Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som nu, kan vi forvente varsler om forhøjet vandstand 100 gange om året, siger DMI. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vandet kommer: Højvande hver tredje dag

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Ugens første nyhedsbrev begynder vådt. For i slutningen af dette århundrede kan vi flere steder i landet regne med trusler om forhøjet vandstand mere end 100 gange om året, hvis de globale udledninger af drivhusgas fortsætter som nu. Det forudser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der i en opdatering af sit klimaatlas kommer med nye tal for, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtiden. Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.

Og de nye tal er noget af en opgradering af trusselsbilledet, når man i dag varsler om forhøjet vandstand typisk mellem nul og to gange om året de fleste steder langs kysten.

Det er især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt, der står for skud. På Fyn ved Lillebælt kan vandet ramme det kritiske niveau hele 120 gange om året. Det svarer til hver tredje dag.

Skrækscenarierne afhænger dog af, om den globale opvarmning rammer 4,3 grader i slutningen af dette århundrede sammenlignet med perioden 1850-1900. For hvis vi stikker en kæp i hjulet på forureningen, kan vi faktisk forvente markant færre varslinger om høj vandstand, end vi ellers ville have set. Det siger klimaforsker Mark Payne, der er faglig leder af DMI's klimaatlas.

Miljøminister Lea Wermelin (S) er blevet bekendt med DMI’s nye klimavarsler og peger i en kommentar til Ritzau på, at man netop derfor har sat 350 millioner kroner af til kystbeskyttelse på sidste års finanslov.

- Det er et alvorligt problem, og det kan skabe utryghed for mennesker, der bor på de udsatte kyststrækninger, siger hun.

Dagtilbud kan forkorte åbningstiden

Fra vandstigninger tager vi nu et smut forbi daginstitutionerne, som kæmper for at passe landets børn i en heftig coronatid. Personalet er som følge af smitten nemlig plaget af sygemeldinger, og det gør det svært for kommunerne at opretholde det vanlige serviceniveau.

Derfor har Hillerød Kommune spurgt Børne- og Undervisningsministeriet til muligheder for at tilpasse serviceniveauet efter bemandingen. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Henvendelsen har ikke ændret noget endnu, men kommunen er blevet klar over, at dagtilbuddene faktisk kan begrænse åbningstiden i "helt ekstraordinære situationer", hvor der eksempelvis ikke kan findes nok personale. Det fremgår nemlig af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Det er dog kun en dag til dag-mulighed, og kommunen skal ifølge ministeriet først have afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra arbejdskraft. Ligesom det også er op til kommunen selv at vurdere, om der er en ekstraordinær situation, hvor pasningsgarantien bliver uopnåelig.

Pædagogernes fagforening, Bupl, har længe advaret om de manglende hænder. Til Ritzau siger formand, Elisa Rimpler, i en skriftlig kommentar, at man ønsker en bredere løsning, så institutionerne får mulighed for at tilpasse åbningstiderne flere dage ad gangen.

Skæbnemøder om Ukraine starter

Vi slutter dagens nyheder med konflikten om Ukraine. For i dag indleder USA og Rusland diplomatiske skæbnemøder i Geneve, hvor der skal forhandles om Ukraines fremtid.

USA og dets allierede i Europa frygter, at Rusland planlægger at invadere Ukraine. Men den russiske forhandler, viceudenrigsminister Sergej Rjabkov, gjorde det allerede klart søndag, at Rusland ikke møder op med en udstrakt hånd, men med klare krav. Krav som USA’s præsident Joe Biden allerede har afvist. Herunder at det provestlige Ukraine aldrig må blive en del af Nato.

USA har derudover været stor modstander af russernes opstilling af soldater ved grænsen til Ukraine og mener, at den raslende sabel over for både Ukraine og Nato er utålelig.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, siger dog til CNN, at han ikke venter noget gennembrud, når repræsentanterne mødes.

Alle kravene fra Rusland er ikke kendt forud for møderne, men ifølge Ritzau kan emnerne ved forhandlingsbordet også handle om oplæg til nye forhandlinger om atomnedrustning og demilitarisering. USA og EU har tidligere truet med økonomiske sanktioner mod Rusland, hvis landet gør alvor af sine trusler.

