Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Folkeskoleeleverne vender tilbage til undervisningen i dag. Eleverne skal blandt andet holde sig til egne stamklasser, og der skal luftes grundigt ud i løbet af dagen. Foto. Birgitte Carol Heiberg/Ritzau Scanpix

Skoleeleverne vender tilbage til fysisk undervisning

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag vender landets skoleelever tilbage til klasseværelserne. Men det bliver ikke helt, som de plejer, for eleverne skal blandt andet holde sig til stamklasserne og teste sig selv to gange om ugen.

Det meldte børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), ud til gårsdagens pressemøde. Her opfordrede hun desuden forældre til at få vaccineret deres børn.

På pressemødet opfordrede vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, ligeledes til vaccinering, da kun 43 procent mellem 5 og 11 år på nuværende tidspunkt har fået første stik.

Hun påpegede desuden, at vi vil se et øget smittetrykt blandt børnene i den kommende måned. men at det er nødvendigt at sende børnene tilbage i skole, da den mentale trivsel er på spil.

Forældre kan afhente gratis selvtest på skolerne landet over, men testene møder kritik, da de ikke opfanger coronavirus lige så godt som en PCR-test.

Lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, Peter Busk, kalder hjemmetests for en "falsk tryghed". Ifølge ham vil en tredjedel teste falsk negativ på selv de bedste af slagsen.

- Så er der stadig over en tredjedel af de smittede, som kommer i skole og smitter de andre. Vi har ikke set en særlig effekt af massetestningen, og det tror jeg heller ikke, vi kommer til fremover, siger han til DR.

Møde med sundhedsministeren i dag

Vi bliver i coronaland, for flere af Folketingets partier kræver en "grundlæggende diskussion af den danske strategi" forud for et møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og sundhedsmyndighederne senere i dag. Det skriver Berlingske.

Nogle af de spørgsmål, partierne kræver svar på, er, om man kan forestille sig de nuværende restriktioner fortsætte efter den 17. januar - og om myndighederne skal blive ved med at begrænse omikron eller lade smitten rase?

- Vi bør satse på naturlig immunitet samtidig med at beskytte de sårbare borgere, kronikere, syge og ældre danskere. Kuren må ikke blive værre end sygdommen, og vi kan ikke blive ved at leve i en undtagelsestilstand, siger partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, til Berlingske.

Også sundhedsordfører for de Konservative, Per Larsen, vil se på, om man kan gentænke Danmarks strategi.

- Vi er blevet meget klogere henover julen. Vi har set, at smittetallet ikke er kommet derop, hvor man havde frygtet, og at de voldsomme sygdomsforløb og indlæggelserne i høj grad er udeblevet, siger han til Berlingske.

Sundhedsordføreren mener, at det giver god mening at tænke i samme baner som Israel, der netop har valgt at lade smitten løbe løbsk.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er afventende. Hun afviser at få lempet restriktionerne, medmindre det er på myndighedernes anbefaling. Ifølge hende er skrækscenariet, at vi slipper virussen fri og ender med at belaste vores sundhedsvæsen.

Dansk Folkeparti bejler til Inger Støjberg

Vi bliver i dansk politik, for selvom tidligere løsgænger Inger Støjberg blev erklæret uværdig til Folketinget i december, har man i Dansk Folkeparti tilbudt hende et job. Det skriver DR.

- Inger Støjberg passer, som Kristian Thulesen Dahl også har sagt, én til én til Dansk Folkeparti, så vi vil selvfølgelig gerne have hende så tæt tilknyttet til os som muligt, siger partisekretær i Dansk Folkeparti, Steen Thomsen.

Han vil dog ikke komme ind på, hvilken funktion Inger Støjberg er blevet tilbudt i partiet. Inger Støjbjerg selv har endnu ikke meldt ud, hvad fremtiden bringer, men hun har tidligere givet hints om, at hun ikke er færdig med politik.

- Jeg tror ikke, at I skal regne med, at det allersidste er sagt fra min side, sagde Inger Støjberg, da hun mistede sit mandat i Folketinget sidste år.

Dansk Folkeparti vælger ny formand senere på måneden, når de afholder ekstraordinært årsmøde den 23. januar.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Bliv hængende lidt endnu, for nu får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Hoteller og restauranter mangler medarbejdere og jagter arbejdskraft fra udlandet. Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Her er arbejdsgivernes ønsker til politikerne: Sådan skaffer I den arbejdskraft, vi har brug for

Statsminister Mette Frederiksen (S) lavede en kovending i sin nytårstale, da hun åbnede en dør på klem for flere udlændinge til at besætte de mange ledige job i Danmark. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) forventer allerede at kunne forhandle de første konkrete politiske aftaler hjem her i løbet af januar.
 
