Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Torsdag formiddag afleverede formanden for Minkkommissionen dens beretning. Torsdag aften lyder det fra store avisledere, at den fremførte kritik bør få konsekvenser for regeringen. "Mette Frederiksen bør gå af", lyder det fra et medie. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen holder pressemøde oven på minkrapporten. Flere medier mener, at hun bør trække sig

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det er bestemt ikke overraskende, at tordagens udmelding fra Minkkommissionen fylder i de danske aviser i dag. På forsider, karikaturtegninger, i tæt pakkede rugbrødssider og i lederspalter. Særligt det sidste er interessant, hvor hovedbudskab overordnet er, at kommissionens kritik ikke må gå over i historien uden konsekvenser. 

Blandt andet mener Politiken i deres lederspalter, at ansvaret skal rettes mod regeringens støttepartier. De bør nemlig sikre, at der gennemføres en advokatundersøgelse, lyder det.

- Regeringens støttepartier må hæve sig over partitaktiske hensyn og bakke op om en advokatvurdering. Hvis minkskandalen politisk-juridisk får lov til at stå tilbage som et uafklaret rædselskabinet, så risikerer det at forvolde uoverskuelig skade på tilliden til vores demokratiske institutioner, skriver avisen.

I Berlingske står budskabet helt klart med overskriften: "Mette Frederiksen bør trække sig som statsminister".

- Det er en sønderlemmende og historisk kritik, der i dag har ramt regeringen og en lang række af landets højest placerede embedsmænd, skriver avisen.

Også Weekendavisen lægger ansvaret hos statsministeren. Mette Frederiksen bør gå af, mener avisen.

- Med kommissionens voldsomme kritik af Mette Frederiksens system bør statsministeren ikke kunne fortsætte.

Om Statsminister Mette Frederiksen (S) går af som minister må guderne vide, men i dag giver statsministeren sine første ord oven på minkrapporten. Det sker klokken 10.00 på et pressemøde i Statsministeriet. 

Første etape i touren starter 

Vi cykler fra minkene, politik og medier og direkte over til Københavns brostens belagte gader. 

For i dag starter Tour de France i Danmark. Lige meget hvor mange gange jeg skriver det, virker det stadig underligt, for i dag cykler verdens bedste cykelryttere rundt i Københavns gader. 

Tour de France starter klokken 16.00 i dag med en enkeltstart i København, og det er første gang løbet besøger Danmark, yderemere er København er den nordligste by, hvor den såkaldte “Grand Départ” har fundet sted. Det er de første tre etaper, hvilket svarer til godt og vel 394 kilometer, der skal køres i Danmark, inden karavanen rykker til Frankrig, hvor løbet slutter 24. juli, og som sædvanlig bliver det på boulevarden Champs-Élysées i Paris.

Mindre sædvanligt er det, at det er vores helt egen Kronprins Frederik, der vil overrække den gule trøje til dagens etapevinder.

Tidsfrist for overenskomstforhandlinger i SAS udløber

I dagens sidste minutter udløber fristen for en ny aftale mellem flyselskabet SAS og dets piloter. Oprindeligt skulle der være faldet en aftale på plads mellem de to parter for et par dage, men den ugelange forhandlingproces blev i stedet forlænget med yderelige 72 timer. 

Der er umiddelbart tre mulige udfald i nat: Parterne når til enighed, uenighed fører til strejke eller forhandlingerne bliver igen udskudt. Men det ved vi først, når klokken nærmer sig tolv i nat. 

Konflikten mellem SAS og piloterne omhandler, at de to parter ikke er lykkedes med at finde en ny overenskomst, og 1. april udløb den hidtidige. I ugevis har de danske, svenske og norske piloter i SAS siddet rundt om forhandlingsbordet i Stockholm for at blive enige om en ny overenskomst med ledelsen. 

