Ebbe Sidenius ebsid@jfmedier.dk og Emil Jørgensen emjoe@jfmedier.dk
Kort tid før at den 22-årige mand skød og dræbte tre personer i Field’s søndag eftermiddag, prøvede han forgæves at kontakte en kriselinje.
Det er ikke unormalt. Nødhjælpscentrene i Danmark har kun ressourcer til at besvare en brøkdel af de desperate opkald, som de modtager flere og flere af på grund af ventetid i psykiatrien, fortæller flere centre til Avisen Danmark
Ydermere viser en kortlægning af drab og gerningsmænd i Danmark, at 24 procent af alle drabsmænd inden for en femårig periode var så psykisk syge eller utilregnelige i gerningsøjeblikket, at de af den grund ikke blev idømt en almindelig straf. Drab og drabsforsøg, der kunne have været undgået, hvis de var blevet samlet op før, fortæller Mikkel Rasmussen, der er speciallæge i psykiatri og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.
- Det er meget vigtigt at forstå, at ingen af de psykisk syge, der udøver vold, ønsker at skade andre. De er ikke dem selv. Det er hjerteskærende, at vi faktisk kunne have hjulpet mange af dem og undgået, at de i værste tilfælde begik drab eller drabsforsøg, siger Mikkel Rasmussen.
tirsdag 5. jul. 2022 kl. 21:00
Ebbe Sidenius ebsid@jfmedier.dk og Emil Jørgensen emjoe@jfmedier.dk
Før han dræbte tre mennesker i Field’s, forsøgte den sigtede angiveligt at kontakte en kriselinje. Men nødhjælpscentrene når kun at besvare en brøkdel af de opkald, som de får flere og flere af. Rekordlang ventetid i psykiatrien har skabt et flaskehalsproblem, som flere kalder livsfarligt.
Psykiatri: Kort tid før at den 22-årige mand skød og dræbte tre personer i Field’s søndag eftermiddag og sårede flere andre, prøvede han at kontakte en kriselinje. Uden held.
Det siger flere kilder tæt på sagen til DR. Og selvom politiet endnu ikke har bekræftet forholdet, kan Avisen Danmark dokumentere, at psykisk syge danskere med akut brug for hjælp oftest ringer forgæves.
Livslinien modtager 160.000 indringninger om året, men besvarer kun omkring 14.000.
Psykiatrifonden når mindre end halvdelen af deres opkald.
Depressionsforeningen har kun ressourcer til at holde telefonerne åbne 2,5 timer om dagen.
Organisationerne - som er baseret på frivillige - har alle oplevet en markant stigning i efterspørgslen på hjælp. De agerer brandslukkere for sårbare mennesker med selvmordstanker, angst, skizofreni, psykose, depression og vrangforestillinger. Og telefonerne er rødglødende, fordi ventetiden til praktiserende psykiatere og psykologer er eksploderet, fortæller flere kilder til Avisen Danmark:
- Folk har ikke andre behandlingsmuligheder. Når der er ventetid på 50 uger eller mere i psykiatrien, så ringer de til os i stedet. Og hvis vi ikke kan løfte den opgave, så kan der opstå et kæmpe problem, siger Morten Ronnenberg Møller, generalsekretær i Depressionsforeningen.
Han ved ikke, hvem den sigtede mand fra Field’s forsøgte at ringe til søndag, eller hvad det var for en slags hjælp, som han havde brug for.
- Men vi ved, at det koster liv, at vi ikke behandler psykisk sygdom godt nok, siger Morten Ronnenberg Møller.
Det er den ulykkelige situation, som rigtig mange havner i, når de rækker ud efter hjælp: De får den ikke.
Jeppe Kristen Toft, direktør i Livslinien
Det samme siger Mia Kristina Hansen, formand i Sind - Landsforeningen for psykisk sygdom. Hun understreger, at psykisk syge ikke nødvendigvis er farlige, og at vi skal passe på med at stigmatisere:
- Men vi ser det ofte: Før tragedien indtræffer, har nogen forsøgt at råbe systemet op. Min kollega blev slået ihjel af en psykisk syg person for seks år siden, og forude for det havde vi også forsøgt at gøre opmærksomme på, at den pågældende situation var farlig.