Arbejdsgiverne står klar med præcise ønsker til, hvordan udenlandsk arbejdskraft bedst kan lirkes ind på det danske arbejdsmarked. Meget handler om løn, men også om sagsbehandlingstider og danske bankkonti.

Arbejdsgiverne vil undgå velfærdstab ved at hente nødvendig arbejdskraft i udlandet til at besætte de mange ledige job. Derfor er de glade for statsministerens nytårstale. Formanden for hotellerne og restauranterne har dog løst problemet med manglende maedarbejdere på sin egen måde.

Beskæftigelse: Tirsdag var der 41.400 ledige job på Jobindex, og dermed har arbejdsgiverne aldrig manglet flere ledige hænder end nu.

Manglen på arbejdskraft er samtidig rykket til tops på regeringens arbejdsseddel for 2022. Det stod klart, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale begik en kovending i sagen om udenlandsk arbejdskraft.

- Det er vi villige til at diskutere, sagde hun med henvisning til erhvervslivets brændende ønske om at rekruttere mere arbejdskraft fra udlandet.

Det er helt nye toner fra regeringen, der sammen med store dele af fagbevægelsen har afvist at invitere mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Nu står virksomhederne på spring for at høre, hvordan regeringen nøjagtigt vil øge arbejdsudbuddet herhjemme.

- Når vi bekymrer os nu, så er det, fordi vi har reelle problemer. 70 procent af hotellerne og 60 procent af restauranterne havde sidste sommer ledige job, de ikke kunne besætte, og det er voldsomt bekymrende, siger Jan Vinther Laursen, formand for hotel- og restaurationsbranchen, Horesta, og direktør og medejer af fastfoodkæden Bones med hovedsæde i Herning.

- Allerede før coronatiden var der en begyndende mangel på arbejdskraft i vores branche, og under coronatiden er andre brancher vokset og har optaget en del af den arbejdskraft, der var derude. Derfor er det naturligt at kigge til udlandet, tilføjer han og håber, at regeringens forhandlinger med de politiske partier fører til en lavere grænse for den årsløn, der kræves for at kunne få arbejdstilladelse, hvis man kommer rejsende fra lande uden for EU.

Ingen ønsker løndumping

Beløbsgrænsen er i dag 445.000 kroner, og det er for højt til mange stillinger i servicebranchen.

- Der skal findes en beløbsgrænse, der er rigtig og ordentlig. Der er ingen af os, der ønsker løndumping, men omvendt kan der opstå et lønpres, hvis manglen på arbejdskraft bliver så grotesk, at vi i virkeligheden kun har mulighed for at stjæle (medarbejdere, red.) fra hinanden, siger Jan Vinther Laursen.

I landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), foreslår man helt konkret at sænke beløbsgrænsen til 360.000 kroner. Samtidig lægger man vægt på at få behandlet ansøgningerne om arbejdstilladelser langt hurtigere hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), der opererer med ventetider på flere måneder.

- Der har været en kraftig stigning i sagsbehandlingstiden, og det ønsker vi selvfølgelig, at der bliver gjort op med, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i DI.

Endelig ønsker DI, at man dropper kravet om, at udlændinge skal have udbetalt deres løn til en dansk bankkonto. Med den strikse regulering af bankerne er det ikke længere uproblematisk for en udlænding at åbne en konto i en dansk bankfilial.

Specialister som kokke kan tage flere års sagsbehandling at få til Danmark. Det kunne være fantastisk, hvis væksten i vores erhverv ikke skal begrænses af, om man kan finde hænder.

Jan Vinther Laursen, formand for Horesta

- Det har vist sig at være en administrativ byrde for mange virksomheder, siger Kim Graugaard.

Der er stadig ledige herhjemme. Kan jeres medlemmer ikke stramme sig an og ansætte dem først?

- Det er et forståeligt spørgsmål, men det gør de jo også. Ledigheden er faldet med omkring 40.000 personer siden december 2020, så der er sket et virkeligt kraftigt fald i arbejdsløsheden på meget kort tid. Men når beskæftigelsen stiger så kraftigt, er der behov for bidrag fra flere sider. Ledighedskøen vil blive kortere, der skal endnu flere udenlandske medarbejdere til, og vi skal have flere af seniorerne til at blive hængende på jobbet i stedet for at gå på efterløn eller pension, siger Kim Graugaard.

Forgæves jagt på ledige

Ifølge DI's seneste tal havde virksomhederne 158.000 forgæves rekrutteringer på seks måneder i 2021, og det forklarer den store opmærksomhed på beskæftigelsen.