Piloterne er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Statsminister Mette Frederiksen (S) får usædvanlig hård kritik for sin håndtering af minksagen i granskningskommissionens endelige rapport. Men den får næppe større politiske konsekvenser for hende, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. (Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen)

Dalls analyse: Sønderlemmende mink-kritik af Mette Frederiksen - men hun overlever som statsminister

Fandt minkkommissionen nogensinde den rygende pistol, der viser, at statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringstoppen bevidst kørte over for rødt og ulovligt lukkede hele minkerhvervet ned i november 2020?

Efter 86 afhøringer af 74 vidner og en kommissionsrapport i hele ni bind og i alt 1649 sider er svaret: Nej. Der kom aldrig nogen rygende pistol.

Fandt minkkommissionen nogensinde den rygende pistol, der viser, at statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af regeringstoppen bevidst kørte over for rødt og ulovligt lukkede hele minkerhvervet ned i november 2020?

Efter 86 afhøringer af 74 vidner og en kommissionsrapport i hele ni bind og i alt 1649 sider er svaret: Nej. Der kom aldrig nogen rygende pistol.

Ifølge kommissionen var Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 "objektivt set groft vildledende", men kommissionen understreger også, at Mette Frederiksen "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil". Lige præcis de sidste syv ord forventes det, at støttepartierne kommer til at tillægge stor værdi, når de efter weekenden agter at konkludere på rapporten.

Kommissionens opgave var at finde ud af, hvad der skete i de hektiske dage i november 2020, hvor coronasmitten hærgede gennem landet, og uvisheden om den nye virus stadig var stor. På et møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november besluttede regeringen at lukke minkerhvervet. Beslutningen blev meddelt til offentligheden og ikke mindst de mange minkavlere på et pressemøde den 4. november. Problemet var bare, at der ikke var lovhjemmel til at træffe beslutningen og føre den ud i livet.

Det har Mette Frederiksen allerede undskyldt, og for støttepartierne bliver det afgørende, om statsministeren har forholdt oplysninger for Folketinget eller måske endda direkte løjet over for kommissionen. Intet tyder på det i øjeblikket, og dermed kan både regeringen og støttepartierne ånde lettet op. Mette Frederiksen kan fortsætte som statsminister - og vi får ikke en valgkamp, der bliver udskrevet med minkkommissionens konklusioner som bagtæppe.

For at undgå at der snart går solhat, solbriller og sommerhumør i dansk politik, forsøger de borgerlige partier at trække debatten om minkkonklusionerne ud. De ønsker, at uvildige advokater skal undersøge rapportens konklusioner og give deres juridiske vurdering af, om der er basis for en rigsretssag mod Mette Frederiksen eller andre i regeringen. Processen minder om forløbet, da Venstres tidligere næstformand, Inger Støjberg, endte i en rigsret og blev idømt 60 dages fængsel.

Går Folketinget først i gang med at bede advokater om deres vurdering, er det pludselig ude af politikernes kontrol, hvad der sker.

Casper Dall, politisk redaktør

Forskellen er dog, at i Støjberg-sagen var der klare og tydelige advarsler fra embedsværket. Det var der ikke i minksagen. I stedet er det spørgsmålet om vildledning og karakteren af vildledningen. Er den grov? Ja, mener kommissionen. Det mener støttepartierne måske også, men derfor kan de godt ende i det politiske næse-system, når den politiske konsekvens skal udmåles.

Går Folketinget først i gang med at bede advokater om deres vurdering, er det pludselig ude af politikernes kontrol, hvad der sker. Det har de blå en interesse i, men De Radikale og Enhedslisten vil gøre alt, hvad de kan - og stå mange borgerlige angreb igennem - for at undgå mere jura. Så hellere drage en politisk konsekvens på Christiansborg.

Til gengæld kan store dele af centraladministrationens top se frem til at blive undersøgt nærmere. Hele ti ledende embedsmænd får kritik - heriblandt både departementscheferne i Statsministeriet, Justitsministeriet og Fødevareministeriet samt rigspolitichefen, som ifølge minkkommissionen har begået tjenesteforseelser.

