Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er 9.709 kroner i forskel på at opvarme det samme hus alt efter, hvem man får sin fjernvarme fra i Varde Kommune. Foto: Henrik Reintoft

Partier vil kompensere for stigende varmepriser

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Mange danskere har i øjeblikket udsigt til, at varmeregningen stiger gevaldigt i de kommende måneder, fordi særligt prisen på naturgas er på himmelflugt på verdensmarkedet.

Det har regeringen afsat 100 millioner kroner på finansloven til at afhjælpe for i hvert fald pensionister og kontanthjælpsmodtagere, men det er ikke nok, lyder det nu fra SF, Enhedslisten og Konservative.

Også familier med lave indkomster skal have økonomisk hjælp til at betale varmeregningen, mener partierne.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Det vigtige for os er, at vi kan levere en hjælp på den korte bane til de familier eller enlige forsørgere, som går på arbejde hver dag, men som ikke får en synderlig høj løn, og som derfor oplever, at de stigende varmepriser strammer ret meget på husholdningsbudgettet, siger SF’s politiske ordfører, Signe Munk, til avisen.

Fra fjernevarmeselskabernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, lyder det, at 30 af landets i alt 370 fjernvarmeleverandører har varslet prisstigninger for 2022 på mere end 20 procent.

På tirsdag i næste uge har regeringen indkaldt Folketingets partier til drøftelser om emnet.

- Regeringen ser med stor alvor på de stigende energipriser, som vi med voksende bekymring har fulgt helt tæt, skriver klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Restauranter holder frivilligt lukket

Onsdag blev restriktionerne for landets restauranter og caféer forlænget, så de indtil 31. januar ikke må skænke alkohol efter klokken 22, skal overholde arealkrav og smide gæsterne ud klokken 23.

Men der er tilsyneladende mange restauratører, der slet ikke gider at bøvle med restriktioner og derfor i stedet benytter sig af muligheden for at lukke frivilligt og få kompensation.

I brancheforeningen Danske Restauranter og Caféer er det 65 procent af de over 1400 medlemmer, der holder frivilligt lukket.

Det skriver Berlingske.

Ifølge foreningens politiske chef, Freja Brandhøj, er det den tvungne lukketid klokken 23, der får restauratørerne til bare at lukke helt i stedet.

- Vi forstår helt ærligt ikke, hvorfor man ikke må holde åbent til midnat. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle fester, de holder inde på Christiansborg, men på restauranterne er det jo ikke sådan, at gæsterne går rundt imellem hinanden og fester efter klokken 23. Så det er meget ærgerligt, at man ikke kom restauranterne i møde på det punkt, siger hun til avisen.

Dronningen fejrer jubilæum

I dag fejrer dronning Margrethe 50-års jubilæum som Danmarks regent.

Egentlig var der lagt op til stor fest med blandt andet karetkørsel, men på grund af coronaepidemien bliver jubilæet fejret på en mere afdæmpet manér.

Hun skal dog alligevel en tur forbi Christiansborg, hvor hun tages imod af omkring 40 deltagere bestående af partiledere, tidligere statsministre og forhenværende formænd for Folketinget, skriver Ritzau.

Hvis du gerne vil lære regenten lidt bedre at kende, er der god grund til at fortsætte med at læse – eller lytte – til Avisen Danmark, der i dag ser nærmere på, hvorfor dronningen er så populær.

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er som nævnt god grund til at læse videre.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark. 

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det er gruppen af ledige med dansk oprindelse, der, ud fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds kriterier, er tættest på arbejdsmarkedet. Ifølge rådet er knap 32.000 så relativt stærke, at de ligner dem, som er på arbejdsmarkedet i dag. Arkivfoto: Morten Pape

Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i ledighedsstatistikken, selv om de potentielt kunne arbejde

I dag er der omtrent 82.000 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som ikke indgår i ledighedsstatistikkerne. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er knap 32.000 af dem så relativt stærke, at de på mange måder ligner dem, som er på arbejdsmarkedet.


Der er tale om personer med dansk oprindelse, mange med erhvervserfaring og en vis grad af uddannelse, og så er de mere raske både fysisk og psykisk end den gennemsnitlige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager. Gruppen har dog flere psykiske diagnoser end den generelle befolkning. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Derfor mener cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm også, at der et stort potentiale i den her gruppe, hvis virksomhederne ønsker det.
- Den her gruppe kan afhjælpe manglen på arbejdskraft, men det kræver en ekstra indsats og en rummelighed fra virksomhederne, men det er også en smule forkælet, hvis virksomhederne ikke forsøger, siger hun og uddyber:

- Når det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er virksomhederne hurtige til at sige, at de ledige er forkælede, når de ikke vil tage de job, der er. Nu er situationen vendt om, så arbejdsgiverne ikke bare kan vælge og vrage.

Virksomhederne skriger på arbejdskraft alt imens, at 32.000 personer med dansk oprindelse og en vis grad af uddannelse og erhvervserfaring går ledige. Nu kalder cheføkonom virksomhederne forkælede.

Beskæftigelse: I hverdagene ringer 30-årige Stefanie Hasses vækkeur allerede klokken 05.25, fordi hun skal møde på sit arbejde 06.30. Men sådan har det ikke altid været.

I juni fik hun sit første ordinære arbejde på trods af, at hun ikke har nogen fysiske skavanker. Ifølge Stefanie Hasse handlede det om psykiske problemer, der medførte, at hun ikke kunne færdiggøre sine studier eller få et job.

- Tidligere havde jeg problemer med at stå tidligt op. Jeg havde ikke den samme indstilling som nu. Jeg lærte at værdsætte et arbejde, men jeg skulle over en stor barriere, da jeg vant til at gå hjemme, og altid kunne melde mig syg, hvis jeg havde en skidt dag, for jeg fik stadig min økonomiske støtte, fortæller Stefanie Hasse.

