Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Folketingets sundhedsordførere er onsdag eftermiddag indkaldt til møde om coronasituationen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sundhedsordfører slår bremserne i trods ønsker om lempelser af restriktioner fra borgerlige partier

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Selvom flere borgerlige partier vil lempe på restriktionerne, slår sundhedsordfører i Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, bremserne i.

- Det vil være uforsigtigt og forkert at tro, at vi kan stryge restriktionerne nu og her, hvor vi har meget voldsomme smittetal, og det samtidig bliver sagt klart og tydeligt, at vi står i en kritisk fase af pandemien. Restriktionerne er netop med til at sikre, at vi kommer godt i gennem januar og februar, mens de jo også sikrer, at børnene kan komme tilbage til skolerne, siger han til Jyllands-Posten.

Både De Konservative, Venstre og Liberal Alliance presser på for at løsne op på restriktionerne herhjemme. Særligt kulturlivet mener man har lidt nok under nedlukningen.

Mandag slog direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, fast over for TV2, at den nye, dominerende omikron-variant giver mildere sygdomsforløb end forgængeren delta.

Direktøren gav samtidig meldingen om, at januar bliver en "hård måned at komme igennem". Ifølge Statens Serum Institut topper smittetallene i slutningen af måneden.

Folketingets sundhedsordførere er onsdag eftermiddag indkaldt til møde om coronasituationen.

Pædagogerne er bekymrede for smitte

Folkeskolelærerne har udvist bekymring for skoleelevernes tilbagevenden i morgen - men også pædagogerne i landets børnehaver ser skævt til smitteudviklingen. Det skriver TV2.

Det pædagogiske personale har en højere positivprocent end sundhedspersonale, og fagforeningen BUPL ønsker en mulighed for at kunne sende børnene hjem, hvis der er høj smitte - også kaldet dimensionering.

- Det bekymrer os selvfølgelig i forhold til, om smitten spreder sig så meget, at der ikke er pædagoger nok til det antal børn, der er indskrevet i institutionen og har brug for at være der, siger næstformand i BUPL, Birgitte Conradsen, til TV2.

Ifølge fagforeningen skal det være op til en "konkret pædagogisk vurdering i den enkelte institution at afgøre, hvilke børn, der har mulighed for at blive hjemme, og hvilke børn, de rhar behov for at komme i institution.

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), udtaler, at hun lytter til BUPL, men afviser, at hele eller delvise nedlukninger er den rette vej at gå.

- Hvis tingene forandrer sig hen over de kommende måneder, så må vi jo kigge på det. Men som det er nu, er det en restriktion, der ikke er behov for, når vi spørger sundhedsmyndighederne, siger hun til TV2.

Ministeren har indkaldt til pressemøde om skoleelevernes genåbning senere i dag.

Dødsfald med omikron opgjort for første gang

Vi slutter med en statusopgørelse, for mandag gav omikronrapporten fra Statens Serum Institut for første gang et overblik over, hvor mange dødsfald vi har haft med omikron.

Samlet set 18 personer døde inden for 30 dage efter, at de blev registreret smittet med varianten, ud af i alt 57.0000 kendte smittetilfælde med omikron.

Rapporten dækker over tal fra perioden 21. november til 28. december sidste år.

Statens Serum Institut oplyste mandag, at der er halvt så stor risiko for indlæggelse ved smitte med omikron i forhold til delta.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Decemberstormen Bodil ledte i 2013 til store oversvømmelser mange steder i landet, og udgifterne anslås at være løbet op i over 900 millioner kroner. Her ses vandet ved Hyllingeriis ved Skibby dagen efter stormen. Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Nationalbanken advarer: Vand fra alle sider kan true Danmarks finansielle system

Fremtidens klimaforandringer og større risiko for oversvømmelser bør tænkes ind i kreditvurderingerne allerede i dag.  Det siger seniorklimaøkonom i Nationalbanken Marcus Mølbak Ingholt.

- Hvis store dele af Danmark pludselig bliver oversvømmet i fremtiden, så mange boliger falder i værdi samtidig, er det en kilde til risiko for både den enkelte kreditgiver og for det finansielle system, fordi boligerne udgør sikkerhed for de udlån, som realkreditinstitutter og
banker har givet, siger han og tilføjer:

- Det er ikke et problem i dag, men en risiko i fremtiden, når klimaforandringerne øger risikoen for ekstremt vejr og vandstandsstigninger.

Klimaøkonomen fortæller videre, at huspriserne allerede i dag bliver påvirket, hvis risikoen for oversvømmelse nu eller i fremtiden er stor. Faktisk med adskillige procent.

