Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nytårsaften var usædvanligt fredelig for både politi og beredskab. Til gengæld var antallet af personer, der skulle behandles for øjenskader, fuldstændig som en gennemsnitlig nytårsaften og -nat. Foto: Jens Thaysen

Nytårsnat var rolig for politiet - men ikke for øjnene

Godmorgen og velkommen til årets allerførste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Nytårsaften medfører som bekendt både flere udrykninger til brande over hele landet og flere øjenskader. Den netop overståede aften og nat har ikke været nogen undtagelse.

I alt er 16 personer blevet behandlet med øjenskader efter nytårsfejringer. For et år siden blev 12 personer behandlet med øjenskader. Gennemsnittet for nytårsnat er 15-16 personer. Det fortæller Ulrik Correll Christensen, overlæge på øjenafdelingen på Rigshospitalet i Glostrup, til Ritzau. Han har indsamlet tal fra hele landet.

De tilskadekomne har flere ting tilfælles:

- 15 ud af 16 har ikke anvendt sikkerhedsbriller. Og så er 15 ud af 16 også drenge eller mænd under 50 år, siger overlægen til Ritzau.

Spørger man landets politikredse og Danske Beredskaber, har denne nytårsaften dog været mere rolig end de sidste mange år, skriver TV 2. Generelt er indtrykket hos politiet og beredskabet, at små forsamlinger og regnvejr mange steder har været medvirkende til at gøre aftenen mere rolig.

- Nytårsdøgnet er forløbet stille og roligt. Der er selvfølgelig stadigvæk flere udrykninger på sådan en aften, hvor store dele af Danmark er samlet til fest, end der er resten af året. Men generelt er det gået over al forventning, lyder det fra Emilie Staunstrup, organisationskonsulent hos Danske Beredskaber, i en pressemeddelelse lørdag morgen.

Dyrere cigaretter og hjelm på elløbehjul

1. januar er ikke kun lig med skader. Dagen i dag træder en række nye love og regler nemlig i kraft. Her er et udpluk.

Fra i dag bliver det blandt andet dyrere at købe cigaretter. I april 2020 steg prisen på en pakke cigaretter med cirka 15 kroner, og fra i dag stiger prisen med yderligere 5 kroner. Dermed bliver gennemsnitsprisen for en pakke fremover 60 kroner. Tobaksproducenterne har dog en frist på tre måneder til at sælge ud af varer til den gamle pris.

Derudover er det nu lovpligtigt at have hjelm på hovedet, når man kører på eksempelvis elløbehjul og andre motoriserede køretøjer. Uden hjelm vanker der bøde.

Også fartbøderne bliver ændret. Fra i dag er det nemlig 20 procent dyrere at køre for stærkt, og fremover vil den laveste bødetakst for overtrædelse af fartgrænsen dermed være 1200 kroner.

Desuden kommer der nye afgifter på smartphones, tablets og bærbare computere, som betyder, at elektronikprodukterne vil blive cirka 45 kroner dyrere.

Også flere andre nye love og regler træder i kraft - blandt andet en ny købelov og ændrede skatteregler for firma-elbiler.

Godt sofa-vejr

Vi runder af med vejrudsigten for årets første dag. Og det ser ud til, at der ikke er nogen grund til dårlig samvittighed, hvis du ikke kommer ud og bliver luftet i løbet af dagen. Det bliver nemlig vaskeægte sofavenligt inde-vejr.

Dagen byder på både grå skyer, dis og i perioder finregn. Ingen solskin er i sigte. Til gengæld begynder det nye år, som det gamle startede - med høje temperaturer for årstiden. Nogle steder i landet kan temperaturerne nå over 10 graders varme.

Dagen i går blev da også målt til den varmeste 31. december nogensinde herhjemme, hvor temperaturen nåede op på 10,4 grader.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for herunder får du fire gode historier fra Avisen Danmark. Rigtig godt nytår!

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist
På De Forenede Dampvaskerier på Stevns udgør medarbejderstaben omtrent 10 forskellige nationaliteter, fordi virksomheden har gjort en indsats for at tilbyde praktik, løntilskud og endda fastansættelser til flygtninge og indvandrere i kommunen. Foto: Emma Sennels

På et dampvaskeri på halvø har man fundet nøglen til beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

Beskæftigelsen slår alle rekorder, og det gælder også en af de grupper, der har sværest ved at komme ud på arbejdsmarkedet.

Antallet af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse har aldrig været højere siden den første måling i 1989. Det har medført, at et ægtepar fra Eritrea har fundet fast arbejde på et dampvaskeri på Stevns.

Eksperter frygter dog, at den udvikling kan være midlertidig, da ikke-vestlige indvandere i højere grad er følsomme over for ændringer i økonomien end andre grupper.

På Stevns har man fået flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. En tendens, der også ses på landsplan. Eksperter peger på generel økonomisk udvikling, men på halvøen er det også lokale initiativer, der er lykkedes. Efter meget søgen fik et ægtepar fra Eritrea fast job på et dampvaskeri, hvor over halvdelen af medarbejderne har udenlandsk baggrund.

Integration: I produktionshallens bageste lokale bliver lyden af et transportbånd suppleret af afdæmpet småsnak på flere sprog. 44-årige Ghirmay Debosay Kidanemariam har indfundet sig på sin arbejdsstation iført grå sweater og blå gummihandsker, hvor han står og fordeler sengelinned og håndklæder i blågrønne kanvassække opsat til formålet.