Den nu fuldtidsansatte Stefanie Hasse er langtfra alene med udfordringen om at komme på arbejdsmarkedet, hvis man døjer med psykiske problemer.

I dag er der omtrent 82.000 mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i Danmark - mennesker, som ikke indgår i ledighedsstatistikkerne.

Når det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er virksomhederne hurtige til at sige, at de ledige er forkælede, når de ikke vil tage de job, der er. Nu er situationen vendt om, så arbejdsgiverne ikke bare kan vælge og vrage.

Emilie Agner Damm, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er knap 32.000 af dem så relativt stærke, at de på mange måder ligner dem, som er på arbejdsmarkedet.

Der er tale om personer med dansk oprindelse, mange med erhvervserfaring og en vis grad af uddannelse, og så er de mere raske både fysisk og psykisk end den gennemsnitlige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager. Gruppen har dog flere psykiske diagnoser end den generelle befolkning. Derfor mener cheføkonom i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm også, at der et stort potentiale i den her gruppe, hvis virksomhederne ønsker det.

- Den her gruppe kan afhjælpe manglen på arbejdskraft, men det kræver en ekstra indsats og en rummelighed fra virksomhederne. Det er også en smule forkælet, hvis virksomhederne ikke forsøger, siger Emile Agner Damm og uddyber:

- Når det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er virksomhederne hurtige til at sige, at de ledige er forkælede, når de ikke vil tage de job, der er. Nu er situationen vendt om, så arbejdsgiverne ikke bare kan vælge og vrage.

Hvem er personerne på kanten af arbejdsmarkedet?

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der seks arketyper af personer på kanten af arbejdsmarkedet.

  • Gruppe 1: 32.000 personer. Objektivt relativt stærke personer med dansk oprindelse og med psykiske diagnoser
  • Gruppe 2: 28.000 personer. Unge, ufaglærte mænd med dansk oprindelse og med psykiske diagnoser og kriminel historik
  • Gruppe 3: 20.000 personer. Indvandrerkvinder, som har dårligt fysisk helbred og bor med familien
  • Gruppe 4: 2000 personer. Unge danske kvinder med psykiske diagnoser
  • Gruppe 5: Knap 800 personer karakteriseret ved et dårligere fysisk helbred end gennemsnittet. Personer med indvandrerbaggrund udgør en tredjedel af gruppen
  • Gruppe 6: 330 personer som ligner gruppe 5, men har mere erhvervserfaring og lidt oftere diagnoser inden for hjerte-kar-sygdomme og nervesystemet

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Niklas Andersen har læst analysen, og han genkender billedet af, at ledighedsstatistikkerne ikke fortæller det fulde billede, og at der er personer, der ville kunne begå sig på arbejdsmarkedet, som egentlig ikke er betegnet som jobparate. Om det er præcist 32.000, har han sværere ved at vurdere.

- Det er klart, at de alle sammen ville være på førtidspension, hvis man vurderede, at der ikke var noget potentiale, så der er ting, man kan gøre for at få dem i beskæftigelse, siger Niklas Andersen.

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer også, at gruppen på 32.000 personer er uden et vedvarende fysisk handicap eller nedsat arbejdsevne, men at gruppen alligevel godt kan være udfordret på mange måder, som det er vanskeligt at måle.

- De psykiske udfordringer er mere usynlige, og man kan mene, at de er mere variable i den forstand, at hvis du har en diagnose, kan du nogle gange godt komme ud af den. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at gruppen også kan være påvirket af misbrugsproblemer, social arv eller lav IQ, hvilket kan betyde, at de stadig kan være langt fra arbejdsmarkedet, selv om de ikke har fysiske problemer, forklarer Niklas Andersen.

Stefanie Hasses arbejde består i at pakke paller om, så de kan komme ud i butikkerne. Privatforo

Virksomhedskarrusellen

Selv om gruppen ikke på papiret har de store udfordringer, så forklarer Niklas Andersen, at en stor del har været så længe på kontanthjælp, at det alene kan medføre, at de står langt nede på arbejdsgivernes liste, når der skal ansættes nye folk.

En udbredt løsning i Danmark har været brugen af virksomhedspraktik, fordi kommunerne tidligere er blevet belønnet for at sætte så mange prøveperioder i gang som muligt. Ifølge Niklas Andersen kunne det dog resultere i for mange forløb, hvor hverken virksomheden eller borgeren fik nok ud af det.

- Risikoen er, at folk skal igennem seks, syv eller flere praktikophold, og det kan få folk til at miste troen og få dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

I dag har mange kommuner dog fået øjnene op for dette, og derfor har flere ændret deres praksis, så det i højere grad bliver undersøgt inden, om borgerne og virksomheden er et godt match.

- Man skal ikke have en ph.d. i økonomi for at regne ud, at det er en ekstremt stor udgift for kommunerne, hvis virksomhedspraktikkerne mislykkes og folk fortsætter på kontanthjælp, siger Niklas Andersen.

Også Emilie Agner Damm mener, at det særligt kræver noget af virksomhederne, der virkelig mangler arbejdskraft, fordi det er bedre at få en på halv tid end slet ikke nogen.

- Sådan er det, når økonomien går godt - så er det virksomhedernes tur til at være fleksible, som vi også forventer af de ledige, når det er lavkonjunktur, hvor man ikke kan vente på drømmejobbet.

Praktik blev nøglen

Virksomheder, der tør tænke ud af boksen og være fleksible, var netop vejen til et arbejde for Stefanie Hasse.

For Stefanie Hasse blev en vellykket virksomhedspraktik nemlig vejen til et arbejde. Hun deltog i det utraditionelle projekt "Unge på toppen", som kombinerer cykeltræning, vejledning om kost, personlig udvikling og virksomhedspraktik.

- Da jeg kom i praktik, fandt jeg ud af, at det egentlig er fedt nok at arbejde, og når man har den indstilling, så hjælper det på at holde én i gang, i stedet for bare at sige, at jeg sidder på min flade røv.

