Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hver dag bliver flere hundrede tusinde testet for coronavirus. Nu stiller politikere og eksperter spørgsmålstegn ved teststrategien. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Skal massetestningen fortsætte?

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med historien om, at både eksperter og politikere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved massetestningen og dens effekt.

Både hos Dansk Folkeparti, De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige, Enhedslisten og Radikale Venstre mener man, at der er behov for mere viden om teststrategiens virkning.

Til TV 2 siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative:

- Det er et problem, at man ikke får valideret, om det, man foretager sig, og som koster milliarder af kroner, også har den virkning, man tror, det har.

Ifølge professor og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren har testene gjort, at vi i Danmark har et godt billede af, hvordan epidemien opfører sig. Han siger dog også til Berlingske, at det nu er tid til at spørge, om massetestningen er proportional med epidemien. Og han bakkes op af flere andre eksperter.

- Vi kan ikke sige, at vi ikke undgår smittekæder. Men vi bør diskutere, om vi får nok ud af de millioner af test, vi har udført. For de milliarder, vi har brugt, kunne vi have sikret flere hænder på sygehusene og flere intensivpladser. Det handler om proportionalitet, siger Mia Gall Grandahl, formand for Den Lægefaglige Tænketank Atlas, til Berlingske.

Omikron spreder sig blandt ældre

Mens den danske teststrategi diskuteres, har vi stadig dagligt høje smittetal. Et af de steder, smitten med omikron lige nu spreder sig, er blandt den ældre den af befolkningen. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en status over, i hvilket omfang sygehuskapaciteten er udfordret.

- Vi ser en begyndende smittespredning med omikronvarianten i aldersgrupperne over 65 år, og der går nok et par uger, før vi ved, om det betyder, at der kommer flere indlæggelser i de aldersgrupper, siger Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

I begyndelsen spredte omikronvarianten sig primært i yngre aldersgrupper. Men fra uge 51 til 52 mere end fordobledes smittetallene blandt personer over 65.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut har de ældre befolkningsgrupper over de seneste syv dage udgjort cirka 6,9 procent af alle bekræftede smittetilfælde.

Hver fjerde er indlagt for andet end corona

Vi runder af i samme spor som resten af nyhedsoverblikket - med mere coronavirus. En ny rapport fra Statens Serum Institut viser nemlig, at hver fjerde af de indlagte coronapatienter på danske sygehuse i december var indlagt på grund af en anden diagnose end virusset.

Tallene i rapporten er fra 19. december, hvor deltavarianten fortsat var dominerende i Danmark, og derfor kan billedet have ændret sig siden efter omikronvariantens overtag.

Myndighederne har efterhånden længe brugt antallet af indlagte med coronavirus til at vurdere, om restriktioner skulle lempes eller skærpes. Og det gør de nye data vigtige, mener Thea Kølsen Fischer, der er professor i folkesundhed, virusinfektioner og virusepidemier på Københavns Universitet.

- Derfor er det vigtigt, at vi får et renere tal, når vi ser på, hvor mange der er hårdt ramt af coronavirus, siger hun til Ritzau.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Anders Fomsgaard er som leder af Statens Serum Instituts Virus Forskning & Udviklingslaboratorie den første, der ser nye coronavarianter, når der bliver uddelt sekvenser af varianterne i udlandet. Nu advarer han mod at tage for let på coronatruslen, selvom den seneste uge har budt på godt nyt om omikron. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/ritzau Scanpix

Han er den første til at se nye coronavarianter: Nu advarer han mod fremtidens trusler

Det er blot et spørgsmål om tid, før der kommer en ny coronavariant og udkonkurrerer omikron. Og det er ikke utænkeligt, at den næste variant kan blive en endnu større trussel mod vores samfund. Det siger lederen af Statens Serum Instituts viruslaboratorie Anders Fomsgaard, der i et interview med Avisen Danmark slår en mere pessimistisk tone an, efter Statens Serum Institut har meldt om en ”forsigtig optimisme” i kølvandet på gode nyheder om omikron. Anders Fomsgaard tror ikke, at 2022 bliver sidste år, hvor vi kæmper mod corona som pandemi, og han opfordrer til, at vi væbner os kraftigt mod truslen fra nye coronavarianter. I podcasten "Ugens vigtigste" kan du høre hele historien om, hvad vi kan forvente af corona i fremtiden. Her søger vi efter svar på, om den "forsigtige optimisme" holder. Find podcasten i appen Nyhedskiosken eller ved at trykke på "Fuld artikel" herover.