I den modsatte ende af dampvaskeriet skubber en kvinde en rullevogn med ternede viskestykker foran sig, inden hun vender tilbage til sin arbejdsstation. Kvinden hedder Selemawit Amleson, hun er 33 år og stammer oprindeligt fra Eritrea i det nordlige Østafrika. Og så er hun Ghirmay Debosay Kidanemariams hustru.

Godt 70 medarbejdere har vaskeriet p.t., og over halvdelen har som Selemawit Amleson og Ghirmay Debosay Kidanemariam udenlandsk baggrund.

Integration uden om storbyerne

Favrskov, Nordfyn, Kerteminde og Stevns Kommuner er de kommuner i Danmark, der de seneste 10 år har haft den største procentvise udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere. Avisen Danmark har besøgt kommunerne og talt med nogle af de mennesker, der ligger bag tallene.

Beskæftigelsen for både ikke-vestlige mænd og kvinder er på sit højeste punkt siden de første målinger i 1989. Og de seneste år er beskæftigelsen i Danmark blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande steget mere end beskæftigelsen blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse.

Den umiddelbare forklaring er, at der er rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft over hele landet, og derfor må man trække på alle de reserver, der nu engang er. Det har så kommet den her gruppe til gode.

Jacob Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden

- Den umiddelbare forklaring er, at der er rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft over hele landet, og derfor må man trække på alle de reserver, der nu engang er. Det har så kommet den her gruppe til gode, lyder forklaringen fra Jacob Arendt, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden.

Udvikling på landet

Når de danske kommuner skal vurderes på deres integrationsindsats, bliver de målt efter det moderne management-lingo “benchmarks”. Eller oversat til et mere forståeligt dansk: Får kommunerne flere i arbejde?

Stevns er en af de kommuner i Danmark, der har haft den største procentvise stigning af indvandrere med ikke-vestlig baggrund siden flygtningekrisen. I 2011 var der 488 og i 2021 var der 899 personer, viser tal fra Danmarks Statistik.

Her har man også formået at reducere andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse fra 32 procent til 21 procent mellem 2011 og 2021.

En af de virksomheder, der har været med til at drive den udvikling i Stevns Kommune er dampvaskeriet i Store Heddinge.

Ghirmay Debosay Kidanemariam har ikke nogen uddannelse med fra Eritrea, hvor han tog det arbejde, der var at få - som landmand og som soldat.

I sine første fire år i Danmark var han på integrationsydelse, mens han i kortere perioder havde praktikophold på virksomheder og lærte sig det danske sprog. Dog uden at knække koden til det danske arbejdsmarked.

Hans familie kom senere til Danmark gennem familiesammenføring, og de fik en lejlighed i hovedbyen på den stevnske halvø, hvor det ikke just vrimlede med ledige stillinger. Men han ville gerne have et arbejde, så han kunne forsørge sin kone og deres fire børn.

En periode med praktik hos vaskeriet i byen blev for Ghirmay Debosay Kidanemariam indgangen til en tilværelse med ordinær beskæftigelse, månedsløn og faste arbejdstider.

Selemawit Amlesons virke på vaskeriet begyndte ligeledes med to ugers praktikophold, siden en periode med løntilskud og til sidst et tilbud om en fast stilling på vaskeriet.

Spurgte om penge til cykel

Produktionschef Dan Rasmussen mener, at dampvaskeriet havde en forpligtigelse til at tage del i den opgave, det var at integrere nytilkomne borgere i samfundet efter flygtningekrisen i 2015.

- De første, der kom her, vidste ikke, hvad det ville sige at have et arbejde. De spurgte om penge til togbilletter og til en cykel, men jeg måtte jo sige, at med de penge, de tjener hos os, er det meningen, de er selvforsørgende - men det vidste de jo ikke, fortæller Dan Rasmussen.

Siden 2015 har produktionschef på dampvaskeriet Dan Rasmussen stået i spidsen for at rekruttere “integrationsborgere”, der gennem praktik og løntilskud fik “en saltvandsindsprøjtning til det danske arbejdsmarked”, siger han. Foto: Emma Sennels

Nogle startede helt fra bunden med at skulle lære at stå op til tiden og først gå hjem, når arbejdet var gjort færdigt. Men gennem “learning by doing” fandt vaskeriet frem til en model for, hvordan man bedst fik integreret de nye medarbejdere.

- Jeg har kun fået positive, glade og hårdtarbejdende medarbejdere ud af det. Der er ikke nogen af dem, der er her, som har interesse i at gå hjemme. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke.

I første omgang tog virksomheden otte personer i praktik. Dan Rasmussen skønner, at siden 2015 har der været omkring 70 "integrationsborgere", som han kalder dem, i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse på vaskeriet, hvor man fortsat oplever, at det er en udfordring at finde arbejdskraft.

Beskæftigelse følger økonomi

Ifølge Jacob Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden med speciale i arbejdsmarked og indvandring, har de økonomiske udsving stor betydning for gruppen med ikke-vestlig baggrund.

- Gruppen er meget konjunkturfølsom, fordi den har en højere andel af ufaglærte, som står yderst på arbejdsmarkedet med flere midlertidige kontrakter og løsere tilknytning, fortæller Jacob Arendt.