- Vi oplever, at det generelt bliver sværere og sværere at få hjælp i det etablerede system. Folk står på egen hånd, desperate, og når de så ringer rundt, så bliver de typisk rådet til at søge steder hen, som de allerede har afsøgt.
- Folk er også psykisk syge om natten
Politiet har bekræftet, at den sigtede fra Field’s “er kendt fra psykiatrien”. Den 22-årige mand har selv lagt videoer ud på Youtube, hvor han vifter med våben og skriver, at hans “Quetiapin ikke virker”.
Quetiapin er et antipsykotisk middel, der bruges til behandling af psykotiske tilstande. Efter grundlovsforhøret mandag skal han anbringes på en lukket psykiatrisk afdeling, mens politiet efterforsker sagen.
Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, kalder hændelsen for “dybt, dybt tragisk”. Og han har også bidt mærke i, at den sigtede angiveligt har forsøgt at kontakte en kriselinje.
- Det er den ulykkelige situation, som rigtig mange havner i, når de rækker ud efter hjælp: De får den ikke.
- Og det er frustrerende og smerteligt for de mange rådgivningstilbud, som findes, der desværre ikke har kapacitet til at hjælpe, konstaterer han.
Livslinien er et anonymt tilbud til danskere med selvmordstanker, og de oplever, at mange af deres opkald kommer fra folk, som på den ene eller anden måde har en psykisk sårbarhed.
For Psykiatrifonden er psykisk syge den primære målgruppe. Organisationen faciliterer blandt andet et hold af frivillige psykiatere, psykologer og sygeplejersker, som agerer krisehjælp for folk med sindslidelser og kaos i hovedet. Og lederen af deres rådgivning, Liza Johnson, fortæller, at hullet i psykiatrien er så stort, at civilsamfundet ikke kan løfte opgaven:
- For mange har det været en lang vej alene at række ud efter hjælp, og når de så oplever, at de skal vente et halvt år eller mere, før de kan blive tilset af en psykiater, så giver de op. Så bliver vi det vikarierende håb, siger hun.
Men Psykiatrifonden har - ligesom de andre ngo’er med krisehjælp - begrænsede telefontider.
- Vi har sammenlagt åbent 72 timer om ugen. Men folk er jo også psykisk syge om natten, siger Liza Johnson.
Det er helt forfærdeligt at se de lange ventetider, der er i øjeblikket i psykiatrien. Der er for mange, der venter, hvilket giver en øget risiko for, at syge bliver mere syge og kræver mere behandling,
Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab
Et voksende problem
Mikkel Rasmussen, der er speciallæge i psykiatri og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, er bekymret over, at så få kommer igennem til nødhjælpscentrene.
- Det kommer ikke bag på mig, men det er understreger, hvor presset psykiatrien egentlig er. De personer, der ringer ind, burde i høj grad være opdaget, inden de er nødsaget til at ringe. Når en person ringer ind til et nødhjælpscenter, er det et udtryk for, hvor presset personen er, siger Mikkel Rasmussen.
Nødhjælpscentrene er langt fra det eneste sted i psykiatrien, der oplever en form for flaskehals, fortæller næstformanden i Dansk Psykiatrisk Selskab.
Han fortæller, at der på ti år er sket en stigning af genindlæggelser på mere en 20 procent i psykiatrien, alt i mens sengepladserne er reduceret betydeligt - og et reduceret antal sengepladser betyder lange ventetider på behandling og kortere tid under indlæggelse.
- Det er helt forfærdeligt at se de lange ventetider, der er i øjeblikket i psykiatrien. Der er for mange, der venter, hvilket giver en øget risiko for, at syge bliver mere syge og kræver mere behandling, siger Mikkel Rasmussen.
Han understreger yderligere, at ventetiden i sidste ende kan få voldsomme konsekvenser for den syge person eller personer tæt på.
