Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nytåret bliver igen præget af corona verden over. Ifølge opslag på de sociale medier vil flere danskere dog gå imod myndighedernes anbefalinger og samles til større privatfester. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et nytår i skyggen af corona

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark på årets sidste dag.

Nyhedsbrevet nytårsaftensdag kigger frem mod et nyt år, og i det lys bliver endnu et corona-år umuligt at undgå. Omikron-bølgens hærgen verden over påvirker festlighederne i alt fra London, Paris, Sidney og New York til Dubai, hvor store fyrværkerishows og fejringer enten er aflyst eller stækket af restriktioner, vaccinekrav eller begrænsede tilskuerpladser.

Herhjemme har sundhedsmyndighederne opfordret til, at vi fejrer nytåret i ro og mag uden at mødes for mange – dog uden et loft over, hvor mange der må være samlet på én gang. Men tager man et kig ud på de sociale medier, så har nogle danskere ikke tænkt sig at følge myndighedernes råd. Ifølge TV2.dk florerer flere opslag lige nu fra feststemte danskere, som søger ligesindede til private nytårsfester.

I en Facebook-gruppe kaldet ”Festen og gæsten 2021-2022” er der således eksempler på fester på langt over 30 mennesker, som søger endnu flere både at spise og feste med. Og selv om der ikke er forsamlingsforbud i aften, så falder tiltagene ikke i god jord hos professor emeritus Jørgen Eskild Petersen, som TV 2 har talt med.

Han kalder både opslagene for ”dybt uansvarlige” og ”barnlige”.

- Det er den perfekte superspredningsbegivenhed, siger han til TV 2.

Uanset om du bliver i boblen i aften eller mænger dig med flere, end myndighederne anbefaler, så vil det tage i alt 26 timer, før hele verden har ringet det nye år ind. Og selv i omikrons hjemland Sydafrika blev det torsdag besluttet at ophæve det nationale udgangsforbud fra midnat til klokken 04.00 med øjeblikkelig virkning. Sydafrikanerne får altså også lov til at hoppe ind i 2022 andre steder end fra sofaen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hovedstadens hospitaler er mindre pressede

Når frygten for, at corona og nytåret bliver en uheldig cocktail, så handler det i høj grad om indlæggelsestallene på landets hospitaler. Men kigger vi mod Region Hovedstaden, så er det ikke så slemt igen, for her har antallet af indlagte som følge af covid-19-smitte været forholdsvist lavt. Det skriver Berlingske.

Det er regionens egne opgørelser, som viser, at indlæggelsestallene har svinget mellem 158 og 225 fra slut november og året ud. Og det taler mod de nationale opgørelser fra Statens Serum Institut (SSI), som har slået fast, at tallet var stigende og over 300.

De to vidt forskellige tal bunder i, at regionens egne opgørelser frasorterer en del patienter, som måske nok er coronasmittede, men som også fejler alt mulig andet og deriblandt har deres behandlinger intet at gøre med covid-19. Det forklarer formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K) til avisen.

- Vores egne tal er mere retvisende og relevante i forhold til at drive hospitalerne i dagligdagen. Derfor har vi fokus på, hvor mange der er indlagt på grund af og ikke med corona, siger formanden.

Christoffer Buster Reinhardt konkluderer på baggrund af de forskellige tal dermed også, at situationen er stabil, og at sundhedsvæsenet ikke er på randen af kollaps i hovedstaden.

Færre dræbte danskere

Fra corona smutter vi videre til, hvor mange danskerne, der er blevet slået ihjel i 2021. For 35 dræbte danskere i år betyder, at færre danskere døde som følge af vold, når sidste års tal landede på 42 danskere. Det skriver Ritzau, der har lavet optællingerne.

Siden 2006 har det gennemsnitlige antal af drabsofre ligget under 50. Og de lavere drabstal kan skyldes bedre behandling til de sårede ofre, og at vi er blevet hurtigere til at få de tilskadekomne på hospitalet. Det forklarer Asser Hedegård Thomsen, der er retsmediciner på Aarhus Universitets Institut for Retsmedicin og ekspert i dødsårsager.

15 af årets ofre blev stukket ihjel med en kniv eller en anden skarp genstand, mens otte mennesker i årets løb blev dræbt af skud. Senest skete tre skuddrab denne måned i forbindelse med et bandeopgør i Københavnsområdet.