Derfor ser Jacob Arendt også mere de positive tendenser som værende udtryk for den gode økonomi, snarere end politiske tiltag. Samtidig påpeger han, at hvis økonomien en dag skulle lide et knæk, er det meget sandsynligt, at det netop er gruppen af ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der er de første til at miste deres job.

Udviklingen i tal

Andelen af ikke-vestlige indvandrere i alderen 30-59 år på offentlig forsørgelse er faldet. Fra 2010 til 2020 er andelen faldet fra 43 procent til 33 procent for mænd og fra 46 procent til 40 procent for kvinder.

Mens indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør otte procent af hele den 16-64-årige befolkning, var deres andel af alle 16-64-årige offentligt forsørgede 11 procent.

Deres overrepræsentation var særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 15 procent var indvandrere fra ikke-vestlige lande.

For indvandrere fra ikke-vestlige lande stiger andelen af offentligt forsørgede med alderen. For de 25-29-årige var andelen 26 procent, mens det blandt 55-59-årige var 57 procent.

Samme tendens ser Erik Bjørsted, cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i arbejdsmarked. Han påpeger dog også, at en øget brug af virksomhedspraktik har haft en effekt.

- Der er virkelig rift om arbejdskraften. Det betyder, at arbejdsgiverne må kigge langt i ledighedskøen, og det giver flere jobåbninger til ikke-vestlige indvandrere, som normalt har en ret svag tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Erik Bjørsted.

Cheføkonomen forklarer yderligere, at coronakrisen har haft en positiv effekt, fordi mange ikke-vestlige indvandrere har fået arbejde inden for sundhedsvæsenet. Det kan give blod på tanden til en mere permanent tilknytning.

Der er stadig udfordringer

Selv om flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde på landsplan, er beskæftigelsen for befolkningsgruppen fortsat under niveauerne for personer med dansk oprindelse og for gruppen af indvandrere fra vestlige lande.

Flere har rykket sig væk fra offentlig forsørgelse, men det er ikke ensbetydende med, at de er kommet i beskæftigelse. Eksempelvis kan en person overgå til “passiv forsørgelse” af sin ægtefælle.

Det er dog ikke alene andelen af folk på offentlig forsørgelse, der har rykket sig. De nyeste tal for beskæftigelse viser også, at beskæftigelsesfrekvensen for gruppen er stigende, og at beskæftigelsesgabet mellem personer med ikke-vestlig baggrund og personer med dansk oprindelse mindskes.

Erik Bjørsted peger på opkvalificering og efteruddannelse som nøglen til at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Det er Jacob Arendt enig i.

- Vi ved, at der er stor forskel på, hvor meget efteruddannelse de forskellige grupper på arbejdsmarkedet får. Det er typisk dem med uddannelse i forvejen, der bliver efteruddannet. Arbejdsgiverne har et mindre incitament for at ofre dyre opkvalificeringskurser til dem med en løsere tilknytning til virksomheden på for eksempel korte kontrakter, siger Jacob Arendt, hvis pointe bakkes op af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene har indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, højere beskæftigelse end indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.

Selemawit Amleson og Ghirmay Debosay Kidanemariam blev gift i Eritrea i 2006. I dag arbejder de begge på dampvaskeriet i Store Heddinge. Foto: Emma Sennels

Drøm om kørekort

Vaskeriet blev sidste år præmieret af Stevns Kommune for virksomhedens indsats med at tage en tørn for integrationen ved at tage indvandrere under sine vinger. Men virksomheder har også oplevet at blive skældt ud i lokalsamfundet for indsatsen.

- Onde tunger ville sige, at oppe på vaskeriet tager de kun dem med anden hudfarve, fordi så kan de få billig arbejdskraft. Jeg synes, det er en ærgerlig indstilling, siger Dan Rasmussen og fortæller, at det fik fagforbundet 3F til at møde op

Fagforbundet bad om at se ansættelseskontrakter, men fandt ikke anledning til at udtale kritik, oplyser Dan Rasmussen. Omkring halvdelen af dem, der har været på prøve hos vaskeriet, er stadig medarbejdere i dag.

- De her borgere bidrager nu til samfundet og er med til at skaffe penge til kommunekassen.

Da parret boede i Eritrea, gik Selemawit Amleson hjemme som husmoder. Derfor har hun ikke nogen uddannelse med i bagagen, fortæller hun.

- Jeg er glad, fordi jeg har et arbejde, og det er vigtigt at have i Danmark. Det hjælper mig og mine børn, at jeg tjener mine egne penge, fortæller hun.

- Vi kan betale husleje, og vi har ikke nogen problemer. Det er fint nok for os, og vi synes, vi har et godt liv, fortæller Ghirmay Debosay Kidanemariam.

Selemawit Amleson næsten i mål med at tage kørekort til bil, hvilket vil gøre hverdagen nemmere for hende og familien. På spørgsmålet om, hvad hans drøm er for de næste par år, svarer Ghirmay Debosay Kidanemariam, at han gerne vil opkvalificere sig med større kørekort.

- Det næste er måske, at jeg lærer at køre lastbil eller bliver buschauffør. Jeg vil bare gerne kunne forsørge mig selv og min familie.