Fremtidens klimaforandringer kan være en bombe under den enkelte bank eller hele det stabile, finansielle system i Danmark, hvis ikke risikoen tænkes ind i kreditvurderingerne allerede i dag. Sådan lyder en advarsel fra Nationalbanken.

Klima: Der er meget, man skal overveje, når man ser på ny bolig: Er der værelser nok? Hvornår skal vinduerne skiftes? Og vækker tilstandsrapporten bekymring? For bare at nævne nogle få.

Hvis store dele af Danmark pludselig bliver oversvømmet i fremtiden, så mange boliger falder i værdi samtidigt, så er det en kilde til risiko for både den enkelte kreditgiver og for det finansielle system.

Marcus Mølbak Ingholt, Nationalbanken

På samme måde er der en række forhold, som banken og kreditforeningen vil overveje, før de giver lån til huskøb. Det gælder for eksempel din evne til at betale pengene tilbage og risikoen for, at du mister din indtægt.

Men nu peger Nationalbanken på, at långiverne skal tage endnu et forhold med, når de kreditvurderer: klimaforandringer.

Det siger seniorklimaøkonom i Nationalbanken Marcus Mølbak Ingholt.

- Hvis store dele af Danmark pludselig bliver oversvømmet i fremtiden, så mange boliger falder i værdi samtidig, er det en kilde til risiko for både den enkelte kreditgiver og for det finansielle system, fordi boligerne udgør sikkerhed for de udlån, som realkreditinstitutter og banker har givet, siger han og tilføjer:

- Det er ikke et problem i dag, men en risiko i fremtiden, når klimaforandringerne øger risikoen for ekstremt vejr og vandstandsstigninger.

Selv om problemet ligger ude i fremtiden, skal kreditgiverne tænke klimaforandringernes konsekvenser ind allerede i dag. Det skyldes, at et huslån ofte løber over 30 år, påpeger klimaøkonomen.

Kan skære over 100.000 af prisen

I 2013 løb skaderne for oversvømmelser efter stormen Bodil op i omkring 900 millioner kroner. Og den type vejr vil der formentlig blive mere af i fremtiden. Men hvordan påvirker det boligmarkedet?

Det har økonomer fra Nationalbanken for nylig undersøgt.  Helt konkret har de undersøgt, hvad risikoen for vandskader fra stormfloder betyder for huspriserne i Danmark. Det viser sig, at huse, der er i stor risiko for at blive ramt af alvorlige oversvømmelser i dag, bliver solgt seks procent billigere end lignende huse, der ikke har samme risiko.

Da et hus i gennemsnit blev solgt til 2,1 millioner sidste år, løber "rabatten" altså ofte op i over 100.000 kroner.

Hvad med ejendomsvurderingen?

Vurderingsstyrelsen laver i denne tid nye ejendomsvurderinger for Danmarks 2,2 millioner ejendomme. Avisen Danmark har spurgt styrelsen, hvordan den behandler risikoen for klimaforandringer og disses prispåvirkning i ejendomsvurderingerne. Styrelsen har svaret skriftligt. Den konstaterer, at de konkrete beregninger fra Nationalbanken ikke er medtaget i vurderingerne. Derudover skriver Vurderingsstyrelsen blandt andet:

"Når Vurderingsstyrelsen udarbejder og udsender nye ejendomsvurderinger til boligejerne, tages udgangspunkt i faktiske ejendomssalg i det område, hvor den enkelte ejendom er beliggende. Dermed vurderes ejendomsværdien med afsæt i markedet, hvor eventuelle værdipåvirkende forhold, herunder nærhed til vand, særligt udsatte områder med videre, vil være afspejlet i de aktuelle salgspriser og dermed i ejendomsvurderingen. Det nye vurderingssystem baserer sig på flere og bedre data end tidligere og tager blandt andet højde for geografiske forhold som afstande til kyst, natur og infrastruktur".

Undersøgelsen viser desuden, at huse, som ikke aktuelt er i risiko, men som ventes at komme i risiko i fremtiden, sælges tre-fire procent under den pris, der kunne forventes, hvis man ikke så ind i en fremtidig risiko.

Priserne er altså allerede justeret for huse med særlig risiko. Men trods det bør kreditorer tage risikoen for vand med ind i deres vurderinger, ligesom kommende husejere skal overveje, om de vil løbe risikoen.

For selv om besparelsen kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner, er den ikke nødvendigvis nok til at kompensere husejerne for de omkostninger, som en oversvømmelse og sikring mod en sådan kan have, vurderer Marcus Mølbak Ingholt.

- Det kan være en risiko, som er ret hård at blive ramt af som boligejer. Man skal måske investere i tiltag, der nedsætter risikoen. Og hvis man får en skade, kan den være omkostningstung, selv om man ofte vil kunne få hjælp fra sin forsikring, og endelig kan det være meget ubelejligt og ubehageligt at få vandskade.