Vi skal fortsat væbne os kraftigt mod truslen fra nye coronavarianter. Det siger lederen af Statens Serum Instituts viruslaboratorie Anders Fomsgaard, der i et interview med Avisen Danmark slår en mere pessimistisk tone an, efter Statens Serum Institut har meldt om en ”forsigtig optimisme” i kølvandet på gode nyheder om omikron.

Vil du have svarene på, hvad vi kan forvente efter vinteren fra corona? Så klik her og hør podcasten Ugens vigtigste

 

Corona: Det er blot et spørgsmål om tid, før der kommer en ny coronavariant og udkonkurrerer omikron. Og det er ikke utænkeligt, at den næste variant kan blive en endnu større trussel mod vores samfund.

De alvorlige toner om fremtiden med coronavirus kommer fra en mand, der regnes som en af Danmarks førende virusforskere. Anders Fomsgaard er overlæge og virusforsker på Statens Serum Institut, og det er ham, der står i spidsen for det laboratorie, der undersøger de farligste vira, som landet bliver ramt af. Heriblandt coronavirus og nye coronavarianter.

- Nu er der kommet en variant fra wuhan, alpha, delta og nu kom omikron. Der er ingen grund til, at det skal stoppe ved det, siger forskeren, der siden coronapandemiens start indgående har studeret, hvordan coronavirus flere gange har muteret til nye smitsomme varianter, der med omikron nu også i høj grad er i stand til at undvige vaccinerne.

Ugen har ellers budt på en række gode nyheder i kampen mod at blive fri af coronapandemien. Omikron er langt mere smitsom, men har til gengæld vist sig at være halvt så alvorlig som Delta-varianten. Og det gav tidligere på ugen anledning til ”forsigtig optimisme” hos Statens Serum Institut.

3 korte om omikron

  1. Omikronvarianten blev identificeret i november, men den er allerede fundet i 38 af de 53 lande, der hører under WHO Europa. Inden for nogle uger vil omikron være den dominerende variant i mange lande og presse sundhedssystemerne yderligere.
  2. Alene omfanget af smittede med omikron vil føre til flere indlæggelser og forstyrrelser i driften af sundhedssystemerne og andre kritiske dele af samfundene.
  3. Mandag var der dog godt nyt fra Statens Serum Institut, der oplyste, at risikoen for indlæggelse er det halve med omikronvariant. Varianten kan dog alligevel presse vores sundhedsvæsen. I en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut forventes der op til 25.000-55.000 smittede om dagen i slutningen af januar. Samtidig forventes op til 150-360 nyindlæggelser om dagen i starten af februar.

Faglig direktør Tyra Grove Krause fortalte i den forbindelse til TV2, at danskerne meget vel kunne se frem til at få deres normale liv tilbage om to måneder, og at det ved næste vintersæson blot vil være de gamle, der vil skulle have en vaccine.

Jeg tror ikke, det er sidste gang, vi ser en ny dominerende variant. Men om det opleves mildere og mere medgørlig, eller om den pludselig får en anden sygdomsprofil, det tør jeg slet ikke spå om.

Anders Fomsgaard, overlæge, Statens Serum Institut.

Det stemte helt overens med en række eksperter, der i Avisen Danmark før nytår forudså, at 2022 ville blive sidste år, hvor vi skulle kæmpe med corona som en pandemi. Efter det ville vi blot anskue den på linje med influenza.

Anders Fomsgaard understreger, at hans forudsigelser er usikre, men at han opfordrer til, at man ikke tager for let på en kommende trussel fra nye coronavarianter. Foto: SSI

Ligesom Anders Fomsgaard regner de med, at vi ser flere coronavarianter, der vil forsøge at undslippe vores immunitet. Men håbet er, at virus udvikler sig i en retning, der gør den mindre alvorligt, og at vi efter vacciner og tidligere smitte vil have opbygget så stærkt et værn mod også nye varianter, at vi får bugt med epidemien.

Kan ikke udelukke farligere varianter

Men det er for tidligt at drage den slags konklusioner, mener Anders Fomsgaard. Han vurderer det ikke som usandsynligt, at den næste coronavariant både kan være mere smitsom, i større grad kan undvige vaccinerne og kan gøre os mere syge.

