Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Ida Marie Odgaard

Skal gravide igangsættes tidligere?

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud hos de højgravide kvinder. Hvert år dør 10-12 børn i deres mors maver i uge 41, og selvom det ikke er noget højt tal, kan der måske gøres noget ved det.

Derfor har Sundhedsstyrelsen netop sendt en anbefaling i høring, der går ud på, at sunde og raske gravide skal igangsættes tre til fem dage tidligere, end man gør det i dag. Ifølge styrelsen kan man på denne måde forebygge syv dødsfødsler om året, skriver Information.

Men anbefalingen har sat gang i debatten. Igangsættelse af fødsler er nemlig ikke uden bivirkninger.

En af måderne, en fødsel kan sættes i gang, er ved hjælp af piller. Nu mener en række eksperter i lægemiddelsikkerhed dog, at sikkerheden og effekten af de piller, der er blevet brugt til at sætte skub i veerne, ikke er undersøgt godt nok. Disse piller går under navnet Angusta og blev godkendt af Lægemiddelstyrelsen i 2017, skriver Politiken.

Kritikken af pillerne går på, at de blev godkendt på baggrund af "dårlige" data og at det virker til, at produktet er "blevet listet gennem systemet" på grund af stort pres for godkendelse. Lægemiddelstyrelsen afviser kritikken og skriver til Politiken, at pillerne opfylder alle relevante krav.

Pia K. bakker op om Messerschmidt

Fra igangsættelse af fødsler lister vi videre til noget helt andet. Den 23. januar skal slaget nemlig stå i Dansk Folkeparti, hvor partiets nye formand skal vælges.

Nu har partiets tidligere formand og medstifter Pia Kjærsgaard meldt sig ind i debatten. Til Berlingske fortæller hun nu, at hun giver sin fulde støtte til partiets nuværende næstformand Morten Messerschmidt, der er en af de fire opstillede kandidater, som skal kæmpe om formandsposten.

Samtidig står det klart, at hun selv langt fra er færdig i Dansk Folkeparti. Hun melder sig nemlig også klar til at påtage sig en central rolle i partiets ledelse.

- Jeg vil gerne være den, der skal holde styr på tingene, for det tror jeg, folk savner. Den topstyring, vi tidligere har brystet os af, skal tilbage, så vi forhindrer, at tingene eksploderer, siger hun til avisen.

11.000 kan gå på tidlig pension i år

Vi runder nyhedsoverblikket af med den såkaldte Arne-pension. Tallene er nemlig gjort op, og en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser nu, at knap 11.000 danskere har fået tildelt retten til at gå på tidlig pension i løbet af i år. Det skriver Ritzau.

Nyheden vækker glæde i regeringen. Men på den anden side står erhvervslivet nu og taler om, at timingen ikke kunne være dårligere.

- Ordningen indføres på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler medarbejdere i et omfang, vi ikke har set i mange år i stort set alle brancher over hele landet. Det vil utvivlsomt koste omsætning og vækst for virksomhederne og dermed for samfundet, siger Steen Nielsen, vicedirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef for DI, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Allerede fra starten af det nye år har de første 3700 personer fået udbetalt deres Arne-pension.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det er syv år siden, at Asmaa og Omar al-Natour kom til Danmark. Siden da har de bygget rede i Ringsted, lært dansk og forsøgt at få et arbejde og en uddannelse. Deres to sønner er begge i gang med IT-uddannelser. Men Damaskus er sikkert for hjemsendelse for forældrene, og for to måneder siden flyttede de ind på Udrejsecenter Sjælsmark. Nu skal deres sag genbehandles ved Flygtningenævnet. Foto: Emil Jørgensen

Lyt eller læs: Damaskus blev til Nordjylland: Asmaa, Omar og andre afviste syrere får genåbnet deres sager

I starten af november besøgte vi Asmaa og Omar al-Natour på Udrejsecenter Sjælsmark. Opholdstilladelsen var blevet inddraget, og det syriske ægtepar havde fået besked på at rejse hjem til Damaskus. Nu - to måneder senere - har Flygtningenævnet indvilliget i at genåbne deres sag, og Asmaa og Omar flyttes fra udrejsecentre til modtagecenter. 
Generelt set har Danmark svært ved at hjemsende syrerne. Udlændingestyrelsen blev i 2019 bedt om at gennemgå 1250 sager, og i dag kan det tælles på to hænder, hvor mange af dem, der er rejst hjem. 
I denne reportage besøger Emil Jørgensen de afvistes limboland. Han genbesøger al-Natour-familien og er med i genforeningens rus, da et andet syrisk ægtepar får lov til at forlade Sjælsmark og ser deres børn for første gang i halvanden måned.

Forlad børn, børnebørn og bolig i Danmark og rejs hjem til Damaskus, lød beskeden. Men efter få måneder på udrejsecenter får Asmaa, Omar og andre afviste syrere deres sager genåbnet. Nu skal de vente der, hvor livet i Danmark startede for syv år siden: På asylcenter. Reporter Emil Jørgensen besøger dem og deres familier på vej mod nyt limboland. Kom med ind i arabiske stuer i Ringsted og Vordingborg, hvor stolte mænd går fra forstanden, mødre græder ved synet af deres sønner, og e-boksene tjekkes hver time.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Asyl: Sidst jeg besøgte Asmaa og Omar al-Natour, klemte Asmaa to fingre for næsen, mens hun viste mig rundt i sit nye ufrivillige hjem. Lugten fra badeværelset, de brune pletter på sengemadrassen og gitterhegnet rundt om bygningen fyldte hende med ubehag. Men forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark var trods alt bedre end alternativet: At vende hjem til død og tortur, at vende hjem til Bashar al-Assads Syrien, sagde Asmaa.

Udlændingestyrelsen vurderede, at det syriske ægtepar sagtens kunne rejse tilbage Damaskus uden at risikere liv og lemmer, og Flygtningenævnet stemte i. Asmaa og Omar skulle retur, og ville de ikke det, måtte de på Sjælsmark.

Anderledes forholder det sig for deres børn. Sønnerne på 21 og 25 år - Wissam og Hani - måtte gerne blive i Danmark, for de er i den alder, hvor militærtjenesten kalder på dem i Syrien.

To drenge skilt fra deres mor, og Asmaas tårer gik verden rundt, fordi de blev billedet på Danmarks stramme udlændingelov. Fra USA til Frankrig, fra BBC til Al Jazeera - alverdens medier delte parrets gråd.

Da Avisen Danmark sidst besøgte Asmaa og Omar, boede de på Udrejsecenter Sjælsmark. Nu skal de på et asylcenter i Holstebro, mens deres sag genbehandles. Grafik: Leif Nørmark.

Der var bare et problem. Danmark har ikke diplomatiske bånd til diktatoren i Syrien og kan derfor ikke tvinge nogen hjem.