Det var mandagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Antallet af kvinder med ikke-vestlig baggrund, der kommer i voksenlære i danske virksomheder, er næsten firedoblet siden 2017. Det er positivt, mener Dansk Arbejdsgiverforening, for voksenlærlingeordningen er en effektiv vej til ordinær beskæftigelse for en gruppe, der er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Indvandrerkvinder stormer ind på arbejdsmarkedet som voksenlærlinge

De ikke-vestlige kvinder får ofte kritik for ikke at komme ud på det danske arbejdsmarkedet, men noget tyder på, at den udvikling er ved at vende.
Antallet af voksenlærlinge er steget markant siden 2017, og her udgør de ikke-vestlige kvinder en signifikant andel, hvor antallet er næsten firedoblet siden 2017.
Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I Dansk Arbejdsgiverforening er man særdeles glade for den udvikling, da en start som voksenlærling ofte er en direkte vej til beskæftigelse.
Én af årsagerne til, at flere er blevet voksenlærlinge, er, at målgruppen er blevet udvidet.
Men den udvidelse er blot en forsøgsordning, som blev afsluttet 31. december sidste år. Nu håber Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening at de positive tal vil udmønte sig i en permanent videreførelse.

Grafen er støt stigende, når det handler om ikke-vestlige kvinder som voksenlærlinge. Gruppen er næsten firedoblet siden starten af 2017, og det er særdeles positivt ifølge Dansk Arbejdsgiverforening, da det er en hurtig vej ud i fast arbejde.

Beskæftigelse: At blive voksenlærling er populært som aldrig før og særligt én gruppe skiller sig ud: Ikke-vestlige kvinder.

Antallet af kvinder med ikke-vestlig baggrund i voksenlærlingeordningen er næsten firedoblet siden starten af 2017 fra 310 til 1234 kvinder i lære, og udviklingen tog for alvor fart i begyndelsen af 2020.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Dansk Arbejdsgiverforening har regnet på.

- Stigningen siden 2020 er sket på trods af, at der har været corona i denne periode. Der har været en stigende mangel på medarbejdere, og det har givet bedre mulighed for gruppen af ikke-vestlige medarbejdere, særligt kvinder, som har haft brug for et springbræt ind på arbejdsmarkedet, fortæller Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

I Dansk Industri er man glade for udviklingen:

- Det er rigtig positivt, at der er flere som ser muligheden i og har mod på at tage en uddannelse også som voksen, siger Signe Tychsen Phillip, chef for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser hos Dansk Industri.

Ikke-vestlige kvinder har været underrepræsenteret på arbejdsmarkedet i mange år, og betydeligt overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere særligt blandt langtidsmodtagere.

Derfor har det også været en gruppe, som har modtaget stor opmærksomhed fra politisk side, senest fra statsminister Mette Frederiksen (S) der italesatte problemet i sin nytårstale.

Én af årsagerne er, at de ikke-vestlige kvinder ofte mangler de rette kompetencer til arbejdsmarkedet. Samtidig kan der være kulturelle barrierer for kvindernes vej ud i beskæftigelse, forklarer Jannik Bay. Derfor mener han også, at udviklingen er særdeles positiv.

- Voksenlærlingeordningen har den fordel, at man både er ude på en virksomhed og i gang med noget opkvalificering. Det er den direkte tilknytning til virksomhederne, der virker. Og vi kan se, at ordningen har en af de bedste beskæftigelseseffekter, så lærlingene efterfølgende kommer i ordinært job, siger Jannik Bay.

Hvad er en voksenlærling?

En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skole- og oplærings- eller praktikperioder.

Man kan blive voksenlærling, hvis man er:

Ledig ufaglært og ledige faglært med forældet uddannelse

Ledig faglært (som ikke har en forældet uddannelse) med mere end 3 måneders ledighed (midlertidigt forsøg frem til 31. december 2021)

Beskæftiget ufaglært

Beskæftiget faglært med en forældet uddannelse (midlertidigt forsøg frem til 31. december 2021).

Helen er en glad lærling

Én af de ikke-vestlige kvinder, der er begyndt i ordningen, er 39-årige Helen Kidane Fshaye, der kom til Danmark fra Eritrea for omtrent syv år siden.

Hun startede som voksenlærling i 2017 hos virksomheden Pressalit, der specialiserer sig i at bygge badeværelser og toiletsæder.

Helen Kidane Fshaye kom til Danmark som flygtning fra Eritrea. I dag er hun voksenlærling som industritekniker og arbejder hos Pressalit, som laver udstyr til badeværelser. Privatfoto

- Her laver jeg forskellige ting, men lige nu arbejder jeg især med svejsemaskinen og i monteringsafdelingen, fortæller Helen Kidane Fshaye.

Da hun kom til Danmark var det ifølge hende svært præcist at finde ud af, hvordan det danske arbejdsmarked fungerede. Det er derfor til stor gavn for hende at være voksenlærling, da hun sideløbende med sin uddannelse i virksomheden også går på skole, hvor hun modtager undervisning i netop de danske forhold.