- Det kan man bestemt ikke udelukke. Det kan være, vi får styr på omikron, men hvad med den næste?

- Coronavirusset har potentialet. Historien har vist os, at der kommer en ny hele tiden.

Vil de næste varianter volde os lige så store problemer som omikron med nedlukninger, restriktioner og behov for flere vaccinationer?

- Det er meget svært at sige. Der er eksempler på virus, som har ændret sygdomsfremkaldende egenskaber. Zika-virusset var ikke et problem i Afrika, men da den kom til Sydamerika gav den alvorlig sygdom. Det er et eksempel på et virus, der kan sprede sig og med tiden give alvorlig sygdom. Det er ikke til at sige, om der sygdomsmæssigt kommer ændringer, siger han.

Anders Fomsgaard understreger, at hans forudsigelser er usikre, men at han opfordrer til, at man ikke tager for let på en kommende trussel fra nye coronavarianter.

- Vi ved stadig ikke ret meget om det her virus, siger han flere gange under interviewet.

Flere eksperter forventer, at 2022 bliver sidste år, hvor vi kæmper med det her som en epidemi, og at det derefter vil blive betragtet mere på linje med influenza. Hvor sandsynligt synes du, det scenarie er?

- Nu skal jeg også passe på med at gå imod egne chefer. Men som faglig virolog vil jeg sige, at det virker usandsynligt, at denne virus med kæmpe potentiale til at ændre smitteresistens og sygdom skulle stoppe, bare fordi nogen får et tredje stik. Det mest sandsynlige er, at der kommer en ny, og efter den en ny.

Men det ser vi også med influenza. Tænker du, at det er mere sandsynligt, at vi også næste år står i en ekstraordinær situation, hvor der er behov for flere restriktioner og vaccinestik på grund af en ny coronavariant?

- Det er ikke til at sige.

Men du er tvivlsom over for, at 2022 bliver sidste år, hvor vi kæmper med det som en pandemi?

- Det virker i hvert fald usandsynligt, hvis man ser på historien. Selvfølgelig opbygges der mere og mere immunitet i befolkningen, som du er inde på, og det kan godt betyde, at den opfattes mildere og mildere.

- Jeg tror ikke, det er sidste gang, vi ser en ny dominerende variant. Men om det opleves mildere og mere medgørlig, eller om den pludselig får en anden sygdomsprofil, det tør jeg slet ikke spå om. Men potentialet er der, siger han.

Varianter vil ramme Danmark

Omikron-varianten skaber lige nu smitterekorder over hele verden. Dermed muterer virus flere gange, og det øger også risikoen for, at der opstår nye kritiske coronavarianter, der enten kan være mere smitsomme eller i endnu højere grad undvige vaccinerne.

- Vi må sige, at vi nok aldrig slipper helt af med coronavirus, før vi slipper af med den i alle fire verdenshjørner. Hvis der opstår en variant i Indien, Sydafrika eller Sydamerika, så har vi den på Rådhuspladsen efter 14 dage, siger han.

Han fastslår dog samtidig, at vi dermed ikke nødvendigvis står over for en uendelig kamp mod nye coronavarianter. Med tiden forventer Anders Fomsgaard, at virus er tvunget til at mutere i en retning, hvor den er mere smitsom, men får problemer med at bryde gennem vores stigende flokimmunutet. Han er bare i tvivl om, hvornår det sker, og hvornår vi dermed kan leve et normalt liv igen.

- Om det sker om et år eller to, eller om det overhovedet sker, er svært at spå om. Det vil jeg nødig hænges op på, siger han.

- Men enten forsvinder den ligesom Sars-1 i 2003, og ellers lærer vi at leve med den på en tålelig måde i et rigt samfund som Danmark. Det er ikke sådan, at det hele bare gentager sig, siger han og fortæller, at rige lande som Danmark kan begrænse omfanget og følgerne af bølgerne med vacciner, gode vaner og rustning af sundhedsvæsnet.

Skal opretholde værn

SSI’s ledelse var tidligere på ugen ude med optimistiske meldinger om, at Omikron faktisk kan hjælpe os gennem epidemien, da den ikke gør os lige så syge som tidligere varianter, men at vi til gengæld opbygger et værn mod andre varianter, der eventuelt senere vil opstå.