11 ud af 13 sager kunne være undgået
En ansat på det socialpsykiatriske bosted Center Lindegården i Roskilde blev i 2016 knivstukket og dræbt af en beboer på stedet. I forrige uge blev en læge dræbt under et hjemmebesøg, hvor moderen til den formodede gerningsmand fortalte, at han led af skizofreni. Senest har den blodige tragedie fra Field’s rystet det meste af Danmark.
Desværre sker næsten en fjerdedel af alle drab i landet af en person med psykisk lidelser.
I en kortlægning af drab og gerningsmænd i Danmark konstaterede Justitsministeriets Forskningskontor i 2020, at 24 procent af alle drabsmænd inden for en femårig periode var så psykisk syge eller utilregnelige i gerningsøjeblikket, at de af den grund ikke blev idømt en almindelig straf. Drab og drabsforsøg, der kunne have været undgået, mener Mikkel Rasmussen.
- Det er meget vigtigt at forstå, at ingen af de psykisk syge, der udøver vold, ønsker at skade andre. De er ikke sig selv. Det er hjerteskærende, at vi faktisk kunne have hjulpet mange af dem og undgået, at de i værste tilfælde begik drab eller drabsforsøg, siger Mikkel Rasmussen.
Psykiateren bliver bakket op af en rapport udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet.
Rapporten fra 2019 gennemgik 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge. Rapporten viste, at ud af 13 sager om drab og drabsforsøg kunne 11 have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig.
Om angrebet i Field's kunne have været undgået, hvis psykiatrien i Danmark havde været mere robust, er umuligt at konkludere endnu. Men de uhyggelige scener i indkøbscentret har fået flere aktører til at råbe endnu højere efter den 10-årsplan for dansk psykiatri, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som indgår i regeringsgrundlaget.
Tryk på startknappen
For tre år siden da statsminister Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiet gik til valg, havde de et løfte til psykiatrien.
Dengang sagde de, at området skulle prioriteres på den lange bane. Der skulle være flere sengepladser på de psykiatriske afdelinger, ventetiden skulle være kortere, og der skulle mere forebyggelse af psykisk sårbarhed.
Men godt tre år efter er regeringen endnu ikke kommet med et udspil til planen. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen præsenterede et stort fagligt oplæg i januar, som af flere eksperter roses for at være let udførligt og effektivt. Noget Mikkel Rasmussen bakker op om.
- Planen og det faglige oplæg ligger der, og det er lige til at gå til. Langt de fleste politiske partier i Folketinget er enige i, at der skal ske noget med psykiatrien nu. Hvorfor vente? Tryk på startknappen for forhandlingerne nu, siger Mikkel Rasmussen.
Tilsyneladende er der noget i støbeskeen. For godt en uge siden indkaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Forhandlingerne finder indtil videre sted 9. September.
- Det er lang tid at vente, og jeg er ærligt talt bekymret over, om der bliver udskrevet folketingsvalg, hvilket betyder, at det hele bliver tabt på gulvet. Problemet er så stort i psykiatrien at vi allerede nu er 10 år bagefter, siger Mikkel Rasmussen.
Faktaboks: Akutte rådgivningstelefoner
Flere danske organisationer tilbyder en hot-line, som mennesker med selvmordstanker, angst, depression og sindslidelser kan ringe ind til. Det er blot tænkt som et supplement til den etablerede behandling i psykiatrien, men NGO’erne oplever, at de bliver kimet ned.
Herunder kan du se nogle af de forskellige organisationers telefonnumre og åbningstider:
Livslinien, 7020 1201
Åbent alle årets dage fra klokken 11 til 05.
Psykiatrifonden, 3925 2525
I juli: Alle dage fra 10 til 14, mandag til torsdag desuden 18 til 22.
Depressionsforeningen, 3312 4774
Mandag til fredag fra 19 til 21.
Sind, 7023 2750
Mandag, onsdag og fredag fra 9 til 15, tirsdag og torsdag fra 10 til 16.