Og nu - to måneder efter mit besøg på Sjælsmark - har Asmaa og Omar al-Natour forladt udrejsecenteret. Flygtningenævnet genbehandler deres asylsag, og i skrivende stund er de i deres gamle lejlighed. I Ringsted.

Men kun få en kort stund. For mandag den 10. januar skal de inden klokken 16 melde deres ankomst på en anden slags center. Et modtagecenter i Holstebro. Syv år efter at de kom til Danmark, er de tilbage i det, man på asylsprog kalder for “fase to”. De har ret til at opholde sig her i landet, mens sagen genbehandles. Men de må ikke arbejde, får ikke sociale ydelser og bliver ikke tilbudt en bolig i den tidligere opholdskommune.

- Vi er slået tilbage til start. De bruger vores liv som et spil, siger Asmaa over telefonen.

Bedømt på hendes toneleje lyder det som om, at hun klemmer hårdt om telefonen. Da hun mellem jul og nytår afleverede sit ID-kort til Kriminalforsorgen, som driver Sjælsmark, var hun lykkelig. Men da det gik op for hende og Omar, at de snart skulle flyttes fire timer væk fra deres drenge i Ringsted, kom de søvnlæse nætter igen.

- Forestil dig at du har en flaske, som er fyldt med glæde. Og så bliver den knust, siger hun.

- Forstår du?

Flygtningenævnet, udrejsecenter, asylcenter, Flygtningenævnet, vente, vente, vente, det brænder mig op. Vi sover ikke, vi spiser ikke, vi tjekker bare e-boks.

- Asmaa al-Natour, syrisk flygtning i Danmark

Projekt Damaskus

Familien al-Natour er blandt de 34.000 syrere, der er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, efter at borgerkrigen startede i Syrien for et årti siden. Om en generations tid vil gruppen være vokset markant. Ifølge Danmarks Videnscenter for Integration, står syrerne til at blive den største indvandregruppe herhjemme. 70.000 mennesker i år 2050.

For en del af syrerne - som er her på en midlertidig opholdstilladelse - er fremtiden i Danmark stadig uvis. Regeringens politik er, at dem, der kan, skal rejse hjem og genopbygge Syrien.

Siden 2018 er krigshandlingerne i hovedstaden Damaskus og dens provinser døet ud. Assad er stadig ved magten, og nogle syrere risikerer at blive kidnappet, fængslet og tortureret, når de vender hjem. Men ikke alle vurderer både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

På udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) opfordring gennemgår myndighederne cirka 1250 syriske opholdstilladelser, og medierne har dækket det massivt. I foråret 2021 kom den danske befolkning på fornavn med gymnasieeleven Aya fra Nyborg og den sygeplejerskestuderende Faeza - unge, velintegrerede syrere, som stod til at skulle forlade Danmark.

Aya Abu-Dahe fra Nyborg Gymnasium var i mange danske medier, da hun stod til at skulle udsendes i foråret 2021. Foto: Michael Bager

Tæt på 100.000 mennesker har skrevet under på Amnestys protest mod den danske regerings hjemsendelsespolitik. Og torsdag den 13. januar skal Mattias Tesfaye stå skoleret i EU-parlamentet for at forklare den danske asylpraksis.

Men selv om opmærksomheden har været stor, har effekten endnu ikke været det.

I 106 sager er opholdstilladelsen blevet endeligt inddraget. Det oplyser Flygtningenævnet til Avisen Danmark.

Af dem er syv personer rejst hjem. Det kunne Jyllands-Posten fortælle for en måneds tid siden.

Det får advokater og flygtningeorganisationer, som Avisen Danmark har talt med, til at undre sig over forløbet.

- Reelt set er det forsvindende få, som ender med at skulle rejse hjem. Så hvad er formålet med øvelsen? For mig at se handler det om at skræmme nye asylansøgere væk, siger udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer mener, at hele processen er blevet startet for tidligt. Damaskus er ikke sikkert.

- Konsekvensen er, at man har ødelagt en hel masse familieliv. Ikke kun for de cirka 100, som har fået en endelig afgørelse, men også for de mange andre mennesker, der har været i en usikker situation.

Hvilke syrere er det, som bliver sendt hjem fra Danmark?

Det er syrere, som kommer fra Damaskus-området og har fået asyl udelukkende på baggrund af urolighederne i Syrien - ikke fordi har individuelle konflikter med regimet i landet. De har fået midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Indtil år 2015 behandlede man § 7, stk. 3-flygtninge på lige fod med konventionsflygtninge. Det gør man ikke længere.

4.594 syriske flygtninge har asyl efter paragraf 7.3 i udlændingeloven, men de kommer ikke alle fra Damaskus.

Det er Flygtningenævnets vurdering, at "de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er præget af de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, og der derfor kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3".

Mahmoud Almohamads historie

En af de ramte familier er Mahmoud Almohamads. Den 20-årige syrer ankom sammen med sine forældre og sine syv søskende på et dansk asylcenter i slutningen af 2015. Danmark var drømmen, kulminationen på en lang rejse der gik via gummibåd fra Tyrkiet til Grækenland og ved hjælp af toge, busser og vandring igennem Makedonien, Serbien, Kroatien, Slovenien, Østrig og Tyskland.

Brønderslev blev deres nye hjem, og Mahmoud indhentede sine ungdomsår, som krigen og flugten havde tyvstjålet fra ham. Han lærte sproget, fik venner og spillede fodbold. Han kom på gymnasiet.

20-årige Mahmoud Almohamad kæmper for at hans mor og far kan få lov til at blive i Danmark - ligesom han og hans søskende har fået lov til. Foto: Emil Jørgensen

Den 12. december 2019 slog et lyn igennem den dengang 18-årige dreng, da han fik en indkaldelse til Udlændingestyrelsen. Mahmoud læste e-boks-beskeden i frikvarteret på sit gymnasium, og vennerne drillede ham for sjov:

- Det var hyggeligt at kende dig, sagde de.

Mahmoud grinede med dem.

Resten af familien Almohamad blev også indkaldt, og seks uger senere fik de besked. Alle måtte gerne blive i Danmark - på nær forældrene.

Mahmouds far, Suhil Ahmad, har arbejdet 30 år i det syriske militær. Hans mor, Dalal Hussein, har en diskusprolaps i ryggen. Begge er i pensionistalderen og har ingen familie tilbage i Syrien. Til gengæld har de syv børn og ni børnebørn i Danmark.

Sagen blev taget op i Flygtningenævnet, og de var enige i Udlændingestyrelsens afgørelse. Forældrene skal rejse hjem. Familien Almohamad bad om at få sagen genoptaget, og Flygtningenævnet indvilligede i at give dem en ny høring. Og et nyt afslag. Både en, to og tre gange.