Vi lærer om, hvordan man udfører arbejdet, hvordan vi snakker med kollegaerne, hvordan arbejdsmarkedet er opbygget og sikkerhed. Helt grundlæggende hvordan man skal begå sig på det danske arbejdsmarked

Helen Kidane Fshaye, voksenlærling hos Pressalit

- Vi lærer om, hvordan man udfører arbejdet, hvordan vi snakker med kollegaerne, hvordan arbejdsmarkedet er opbygget og sikkerhed. Helt grundlæggende hvordan man skal begå sig på det danske arbejdsmarked, siger Helen Kidane Fshaye, der er meget glad for uddannelsen.

Om halvanden år er Helen Kidane færdig med lærlingeordningen, og selvom hun ikke ved, om hun kan fortsætte hos Pressalit, håber hun meget på, at det kan lade sig gøre.

Ordning bør udvides

Det er dog ikke kun de ikke-vestlige kvinder, der i højere grad gør brug af voksenlærlingeordningen.

Siden 2017 er det samlede antal af lærlinge under uddannelse vokset fra omkring 7500 til godt 12.800. Og det er særligt kvinder, der udgør langt hovedparten af stigningen.

Fremgangen kan nemlig også spores hos kvinderne med dansk oprindelse, hvor tallet er fordoblet i perioden.

I august blev der iværksat en forsøgsordning med voksenlærlingeordningen, som blandt andet udvider målgruppen, som arbejdsgiveren kan få økonomisk støtte til.

Forsøgsordningen udløb dog 31. december sidste år, men de gode resultater får Dansk Arbejdsgiverforening til at håbe, at forsøgsordningen bliver gjort permanent.

- Ordningen fungerer, så vi synes, man skal udnytte potentialet i den. Der er muligheder for at forenkle den og gøre den mindre bureaukratisk, så endnu flere virksomheder kan engagere sig i ordningen og få nemmere ved at bruge den, siger Jannik Bay.

Den opfattelse deler man i Dansk Industri:

- Vi har brug for flere faglærte i Danmark på en lang række områder, blandt andet på de tekniske områder, og derfor er det vigtigt, at vi udvider den gruppe af mennesker, der kunne have lyst til at gå den vej. Derfor ser vi gerne, at den udvidelse af målgruppen videreføres, fortæller Signe Tychsen Phillip.

- Hvis Fru Hansen nu ikke har lyst til to bade om ugen for eksempel, men hellere vil ud at gå en tur, hvad er det så der skal vægtes, spørger plejehjemsleder Kristine Asmussen og svarer selv, at det må være Fru Hansens behov, der er vigtigst. Foto: Tommy Byrne

Det er ikke altid loven, der står i vejen for en god ældrepleje, siger plejehjemsleder: - Vi spænder også ben for os selv

Statsminister Mette Frederiksen er gået til kamp mod firkantede regler og love, som står i vejen for en ældrepleje, hvor plejeren sammen med den ældre selv kan vurdere, hvad den Fru Hansen har brug for. Stopure og skemaer bestemmer, men er det egentlig lovenes skyld? Nej, siger Kristina Asmussen, der er plejehjemsleder i Middelfart.  "Vi kan se, at vi har fået lavet rigtig mange forhindringer for os selv gennem tiden, fordi vi tænker "det kan man ikke" eller "sådan plejer vi at gøre". Nogle gange får man sat nogle rammer, hvor vi får spændt ben for os selv", siger hun.  Kristina Asmussen er leder af Plejecenter Skovgade i Middelfart, som sammen med Viborg og Langeland er én af tre danske kommuner, der er sat fri til at gøre tingene på en ny måde. I år får andets øvrige 95 kommuner også muligheden for sådan en "velfærdsaftale".

Det er ikke altid loven, der spærrer for, at man kan give den nærhed og personlige pleje, som regeringen efterlyser. Det oplever Kristine Asmussen, der er leder af Ældrecenter Skovgade i Middelfart

Velfærdskommune: I det gamle kvarter i Middelfart kan man næsten hver formiddag se et par sosuer gå tur sammen med en lille gruppe ældre i godt humør. Nogle har rollator, nogle en stok og nogle går uden hjælpemider.

De er ét eksempel på den transformation, ældreplejen i Middelfart er i fuld gang med, efter kommunen for et år siden blev udpeget som én af tre kommuner, der har fået en tyvstart i forhold til at kunne vriste sig fri af statslige love, krav og instrukser.