Det og udsigten til bedre vejr vil bringe os tilbage til en normal hverdag om nogle måneder. Det mødte kritik fra WHO, der ikke mener, at der er data til at konkludere den udvikling. Anders Fomsgaard forventer ligesom SSI-ledelsen, at det er meget sandsynligt, at vi vender tilbage til noget nær normalen til foråret. Han kalder ligesom SSI-direktør Henrik Ullum sig selv ”forsigtig optimist”, når det gælder foråret.

- Forsigtig optimisme er altid rart. Og vi kan bruge årstidseffekten om få måneder og en stigende flokimmunitet. Men igen – hvad er facts, og hvad er håb og drømme? Når vi er ude i idéfeltet, kan den enes bud være lige så godt som den andens, siger han.

Hvad der venter, når vejret skifter er endnu mere usikkert. Og han advarer mod at tage for let på truslen, når smittebølgen efter forventningen vil aftage til forrået.

- Vi kan sænke skuldrene, men ikke paraderne. Det ville være ufornuftigt ikke at bruge en eventuel pause på at forberede os på det næste. Om det så bliver en ny muteret coronavirus, en influenzavirus eller noget tredje er uvist. Men vi skal være rustede, så vi ikke står med sundhedssystemer, der ikke kan overkomme en ny epidemi. Så må vi ligesom med en forsikring bare håbe, at vi ikke får brug for den, siger Anders Fomsgaard.

Politikere lægger afstand til sognepræst Therese Strand Kudajewskis holdninger. Men hun har lov at give udtryk for dem, mener de. Foto: Vibeke Volder

Præst sidestiller vaccination med nazi-eksperimenter: - Godt nok fæl snak, men det er ikke vores bord, siger kirkepolitikerne

De opsigtsvækkende udfald mod coronavaccine, som sognepræsten i Svenninge og Faldsled på Fyn, Therese Strand Kudajewski, har gjort, står for hendes egen regning, mener kirkeordførere i  Folketinget, som Avisen Danmark har talt med.

Therese Strand Kudajewski har  sammenlignet vaccinationsprogrammet med Nazi-Tysklands medicinske eksperimenter. Hun opfordrer læger til at sige fra, så - som hun udtrykler det: "læge og morder ikke atter bliver to sider af samme sag."

Hun afviser også at se kirkegængeres coronapas. Det skal vises, når antallet af kirkegængere er over 100. Hun har derfor sammen med sit menighedsråd lavet en adgangsbegrænsning på 100 personer.

Hvis disse holdninger og ytringer overhovedet er en sag, skal den klares internt i folkekirken, mener politikerne. Til gengæld erklærer de sig lodret uenige i præstens synspunkter. Det gælder for eksempel Kristendemokraternes Jens Rohde:
- Det er på grund af folk som hende, at vi skal underkaste os restriktioner. Det er de mennesker, der ikke lader sig vaccinere, der belaster sundhedsvæsenet med de mest alvorlige komplikationer, siger han.

Sognepræst Therese Strand Kudajewskis sammenligninger mellem coronavacciner og medicinske naziforsøg på mennesker har vakt opsigt og debat. Kirkeordførere i Folketinget fastholder dog, at det ikke er en politisk sag.

Ytringer: Kirkeordførerne i Folketinget afviser,  at opsigtsvækkende udfald mod coronavaccine, som sognepræsten i Svanninge og Faldsled på Fyn, Therese Strand Kudajewski, har gjort, er en sag, der kalder på politisk handling. Hvis der overhovedet er en sag, skal den klares internt i folkekirken, mener politikerne. Til gengæld tager de afstand fra det, præsten har givet udtryk for.

- Jeg er ganske tryg ved, at folkekirkens instanser selv kan regulere, både om det er foreneligt med ansættelsesforholdet, og om præsteembedet bliver misbrugt i en politisk sag. Men jeg synes også, at hendes retorik er skadelig for hendes egen anseelse, siger Socialdemokratiets kirkeordfører, Julie Skovsby.

Therese Strand Kudajewski står bag opsigtsvækkende ytringer, hvor hun sammenligner vaccinationsprogrammet med Nazi-Tysklands medicinske eksperimenter. Hun opfordrer læger til at sige fra, så "læge og morder ikke atter bliver to sider af samme sag."