Med en sky af usikkerhed over hovedet fortsatte Mahmoud sin gymnasieuddannelse og blev i sommer årets student på Brønderslev Gymnasium med et snit på 10. I sin afsluttende SRP-eksamen holdt han oplæg om egyptisk matematik, og tårerne løb ned ad faderens kinder, da han gav sin søn huen med 12-tallet på hovedet. Det var første gang, at Mahmoud så sin far græde.

Et halvt års tid senere oplevede Mahmoud det igen - under nogle helt andre omstændigheder. Den 27. november 2021 kørte han fem timer fra Brønderslev til Hørsholm for at aflevere sine forældre på Udrejsecenter Sjælsmark, og den grædende far var det sidste han så, før han kørte mod Nordjylland igen.

- Er det belønningen?

Nu sidder Mahmoud igen bag rattet på Sjælland, mens han fortæller mig hele familiens historie. Marker glider forbi udenfor vinduerne, og en lille Koran-bog lavet af stof dingler fra bakspejlet i kabinen.

- Mine forældre har motiveret mig og mine søskende til at tage en uddannelse, så vi kan betale Danmark tilbage. Jeg har fået en standby-plads på medicinstudiet, og jeg arbejder fuld tid i Aldi. Er belønningen så, at jeg skal sige farvel til mine forældre?

Mahmoud fremstår velartikuleret og selvsikker i sin ternede skjorte, og Amnesty og Venligboerne har for længst gjort ham til en af spydspidserne i deres kamp for at ændre Danmarks asylpraksis.

På vej til Kalundborg i Mahmouds bil. Foto: Emil Jørgensen

Men den syriske familie er ikke kun en følelsesmæssig skæbnefortælling. Den er også et godt billede på, hvor vanskeligt det er for de danske myndigheder at sende afviste syrere hjem.

I december sendte Dansk Flygtningehjælp en anmodning om at få genoptaget forældrenes sag. Og nu har hr. og fru. Almohamad fået et såkaldt processuelt ophold. Det vil sige, at de skal forlade Sjælsmark igen og indkvarteres på et almindeligt asylcenter i Ranum i Nordjylland, mens Flygtningenævnet finder ud af, om sagen bør gå om igen.

Mahmouds røde Mitsubishi har retning mod forældrene. De befinder sig i Kalundborg hos en af hans søskende, og der er dømt stor familiegenforening i weekenden.

- Jeg har ikke set mine forældre, siden jeg satte dem af på Sjælsmark. Det er halvanden måned siden. Det længste, jeg har prøvet at være væk fra dem, er otte dage, siger Mahmoud.

Mine forældre har motiveret mig og mine søskende til at tage en uddannelse, så vi kan betale Danmark tilbage. Jeg har fået en standby-plads på medicinstudiet, og jeg arbejder fuld tid i Aldi. Er belønningen så, at jeg skal sige farvel til mine forældre?

- Mahmoud Almohamad, syrisk flygtning i Danmark.

Uendeligt antal genoptagelser

En kat siges at have ni liv, men som afvist asylansøger i Danmark får man endnu flere chancer. I teorien kan man søge om genoptagelse af sin sag et uendeligt antal gange.

En genoptagelse kræver dog mere, end at man bare er utilfreds eller uenig i nævnets afgørelse - det kræver, at der forelægger “nye væsentlige oplysninger”.

Flygtningenævnets sekretariatschef Stig Torp Henriksen giver et par eksempler:

- De generelle forhold i hjemlandet kan ændre sig så meget, at nævnet er nødt til at lave en ny vurdering. Det er for eksempel det, som er sket i nogle sager vedrørende Afghanistan, efter at Taliban er kommet til magten.

- Det kan også være, at en afvist syrer er blevet bekendt med, at den syriske efterretningstjeneste har ledt efter dem derhjemme. Hvis det kan sandsynliggøres, kan det ændre Flygtningenævnets afgørelse, siger han.

I efteråret tog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stilling til, om en række syriske flygtninge i Rusland kunne tvangsudsendes til Syrien, og de vurderede, at “tvangsudsendelse af flygtninge til Syrien på nuværende tidspunkt og i det mindste i den nærmeste fremtid, ikke muligt på grund af den ustabile sikkerhedssituation der.”

Det førte til en drøftelse i Flygtningenævnets koordinationsudvalg men ingen ændret praksis. Alligevel gav dommen ifølge Flygtningenævnets eget notat “anledning til at fremhæve og gentage vigtigheden af det forsigtighedsprincip, der anvendes ved behandlingen af sager med personer fra Syrien.”

Sekretariatschef Stig Torp Henriksen uddyber overfor Avisen Danmark:

- Man kan søge om genoptagelse af sin asylsag, hvis man ikke mener, at nævnet i tilstrækkelig grad har iagttaget forsigtighedsprincippet i den oprindelige afgørelse.

Men er her så tale om “væsentlige nyoplysninger”?

- Der er ingen hovedregler uden undtagelser og nævnet vil altid konkret vurdere, om sagen skal genoptages, svarer Stig Torp Henriksen.

Han understreger, at sagerne om syriske flygtninge fra Damaskus-området, som alle beror på en individuel vurdering, er særligt komplekse. Der er ofte tale om flere asylmotiver og derudover skal udlændingens privat- og familieliv i Danmark også vurderes. Derfor er Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet heller ikke altid enige.

I mere end fire ud af 10 af de sager, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget en syrers opholdstilladelse, har Flygtningestyrelsen omgjort sagen.

For Jytte Lindgård, som er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, vækker omgørelsesprocenten bekymring:

- Jeg savner en klar linje fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, siger hun.

- Efter Amnestys store rapport i efteråret burde langt flere syrere i Danmark have fået forlænget deres midlertidige opholdstilladelse. Jeg er dybt chokeret over, at den rapport ikke gav anledning til ændring, men det at så mange sager bliver omgjort viser jo, at Damaskus ikke er et sikkert sted at sende folk hen endnu.

Kort fortalt: Myndighedernes asylpraksis med syrerne

  • Flygtningenævnet vurderede i februar 2019, at forholdene var ændrede i dele af Syrien. Om det ændrede nogle syreres asylgrundlag i Danmark var i første omgang op til Udlændingestyrelsen at vurdere.
  • I juni 2020 fremskyndede integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) processen med at få behandlet sagerne. I alt drejer det sig om cirka 1250 syriske opholdstilladelser.
  • Både UNHCR, EU's asylkontor, EASO, Amnesty International og Human Rights Watch har i 2021 udgivet nye rapporter om, hvad der sker med flygtningene, som vender hjem til Syrien. Alle rapporterne når frem til den samme konklusion: Ingen syriske flygtninge kan vide sig sikre på, om de vil blive forfulgt af regimet eller ej.
  • Den 1. december 2021 er har Udlændingestyrelsen inddraget opholdstilladelsen i 264 sager. Af dem har Flygtningenævnet stadfæstet beslutningen i 106 tilfælde. 
  • Hjemrejsestyrelsen oplyser til Jyllands-Posten i november, at syv personer er rejst hjem til Syrien.