Den hårde kritik stiller Mette Frederiksen i en penibel situation: Er hun klar til at ofre en af sine allernærmeste rådgivere, departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen? Normalt kan danskerne ikke navnet på departementschefer i Danmark. Men Barbara Bertelsen har gennem denne sag fået så meget dårlig omtale, at hun er blevet et selvstændigt problem for statsministeren. Et problem, som Mette Frederiksen på den ene eller anden måde er nødt til at håndtere frem mod det valg, der kommer om senest 11 måneder.

Har vi så hørt det sidste til mink? Bestemt ikke! Mink og Mette Frederiksen hænger sammen, og det vil de borgerlige partier minder danskerne om hver dag i den valgkamp, der de facto er gået i gang.

Usædvanligt mange embedsfolk og på usædvanligt højt niveau kritiseres af minkkommissionen, heriblandt departementschef i statsministeriet. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Forvaltningsekspert om embedsværkets rolle i minksagen: - Det bliver et historisk blodbad

Eksperter i forvaltningsret har aldrig tidligere oplevet kritik af så mange embedsmænd på en gang og på så højt niveau. Undtagelseslignende tilstande fik embedsværket til at begå pligtforsømmelser, mener de.

Eksperter i forvaltningsret har aldrig tidligere oplevet kritik af så mange embedsmænd på en gang og på så højt niveau. Undtagelseslignende tilstande fik embedsværket til at begå pligtforsømmelser, mener de.

Minkkommissionen: Med sin beretning, der kom torsdag, sætter minkkommissionen kronjuvelerne i det danske embedsværk lige midt på skydeskiven. De er genstand for en kanonade af hård kritik og må ifølge  forvaltningsretlig ekspertise regne med alvorligt sanktioner.

- Jeg har i årevis forsket inden for dette område, og jeg har aldrig set noget lignende, aldrig. Det bliver et historisk blodbad, siger Steen Bønsing, ekspert i forvaltningsret og juraprofessor, Aalborg Universitet.

Hele 10 topembedsmænd kritiseres i stærke vendinger for deres indsats, eller måske snarere manglende indsats i den proces, der førte frem til en beslutning uden lovhjemmel om at aflive alle mink i Danmark i forbindelse med corona-pandemien.

Om det ender i straffesager, tør jeg ikke sige, men det er muligt. Der er basis for sanktioner oppe i det hårdeste niveau.

Steen Bønsing, professor og ekspert i statsforvaltningsret

Den skarpeste kritik retter sig mod landets mest toneangivende og mest magtfulde embedsfolk i Danmark: Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgaard, justitsministeriets departementschef Johan Legarth og rigspolitichef, Thorkild Fogde - den formelt set største panserbasse, som skal sørge for, at lov og orden holdes i Danmark.

Hårde sanktioner i vente

Ifølge Minkkommissionens vurdering kan de alle drages til ansvar. Med andre ord: der er grundlag for tjenestemandssager, ansættelsesretlige konsekvenser og strafforfølgelse.

Når han underviser sine studerende, er det en pointe, fortæller han, at placering af ansvar som regel sker hos lavere placerede embedsmænd, ikke i toppen.

- Det blev det så denne gang. Læren af det for kommende jurister er, at det er embedsværkets opgave, hver eneste dag, de møder ind på arbejdet, at række hånden op og sige: "Hov, hov, er det nu lovligt?

- Embedsmændene har forsømt deres allermest grundlæggende pligter. Det går igen for alle topembedsmændene, at de var ikke selv klar over, at der var et problem. Men det er lige netop deres opgave at rejse spørgsmålene om lovgrundlag.

Usædvanligt

Professor emeritus på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen ser også konklusionerne i minkkommissionens beretning som ekstraordinære.

- Det er ikke usædvanligt med kritik af embedsmænd, men det er stærkt usædvanligt med en kritik af så mange og på så højt niveau, siger han.

Fødevarestyrelsen rykkede ud på danske minkgårde i aflivningsudstyr, da det blev besluttet at slå alle mink ned. Den beslutning var ulovlig og giver anledning til store kritik fra Minkkommissionen. Foto: Morten Stricker

Mens han vurderer den fremsatte kritik over for embedsværket som alvorlig, er han mere tilbageholdende med, hvilke sanktioner, der er de pågældende embedsværk i vente.