Danskernes appetit på at bruge penge - blandt andet på designermøbler fra Carl Hansen & Søn på Fyn - er fuldstændigt intakt og er blot ét eksempel på, at 2022 tegner til at blive et rigtigt godt år. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Erhvervsredaktøren: Derfor bliver 2022 helt fantastisk

På årets første dag tager vi ja-hatten på og glemmer corona-smittetal, energipriser og leveringssvigt for en stund. For 2022 tegner til at blive et fremragende år på mange måder, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse. 
Væksten i dansk økonomi er fortsat overraskende høj og hænger sammen med den stærke beskæftigelse, der konstant slår rekorder og er med til at skubbe privatforbruget til vejrs. Det er da svært at bevare pessimismen, når Danmark kåres som det land, der økonomisk har klaret sig bedst igennem pandemien.

Det er nytårsdag, og vi trænger til at kickstarte året med nogle gode nyheder. Lige præcis i denne artikel skal vi ikke forbi de titusindvis af dagligt coronasmittede, energipriser på himmelflugt eller leveringsproblemer, der forsinker dit bilkøb med hele og halve år.

I stedet får du begrundelsen for, at 2022 bliver et helt fantastisk år, som vi roligt kan glæde os til.

Indrømmet, corona-situationen og nye varianter, vi ikke kender endnu, kan mudre billedet og sætte vores helbred og sundhedsvæsen under pres. Men samfundsøkonomisk er der ingen grund til at indtage 2022 med pessimistiske briller.

I 2021 voksede økonomien herhjemme med 3,9 procent, hvilket er imponerende, fordi landet i månedsvis var ramt af barske coronarestriktioner. Det var virksomhederne - i hvert fald hovedparten - ligeglade med og skabte masser af aktivitet herhjemme og på eksportmarkederne.

Trækhestene i dansk økonomi er enorme virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller-Mærsk og DSV, der stortrives under pandemien, men vi lukrerer også på vores høje grad af digitalisering, som gjorde det nemmere at holde kadencen fra hjemmearbejdspladserne.

Det skadede selvfølgelig ikke, at danske politikere smidigt skabte kompensationsordninger, der holdt hånden under arbejdspladserne og hjalp virksomhedsejerne med at se et lys for enden af corona-tunnelen. Tidsskriftet The Economist har netop kåret Danmark til at være det land, der økonomisk har klaret sig bedst igennem coronatiden, når man sammenligner med de 22 andre velstående medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Det skaber de bedste forudsætninger for et godt 2022, hvor økonomerne også forventer høj vækst. Finansministeriet forventer en fremgang i det danske bruttonationalprodukt på 2,8 procent i det nye år, og så er man i hvert fald ikke alvorligt presset af en pandemi.

Fremgangen hænger tæt sammen med den høje beskæftigelse, der konstant slår rekorder og har gjort det anstrengende for virksomhederne at finde ledige hænder at ansætte. Men det er da storslået, at masser af mennesker, der i årevis ikke har haft adgang til arbejdsmarkedet, pludselig kan få et job. Det kan blive et vendepunkt for et menneske og en familie, men bagsiden af mønten er, at det for længst er blevet et problem at få besat alle de ledige job.

Erhvervslivet er alt andet end imponeret over regeringens indsats for at løse det problem. Arbejdsgiverne er både trætte af Arne-pensionen, der trækker folk ud af arbejdsmarkedet i en højkonjunktur, og de efterlyser adgang til at hyre folk fra lande uden for EU på lempelige vilkår. Ingen af delene har politisk gang på jord lige nu, så lad os kigge andetsteds med vores positive briller.

Viljen til at købe kvalitetsmad, håndværkertimer og danske designermøbler er intakt, og det skader ikke, at forbrugernes rådighedsbeløb ser ud til at stige med omkring 2.000 kroner om måneden.

Vores privatøkonomi ser nemlig også ud til at trives. Ja, nogle står med helt uoverskuelige energiregninger, men økonomerne er enige om, at det er en kortvarig smerte, der er overstået efter denne fyringssæson.

Til gengæld har vi udsigt til lønstigninger, der i gennemsnit vil ligge på høje 3,5 procent, vurderer Sydbank, der også forudser, at ”økonomien springer frem som en gazelle, når først tøjlerne løsnes” med henvisning til de nuværende coronarestriktioner.

Viljen til at købe kvalitetsmad, håndværkertimer og danske designermøbler er intakt, og det skader ikke, at forbrugernes rådighedsbeløb ser ud til at stige med omkring 2000 kroner om måneden, når lønnen er gået op, og priserne på el, gas og benzin har dæmpet sig igen.

- Det vil fungere som en stor saltvandsindsprøjtning til dansk økonomi, skriver Sydbanks makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel i en analyse.

Man kan godt fornemme, at coronaen stadig holder os i et jerngreb denne vinter, men den truer hverken beskæftigelsen, virksomhedernes økonomi eller statens indtægter. I stedet skal man bekymre sig for en overophedning, som vi tidligere har set i kølvandet på en eksplosiv højkonjunktur.

Men lige nu beholder vi ja-hatten på. 2022 skal nok blive et fint år.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Små, private diger kan være en rigtig god idé for de husejere, der risikerer oversvømmelser, når klimaforandringerne tager til. Her ses hvordan diger stopper vandet ved Karsten Friis hus ved Ådalen i Kolding. Foto: Privatfoto.

Vandet ødelagde huset to gange: Nu har Karsten bygget diger

Med mere ekstrem nedbør og stigende havniveau, øges risikoen for oversvømmelser og vandskader i Danmark, særligt hvis man bor tæt på vand.