Usikre kreditforeninger

Avisen Danmark har spurgt de store realkreditinstitutter Nykredit, Nordea Kredit og Realkredit Danmark, hvorvidt og hvordan de medtager fremtidens risici som følge af klimaforandringer i deres kreditvurderinger.

Kun Realkredit Danmark har ønsket at stille op til et interview om virksomhedens indsats og overvejelser i forhold til fremtidens klimapåvirkning af det danske boligmarked. Her fortæller cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, at man er opmærksom på Nationalbankens beregninger og generelt venter, at emnet kommer til at fylde mere i de kommende år.

Oversvømmelser koster boligejerne dyrt - men de er ikke alene om at bære den økonomiske risiko. Regningerne lander også hos banker, forsikrings- og realkreditselskaber, når klimaforandringerne giver voldsomt vejr. Her er vi ved haveforeningen Venezuela i Randers. Arkivfoto: Annelene Petersen

Alligevel er det ikke sådan, at kreditforeningen i dag stiller særlige krav til kommende husejere, der ønsker at låne penge til at købe en bolig med særlig risiko for vandskader.

- Boligen skal naturligvis kunne forsikres, hvis der skal ydes realkreditlån. Men ellers er det ikke noget, der for alvor spiller ind i vores kreditvurderinger i øjeblikket. Det skyldes blandt andet, at markedet jo i et vist omfang allerede har justeret for det ved, at priserne er lavere for disse boliger.

- Og så er verden jo ikke stationær: Der kan komme foranstaltninger over tid, der betyder, at risikoen bliver mindre for boliger i områder, der i dag eller i fremtiden kan være udsatte for klimaforandringer, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Han peger dog på, at risikoen og de ekstra omkostninger, der kan være, bør indgå i dialogen og rådgivningen til virksomhedens kunder.

Der er ingen grund til at skrue ned for genåbningen af skolerne, lyder det fra flere sider, efter lærerforeningen har udtrykt bekymring for smitteudbrud på skolerne. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Læreres frygt for smitteudbrud får kølig modtagelse: - Konsekvenserne af hjemmeundervisning er ekstreme

Lærernes forslag om at skrue ned for genåbningen af skolerne får en kølig modtagelse. Skoleledere, forældre, og regeringen afviser, at det er nødvendigt med flere restriktioner for at hindre smitteudbrud.


Nu fastslår også store dele af erhvervslivet, at der er hårdt brug for at få alle børn tilbage i skole - også selv om det øger risikoen for smittekæder på arbejdspladserne.


Lærerne foreslår mere konkret, at det skal være muligt at dele klasser på skoler med høj smitte i to, så det ene hold får hjemmeundervisning, mens det andet får undervisning i klasselokalerne. Men idéen afvises af Dansk Erhverv, Dansk Industri samt en direktør på en fiskefabrik, hvor et smitteudbrud sidste år ellers kostede dyrt.

Lærerforeningens forslag om at holde fast i hjemmeundervisning af elever på skoler med høj smitte afvises af både forældre, skoleledere og erhvervslivet. - Vi har brug for hurtigst muligt at komme tilbage til en normal hverdag - også selv om risikoen for smitte øges, lyder det fra direktør på fiskefabrik, hvor et smitteudbrud ellers har kostet dyrt.

Coronavirus: Lærernes forslag om at skrue ned for genåbningen af skolerne, får en kølig modtagelse. Skoleledere, forældre, og regeringen afviser, at det er nødvendigt med flere restriktioner for at hindre smitteudbrud. Nu fastslår også erhvervslivet, at der er hårdt brug for at sende alle børn tilbage i skole - også selv om det risikerer at skabe smittekæder på arbejdspladserne.

Mandag slog Danmarks Lærerforening ellers alarm over for planerne om en genåbning, der ifølge lærerne er for risikabel. Helt konkret foreslår lærerne, at det skal være muligt at dele klasser på skoler med høj smitte i to, så det ene hold får hjemmeundervisning, mens det andet får undervisning i klasselokalerne. Men står det til Dansk Industri og Dansk Erhverv, skal der ikke lyttes til lærernes protester.

- Vi tror, at det bliver noget rod for eleverne og medarbejderne i virksomhederne, hvis der skal til at være hjemmeundervisning hver anden dag. Det bliver for svært for arbejdsgiverne at tilrettelægge en hverdag, siger direktør i Dansk Erhverv Morten Langager.

Heller ikke Dansk Industri ser noget behov for, at der indføres flere restriktioner, end der allerede nu er lagt op til.

