Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvis Folketingets Epidemiudvalg i eftermiddag vedtager Epidemikommissionens seneste anbefalinger, kan danskerne snart svinge forbi biograferne igen. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Heunicke vil lempe restriktioner på kulturlivet

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagens nyheder med coronasituationen. For i eftermiddag klokken 15.15 kan meget vel blive tidspunktet, hvor Folketinget beslutter at fjerne en række restriktioner på kulturlivet. Her mødes Folketingets Epidemiudvalg nemlig for at diskutere Epidemikommissionens seneste anbefalinger, som går på, at teatre, biografer og museer skal genåbne fra 17. januar.

I går sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) følgende til TV2 om anbefalingerne:

- Regeringens udgangspunkt er, at vi skal kunne åbne så meget som muligt inden for kulturlivet så hurtigt som muligt. Derfor har jeg indkaldt partierne til møde i morgen.

Efter mødet forventes det, at sundhedsministeren præsenterer pressen og befolkningen for udvalgets beslutning på et pressemøde eller et såkaldt doorstep.

De nuværende coronarestriktioner gælder til og med søndag, så denne uge er dermed også sidste udkald i forhold til at beslutte, hvad der skal ske med restriktionerne.

Sundhedsministeriet har i øvrigt også indkaldt partiernes sundhedsordførere til et møde i dag klokken 11.

Vi er et ”corona-mirakel”

Fra én god corona-nyhed tager vi nu hul på en anden. For i Berlingske kalder eksperter Danmark for et ”corona-mirakel”. Udmeldingen bunder i en status på pandemiens ofre, hvor overdødeligheden herhjemme viser sig at være mindre end antallet af danskere, der er døde med virussen.

Med andre ord er Danmark kommet noget lettere igennem pandemien end andre lande. Ser man på beregninger fra magasinet The Economist, så har Danmark haft en overdødelighed på 2500 de seneste to år. Det svarer ifølge Ritzau nogenlunde til overdødeligheden i perioden 2017-2019, hvor influenzaepidemier gjorde, at antallet af døde lå højere end forventet.

Årsagen til miraklet kan være restriktionerne, som dermed også har gjort, at der ikke bare er færre, som er døde af corona, men eksempelvis også af influenza.

Det kan dog føre til en diskussion af, om restriktionerne har været for skrappe, påpeger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, i Berlingske. Men han understreger samtidig, at man skal skrive sig bag øret, at det har været svært at planlægge ret meget under coronapandemien.

Færre ender i RKI

Vi slutter dagens nyheder på økonomifronten, hvor antallet af dårlige betalere for ottende år i træk er faldet. Det viser tal fra virksomheden Experian, der står bag RKI-registret, som er landets største register for dårlige betalere. Det skriver Ritzau.

Corona har altså ikke skabt en pukkel af dårlige betalere, som man ellers har frygtet. Og direktør i Experian, Bo Rasmussen, glæder sig også over, at danskerne i så høj grad kan betale det, de skylder.

- Lave renter, høje friværdier for mange boligejere, udbetaling af feriepenge og indskrænkninger i mulighederne for forbrug er helt sikkert de primære drivkræfter bag det markante fald, siger Bo Rasmussen.

Ved udgangen af 2021 har lidt færre end 171.000 danskere været registeret i RKI. Antallet af dårlige betalere toppede i kølvandet på finanskrisen i 2014. Her var næsten 233.000 danskere registreret i RKI.

Det var onsdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det er ikke hverdag, at Pelle Møller på 10 år smiler, når han bliver testet for corona. Men det gør han, imens han prøver slikkepindstesten. Foto: Angela Brink

Forældre og ekspert undrer sig: Børn kan testes med børnevenlig slikkepindstest - alligevel får de en vatpind i næsen

Flere forældre oplever problemer med at hjemmeteste deres børn for corona. Selvom der eksisterer en børnevenlig slikkepindstest på markedet, har staten kun indkøbt næsetest til skolerne. Eksperter vurderer, at slikkepindstesten umiddelbart er lige så følsom som næsetesten. Derfor undrer det forældre og en ekspert i børnepsykologi, at den mere skånsomme test ikke er i brug på skolerne.
- Det er jo vanvittigt, at man ikke tilbyder den her til børn. Hvis den her test hele tiden har været tilgængelig, kan jeg ikke forstå, at man ikke har indkøbt den, om ikke andet så til de mindre børn, lyder det fra far, der har svært ved at teste sin seksårige søn.

Staten har indkøbt næsepodningstest, selvom der er godkendt test på markedet, der lover en mere skånsom behandling af børnene. Det undrer ekspert og særligt forældre, der har svært ved at følge opfordring om at hjemmeteste børnene to gange om ugen. Testen i næsen føles som om, at pinden kommer langt ind i hjernen, lyder det fra 10-årig.

Corona: Jannie Møllers 10-årige søn Pelle synes, det er ubehageligt, når podepinden skal en tur rundt langt oppe i hvert næsebor i forbindelse med, at han blive tjekket for corona på skolen.

