritanniens forsvarsministre, henholdsvis ukrainske Oleksii Reznikov, britiske Ben Wallace. 26 allierede nationer deltager med ministre eller andre officielle repræsentanter.

De skal drøfte hvordan den internationale hjælp - hvad enten det handler om penge, våben eller militær hjælp - skal udvikle sig fra nu.

Danmarks forsvarsminister er sammen med sine ukrainske og britiske kolleger vært for en Ukraine-konference på Christiansborg torsdag. Ministre og regeringsrepræsentanter for 26 lande drøfter hvordan den kommende støtte til det krigshærgede land skal forme sig. 130 danske instruktører skal bl. a. optræne ukrainske soldater

Krigen i Ukraine: Ruslands invasion i Ukraine bliver langvarig, og skal ukrainerne kunne stå imod kræver det fortsat opbakning for omverdenen i form af penge og militært isenkram og optræning, vurderer Danmarks forsvarsminister Morten Bødskov (S).

- Putin må ikke få held til sit forehavende, derfor har ukrainerne fortsat brug for al tænkelig støtte fra omverden, siger han til Avisen Danmark i et interview, der foregik onsdag middag.

På en international Ukraine-konference i landstingssalen på Christiansborg torsdag meddeler han, at Danmark er klar med 130 mand til træning af ukrainske soldater på britisk jord og 100 millioner kroner i 2022 til finansiering af denne indsats.

- Vi er nu på den anden side de to milliarder kroner i vores støtte til Ukraine, og heldigvis er der fortsat en historisk stor opbakning og enighed i folketinget, siger Morten Bødskov.

Også internationalt er viljen til at bakke ukrainerne op intakt, vurderer han.

Ved konferencen torsdag er han vært sammen med Ukraines og Storbritanniens forsvarsministre, henholdsvis ukrainske Oleksii Reznikov, britiske Ben Wallace. 26 nationer deltager med ministre  eller andre officielle repræsentanter.

Brug for hjælpen

Onsdag sidst på eftermiddagen kvitterede den britiske forsvarsminister for det danske tilsagn.

- Vi har forpligtet os til at træne op imod 10.000 ukrainske soldater i Storbritannien, og det glæder mig, at Danmark vil deltage i det projekt, sagde Ben Wallace.

Den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) udgør sammen med den britiske forsvarsminister Ben Wallace (i midten) og Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov (t.v.) værtskabet for en konference på Christiansborg torsdag om det internationale samfunds fremtidige støtte til det invasionshærgede land. Her ankommer de til et optaktspressemøde onsdag på Kastellet i København.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov ser frem til at modtage ikke bare denne træning i basale soldaterfærdigheder, men også de øvrige konkrete initiativer, der ventes at bliver enighed om torsdag.

- Rusland begår massedrab med angreb på civile, børn, børnehaver, skoler, hospitaler.  De viser ingen respekt for menneskeliv. Vi har brug for hjælp til at kæmpe imod, jo hurtigere og mere, des bedre, siger Reznikov.

Brug for tryghed

På konferencen skal deltagerne netop drøfte den fremtidige  sammensætning af denne hjælp - hvad enten det handler om penge, våben eller militær hjælp.

- I krigens begyndelse sendte vi, hvad vi lige havde på lagrene, senere blev det mere koordineret, og det er den fremtidige donation, vi drøfter på konferencen på  Christiansborg. Det skal helst ende så konkret som muligt, så ukrainerne kan blive fortsat betrygget af en international opbakning og kan tage hjem med viden om, hvad de kan forvente og hvornår, siger Morten Bødskov.

Konferencen er en konkret opfølgning på et lignende møde i april på den amerikanske luftbase Ramstein Airbase i Tyskland.

- Putin tog fejl

Ramstein-konferencen og den støtte af forskellig art til Ukraine, der fulgte, har nok været en velkommen hjælp for ukrainerne, men den har ikke fået krigen til at dø ud, endsige stoppet russernes fremfærd.

- Putin troede han lige kunne overvinde et andet land på ingen tid, men han tog fejl. Ukrainerne kæmpede  imod, og den vestlige verden stod sammen i sin opbakning og hjælp til dem.

- Det betyder, at krigen ikke er spor slut, men det betyder så også, at Ukraine i den grad har brug for fortsat hjælp. Min holdning er, at de skal have det, der er behov for, og når der er behov for det, siger Morten Bødskov.

Donation, træning, minerydning

Konferencen i København har tre hovedtemaer:

1. Nogle lande har kunnet bistå primært økonomisk, andre med militært isenkram fra lagrene. Problemet er, at flere steder er disse lagre ved at være tømte, og skal de genopfyldes skal der gang i en produktion. På konferencen skal det blandt andet drøftes, hvem der så at sige har penge at dele ud af, og hvem der kan omsætte disse penge i produktion af eksempelvis militært isenkram.