Gråt nytårsvejr dominerer

Vi slutter nyhedsstrømmen med vejret nytårsaften, for mange steder er danskerne vågnet op til regn, og mange steder ser den grå vejraffære ud til at fortsætte. Det er meldingen fra Jens Lindskjold, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Når vi kommer hen omkring dronningens nytårstale i aften, så stopper regnen i store dele af Jylland, og det ophør i regnen breder sig langsomt til hele landet, siger Jens Lindskjold til Ritzau.

Derfor er der for nordjyderne mulighed for en decideret opklaring og flot raketvejr, mens danskerne i de sydlige og østlige egne må nøjes med skyer og dis.

- Det bliver mest af alt en dag, hvor det er gråt i gråt, som vi jo kender det i Danmark om vinteren, siger Jens Lindskjold.

Temperaturmæssigt rammer målerne dog mellem seks og ti graders varme i dagtimerne og over fem graders varme i nat.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men inden du popper champagnen, tuner ind på dronningens nytårstale og tænder lunten på krudtet, så får du her fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist
Danskerne kan glæde sig til 2022. Ifølge flere økonomer bliver det nemlig et godt år for dansk økonomi, og mange danskere får flere penge mellem hænderne. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Økonomer: 2022 bliver et godt år for danskernes pengepunge - men nogle kommer ikke med til pengefesten

Danskerne kan forvente et økonomisk stærkt 2022 med lønstigninger, høj jobsikkerhed, moderate boligprisstigninger og lave renter i historisk perspektiv. Sådan lyder vurderingen fra økonomer i Danmarks Nationalbank, Danske Bank og den uvildige rådgivningsvirksomhed Pengeministeriet. Men nogle grupper kommer til at stå udenfor pengefesten.

Danskerne kan forvente et økonomisk stærkt 2022 med lønstigninger, høj jobsikkerhed, moderate boligprisstigninger og lave renter i historisk perspektiv. Sådan lyder vurderingen fra økonomer i Danmarks Nationalbank, Danske Bank og den uvildige rådgivningsvirksomhed Pengeministeriet. Men nogle grupper kommer til at stå udenfor pengefesten.

Økonomi: Når nytåret skydes ind, siger vi farvel til et år præget af store boligprisstigninger, høj beskæftigelse og store gevinster på aktiemarkedet. Et år hvor mange danskeres pengepunge er blevet tungere. Men hvordan ser det så ud i 2022?

Det har vi spurgt tre økonomer om, og de har en glædelig nyhed. Meget tyder på, at 2022 bliver et godt år for danskernes privatøkonomi.

- Folk har sparet op under nedlukningen. Der er sket store værdistigninger i aktier og huse, og samtidig er renterne lave. Det støtter folks privatøkonomi. Det er også ting, vi tror, kommer til at trække igennem til næste år. Vi forventer, at økonomien kommer til at se stærk ud igen næste år, lyder det fra vicedirektør og chef for Økonomi og Pengepolitik i Danmarks Nationalbank, Thomas Harr.

Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank, peger blandt andet på, at danskerne kan forvente større jobsikkerhed og mere i lønningsposen til næste år.

- Overordnet er der mange ting at glæde sig over. Ledigheden bliver ved med at falde, og beskæftigelsen slår rekorder. Når det er nemmere at finde job, er der også mere økonomisk tryghed og flere penge mellem hænderne – både for dem der kommer i arbejde, og dem der står med bedre kort på hånden, når der skal forhandles løn. Blandt andet derfor forventer vi, at lønningerne kommer til at stige med mere end tre procent til næste år, siger hun.

- Vi har råd til lønstigninger

Den vurdering står Danske Bank ikke alene med. Nationalbanken forventer også, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige, og at det vil føre til større lønstigninger i de kommende år. Men lønstigningerne vil ikke være så høje som niveauet før finanskrisen, lyder vurderingen.

- Som samlet økonomi har vi plads til det. Lønkonkurrencen er forbedret meget i perioden mellem finanskrisen og pandemien, siger Thomas Harr.

Trods udsigten til større lønstigninger forventer Nationalbanken ikke, at inflationen vil fortsætte med at være så høj, som den er i øjeblikket. Årsagen er, at de høje fragt- og energipriser, vi har i øjeblikket, ikke blot skal blive på deres niveau, men fortsætte med at stige, hvis de skal påvirke inflationen i opadgående retning de næste par år.