I nytårstalen lagde Mette Frederiksen vægt på, at invitationen til udenlandsk arbejdskraft kun skal gælde i en afgrænset periode, og den detalje er ikke blevet uddybet. Hos DI håber man, at regeringen på dette punkt vil holde fast i de nuværende regler.

- I dag vil man typisk få en arbejdstilladelse på fire år, og så kan man ansøge om at få den forlænget. Det bliver kompliceret, hvis man vil lave andre regler nu, siger Kim Graugaard.

I Horesta forventer Jan Vinther Laursen også, at politikerne ser på sagsbehandlingstiden, da mange af hans branchekolleger venter i måneder eller år på at få godkendt ansættelsen af medarbejdere fra ikke-EU-lande.

- Specialister som kokke kan tage flere års sagsbehandling at få til Danmark. Det kunne være fantastisk, hvis væksten i vores erhverv ikke skal begrænses af, om man kan finde hænder, siger Jan Vinther Laursen.

3 ønsker fra Dansk Industri

Politikerne forhandler i januar om at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark, bl.a. ved at tillade flere medarbejdere fra lande uden for EU. Her er Dansk Industris ønsker til forhandlingerne:

  1. Sænk beløbsgrænsen fra 445.000 kroner til 360.000 kroner.
    Udlændinge fra ikke-EU-lande skal minimum modtage denne årsløn for at få en arbejdstilladelse.
  2. Markant kortere sagsbehandlingstid. 
    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) bruger måneder på at behandle ansøgninger om arbejdstilladelser. 
  3. Fjern krav om, at løn skal udbetales til en dansk lønkonto
    Det er tidskrævende for virksomhederne at hjælpe udenlandske ansatte med et åbne en konto i en dansk bank.

Men der er stadig ledige hænder i Danmark. Hvorfor ansætter I ikke bare dem på hotellerne og restauranterne?

- Som branche er vi historisk set dem, der er bedst til at inkludere folk og give ufaglærte et springbræt til andre karriereforløb. Vi har også givet folk fra udlandet et fodfæste på arbejdsmarkedet med mulighed for et godt liv. Nu er der nødt til at ske noget, for det er omsætning, der tabes, og vores velfærdssamfund har også brug for de indtægter, der kommer fra vores branche, siger Jan Vinther Laursen.

Resultater i januar

Finansminister Nicolai Wammen (S) er åben for at diskutere beløbsgrænsen. Det fortalte han lørdags til Berlingske. Han afviste at diskutere tal, men forventer at se de første resultater af forhandlingerne i denne måned.

Tilbage i Herning beskæftiger Jan Vinther Laursen samlet 1400 medarbejdere i Bones-kæden, når alt fra fuldtids- til deltidsjob tælles med. Selv har han ikke problemer med at rekruttere ansatte til restaurantkæden, der i høj grad beskæftiger studerende og unge, som i kortere eller længere tid knokler igennem for at tjene nogle penge.

Hvorfor har du ikke selv svært ved at skaffe arbejdskraft?

- Det er en ganske lille del af restaurationsbranchen i Danmark, der er overenskomstdækket. Det er vi i Bones, og vi betaler nok en lille smule mere for arbejdskraften. Det kan også være et argument i denne sammenhæng, lyder det fra Horesta-formanden.

Jan Vinther Laursen er formand for Horesta og direktør i Bones. Pr-foto
Står det til de eksperter, Avisen Danmark har talt med, bør regeringen stå fast på ikke at løsne på restriktionerne, endnu selv om de seneste dage har budt på flere gode coronanyheder. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Eksperter afviser farvel til restriktioner efter lovende omikron-nyt: - Lad os lige klappe hesten

Der er ingen grund til at sætte gang i hurtigere genåbning af museer, zoologiske haver eller natklubber trods gode nyheder om en mildere omikronvariant og et faldende kontakttal.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter, som Avisen Danmark har talt med. Mandag oplyste Statens Serum Institut, at omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til deltavarianten, og kontakttallet er også faldende. 
Onsdag mødes regeringen med de øvrige partier for at diskutere coronasituationen, og flere partier mener, at man bør overveje at slække på restriktionerne nu. Men det er for tidligt, og man risikerer fortsat at overbelaste sygehusene, mener eksperterne.

På trods af positive nyheder om omikronvarianten og et faldende kontakttal er det for tidligt at lempe på restriktionerne nu, mener eksperter. Onsdag mødes S-regeringen med de øvrige partier, og flere af dem vil slække på restriktionerne.

Coronavirus: Der er ingen grund til at sætte gang i hurtigere genåbning af museer, zoologiske haver eller natklubber trods de gode nyheder om en mildere omikronvariant og et faldende kontakttal.