Derfor lader hun Pelle prøve en ny slags coronatest - den såkaldte slikkepinds-test - der er godkendt til hjemmetests på det danske marked, og som blandt andet tidligere er brugt på bosteder, hvor beboere ligesom Pelle har svært ved at få foretaget en næsetest.

Slikkepinden ligner en babytandbørste, men i stedet for et børstehoved, er der en lille svamp, der opsamler spyt. Når der er opsamlet nok væske efter maksimalt 90 sekunder i munden, klikkes slikkepinden ned i en testbrik, hvorpå resultatet kan aflæses efter 15 minutter.

Den i halsen giver sådan en opkastfornemmelse. Og den i næsen føles som om, pinden kommer langt ind i hjernen.

Pelle Møller, 10 år, København.

Jannie Møller er begejstret, da Pelle uden at behøve nogen instruktion, intuitivt gennemfører testen og placerer "slikkepinden" i testbrikken.

- Hvor er det smart. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke får det her tilbudt, ikke mindst til de mindre børn, udbryder hun.

Problemer med næsetest

Avisen Danmark har i samarbejde hovedstadsmediet KøbenhavnLIV været i kontakt med flere forældre, der ligesom Jannie Møller har problemer med at teste de mindste, efter sundhedsmyndighederne har opfordret forældrene til at lave to ugentlige test af børnene. Den danske stat har kun indkøbt næsetest til hjemmetest på skolerne, og det skaber problemer, lyder det fra flere forældre.

- Alma har hverken villet PCR-testes eller hjemmetestes med næsepodning, og vi har ikke tænkt os at tvinge hende. Derfor er hun nærmest ikke blevet testet, siger Sofie Karlsson Bang, der er mor til Alma, som går i 0. klasse.

Men der findes alternativer til næsetest på det danske marked. Danske bosteder har blandt andet brugt slikkepinds-testen, som er godkendt til selvtest, og som ifølge producenten også er særligt velegnet til børn.

Slikkepindstesten skal opsamle spyt i munden maksimalt 90 sekunder. Derefter går der 15 minutter, før resultatet kan aflæses på testbrikken. Foto: Angela Brink

Ifølge eksperter er der umiddelbart ikke noget der tyder på, at slikkepindstesten skulle være mindre følsom end de næsetests, der bliver udleveret på skolerne i dag.

- Det er rigtigt at podning i næsen kan være svært på især mindre børn og andre, der finder det meget ubehageligt. En spytopsamling kan være et godt alternativ, afhængigt af hvor pålidelig testen er, lyder det fra laboratorieleder Nikolai Kirkby fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet og overlæge Marie-Louise von Linstow, der er formand for infektionsudvalget i Dansk Pædiatrisk Selskab og overlæge i Afdeling for Børn og Unge Rigshospitalet.

Eksperter: Ingen tegn på lavere følsomhed

Avisen Danmark har fået dem til at vurdere effekten af slikkepindstesten fra udbyderen coronatestning.dk baseret på de oplysninger, som producenten selv giver om testen. De oplyser, at følsomheden i spyttests - som eksempelvis slikkepindstesten - varierer meget. Men skal man tro oplysningerne fra producenten, er risikoen for en falsk positiv ikke højere.

- Risikoen for en falsk positiv test er ifølge firmaet under to procent. Dette er sammenligneligt med de selvtests, som laves ved podning i næsen.

Risikoen for en falsk negativ test er ifølge producenten otte procent.

- Vi vil derfor mene, at såfremt man ønsker at udbrede tests til personer, der har svært ved at få foretaget en næsepodning, virker spyttests som et muligt alternativ, skriver de i et svar til Avisen Danmark.

Lektor og testforsker Peter Kamp Busk fra Roskilde Universitet er enig. Han vurderer ikke, at der er nogen faglig grund til ikke at benytte slikkepindstesten i stedet for en næsetest.

- Tværtimod tyder noget på, at omikron opfattes bedre gennem spyt.

- Hvis det er en mindre belastning, er det fint at bruge de test. Det kunne man lige så godt, siger Peter Kamp Busk.

Det undrer derfor Grethe Kragh-Müller, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og specialist i børnepsykologi, at de danske myndigheder ikke har indkøbt slikkepindstesten som alternativ til næstetest i skolerne.

- Hvis de her tests er lige så sikre som næsetesten, må det være en forglemmelse, eller fordi det er svært at få fat i fra myndighedernes side, at man ikke har indkøbt det mest muligt skånsomme for børnene. Der er jo ingen grund til at gøre noget andet, siger hun.

Børn foretrækker slikkepindstest

Avisen Danmark har bedt seks børn i alderen 2-10 år om at teste, om slikkepindstesten "Mundtest-lollipop" fra coronatestning.dk også er mere skånsom, som producenten bag påstår.