Vente, vente, vente i Ringsted

Hjemme hos Asmaa og Omar al-Natour håber man på endnu en omgørelse, efter Flygtningenævnet har genåbnet sagen.

Jeg besøger dem i deres lejlighed i Ringsted, transitstationen før de mandag drager til et asylcenter i Holstebro. Orientalske tæpper dækker hele stuegulvet, og fjernsynet er tunet ind på en kanal, der spiller afslappende arabisk musik, mens der kører billeder af brændende pejse og varm kakao og skumfiduser. Men stemningen er ikke spor hyggelig. 54-årige Omar sidder ved spisebordet med høretelefoner på og stirrer ned på sin telefon, opslugt af TikTok-videoer, Asmaa tjekker sin e-boks for nyheder for firsindstyvende gang. I sofaen sidder to kvindelige Venligboere med runde briller, bluser der går ned over lårene og nedadvente mundvige. Det er Karin og Birgitte, og Karin begynder at græde, da jeg spørger, hvordan hun har det.

- Det er så umenneskeligt, hvad Asmaa og Omar udsættes for, siger hun og kigger direkte på Asmaa.

- I har gjort alt, hvad Danmark har bedt jer om, og nu bliver i boomerang-kastet tilbage der, hvor I startede.

Omar og Asmaas navne skal snart fjernes fra postkassen i Ringsted. Fra mandag den 10. januar skal de indkvarteres på et asylcenter i Holstebro. Foto: Emil Jørgensen

De er her for at hjælpe det syriske ægtepar med at finde hoved og hale i asylprocessen. Og alt det praktiske. Hvordan skal sønnerne Wissam og Hani klare sig og blive ved med at passe uddannelse og arbejde i Ringsted? Hvordan skal Asmaa og Omar få råd til at rejse fra asylcenteret i Vestjylland til Midtsjælland for at besøge drengene? Hvor lang tid skal de være i limbo?

160 dage tager det gennemsnitligt fra genåbning til høring i Flygtningenævnet, har Birgitte og Karin fået af vide. De håber, at det kommer til at gå hurtigere.

- Det hele er begyndt at føles som noget, jeg drømmer, siger Asmaa.

- Flygtningenævnet, udrejsecenter, asylcenter, Flygtningenævnet, vente, vente, vente, det brænder mig op. Vi sover ikke, vi spiser ikke, vi tjekker bare e-boks, siger hun.

Omar kigger kun op fra skærmen, hvis han bliver adresseret direkte. Så smiler han i to sekunder og nikker, og så er han væk igen.

Asmaa taler videre. Pointerne kommer vilkårligt, men vreden og afmagten er ikke til at tage fejl af.

- Jeg havde en drøm i Danmark. Ikke mere. Mette Frederiksen siger, vi skal gøre rent hos gamle mennesker. Jeg gik på universitetet i Syrien. Jeg har taget en VUC i Danmark. Men ok, vi vil gerne arbejde. Men nu siger Udlændingestyrelsen, at vi ikke må arbejde.

Hvorfor rejser I så ikke?

Hun kigger skrapt på mig, som når statsminister Mette Frederiksen bliver stillet et spørgsmål på pressemøderne, som hun ikke bryder sig om.

- Fordi mine sønner er her. Og fordi mine sønner har en fremtid her.

Asmaa og Omar. Foto: Emil Jørgensen

Genforening i Kalundborg

Når Flygtningenævnet vælger at genoptage en sag, så er den pågældende udlænding fortsat under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Så selvom Asmaa og Omars lejlighed og liv i Ringsted kun er få måneder væk, så står de uden offentlig støtte, med mindre de flytter på et asylcenter.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark forklarer Udlændingestyrelsen reglerne: "En udlænding, der har fået genoptaget sin sag, kan – men er ikke forpligtet til at – bo på et asylcenter. Hvis udlændingen vælger ikke at lade sig indkvartere i asylcentersystemet, skal udlændingemyndighederne have kontaktoplysninger m.v. på den pågældende for at kunne behandle sagen og altså vide, hvor han eller hun opholder sig. Udlændingen kan kun få kontante ydelser, adgang til undervisning og aktivering eller sundhedsbehandling, såfremt den pågældende er indkvarteret på asylcenter."

Af den grund ser familien Almohamad heller ingen anden udvej, end at forældrene må på asylcenter. Selvom de er syv voksne børn i Danmark, har Dansk Flygtningehjælp rådet dem til, at det er den bedste løsning - især hvis forældrene bliver syge.

Og så er vi tilbage i bilen hos Mahmoud, der er på vej til Kalundborg for at se sine forældre for første gang i halvanden måned.

I et gråt og kasseformet betonboligkompleks ringer han på døren hos sin søster, og før jeg når at knipse med kameraet, har moren med diskusprolaps kastet armene om hans hals. Kys og tårer. Faren står i baggrunden og smiler. Ingen af forældrene taler dansk, men med håndtegn og kropsgestikuleringer bliver jeg ført ind i en stue med en brændende hvid lysekrone og pangfarvede sofamøbler, som står langs væggen. Kaffe med kardemomme serveres i små kopper, mens den 20-årige Mahmoud sidder som en lille dreng mellem sine forældre og bliver kærtegnet.

Genforeningens glæde var stor, da familien Almohamad atter var samlet. Mahmoud så sin mor og far for første gang siden den 27. november, hvor han havde kørt dem til Udrejsecenter Sjælsmark. Nu skal forældrene bo på et asylcenter i Ranum i Nordjylland i stedet for. Foto: Emil Jørgensen

De er lykkelige for, at tiden på Udrejsecenter Sjælsmark er forbi. Men de sover stadig dårligt om natten, fortæller de.

- Et processuelt ophold? Hvad betyder det? spørger faren med sin søn som tolk.

Han går ud af stuen og kommer tilbage med en pakke cigaretter, en lighter og et askebæger. Han er en høj mand med en rank statur, men han er ved at bukke under for angsten, siger han. Tanker og snak om Syrien gør ham smøgtrængende.

- Vi flygtede fra døden igennem døden, siger han, mens moren sidder og hviler sit hoved mod sin hånd.

Ingen i familien tror på, at Damaskus er sikkert til hjemrejse for forældre. Men selv hvis det er, findes der er et forhold, som paragrafferne ikke tager højde for, siger Mahmoud:

- Hvis Syrien ikke er sikkert for os børn, fordi vi risikerer at blive kaldt i værnepligt, betyder det så, at vi aldrig kan se vores forældre, hvis de sendes tilbage?