- Det forventer vi ikke de gør, og måske falder fragt- og energipriserne lidt tilbage. I løbet af de næste par år tror vi, at inflationen falder tilbage, men den vil dog formentlig være på et væsentlig højere niveau end før pandemien, siger vicedirektør Thomas Harr fra Danmarks Nationalbank.

Inflationen kan udhule gæld

Indehaver af den uafhængige privatøkonomiske rådgivningsvirksomhed Pengeministeriet, økonom Karsten Engmann Jensen, forventer ligesom Nationalbanken og Danske Bank, at 2022 bliver et godt økonomisk år for størstedelen af danskerne.

Samtidig peger han på, at inflation, der betyder at priserne i samfundet stiger, ikke nødvendigvis er en dårlig ting.

- Det er faktisk positivt efter at vi i 10 år har vi kæmpet med en frygt for deflation og negativ vækst. Det gode ved stabil inflation er, at det udhuler gælden til gavn for boligejerne. Det kan også gælde, selvom renterne måske er lidt højere end det historiske lavpunkt, siger han.

Rygende bilpendlere med gasfyr kan med fordel bruge 2022 til at tænke i både sundhed og energibesparelser.

Karsten Engmann Jensen, uvildig privatøkonomisk rådgiver

Generelt kan boligejerne se frem til 2022, der igen vil byde på prisstigninger, vurderer økonomerne. Der bliver dog ikke tale om voldsomme prisstigninger, som dem der i løbet af 2021 har har øget mange danskeres friværdi i boligen.

Voldsomme boligprisstigninger er fortid

De meget kraftige boligprisstigninger fra andet halvår 2020 og indtil sommeren 2021 skyldes ifølge Nationalbanken to ting. Den ene er en øget glæde ved at have bolig, fordi mange skulle arbejde mere hjemme. Den anden årsag er, at mange fik udbetalt feriepenge, og samtidig havde opbygget større opsparinger, fordi meget var lukket ned. Det frigav penge til boligkøb.

- Men den periode er forbi nu. De boligpriser vi kommer til at se over de kommende år kommer til at være stigninger på et par procent op mod fem procent. I stedet for de stigninger på 10-15 procent vi har set. Vi tror også på moderat højere renter, og det trækker også i retning af, at boligpriser ikke vil blive ved med at stige så meget, siger vicedirektør i Nationalbanken Thomas Harr.

Derfor kommer der ikke en finanskrise næste år

Selvom både Danske Bank, Pengeministeriet og Nationalbanken er bekymrede over den manglende beskæftigelse, vurderer de ikke, at der er en finanskrise på vej.

- Vi forventer absolut ikke, at der kommer en finanskrise indenfor de næste par år, lyder det eksempelvis fra vicedirektør i Danmarks Nationalbank Thomas Harr, der forklarer hvorfor:

- De danske statsfinanser er bundstærke. Det er en af de stærkeste kreditter i verden. Boligprisstigninger er også gået lidt ned i gear, og det er positivt. Vi ser ikke store ubalancer. Boligjobordningen er delvist afskaffet, og det er fornuftigt. Den høje beskæftigelse og mangel på arbejdskraft er en bekymring. Men der er ikke et stort gældsdrevet forbrug, siger han.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank peger samtidig på danskernes stærke privatøkonomi.

- En af grundene til vi ikke er så bekymrede for dansk økonomi er, at danskerne generelt har været fornuftige med deres penge – også før corona ramte. Eksempelvis har de brugt de seneste års faldende renter til at afdrage mere på deres gæld frem for bare at omsætte dem til forbrug. Det betyder, at danskerne er rimeligt velpolstrede økonomisk, og ikke har vænnet sig til at leve over evne, som op til finanskrisen. Havde det været tilfældet ville coronakrisen også have ramt dansk økonomi langt hårdere, siger hun.

For Danmarks Nationalbank er det dog et risikoscenarie, hvis et stramt arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft falder sammen med voldsomme boligprisstigninger, og danskerne samtidig bruger mange lånte penge.

- Så kan det pludselig gå kraftigt den anden vej med økonomien, og som centralbank er vi interesserede i, at opsvinget strækkes så langt som muligt. Men hovedscenariet er absolut, at vi ser ind i et stramt arbejdsmarked, men at der ikke er et stort gældsdrevet forbrug, så det ikke går alt for stærkt, siger Thomas Harr.