Det mener eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

Mandag oplyste Statens Serum Institut, at omikron ser ud til at halvere risikoen for indlæggelse i forhold til deltavarianten. Samtidig er antallet af nysmittede langt fra Statens Serum Instituts mest pessimistiske estimat fra før jul på 45.000 nysmittede om dagen.

Lad os lige klappe hesten, og lad os få et ordentligt datasæt at handle på.

Hans Jørnm Kolmos, professor i mikrobiologi på SDU

Det har fået blandt andre Venstre og Konservative til at opfordre til, at det undersøges, om man kan slække på nogle af de restriktioner, som danskerne er underlagt frem til indtil videre 17. januar. Onsdag mødes S-regeringen med de øvrige partier for at drøfte coronasituationen, men trods de gode nyheder om omikron er det for tidligt at fjerne restriktioner, lyder det fra eksperterne.

- Vi må konstatere, at antallet af indlæggelser fortsat stiger, og ja, det er en positiv udvikling med den nye viden om omikron, men vi har uger foran os, hvor vi stadig skal passe på. Jeg vil gerne se, at antallet af indlæggelser stabiliserer sig og ikke stiger yderligere, før vi fjerner nogle restriktioner, siger Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Faldende kontakttal

Antallet af coronaindlagte på sygehusene steg tirsdag med 24 til 794. Der blev registreret 229 nye indlæggelser med covid-19, hvilket er det højeste antal nogensinde under pandemien. Til gengæld er kontakttallet for spredning af coronavirus faldet fra 1,1 til 0,9.

Det nye kontakttal er behæftet med stor usikkerhed, men det indikerer umiddelbart, at epidemien er aftagende.

Restriktioner indtil foreløbig 17. januar

Erhvervslivet: 

Lukket: Natklubber og diskoteker. Messer, konferencer og foredragssale. Forlystelsesparker og tivoliparker. Bade- og legelande. Kasinoer og spillehaller.

Kulturlivet:

Lukket: Kulturhuse og forsamlingshuse. Lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere. Spillesteder, teatre og biografer. Museer og kunsthaller. Zoologiske anlæg og akvarier. Folkehøjskoler.

Barer, caféer og restauranter: 

Skal holde lukket fra 23 til 05. Må ikke servere alkohol efter klokken 22.

Alligevel håber Hans Jørn Kolmos, at myndighederne venter nogle uger, før restriktionerne eventuelt hæves.

- Lad os lige klappe hesten, og lad os få et ordentligt datasæt at handle på, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, mener heller ikke, at tiden er inde til at fjerne restriktioner.

- Jeg tror, det er for tidligt at hæve restriktioner. Det er rigtigt, at omikron er mindre indlæggelseskrævende, men til gengæld er smittetallet væsentligt højere, end før omikron kom til Danmark. Derfor er der ikke færre, der presser på for at komme på hospitalet, siger han.

Samtidig vil han gerne se effekterne af onsdagens genåbning af skolerne, før han tager stilling til, om der bør være plads til at lette på restriktionerne. Han forventer, at smittetallene ”med garanti” vil stige, når børnene vender tilbage til den fysiske undervisning onsdag.

- Vi må forvente en del smitte i samfundet den næste måneds tid. Den pukkel må vi over, før det er relevant at lempe restriktionerne, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Vi har over 700 indlagte i øjeblikket. Hvis vores maks-kapacitet er cirka 1000 indlæggelser, er der ikke meget luft tilbage. Det er i øvrigt heller ikke et mål, at vores sundhedsvæsen skal køre på maks-kapacitet. Det går ud over alle andre, at selv simple operationer udsættes gang på gang. Det er ikke formålstjenligt, siger han.

Kan overbelaste sygehuse

Lone Simonsen, professor i epidemiologi og leder af Pandemix Center på Roskilde Universitet, vil ikke forholde sig til, om enkelte restriktioner allerede nu uden problemer kunne sløjfes. Men hun vurderer ligesom de øvrige eksperter, at der er brug for mere tid, før det står klart, om der er plads til at hæve restriktioner.

- Det er vigtigt, at vi forstår, at det nu handler om at køre en grøn bølge. Vi skal passe på med, at det ikke kommer til at køre for stærkt. Det er godt nyt, at omikron er mildere, men vi skal passe på, at vi ikke overskrider sygehusvæsenets kapacitet. Vi skal være forsigtige med, at det ikke kører for hurtigt.

- Der ligger alligevel over 700 indlagte på hospitalerne, og vi er nødt til at få helt tjek på, om det er et problem, der er voksende, siger Lone Simonsen.