750.000 danskere i den arbejdsdygtige alder bor sammen med skolebørn i 0.-9. klasse, viser en analyse fra erhvervsorganisationen. Skal børnene fortsat have onlineundervisning hjemme, kan det ikke undgås at gå ud over effektiviteten hos de hjemsendte danskere, lyder det.

Emil Fannikke Kjær, der er politisk direktør i Dansk Industri, kalder konsekvenserne af lærernes forslag for "ekstreme":

- Selv om vi gerne vil, er vi hverken lige så effektive eller kreative, når vi bliver forstyrret i vores arbejde, og hjemmearbejde skal helst være et tilvalg og ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på os og stresser os. Det rammer naturligvis også virksomhedernes planlægning og produktivitet, når så mange er hjemme, siger han.

Kræver opdeling

Når skolerne efter planen genåbner onsdag, vil alle elever fra 1. klasse og medarbejdere blive opfordret til at lade sig screeningsteste to gange ugentligt. Undervisningen bør foregå i elevernes stamklasser, og sociale arrangementer bør begrænses, lyder opfordringerne til skolerne.

5 korte om smitte på skoler

  1. Alle elever fra og med 1. klasse og medarbejdere opfordres til at lade sig teste to gange ugentligt fra 5. januar. Det gælder også elever og ansatte, der er vaccineret eller tidligere smittet.
  2. Opfordringen til test gælder ikke i børnehaveklasser.
  3. Test af elever og medarbejdere kan ske på skolen eller i hjemmet.
  4. Elever kan fortsat være i skole, mens de testes, men ved positivt testsvar bør eleven straks i isolation.
  5. Kommunerne har udleveret selvtestkit til skolerne i juleferien.

Men det er ikke nok, mener Danmarks Lærerforening.

- Der er lagt op til, at alle skal være i skole på fuldtid hele tiden. Det, mener jeg, simpelthen er for risikabelt de steder, hvor smitten er høj, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, til Ritzau.

Dansk Erhverv og Dansk Industri erkender, at der med skolernes genåbning også er risiko for, at børnenes smitte rammer forældrene, som derfor vil være nødt til at sygemelde sig - eller i værste fald skabe smittekæder på arbejdspladser, hvor det fortsat er nødvendigt med fysisk fremmøde.

Der er ingen tvivl om, at der kan komme smitteudbrud, men vi må stole på myndighederne, der vurderer, at det er bedst, at eleverne kommer tilbage.

Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det var under halvdelen af danskerne, der arbejdede hjemme under covid-19-nedlukningen i foråret 2020. Men erhvervsorganisationerne fastholder, at risikoen for smitte på arbejdspladsen fortsat ikke er så stor, at det skal forhindre, at alle børn kan vende tilbage i skole. Samtidig er det ikke muligt for alle at passe deres arbejde, hvis børnene er hjemsendt, lyder det.

- Der er ingen tvivl om, at der kan komme smitteudbrud, men vi må stole på myndighederne, der vurderer, at det er bedst, at eleverne kommer tilbage, siger Morten Langager.

Direktør vil tilbage til hverdag

Heller ikke hos en af de virksomheder, der har prøvet at blive ramt af massive smitteudbrud, ser man nogen grund til at holde børn hjemme fra fysisk undervisning.

Sidste år blev den nordjyske fiskefabrik Mondo Mar Marine Foods i Hanstholm ramt af et stort smitteudbrud, da 26 ud af 37 medarbejdere i produktionen blev syge med covid-19. Ifølge selskabets direktør, Per Andersen, kostede det på 14 dage virksomheden 800.000 kroner.

Selv om direktøren medgiver, at børnenes tilbagevenden til skolerne kan øge risikoen for smitte blandt medarbejdere med børn, mener også han, at alle børn bør tilbage til fysisk undervisning på skolerne fra onsdag som planlagt.

- Jeg har også selv børn, og bliver de ikke smittet i skolen, skal de nok blive smittet et andet sted, når de er sammen med andre børn, siger direktøren for fiskefabrikken, der er en af de virksomheder, som er afhængige af, at alle medarbejdere møder fysisk på arbejde.

I de tidligere smitteudbrud på virksomheden er det ikke børnene, der har smittet forældrene, fortæller direktøren. Han medgiver dog, at han nu er bekymret for, at smitte i skolerne kan betyde sygemeldinger hos de ansatte på fiskefabrikken.

- Men jeg er nok af den holdning, at vi skal til at leve med corona, siger han.

Elever savner dagligdagen

Skolelederforeningen har også allerede afvist lærernes forslag, da det vil kræve flere lærere og pædagoger at dele klasserne i to. Samtidig henviser skolelederne til, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forvejen kan beslutte at lukke ned for hele skoler eller enkelte klasser i tilfælde af smitteudbrud.