Det gør Karsten Friis og hans familie. Deres hus ligger ikke langt fra åen i Kolding. Og både i 2015 og igen i 2020 fik huset store vandskader i forbindelse med ekstrem nedbør. Familien måtte flytte ud i flere måneder, mens skaderne blev udbedret.

Derfor har Karsten Friis taget skeen i egen hånd og investeret adskillige hundrede tusinder på at klimasikre boligen. Det har han gjort ved at bygge en stor mur og diger til to sider. Og i efteråret, da åen atter gik over sine bredder, holdt det vandet ude.

- Der er jo aldrig nogle garantier, men vi har lavet foranstaltninger, vi tror på kan holde vandet ude, siger husejeren.

Vejret bliver mere og mere ekstremt, og det betyder større risiko for vandskader for de danske boligejere. Et af de steder, hvor risikoen er særlig stor, er i ådalen ved Kolding, hvor åen flere gange har oversvømmet både huse og haver i de seneste år. En af områdets beboere, Karsten Friis, har derfor brugt flere hundrede tusinde på at sikre sit hus.

Klima: Da halvdelen af Karsten Friis hus i 2015 pludselig stod under vand, var det en overraskelse både for ham og mange andre.

- Dengang sagde man ’det er aldrig sket før, og det ser vi aldrig igen!’, fortæller han.

Men kun fem år senere, i februar 2020, skete det alligevel igen: Vandet trængte ind i den laveste del af hans hus, med alvorlige vandskader til følge.

Der er jo aldrig nogle garantier, men vi har lavet foranstaltninger, vi tror på kan holde vandet ude.

Karsten Friis, husejer

For anden gang måtte Karsten Friis og hans kone, Lisbeth, samt deres tre børn, være væk fra hjemmet ved Ådalen i Kolding i flere måneder, mens skaderne blev udbedret.

- Da vi flyttede hjem igen den sommer, kiggede Lisbeth og jeg på hinanden og blev enige om, at vi var nødt til at gøre noget. Vi kunne ikke klare at tænke på, at vi skulle igennem det en gang til, det ville være for hårdt, også psykisk, siger han.

Derfor har ægteparret bygget diger til to sider, og en høj mur til en tredje side. Det har kostet over 200.000 kroner at sikre huset, men til gengæld kan de nu være lidt mere rolige, når der varsles skybrud.

- Der er jo aldrig nogle garantier, men vi har lavet foranstaltninger, vi tror kan holde vandet ude, siger husejeren.

20-årshændelser kommer hvert andet år

Havet omkring Danmark stiger, mens de ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere. Det skyldes, at klimaet globalt er under forandring. Men selv om det er et globalt problem, kan det mærkes på helt lokalt niveau. Det fortæller Martin Olesen, der er klimaforsker ved DMI.

- Dem, der allerede er udsat i dag, vil især blive endnu mere udsat i fremtiden. Vi forventer, at det, vi i dag kalder en 20-årshændelse [fordi hændelser af den kaliber i gennemsnit rammer hvert 20. år, red.], bliver noget, man ser hvert andet år i slutningen af århundredet. Men der er ret stor usikkerhed omkring det, blandt andet fordi det afhænger af, hvor meget vi får bremset udledningen af drivhusgasser de kommende årtier.

Flere steder i landet har man dog allerede de seneste år oplevet at vandet er gået over sine bredder, og både private og offentlige bygninger har lidt store skader som følge.

Derfor er de danske kommuner blevet pålagt at lave klimatilpasnings-planer og investere i foranstaltninger, der kan holde vandet ude fra de danske byer.

Kraftigt regnvejr giver bekymringer

Kolding er en af de byer, der er særlig udsatte, når vandstanden i havet stiger og skybruddene bliver hyppigere og voldsommere. Derfor kom byen også med på EU og Miljøministeriets liste over risiko-områder i 2019.

Det skyldes, at Kolding Midtby ligger lige, hvor åen møder Kolding Fjord. Det fortæller Jakob Sønderskov Weber, der er chef for miljø og grøn omstilling i kommunen.

- Vand møder vand i Kolding. Så når det regner meget, så er der virkelig fart på åen. Og hvis vi så samtidig har forhøjet vandstand i fjorden, så har vi problemer, fortæller han.

Og det påvirker nogle af byens mest udsatte boliger, vurderer Jakob Sønderskov Weber. Han bliver jævnligt kontaktet af mennesker, der vil høre, hvordan de eller kommunen kan sørge for, at oversvømmelserne ikke ødelægger deres ejendom.

- Så jeg ved, at der er folk i de berørte områder, der er rigtig bekymrede, især når det regner voldsomt.

Kæmpe anlæg skal holde vandet væk

Alligevel må Jakob Sønderskov Weber ofte skuffe de bekymrede borgere, for kommunen rykker ikke ud og sikrer private ejendomme mod vandmasserne.

- Kommunens ansvar er at sikre de fælles værdier. At nogle grundejere også har glæde af de tiltag, vi laver, er naturligvis godt og heldigt for dem, men det er ikke den primære grund til, at vi investerer i forebyggende tiltag, fastslår Jakob Sønderskov Weber.

Men også de fælles værdier er i fare. Derfor har Kolding Kommune, ligesom andre udsatte kommuner, lavet en række projekter de seneste år for at undgå, at de store vandmængder løber over og skader midtbyen eller gør offentlige veje ufarbare.