Sammen med Viborg og Langeland har Middelfart fået en tyvstart til den mulighed, som alle landets øvrige 95 kommuner blev stillet i udsigt nytårsdag, da statsminister Mette Frederiksen holdt den årlige tale. Muligheden hedder en velfærdsaftale, og det skulle være en mulighed for at komme af med firkantethed og administrativt bøvl, så der bliver plads til den nærhed, faglighed og forskellighed, som seks statsministre i træk har stræbt efter. Uden held.

Ny ældrepleje i to trin

  1. Alle landets kommuner vil i løbet af i år få mulighed for at blive blive sat fri med en velfærdsaftale, som frigør dem fra en del statslige regler på f.eks. ældreområdet. Frisættelsen lancerede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale med ordene: "Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver".
  2. Kommunerne bliver dog ikke mere frie, end at de stadig er bundet af en del statslige love og regler. Derfor lancerede statsministeren ved samme lejlighed planerne om at lave en helt ny og enkel ældrelov i stedet for det komplekse lovsæt, der i dag gælder på ældreområdet. Det har dog lange udsigter, som du kan læse om i mandag i Avisen Danmark.

Den lille gemytlige gruppe ældre, der går formiddagstur i den gamle bydel, er også et billede på, at det slet ikke er så enkelt. De er godt nok et eksempel på nytænkning på Plejecenter Skovgade, men de er ikke et eksempel på, at love og regler har stået i vejen.

- Nej det er jo sjovt nok ikke love og regler, der har stået i vejen, siger plejehjemmets leder, Kristine Asmussen.

Vi har fået lavet rigtig mange forhindringer for os selv, fordi vi tænker "det kan man ikke" eller "sådan plejer vi at gøre". Nogle gange får man sat nogle rammer, hvor vi får spændt ben for os selv.

Kristine Asmussen, plejehjemsleder, Ældrecenter Skovgade

Endelig ud af boksen

Hun er et rigtig godt bud, hvis man skulle finde én, der har ældreplejen under huden i Middelfart. Kristine Asmussen var færdiguddannet som sosu-hjælper allerede som 17-årig, blev senere assistent og har arbejdet 18 år på Plejecenter Skovgade, hvor hun nu er plejehjemsleder. Hun kender altså ældreplejen fra alle niveauer og er nu én af dem, der er med til at udvikle "Fremtidens Ældreliv". Det er kommunens overskrift for det, der skal bygges oven på udnævnelsen som frikommune eller velfærdskommune på ældreområdet, som det rigtigt hedder.

- Vi er kun i den spæde begyndelse af arbejdet med "Fremtidens Ældreliv", men vi kan allerede se, at vi også har fået lavet rigtig mange forhindringer for os selv gennem tiden, fordi vi tænker "det kan man ikke" eller "sådan plejer vi at gøre". Nogle gange får man sat nogle rammer, hvor vi egentlig får spændt ben for os selv, siger plejehjemslederen.

Tror du forhindringerne ligger mere dér, end de gør i love og regler?

- Ja, det tror jeg faktisk, de gør. Det kan godt være, det er farligt at blive citeret for det, men det må jeg så stå på mål for, siger Kristine Asmussen og glæder sig over, at der er røre i "ældrebranchen":

- Når man får det serveret på et sølvfad til en nytårstale, så er det da en lejlighed til, at man lige stopper op og tænker: "Hov, hvorfor er det lige, vi gør, som vi gør. Og hvad var det egentlig, vi godt kunne tænke os, og hvad er det, ham jeg er her for i dag, godt kunne tænke sig?"

- Udviklingsarbejdet har virket som en godkendelse til at tænke ud af boksen, så vi nu kan sige: "Det kan godt være, vi plejer at gøre noget andet, men lad os prøve at starte forfra," siger hun og peger på, at det er spændende at give slip på de firkantede arbejdsgange - men også svært.

- Man kan godt blive lidt handlingslammet, når man pludselig får en masse muligheder, og hvor idéerne både kan komme fra personalet og fra beboerne, siger hun.

Plejhjemmet kort

Kristine Asmussen er leder af Plejecenter Skovgade i Middelfart Kommune, som sammen med Viborg og Langeland er de tre kommuner, der er delvist frisat på ældreområdet med en såkaldt velfærdsaftale. 

Plejehjemmet har 46 pladser fordelt på fire huse, 80 procent af beboerne er demente eller har en anden kognitiv skade, og de bor der i snit et år, inden de dør. 

Der er 50 ansatte på centret, der har svært ved at skaffe arbejdskræft og lige nu mangler vi fem "hoveder" for at få weekender til at hænge sammen.