Forældrene Landsorganisation er heller ikke bekymret for smitten, ligesom undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har slået fast, at børnene vender tilbage i skole onsdag. Og at der er taget nok forbehold.

- Det er trygt, at børnene vender tilbage i fysisk skole fra 5. januar. Det er det, sundhedsmyndighederne vurderer, og de følger situationen ganske tæt både i forhold til smitteudbredelse og vaccineniveau, sagde hun søndag til Ritzau.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse på Via University College, mener, at det er vigtigt, at børnene hurtigst muligt vender tilbage til den fysiske undervisning.

- I forvejen er mange elever presset af, at de seneste år har været omskiftelige med meget onlineundervisning. Mange savner dagligdagen, og særligt blandt de yngste er der en bekymring for, hvorfor det fortsætter, siger han til Ritzau,

Selv om lærerne har fået større erfaring med onlineundervisning, kan den ikke erstatte samværet i klasseværelserne, vurderer han.

- Der praktiseres efterhånden meget god onlineundervisning, men det vil altid være en nødmodel. Jo oftere det sker, jo større risiko er der for, at eleverne mister motivationen og engagementet.

Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv, ser ingen grund til at indføre yderligere forbehold for at sikre, at der ikke opstår smitteudbrud på skolerne, når eleverne vender tilbage fra på onsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Grethe Jeppesen, der er forstander på Ringkøbing Plejehjem, ansætter gerne folk af udenlandsk herkomst. Men en forudsætning er, at de skal kunne tale dansk. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Sproget er nøglen til plejehjemmet: 'Det skylder vi beboerne - det er deres hjem'

Statsministerens planer om at sende indvandrerkvinder i nyttejob på plejehjem, lader sig ikke uden videre gøre. Det mener tre plejehjemsledere, Avisen Danmark har talt med.

I sin nytårstale sagde Mette Frederiksens (S), at hun godt ved, at en ufaglært indvandrer uden joberfaring og uden danskkundskaber ikke fra den ene dag til den anden kan udføre arbejde, der normalt kræver uddannet arbejdskraft.

- Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent, sagde hun.

Så enkelt er det imidlertid ikke. Det mener plejehjemsleder i Langaa Helle Kærgaard og leder af Ringkøbing Plejehjem Grethe Jeppesen.

- Man skal kunne dansk, hvis man skal kunne arbejde på et plejehjem, siger de begge.

Lederen af Plejehjemmet Grønnehaven  i Helsingør, Nanna Willerslev, peger på et andet problem ved forslaget:

- Det kan blive svært at finde tilpas mange opgaver, som kan løses af ansatte uden en faglig uddannelse bag sig. Der er en grænse for, hvor mange madder der er brug for, siger hun.

Ringe danskkundskaber er en barriere for statsministerens ønske om at sende indvandrerkvinder i nyttejob på plejehjemme. Der er også grænser for, hvor mange madder der skal smøres - og hvor mange opgaver der kan løses af ikke-faguddannet personale.

Ældrepleje: - Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring. Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Med de ord henvendte hun sig særligt til arbejdsløse kvinder, som har ikke-vestlig baggrund og har været i Danmark i mange år. Og hun nævnte specifikt plejehjemmene som steder, hvor der kan smøres madder og vaskes tøj som modydelse for eksempelvis kontanthjælp - nyttejob, som det kaldes.

Der er en grænse for, hvor mange madder der er brug for.

Nanna Willerslev, leder af Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør

Tanken bag kan være nok så reel, men den lader sig ikke uden videre gennemføre. Det mener tre tilfældigt udvalgte plejehjemsledere, som Avisen Danmark har talt med.

- Man skal kunne dansk, hvis man skal kunne arbejde på et plejehjem, lyder det samstemmende fra Helle Kærgaard, leder af Plejecenter Kildevang i Langaa, og fra Grethe Jeppesen, leder af Ringkøbing Plejehjem.

Antallet af opgaver, der kan løses af et personale uden faguddanelse, er i øvrigt ikke uendeligt:

- Der er en grænse for, hvor mange madder der er brug for, siger Nanna Willerslev, der er leder af Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør.

20.000 i målgruppen

Udgangspunktet for Mette Frederiksens nytårsord om nyttejob var regeringens reformudspil -  "Danmark kan mere I" fra 7. september - med en 37-timers arbejdspligt i bytte for offentlig forsørgelse de steder, hvor manglen på medarbejdere er stor.