2. Krigen har tæret hårdt på Ukraines menneskelige ressourcer. En meget stor del af dem, der sendes på slagmarken, hvad enten det er ukrainere eller udlændinge, der tilbyder sig i krigens tjeneste, har ikke skyggen af militær erfaring.

Briterne har tilbudt at stå for intensive 4-5 ugers militær træning på britisk grund. Ud over begyndertræning i helt basale militære færdigheder skal indsatsen også omfatte indføring i de meget avancerede våbensystemer, som Ukraine har modtaget, og som ikke blot betjenes med et klik på en aftrækker.

Det er især dette træningsprojekt, Danmark bidrager med i form af både militære instruktører og penge. Ifølge Morten Bødskov er det også en mulighed, at en del af træningen af ukrainske soldater kan foregå på dansk jord.

3. Behovet for minerydning har hurtigt vokset sig stort. Ukraine er efterhånden én stor sprængladning med miner, både til lands og til vands. Med deres omfang og deres dødbringende og lemlæstende effekt er de ikke blot et problem, mens krigen står på, men i høj grad også i den fredstid, som på et tidspunkt vil følge efter. Akkurat som man i sin tid oplevede det på Balkan.

- Vi har både erfaring, udstyr og personel til at hjælpe til med at rydde miner, siger Morten Østergaard.

Hjemmeværn - hvis de vil

En helt anden form for dansk hjælp kan også blive aktuel, hvis ukrainerne ønsker det.

- Hvis de kan have gavn af at få etableret en hjemmeværnslignende struktur som vores, er vi klar til at komme ned og hjælpe med at etablere den. Det kunne man godt forestille sig i lyset af den heroiske kampgejst, den ukrainske civilbefolkning har vist, siger han.

Putin har ikke ret til at se landene omkring sig som et tag-selv-bord. Det skal han ikke have lov til, og det skal vi alle være med til at forhindre ham i, siger Morten Bødsko

Morten Bødskov (S), Danmarks forsvarsminister

Ud over at komme et land og dets befolkning til hjælp i en situation, hvor en mægtig nabo vil løbe dem overende, er der også nogle andre, mere generelle principper på spil i krigen, mener han.

- Det er er meget brutalt og helt uacceptabelt skridt, Putin har taget i Ukraine. Det strider i enhver henseende mod de værdier, det meste af verden har kæmpet for efter Berlin-murens fald.  Putin så det ikke som en glædelig sejr for en fri verden, han så det som et nederlag for det Sovjet, han tydeligvis stadig er meget forelsket i.

- Men Putin har ikke ret til at se landene omkring sig som et tag-selv-bord. Det skal han ikke have lov til, og det skal vi alle være med til at forhindre ham i, siger Morten Bødskov.

Kampen drejer sig ikke kun om fred og stabilitet i Ukraine, det er også et spørgsmål om den fælles europæiske sikkerhed.

Oleksij Reznikov, Ukraines forsvarsminister

Det samme mener den ukrainske forsvarsminister:

- Kampen drejer sig ikke kun om fred og stabilitet i Ukraine, det er også et spørgsmål om den fælles europæiske sikkerhed.

Dansk Ukraine-støtte

På Christiansborg holdes torsdag international konference m.h.p. langsigtet og kontinuerlig støtte til Ukraine.

26 lande lander– herfra 14 ministre

Danmark støtter britisk projekt med træning af ukrainske soldater med 130 danske soldater. Uddannelsen omfatter bl.a. våben og skydeuddannelse, førstehjælp, militær taktiske operationer i felten, bykamp, overlevelse ved artilleri-beskydning, krigens love.

Danmark afsætter samlet 100 mio. kroner i 2022 til at støtte en styrket indsats på træningsområdet.

Der er indledt en dialog med Ukraine om træning af ukrainske soldater i Danmark, herunder om uddannelse af befalingsmænd og støtte i forhold til det ukrainske hjemmeværn.

Kilde: Danmarks Forsvarsministerium
Den politiske leder for Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, vil have renset luften på Christiansborg med et folketingsvalg lige om lidt. (Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Fem grunde til, at De Radikale vil vælte regeringen

Alle på Christiansborg og omegn taler om det folketingsvalg, der forventes at blive udskrevet ganske snart. Men hvorfor er det, at Det Radikale Venstre ønsker et valg lige nu, hvor der stadig er godt 10 måneder tilbage af valgperioden, og hvor hverken meningsmålingerne for De Radikale eller rød blok samlet set ser særlig gode ud?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, forsøger i denne analyse at give et indblik i De Radikales logik og overvejelser med fem grunde til, at De Radikale vil have et folketingsvalg lige nu.

Valgtrommerne buldrer på Christiansborg efter, at De Radikale har givet statsminister Mette Frederiksen (S) et ultimatum: Valg senest 4. oktober eller vi udtrykker mistillid og vælter dig. Her er fem grunde til, at De Radikale er nået frem til, at et folketingsvalg er nødvendigt.