Sofie Karlsson Bang sammen med sin søn Oscar på otte år og Alma på seks år. Alma er meget bange for at blive testet med PCR- og næsetest, men slikkepindstesten synes hun er god. Foto: Angela Brink

Børnene har det tilfælles, at de har svært ved at gennemføre en næsetest, men de melder alle, at de uden problemer kan gennemføre slikkepindstesten. Det gælder blandt andet syv-årige Salieu Sesay Ebbesen.

- Det er ikke særligt rart, når vi tester oppe i skolen, fordi det er rigtigt ubehageligt at have pinden inde i næsen. Men jeg gør det alligevel, selvom de propper den så langt op i næsen, at jeg tror, de vil stikke hjernen ud, siger  Salieu Sesay Ebbesen.

André Fredriksson - far til seksårige Mikkel Baunbæk Fredriksson - er helt uforstående over for, at slikkepindstesten ikke tilbydes til de mindste børn på skolerne.

- Det er jo vanvittigt, at man ikke tilbyder den her til børn. Hvis den her test hele tiden har været tilgængelig, kan jeg ikke forstå, at man ikke har indkøbt den, om ikke andet så til de mindre børn. Det var enormt meget nemmere og en helt anden oplevelse. Mikkels eneste anke var, at slikkepinden ikke smagte af slik, siger André Fredriksson.

Ingen forklaring fra myndighederne

Det er Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Region Midtjylland, der står for indkøbet af test til skolerne. Men de henviser til, at det er sundhedsmyndighederne, der tager stilling til, hvilke typer test der indkøbes.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsministeriet. I et mailsvar svarer ministeriet ikke på Avisen Danmarks spørgsmål om, hvorfor der ikke bruges slikkepindstests på skolerne. Ministeriet oplyser blot, at sundhedsmyndighederne løbende vurderer mulige værktøjer til håndtering af pandemien. "Såfremt nye værktøjer og testtyper vurderes at være relevante, vil de blive inddraget i håndteringen af COVID-19," skriver Sundhedsministeriet.

Region Midtjylland oplyser, at der af var opsat flere kriterier, da der før jul blev indkøbt 65 millioner næsetest - blandt andet til skolerne. Testene skulle blandt andet stå på EU's såkaldte "Common list" over godkendte antigentest, der kan give et grønt coronapas. Slikkepindstesten og andre spyttests figurerer ikke på EU's liste. Så selvom lollipoptesten er godkendt til selvtest og er CE-mærket - så der med garanti ikke er giftstoffer i testen - kan testen være diskvalificeret, fordi den ikke gælder som coronapas.

Syvårige Salieu Sesay Ebbesen tester slikkepindstesten, som han meget bedre kan lide end næsetesten. - De propper den så langt op i næsten, jeg tror, de vil stikke hjernen ud, siger han. Foto: Angela Brink

Selskabet Coronatestning.dk, som er blandt udbyderne af slikkepindstesten i Danmark, oplyser til Avisen Danmark, at de forgæves har forsøgt at få kontakt til myndighederne for at tilbyde deres tests og få afklaret, hvordan de kunne komme i betragtning til udbuddet. Ifølge selskabet er myndighederne ikke vendt tilbage.

Kritik af test

Testen af de danske skolebørn har mødt massiv kritik. På den ene side mener forskere ikke, at massetestningen giver mening, og på den anden side er særligt lærere bekymrede for, at ikke alle elever opfordres til test.

0. klasses-elever opfordres således ikke til at lade sig teste, da det ifølge Sundhedsstyrelsen vil udgøre en "ekstrabelastning for deres trivsel og skoleoplevelse". Avisen Danmark har spurgt Sundhedsstyrelsen om brugen af slikkepindstest ville ændre på den anbefaling, så også 0. klasses-elever kan testes. Men det ønsker styrelsen ikke at svare på.

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, hilser en mere skånsom testmetode velkommen, hvis det får flere til at lade sig teste.

- Hvis testen er lige så sikker som næsetesten, og efter manges opfattelse mindre generende når de skal anvendes, så ville det set med vores øjne være ønskværdigt, siger han.

Men han vil på nuværende tidspunkt ikke kræve, at der bliver indkøbt slikkepindstests til skolerne. Der kræver grundigere undersøgelser af, om den nye test er lige så præcis som næsetesten, mener han.

- Det ville være fint, hvis man kunne finde frem til forskellige tests, så der er en test, der passer til den enkelte.

- Men der skal være en vis kvalitet i testen, hvad end det er spyt eller næsetest. Hvis de er for usikre, giver den indsats vi alle sammen gør ikke ret meget mening, siger han.

10-årig håber på fremtid med slikkepindstest

Ifølge Grethe Kragh-Müller, lektor og specialist i børnepsykologi, er der god grund til at få sat gang i brugen af slikkepindstest til de mindste.

- For børn fylder nutiden det hele, og det er klart, at det ville være et bedre børneliv, hvis man ikke to gange om ugen skulle udsættes for noget, der er ubehageligt og som de ikke selv har kontrol over. Men nu er vi et sted, hvor sundhedseksperterne vurderer, at det er vigtigt, at vi tester, og det er jeg stor tilhænger af. Og hvis den her test er lige så sikker som de andre, så synes jeg da, den er genial i forhold til næsetests.