Hvad enten det er den personlige pleje eller maden, som en ansat på et plejehjem, står for, skal det være muligt at kommunikere med beboerne, lyder et argument for, at plejehjem ikke uden videre kan bruges som nyttejob til folk, der ikke taler dansk. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af reformudspillet fremgår det, at seks ud af 10 kvindelige indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten og Nordafrika samt landene Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet er uden job. Det fremgår ligeledes at 20.000 personer med ikke-vestlig baggrund er målgruppen for nyttejob.

Det gælder personer, der har fået kontanthjælp i minimum tre år ud af de seneste fire år, og som ikke har bestået den såkaldte "Prøve i dansk 2", der giver kompetencer til at kunne begå sig på en arbejdsplads eller tage en uddannelse.

- Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge, sagde Mette Frederiksen konkretiserende i nytårtalen.

- Sprog er alfa og omega

Den rækkefølge er problematisk ifølge de plejehjemsledere, Avisen Danmark har indhentet kommentarer hos.

- Ud af vores cirka 100 ansatte er omkring 10 af udenlandsk herkomst, og de har været i landet i mange år. Jeg så gerne, at der var endnu flere, også relativt nytilflyttede. Men det er en forudsætning, at de kan sproget, inden de kan få et arbejde her.

- Det skylder vi beboerne. Det er deres hjem. Det går de rundt i, og så skal de kunne kommunikere med dem, de møder. Sproget er alfa og omega, det er nøglen til plejehjemmet, hvis man skal have ansættelse, siger Grethe Jeppesen fra Ringkøbing Plejehjem.

Samme synspunkt har lederen af Plejecenter Kildevang i Langaa, Helle Kærgaard. Ifølge hende er det umuligt at splitte arbejdet op, så nogle ansatte er i kontakt med beboerne, og andre, for eksempel dem, der "smører madder," ikke er.

- Tankegangen er fin; at mennesker kommer ud og får mening i livet og får opgaver, de kan gøre nytte med. Men i forhold til beboere på et plejehjem er det lige meget, om man gør rent, står for maden mad eller for personlig pleje - der vil altid være en eller anden relation mellem ansatte og beboere.

- Så der skal være danskkundskaber på et tilpas højt niveau til stede for at kommunikere med beboerne, siger Helle Kærgaard.

Grænse for opgaver

På Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør oplever man ikke sproget som et stort problem. Halvdelen af de 160 ansatte på plejehjemmet er udlændinge, heraf en del svenskere. Cirka en tredjedel af de ansatte har en ikke-vestlig baggrund.

- Vi har vænnet os til fingersprog og lidt små-engelsk. Det går faktisk helt godt, siger leder  Nanna Willerslev.

Det var noget andet, hun hæftede sig ved i statsministerens nytårsord om nyttejob:

- At få flere hænder er altid godt, men der skal også være noget for dem at lave. Det kan blive svært at finde tilpas mange opgaver, som kan løses af ansatte uden en faglig uddannelse bag sig, siger Nanna Willerslev.

- I virkeligheden var der ikke så meget nyt i det. For de mennesker, det handler om, har vi jo allerede i diverse former for praktik- og integrationsforløb.

Det sagde statsministeren

I sin nytårstale talte statsminister Mette Frederiksen (S) om planenerne om at sende kvindelige kontanthjælpsmodtager af ikke-vestlig baggrund i nyttejob. Hun udpegede specifik plejehjem som mulige platforme. Om det sagde hun:

" ... regeringen (har) foreslået, at vi erstatter passiv forsørgelse med en entydig arbejdslogik for borgere med et integrationsbehov. Det bedste er at få et arbejde. Kan man ikke det, skal man fremover gøre nytte for sin ydelse.

Og til jer – særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, som ikke har et arbejde, selv om I har været i Danmark i mange år: Vi har brug for jer.

Vi vil målrette vores forslag om en 37-timers arbejdspligt de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere. Det gør der ikke mindst i ældreplejen. 

Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring. Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent.

Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge. Det er godt for ligestillingen. For integrationen. Og at mor og far er i arbejde, er det bedste værn mod børnefattigdom".

Nabat Kamal Mohammad har i mange år følt, at hun blev modkæmpet, fordi hun opdragede sin børn "for dansk". For hende er det fortællingen om, at der stadig i visse ikke-vestlige miljøer bliver kæmpet for meget imod den danske kultur. Foto: Mikkel Vie Jensen

Social kontrol holder ikke-vestlige kvinder fra arbejdsmarkedet

Da Nabat Kamal Mohammad kom til Danmark var det uden familie og sin ægtemand, der fortsat var tilbage i hjemlandet. Pludselig skulle hun stå på egne ben, og det var uvant for hende.

Ifølge hende er for mange ikke-vestlige kvinder låst i kønsstereotype roller, der fastholder dem derhjemme. Hun ønsker derfor et opgør for at skaffe ligestilling i de miljøer, der har været hårde ved hende, da hun blev "for dansk".