De to største projekter skal kommunen dog først i gang med nu.

- Vi skal lave et underjordisk pumpe-sluseanlæg lige ved åens udmunding til fjorden. Det koster på den anden side af 100 millioner. Og derudover skal vi lave nogle forsinkelsesbassiner i åens opland, så vi kan opmagasinere mere end to millioner kubikmeter vand, når det er nødvendigt, fortæller chefen.

Kommunen forventer at sluseprojektet står færdigt ved udgangen af 2024, og byggeriet vil foregå i samarbejde med det lokale klimaselskab BlueKolding.

Følte sig stavnsbundet

Karsten Friis, hvis bolig givetvis vil være i mindre risiko, når de store byggerier er afsluttet, glæder sig over planerne. Samtidig var det dog klart for ham, efter to store vandskader med kun fem års mellemrum, at han ikke kunne vente på, at kommunens store projekter står færdigt.

- Vi sætter vores lid til, at kommunens planer gør det mindre problematisk for os om fem-seks år. Men så lang tid kunne vi jo ikke vente, så indtil da er vi bedre sikret nu, hvor vi selv har bygget diger og mur, siger Karsten Friis.

De nye diger rundt om Karsten Friis' hus bestod trykprøven i efteråret, hvor voldsom regn atter fik åen i Kolding til at gå over sine bredder. Men denne gang forblev huset tørt, fortæller en lettet husejer. Foto: privatfoto

Husejeren fortæller, at familien nød de naturskønne omgivelser nær åen uden at få problemer med vandet i mange år. Men som vandet ved kraftig regnfald rykkede længere og længere op i haven, gik placeringen fra at være skøn til at være en belastning.

- I dag syntes jeg ikke, at de smukke omgivelser har været prisen værd. Tværtimod har vi følt os "stavnsbundet", fordi det jo er svært at sælge et hus, der havde den risiko, som vores havde, inden vi byggede digerne, siger Karsten Friis.

Vandet skræller toppen af prisen

Hans oplevelse bakkes op af tal fra Nationalbanken. De viser, at huse med stor risiko for oversvømmelse i gennemsnit sælges seks procent under den pris, som man kunne forvente. Samtidig sælges huse, hvis risiko må forventes at stige de kommende år, når klimaforandringerne tager til, tre-fire procent lavere end forventet.

Da et hus sidste år i gennemsnit kostede 2,1 millioner i Danmark, løber 'rabatten' altså let op over 100.000 kroner.

Hvad med ejendomsvurderingen?

Vurderingsstyrelsen laver i denne tid nye ejendomsvurderinger for Danmarks 2,2 millioner ejendomme. Avisen Danmark har spurgt styrelsen, hvordan de behandler risikoen for klimaforandringer og disses prispåvirkning i ejendomsvurderingerne.

Styrelsen har svaret skriftligt. De konstaterer, at de konkrete beregninger fra Nationalbanken ikke er medtaget i vurderingerne. Derudover skriver de blandt andet:

- Når Vurderingsstyrelsen udarbejder og udsender nye ejendomsvurderinger til boligejerne, tages udgangspunkt i faktiske ejendomssalg i det område, hvor den enkelte ejendom er beliggende. Dermed vurderes ejendomsværdien med afsæt i markedet, hvor eventuelle værdipåvirkende forhold, herunder nærhed til vand, særligt udsatte områder med videre, vil være afspejlet i de aktuelle salgspriser og dermed i ejendomsvurderingen. Det nye vurderingssystem baserer sig på flere og bedre data end tidligere og tager blandt andet højde for geografiske forhold som afstande til kyst, natur og infrastruktur.

Det er en ret markant "rabat", konstaterer seniorklimaøkonom i Nationalbanken, Marcus Mølbak Ingholt, der dog ikke er overrasket over tallet.

- Det er måske ikke så mærkeligt: Det er jo en risiko, som kan være ret hård at blive ramt af. Hvis vi taler om stormflod, så kan man få erstatning, hvis rådet anerkender det som stormflod. Men én ting er det økonomiske, det kan også være meget ubehageligt at få sit hus vandskadet.

Paller i kælderen

Også hos Home i Kolding er ejendomsmægler og daglig leder, Sandra Lykke Nielsen, ikke i tvivl om, at klimaforandringerne kan påvirke ejendomshandlerne lokalt, og ikke mindst vil gøre det i fremtiden. Hun understreger dog, at det kun er ved nogle få, særlig udsatte huse, at hun har mødt spørgsmål eller bekymringer ind til videre.

Hvad er risikoen i dit område?

Flere hjemmesider har samlet data om, hvordan klimaforandringerne kan påvirke forskellige områder i Danmark.

På Miljøstyrelsens side klimatilpasning.dk kan du på et danmarkskort se, hvilke områder der kan blive ramt af forskellige vejrhændelser, og hvordan havniveauet påvirker risikoen. På DMI's side klimaatlas.dk kan du få et overblik over fremtidens klimaudfordringer i det område, du bor i.

På siden dingeo.dk, som drives af Boliga, kan du indtaste en adresse, og se den historiske risiko for skybrud og oversvømmelser.

På siden vandetkommer.dk, som drives af Bolius, kan du ligeledes tjekke din risiko, og desuden også få en række råd til, hvordan du kan forebygge skader fra oversvømmelse.