Ideen med gåture og frisk luft kom fra ansatte i ét af plejehjemmets fire huse.

- Her har vi nu frigivet to mandetimer hver formiddag til at komme ud at gå eller bare være ude og drikke kaffe i solen med 3-4 beboere. Som medarbejdergruppe har vi kigget på hinanden og sagt: Det er okay at lade opvask være opvask eller vasketøj være vasketøj, for nu gør vi noget andet. Så må det tages på et senere tidspunkt, siger hun.

Kristine Asmussen og det faglige personale vidste godt, at gåture ville give fysiske gevinster som bedre balance, færre fald og mere appetit. Men der er en endnu større gevinst, som har været overraskende stor:

- Beboerne har fået en tættere kontakt til personalet men endnu vigtigere også til hinanden. De får en værdi for hinanden, når de kan gå sammen. Man kan støtte sin nabo, der var ved at snuble, man kan støtte sig til naboens rollator, man har en oplevelse sammen og snakker om vejret og det, man ser. Det er også vigtigt at komme i bad, og at der er rent og pænt, men det nære med andre mennesker er det, der giver allermest livsglæde. Når det kommet til stykket, er vi noget i kraft af vores medmennesker, siger Kristine Asmussen.

Det er for rigidt

Hun er glad for regeringens ønske om at løsne de rigide systemer, uanset om de kommer fra regeringen, kommunen eller den enkelte institution:

- Man arbejder jo altid med en servicestandard i en kommune, og det kan godt blive lidt rigidt. Hvis Fru Hansen nu ikke har lyst til to bade om ugen for eksempel, men hellere vil ud at gå en tur, hvad er det så, der skal vægtes? Det er selvfølgelig dét, hun har størst glæde af lige nu, siger Kristine Asmussen.

Selv om hun er gået i gang med at kigge på egne rutiner, så mener hun også, det er på sin plads at få kigget på love og regler. At få forenklet en kompleks lovgivning, der er knopskudt så meget, at den er svær at overskue. Mange regler og rutiner på hendes arbejdsplads er nemlig skabt på baggrund af love og instrukser, og det kan være svært at vide, hvem der har ansvaret for hvad.

Hvis du hellere vil ses af og lyttet til af et andet menneske og have lov at sidde i en god lænestol i din sidste tid, hvorfor skulle mit sigte som plejer så være et andet? I forhold til en borgers sidste tid, bør det handle mindre om standarder og mere om at få afstemt, hvad der giver mening og livskvaltiet for ham eller hende

Kristine Asmussen, plejehjemsleder

Men at have fokus på den enkelte ældre er sød fremtidsmusik i plejehjemschefens ører. På hendes plejehjem har 80 procent af beboerne demens eller en anden kognitiv skade. De bor her i gennemsnit kort tid, inden de dør, og Kristine Asmussen skyder på, at det i snit var under et år i 2021. Tiden bliver ekstra kostbar, når mange af beboerne reelt kan være døende. For eksempel når der bliver lavet genoptræningsplaner efter skader.

- Det giver selvfølgelig mening at træne til at kunne gå til og fra toilettet selv, men hvis det ingen værdi giver for dig som menneske. Hvis du hellere vil ses af og lyttes til af et andet menneske og have lov at sidde i en god lænestol i din sidste tid, hvorfor skulle mit sigte som plejer så være et andet? I forhold til en borgers sidste tid bør det handle mindre om standarder og mere om at få afstemt, hvad der giver mening og livskvalitet for ham eller hende, siger Kristine Asmussen.

Hvem dokumenterer man for?

Det er også i det lys, at det ikke giver meget mening  for hende, at de ældre skal vægtscreenes  og deles op i rød, gul eller grøn efter hvor meget fokus, der skal være på vægtproblemer.

- Det er et klassisk eksempel på, hvor vi kan få fagligheden tilbage. Selvfølgelig er vægttab en vigtig indikator, men den slags lægger man altså mærke til, hvis man er professionel og passer et andet menneske, og der behøver man ikke standarder og automatik.  Nogle gange spørger man sig selv, hvorfor man egentlig skal dokumentere? Er det for borgerens skyld, eller er det for at holde sin egen sti ren i forhold til en eventuel klagesag, spørger Kristine Asmussen.

Hun kan pege på flere dokumentationskrav, der gør hverdagen unødigt besværlig for de ansatte plejere.