Samtidig peger eksperter på, at social kontrol kan være en af faktorerne til, at ikke-vestlige kvinder klarer sig dårligere end mændene, når det gælder beskæftigelse. Dette er del to om historien om indvandrerkvinderne bag de dårlige statistikker.

Nabat Kamal Mohammad gik fra førtidspensionist til uddannelse og fuldtidsarbejde. Men på vejen mødte hun i sin omgangskreds flere ikke-vestlige kvinder, der var underlagt "kønsstereotype roller", der fastholdte dem derhjemme.

Integration: I ottende klasse skulle Nabat Kamal Mohammads datter på lejrtur til Bornholm i en uge. Det så moderen intet problem i.

Men få dage inden afrejse begyndte telefonen at ringe. Det var nogle af mødrene fra datterens klasse, der undrede sig over, at Nabat Kamal Mohammad havde givet grønt lys for sin datter - for det betød, at deres døtre også ville med på turen.

Nabat Kamal Mohammad undrede sig over, at de andre mødre, der ligesom hun selv havde ikke-vestlig baggrund, så et problem i, at døtrene skulle på tur med deres klassekammerater.

I dag ser hun episoden som eksempel på en tendens, hun oplever, hvor kulturforskelle står i vejen for, indvandrerkvinder tager større del i samfundet. Ifølge hende er de bange for at blive “for danske”.

Kulturforskelle, som ifølge 50-årige Nabat Kamal Mohammad i for mange tilfælde fastholder kvinderne hjemme, uden for arbejdsmarkedet.

- Jeg oplever, at folk trækker sig fra mig, fordi de siger om mig, at "nåh, hun er blevet dansker", De vil ikke lade deres døtre være veninder med min datter, fordi jeg giver lov til for meget.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, findes der mange faktorer, der kan spænde ben for indvandrerkvinders vej til beskæftigelse. Ifølge Nabat Kamal Mohammad er kulturelle forskelle og social kontrol en af dem.

Jeg oplever, at folk trækker sig fra mig, fordi de siger om mig, at "nåh, hun er blevet dansker". De vil ikke lade deres døtre være veninder med min datter, fordi jeg giver lov til for meget.

Nabat Kamal Mohammad

Social kontrol

I marts 2021 udgav Beskæftigelsesministeriet nye tal, der viste, at kvinder med ikke vestlig baggrund udgør 20 procent af gruppen med 10 år på kontanthjælp - men kun to procent af befolkningen.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

I den forbindelse udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) blandt andet, at “negativ social kontrol kan afholde kvinderne fra at gå aktivt ind i beskæftigelsesindsatsen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet".

Denne pointe ses også i en rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - i år. Rapporten konkluderer om ikke vestlige indvandrere, at “særligt blandt kvinderne er mulighederne for beskæftigelse hæmmet af en uhensigtsmæssig organisering af hverdag og familieliv, ringe jobmotivation, dårligt helbred og social kontrol".

Social kontrol er, når personer - gennem pres, tvang eller vold - begrænses i deres ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder for eksempel retten til at vælge kæreste, fritidsaktiviteter, påklædning, uddannelse og arbejde.

Men området kan i sagens natur være vanskeligt at belyse, og der mangler generelt viden om omfanget, forklarer Kvinfo-direktør Henriette Laursen.

Forsknings- og rådgivningsvirksomheden Als Research har lavet en undersøgelse af social kontrol som barriere for minoritetsetniske kvinders beskæftigelse i Københavns Kommune.

Mens undersøgelsen ikke med sikkerhed kan sige noget om omfanget af social kontrol som barriere for, at ikke-vestlige kvinder kommer i beskæftigelse, peger den alligevel på, at “en betydelig andel af jobcenter-medarbejderne i kommunen oplever, at social kontrol udgør en barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse, ligesom et flertal har oplevet sager med konkrete indikationer herpå".

Sociale og kulturelle forskelle

Også forskningsprofessor fra Rockwool Fonden Jacob Arendt mener, at der “ikke er tvivl om, at sociale forhold og kultur betyder noget”. Men han vil ikke overdrive effekten, da en rapport fra Vive samtidig viste, at negativ social kontrol ikke er den overvejende forklaring om de ikke-vestlige kvinders manglende beskæftigelse.

- Men det er svært at forklare forskellen i beskæftigelsen mellem ikke-vestlige kvinder og mænd, når der ikke er store forskelle på sprog og uddannelse mellem de to køn, siger Jacob Arendt.

Vive konkluderer, at når det gælder kvinder, så har social kontrol også en vis betydning for at komme i beskæftigelse.

