Et telefonopkald fra borgmesteren konfronterede Mattias Tesfaye med forskellen på land og by: - Det er simpelthen for voldsomt
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at cirka 14 procent af de unge, der forlod grundskolen i 2021, vil stå uden uddannelse i 2029.
Et bredt flertal i folketinget aftale ellers i 2017, at det maksimalt måtte gælde 10 procent af en årgang i 2030. Samtidig afslører rapporten store geografiske forskelle.
Nord for København forventes blot 7 procent at stå uden uddannelse. Helt anderledes står det til flere steder på Syd- og Vestsjælland samt i Nordjylland og Sydjylland.
- Tallene for unges uddannelse har aldrig været så gode som nu, men de er bare langt fra gode nok. Det er simpelthen for voldsomt, siger Mattias Tesfaye (S).
Uddannelse: Mandag talte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune. En samtale, der skulle vise sig at gøre et stort indtryk på ministeren.
Kommunen minder ellers på mange måder om de andre kommuner rundt om i landet. Geografisk stor, og så tager det næsten halvanden time i offentlig transport, hvis du skal til nærmeste storby, Odense.
Men i Faaborg er det forventningen, at 15 procent af de unge ikke får anden uddannelse end grundskolen. Til sammenligning er tallet 7 procent i Gentofte.
Ifølge ministeren er de tal udtryk for store geografiske og sociale forskelle i Danmark.
- Tallene for unges uddannelse har aldrig været så gode som nu, men de er bare langt fra gode nok. Det er simpelthen for voldsomt, siger Mattias Tesfaye (S).
Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsministerTallene for unges uddannelse har aldrig været så gode som nu, men de er bare langt fra gode nok. Forskellen er simpelthen for voldsom.
Store forskelle
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at cirka 14 procent af de unge, der forlod grundskolen i 2021, vil stå uden uddannelse i 2029.
Et bredt flertal i folketinget aftale ellers i 2017, at det maksimalt måttet gælde 10 procent af en årgang i 2030. Samtidig afslører rapporten store geografiske forskelle.
Nord for København forventes 7 procent at stå uden uddannelse. Helt anderledes står det til flere steder på Syd- og Vestsjælland samt i Nordjylland og Sydjylland.
I Morsø Kommune er andelen er unge uden uddannelse på 23 procent.
- Nogle børn fødes i et hjem med klaver og bogreoler, mens nogle skal hjem til en mor uden uddannelse og arbejde. Børnene fødes i ulighed, men skolen skal reducere den ulighed. Det synes jeg ikke, at grundskolen gør godt nok i dag, siger Mattias Tesfaye.
Geografiske udfordringer
Undervejs i samtalen med borgmesteren i Faaborg-Midtfyn gjorde Mattias Tesfayes sig en anden observation, fortæller han.
I hele kommunen er der én erhvervsskole, selvom afstandene er store. Det betyder, at mange af de unge må sidde over halvanden time i transport for at komme i skolen.
Så mange vil ikke få en uddannelse
Tallene er baseret på en fremskrivning af den forventede uddannelsesadfærd for ungdomsårgange.
Værst ser det ud for følgende kommuner:
- Morsø kommune: 23 procent
- Lolland: 20 procent
- Norddjurs: 20 procent
- Langeland: 19 procent
- Vordingborg: 19procent
Bedst ser det ud for følgende kommuner:
- Hørsholm: 6,5 procent
- Allerød: 6,5 procent
- Gentofte: 7 procent
- Rudersdal: 7 procent
- Lyngby-Taarbæk: 7 procent
En situation, som ministeren mener, er gældende for mange unge, der ønsker sig en erhvervsuddannelse.
- Modsat er den geografiske nærhed til gymnasiet i dag ret god. Også hvis du bor på landet. Alene i Gentofte er der fire gymnasier, så kan du spørge dig selv, om det er med til at forklare, hvorfor ungdomsårgangen nord fra København er på 7 procent, mens den ligger på 23 procent i Morsø.
Derfor ønsker børne- og undervisningsministeren at bruge pengene anderledes i uddannelsessystemet.
For nylig fremlagde regeringen sin plan for universiteterne om blandt andet at skære en række kandidatuddannelser ned i længde. Det er en plan, der giver én milliard i overskud til statskassen. Det er penge, der blandt andet skal bruges på uddannelserne i yderområderne.
- Vi må erkende, at det også handler om økonomi. Det er dyrere at drive skole med 50 elever end 500 elever. Hvis vi ikke tager ansvar for det, så ender de unge uden for de større universitetsbyer at sidde i bus i halvanden time, hvis de vil en anden vej end på gymnasiet. Det er socialt og geografisk skævt, fortæller Mattias Tesfaye.
Konsekvenser for voksenlivet
Siden 1990’erne er det ellers kun gået én vej, og det er i den positive retning. Dengang var andelen af unge uden en uddannelse i gennemsnit over 25 procent.
Men siden den politiske målsætning på 10 procent blev sat, er udviklingen nærmest gået i stå.
Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm står bag analysen af de unges uddannelsesniveau. Hun mener, at det er bidende nødvendigt at få udlignet de geografiske og sociale forskelle.
- Hvis vi ikke løser problemet, står vi med en regning i den anden ende. Det er ikke alene skidt for den enkelte, men for hele samfundet, siger hun.
Det skyldes, at ufaglærte i højere grad kommer på overførselsindkomst, betaler mindre i skat og har en lavere produktivitet.
De geografiske forskelle skyldes ikke, at de unge i yderområderne er mere dovne. Oftest har de unge flere gange forsøgt at fuldføre en uddannelse, uden succes.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skyldes det, at mange af de unge uden uddannelse har komplekse udfordringer. F.eks. diagnoser, kriminalitet eller en opvækst med social slagside.
- Det er dobbelt problematisk, hvis man har en svær social baggrund og samtidig ikke får sig en uddannelse. Det gør en kæmpe forskel for ens tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Emilie Agner Damm.