- Selvom børn er samarbejdsvillige, så er det stadig ubehageligt. Det, at de selv har kontrol over slikkepindstesten, gør det meget nemmere og det bliver ikke så angstprovokerende. Jeg tror, det har rigtig stor betydning, at det ikke er noget, nogen gør ved dem, men at de selv kan tage testen i munden. På den måde føles det ikke som et overgreb, siger hun.

10-årige Pelle Møller, som har testet slikkepindstesten, håber, at næsetesten snart er fortid på skolerne.

- Den her er meget bedre. Det her kunne jeg gøre 30 gange om dagen. Den i halsen giver sådan en opkastfornemmelse. Og den i næsen føles som om, pinden kommer langt ind i hjernen. Den er også besværlig med sådan et glas, man skal putte pinden ned i, og dråber, man skal være forsigtig med, når man drypper. Den her føles ligesom, når man børster tænder. Det kan jeg sagtens finde ud af, siger den 10-årige testperson, som til dagligt går på Tårnby Skole i København.

Opdateret 12.01.2022 med oplysning om, at risikoen for en falsk negativ prøve er otte procent.

Halvdelen af Dansk Folkepartis folketingsgruppe er ikke interesseret at kæmpe med åben pande for en kandidat i formandskampen - inklusiv nuværende partiformand Kristian Thulesen Dahl og nuværende gruppeformand Peter Skaarup. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Løvkvist: DF-profiler stikker hovedet i busken

Mens Morten Messerschmidt dag for dag træder et skridt nærmere formandsposten, sidder halvdelen af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer og putter sig med, hvor de har tænkt sig at kaste deres lod.

Jo længere de venter - og de fleste har formentlig allerede ventet for længe - jo mere ligegyldige bliver de i øjnene på den kommende formand. For fremtidens hold er allerede meget tæt på at være sat, og de, der var først ude, kan også forvente de største gevinster. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist i denne analyse af, hvordan medlemmerne i Dansk Folkepartis gruppe agerer i disse dage.

Dynamikken i interne partislagsmål i dansk politik er, at der er store gevinster og overraskende lille risiko ved at melde tidligt ud.

Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen står for en nyklassiker i illustrationen af den dynamik, da han i 2015 blev belønnet af Lars Løkke Rasmussen med en post som skatteminister, efter Lauritzen var den første i folketingsgruppen, der turde stille sig op og kræve Løkkes afgang i det store Kristian Jensen/Lars Løkke-slagsmål i 2014.

Det afkræver respekt at kæmpe med åben pande i formandsopgør.

Efterhånden som slutspillet nærmer sig, daler den potentielle gevinst, og risikoen for konsekvenser stiger. De, som aldrig får mobiliseret mod til at vælge side, er i øjnene på magtstræbende politikere dømt til et evigt liv i middelmådighed.

I Dansk Folkepartis folketingsgruppe er der mange, der går og dukker nakken i disse dage. Kun halvdelen af de 16 medlemmer har indtil videre turdet bekende sig til en formandskandidat.

Messerschmidt har seks stemmer i gruppen. Martin Henriksen har to. Resten lurepasser i håb om, at der pludselig dumper noget ned fra himlen, som kan gøre situationen lettere at håndtere for dem.

Kristian Thulesen Dahls storebror Jens Henrik Thulesen Dahl "vil høre, hvad kandidaterne har at byde på de næste to uger", før han vil gøre sin stilling op.

Karina Adsbøl, der formentlig skal kæmpe med den sandsynlige kommende næstformand Peter Kofod om stemmerne i Syd- og Sønderjylland til næste valg, "venter".

Nordjyden Lise Bech vil slet ikke kommentere formandsvalget overhovedet.

Peter Skaarup, der er gruppeformand nu, men næppe efter formandsvalget, gemmer sig i Kristian Thulesen Dahls skygge. Det gør Thulesen Dahl også selv.

Sundhedsordfører Liselott Blixt vil heller ikke melde ud - men har i Jyllands-Posten flirtet med at melde sig ud, hvis valget ikke går, som hun håber.

Hans Kristian Skibby fra Hedensted ved, hvem han vil stemme på, men holder det for sig selv.

Fælles for disse syv medlemmer af folketingsgruppen er dog, at hvis de havde tænkt sig at melde sig på Messerschmidts hold, havde de nok gjort det. Det er ikke fordi, de ikke kender ham i hvert fald ...

Det er den del af Dansk Folkeparti, hvor man taler om, at man skal finde ud "hvilken af de tre kandidater", man skal stemme på. Altså de tre kandidater, som ikke er Morten Messerschmidt. Og her mener de i virkeligheden "hvilken af de to kandidater", fordi ingen regner med Erik Høgh-Sørensen. En tendens man også støder på ude i partiets bagland, men som helt klart fylder mere i folketingsgruppen, end den gør i lokalforeningerne.