Også hendes selvopfattelse og reaktionen fra andre var udslagsgivende for, at Stefanie Hasse fandt et arbejde. Hun gad ikke blive kaldt "nasser".

- Jeg har fået en mening med at stå op om morgen. Dengang, jeg var på kontanthjælp, følte jeg ingen grund til at stå op. Og så er det rart at tjene sine egne penge, selv om man nogle dage gerne ville ligge længere i sengen, men hvem vil ikke det nogle gange, siger Stefanie Hasse.

Dronning Margrethe under indvielsen af den faste forbindelse over Øresund 1. juli 2000. En bro, hun med vanlig forkærlighed for at lege med ord kaldte "en drømmebærer". Hendes velplejede sprog - og alt det andet, som gør dronningen til dronningen - kigger vi nærmere på i denne portrætartikel. Foto: Søren Bistrup/Ritzau Scanpix

Derfor er dronningen populær: Højt hævet og alligevel nede på jorden

Hun har holdt distance ved at insistere på at blive tiltalt med et "De" og "Deres". Alligevel føler mange danskere, at de kender dronning Margrethe, og hun er stærkt populær. I anledning af regentens 50-års-jubilæum har Avisen Danmark sat sig for at indkredse nogle af årsagerne til populariteten og har i den anledning blandt andet talt med en såkaldt almindelig dansker, der mødte hende for at modtage en medalje, en af hendes veninder, hendes tidligere kok, en livsstilsekspert, en sprognørd og en museumsdirektør, der mener, at vi kommer tættest på den personlige dronning Margrethe ved at betragte hendes kunst.

Gennem årene har vi lært regenten at kende på et mere personligt plan - ikke mindst gennem hendes passioner. Vi zoomer ind på, hvorfor hun er så populær, og hvad der kendetegner hende.

Jubilæum: Dronning Margrethe har for nylig fortalt, at hvis hun skulle give sit yngre jeg et råd, skulle det være: "Det går nok".

Det har det også gjort. 50 år er passeret som regent, og undervejs er hun blevet mere og mere populær. I en Kantar Gallup-undersøgelse for Berlingske fra 2020 svarer 84 procent, at de i høj eller nogen grad værdsætter det danske kongehus.

”Man må aldrig være så formel, at man giver et livløst indtryk, og man bør aldrig være så uformel, at man mister profilen," har dronningen udtalt. Og her har vi et vigtigt svar på populariteten.

"Højt hævet og alligevel nede på jorden", som en modtager af Den Kongelige Belønningsmedalje herunder beskriver hende.

Dronning Margrethe har fundet balancen mellem at være det officielle overhoved med forpligtelser og etiketter og den personlige dronning Margrethe, der viser, hvem hun også er, gennem hyppige og interesserede møder med sit folk og gennem sine passioner som kultur og arkæologi.

Det står i skærende kontrast til for eksempel den engelske Queen Elizabeth, der har holdt sine personlige kort tæt til kroppen. Også den forskel kan du læse mere om herunder.

Avisen Danmark har også har talt med en af dronningens veninder, en af hendes tidligere kokke, en tidligere ceremonimester, en livsstilsekspert, en fan af hendes sprogbrug, en grønlandsk biskop og en museumsdirektør, der mener, at det tætteste, man kommer den personlige monark er, når man betragter hendes kunst.

I øjeblikket vrimler det med tv-udsendelser om og med dronningen samt artikler og bøger. Denne artikel forsøger at give nogle svar på, hvorfor dronningen er så afholdt, og hvad der kendetegner hende.

Selv vil hun helst huskes for, at hun er en regent, der gør sig umage, "og at det battede".

1 Ceremonimesteren: Der er grænser for åbenheden

Dronning Margrethe under et besøg hos "Sculpture by the Sea" ved stranden i Aarhus. Foto: Kim Haugaard

Da dronningen blev dronning, var kongehuset ikke nær så populært som i dag.

- Men det er dronningen blevet, efterhånden som hun har fået erfaring og skabt respekt i befolkningen for, hvad hun står for, og for sine fantastiske egenskaber. I de senere år er hun også blevet mere afslappet og åben, siger Christian Eugen-Olsen, der var ceremonimester i kongehuset fra 1992 til 2012.

Der er dog grænser for åbenheden.

- Mange, især unge, tror, at de kongelige skal være en almindelig familie, og det skal de ikke. Den kongelige familie er ikke en almindelig familie. Da Isabella spurgte sin mor “om hun var helt væk”, som unge piger jo kan finde på til deres mødre, var der flere, der sagde, at det var dejligt, at kongefamilien nu var kommet ned på jorden. Men det er ikke meningen. Der er tale om en familie og en dronning, som er født til at indtage en særlig rolle, siger Christian Eugen-Olsen.

Han mener, at respekten for dronningen skyldes, at hun opfører sig som et eksempel for andre at efterfølge. Som at hun altid sætter sig ind i tingene og viser stor interesse og nærvær for andre, og at hun taler godt med folk. Hun holder også alvorlige, formanende taler som for eksempel coronatalen.

Kan man kritisere dronningen?

- Dronningen er altid modtagelig for et ordentligt og konstruktivt modspil.

Man skal sige "De" til dronningen?

- “Vi har vist ikke gået i skole sammen,” svarede hun engang, da en journalist blev ved med at sige "du" til hende. Det var særdeles uheldigt. Modsat havde dronningen intet at indvende, da en jysk dame spurgte hende: “Hvordan har hinner knæ det”. Det morede dronningen meget.

Dronningen om kritik:

”Bare at blive klappet på ryggen, det er selvfølgelig mægtig hyggeligt, men det varmer ikke så længe. At få en spand mere eller mindre skident vand over hovedet er heller ikke vanvittigt sjovt.”