- Det er ikke kommissionens opgave at give anvisninger på, hvilke sanktioner, det i givet fald skal udløse. Men umiddelbart vurderet er der nok til tjenstlige undersøgelser og en eller anden sanktion, hvor det kan være alt fra advarsler til fyringer, siger Jørgen Albæk Jensen

Rygmarvsreaktioner sat ud af kraft

Hverken han eller Steen Bønsing vil  konkludere, at kritik af så mange embedsfolk på så højt niveau er udtryk for, at en speciel, måske ligefrem syg kultur har udviklet sig mellem embedsværket og politikere og regeringen. De tror, at det var den sjældent nødretslignende situation med en historisk ukendt pandemi, der gjorde udfaldet.

- Hastværk er lastværk. Det ved embedsmænd, og de skulle have slået bak og sagt, at vi lige skal have lovgrundlaget på det rene, før vi sætter noget som helst i gang. Det er også det hovedindtryk, der står tilbage i beretningen, hvor det også fremhæves, at Barbare Bertelsen er jurist og dermed indirekte, at Mette Frederiksen ikke er, hvilket gør noget ved ansvaret.

- Men alle befandt sig i en slags undtagelsestilstand, som satte deres juridiske rygmarvsreaktion ud af kraft. Sagen var presserende, og der har utvivlsomt være et vældigt politisk pres, for at der skulle gøres noget. Det undskylder dem ikke: det er deres job at have disse rygmarvsreaktioner, især når det går stærkt, siger Jørgen Albæk Jensen.

Steen Bønsing mener tilsvarende, at denne sag har sit afsæt i en helt ekstraordinær og presset situation.

- Jeg tror primært, at det var dét, der har gjort sig gældende her. Der er ingen tvivl om, at embedsfolk de senere år har oplevet større og større pres på grund af mediebevågenhed, spindoktorer og politiske ansættelser, hvor de kommer i en slags ubalance i vægtningen af på den ene side kampen for at gennemføre regeringens politik og på den anden side det, de i virkeligheden skal stå inde for - det retlige, det juridiske, det faglige, siger Steen Bønsing.

Alvorlig konsekvens

Med kritikken af så mange topfolk i statens embedsværk er regeringen svækket i at lede landet, mener professor i forvaltningsret Frederik Waage ifølge Ritzau.

- Jeg anser det for sikkert, at der skal laves en form for undersøgelse af topembedsmændene på baggrund af kritikken fra kommissionen, siger han.

Det vil medføre tjenstlige forhør. Det kan have den alvorlige konsekvens, at de pågældende sendes hjem, mens det undersøges og vurderes, om de har handlet så uagtsomt, at der skal iværksættes sanktioner over for dem.

Det vil med andre ord gøre et stort indhug i den del af statsadministrationen, der er helt central, når Danmark skal regeres.

- Hvis de alle sammen bliver hjemsendt, så er det en meget stor del af topledelsen i centraladministrationen, der skal hjem. Det vil være meget forstyrrende for regeringsførelsen, hvis så mange topembedsmænd midlertidigt skal være ude af billedet, siger Frederik Waage.

Henning Christensen drev minkfarm i næsten 30 år, indtil livsværket blev taget fra ham med ét i november 2020. Foto: Lasse Hansen

Se videoen af lokal minkavlers første reaktion på sønderlemmende rapport: - Det vil være uforståeligt, hvis ikke det får konsekvenser

Tidligere minkavler Henning Christensen sad klar ved skærmen, da nyhederne om vurderingerne i Minkkommissionens beretning begyndte at tikke ind torsdag middag. Han er overbevist om, at et efterspil i kølvandet af beretningen vil føre til konsekvenser for politikere og embedsmænd.

Tidligere minkavler Henning Christensen sad klar ved skærmen, da nyhederne om vurderingerne i Minkkommissionens beretning begyndte at tikke ind torsdag middag. Han er overbevist om, at et efterspil i kølvandet af beretningen vil føre til konsekvenser for politikere og embedsmænd.