Derfor fortsætter familien kampen for at sikre forældrene asyl i Danmark. Får de afslag igen, søger de om genoptagelse. Igen.

Mahmoud sidder i midten. Til venstre sidder hans mor, Dalal Hussein, og til højre sidder faren, Suhil Ahmad. Foto: Emil Jørgensen
Morten Messerschmidt, nuværende næstformand i DF, Dansk Folkeparti, stiller op til formandsposten sammen med Peter Kofod, nuværende europaparlamentsmedlem. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Formandsbarometeret i DF står på Messer-cyklon

Der er fire kandidater til formandsposten i Dansk Folkeparti - to ukendte, en relativt kendt og en af dansk politiks superstjerner. Men er der egentlig nogen tvivl om hvem, der står tilbage, når formandsvalget er overstået i et messecenter i Herning den 23. januar?

Ikke hvis man spørger Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist, der sætter procentchancer på hver enkelt af de fire kandidater i dette formandsbarometer. Men en næsten sikkerhed for at blive Dansk Folkepartis kun tredje formand er langt fra en næsten sikkerhed for at blive formand for et parti, der er til at styre.

Formandsfeltet i Dansk Folkeparti er færdigdannet, og Morten Messerschmidt er allerede så langt ude af startboksen, at de tre andre kandidater er efterladt langt bag ham. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist giver sit bud på, hvor stor en chance hver enkelt kandidat har for at blive formand.

Politik: Aldrig har et formandsopgør i et parti været så defineret af, hvordan en afgående formand agerer, som i første fase af Dansk Folkepartis kun tredje formandsskifte.

Kristian Thulesen Dahl er nok dead man walking, men indtil videre har trykket i den grad været på walking og slet ikke på dead. Også her er det lykkedes for Thulesen at trodse al normal politisk logik - manden der kunne tabe tre valg i træk uden at miste magten og såmænd også sagtens kunne have overlevet det fjerde, kommunalvalget, hvis han ville.

Thulesen mistede dog sin bordryddende trumf, da Inger Støjberg blev sendt i fængsel af rigsretten, men selv i de sidste døgn op til deadline for at melde sig som formandskandidat, lykkedes det Thulesen at skabe frygt for, at han havde et nyt chanceskabende kort i lommen.

Et rygte var blevet plantet (alle regner med, det kom fra Thulesen): Der ville i sidste øjeblik komme en ny prominent kandidat på banen.

F.eks. var der blevet lagt et vist pres på partiets finansordfører Rene Christensen. En enormt vellidt og respekteret mand i alle partiets kredse og den eneste, som ville kunne skabe tvivl og nervøsitet i Messerschmidt-lejren. Christensen ville næppe have kunnet få flere stemmer end Messerschmidt i en første afstemningsrunde, men Dansk Folkeparti har den valgprocedure, at hvis ikke en kandidat får mindst 50 procent af stemmerne i første omgang, bliver der en ny afstemning mellem de to mest populære kandidater. Og så ville Christensen pludselig være blevet en reel trussel i anden og sidste runde, hvor reststemmerne ville vælte i hans retning, fordi de ville komme fra regulære Messerschmidt-modstandere.

Men Rene Christensen kunne ikke mærke nogen formandsdrøm i maven og stillede sig fredag i stedet bag Messerschmidt. Og bragte dermed den nu ikke længere svindeldømte formandskandidat i en position, hvor det er rent spil for galleriet, når han ikke endnu vil sige: Den er hjemme!

Kandidatfeltet består af fire - Messerschmidt og de andre. Læs her Avisen Danmarks formandsbarometer med procentvurdering af de fires chancer. Der skal i vurderingen tages forbehold for det, som i moderne politisk terminologi bliver kaldt "tagstenen i hovedet", og som forfatteren Tom Kristensen ville kalde "skibskatastrofer og pludselig død".

Præmissen er, at det handler om chancer i procent for at blive formand - ikke om hvordan fordelingen af stemmerne bliver:

Sådan kommer valget til at foregå

  1. Midnat mellem fredag og lørdag var sidste chance for at melde sig som kandidat.
  2. I den kommende uge skal Dansk Folkepartis hovedbestyrelse holde et virtuelt møde, hvor det skal besluttes, hvordan den kommende valgkamp skal foregå.
  3. Især kandidaterne Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen har argumenteret for debatter mellem kandidaterne, og der har været talt om en turne rundt i Danmark. Morten Messerschmidt afviser dog kategorisk, at han vil deltage.  Hvis et flertal i hovedbestyrelsen vil have debatter rundt omkring i Danmark eller virtuelt, kan det blive svært at holde fast i den afvisning, men lige nu ser det ikke ud til at bære den vej.
  4. Afstemningen kommer til at foregå blandt partiets delegerede i Herning 23. januar. Det ventes, at cirka 900 kommer til at deltage fordelt i to sale.
  5. Nuværende formand Kristian Thulesen Dahl skal holde en indledende tale. Derefter får de fire kandidater formentlig syv-otte minutter hver til at præsentere sig. Hvordan rækkefølgen afgøres, besluttes af partiets hovedbestyrelse på mødet i den kommende uge.
  6. Hvis en kandidat modtager mere end 50 procent af stemmer i første afstemning, er valget overstået.
  7. Hvis ikke bliver der en anden afstemningsrunde, hvor man kun kan stemme på de to kandidater, der fik flest stemmer i første afstemning.


Kristian Thulesen Dahl er nok dead man walking, men indtil videre har trykket i den grad været på walking og slet ikke på dead.

0 procent: Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen, formandskandidat i DF. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Erik Høgh-Sørensen er nyvalgt medlem af byrådet i Hjørring - han røg ud af det nordjyske regionsråd. Han røg også ud af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse på det seneste årsmøde. Inden havde havde han sammen med Martin Henriksen udgjort en hårdtslående og grænsesøgende duo, som levede af, at Kristian Thulesen Dahl havde brug for dem i sit flertal i hovedbestyrelsen. Men da hovedbestyrelsesvalget var overstået, gik det op for Erik Høgh-Sørensen, at hans makker havde spillet på to heste. At Henriksen udadtil havde opretholdt billedet af den fasttømrede og missilafskydende duo, men bag linjerne havde accepteret, at Thulesen Dahl skiftede Høgh-Sørensen ud med den noget mere afdæmpede type Merete Dea Larsen.

Det er forklaringen på, at både Høgh-Sørensen og Henriksen stiller op og dermed splitter stemmerne blandt de delegerede, der kun har foragt til overs for mainstream-politik og hælder mere yderligtgående fraktioner og småpartier ud på højrefløjen.

Høghs primære platform er angreb på Messerschmidt - især for at have stemt mod forbud mod omskæring.