- Omgivelserne og sociale relationer har betydning både i forhold til at hjælpe særligt kvinderne i job, men også til at bremse dem, fortæller Frederik Thuesen, der er seniorforsker hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvis indvandrerkvinder skal integreres i det danske samfund og finde vej til beskæftigelse, kræver det et opgør med traditionelle syn på kvinder, familie og kulturelle normer i minoritetsmiljøer, mener Nabat Kamal Mohammad, der selv kom til Danmark fra Kurdistan for 20 år siden.

Mens hun også ser sprog, manglende arbejdserfaring og helbredsproblemer som barrierer for, at indvandrerkvinde kommer ind på arbejdsmarkedet, oplever hun også, at det altså kræver et opgør med idéen om, at kvinden skal være i hjemmet.

Kønsroller og ligestilling

Nabat Kamal Mohammad kom til Danmark i 1998 og blev indlogeret i Sandholmlejren. Tilbage i Kurdistan var hendes familie, venner og hele hendes ungdom. Hendes mand var tilbageholdt i Tyrkiet, og derfor var det altafgørende, at Nabat Kamal Mohammad kom i arbejde for at kunne forsørge sig selv.

Således startede Nabat Kamal Mohammads kamp for at blive en selvstændig kvinde med uddannelse, arbejde og et stort håb om ligestilling i de miljøer, der har præget hende.

Efter sprogskolen arbejdede hun kort som tolk, mens hun også kortvarigt gik alene som rengøringsassistent i en børnehave. Dødsfald i familien betød en efterfølgende årrække med depression og sygdom for Nabat Kamal Mohammad. Efter en tilværelse som førtidspensionist i seks måneder valgte hun på nedsat tid at færdiggøre en sosu-uddannelse.

I dag er hun i fast beskæftigelse, og så deltager hun aktivt i en lokal gruppe for indvandrerkvinder i Favrskov. Gruppens aktiviteter er arrangeret af Røde Kors. Kvinderne i gruppen kommer fra Syrien, Afghanistan og Kurdistan, og mens mange af dem har været i Danmark i otte, ni og 10 år, er de fleste i gruppen ikke i beskæftigelse.

Kvindegruppen er vigtig, ifølge Nabat Kamal Mohammad, som mener, at der mangler et opgør med kvinderollen hos ikke-vestlige kvinder, der sidder fast i traditionelle familiemønstre og forpligtelser, der fastholder dem. Og det opgør giver kvindegruppen anledning til at tale om, fortæller hun.

- Vi tænker hele tiden på, at vi skal være hjemme for at passe vores børn og familie. I stedet skal vi ud og så på egne ben. Selvfølgelig er der mange kvinder i arbejde, men der er ikke nok.

En dag faldt snakken i kvindegruppen i Favrskov på ægteskab. Er det okay, at ens børn gifter sig med en “dansker”? Er tvangsægteskab i orden? Der var uenighed i gruppen, og her repræsenterede Nabat Kamal Mohammad den holdning, at hun ikke vil sætte regler for sine børn. En holdning, hun føler sig alene med.

- Jeg har kæmpet for, at mine børn bliver en del af den danske kultur. Hvad hjælper det så, hvis jeg kræver, at de skal giftes med en fra Kurdistan på grund af sproget og kulturen? Hvor er børnenes ret? Er det mig, der skal bestemme over deres liv?

Den store kamp

Seniorforsker Frederik Thuesen fremhæver, at man gennem undersøgelser ved, at værdier såsom ligestilling mellem mænd og kvinder kan have en positiv effekt på beskæftigelsen, selv om det er uvist, om kvinderne er i beskæftigelse, fordi de vægter ligestilling højt - eller om de vægter ligestilling højt, fordi de er i beskæftigelse. Men, siger han:

- Der er ikke nogen tvivl om, at værdier som køn, ligestilling og kvindesyn spiller en rolle for, om kvinderne kommer på ind arbejdsmarkedet.

Nabat Kamal Mohammad fortæller, at hun har mistet store dele af sit netværk. Igennem interviewet nævner hun flere gange, at hun er blevet opsøgt og kaldt “dansker”, og at hun oplever, kvinderne i minoritetsmiljøet er for bange for den danske kultur og for at løsrive sig fra den kvinderolle, der dikterer, at kvinden har ansvar for børn og hjem:

- Den rigtige store kamp for mig er ligestilling. Jeg synes, det er et problem, at mændene ikke tager ansvar. 80 procent af ansvaret derhjemme ligger hos kvinden, når det angår børn, praktiske gøremål og madlavning. Det er et kæmpestort problem, at der reelt ingen ligestilling er, for hvem tror du, der tager ferie, når barnet er sygt?