Minksagen: - Tjenestemandsforseelse. Så bliver det næsten ikke mere voldsomt.

Ordene falder fra Henning Christensens mund i hjemmet nord for Esbjerg, hvor han sidder i sit køkken-alrum et stenkast fra de talrige minkhaller, som for mindre end to år siden rummede en rask minkbesætning på 85.000 dyr.

I dag står hallerne ligeså tomme, som den fornemmelse Henning Christensen stadig sidder tilbage med.

- Det her kommer jo ikke til at ændre på noget for os som minkavlere. Uanset hvad får vi ikke vores dyr tilbage, siger han, idet de første nyheder om indholdet af den længe ventede beretning fra Minkkommissionen begynder at tikke ind på fjernsynsskærmen foran ham.

Det her kommer jo ikke til at ændre på noget for os som minkavlere. Uanset hvad får vi ikke vores dyr tilbage

Henning Christensen, tidligere minkavler

En af de første konklusioner, der finder vej til skærmen, er en alvorlig kritik af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Kommissionen har blandt andet fundet, at hun skal have begået så alvorlige forseelser, at der grundlag for, at sagen kan få konsekvenser for hende. Det kommer ikke bag på Henning Christensen.

- Vi må jo sige, at Barbara Bertelsen måde at kommunikere og agere på ikke er sådan, vi normalvis er opdraget til at opføre os her i Danmark, siger han.

Siden statsminister Mette Frederiksens skæbnesvangre udmelding om aflivningen af landets mink vendte op og ned på Henning Christensens liv forrige år, har han fulgt sagen tæt, og ad flere omgange undervejs i løbet af de talrige vidneafhøringer, der har været i sagen, er han blevet forarget.

- Omkring netop Barbara Bertelsen synes jeg jo, at det har været underligt at opleve, hvor dygtig hun har været til at huske alle paragraffer - lige indtil 3. november 2020. Det lugter jo frygteligt og har gjort mig voldsomt utryg. Ikke kun som minkavler - det bliver jeg ikke igen - men også som dansker. Vi kan simpelthen ikke have sådan nogle folk siddende, siger han, mens flere meldinger om alvorlig kritik drypper ind på skærmen.

Granskningskommissionens rapport om minksagen ankommer til møde i Folketingets Granskningsudvalg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Blandt andet har kommissionen fundet, at statsminister Mette Frederiksens ordre om, at landets mink skulle aflives, objektivt var groft vildledende og klart ulovlig. Kommissionen har desuden forkastet daværende fødevareminister Mogens Jensens forklaring om, at han først fik besked om den manglende lovhjemmel lørdag 7. november.

Bør få konsekvenser

Overordnet set vurderer kommissionen, at statsministeriet har handlet "meget kritisabelt", og det er en vurdering, som Henning Christensen er enig i.

- Det overrasker mig faktisk heller ikke. Vi oplevede jo en totalt lukkethed til os fra hele embedsværket. Der var en komplet mangel på forståelse og samarbejde, siger han.

Hvad håber du, at den kritik, som kommissionen kommer med, fører med sig?

- Jeg håber da, at det fører til, at der fremover kommer noget mere ekspertviden ind over, når beslutninger så store og med så voldsomme økonomiske og personlige konsekvenser skal træffes. Der var hverken økonomi eller sund fornuft i den beslutning, som blev truffet dengang, siger Henning Christensen.

Nu hverken kan eller har Minkkommissionen haft til opgave at afsige domme i den her sag. Men med den viden om indholdet i beretningen, du har indtil videre, mener du så, der bør være konsekvenser?

- Jeg ville synes, det var uforståelige, hvis ikke det får konsekvenser. Uanset hvilken sektor, vi taler om, så ved vi jo, hvor vigtigt det er at overholde lovgivningen. Og det står jo klart, at der i den her sag er skudt helt ved siden af både af politikere og embedsmænd. Så hvis det ikke får konsekvenser, vil min tillid til demokratiet godt nok få et voldsomt knæk.