Erik Høgh-Sørensen vil stadig blot være byrådsmedlem for DF efter formandsvalget - hvis han altså bliver i partiet med Messerschmidt som formand.

0,5 procent: Merete Dea Larsen

Merete Dea Larsen, formandskandidat i DF. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Merete Dea Larsen er byrådsmedlem i Roskilde og tidligere medlem af Folketinget i en enkelt periode. Det sidste lykkedes hun med at gennemføre uden at efterlade sig noget blivende aftryk.

Hendes primære platform i valget er at profilere sig på ikke at have været del af nogle fløjkampe. Der glemmer hun så at gøre opmærksom på, at hun lod sig bruge af Kristian Thulesen Dahl i det beskidte spil (fra alle sider) op det til dramatiske årsmøde i september, hvor formanden kæmpede for ikke at få minimeret sit flertal i hovedbestyrelsen. Det var således Merete Dea Larsen, der blev brugt til at få den tidligere europaparlamentariker Anders Vistisen fra Team Messerschmidt lempet ud.

Merete Dea Larsen vil stadig blot være byråds- og hovedbestyrelsesmedlem efter formandsvalget.

1,5 procent: Martin Henriksen

Martin Henriksen, formandskandidat i DF. Arkivfoto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Martin Henriksen er byrådsmedlem i Stevns, hovedbestyrelsesmedlem og tidligere højt profileret medlem af Folketinget som udlændingeordfører for DF og medlem af gruppeledelsen.

Engang loyal støtte til Kristian Thulesen Dahl, men har til gengæld gjort sig mere end almindeligt umage med at lægge sig ud med Pia Kjærsgaard, efter han røg ud af Folketinget i 2019. Han kom ind i varmen på Christiansborg igen i en konsulentstilling, men efter at have kritiseret partiets - og ikke mindste ordfører Pia Kjærsgaards - udlændingepolitiske linje (for at være for slap) én gang for meget, blev han fyret af Thulesen i et forsøg på at tilfredsstille Kjærsgaard.

Så gik Martin Henriksen til modangreb på Thulesen i Ekstra Bladet og ville med stor sandsynlighed være blevet ekskluderet på grund af illoyalitet, hvis ikke Thulesen havde meldt sin afgang efter kommunalvalgsnederlaget. Et af de helt store mysterier i Dansk Folkeparti (også for spillerne selv) er, hvad det reelle forhold mellem Thulesen og Henriksen egentlig er. På trods af alt vil ingen for alvor blive overrasket, hvis Thulesen pludselig begynder at bakke Henriksens kandidatur op. Det er årsagen til, at Henriksen kan tilskrives 1,5 procents chance for at blive formand den 23. januar, men alligevel må man sige at:

Martin Henriksen vil stadig blot være byråds- og hovedbestyrelsesmedlem efter formandsvalget - hvis han altså stadig vil være medlem af partiet med Messerschmidt som formand. Ingen bliver overrasket, hvis Henriksen igen vil gå målrettet efter at blive ekskluderet.

98 procent: Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt, formandskandidat i DF. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Det interessante er ikke, om Morten Messerschmidt bliver formand for Dansk Folkeparti. Det interessante er, hvad det er for et parti, vi kan forvente, DF bliver med Messerschmidt som formand.

Lige nu, i formandskampen, er signalerne, at det bliver et parti, som en eventuel borgerlig statsminister eller oppositionsleder kan regne med som en reel del af blå blok. Det bliver et parti, der vil forsøge at skifte position fra at have, hvad mange i partiet opfatter som et for stærkt et fokus på samfundets bund, til at blive et parti for borgere, der vil skabe deres egne tilværelser som f.eks. faglærte arbejdere/håndværksmestre eller forretningsdrivende. Et parti der gerne vil gøre sig lækker for små og mellemstore virksomheder.

Det vil begrænse den socialdemokratiske regerings manøvremuligheder - det såkaldte FOA-flertal vil forsvinde (SF, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet). Til gengæld kan det også meget let komme til at betyde endnu mere kannibalisering i blå blok, hvor partierne bare ligger og stjæler stemmer fra hinanden, mens ingen rigtigt forsøger at hente stemmer fra rød blok.

Det er ikke noget, man vil bekymre sig om i Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt som formand. I hvert fald ikke lige med det samme. Det handler kun om at stoppe ræset mod bunden af meningsmålingerne og få skabt i det mindste bare en smule stabilitet med opadgående tendens. Drømmen om at leve op til partinavnet og igen blive et reelt folkeparti er en langsigtet drøm.

Ikke mindst fordi den folketingsgruppe, Morten Messerschmidt bliver leder af, potentielt kan blive decideret umuligt at arbejde med. Pia Kjærsgaard vil få en central position i at holde styr på tropperne. Rene Christensen vil med stor sandsynlighed også spille en rolle her. Messerschmidt-støtten Alex Ahrendtsen, der har annonceret, at han ikke stiller op til næste valg, vil blive udsat for moderat fysisk pres for at omgøre sin beslutning, mens andre - Martin Henriksen-støtten Bent Bøgsted f.eks. - kan forvente at opleve det samme med modsat fortegn. Og så er der en reel risiko for, at Kristian Thulesen Dahl kan blive leder af en modstandsbevægelse - på trods af alle hans forsikringer om det modsatte.

98 procent chance for at blive formand, betyder bestemt ikke 98 procents chance for at blive formand for et regerbart parti. Store dele af gruppen kan dog forvente at blive dynget til i arbejde, så de får så lidt tid som muligt til at lave ulykker.

Og så har vi ikke engang været inde på, at Messerschmidt nok fik annulleret sin dom for svindel og dokumentfalsk i byretten på grund af en inhabil dommer, men kan se frem til en ny tur i byretten og derefter formentlig også en tur i landsretten.

Eller om det for tiden ret gode forhold til Peter Kofod, som Messerschmidt kører parløb med i formandsvalget, kommer til at holde i længden.

Eller om Pia Kjærsgaard bliver i sin mentorrolle for Messerschmidt, hvis Støjberg på et tidspunkt melder sig ind og kommer til at udvikle ledelsesambitioner igen.

Morten Messerschmidt vil være Dansk Folkepartis tredje formand efter formandsvalget - den første, der ikke var med til at stifte partiet. Medmindre: "Tagsten, skibskatastrofer og pludselig død".