Ligesom Nationalbanken forventer Danske Bank og uvildig rådgiver Karsten Engmann Jensen ikke, at den aftagende fart på boligmarkedet vil ende i prisfald.

- Den disponible indkomst har været i en pæn stigning, og der er ikke noget, som tyder på, det hører op. Hvis huspriserne skal falde, skal det være på grund af stigende ledighed, økonomisk afmatning eller stigende renter. Jeg ser ikke nogle af de tre bevæge sig nævneværdigt de næste tre år ud i fremtiden, siger økonom Karsten Engmann Jensen.

- Frygt ej renterne

Vicedirektør i Nationalbanken Thomas Harr beroliger samtidig de danskere, der bliver bekymrede ved udsigten til stigende renter.

- De vil stadig være lave i historisk perspektiv. Det er svært at forestille sig, vi kommer op i renter, der er så høje, som de var bare før finanskrisen.

Samme melding kommer fra privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen:

- Jeg vil ikke mane fanden på væggen, for det er stadig meget lave renter, vi har herhjemme. Blot fordi inflationen stiger, skal man ikke frygte, vi kommer tilbage til 80’erne. I år har realkreditrenten været nede på 0,5 procent for et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag. Men næste år kigger vi nok mere ind i 1,5 procent, siger hun.

Ikke alle kommer med til pengefesten

På trods af udsigten til fortsat historisk lave renter, boligprisstigninger og lønfremgang, påpeger både Louise Aggerstrøm Hansen og den uafhængige økonomiske rådgiver Karsten Engmann Jensen, at nogle familier vil komme til at stå udenfor pengefesten til næste år. Det gælder særlig personer udenfor arbejdsmarkedet, der ikke får del i lønfremgangen eller jobsikkerheden, og så gælder det dem, der er hårdest ramt af de høje energipriser.

- Hvis du for eksempel har gasfyr så vil de tårnhøje energipriser æde meget af en eventuel lønfremgang, især her til vinter, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Karsten Engmann Jensen supplerer:

- Høje energipriser kan lægge dæmper på humøret og her må vi tænke mere på vores forbrug. De høje energipriser rammer mest folk med olie eller gasfyr, men også folk der kører meget i bil eller ryger. Rygende bilpendlere med gasfyr kan med fordel bruge 2022 til at tænke i både sundhed og energibesparelser, siger han.

Ifølge Headspace kan det være en god idé at række ud, hvis man føler sig ensom, gå en tur udenfor eller ringe til en ven på FaceTime. Også landsforeningen for psykisk sundhed SIND og Ældre Sagen opfordrer til, at man husker ensomme mennesker i sit netværk. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Rekordmange er i isolation nytårsaften: "De er ikke alene om at føle sig ensomme"

Den sidste dag i december plejer for mange unge at være årets fest. Et højdepunkt, man fejrer med venner, fællesskål og konfetti. I år fejrer tusindvis nytåret i isolation. Over 100.000 danskere har den seneste uge fået et positivt svar fra en PCR-test. Deres nærkontakter bør også isolere sig selv, hvis de endnu ikke har modtaget tredje stik.

Ifølge Headspace, der er et rådgivningstilbud for børn og unge, kan det hjælpe at vide, at man ikke er alene. Mange er i samme båd. Det kan være en god idé at række ud, hvis man føler sig ensom, gå en tur udenfor eller ringe til en ven på FaceTime. Også landsforeningen for psykisk sundhed SIND og Ældre Sagen opfordrer til, at man husker ensomme mennesker i sit netværk.

Den sidste dag i december er årets fest for mange i den yngre del af befolkningen. I år fejrer tusindvis nytåret i isolation. Ifølge et rådgivningstilbud for børn og unge kan det hjælpe at være bevidst om, at man ikke er ene om at føle sig ensom.

Isolation: Den seneste uge har 109.895 danskere ifølge tal fra Statens Serum Institut fået et positivt resultat på PCR-testen og dermed også udsigt til at spendere nytår alene. Tager man de smittedes nære kontakter og kviktests med i regnestykket, vil rekordmange gå ind i 2022 helt eller delvist for sig selv. Særligt for de unge kan det være svært.

- Det er vigtigt at anerkende, at nytåret er årets fest for de unge. For dem kommer den ikke igen. Først og fremmest skal de vide, at de ikke er alene om at føle sig ensomme, siger Christian Lund, der er national rådgivningschef i Headspace, der er et rådgivningstilbud for børn og unge mellem 12 og 25 år.