Hun venter nu især på, at SSI offentliggør nye data, hvor der skelnes klart mellem, om folk er indlagt på grund af covid-19, eller om de blot er indlagt med covid-19. I dag tæller eksempelvis psykiatriske patienter også med i statistikken, hvis de er smittet. Også selv om de ikke havde smitten, da de blev indlagt.

På et pressemøde før nytår oplyste SSI, at omkring hver fjerde af de indlagte med covid-19 er indlagt på baggrund af andre årsager end covid.

Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, advarer mod at fjerne restriktioner for tidligt. Ellers kan sundhedsvæsenet ikke følge med. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

SSI har lovet nye og mere præcise opgørelser efter nytår, og her får vi et bedre billede af, hvor meget smitten presser sundhedsvæsenet, fortæller Lone Simonsen.

S afviser lempelser

Selv om Hans Jørn Kolmos og Jan Pravsgaard Christensen opfordrer til at vente med at hæve restriktioner, medgiver de, at det snart kan overvejes at løfte nogle udvalgte restriktioner på særligt kulturområdet - såsom zoologiske haver og museer.

De Konservative har udnævnt kulturområdet som et helt oplagt sted at lempe restriktioner som det første. Enhedslisten har også gjort det klart, at der først bør skeles til kulturlivet, når der engang skal hæves restriktioner.

- Det er rigtigt, at nogle restriktioner er mindre relevante for smitten. En zoologisk have, hvor folk går en tur i det fri, bidrager nok ikke rigtig til smitten. Et museum afhænger af, hvor mange der tages ind.

- Jeg vil ikke udelukke, at enkelte restriktioner måske kunne løftes lidt på. Men i det store hele nytter det ikke, at vi trods mindre sygdomsfremkaldende sygdom flytter på restriktioner med det samme. Vi skal lige over en pukkel i januar med mange tusinde smittede, siger Jan Pravsgaard Christensen,

Hans Jørn Kolmos opfordrer til, at der bliver lavet nye konkrete beregninger på, hvor megen smitte det vil skabe, hvis man hæver enkelte restriktioner.

- Men nu har vi en plan, og man er nødt til at have en vis form for systematik - ellers kommer der nye regler hver dag, og så bliver alle skrupforvirrede, siger han.

Forud for mødet onsdag har Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, afvist, at der kan lempes på restriktionerne.

- Det vil være uforsigtigt og forkert at tro, at vi kan stryge restriktionerne nu og her, mens vi har meget voldsomme smittetal, og det samtidig bliver sagt klart og tydeligt, at vi står i en kritisk fase af pandemien. Restriktionerne er netop med til at sikre, at vi kommer godt igennem januar og februar, mens de jo også sikrer, at børnene kan komme tilbage til skolerne, sagde han mandag til Jyllands-Posten.

Vi er nødt til at afvente, hvordan smitten udvikler sig de kommende uger, før vi snakker lempelser af restriktioner, mener Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet. Arkivfoto: Robert Wengler
De to søstre Remas Sador og Shahd Sador har taget matematiklektier med til dagens lektiecafe, Foto: Mikkel Vie Jensen

Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere får bedre karakterer end for 10 år siden - men udviklingen er ikke kun positiv

Tendensen er klart positiv. Ikke-vestlige efterkommere får nu bedre karakterer ved afgangseksamen efter niende klasse end deres forgængere for 10 år siden. Men det skaber samtidig også en "uddannelsesoptimisme", der for mange kan blive et benspænd senere.

Ved afgangsprøven i folkeskolen får efterkommere af ikke-vestlige indvandrere bedre karakterer nu end for 10 år siden. Det er en tendens, der ifølge flere eksperter afspejler, at gruppen generelt uddannes bedre end deres forældre og baner vejen til en ungdomsuddannelse. Men “uddannelsesoptimismen” er ikke uden slagside.

Integration: - Hvad er otte gange tre? Hvad er otte gange seks?

Drengen svarer hurtigt og selvsikkert på bygen af spørgsmål fra den ældre lektiehjælper, men som tallene bliver højere, går tælleremsen lidt i stå.

I Favrskov Kommune står den atter på lektiecafe på første sal hos Røde Kors denne tirsdag. Seks børn har meldt deres ankomst. Alle børnene er fra familier med ikke-vestlig baggrund og er i aldersgruppen for de små klasser i folkeskolen.

Matematikken bliver kun afbrudt, når de røde kaffekander skal have skruet låget løst og kaffe øses op i kopperne på bordet. Ved de andre små borde bliver der også terpet regneregler og undervist i, hvordan man låner fra det ene tal og giver til det andet. Børnene følger med helt lydløst.