Frederik Iuels familie tænder ikke længere op i brændeovnen. I stedet afspiller de en video med brændende træ på Youtube og skruer op for lyden, så de stadig kan høre knitren. Privatfoto

Frederik skrotter sin brændeovn, efter måling viste stor forurening i stuen: Frygteligt, at vi har udsat os selv for det

Frederik Iuel og Jacob Rold Christensens familier fik sig noget af en overraskelse, da blev klar over, hvor mange skadelige partikler, deres brændeovne sendte ud i stuen.
Derfor har Frederik Iuels familie nu besluttet at skrotte deres brændeovn, mens Jacob Rold Christensens familie har skruet kraftigt ned for brugen af bændeovnen.
Målingerne er et resultat af en screening, hvor Rådet for Grøn Omstilling har målt, hvor meget indholdet af partikler i luften steg, når brændeovnen var i brug i fem forskellige husstande.
Danmarks Tekniske Universitet har lavet en lignende undersøgelse, og begge undersøgelser tyder på, at selv nyere brændeovne kan forurene deres ejermænds hjem markant.
Undersøgelserne er årsagen til, at Torben Sigsgaard, professor på Aarhus Universitet, lørdag i Avisen Danmark opfordrede til, at der skrues op for forskning i emnet, så folk kan træffe deres beslutning om at bruge brændeovne på et oplyst grundlag.

Frederik Iuel og Jacob Rold Christensens familier fik begge målt et højt antal af skadelige partikler fra brændeovne i deres stuer på trods af, at de har nyere brændeovne. Nu skrotter den ene familie brændeovnen, mens den anden skruer markant ned for brugen af den.

Brændeovne: 53-årige Frederik Iuel og hans familie troede, alt var i orden, da de i 2008 fik installeret en ny brændeovn i deres hjem i Vanløse. Ovnen var en mærkevare, de fik en autoriseret person til at sætte den op, og de har haft skorstensfejer på i alle årene. Alligevel har familien netop fået at vide, at der udledes et enormt højt antal ultrafine partikler, når de bruger brændeovnen. Partikler, som kan øge risikoen for blandt andet kræft, hjertekarsygdomme og lungesygdomme.

- Vi har ikke kunnet se eller lugte det, men niveauet er så mega højt,  højere end på H. C. Andersens Boulevard i myldretiden, fik vi at vide. Det er skræmmende og frygteligt, at vi har udsat os selv for det, siger Frederik Iuel, der udover sin kone har to hjemmeboende børn og en hund i husstanden.

Også 35-årige Jacob Rold Christensen og hans familie, der har en brændeovn fra 2013 i stuen i Brønshøj fik sig lidt af et chok, da familien fik et lignende svar fra Rådet for Grøn Omstilling om, at der dannes massiv partikelforurening i deres hjem, når de bruger deres brændeovn.

Nye brændeovne kan også forurene stuen

Målingerne i de to familiers hjem er en del af en mindre undersøgelse i fem husstande fra interesseorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. En lignende undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og en tidligere undersøgelse af 20 husstande fra Rådet for Grøn Omstilling viser også, at brugen af brændeovne kan forurene hjemmet med skadelige partikler – også selvom brændeovnen er af nyere dato. I undersøgelsen fra DTU var det i hjem med brændeovne fra 2018 og 2020, der blev målt den højeste partikelforurening.

Vi havde allerede overvejet at flytte brændeovnen ned i kælderen for at få mere plads, men efter målingen giver vi den dødsstødet.

Frederik Iuel, familiefar og brændeovnsejer

Jacob Rold Christensen er især overrasket over det store antal partikler i hjem som hans med nyere brændeovne. I hans stue var der helt op til 130.000 ultrafine partikler per kubikcentimeter, mens brændeovnen var i brug. I typisk ren indeluft er der til sammenligning 2000 til 4000 ultrafine partikler.

- Da vi flyttede ind stod der et gammelt monster af en brændeovn, hvor man kunne se flammerne ud gennem siderne. Derfor købte vi vores svanemærkede brændeovn fra 2013. Vi tænkte, at nu gjorde vi noget godt for selv. Nu ville vi helst helt undlade at have den, hvis vi kunne, siger han.

Jacob kan ikke undvære brændeovnen endnu

Men familien, der udover Jacob Rold Christensen består af hans forlovede og deres søn på halvandet år, bor i et gammelt bindingsværkshus, som er underopvarmet. Over de næste tre år har familien dog planer om at få gennemisoleret huset, så brændeovnen kan udfases. I mellemtiden har familien lavet en aftale om at begrænse deres brug af brændeovnen.

- Før brugte vi den også, fordi det bare var hyggeligt at smide brænde ind. Nu har vi lavet en regel om, at hvis temperaturen er under 0 grader, må vi bruge den. Men vi lufter ud flere gange, imens vi bruger den og bagefter. Vi har nok reduceret vores brug med 80 procent, siger han.

Familiens kraftige reduktion af brugen af brændeovnen falder uheldigt sammen med højere energipriser. Men det ændrer ikke familiens beslutning.

- Det vil da komme til at koste os, men hellere et godt helbred og en tom pung end omvendt, siger Jacob Rold Christensen.

- Vi giver den dødsstødet

I Frederik Iuels hjem kan de problemfrit opvarme huset uden brændeovnen. Derfor er han ikke i tvivl om, hvad der nu skal ske med familiens brændeovn, efter målingen viste op til 230.000 partikler per kubikcentimeter, altså cirka 50 til 100 gange højere end antallet i ren indeluft.

- Vi sløjfer den. Vi havde allerede overvejet at flytte den ned i kælderen for at få mere plads, men efter målingen giver vi den dødsstødet, siger han.

Den 53-årige familiefar er ærgerlig over, at familien først nu er blevet klar over, hvor meget de forurener indeluften ved at bruge deres brændeovn.

- Det undrer mig, at skorstensfejeren ikke har sagt noget. Det er tilfældigt, at vi opdager det, fordi jeg melder mig til undersøgelsen. Det burde være en del af lovgivningen, at det blev testet. Jeg synes også, der skal laves flere undersøgelser. Jeg har selv en kræftsdiagnose, som jeg fik i 2014. Nu kan jeg ikke undgå at tænke lidt over, om der kan være en sammenhæng der, siger han.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger, at det er op til folk selv, om de vil bruge deres brændeovne, efter de har hørt om undersøgelserne. Brændeovne er en af flere helbredsrisici, og der vil være nogle, som ikke kan undvære dem. Men interesseorganisationen mener ligesom professor på Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard, at der skal laves langt flere undersøgelser, så danskerne kan træffe beslutningen om at bruge brændeovn eller ej på et oplyst grundlag.

The Minds of 99 fik albumtitlen til gruppens fjerde album foræret af Niels Brandts otteårige søn, da bandet og alle deres familier var på ferie i Thailand. Foto: Simon Birk

Seks stjerner til The Minds of 99: Sikke et album. Sikke en sang. Sikke en følelse.

Avisen Danmarks musikanmelder Simon Staun starter 2022 på den helt høje klinge: Han kvitterer nemlig med de sjældne seks stjerner, og det gør han til bandet Minds of 99 og deres nye album "Infinity Action".