Dronning Margrethe i 2011 efter 40 år på tronen. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

2 Veninden: Dronningen forstår at more sig

I højt humør. Under ringridning i Gråsten i 1998 sammen med fru Hægløf, veninde og gammel skolekammerat til dronning Ingrid. Foto: Palle Hedemann

81-årige Birgitta Hillingsø var kun 10 år, da hun første gang mødte prinsesse Margrethe. Deres forældre kendte hinanden, så da kongefamilien en dag besøgte Juelsberg Gods ved Nyborg, hvor Birgitta og hendes familie boede, fik hun til opgave at underholde Margrethe. Hun viste prinsessen sin samling af levende tudser, og i det øjeblik, den unge Margrethe kyssede en af dem på næsen, blev pigerne venner. Et venskab, som har varet i mere end 70 år.

Hvad har det betydet for dig at have en dronning som veninde?

- Hvis man har en god ven, så har man en god ven, men i det her tilfælde er der så det oveni, at dronningen er dronning, og det har betydet, at jeg har været med til fantastiske og vidunderlige kongelige fester ud over det sædvanlige. Jeg var blandt andet med til brylluppet i Grækenland, prinsesse Benediktes bryllup, kronprinsparrets bryllup og nogle vidunderlige jagter.

Er der ting, I ikke kan tale om?

- Dronningen taler aldrig om politik, for det er hendes pligt ikke at gøre det. Vi taler heller ikke om vores ægteskaber. Dronningen er et vanvittigt loyalt menneske. Men så er der andre morsomme ting at tale om som i alle venskaber: børn, bøger, oplevelser. Jeg tænker ikke på, at hun er dronning, når jeg er sammen med hende.

Spørger hun dig til råds?

- Det har hun måske gjort i gamle dage, da vi var meget unge, og hun ikke var gift endnu.

I bogen ”Monark og menneske” forestiller en anden af dronningens veninder sig, at monarkens position en gang imellem må være forbundet med ensomhed.

- Hun har ikke mange, hun kan diskutere sit job med, men hun er ikke ensom, for hun er god til at beskæftige sig selv, og hun har jo så rigeligt at lave sin alder i betragtning.

- Hun forstår også at more sig, og det er en dejlig egenskab. Hun har en kæmpe latter, og hun er ingen sortseer. Det er en fordel.

Hvordan fungerer det, når I skal ses? Kan du brase ind hos dronningen?

- Nej, det kan man jo næsten ikke hos nogen. Brase ind hos sine venner - nej, det ligger slet ikke til min natur. Man braser jo heller ikke ind hos én, der er omgivet af livvagter. Det vil kun skabe besvær. Som alle andre, så aftaler vi, hvornår vi skal ses. Nu er dronningen jo ikke ligefrem nogen ørn på telefon, men vi ringer sammen og aftaler.

Dronningen om holdninger:

”Når folk taler om, at jeg ikke må sige noget, så glemmer de, at jeg godt må tænke noget. Jeg må jo tænke, hvad jeg vil, som alle og enhver. Jeg skal bare lade være med at sige alt, hvad jeg tænker. Det kunne godt være, at mange mennesker skulle det en gang imellem!”

Dronning Margrethe i 1988 i Det Fri Aktuelt. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

3 - Sådan ville Queen Elizabeth aldrig gøre

Dronning Margrethe og prinserne ser på julegaver hos Hingelberg på Store Torv 1982. Det ville aldrig ske i det engelske kongehus, fortæller engelsk kongehusekspert. Foto: Jørn Timm/Axel Schutt

Året var 1998, og Stephen Bates var i Danmark for at dække folketingsvalg. Ét mandat - 176 færøske stemmer - sikrede Poul Nyrup Rasmussen fire år mere i statsministeriet, men det var en oplevelse på Amalienborg, som gjorde det største indtryk på britiske Bates.

- Jeg gik igennem slotsanlægget som turist, da jeg pludselig så dronning Margrethe stige ud af en bil med en shoppingpose i hånden. Det fandt jeg meget charmerende, for vores dronning - Queen Elizabeth - ville aldrig gøre sådan, altså blive sat af på gaden og gå op til døren.

Stephen Bates har arbejdet for The Times, BBC, Daily Telegraph og The Guardian. I de sidste år dækkede han det britiske kongehus og skrev bøger om dets brand.

Og mens vi fejrer dronning Margrethes 50-års-jubilæum som regent i Danmark, så venter en endnu vildere markering lige rundt om hjørnet i Storbritannien, for 6. februar fejres det, at Queen Elizabeth har siddet på tronen i hele 70 år.

- Jeg tror, at den generelle opfattelse i England er, at jeres kongehus er lidt mere nede på jorden, end vores er, siger Stephen Bates.

Den i dag 95-årige Elizabeth har også haft sit at slås med. Prinsesse Dianas død. Tre ud af fire børn er gået igennem skilsmisser. Meghan Markle, barnebarnets prins Harrys kone, har brudt med det britiske kongehus for rullende kameraer.

Allerværst er dog prins Andrews, hendes søns, bånd til den pædofilidømte Jeffrey Epstein.

- Modsat den danske kongefamilie har der været mange skandaler i den britiske, siger Bates, der dog mener, at det er et andet forhold, som udgør den største forskel:

- Jeres dronning har en meget tydelig interesse og entusiasme i en lang række ting. Arkæologi og kunst.

- Ingen kender ret meget til Queen Elizabeths personlighed. Ingen aner, hvilke bøger hun læser. Selv om hun er et af de mest fotograferede mennesker i verden, har vi aldrig fået lov til at lære hende af kende.

Dronningen om sin rolle:

”Man udfylder ikke sin rolle som konge eller dronning, hvis ikke man giver af sig selv, og derfor må man hele tiden udvikle sig for at have noget at give af.”