- I Kolding midtby er husene nærmest skabt til, at der kan komme vand i kælderen. Her ved folk godt, at det kan ske, og man tænker sig om, når man opmagasinerer der. Kort sagt: Man stiller sine ting på paller, for ved kraftig regn kan der opstå problemer i kloakken, siger hun.

Hun håber dog, at Kolding Kommunes planer de kommende år vil betyde, at særligt de lavtliggende huse bliver mindre udsatte. For elles kan det få større betydning, også i ejendomshandlen.

- Jeg vil ikke male fanden på væggen. Men bliver der spurgt til det, når vi fremviser, vil jeg meget gerne kunne berolige med, at der er gode planer for området i kommunen, siger hun.

De stigende energipriser har gjort et historisk indhug i danskernes pengepung. Især priserne på naturgas har givet større udgifter til opvarmning. Og varmepriserne fortsætter sandsynligvis med at være høje, mens det er koldt. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Historisk høj inflation i 2021: Så meget dyrere blev det at være dansker

Større elregninger, varmeregninger og høje tal på pristavlen på tankstationerne var med til at gøre 2021 til et dyrt år for ganske mange danskere. Faktisk steg gennemsnitsudgifterne for en børnefamilie med to voksne og to børn med over 15.000 kroner. Det viser beregninger, som Arbejdernes Landsbank har lavet for Avisen Danmark.

Men hvad er årsagen egentlig til de betydelige prisstigninger på energi og brændstof?


Der opstod en global og voldsom efterspørgsel på naturgas, fordi der pludseligt kom gang i økonomierne igen, da verdens lande begyndte at åbne efter coronanedlukninger. Udbuddet af gas kunne - og kan stadig - ikke følge med. Og det smittede af på priserne på andre former på energi.

Danmark oplevede i år den største stigning i forbrugerpriserne siden 2008. Det er særligt voldsom efterspørgsel på naturgas, der gjorde indhug i danskernes pengepung og gjorde både el, varme og brændstof dyrere. Indtil videre har andre områder været nogenlunde forskånet for prisstigninger. Det kan dog ændre sig i 2022, vurderer økonomer.

Privatøkonomi: I 2021 blev det dyrere at være dansker.

I november slog inflationen rekord - 3,4 procent - og stigningen i forbrugerpriserne var den højeste i over 13 år.

For en gennemsnitlig børnefamilie med to voksne og to børn steg de samlede udgifter med 15.375 kroner sammenlignet med 2020, mens den gennemsnitlige pensionist eller efterlønsmodtager måtte hive 8619 kroner mere op af lommen i forhold til sidste år.

Det viser beregninger, som Arbejdernes Landsbank har lavet for Avisen Danmark.

Og det er primært på poster som varme, elektricitet og brændstof, at vi har oplevet årets inflation.

- Prisstigningerne kommer især i form af højere energipriser, så bor man i en bolig, der opvarmes med gas, og har man en bil, er man mere eksponeret for de højere priser, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Så meget kostede inflationen

Arbejdernes Landsbank har for Avisen Danmark regnet på, hvordan inflationen er gået ud over fem husstandstyper med forskelligt forbrug:

  • Gennemsnitlig børnefamilie (to voksne og to børn) - 15.375 kroner.
  • Pensionister eller efterlønsmodtagere -  8619 kroner.
  • Arbejdsløse - 5963 kroner
  • Enlige med børn - 9155 kroner
  • Under 30 år - 7229 kroner

Men priser og lønninger hænger ofte sammen. Typisk stiger lønningerne også, når priserne gør det. Så nok er regningerne blevet større, men det er tallene på bunden af lønsedlerne også, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker ved Danske Bank.

- Man kan jo være på overførselsindkomst, så man ikke har fået gavn af fremgangen på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Og der er masser af andre eksempler, hvor det ikke er tilfældet, at indkomsten er steget. Men gennemsnitligt ser vi altså, at lønningerne stiger mere end priserne, siger hun.

Dyrere varme og el

Rigtig mange danskere har i løbet af 2021 oplevet, at der var væsentligt højere tal i rudekuverterne fra el- og energiudbyderne end sædvanligt.

I Energistyrelsen har man regnet på, hvor meget dyrere det blev i 2021, hvis man skulle opvarme et ”typisk” hus på 140 kvadratmeter med henholdsvis naturgas, olie, elvarme og varmepumpe.

Når der først er bygget borerigge, producerer de så og så meget. Vi har gaslagre, men vi har ikke lige så store gaslagre som olie og kul, og derfor har vi set især gasprisen stige rigtig meget på grund af et øget forbrug. Det har simpelthen været svært at producere nok, og der har været kamp om at få fat i gassen.

Kristian Rune Poulsen, konsulent i Dansk Energi

Og det blev dyrere over stort set hele linjen. 7100 kroner ekstra for naturgas, 3500 kroner ekstra med olie, hele 10.000 kroner dyrere med elvarme og 3000 kroner mere, hvis man varmer hjemmet op med en varmepumpe.

Og der er én helt central årsag til, at priserne er steget, forklarer Kristian Rune Poulsen, der er konsulent hos Dansk Energi.

- Særligt naturgasprisen er steget voldsomt meget. Og det har smittet af på elpriserne, siger han.

Ikke nok gas til alle

Året 2021 kom på bagkant af omfattende coronanedlukninger verden over. Det gav historisk lave energipriser i 2020, fordi forbruget af varer simpelthen bremsede op. Dermed opstod der et overskud af energi.