Et af de steder, hvor man har forsøgt at understøtte uddannelsen for ikke-vestlige efterkommere, er på første sal hos Røde Kors i Favrskov.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

Ali Chleh er syrisk flygtning og kom til Danmark i 2014. Sammen med sine børn er han fast inventar i lektiecaféen, når de hver tirsdag aften møder op sammen til nogle timer med skolearbejde og samvær.

- De hjælper faktisk med alt, også med at forstå de breve, vi får fra Udlændingestyrelsen. Lektiecaféen gør det lettere for os. Her kan man få hjælp til dansk, matematik, tysk og engelsk, fortæller Ali Chleh.

Ali Chleh har særligt brugt lektiecafeen til at træne sit dansk, efter han blev færdig med sprogskolen. Foto: Mikkel Vie Jensen

For skoleåret 2011/2012 lød karaktergennemsnittet ved niende klasses afgangseksamen på 5,9 for gruppen af ikke-vestlige efterkommere i Danmark.

Det tal steg til 6,9 i 2021. Det viser tal fra Uddannelsesministeriet.

- Man kan se, at den generation vi har nu, der er ved at blive voksen, generelt har oplevet social mobilitet i forhold til deres forældre. Det er blandt andet gennem uddannelse, fortæller Laura Gilliam, lektor på DPU ved Aarhus Universitet.

Den pointe bakkes op af en analyse fra Danmarks Statistik. Her fremhæves det, at selv om hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Med undtagelse af ufaglærte har både efterkommer-mænd og -kvinder en højere beskæftigelsesfrekvens end deres fædre.

De hjælper faktisk med alt, også med at forstå de breve, vi får fra Udlændingestyrelsen. Lektiecaféen gør det lettere for os. Her kan man få hjælp til dansk, matematik, tysk og engelsk.

Ali Chleh

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Hvis flygtninge og ikke-vestlige indvandrere skal have en varig tilslutning til arbejdsmarkedet, så er uddannelse ét af de bedste værktøjer. Det mener flere eksperter på området.

- Hvis man skal kunne forsørge sig selv og deltage i forskellige samfundsaktiviteter, så er uddannelse helt bestemt meget betydningsfuldt, udtaler Laura Gilliam.

Derfor ser forskernes således også positivt på udviklingen af karaktergennemsnittet.

Det kan blandt andet åbne døren for, at gruppen i højere grad uddanner sig. Ifølge seniorforsker hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - Frederik Thuesen kan det sikre, at gruppen i højere grad får en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet gennem mere uddannelse.

- Det gælder ufaglærte generelt, men det gælder særligt de ikke-vestlige, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end ufaglærte danskere, forklarer Frederik Thuesen.

Mere uddannelse

Ifølge Laura Gilliam vidner det også om, at udviklingen betyder, at flere fortsætter op ad uddannelsesstigen.

- Vi ser generelt, at flere minoritetsunge kommer ind på gymnasiet og så videre til en videregående uddannelse, siger Laura Gilliam.

- Faktisk er andelen af både mandlige og kvindelige efterkommerne i uddannelse i dag højere end andelen af majoritetsetniske elever. Også efterkommernes karaktergennemsnit i folkeskolen er steget, siger hun.

Laura Gilliam påpeger dog et vist forbehold over for udviklingen, da sådanne gennemsnit kan bygge på store forskelle mellem de forskellige skoler og elever og ikke tager højde for den diversitet af karakterer, det er udtryk for.

- Men jeg oplever, at grundskolerne bliver bedre til at tage hånd om de minoritetsetniske elever, og at gruppen klarer sig relativt godt. Det har også en positiv effekt på deres søskende, siger Laura Gilliam.

Norge holder flere i arbejde

Hvis man for en kort bemærkning taget blikket væk fra gruppen af ikke-vestlige efterkommere og i stedet kigger på gruppen af ikke-vestlige flygtninge, så underbygger et notat fra Nordisk Ministerråd i 2019, at uddannelse har stor betydning for beskæftigelse.

Danmark udmærker sig ved hurtigere at få flygtninge i beskæftigelse, hvis man sammenligner med vores nordiske naboer i Sverige og Norge.

Mens mandlige flygtninge i Danmark i højere grad kommer i beskæftigelse i deres første år i Danmark, så falder niveauet over tid. Efter otte år i Danmark er kun 61 procent i beskæftigelse. Det samme tal er 75 procent i Norge.

Niveauet for kvinder er henholdsvis 30 procent i Danmark og 62 procent i Norge efter otte år i landet

I notatet fra Nordisk Ministerråd vurderer forskerne bag, at en af årsagerne til, at Norge formår at skaffe flygtningene i længerevarende beskæftigelse, er graden af uddannelse. I Norge prioriterer man således i højere grad uddannelse, hvorved gruppen også får en mere permanent tilslutning til arbejdsmarkedet.