Dronning Margrethe i 2002 i Dagens Nyheter. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”:

4 Livsstilseksperten: Det er ikke ligesom vinterbadning

- Ved de hvad, folk kritiserer mig måske og spørger: Hvorfor gør hun sådan? Men hvad ved de om mig. Kun jeg ved mig! Og jeg må være mig - det har ikke noget med min stilling at gøre, vi har det alle sammen sådan. Det udtalte Dronning Margrethe få år efter, at hun var blevet regent. Her er hun under et besøg i Thisted i august 2021. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Christian Grau er foredragsholder og livsstilsekspert - især kendt fra programmet "Kender du typen". Når han skal typeopdele os danskere, er det især vores job, bolig og indretning, der kan "sladre om os". Men når det kommer til regenten, er jobbet, boligen og en del af møblementet givet på forhånd.

Derfor er det gennem blandt andet dronningens kreative udfoldelser, sprogbrug og i hendes møde med danskerne, at hun har haft mulighed for at agere mere personligt, siger han og beskriver hendes stil som både konservativ og moderne.

- Selv om kongehuset er den mest traditionsbundne institution, har hun inden for de rammer formået at flytte og udfordre det med sin personlige ageren. Jeg tror, det er det, hendes popularitet står på og det, at hun gerne vil være dronning.

- Og så har hun været feminist i den forstand, at selv om hun har regeret med en mand ved sin side, så har man ikke været i tvivl om, hvem der havde skoene på. Hendes kunstneriske virke bidrager også til at forstærke det indtryk. Hun har valgt at arbejde og udfolde sig meget selvstændigt, siger Christian Grau.

Livsstilseksperten har også noteret sig, at dronningens nye limousine er en Bentley Bentayga Hybrid.

- For i dag skal man køre grønt, men hun er samtidig nødt til at ankomme standsmæssigt. Igen et billede på, at kongehuset i nogen grad følger med tiden.

Til gengæld er det politisk ukorrekt at ryge, og rygningen har gjort dronningen til genstand for utallige karikaturer.

- Det har på en måde været en del af hendes brand, og det har ikke rokket ved hendes popularitet, siger Christian Grau.

Han vil ikke kalde det moderne at være royal, men udbredt.

- Det er ikke ligesom vinterbadning, at så går man amok over det, og så gider man ikke længere. Det er ikke et modelune.

Dronningen om rygning:

”Helt ærligt. Jeg ryger, og jeg prøver ikke at lade, som om jeg ikke gør. Så i det mindste er jeg ikke en hykler.”

Dronning Margrethe i 2017 til RTL Belgien. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

5 Kokken: Hendes majestæts livret er en hemmelighed

- Ensom vil jeg slet ikke kalde mig, isoleret heller ikke, men i en vis forstand kan man nok sige: alene. Sådan har dronning Margrethe sagt. Her er hun under nytårstalen i 1989. Foto: Tomas Bertelsen

Der var engang en fransk præsident, som fik røbet sin livret: tête de veau, kalvehoved.

Siden da fik han kalvehoved serveret ved stort set samtlige statsbesøg, til det til sidst ikke var hans livret længere.

Af den grund ønsker Jesper Vollmer ikke at afsløre dronning Margrethes yndlingsspise. Til gengæld deler han gavmildt ud af andre anekdoter fra sine 10 år som chefkok for regentparret.

Om prinsgemalen, der en sæson ikke kunne huske, at de havde fået nogen som helst artiskokker fra Fredensborg og beklagede sig til kokken, indtil dronningen brød ind og satte sin mand på plads: “Jamen Henri. Jeg er næsten træt af artiskokker, så mange har vi fået.”

Om dengang, hendes majestæt fik indført en fransk okseudskæring ved Danish Crown kaldet “Edderkoppen”.

Om samtalerne med dronning Margrethe, der fik det til at kilde i maven.

- Uanset hvor mange år jeg havde været der, så rettede jeg altid ryggen, samlede hælene og tog mig ekstra meget sammen, når jeg talte med hendes majestæt, siger Jesper Vollmer, som var kongehusets kok fra 2006 til 2016.

- I virkeligheden har jeg bare lavet mad til et sødt, ældre ægtepar, som har nogle store huse og holder nogle store fester. Og det er enormt intimt, når man gør det 365 dage om året.

Larmende og - til tider - provokerende - var det prins Henrik, som blandede sig mest i madlavningen. Men dronning Margrethe er også “ekstremt vidende, nysgerrig og engageret i gastronomi”, fortæller Jesper Vollmer.

- Det var aldrig sådan, at hun bare bad om en nummer 2 og en nummer 14. Hun havde holdninger. Og så var hun enormt behagelig at omgås - uanset hvor i hierarkiet man befandt sig.

Og dér ligger hemmeligheden bag danskernes kærlighed til dronningen, tror Jesper Vollmer:

- Hun har holdt fast i traditionerne. I mystikken og distancen til den danske befolkning. Men hun giver også enormt meget af sig selv. Og selv om man omtalte hende i tredje person, følte man som ansat aldrig, at man blot var en del af inventaret.

Dronningen om at sige tak:

”Man kan godt sige tak for det, man får, selvom man har ret til at få det. At yde med et smil og tage imod med et ”tak”! Det får så meget til at glide lettere.”

Dronning Margrethe i sin nytårstale i 2008. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

6 - Dronningens hukommelse er imponerende

Da Paneeraq Siegstad Munk blev viet som biskop i Hans Egede Kirke i Nuuk i oktober, sad dronning Margrethe på tilskuerrækkerne. Hendes majestæt var i gang med en af sine mange officielle rejser i Grønland, og dronningen imponerede den nye biskop.

- Efter bispevielsen spurgte hun mig, hvor jeg er fra. Jeg kommer fra en lille vestgrønlandsk by ved navn Attu, som ikke mange kender. Men dronningen kunne huske, at hun havde været der i 1975, og hvad præsten i byen hed, fortæller Paneeraq Siegstad Munk.

Dronning Margrethes hukommelse og viden om Grønland er noget, som vinder respekt på den isklædte ø 3000 kilometer fra Danmark.

Til gengæld deles glæden ved danskerne ikke i hele befolkningen. Paneeraq fortæller, at hun er gift med en dansk mand og har en rødhåret dreng. Husbonden er blevet kaldt “kolonist”, og barnet er blevet sparket i maven. I kølvandet på Black Lives Matter-protesterne i USA blev statuen af Hans Egede i Nuuk overhældt med rød maling og fik påskrevet ordene "decolonize" - altså et opråb om at afkolonisere Grønland.