- Der er ingen skarpslebne, unge knive eller hurtige hænder. Men derimod filosofiske betragtninger i metermål og ætsende fortællinger som ”Brev fra en forræder”, hvor Niels Brandt åbenbarer, at han er født til at synge forræder. Få matcher hans indignation og evne til at farve et enkelt ord, så det penetrerer ethvert panser. Få danske bands formår at smelte poppens og den elektroniske musiks verdener så stilfuldt sammen, skriver Simon Staun blandt andet.

The Minds of 99 overgår gruppens forrige albumudspil ”Solkongen” med alsidige ”Infinity Action”, hvor kvintetten spænder fra poetisk børnesang til episke stadionballader. Fraværet af en rød tråd har været den røde tråd på et helstøbt album, der vokser og vokser.

Anmeldelse: The Minds of 99 har dryppet seks singler ud over de seneste to år. De forenes nu med yderlige otte sange på gruppens fjerde album, ”Infinity Action”, der cementerer, hvorfor det gav mening, at de fem medlemmer formåede at fylde Parken med 53.000 publikummere i september.

”Det første forår sprang ud af beton til en helt ny horisont. Nu kan jeg se dig”. Så smukt og arketypisk The Minds of 99-ish indledes ”Infinity Action” på nummeret ”Vi vokser”.

En åbningssang, hvis titel sagtens kan bruges som metafor på gruppen, der endnu engang har klatret et trin op på den musikalske evolutionsstige.

Det er især en håndfuld pompøse og prægtige popsange, der er med til at løfte ”Infinity Action” helt derud, hvor selv en solkonge må give fortabt.

Jeg kan ikke mindes at have hørt et dansk album fra dette årtusinde med samme mængde perfekt komponerede, spillede og producerede sange på ét og samme album

Fra anmeldelsen

”Vi vokser”, ”Under din sne”, ”Som fluer”, ”Det vi venter på”, ”En stemme” og ikke mindst ”Sikke en sang” har alle samme tårnhøje niveau som ”Alle skuffer over tid”, der var forrige albums mesterværk.

Jeg kan ikke mindes at have hørt et dansk album fra dette årtusinde med samme mængde perfekt komponerede, spillede og producerede sange på ét og samme album.

Det tilmed på en udgivelse, hvor en række uortodokse, kuriøse indslag er med til at holde lytteren på tæerne, fordi man det ene øjeblik svæver på en synthesizer-sky båret af pulserende trommer, mens man det næste er alene i selskab med Niels Brandts hypnotiske stemme på en drømmende, elektronisk skovbund og Michael Strunges sublime digt ”Krystalkuglen”.

Coldplay’sk flair

Ligeledes er ”Folketing/Marketing” med et minut og seks sekunders spilletid et velvalgt indspark, hvor Niels Brandt med al tydelighed sender en hilsen til Kim Larsen. Det gør hele bandet efterfølgende på ”Big City, Bright Lights”, som vækker minder om Larsens amerikanske popeventyr på ”Jungle Dreams”. En skabet og klovnet sang, der spreder smil og viser, at drengerøvene stadig trives.

Der er fuld knald på coveret til "Infinity Action" med en søstjerne på en skriggrøn baggrund. Coverfoto

Præcis som Gasolin’ gjorde det på flere udspil, veksler The Minds of 99 mellem danske og engelske tekster. Modsat tidligere udspil, hvor de engelske gloser blot udgjorde et omkvæd eller blev benyttet som et kækt krydderi, er ”1,2,3,4” og ”Nothing But Love” full blown engelsk.

Sidstnævnte sang vækker minder om britiske Madness, som leger med både reggaerytmer, blæsere og en næsten kabaretagtig musikalsk tilgang. Trommeslager Louis Clausen er fænomenal som trækæsel, mens Anders Folke Larsens legende guitarriff fuldbyrder indtrykket af et band, som tør gå nye veje og måske endda åbne døren op til et internationalt publikum.

Det er ikke sikkert, at medlemmerne opfatter det som en kompliment, men på flere af sangene udvises der en Coldplay’sk flair for at bygge en melodi optimalt op og dosere virkemidlerne. Især sangene med klaverintro sender mig fuldstændig til tælling, og ”Som fluer” med sin dramatiske fortælling om en narkomans endeligt er umulig ikke at blive afhængig af.

Ætsende fortællinger

Jeg bilder mig selv ind, at der til trods for den 15 år gamle børnesang, ”Emil”, der har fået en gedigen overhaling, er tale om et modnet og modigt band.

Der er ingen skarpslebne, unge knive eller hurtige hænder. Men derimod filosofiske betragtninger i metermål og ætsende fortællinger som ”Brev fra en forræder”, hvor Niels Brandt åbenbarer, at han er født til at synge forræder. Få matcher hans indignation og evne til at farve et enkelt ord, så det penetrerer ethvert panser. Få danske bands formår at smelte poppens og den elektroniske musiks verdener så stilfuldt sammen.

Niels Brandt har også et talent for at skrive ligefremme, fængende tekster, der ender med at stå som potent poesi. På ”Under din sne”, som blev udgivet som single i efteråret 2021, ser ordene ikke just imponerende ud på skrift.

Det kunne med lidt god vilje være teksten til en melodigrandprix-sang fra 1980’erne med Kirsten og Søren: ”Der er nogen, der går og siger, du har en hemmelighed. Men hvad ved de da om det? Nogen, der går og siger, det' kærlighed. Men hvad ved de da om det?”

Men lyt til sangen og mærk magien på egen krop. Det er en af den slags sange, man synger med på efter 30 sekunder og har svært ved at give slip på. Hvilket må siges at være en kvalitet for de fleste sangskrivere og sange.

Jeg ved ikke, hvad The Minds of 99’s hemmelighed er, men nogen har hvisket mig i øret, at det handler om at være åben, turde gribe sangen og altid fuldbyrde en sang på dens egne præmisser. Det er tilfældet på samtlige 14 numre på ”Infinity Action”, hvor der måske skydes i øst og vest, men alligevel rammes bulls eye.

Blandt de mange sublime sange stråler ”Sikke en sang” som en supernova. Lige fra den emotionelt overrumplende indledning til det gribende kor og det forpustende klimaks er alt af højeste karat. Jeg ville ikke ændre en akkord eller et eneste ord i sangen.

Mens ”Alle skuffer over tid” havde et negativt, selvudslettende skær, emmer ”Sikke en sang” om eventyrlyst, om kærlighed, om at turde og om at blive udødeliggjort. Aldrig er jeg blevet så lidt skuffet. Sangen rummer på sin egen finurlige facon både evigheden og nuet, som har givet albummets dets navn.

Sikke en følelse. Sikke en sang. Sikke et album.


The Minds of 99 - "Infinity Action"