Den folkekære cykelkommentator Rolf Sørensen får en hovedrolle i dækningen af sommerens Tour de France, som starter i Danmark. - Der er mennesker i 190 lande, som kommer til at sidde og kigge på Danmark. Og vi har nogle ryttere, som kan være med helt fremme i feltet, siger Rolf. Sker det, hører vi ham formentlig græde for åben mikrofon - igen. Foto: TV2

Ikke ren, men rørt: Rolf Sørensen om doping, tårer og dansk Tour-start

Rolf Sørensen får en hovedrolle, når Tour de France starter i Danmark i dag. Sammen med Dennis Ritter er han lyden af det franske cykelløb.
Engang var han kendt som en selvfeteret, sejrsvant og benhård cykelrytter. Senere blev han kaldt “rene Rolf” - den eneste danske toprytter, som ikke havde indrømmet doping.
Otte år er gået, siden Rolf Sørensen lagde svesken på disken og erkendte sin brug af epo og cortison. Siden da er Rolf blevet folkeeje i Danmark. En mand, der rør mange, fordi han selv har så let ved at blive rørt. Odens
Avisen Danmark har mødt ham til et personligt interview - kort tid før han skal guide de danske TV2-seere igennem årets historiske Tour de France.

Når Tour de France fredag starter i København, bliver det til lyden af en følelsesladet Rolf Sørensen i kommentatorboksen. Styrter eller sejrer danskerne, græder han. Mød Danmarks cykelmissionær, der først for alvor blev folkeeje, da han bekendte sine dopingsynder.

Rolf Sørensen hopper rundt i TV2-studiet i hvide strømpesokker. Han river sig selv i håret, løfter armene i vejret med udstrakte fingre og griber så fat om sit hoved igen.

Det er den 29. september 2019, og en ung mand ved navn Mads Pedersen er sekunder fra at blive Danmarks første verdensmester i landevejscykling. På en kold, barsk og regnfuld dag i engelske Yorkshire krydser han målstregen i en dannebrogstrikot, og hjemme i studiet brøler Rolf med ham.

- Neeeeeej, hvor er det sindssygt, siger han.

Stemmen knækker.

- Mads forhelveeeeede.

Rolf tager brillerne af, tørrer øjnene. Dybe indåndinger. Han forsøger at bevare en professionel fatning, men fejler. Han tuder.

Alle danske cykelløbsentusiaster - og en del flere til - har set klippet med Rolf Sørensen i sine følelsers vold. Det er nærmest blevet hans attribut; at man kan mærke ham.

- Det rør mig dybt, hvordan de danske ryttere klarer sig. Dels fordi jeg kender de fleste af drengene, men også fordi jeg ved præcis, hvad det har krævet at nå dertil af afsavn, træning og kampe, siger Rolf Sørensen.

Tour de France i Danmark - det bliver ikke større. Jeg tror slet ikke folk forstår, hvor vildt det bliver.

- Rolf Sørensen, cykelkommentator og tidligere professionel rytter.

Hele Danmarks italiener

Vi sidder på et hjørnekontor på 4. sal på TV2 på Teglholmen i København. Vi har udsigt til roligt havnevand, og jeg har en lang liste med spørgsmål; om cykelkarrierens op- og nedture, "Rolf er ren"-kampagnen, dopingsynderne, 19 års kommentatorgerning, hans rolle i at udbrede glæden for lycrastof på de danske cykelstier, troen på de danske ryttere og forventningerne til Danmarks Tour-start.

Men Rolfs gemyt er alt andet end afslappet. Han ramte forbi min hånd, da vi sagde goddag, han ryster lidt, når han tager vandglasset op til munden, og hans blik er konstant fikseret på gulvet.

Selvom han er lun og venligheden selv, har jeg på fornemmelsen, at det er PR-afdelingen i TV2, ikke ham, som har fået idéen til det her interview. For når Tour de France lige om lidt starter i København, er det hele Danmarks Rolf, som sidder forrest på TV2’s tandemcykel i dækningen. Sammen med sin kommentatormakker Dennis Ritter skal han formidle, at "verdens største cykelløb møder verdens største cykelby".