Historien gør Grønland til et farefuldt farvand at navigere i for dronningen. Men ifølge biskoppen Paneeraq Sigestad Munk har Danmarks regent en god evne til at samle den grønlandske befolkning.

- Efter at man er begyndt at tale om selvstændighed, har det ikke altid været rart at være mellem to kulturer. Men dronningen giver os plads til at sætte pris på forbindelsen til Danmark, siger hun.

Postvæsenet i Grønland har netop indført nye frimærker med dronning Margrethe afbilledet i en grønlandsk nationaldragt - samme klæder, som hun normalt har på, når hun besøger øen.

- Og det betyder meget. Men vigtigst er det, at det reelt virker, som om dronningen interesserer sig for de mennesker, som bor i Grønland.

Dronningen om sin rolle:

"Det er ikke min rolle at blande mig i den daglige debat. Noget andet er, at jeg undertiden har prøvet at sige noget om holdninger. Det kan jeg godt. For hvor er vi henne, hvis alt – ja, jeg ved godt, at det er der nogle, som synes – hvis alt er politik?”

Dronning Margrethe i 1988 i Det Fri Aktuelt. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

7 Kunsten er det tætteste, vi kommer på dronningen

Dronning Margrethe under besøg på Glyptothek i München i november 2021. Arkæologi og kunst er hendes store, personlige interesse, og det tætteste, man kommer dronningen, er ved at betragte hendes egen kunst, mener Christian Gether, direktør for Arken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da dronning Margrethe i 2011 udstillede sine malerier på Arken, som er museum for moderne kunst, arrangerede hun udstillingen i tæt samarbejde med museets direktør, Christian Gether. Det var de to, som sammen udvalgte malerierne og komponerede udstillingen.

Kunne du sige din mening, hvis der var malerier, du ikke ønskede skulle med?

- Ja, det kunne jeg sagtens, for man gør kunstnerne en tjeneste ved at være kritisk. Det er jo ikke alt, der er mesterværker - uanset, hvem der har malet. Vi havde en god dialog, siger Christian Gether.

Ville du have udstillet hendes billeder, hvis hun ikke var dronning?

- Det er et meget hypotetisk spørgsmål, for nu er hun jo dronning, og det kan jeg ikke se bort fra - men det tror jeg. Hvis ikke billederne var gode og af høj kvalitet, havde vi aldrig udstillet dem. Selvfølgelig er det en fordel for hende, at hun er dronning, for det er der en ekstra fascinations-dimension i.

- I sine billeder viser dronningen en meget stor følsomhed og sensitivitet. En meget stor evne til at give det, hun oplever, en visuel form.

Hvordan kan man se hendes følelser?

- I både penselføringen og farve- og motivvalget. Det er helheden. Hun fornemmer en stemning og lader denne fornemmelse løbe ind over sit eget sind, og derefter giver hun det en billedkunstnerisk form. Hun fortætter stemningen. Hun har flere forskellige udtryksformer - også det nonfigurative - men ellers vil jeg kalde hendes stil for følsom naturalisme.

Med årene er dronningen blevet friere, sikrere og tillader sig mere i sin kunst, og det tætteste, vi kan komme på den private dronning Margrethe, er ved at betragte den, fordi den er meget personlig, siger han.

- Og så har dronningen i høj grad været med til at understrege, at kulturproduktion er en seriøs beskæftigelse, som det er helt afgørende, at en kultiveret nation har og respekterer.

Dronningen om kritik:

”Jeg er spændt og nervøs for kritikken. Kun at have sig selv som publikum er jo lidt ensomt i det lange løb. Jeg er ikke så bange for kritik af det, jeg har skabt som kunstner. Jeg er mere bange for, at jeg skal få for fin kritik, fordi jeg også er dronning.”

Dronning Margrethe i 1991 i B.T. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

8 Sprogeksperten: Dronningen vrider ord

At blive taget af en bølge, akkurat som stod man på et surfbræt. At gå ud på isen og sætte den ene fod foran den anden, så det siger knirk, knirk. At bære drømme.

Det er den slags metaforer og billeder, som dronning Margrethe bruger i sine interviews og taler. Fornemmelsen af at surfe beskriver lørdag 15. januar 1972, da statsminister Jens Otto Krag udråber tronfølgeren kronprinsesse Margrethe til dronning Margrethe II af Danmark for øjnene af et menneskehav. At føle sig frem på isen bruges til at forklare, hvordan hun tacklede sine nytårstaler i de første år. Og “drømmebæreren” var hendes majestæts beskrivelse af Øresundsbroen ved indvielsen i år 2000.

- Dronningen har det - som hun selv kalder - et velplejet sprog, siger Adrian Hughes.

Han er journalist og vært på DR P1’s program "Klog på sprog" og har lavet en særudsendelse sammen med dronningen, hvor de diskuterede majestætens sprog.

- Det var en drøm, der gik i opfyldelse. I hele mit voksne liv har jeg beundret dronning Margrethe for hendes helt exceptionelle brug af det danske sprog, siger Adrian Huges.

Især er det hendes evne til at genfortælle de samme historier på nye måder, som imponerer.

- Hun synes, at hvis folk som hun er så frimodige, at de stiller sig til rådighed for et interview, så skylder hun dem at forsøge at give dem noget, som deres kollegaer ikke har fået tre øjeblikke før.

Dronningen har selv sagt, at hun ikke er god til at “hitte på ting”. Til gengæld “vrider hun ord”. Og ifølge Adrian Hughes er det ikke bare noget, man lærer. Det kommer af en “stor, voldsom og altfortærende interesse i sprog”.

- Og så tror jeg, at det betyder kolossalt meget, at dronningen virker, som om hun selv synes, det er sjovt. Hun kan godt lide at være dronningen, at være på, at blive taget alvorligt, at der bliver lyttet til hende.