De syv har også det tilfælles, at de ikke skal regne med at få noget at skulle have sagt i ledelsesspørgsmål, hvis Messerschmidt som ventet vinder valget.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær var den første, der meldte sig på Team Messerschmidt. Han vil med stor sandsynlighed komme til at tage det største skridt frem i rækkerne.

Finansordfører Rene Christensen var den sidste. Her træder en anden dynamik i spil. Jo stærkere man står i baglandet, og jo større respekt man nyder i gruppen, jo længere kan man vente, inden risikoen for alvor stiger.

Dansk Folkepartis gruppeledelse består af fem: Partiformand, gruppeformand, politisk næstformand, gruppesekretær og et menig medlem.

Messerschmidt vil gøre sin wingman i formandskampen, Peter Kofod, til officielt medlem af folketingsgruppen, selv om han "bare" er medlem af Europa-Parlamentet, så gruppeledelsen vil med stor sandsynlighed komme til at bestå af Messerschmidt, Peter Kofod, Pia Kjærsgaard, Dennis Flydtkjær og Rene Christensen - muligvis også Alex Ahrendtsen. Det er værd at bemærke, at gruppeledelsen i DF er lig med den politiske ledelse - det er den ikke i alle partier.

Engang var partiets udenrigsordfører Søren Espersen en afgørende mand i Dansk Folkeparti. Han var f.eks. politisk næstformand, indtil Kristian Thulesen Dahl måtte lempe ham væk til fordel for Morten Messerschmidt for at købe sig tid i kampen mellem ham og Messerschmidt.

Ingen ved for alvor, hvor Espersen står i den igangværende kamp mellem storfavoritten Messerschmidt og de tre andre kandidater, den afgående formand og halvdelen af folketingsgruppen. Spørgsmålet er, om han selv ved det.

Tirsdag formiddag skrev Søren Espersen på Facebook om, hvor meget han holder af både Messerschmidt og Martin Henriksen (han synes ikke det var nødvendigt at indvie omverdenen i sit syn på de to andre kandidater Erik Høgh-Sørensen og Merete Dea Larsen). Om at partiet har delt sig i to lejre og pligten for vindere til at søge forsoning.

Om at han efter valget "ikke orker en fortsat vulgær, ulykkelig, chauvinistisk og selvhævdende stemning i partiet." Så kunne den kommende formand så lige tygge på den.

Men bekende kulør, det ville Søren Espersen ikke. Han sluttede sin opdatering med:

"Jeg ved, hvem jeg stemmer på, men jeg vil ikke offentliggøre det. Jeg synes, det nu er baglandet, som suverænt skal bestemme - vi andre herinde på højborgen har dummet os tilstrækkeligt."

Spørgsmålet er, om Espersen alligevel fik dummet sig en gang mere inde på højborgen, hvis han altså har ambitioner om igen at blive en afgørende mand i Dansk Folkeparti.

Folketingsmedlemmerne i formandskampen

Seks stemmer på Morten Messerschmidt:

Morten Messerschmidt, Pia Kjærsgaard, Dennis Flydtkjær, Mette Hjermind Dencker, Alex Ahrendtsen (genopstiller ikke) og Rene Christensen.

To stemmer på Martin Henriksen:

Bent Bøgsted og Marie Krarup (genopstiller ikke).

Otte, der ikke har fortalt, hvem de stemmer på:

Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Liselott Blixt, Søren Espersen, Hans Kristian Skibby, Lise Bech, Jens Henrik Thulesen Dahl og Karina Adsbøl.

Det er den del af Dansk Folkeparti, hvor man taler om, at man skal finde ud "hvilken af de tre kandidater", man skal stemme på. Altså de tre kandidater, som ikke er Morten Messerschmidt.

Særligt brug af vaskemaskine og tørretumbler bliver planlagt nøje hos familien Olesen, der dagligt er nødt til at tage stilling til de tårnhøje elpriser. Foto: Privatfoto

Rekordhøje elpriser giver kolde rum i familien Olesens nye hjem: - Vi tænker hele tiden, hvad kommer det til at koste?

De rekordhøje elpriser, vi har set i 2021, har stor indflydelse på familien Olesens dagligdag.
I december flyttede familien ind i deres nye hjem lidt uden for Ringkøbing, og det 250 kvadratmeter store parcelhus bliver udelukkende opvarmet med el. Hver dag gælder det om at finde de billigeste kilowatt-timer til de største strømslugere. 



Men det er ikke kun på strømkontoen, at elpriserne, der er steget markant de seneste måneder, påvirker familien. Det tærer på overskuddet at holde øje med, om tv og lamper bliver slukket, når de ikke er i brug, og sikre, at iPads og telefoner lader op i løbet af nattens billigere timer. Bliver elpriserne ikke bedre, må familien overveje, om de kan blive boende i huset.

Galopperende elpriser kan få stor indflydelse på privatøkonomien. Hos familien Olesen fra Ringkøbing-Skjern Kommune påvirker prisstigningen både temperatur, madlavning og tøjvask, og hver dag gælder det om at finde de billigste kilowatt-timer til de største strømslugere.