Forskel i karaktererne

Drenge og piger med dansk oprindelse fik højere karakterer i de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med indvandrere og efterkommere.

Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2016-2020), var karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,9 og 7,7. De tilsvarende niveauer for efterkommere fra ikke-vestlige lande var 5,6 og 6,4.

Større frafald

Ifølge Laura Gilliam er gruppen af efterkommere meget divers. De kommer fra flere samfundslag, og deres familier er kommer til Danmark med vidt forskellige forudsætninger. Men helt overordnet har minoritetseleverne nogle generelle udfordringer, der går igen.

De har ikke de samme sproglige kompetencer og kulturelle viden som elever med dansk baggrund har, og som den danske skole belønner, forklarer lektor Laura Gilliam.

- Det betyder ikke, at de ikke er begavede, men at de har nogle andre forudsætninger for at klare sig godt. Derfor kan de komme i skole og få en oplevelse af, at de ikke kan, hvad der forventes af dem. Hvis de bliver støttet godt af lærere, kan denne oplevelse vendes, men for nogle, og her især drenge, der samtidigt skal leve op til nogle sociale krav om at være sej internt i drengegruppen, kan det starte nogle negative cirkler, som betyder, at de opgiver helt.

Selv om karaktererne er i fremdrift ved grundskolens afgangseksamen, er der stadig udfordringer. Både på stx - altså den almene studentereksamen - hf, hhx og htx var frafaldet hos efterkommere højere end hos personer med dansk oprindelse. Særligt drengene. Det viser en analyse fra Videnscenter for Integration.

Større frafald

I skoleårene 2015/2016 og 2018/2019 faldt 13,3 procent af efterkommer-drenge med ikke-vestlig herkomst fra inden for det første år på stx, det almene gymnasium. Blandt drenge med dansk familiebaggrund faldt 8,5 procent fra.

14,2 procent Ikke-vestlige efterkommere blev erklæret ikke-uddannelsesparate. Det samme gjaldt for 2,4 procent af drengene med dansk familiebaggrund.

Dette kan skyldes en “uddannelsesoptimisme”, hvor familierne satser på, at børnene skal på en videregående uddannelse, forklarer Laura Gilliam.

- Det betyder, at mange forsøger at komme ind på gymnasiet, selv om de ikke har et særlig højt snit. Jeg har talt med mange unge drenge, der eksempelvis havde et karaktersnit på fem fra folkeskolen. De ville gerne ind og klare sig på en gymnasial uddannelse. Det positive er, at flertallet af dem klarer det, selv når de har under 4 i karaktergennemsnit, siger hun og tilføjer:

- Det viser, at den ungdomsoptimisme og de muligheder, det danske system har, for at selv elever med lave karakter får en chance for at komme på gymnasiet, får skubbet mange efterkommere videre. Slagsiden er så, at 35 procent af efterkommer-drengene med snit under 4 falder fra første år og nok sidder tilbage med en nederlagsfølelse over ikke at lykkes.

Derfor er der stadig et stykke vej at gå, selv om gruppen af ikke-vestlige efterkommere generelt set har forbedret deres karaktergennemsnit.

Hjælp til lektier

Ottetabellen begynder så småt at sidde i skabet, da lektiehjælperen ikke længere kan komme med nye uventede talkombinationer, der sætter tælleremsen i stå. Derfor begynder drengen så småt at pakke sine ting sammen.

Han er nu klar til at vise sine nye tillærte evner frem i regnetimen i de efterfølgende skoledage.

For Ali Chleh er der ingen tvivl om, at lektiecaféen, der drives af frivillige, har haft stor betydning - det har været et socialt værested, hvor han kunne øve og forbedre sit sprog, og hvor hans børn har fået en hjælpende hånd til deres hjemmearbejde.

- Det er et sted, der virkelig hjælper os alle. Folk ringer fra nær og fjern, fordi det kan være svært i skolen. Dansk er et svært sprog, så vi har brug for en hjælpende hånd, fortæller Ali Chleh.

Lisbeth har valgt at blive hjemme og selv passe Ayasofia. Foto: Mikkel Faurholt/TV2

TV2's rørende 'Årgang 20' piller ved vores glansbilleder og rammer lige ned i hverdagen

Så er anden sæson af "Årgang 20" i gang på TV2, og det er stadig et både rørende og vedkommende vindue ind til familien Danmark. Serien rammer lige ned i hverdagen og alle de udfordringer, livet som småbørnsforældre byder på, og de tanker, der følger med. 

De fire medvirkende par piller ved de glansbilleder, vi har om, hvordan man skal føle, leve og se ud, og derfor er det på sin vis en lettelse at følge dem og en indirekte opfordring til mere tolerance og mindre fordømmelse, mener avisen Danmarks kulturredaktør.