- Hun bliver svær at efterfølge. Hun har simpelthen klaret opgaven til det, der i hendes karakterskala hedder UG, kryds og slange.

Dronningen om sprog:

Dronning Margrethe i 2020 i ”Enegænger”. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

”Det sprog, vi taler, sætter mærke i vores tankegang, ligesom vores tankegang sætter mærke i sproget. En af grundene til, at det er så vigtigt at lære hinandens sprog, er jo, at man kommer tættere på hinanden, men også at man kommer til at vide noget om hinandens ubevidste tankegang.”

9 Medaljer: Dronningen er hævet, men nede på jorden

Når dronningen møder "almindelige mennesker", er hun "ligetil" - sådan lyder beskrivelsen. Billedet er fra 2012. Foto: Ulrik Pedersen

Da Lene Helmer fra Odense mandag 8. november 2010 klokken 7.29 stod ind i toget på Odense Banegård for at rejse til København, lå hendes hvide konfirmationshandsker klar i tasken. Lene Helmer skulle til audiens hos dronningen, og så skal man have hvide handsker på.

- Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle møde dronningen, siger hun.

Det havde derimod hendes arbejdsgiver, for da Lene Helmer gik på efterløn, var det 42 år siden, hun begyndte som elev i regnskabsafdelingen på Fyens Stiftstidende. Derfor indstillede avisen hende til Den Kongelige Belønningsmedalje, man som privatansat kan få efter 40 års fortjenstfuld indsats.

Lene Helmer skulle nu takke dronningen for medaljen.

- Jeg var lidt bange for at falde over mine egne ben, men det gik fint. Jeg nejede, som jeg skulle. Jeg stod op, mens dronningen sad ned, og vi havde vi en helt naturlig samtale. Hun spurgte til mit arbejde og mine børn og var så afslappet, at jeg følte mig tryg. Det varede højst 10 minutter.

Lene Helmer kalder mødet for en spændende og meget positiv oplevelse, som hun tænker på, hver gang hun ser dronningen på tv.

- Jeg går 100 procent ind for monarkiet. Et kongehus hører til i Danmark, og dronning Margrethe er et forbillede. Jeg tror, vi kan lide hende og har respekt for hende, fordi hun har fundet balancen mellem at være hævet over os andre og alligevel være nede på jorden. Når hun møder os almindelige mennesker, er hun så ligetil.

Dronningen om leveregler:

”Hvem af os lever efter de idealer, vi sætter os? Jeg har ikke leveregler skrevet op på en dør, men jeg prøver at leve en tilværelse, som jeg føler, jeg kan være bekendt over for mig selv og dermed, selvfølgelig, i højeste grad over for mit land.”

Dronning Margrethe i 1981 i B.T. Set i bogen ”500 citater af Dronning Margrethe”.

Planerne om udflytning af uddannelser mødte protester i denne uge på Christiansborg Slotsplads, på Flakhaven i Odense og på Rådhuspladsen i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Minister mener, universiteter er gået 'konstruktivt til opgaven' - ordførere er ikke imponerede over mere nedlægning end udflytning

Uddannelsesinstitutionerne afleverede onsdag deres bud på, hvordan de opnår den politiske målsætning om udflytning af uddannelser. Torsdag drøftede partierne bag aftalen deres forslag, og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er tilfreds med planerne. 

Victoria Velasquez, der er uddannelsesordfører i Enhedslisten, som er med i aftalen, er ikke nær så positivt stemt. Hun mener, at institutionernes forslag ikke er gode nok. 
Formanden for den partipolitisk uafhængige organisation Balance Danmark, Kim Ruberg, er heller ikke tilfreds. Han mener, at det er problematisk, at flere af Danmarks store universiteter nedlægger flere studiepladser, end de udflytter.

Liberal Alliance og Radikale Venstre, som står uden for aftalen, forholder sig også skeptiske til mængden af studiepladser, der i sidste ende flyttes ud.

Uddannelsesinstitutionerne har i denne uge afleveret bud på, hvordan de bedst efterkommer den politiske målsætning om udflytning af studiepladser frem mod 2030. Uddannelsesminister Jesper Petersen (S) er tilfreds med planerne, men ordførere forholder sig skeptiske til mængden af pladser, der flyttes væk fra de største byer.

Uddannelse: Torsdag mødtes uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) med ordførerne fra aftalepartierne bag idéen om bedre balance i det danske uddannelseslandskab.

Her drøftede de uddannelsesinstitutionernes endelige bud på, hvordan de vil forsøge at efterleve det politiske krav om enten at udflytte eller nedlægge op mod hver tiende studieplads i de fire største byer. Institutionerne havde frist onsdag, og her så det ud til, at flere universiteter vælger at skære i studiepladserne fremfor at flytte dem til mindre byer.

- Nu har vi fået indspillene fra uddannelsesinstitutionerne, og de er gået konstruktivt til opgaven, siger uddannelsesminister Jesper Petersen.

- Det vigtigste for mig, der står tilbage, er, at vi både sikrer levedygtige uddannelser uden for de store byer og at vi stadig har stærke universiteter i de største byer. Og det vil også ske, siger han.

Aarhus Universitet ønsker at lukke 745 pladser, hvilket betyder lukning af hele uddannelser. Et mindre antal pladser vil universitetet flytte til mindre byer. Københavns Universitet lægger op til at lukke i alt 1590 studiepladser og flytte 200 studiepladser på medicinstudiet til Køge.

- Ikke godt nok

Formand for Balance Danmark Kim Ruberg er ikke glad for universiteternes planer om færre pladser. Den partipolitisk uafhængige organisation laver analyser om vækst og udviklingsmuligheder i hele Danmark.

- Det er bekymrende - men desværre også meget sigende - for den modstand, de gamle universiteter har, at de satser så meget på at nedlægge pladser i stedet for at være til stede for danskere i den del af landet, der betaler lige så meget til universiteterne, som de gør i de store byer, siger han.