Energi: Elpriserne så ellers fornuftige ud, da Anders Olesen og ægtefælle Chalotte Olesen skrev under på huset i Hee få kilometer uden for Ringkøbing i september sidste år.

Men panikken begyndte at brede sig, da de i december flyttede ind og fra sidelinjen kunne følge med i de stigende elpriser, der smittede af på danskernes elregning. Priser, der ikke harmonerer med netop at have sat sig i en murstensparcel på 250 kvadratmeter, der udelukkende varmes op af el.

- Vi forsøgte at holde huset på 23 grader, så vi ikke frøs, men vi vidste allerede i december, at det var dyrt. Vores soveværelse og kontor er ikke opvarmet. Vores badeværelser er ikke opvarmede, og vores bryggers og gæsteværelse er heller ikke, siger 28-årige Anders Olesen, der sammen med Chalotte Olesen har døtrene Ea og Vigga på seks og ét år.

Ifølge Dansk Industri var priserne på energimarkedet i 2021 historisk høje. Elprisen steg med 305 procent. December var derfor en dyr måned for familien Olesen, der bruger mange kilowatt-timer i døgnet - så mange, at alle elselskaber, Anders Olesen har kontaktet, ikke kan give dem en aftale på en fast pris.

- I december brugte vi lige under 2000 kilowatt-timer. En dag var prisen på én kilowatt over 7,5 kroner - så begynder man at tænke over, hvornår man bruger strømmen, og tager hellere lige en trøje og et par ekstra strømper på. Det kan vælte de fleste budgetter, siger Anders Olesen, der selv er el-installatør og derfor tænker over priserne per automatik.

Holder øje med billigere timer

I begyndelsen trættede det Chalotte Olesen, at hendes mand var nøjeregnende med hjemmets strømforbrug. Nu følger de begge med i prisudsving på el som var det kurser på aktiebørsen.

- Ser vi, at strømmen er billigere i morgen, jamen så udskyder vi vores kogevask. Pludseligt har vi en hel dag, hvor vi ikke laver andet end at vaske tøj, hvis det er billigt.

I december brugte vi lige under 2.000 kilowatt-timer. En dag var prisen på én kilowatt over 7,5 kroner - så begynder man at tænke over, hvornår man bruger strømmen, og tager hellere lige en trøje og et par ekstra strømper på.

Anders Olesen, husejer

Familien benytter sig af tidsforskudt start på de fleste hårde hvidevarer i et forsøg på at spare på el-forbruget.

- Når vi har fyldt opvaskemaskinen, går vi ind og kigger på, hvornår strømmen er billigst. Er det mellem klokken to og tre, udskyder vi, så den først starter dér. Det gør vi både med vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Vi voksne bader om aftenen efter kl. 20, hvor det begynder at blive billigere igen, for vi har også el-vandvarmer.

Efterhånden har de dyre kilowatt-timer også fået indflydelse på hjemmets menukort.

- Forleden ville vi lave pulled pork. Det skulle stå i ovnen i seks-syv timer, og det valgte vi ikke at gøre. I og med at vi kan følge med i, hvad prisen koster for hver kilowatt-time, går vi hele tiden og holder øje. Man har aldrig ro i hovedet. Vi endte med at købe noget, der skulle varmes - det var fint, men jeg kan godt lide at stå i et køkken.

Fremtiden er usikker

Det er ikke kun på strømkontoen, at de høje elpriser påvirker familien. Det tærer på overskuddet at holde øje med, om tv og lamper bliver slukket, når de ikke er i brug, og sikre, at iPads og telefoner lader op i løbet af nattens billigere timer.

- Vi tænker hele tiden, hvad kommer det til at koste? Vi ved det bare ikke. Vi holder øje med det hver dag, hvor træls det end er. Det er hårdt, siger Anders Olesen.

Med et usikkert marked er det ikke til at sige, hvornår familien Olesen kan se faldende priser på elregningen igen. Anders Olesen fortæller, at familien allerede er begyndt at overveje, om det var en fejl at købe huset, som de ellers er glade for.

- Hvor længe vi kan blive ved, det ved jeg ikke. Vi har da allerede snakket om, om vi er nødt til at sælge huset igen. Vi har budgetteret med et maksimum på 26.000 kroner om året til el. Dem tror jeg ikke, vi kommer til at holde. Hvis vi kommer op på det dobbelte, skal vi overveje, om vi har råd til at sidde i huset.

Forsvarsminister Trine Bramsen og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, mens alt tilsyneladende var lutter idyl. Nu er der et sæt fængselstremmer imellem dem. Det er spionchefen, der er buret inde. Arkivfoto: Morten Rode/Ritzau Scanpix

Spionchefens forbrydelser holdes hemmelige - men se disse mistanker, som efterretningstjenesterne selv har luftet

Som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste har Lars Findsen siden 8. december siddet fængslet og er sigtet for landsforræderi.  Det er fortsat hemmeligt, hvad det er, landsforræderiet præcist skulle bestå i.