- Jeg har nogle helt vanvittige uger. Jeg siger nej til minimum fem ting om dagen, fortæller han.

For Rolf - der betragter sit eget temperament som italiensk, mere end dansk - er det hårdt.

- Herhjemme kan man godt finde på at stresse rundt eller fedte med sine e-mails, mens man spiser, hvis man har virkelig travlt. Det ryster min "italienske far" Graziano på hovedet over: du arbejder for at leve, men hvad er det for et liv, du så har, hvis du ikke en gang har tid til at spise din mad?

Billedet her er fra 1999, hvor Rolf Sørensen vinder 1. etape af Post Danmark-cykleløbet på Strandvejen i Aarhus. Foto: Erik Jepsen.

Danmarks mest vindende cykelrytter

Som ung droppede Rolf Sørensen ud af 2.G for at blive cykelrytter på et hold i Italien. Hans forældre fik nærmest skæld ud for at tillade det. På det tidspunkt - i 1980’erne - havde cykelsporten slet ikke den samme status, og omgangskredsen fandt dem "vanvittige", fortæller han.

- Hvis andre unge mennesker får muligheden for at forfølge en drøm, tage en chance, så har jeg kun et budskab til dem: Bare gør det. Det værste der kan ske er, at det ikke lykkes, og så er du blevet klogere på livet, på en anden kultur og har fået en masse oplevelser med til din videre færd derhjemme, siger Rolf Sørensen.

For ham har udlandseventyret resulteret i tre ting:

1) Efter 26 år i Italien er både hans sprog, vaner og forfængelighed præget af den italienske kultur.

2) Han har lidt nogle afsavn, som han i dag er ked af: han var der ikke til sin farmors begravelse, og hvis hans børn var syge eller larmede, måtte Rolf skærmes fra dem, så han kunne passe sin søvn og sine rutiner.

3) Han blev forbandet god til at cykle. Han er Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter med 58 sejre og fire dage i den gule førertrøje i Tour de France under bæltet.

- Det er svært at vælge mellem mine største sejre, for det er ligesom at vælge mellem US Open eller Wimbledon i tennis, siger han.

- Jeg var aldrig den bedste, men jeg kunne læse de andre ryttere, og jeg havde disciplinen til at udholde smerte, som ingen andre.

Han vil ikke rose sig selv. Men så alligevel:

- Det er svært for mig at sige, hvor stor en aktie jeg har i, at cykling og - især - Tour de France blev allemandseje i Danmark. Men der skete da nok noget i 1990’erne, da Bjarne vandt touren, og vi andre fik flere sejre.

Blå bog - Rolf Sørensen

Født 20. april 1965.

Vandt 58 professionelle cykelløb og er dermed historiens mest vindende danske cykelrytter.

Største sejre tæller Liege-Bastogne-Liege (1993), Flandern Rundt (1997), sølv ved OL i Atlanta (1996) og to Tour de France-etaper (1994, 1996). Kørte desuden fire dage i den gule førertrøje i Tour de France 1991, men måtte forlade løbet på grund af et brækket kraveben efter et styrt.

Kommentatorstemme på TV2 siden 2003, hvor han blandt andet har dannet duo med journalisten Dennis Ritter.

Indrømmede brugen af doping i 2013, efter at kampagnen “Rolf er ren” havde spredt sig i landet.

Modtog i 2019 DR’s formidlingspris, Rosenkjærprisen, for at have “løftet cykling fra underholdning til noget alment menneskeligt” og for at have “gjort sporten tilgængelig”.

Forfatter til flere bøger - blandt andet “Rolf Sørensen præsenterer Tour de France”, som udkom i maj i år.

Far til børnene Jonathan, 25, Nicholas, 23, og Carla Sofia, 11.

"Rolf er ren"

Rolfs blik er stadig rettet mod gulvet. Men talestrømmen går i udbrud, da jeg spørger ind til cykelsportens forbudte frugt: Doping.