Uddannelsesministeren er derimod ikke umiddelbart skuffet over institutionernes egne forslag til, hvordan der skal leves op til aftalen.


Samlet set med en kombination af, at nogle studiepladser flyttes, og andre institutioner nedskalerer, skal vi opnå den her målsætning om, at op til 10 procent af studiepladserne i de fire største byer skal forsvinde.

Jesper Petersen (S), uddannelsesminister

Når intentionen var at gøre uddannelse mulig flere steder i landet, og store universiteter som Copenhagen Business School slet ikke vil udflytte, og Københavns Universitet kun udflytter 200 pladser og nedlægger 1590, er det så godt nok?

- Samlet set med en kombination af, at nogle studiepladser flyttes, og andre institutioner nedskalerer, skal vi opnå den her målsætning om, at op til 10 procent af studiepladserne i de fire største byer skal forsvinde, siger ministeren og peger altså på, at det er det samlede resultat, der er vigtigere end de enkelte universiteters bidrag.

Victoria Velasquez, uddannelsesordfører i Enhedslisten, som er med i aftalen, er ikke nær så positivt stemt over for uddannelsesinstitutionernes forslag.

- Det er ikke godt nok. Derfor er det også et af vores primære fokusområder i den forhandling, der begynder i næste uge, og som vi er virkelig opmærksomme på, at der skal rettes op på, siger hun.

Dertil kommer finansieringen af aftalen, som partiet også gerne vil diskutere yderligere,

- For at det skal blive en succes, skal der være et godt studiemiljø og et godt fagmiljø på uddannelserne, ligesom der skal være mulighed for studieboliger og den slags. Vi er meget opmærksomme på, at det ikke skal blive discountuddannelser uden for de største byer, for så lykkes vi slet ikke med intentionen, siger hun.

Aftalen om udflytning af uddannelser

  • Målet er udflytning eller nedskalering af studiepladser i de største byer på op til 10 procent frem mod 2030.
  • Udflytning eller nedskalering gælder for universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime institutioner og kunstneriske institutioner.
  • Der skal oprettes 1000 nye velfærdsuddannelser uden for de fire største byer. Det er uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Der skal desuden udflyttes cirka 1000 eksisterende velfærdsuddannelsespladser.
  • Samtlige regioner får del i 1000 nye pladser. De cirka 1000 udflyttede pladser flyttes inden for hver enkelt region.
  • Der oprettes 23 nye uddannelsessteder i provinsbyer som Hjørring, Herning, Skjern og Sønderborg.
  • 30 af i alt 160 pladser på Den Danske Scenekunst-skoles afdeling i København udflyttes til Holstebro
  • 30 pladser fra københavnske musikuddannelser udflyttes til en ny afdeling i Holstebro under Det Jyske Musikkonservatorium.

Ordførere ikke overraskede

I aftalen, som blev indgået i sommeren 2021, var alle Folketingets partier med undtagelse af De Radikale og Liberal Alliance med om bord.

Uddannelsesordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl er ikke overrasket over, at universiteterne vælger at skære i antallet af studiepladser fremfor at flytte dem udenbys.

- Vi holdt os uden for aftalen, fordi vi regnede med, at den ville få negative konsekvenser for de store universiteter, som skal skalere ned i byerne, siger han.

Uddannelsesordfører for De Radikale Katrine Robsøe har længe været bekymret for udfaldet af aftalen - og bekymringen er ikke blevet mindre:

- Masser af unge skal have adgang til kvalitetsuddannelser i hele landet, men med den her underfinansierede aftale og lukning af tusindvis af uddannelsespladser er det bare ikke dét, man kommer til at få. Det blev vi advaret om, da aftalen blev indgået, og det har aftalepartierne valgt ikke at lytte til.

PFA har i 2018 investeret et større milliardbeløb i Danske Bank. Siden er aktien faldet med 25 procent, og regningen bliver sendt videre til kunderne.

PFA sender endnu en milliardregning til kunderne - investering i Danske Bank er kikset totalt

PFA har i 2018 investeret et større milliardbeløb i Danske Bank. Siden er aktien faldet med 25 procent, og den milliardregning bliver sendt videre til kunderne.
 
- Det her ser ikke godt ud for PFA, der i forvejen ligger nede i bunden og roder rundt med de laveste afkast til deres kunder, sammenlignet med andre pensionsselskaber, siger erhvervsredaktør på Avisen Danmark Jens Bertelsen, der undrer sig også over, at PFA valgte at investere så massivt i Danske Bank på det tidspunkt, da hvidvaskskandalen tog fart.
For nylig kom det frem, at PFA har tabt historisk mange penge, da de lånte tre milliarder til flyselskabet Nordic Aviation Capital, som nu er under konkursbeskyttelse i USA.
Du kan høre meget mere om den historie i podcasten "Erhvervsklubben", der hvor
du normalt lytter podcast, eller ved at klikke på den fulde artikel her i nyhedsbrevet.

PFA har i 2018 investeret et større milliardbeløb i Danske Bank. Siden er aktien faldet med 25 procent, og regningen bliver sendt videre til kunderne.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm og Erhvervsredaktør Jens Bertelsen, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør, sammen med de særligt udvalgte gæster, dig klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.00 - Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker Sydbank: Kinas nultolerance overfor corona sender fragtraterne i vejret i hele 2022

13.02 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør Avisen Danmark: PFAs kæmpe investering i Danske Bank er kikset totalt og betyder ny milliardregning til kunderne.

18.29 - Tine Choi Danielsen, chefstrateg PFA: Overdrevet frygt for rentestigninger har gjort aktiemarkedet særligt ustabilt.

29.30 - Per Hansen, aktieanalytiker Nordnet: Bang og Olufsen skuffede investorerne - og skuffelsen var på sin plads.

37.50 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør Avisen Danmark: Vestas får skældud for at dække over hackerangreb.