- Hvis jeg for eksempel skal ind til Fru Hansen med hendes morgenmedicin, så skal jeg ind i ét system for at vinge af, at jeg har givet hende medicinen. Og så skal jeg ind et andet sted og vinge af, at jeg også har "leveret besøget". Altså at jeg var der. Jeg kunne vel ikke give hende medicinen, hvis jeg ikke var der, siger Kristine Asmussen.

Hun kan godt se det forjættende i at få visket lovgivningstavlen helt ren, som er det næste skridt i regeringens plan.

- Nogle gange kan det blive så mudret, at det er en god idé at begynde forfra. Men jeg tænker også, man skal kigge på, hvor det er, man spænder ben for sig selv i den måde, man fortolker loven på, siger Kristine Asmussen.

I alle tilfælde glæder hun sig over, at der nu er åbnet for, at tingene kan gøres på en anden måde. Også i forhold til de ansatte som er så svære at rekruttere, og som bliver endnu sværere at få fat i fremover.

- Det bliver i den grad også sjovere at gå på arbejde, når der er plads til det mellemmenneskelige. Jo mere medarbejderne trives, jo mere trivsel kan de skabe for borgerne og omvendt. Man vælger jo at arbejde med ældre, fordi man gerne vil gøre en forskel, siger Kristine Asmussen.

I forhold til en borgers sidste tid, bør det handle mindre om standarder og mere om at få afstemt, hvad der giver mening og livskvalitet for ham eller hende, siger plejehjemsleder Kristine Asmussen. Foto: Tommy Byrne
Jens  Frich var en glad mand, da han blev kåret til årets fisker i 2018, men takket være brexit er det nu gået helt i fisk. Kvoterne er blevet beskåret, så flåden er reduceret og det samme er besætningen. Arkivfoto Jørgen Kirk

Brexit: Så blev det heller ikke værre, jo, for fiskerne

I næsten et år har Storbritannien stået uden for EU efter 48 års medlemskab.

Udmeldelsen havde gyldighed fra 31. januar 2021 og er resultatet af en britisk folkeafstemning for fem et halvt år siden.

For Danmark og danske erhvervsvirksomheder har konsekvenserne indtil nu været mindre dramatiske end frygtet.

- Det skyldes først og fremmest, at en handelsaftaler mellem briterne og EU kom på plads til allersidst, siger Søren Kristensen, som er cheføkonom i Sydbank.

Arla og Danish Crown er danske virksomheder med stor eksport til briterne. Ingen af dem har lidt mærkbar tilbagegang på det britiske marked som følge af brexit.

Det har til gengæld fiskerne, der mistede mange kvoter, da briterne blev sig selv. En af dem er fiskeskipper Jens Frich fra Hvide Sande. Han har haft fem fiskefartøjer, men har solgt to fra. Men der stopper det ikke.

- Jeg skal ned på ét fartøj; det passer til kvotegrundlaget, siger han.

I alt har 326 danske fiskefartøjer med besætninger på op til seks mand mistet fiskemuligheder på grund af brexit.

På grund af coronaen er det svært for de fleste at vurdere betydningen af brexit. Men det store fremtidsmareridt, der tegnede sig, synes ikke at være blevet virkelighed. Bortset fra fiskeriet, det har mistet kvoter, så det kan mærkes.

Brexit:  Om kort tid, 31. januar, er det nøjagtig et år siden, Storbritannien forlod EU. De negative konsekvenser, set ud fra et dansk perspektiv, synes ikke at være nær så store, som de blev forudset.

Det mener såvel cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen som Lasse Hamilton Heidemann EU- og international chef i Dansk Erhverv - begge med forbehold for at det er svært at afgøre, hvilke udsving og tendenser skyldes brexit, og hvilke der skyldes corona.

- Det har udviklet sig noget mindre slemt end frygtet. Briterne har ikke haft så mange andre steder end det velkendte europæiske marked at købe ind, siger Søren Kristensen.

- Lige nu er der økonomisk godt gang i den, så vi sælger rundt om i verden, også i Storbritannien. Når det er gået bedre dér end ventet, hænger det sammen med den handelsaftale, der blev indgået, for den betyder, at det praktisk talt er samme regler, der gælder. Begynder de at ændre på dem. og det var jo oprindeligt disse regler, de med deres udmeldelse ville bort fra. bliver det interessant at se, hvad der sker, siger Lasse Hamilton.

Kaos udeblev

Tidslinjen for brexit - som udmeldelsen med britisk faible for spændstige orddannelser blev kaldt - strækker sig tilbage til 23. juni 2016. Det var den dag, knap 52 procent af briterne ved en folkestemning sagde ja til at forlade EU.