Hun afviser også at se kirkegængeres coronapas, fordi hun ikke ønsker at foretage en sortering af folk ved kirkedøren. Det skal vises, når antallet af kirkegængere er over 100. Hun har derfor sammen med sit menighedsråd lavet en adgangsbegrænsning på 100 personer.

- Historieløs præst

Heller ikke Radikale Venstres kirkeordfører, Marianne Jelved, synes om præstens holdninger,  men siger samtidig, at dét er fuldstændig ligegyldigt i den sammenhæng.

- Hun kan udtale sig nøjagtig, som hun vil, hvis det er inden for lovens rammer. Hvis hun overtræder regler indenfor kirkens rammer, er der nogen dér, som kan tage sig af det. Det skal kirkeordførerne ikke blande sig i, siger Marianne Jelved.

Jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke at sige noget rigtigt grimt. Det er på grund af folk som hende, at vi skal underkaste os restriktioner.

Jens Rohde, Kristendemokraterne

Kristendemokraternes Jens Rohde siger, at han "er meget tro mod Luthers to-regimente," og at eventuelle konsekvenser derfor ikke er en sag for staten og politikerne, men for folkekirken selv. Han er imidlertid målløs over det, Therese Strand Kudajewski har givet til kende.

- Jeg skal lægge bånd på mig selv for ikke at sige noget rigtigt grimt. Det er på grund af folk som hende, at vi skal underkaste os restriktioner. Det er de mennesker, der ikke lader sig vaccinere, der belaster sundhedsvæsenet med de mest alvorlige komplikationer.

- Hun er et eksempel på, at man sagtens være historieløs, selv om man er præst. Naziforsøgene dengang havde et helt andet formål; de foregik i KZ-lejre og under et diktatur. Det er altså ikke det, vi har. Lovene i dette land besluttes ikke af Mette Frederiksen, hvis nogen skulle tro det, men af et flertal i det danske Folketing. Man kan ikke seriøst og i nogen historisk sammenhæng lave en sammenligning, som præsten gør, uanset om man er vaccinemodstander, siger Jens Rohde.

- Forhindrer en restriktion med en anden restriktion

De konservatives kirkeordfører, Birgitte Bergman, understreger, at hun absolut ikke deler Therese Strand Kudajewskis holdning.

- Hun har dog sin ret til at udtrykke sig. Jeg bemærker, at Therese Strand udtaler sig som privatperson og ikke som sognepræst. Skulle det andet være tilfældet, er jeg sikker på, at Folkekirkens Præsteforening håndterer dette, lyder reaktionen fra Birgitte Bergman.

SF's kirkeordfører, Jan Bjergskov Larsen, betegner præstens sprogbrug og nazisammenligninger som upassende, men hvis det er en sag, er den af intern kirkelig karakter, mener han.

- Hendes private holdninger får en arbejdsmæssig konsekvens, hvis kirken indretter sig i forhold til restriktionerne, så hun ikke behøver checke coronapas. Men der er isoleret set ikke noget galt i, at hun forhindrer en restriktion ved at indføre en anden restriktion. Der er et råderum for at lave mere vidtgående restriktioner, uagtet hvad motivet ellers er, siger Jan Bjergskov Larsen.

Et tillidshverv

Når alle har en ytringsfrihed og retten til en politisk overbevisning, gælder det selvsagt også for præster, mener Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm. Men sagen om Therese Strand Kudajewski har et indbygget dilemma, mener hun.

- Præster skal være opmærksomme på, at de har et tillidshverv med en menighed under sig. Som præst må man rationelt overveje, om man forvalter tilliden på en måde, så man kan fastholde den. De har ret til egne holdninger, men det er en udfordring, hvis de bevæger sig for langt væk fra deres menigheder, siger Louise Schack Engholm.

Enhedslistens kirkeordfører Christian Juhl mener, at præsten lader sin menighed i stikken.

- Hendes nazisammenligninger er så bizarre, at de ikke er værd at bruge ord på. Med sin markante vaccinemodstand optræder hun uansvarlig over for sin menighed. Det er jo mest ældre mennesker, der har lidt større risiko, som kommer i kirkerne. Fordi man er troende, slipper man ikke for risikoen for at blive smittet, siger Christian Juhl.