Tilbage i 2013 var Rolf en lille ø i et hav af dopingbekendelser. Bjarne Riis, Jesper Skibby, Bo Hamburger, Brian Holm, Michael Rasmussen - alle danske topryttere fra 90’erne og 00’erne havde indrømmet brugen af ulovlige, præstationsfremmende midler.

Anført af journalisterne Peter Falktoft og Esben Bjerre fra DR P3-programmet "Monte Carlo" blev "Rolf er ren" et slogan, en joke, en ting, man bare sagde.

- Det eksploderede, og det var sgu ikke så fedt. Jeg var jo ligesom the last man standing, og det føltes som løgn med løgn på, når jeg gentog, at jeg ikke var dopet, siger Rolf og fortsætter:

- Men jeg var pisse bange for konsekvenserne ved at stå frem. Jeg vidste jo ikke, om jeg ville være købt eller solgt bagefter.

Dengang havde han været cykelkommentator på TV2 i 10 år, og han elskede det. Timerne i kommentatorboksen gav ham den samme følelse i hovedet, som selve cyklingen havde gjort det: den skubbede andre problemer væk.

Men til sidst blev presset for stort. Den 18. marts 2013 erkendte Rolf Sørensen, at han havde brugt epo og kortison. Få - hvis nogen - var overraskede.

Bjarne Riis sendte ham en SMS-besked dagen efter, hvor der stod, at hvis alt andet glippede, havde han et job til ham som sportsdirektør på hans cykelhold. Men ingen huggede hånden af ham. Danmark fortsatte med at elske Rolf.

- Sjovt nok er jeg faktisk kun blevet mere anerkendt, siden jeg indrømmede løgnen, siger han.

Fortryder du, at du brugte doping?

Rolf puster højlydt luft ud igennem munden og svajer hovedet frem og tilbage et par gange.

- Jeg ville ønske, det ikke havde været en del af cykelsporten dengang i 90’erne, svarer han.

Klar til folkefest

I dag er Rolf overbevist om, at dopingen er mindre udbredt.

- Jeg tør ikke smide hånden på kogepladen og sige, at den slet ikke er der. Men du kan se, at rytterne peger fingre ad hinanden på sociale medier, hvis der er nogen, som snyder. Og det er måske i virkeligheden den mest effektive bekæmpelse af doping, siger han.

I virkeligheden har han slet ikke lyst til at tale om doping. For det, der sker i Danmark de tre første dage af juli, er for ham en folkefest og en kulmination på et helt livsprojekt. Som rytter var Rolf Sørensen med til at vække danskernes interesse for cykelløb, og som kommentator gennem 19 år for TV2 har han forsøgt at uddanne danskerne i sporten.

For første gang kigger han mig i øjnene:

- Tour de France i Danmark - det bliver ikke større. Jeg tror slet ikke folk forstår, hvor vildt det bliver.

Hans eneste bekymring er, om der er nogle danske tilskuere, der ikke kan finde ud af holde sig udenfor ruten.

- Tænk hvis nogen kommer til at hoppe ud foran en rytter, der kommer drønende med 50 kilometer i timen. Det kan give kæmpe styrt og have store konsekvenser for ryttere og publikum.

En PR-medarbejder fra TV2 stikker hovedet ind ad døren.

- Tiden er ved at være gået, siger hun.

Rolf skal videre. Men jeg fyrer et spørgsmål mere af:

Hvad tænker du om argumenterne om, at der er blevet ødslet med skatteborgernes penge for at få Touren hertil?

Han smiler venligt til mig.

- Ved du hvad? Det gider jeg slet, slet ikke engang bruge kræfter på at tænke over. At der er nogle enkelte, som ikke kan se værdien i det, eller som brokker sig over trafikale udfordringer. Det ligger mig så fjernt.

- Der er mennesker i 190 lande, som kommer til at sidde og kigge på Danmark. Og vi har nogle ryttere, som kan være med helt fremme i feltet.

Sker det - gør Jonas Vingegaard, Mads Pedersen, Jakob Fuglsang, Andreas Kron eller Kasper Asgreen god figur - tuder Rolf Sørensen igen.

Artikelserie: Tour-starten i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.