Afstemningsresultatet rejste en flodbølge af dystre og nervøse forudsigelser, og flere op- og nedture i den danske eksport til Storbritannien fulgte derefter, dog mest nedture. Det seneste år, efter at brexit er blevet en realitet, er kurven generelt steget.

Ud fra tal fra Danmarks Statistik og Refinitiv Datastream har Sydbank lavet grafer for udviklingen af henholdsvis eksport til og import fra Storbritannien. De viser, at med januar 2016 som udgangspunkt er eksporten til Storbritannien steget både frem til briternes udtræden af EU og frem til 1. december 2021. Det er imidlertid mindre end den samlede danske eksports stigning i samme perioder.

Importen fra Storbritannien er faldet i de pågældende perioder, mens den samlede danske import at varer fra andre lande er steget betragteligt.

- Vi sælger fortsat til dem, men de sælger ikke så meget til os. Kaos er under alle omstændigheder udeblevet, fordi der kom en handelsaftale til sidst, konstaterer Søren Kristensen.

Papirbøvl

I eksport af serviceydelser er det dog blevet kompliceret.

- Hvis der skal leveres en dansk vindmølle, er det ikke noget problem. Men hvis der bagefter skal sendes en tekniker for at yde service af en slags, så har vi straks et uoverskueligt toldbureaukrati, så uden negative effekter har brexit bestemt ikke været, siger Søren Kristensen.

Det kan Palle Damborg tale med om. Han er direktør for Jysk Display, der leverer og opstiller messestande. Samtidig er han hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Industri og formand for brancheforeningen Fremstillingsindustrien.

Han har siden afstemningen i 2016 været i bekymringernes syv sind og har satset på andre markeder end det britiske.

- Det er lidt svært at afgøre, hvad der skyldes corona, og hvad der skyldes brexit, men der har ikke været en eneste messe i Storbritannien i 2021. Vores kunder som udstiller på messerne, vælger andre markeder end det britiske, siger han.

Hans gesjæft er en af dem, der rammes af toldbureaukrati.

- Det er tidskrævende besvær med tusindvis af varenumre på stumper, skruer, møtrikker og lamper, som hver især skal skrives ind i et tolddokument, fortæller Palle Damborg.

Helt i fisk

En af de danske brancher, som har svært ved at se noget som helst andet end negative konsekvenser, er fiskeriet.

Brexit medførte stort tab af kvoter for de danske fiskere. 326 danske fiskefartøjer med besætninger på op til seks mand hver, har mistet fiskemuligheder. 16. december blev de tildelt 1,3 milliarder kroner fra EU i kompensation og ophugningsstøtte.

- Uanset kompensation mangler fiskeriet fremover omsætning på et par hundrede millioner om kroner året, de penge kommer ikke igen, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

I Hvide Sande har fiskeskipper Jens Frich indskrænket væsentligt som følge af brexit. Han har haft en flåde på fem fartøjer. Nu er den på tre, men der stopper det ikke.

- Jeg skal ned på ét fartøj; det passer til kvotegrundlaget, siger Jens Frich.

For fire år siden, havde Jens Frich 35 fiskere ansat, i dag er antallet nede på 12.

- Der kommer desværre til at ryge endnu flere, siger han.

- Det går ret godt

Inde på land er det en anden type fødevarer, grisekød og mejerivarer, der er interessante. Her er henholdsvis  slagterivirksomheden Danish Crown og mejeriselskabet Arla de helt store danske spillere i Storbritannien.

Danish Crown har sit britiske hoveddomicil og centrallager i Manchester foruden flere forarbejdningsfabrikker med over 700 ansatte i Storbritannien.

Tallene for i år er ikke færdige, men Lars Albertsen, der er senior vice president for Danish Crown i Storbritannien vurderer, at det britiske marked i 2021 aftog omkring 22 procent af det grisekød, koncernen eksporterer, og at der siden brexits ikrafttræden kun er sket "et meget lille fald," som han udtrykker det. Også her er det svært at afgøre om brexit eller corona er den største forklaring.

Umiddelbart mener han ikke, brexit har forårsaget så store ulykker som frygtet, nærmest tværtimod.

- Vi har også oplevet, at papirarbejdet er blevet mere bøvlet, men vi er i forvejen en stor eksportvirksomhed og har de nødvendige ressourcer til den slags, så det vælter os ikke, siger han.

Dertil kommer noget, der for Danish Crown er ret væsentligt:

- Britiske forbrugere kræver tre ting: Britiske varer på hylderne, lam fra New Zealand og dansk bacon. Hvis jeg skal udtrykke det på nordjysk, vil jeg sige, at det går ret godt, siger Lars Albertsen.