Vi ved, at de unge som faktisk rækker ud og spørger, om nogen har lyst til at mødes, bliver glade for det.

Christian Lund, national rådgivningschef i Headspace

Han håber, at de unge vil benytte sig at mulighederne for at mødes online eller gå ture med venner, som sidder med samme følelse. Det kan give pote at vise sårbarhed ved at turde at række ud.

- Det er det gode råd: at huske sig selv på, at man ikke er ene om at føle sig alene i den her tid, og nogen skal tage det første skridt til at række ud. Vi ved, at de unge som faktisk rækker ud og spørger, om nogen har lyst til at mødes, bliver glade for det.

Hos landsforeningen for psykisk sundhed SIND opfordrer formand, Mia Kristina Hansen, til, at vi viser omsorg for hinanden, hvis vi ved, at personer i vores omgangskreds sidder alene uden at ønske det.

- Du kan gå ind til naboen, hvis han er isoleret, og spørge, om der er noget, du kan komme med, så vi er opmærksomme på dem, som sidder alene. Det kan være, at vi skal ringe op på Messenger eller FaceTime klokken tolv.

Digital fejring

Da pandemien kom til Danmark i foråret 2020, gik der ikke længe, før vi fandt på online-fredagsbarer, højskolesang fra altaner og fællessang med Phillip Faber. Men Mia Kristina Hansen oplever ikke, at vi har samme fokus på ensomhed i dag.

- Det bliver hverdag. Et vigtigt budskab en dag som nytårsaften er: Er nogen i dit netværk alene, så husk det. Prøv at tage de ting frem igen, som vi brugte sidste år.

Hos Ældre Sagen har social-humanitær konsulent David Vincent Nielsen også råd til at få det bedste ud af nytåret.

- Vi har gode erfaringer med digitale fællesspisninger, det kan man også gøre med en nytårsfejring. Man kan sagtens både se dronningens nytårstale og spise sammen digitalt. Man kan også tænde skærmen til rådhusslagene. Selvom man er isoleret, behøver man ikke blive socialt isoleret. Man kan også ringe, hvis man som ældre ikke er super digital.

- Jeg mener, at det er en skam, at et af de meget vigtige områder for mange borgere er et af de eneste områder på hele beskæftigelsesområdet, hvor der ikke er et bredt forlig, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om kontanthjælpssystemet. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Enhedslisten truer med valg - men minister lover ikke stor reform af kontanthjælpen

Der er brug for et mere gennemskueligt kontanthjælpssystem, hvor borgerne kan agere på de økonomiske incitamenter. Og så skal vi væk fra kun at tro på, at pisk er den eneste mulighed for motivere folk til at arbejde.

Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et interview med Avisen Danmark forud for forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan en række arbejdsgiverorganisationer og tænketanken Cepos mener, at et nyt kontanthjælpssystem skal føre til lavere ydelser for især børnefamilier og bringe flere i beskæftigelse, end en række eksperter foreslår, fordi virksomhederne skriger på arbejdskraft.

Men det er noget sludder, mener ministeren, der også fastholder, at han ønsker en bred aftale på tværs af Folketinget, selvom støttepartiet Enhedslisten har truet med valg, hvis regeringen laver en aftale med de borgerlige partier.

Beskæftigelsesministeren løfter lidt af sløret for, hvordan fremtidens kontanthjælpssystem skal se ud. Samtidig fastholder han håbet om en bred aftale, der ellers fik Enhedslisten til at se rødt.

Kontanthjælp: Arbejdsgivernes bøn om at stramme skruen økonomisk over for ledige på kontanthjælp bliver mødt af en kold skulder hos regeringen.

Næste år skal der diskuteres nyt kontanthjælpssystem i Danmark. En ekspertgruppe kaldet Ydelseskommissionen er kommet med deres bud, men det har mødt kritik fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og tænketanken Cepos for ikke at få nok ledige i beskæftigelse.

Samtidig truer støttepartiet Enhedslisten med at trække tæppet væk under regeringen, hvis ikke antallet af fattige børn i Danmark nedbringes.

Nu forholder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig til kritikken, og løfter over for Avisen Danmark lidt af sløret for hvordan han vil sikre, at et nyt kontanthjælpssystem både bringer flere i beskæftigelse og mindsker børnefattigdom.