- Nu er der kommet rigtig godt gang i økonomien igen, og forbruget er steget hurtigere, end markederne og producenterne havde forventet, siger Kristian Rune Poulsen.

I olie- og gasudvindingen og på elmarkedet kan der skrues lidt op og ned for udbuddet, men ofte skal der investeres i nyt isenkram, hvis efterspørgslen pludseligt stiger voldsomt, som det er sket i 2021.

Genåbninger verden over var med til at trække benzin- og dieselpriserne betydeligt op. Men også de olieproducerende landes kontrol af udbuddet har spillet en rolle i prisstigningen, forklarer Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Men det er ikke noget, producenterne gør fra den ene dag til den anden, forklarer Kristian Rune Poulsen.

- Når der først er bygget borerigge, producerer de så og så meget. Vi har gaslagre, men vi har ikke lige så store gaslagre som olie og kul, og derfor har vi set især gasprisen stige rigtig meget på grund af et øget forbrug. Det har simpelthen været svært at producere nok, og der har været kamp om at få fat i gassen, siger han.

Og når elprisen også stiger, er det, fordi manglen på gas smitter af på elmarkedet. Dertil kommer, at det har blæst mindre i år, ligesom det har regnet mindre i Norge og Sverige, hvor der produceres strøm på vandkraftværker.

- Vi får en masse el fra solceller og vindmøller i Danmark, men vi er ikke helt uafhængige af gassen endnu. Den har vi brug for til at producere det sidste el, siger Kristian Rune Poulsen.

Høje tal på tankstationen

Også ved benzinstanderen har danskerne skulle gribe dybt i lommen i 2021.

I Drivkraft Danmark, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer brændstof og el-ladning til vores transport, har man regnet på, hvor meget mere gennemsnitsbilisten har måttet punge ud med på tankstationen i 2021.

På udbudssiden har de olieproducerende lande haft en interesse i at hæve priserne, fordi olieprisen var så lav i 2020. Så de har reguleret udbuddet efter, at prisen skulle stige.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM

2020 er et svært år at sammenligne med, så beregningerne tager udgangspunkt i danskernes kørsel i 2019, da en benzinbil i gennemsnit kørte cirka 13.000 kilometer med en effektivitet på 13 kilometer pr. liter - altså blev der i alt hældt 1000 liter brændstof i tanken.

I starten af året kostede en liter benzin lige under 10 kroner literen ved pumpen. I dag er den steget til lige under 13 kroner pr. liter.

Og det betyder, at gennemsnitsbilisten har måttet betale godt 3000 kroner mere ud i år.

Olielande hiver penge ind

Med lidt variation i gennemsnitsbilens effektivitet og ejerens kørselsbehov når Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, frem til samme resultat: 1000 liter benzin, der er blevet godt 3000 kroner dyrere.

- Efterspørgslen på olie er steget markant efter genåbningen af landene rundtom i verden, forklarer han.

Det var også tilfældet herhjemme, da vaccinerne igangsatte en omfattende genåbning af samfundet, så trafikken i juni blev målt til værende kun lidt under niveauet fra 2019.

- Vi så relativt hurtigt, at priserne steg markant ude ved benzinstanderne, siger Ilyas Dogru, der dog også fremhæver andre forhold, som fik priserne på brændstof til at stige:

- På udbudssiden har de olieproducerende lande haft en interesse i at hæve priserne, fordi olieprisen var så lav i 2020. Så de har reguleret udbuddet efter, at prisen skulle stige, forklarer han.

I en situation, hvor efterspørgslen på benzin og diesel er tårnhøj, kunne man som forbruger have håbet på, at der opstod en priskrig mellem tankstationerne, fremhæver Ilyas Dogru.

- Men det har vi stadig til gode, siger han.

Virksomheder tøver

Det er ikke kun den almindelige dansker, der har mærket de stigende priser på energi og brændstof. Det går også hårdt ud over virksomheder, der samtidig har set priserne på råvarer stige ganske markant, mens de internationale fragtpriser er eksploderet.

- Ser vi på producentpriserne, er de 29 procent højere, end de var for et år siden. De er altså gået helt gennem loftet. Det kan indikere, at prisstigningerne ikke er overstået for danskere endnu, for jo længere tid, producentpriserne er så høje, jo mere sandsynlighed er der, for at regningen bliver væltet over på forbrugerne, siger Jeppe Juul Borre.

Cheføkonomen i Arbejdernes Landsbank forventer derfor også, at prisstigningerne vil ramme et bredere udsnit af danskernes forbrug, for eksempel ved kassen i supermarkedet, hvis de høje produktionsomkostninger fortsætter ind i det nye år.

Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank hæfter sig ved, at virksomhederne generelt har været tilbageholdende med at lade stigende producentpriser gå ud over kunderne.

- Der vælger virksomhederne ofte at lade deres eget overskud æde omkostningen ved stigende energi- og fragtpriser frem for at ændre priserne ude i butikkerne, fordi de risikerer at miste markedsandele, hvis konkurrenterne ikke også hæver priserne, siger hun.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er der ikke udsigt til, at inflationen aftager lige med det samme. Den vil formentlig være høj i starten af det nye år, fordi energipriserne fortsat vil være høje, mens det er koldt.

- Efterspørgslen på gas kommer først for alvor ned, når fyringssæsonen er ovre, siger hun.