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Daniel Benzon driver sit eget værksted og kan tydeligt mærke, at de nye el- og hybridbiler stiller nye krav til mekanikerne. Foto: Søren Gylling

Imens de grønne biler strømmer ud på vejene: Autoværksteder melder om 'masser af fejl', farlig strøm og ekstraregninger

De mange nye el- og hybridbiler giver mekanikerne nye hovedbrud. En ny måling fra De Danske Bilimportører viser, at der i 2021 blev solgt mere end 65.000 opladelige biler, hvilket er dobbelt så mange, som der blev solgt i 2020.
Især hybridbilerne giver problemer. De kommer med en masse fejl: Køling på batteripakker, komponentfejl og elektroniske fejl, oplever autoværkstederne.
Den nye teknik kræver også massive investeringer hos bilværkstederne i form af kurser og nyt værktøj, så mekanikerne ikke risikerer at få stærk strøm igennem sig.

I takt med at el- og hybridbiler bliver mere og mere almindelige, bliver det dyrere og mere krævende at drive autoværksted. Samtidig har flere mekanikere fået øjnene op for, at bilerne kommer ind med helt andre problemer end benzin- og dieselbiler.

Transport: Risiko for farlige stød, ekstra udgifter til lokaler og nyt værktøj samt helt nye typer problemer med bilerne.

Det er nogle af de udfordringer, som mekanikerne oftere og oftere roder med, når det kommer til el- og hybridbiler.

Omvæltningen giver et mærkbart indhug i autoværkstedernes pengekasser, fordi de skal bruge penge på at omstille sig, fortæller Hans-Jørgen Jørgensen, der bestyrelsesformand for Autobranchen Danmark, som er brancheorganisation for danske bilforhandlere.

Samtidig tyder meget på, at disse udfordringer i fremtiden bliver mere omfattende, eftersom der kommer flere og flere el- og hybridbiler på de danske veje. En ny måling fra De Danske Bilimportører viser, at der i 2021 blev solgt mere end 65.000 opladelige biler, hvilket er dobbelt så mange, som der blev solgt i 2020. 24.917 af dem var fuldt ud i elektriske, og 40.464 var plug-in-hybrider. I december 2021 alene var 58 procent af de solgte biler opladelige.

Bilerne er fyldt med fejl

Christian Serritslev Mikkelsen, der er indehaver af CM Autoteknik i Billund, oplever, at særligt hybrid-bilerne lige nu kommer ind på hans værksted med mange problemer.

- Hybridbilerne kommer med en masse fejl: Køling på batteripakker, komponentfejl og elektroniske fejl, siger han.

Til gengæld møder han ikke specielt mange problemer med elbiler. Det skyldes efter Christian Serritslev Mikkelsens mening, at hybridbilerne har været ude flere år, og at de derfor naturligt har haft mere tid end elbilerne til at gå i stykker.

Et spørgsmål om liv og død

Men problemerne med elbilerne skal nok komme, jo flere elbiler der kommer på vejene, mener han. Det skyldes særligt elektronikken i bilerne.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer store fejlsøgningsopgaver på elbilerne. Der er fejl på alle biler, og sådan er det bare. Og når man propper så meget elektronik i en bil, er jeg ikke i tvivl om, at der vil være børnefejl, siger Christian Serritslev Mikkelsen.

Vi skal lære nogle nye ting, og det har vi taget forbehold for. Vi har haft el- og hybridteknikere på banen de seneste tre år og kommer selv på kurser, der strækker sig over fem måneder. Det er vi nødt til, for strømmen slår ihjel, hvis man ikke ved, hvad man gør,

Christian Serritslev Mikkelsen, selvstændig mekaniker

Problemerne med el- og hybridbiler skiller sig ud fra diesel- og benzinbiler ved at kræve mere teknisk viden, end mekanikerne tidligere har haft brug for - en viden, der er så afgørende, at den kan betyde forskel mellem liv eller død, fortæller Christian Serritslev Mikkelsen.

- Vi skal lære nogle nye ting, og det har vi taget forbehold for. Vi har haft el- og hybridteknikere på banen de seneste tre år og kommer selv på kurser. Det er vi nødt til, for strømmen slår ihjel, hvis man ikke ved, hvad man gør, siger han.

Ekstraregning på 50.000

Udover at mekanikerne har brug for mere viden, så har de også behov for nyt værktøj af plastik, så de ikke får stød under arbejdet med de elektriske biler.

Desuden skal værkstedernes lokaler indrettes anderledes, og de skal afmærkes, så mekanikerne står de rigtige steder på gulvet og dermed ikke risikerer at få strøm gennem sig.