Det eneste, retten har løftet sløret for, er, at han er sigtet for at viderebringe - som det hedder - "højt klassificerede oplysninger"

Det er Politiets Efterretningstjeneste, PET, der efterforsker sagen mod ham, og denne tjeneste har i løbet af december bidraget til spekulationer om, hvad der KAN være årsagen til at sende spionchefen i spjældet:

PET har nemlig opsøgt en række chefredaktører og advaret dem mod at viderebringe statshemmeligheder. I den sammenhæng har PET nævnt tre konkrete sager, der har været behandlet i medierne:

Det er sagen om de danske børn i syriske lejre - sagen om Forsvarets Efterretningstjenestes hemmelige aftale med den den amerikanske efterretningstjeneste - og sagen om en mand, der blev terrordømt i Spanien, men som har vist sig at være danske agent.

Lars Findsen nægter sig skyldig.
- Det her er vanvittigt, nåede han at sige til pressen, inden den blev vist ud under retsmødet, hvor hans fængsling blev forlænget til 4. februar.

Årsagen til fængslingen af Danmarks spionchef Lars Findsen holdes fortsat tophemmelig. Men efterretningstjenesterne har med deres adfærd de seneste uger selv luftet tre grunde til at flå skægget og de blå briller af ham.

Sigtet: Der blev skrevet danmarkshistorie onsdag den 8. december om formiddagen. Da valgte staten for første gang nogen sinde at arrestere sin egen spionchef og rejse sag om landsforrædderi mod ham. Det sker efter straffelovens paragraf 109, hvorefter der kan ske straf på op til 12 års fængsel.

Lars Findsen, den 57-årige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, er mistænkt og sigtet for at have lækket hemmelige oplysninger vedrørende Danmarks forhold til andre magter. Tre andre FE-ansatte blev anholdt samtidig, men de blev alle løsladt igen i løbet af den følgende uge.

- Anholdelserne er resultatet af en længerevarende efterforskning af lækager fra efterretningstjenesterne, lød det i en kortfattet melding om sagen fra PET.

I første omgang var alle fire omfattet af navneforbud, men det blev for Lars Findsens vedkommende ophævet, da fængslingen af ham mandag 10. januar blev forlænget yderligere en måned.

- Jeg nægter mig skyldig og vil gerne have sigtelsen frem. Det her er vanvittigt, sagde Lars Findsen direkte henvendt til journalisterne, inden de blev sendt uden for døren under retsmødet mandag.

Det ønske fik han ikke opfyldt. Retsmødet blev holdt for dobbelt lukkede døre, hvilket betyder, at ingen presse eller tilskuere må være til stede, og at det ikke oplyses, hvad sigtelsen konkret går ud på, det vil sige: hvilke oplysninger, Lars Findsen har lækket.

Derfor er det på et spekulativt plan, når flere forhold siden anholdelsen har været bragt på bane som mulige årsager. Men: FE selv samt Politiets Efterretningstjeneste, PET, der står bag efterforskningen og anholdelsen af Lars Findsen, har på det seneste meget utraditionelt  og meget konkret bidraget til disse spekulationer.

Forrædderi-paragraffen

Chefen for Forsvarets efterretningstjeneste Lars Findsen er anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for at begå forræderi ved at viderebringe statshemmeligheder.

Han er sigtet efter straffelovens paragraf 109, der har denne ordlyd:

"Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år."

PET har således opsøgt en række chefredaktører og indskærpet dem, at det er ulovligt at viderebringe statshemmeligheder og eksemplificeret disse. Desuden har PET udpeget otte journalister til afhøringer.

De eksempler, som FE og PET har nævnt overfor chefredaktørerne, er ikke tænkte eksempler, men helt konkrete sager, som vi gennemgår her:

1 Mettes uønskede børn

Ekstra Bladet har fået Cavlingprisen for at afdække forholdene for de danske mødre med børn i syriske lejre. Spionchef Lars Findsen har fået en tur i varetægtsfængsel for at lække oplysninger. Hvilke oplysninger, der er tale om, holdes hemmeligt. Foto: Flemming Mønster

En af de mulige sager har på grund af timingen noget næsten grotesk over sig:

I fredags, tre dage før retten forlængede fængslingen af Lars Findsen frem til 4. februar, modtog fire journalister fra Ekstra Bladet den fineste journalistpris herhjemme, Cavlingprisen. Den fik de for at afdække forholdene for danske kvinder og børn i syriske fangelejre.

Som pressens minister var det statsminister Mette Frederiksen, der holdt den officielle hyldesttale. Hun var selv genstand for den kritiske og afslørende journalistik, der lå bag hædringen.

Med artikelserien "Mettes uønskede børn" påviste de fire EB-journalister, at regeringen afviste at hjemtage en række kvinder og børn i syriske fangelejre, selv om den havde efterretninger om, at børnene ved at vende hjem ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Efterretningerne, som Ekstra Bladet altså fik adgang til, påviste også, at børnene tværtimod risikerede at blive bortført og trænet af Islamisk Stat, hvis de blev i lejrene.