"Almindeligheder", "unødvendigt" og "kedeligt", skrev nogle af anmelderne, da TV2 sidste år genoplivede seersuccessen  "Årgang 0" med "Årgang 20".

Og ja. For at begynde med det første, så er der tale om almindeligheder. Og det er stadig pragtfuldt her i anden sæson af "Årgang 20".

De fire medvirkende familier er et spejl på den store familien Danmark og repræsenterer tilsammen noget genkendeligt i de fleste af os. Derfor er det om ikke nødvendigt, så interessant at komme med ind i de unge forældres hjem og se, hvordan de tackler den hverdag, vi alle har kendt eller kender, og som Dan Turell så smukt beskrev i sin "Hyldest til hverdagen".

Hverdagen er netop ikke kedelig, og det er lige præcis den, vi alle drømmer om at få tilbage her i coronatiden - også sidste år, da optagelserne til sæsonens første afsnit fandt sted.

Netop længslen efter det "normale liv" sætter 27-årige Lena fra Als ord på, da hun beskriver savnet af sine lærerkolleger og begynder at græde smitsomme tårer. Og den 28-årige restauratør Nikolaj fra Djursland fortæller om sin stress ved at have fået slået sin hverdag i stykker med en nedlukket restaurant.

Derimod har 44-årige Christian i Espergærde travlt trods bestræbelser på det modsatte. Han har skiftet job for at få mere tid til familien og begynder som ejendomsmægler for sommerhussalg i Tisvilde, og man fristes til at kalde det skæbnens ironi for Christian, at coronakrisen boostede sommerhussalget. En påmindelse om livets uforudsigelighed.

Hverdagen er også nytårsfest, tømmermænd, morgenhår og mænd i underbukser. Den er tidligt op i vintermørke og i dagpleje og en far, der skynder sig at hænge vasketøj op, inden mor kommer hjem, så "hun ikke skal tro, at han ikke har lavet noget".  Den er planlægning af 1-års-fødselsdage, børnenes første skridt og deres første ord.  

Anette Hyllested, kulturredaktør, Avisen Danmark.

De fire små børn fylder kun lidt i afsnit 1, for de er naturligvis endnu ikke i stand til at forklare sig med ord. I stedet kommer vi tættere på forældrene og deres tanker, og det er slående, at selv om der er økonomisk langt fra Espergærde til Lyngby, og forældrenes værdier og uddannelser er forskellige, så er de, som vi er flest. De vil skabe trygge hjem for deres børn, samtidig med at de vil have et godt liv både sammen og hver for sig, ikke mindst gennem et meningsfyldt arbejdsliv.

Den svære kunst er som bekendt at skabe balancen.

Familien på Als er flyttet i et større hus, og lille Asmus må i dagpleje seks måneder gammel, fordi hans lærer-mor skal starte nyt skoleår. I Espergærde bliver 30-årige mor Lisbeth hjemme og begrunder i en forsvarsagtig tale sit valg, mens det er skammen over bulimi, som fylder hos 23-årige Maria i Lyngby. Hun kæmper trods kærestens forsikringer om hendes dejlighed med sit selvværd og tidens skønhedsidealer. 

Kæresten, tømmerlærlingen Daniel, skyder hurtigt et "uddannelse først" ind, da Maria taler om lysten til flere børn. En lyst, man slet ikke finder hos den 29-årige sygeplejerske Maria på Djursland, der synes, at det har været hårdt både at være på barsel, fordi hun elsker sit arbejde, og at det var "vanvittigt traumatisk at føde" - ikke noget, hun har lyst til nogensinde at skulle gå igennem igen.

Serien er bedst, netop når den piller ved de glansbilleder, vi går og bygger op, om, hvordan man skal føle, leve og se ud. Når de fire forældrepar er uden parader og tillidsfuldt lukker os ind i ikke kun, hvad de kan, men hvem de er, og hvad de kæmper for at blive. Det er på sin vis en lettelse og en rørende, indirekte opfordring til mere tolerance og mindre fordømmelse.

Lad os håbe, at de også bliver mødt med det - ikke mindst på de sociale medier.

Serien er bedst, netop når den piller ved de glansbilleder, vi går og bygger op om, hvordan man skal føle, leve og se ud. Når de fire forældrepar er uden parader og tillidsfuldt lukker os ind i ikke kun, hvad de kan, men hvem de er, og hvad de kæmper for at blive.

Uddrag af klummen


TV2: "Årgang 20". Klummen baserer sig på første afsnit af sæson to. Andet afsnit kan allerede nu ses på TV2 Play eller tirsdag aften på TV2.