Og det koster - Christian Serritslev Mikkelsen vil skyde på, at værktøjer og kurser årligt giver værkstedet en ekstraregning på 50.000 kroner.

Skal håndtere farlig strøm

Også hos Benzons Autoteknik i Kolding mærker indehaver Daniel Benzon, at el- og hybridbiler betyder nye og mere elektriske tider for værkstedet.

Derfor er både svende og udlærte blevet sendt på kurser for at lære om strøm.

- Vi skal lære at håndtere stærk strøm - for hvis man gør noget forkert, risikerer man at blive slået ihjel, siger han.

Han har ikke overblik over, hvad kurser, værktøj og ny indretning samlet har kostet værkstedet. For det er en regning, der skal betales, hvad end det så koster. For uden kurser, nye speciallifter til el- og hybrid-bilerne, samt nyt værktøj til dem, kunne det slet ikke lade sig gøre at reparere bilerne.

- Jeg render ikke rundt og spekulerer på prisen, for vi er nødt til at betale, siger Daniel Benzon.

Indtil videre er Daniel Benzons værksted dog ikke blevet overrendt af el- og hybrid-bilejere. Men han er overbevist om, at det er et spørgsmål om tid.

Bliver billigere for bilejerne

Hos Autobranchen Danmark genkender man, at det er blevet dyrere at være autoværksted som følge af den grønne udvikling.

- Det bliver ikke billigt fremadrettet at være autoværksted, for den teknologiske udvikling kræver, at man specialiserer sig og uddanner personale, siger Hans-Jørgen Jørgensen, der er formand i Autobranchen Danmarks bestyrelse og administrerende direktør hos autoværksted og bilforhandler Als Motor A/S i Sønderborg.

Dog regner Autobranchen Danmark med, at autoværkstederne kan følge med udviklingen, og at der fortsat vil være brug for de, der ikke kan, til at tage vare på de benzin- og dieselbiler, som fortsat vil køre på vejene.

Selvom Autobranchen Danmark mener, at det bliver dyrere at være autoværksted, så tyder intet på, at det bliver dyrere at eje en el- eller hybridbil.

- Det vil snarere blive billigere, fordi det er en anden type motorer, som kræver mindre vedligeholdelse, siger Hans-Jørgen Jørgensen.

Senest i 2030 skal alle inderigsflyruter i Danmark flyve grønt.

Lyt: Vil du betale markant mere for din flybillet? Regeringens grønne flyambitioner er hundedyre, og hvem skal betale prisen?

Det bliver hundedyrt, hvis Statsministerens grønne ambitioner om, at alle indenrigsflyvninger i Danmark fra 2030 skal være grønne, skal indfries. For det første skal teknologien være på plads, og for det andet skal der findes finansiering til at opgradere alle fly, der flyver indenrigs i Danmark.
- De i forvejen hårdt pressede flyselskaber er ikke i nærheden af,  at have den slags penge. Som jeg ser det, er der kun forbrugerne tilbage til at betale prisen, siger aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.
Det vil kunne mærkes på markant dyrere flybilletter, hvis det kommer dertil. Det kan du høre mere om i podcasten Erhvervsklubben, som du finder ved at klikke på den fulde artikel i nyhedsbrevet her, eller der hvor du normalt lytter til podcasts.

I Erhvervsklubben i dag ser vi nærmere på Statsministerens løfter indenfor den grønne flytrafik, der ud over at være meget ambitiøs og ser ud til at blive hundedyr. Og hvem skal betale? De pressede flyselskaber eller alle os der køber flyrejser?

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm og Erhvervsredaktør Jens Bertelsen, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør, sammen med de særligt udvalgte  gæster, dig klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.16 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, Avisen Danmark: Det er ikke risikofrit at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

5.57 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, Avisen Danmark: Landbrugets indtjening dykker med flere milliarder til det laveste i mange år.

9.25 - Per Hansen, aktieanalytiker, Nordnet: Frygten for rentestigninger har igen skabt uro på aktiemarkedet.

23.01 - Jacob Pedersen: Grønne ambitioner for flytrafikken presser en i forvejen hårdt presset flybranche.

30.07 - Jens Bertelsen: Topøkonomer forlader Nordea efter coronaskeptisk analyse med nazireferencer og matas slår nye rekorder.