Tre kvinder og 14 børn er efter afsløringerne hentet hjem til Danmark, hvor kvinderne blev anholdt og sigtet for at være gået ind i Islamisk Stat.

2 FE-sagen

Det hemmelige samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske tjeneste, The National Security Agency (NSA), er afdækket af flere medier via adgang til hemmelige oplysninger. Billedet  viser NSAs datacenter i Bluffdale i staten Utah. Arkivfoto: George Frey/Reuters/Ritzau Scanpix

En anden sag, der kan være en del af sagen mod Lars Findsen har også noget groteskt over sin timing: Lars Findsen havde været hjemsendt og fritaget for tjeneste i over et år efter tilsynskritik af FE's metoder, da forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse 13. december bød ham velkommen tilbage til arbejdet ved at konkludere, at han var renset for kritik. Det var fem dage efter, PET havde sigtet og fængslet ham i forrædderisagen.

Forklaringen følger her:

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er en uafhængig kontrolgruppe, men udpeget af justitsministeriet, der - som navnet antyder - fører tilsyn med, at efterretningstjenesterne overholder love og regler om indsamling og videregivelse af oplysninger, blandt andet om personer.

Tilsynet udtrykte i en henvendelse til forsvarsministeriet 21. august 2020 en skarp kritik af FE for siden 2014 på ulovlig vis at have indhentet oplysninger om danske statsborgere. FE blev også klandret for at forsyne Tilsynet med urigtige oplysninger.

På den baggrund hjemsendte forsvarsministeren fem medarbejdere: FE-chef Lars Findsen, hans forgænger, Bramsens egen departementschef Thomas Ahrenkiel og tre andre ledende FE-medarbejdere. For Ahrenkiel betød det bl.a., at han ikke fik den ambassadørpost i Berlin, han ellers var udset til.

En kommission blev nedsat for at endevende sagen. Resultatet heraf kom 13. december: Tilsynets mistanke og kritik var grundløs. Findsen og co. havde ikke gjort det, Tilsynet mistænkte dem for.

Men forinden, samtidig med hjemsendelsen af de pågældende medarbejdere, var  flere medier - Weekendavisen, Politiken, DR, Berlingske - begyndt at interesse sig for, hvad det var, beskyldningerne mere konkret gik ud på.

I forbindelse med den research fik de andre opsigtsvækkende oplysninger.

Bl.a. kunne DR  ved brug af ukendte, velinformerede kilder fortælle om en hemmeligholdt samarbejdsaftale mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency.

Med denne aftale kunne USA via danske internet- og telekabler angiveligt udføre spionage mod statsledere, toppolitikere og topembedsmænd i Tyskland, Frankrig, Sverige og Norge.

3 Agent dømt

Krigen mod IS har sat spor med udbombede bygninger, byer og landskaber. En dansker af syrisk afstamning blev brugt som agent mod IS, men ingen kom ham til hjælp, da han blev dømt i Spanien for at være en del af IS. Sagen, som er en af dem, hvor hemmelige oplysninger synes at være lækkede, er beskrevet især af Berlingske Tidende. Arkivfoto: Reuter/Ritzau Scanpix

Ahmed Samsam er dansker med syrisk baggrund. Han blev under en ferie i Spanien anholdt i 2017 og tiltalt for terrorisme, fordi han havde opsøgt og tilsluttet sig Islamisk  Stat i Syrien. Ved den efterfølgende retssag i 2018 blev sendt otte år i fængsel. Hverken FE eller PET kom ham til undsætning. Det skulle de alt andet lige heller ikke. Men alt andet var ikke lige, kunne Berlingske afsløre for to år siden.

Avisen var kommet i besiddelse af hemmelige oplysninger, som var rige på efterretningsmæssige detaljer. Disse oplysninger afslørede, at Ahmed Samsam ganske rigtigt var i Syrien flere gange, hvor han blandede sig med IS-folk. Men det var han, fordi han var hyret til det - som spion for de danske efterretningstjenester.

Opgaven var at indsamle oplysninger om organisationen. Desuden overbragte han ifølge Berlingskes oplysninger satellitudstyr til IS-krigerne, som gjorde det muligt for FE at spore deres aktiviteter og færden.

Berlingske har i sin dækning henvist til et hemmeligt PET-notat, avisen har fået fingre i. Heri beskrives Ahmed Samsams agentarbejde, og resultatet af hans indsats omtales som en succes. I samme notat betegnes den danske indsats for at hjælpe Ahmed Samson ud af det spanske retsmaskineri som "utilstrækkelig."

Denne utilstrækkelighed består bl.a. i - ifølge Berlingskes kilde(r) - at de danske myndigheder meget sent reagerede, og at det skete, da de "på uofficiel vis forsøgte at kontakte den spanske efterretningstjeneste, CNI, kort inden domsafsigelsen." Henvendelsen var forgæves.

(Kilder: PET, Ritzau, Berlingske, Politiken, Weekendavisen, Jyllands-Posten DR, TV2)