Britiske forbrugere kræver tre ting: Britiske varer på hylderne, lam fra New Zealand og dansk bacon. Hvis jeg skal udtrykke det på nordjysk, vil jeg sige, at det går ret godt.

Lars Albertsen, senior vice president, Danish Crown

Mange års erfaring

Ifølge koncerndirektør for Arlas europæiske forretning Peter Giørtz Carlsen har Arla fortsat optimisme omkring det britiske marked.

- Det har stor værdi for vores overordnede forretning, og vi har ikke oplevet en nævneværdig negativ effekt af brexit til dato. Vi har kunnet fortsætte vores eksport stort set uden problemer, lyder meldingen fra ham.

Arla har 25 procent af sin samlede omsætning i Storbritannien, og omkring en fjerdedel af virksomhedens andelshavere er britiske. Årligt eksporterer Arla 170.000 ton mejerivarer til Storbritannien.

Peter Giørtz Carlsen forudser ikke, at næste år bliver en ren gentagelse af 2021, men han tillægger det stor betydning, at også Arla som storeksporterende virksomhed i forvejen har musklerne til at stå imod:

- Der venter en udfordring, når de britiske myndigheder implementerer brexit fuldt ud i 2022. Vi er velforberedte, da vi har mange års erfaring med at håndtere administration ved eksport til lande udenfor EU. Så vi forventer ikke de store forandringer, men det vil kunne mærkes på blandt andet administrative omkostninger og længere ventetider, når brexit er fuldt implementeret.

Mindre attraktivt

I Dansk Erhverv konstaterer Lasse Hamilton Heidemann, at brexit endnu ikke har fået nogen af organisationens medlemsvirksomheder til at bryde sammen. Det mener han heller ikke kommer til at ske fremover.

- Lige nu synes brexit kun at have givet mere administrativt bøvl. Men bøvlet koster penge, og det gør varerne dyrere, og dermed risikerer efterspørgslen at blive mindre.

- På lidt længere sigte kan det sagtens betyde, at vi sælger mindre til briterne og køber endnu mindre hos dem. Storbritannien er blevet et mindre attraktivt marked, siger han.

Brexit-konsekvenser

Målt på indekstal, hvor 1. januar 2016 er sat til 100, var den danske eksport til Storbritannien vokset til 105, da briterne forlod EU 31. januar 2021. Pr. 1. december 2021 er indekstallet 110.

De tilsvarende indekstal tal for al dansk eksport er 115 pr. 31 januar 2021 og 126 pr. 1. december 2021. Med andre ord er eksporten til Storbritannien i stigning, men en mindre stigning end den samlede danske eksport.

Også med 1. januar 2016 som indeks 100 var importen af varer fra England til Danmark pr. 31. januar 2021 faldet til indeks 92 og pr. 1. december 2021 til indeks 82.

Hvad angår al dansk import har det udviklet sig fra indeks 100 pr. 1. januar 2016 til 122 pr. 31. januar 2021 og til 142 pr. 1. december 2021.

Lyt: Tommy Troelsen var meget mere end en fodboldspiller

Den folkekære fodboldspiller og vært på DK4 og DRs Tipslørdag Tommy Troelsen døde i
marts 2021, 80 år gammel.

Hans liv bød på mange opture, men også en knæskade som satte en tidlig stopper for hans
karriere som topfodboldspiller. Og så har han prøvet at blive fyret og få
beskeden på forsiden af BT. Men hver gang rejste han sig igen.

Uden for offentlighedens søgelys levede han et liv som familiefar og en stor dyreven. Og
han tog aktivt del i lokalsamfundet i blandt andet Jelling, hvor han boede en
stor del af sit liv.

I podcasten Danmark fortæller kan du høre en artikel, som minder Tommy Troelsen, læst op.
Du finder podcasten ved at gå i appen Nyhedskiosken og vælge podcast eller ved
at trykke på ”Læs hele artiklen” herunder.

Den folkekære Tommy Troelsen, der døde i marts 2021, var også andet end en mand, der var glad for fodbold. Hans 80-årige liv bød på mange opture, og selvom der var bump på vejen i form af en alvorlig knæskade og en chokerende fyring, rejste han sig igen.

I dette afsnit af podcasten Danmark fortæller kan du høre en artikel, som minder Tommy Troelsen, blive læst op af Avisen Danmarks podcastredaktør, Signe Vestergaard Bansø.

I Danmark fortæller læser vi de bedste historier fra avisen op. Du kan finde flere afsnit af Danmark fortæller ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit ved at klikke her.