Det kan virke ganske sælsomt, at Det Radikale Venstre ønsker at vælte Mette Frederiksens socialdemokratiske etpartiregering, hvis ikke selvsamme statsminister udskriver valg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober.

For De Radikale erkender nemlig samtidig, at Mette Frederiksen i øjeblikket er den eneste statsministerkandidat, som aktuelt ønsker at afsøge mulighederne for en bredere regering med både blå og røde partier. Men det er ikke desto mindre dét krav, som De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i weekenden bekræftede i Avisen Danmark. Læg dertil at De Radikale på onsdagens sommergruppemøde på Fanø præsenterede en økonomisk 2030-plan, som indeholder en række politiske forslag - blandt andet afskaffelse af efterlønnen - som er helt uspiselige for Socialdemokratiet.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, forsøger i denne analyse at give et indblik i De Radikales logik og overvejelser med fem grunde til, at De Radikale vil have et folketingsvalg lige nu:

1 Konklusionen fra minkkommissionen

Oprøret i det radikale bagland var enormt, da partiets folketingsgruppe den første weekend i juli havde inviteret partiets hovedbestyrelse og folketingskandidater til et virtuelt møde. Politisk leder Sofie Carsten Nielsen og den politiske ordfører Andreas Steenberg gennemgik minkkommissionens konklusioner og de vurderinger fra juridiske eksperter, som De Radikale havde fået. Vurderingen lød, at der juridisk ikke var nogen grund til at forfølge mere gennem en uvildig advokatundersøgelse, men politisk måtte kommissionens konklusioner have en konsekvens. Den konsekvens fik statsminister Mette Frederiksen (S) mulighed for selv at drage ved et pressemøde, men måbende måtte De Radikale se et to timer langt pressemøde uden nogen form for anger eller konsekvens fra statsministeren side. Derfor var konklusionen på De Radikales partimøde ganske entydig: Vi må have et valg snarest muligt.

De Radikale er færdige med etpartiregeringer.

Casper Dall, politisk redaktør

2 Magtfuldkommenhed

Allerede tilbage i november sidste år havde Sofie Carsten Nielsen fået nok. I et interview i Berlingske anklagede De Radikales politiske leder den socialdemokratiske etpartiregering for at være magtfuldkommen og topstyret. Det budskab blev nogle måneder senere fulgt op i et interview i Politiken, hvor Sofie Carsten Nielsen gjorde det klart, at De Radikales mandater efter et valg ikke vil kunne støtte en etpartiregering - hverken med en rød eller blå statsminister. De Radikale har den grundopfattelse, at når magten - her i form af ministerposter - ikke bliver delt ud på flere partier, så bliver beslutningerne ringere, og det fører til magtfuldkommenhed. Derfor er et valg nødvendigt nu. De Radikale er færdige med etpartiregeringer.

3 Stilstanden i dansk politik

Hvis der er nogle i dansk politik, som ynder at tale om store visioner og politiske aftaler, der rækker mange år ud i fremtiden, så er det Det Radikale Venstre. På nuværende tidspunkt er der bare ikke udsigt til, at der kan indgås flere større og brede aftaler i det nuværende Folketing. Stilstanden har indfundet sig, og dansk politik er sandet til. De borgerlige partier har ganske enkelt ikke lysten til at lave forlig - forståeligt nok med under 10 måneder til et folketingsvalg. Derfor vil De Radikale gerne have renset luften, så der igen kan diskuteres politik og indgås visionære aftaler.

4 Drømmen om regeringsdeltagelse

Det er ingen hemmelighed, at De Radikale allerhelst ser sig selv møde ind hver morgen i adskillige ministerier. Det Radikale Venstre er et indflydelses- og magtparti, som trives bedst i ministerkontorer, mens tiden uden for ikke anses for at være særlig interessant. Lige nu er De Radikales drøm en regering, som indeholder både røde og blå partier - og selvfølgelig Det Radikale Venstre. Den drøm virker ganske urealistisk, og derfor udelukker Sofie Carsten Nielsen heller ikke, at det kan ende med, at Mette Frederiksen stiller sig i spidsen for en rød flerpartiregering, hvis mandaterne falder sådan ud efter et valg. Men Mette Frederiksen kan nok forberede sig på, at hun kan risikere, at der skal adskillige dronningerunder til, fordi De Radikale vil insistere på, at muligheden for en rød/blå-regering skal afsøges først.

5 Tonen i dansk politik

Det er helt klassisk: Med under et år til næste valg bliver tonen mellem de politiske modstandere hårdere og hårdere. Sådan er tilfældet også denne gang. De Radikale kalder det for en "skyttegravskrig", og de mener ikke, at danskerne kan være tjent med, at politikerne kritiserer hinanden i hårde vendinger i stedet for at finde fælles løsninger på samfundets store udfordringer. Tonen i dansk politik er blevet for brutal - og et snarligt valg skal i De Radikales optik sikre, at de politiske modstandere fokuserer mere på at løse samfundets udfordringer end på at bekrige hinanden.