- Det er et kæmpe svigt fra Christiansborg, at hele ydelsesområdet har været taget som værdipolitisk gidsel gennem rigtig mange år. Vi har brug for et mere gennemskueligt system, hvor borgerne kan agere på de økonomiske incitamenter, der er lagt i det. Men vi skal også væk fra kun at tro på, at pisk er den eneste mulighed for motivere folk til at arbejde, mener Peter Hummelgaard.

Vi mener også fra regeringens side, at vi skal gøre endnu mere, men jeg tror ikke på, at hvis de mennesker, som i forvejen er nogle af vores svage borgere, fuldstændig mister deres levegrundlag, så vil de vælte ud i arbejde fra den ene dag til den anden

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

Nyt kontanthjælpssystem på vej

Aktuelt er der 14.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens hver tredje virksomhed i oktober måtte opgive at rekruttere nye medarbejdere. Eksperternes bud på et nyt kontanthjælpssystem vil få 950 fuldtidspersoner i arbejde om året - og det vil tal vil senere falde til 750.

De tal kritiseres heftigt af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Cepos for at være alt for lave. Organisationerne ser derfor gerne, at man sænkerne ydelserne mere end det, eksperterne har lagt op til. Især børnefamilierne, hvor forældrene i en lang række tilfælde vil få mindre ud af at skifte kontanthjælpen ud med et job, hvis politikerne lytter til eksperterne.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard deler dog ikke opfattelse med arbejdsgiverne:

- Det synes jeg er noget sludder. Vi mener også fra regeringens side, at vi skal gøre endnu mere, men jeg tror ikke på, at hvis de mennesker, som i forvejen er nogle af vores svage borgere, fuldstændig mister deres levegrundlag, så vil de vælte ud i arbejde fra den ene dag til den anden, siger Peter Hummelgaard og uddyber:

- Mange af de her borgerne er nogle, som enten aldrig eller kun i mindre grad har prøvet at være i arbejde før eller har dårlige erfaringer med det. Og samtidig har en del et væld af sociale problemer oveni hatten, fortæller Peter Hummelgaard.

Han mener i stedet, at man, som Ydelseskommissionen foreslår, skal gøre det nemmere at have et arbejde med få timer ved siden af sin kontanthjælp.

- Ydelseskommissionens analyse er, at når først man har fået smag på at arbejde få timer, så er der ikke så lang vej til, at det bliver flere timer og det måske bliver et fuldtidsjob. Så jeg synes faktisk, at Cepos og de andre skal gøre sig den umage at læse Ydelseskommissionens rapport en gang til, siger Peter Hummelgaard.

Beskæftigelsesministeren fastslår dog, at det ”skal kunne mærkes” at tage et lavtlønsjob. Han vil dog hverken sætte tal på, hvor meget det skal kunne mærkes eller om de satser, som kommissionen har anbefalet, er fornuftige.

Så meget må du tjene viden siden af kontanthjælp:

Ydelseskommissionen foreslår to satser i et nyt kontanthjælpssystem:

En grundsats på 6600 kroner om måneden og en forhøjet sats på 10.450 kroner om måneden.

Kommissionen foreslår samtidig, at borgere, der modtager grundsats, kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats, uden at der sker fradrag i hjælpen. Det er cirka 3850 kroner.

Borgere der har en samlet indtægt, med løn og hjælp, over den forhøjede sats skal så kunne beholde 35 procent af lønindtægten, mens resten fradrages i kontanthjælpen. Det samme princip gælder borgere på nedsat hjælp på grund af deres ægtefælles indtægter.

Færre fattige børn

Interviewet igennem henviser Peter Hummelgaard gentagne gange til eksperternes anbefalinger, når han skal redegøre for sine synspunkter. Men han afviser, at det bliver eksperternes bud, der bliver lov. For beskæftigelsesministeren er der stadig en række punkter, der kræver ”særlig opmærksomhed,” før de kan implementeres.

Det gælder særligt ydelserne for udlændinge, udsatte unge og børnefamilier.

Sidstnævnte er i den grad også et fokuspunkt for støttepartierne SF og Enhedslisten, hvor Mai Villadsen (EL) tidligere har været ude at true med mistillidsvotum, hvis regeringen ikke sikrer, at der kommer færre fattige børn i Danmark.

Regeringen synes helt grundlæggende ikke, at der skal være sådan, at man som nytilkommen til Danmark skal kunne få de høje satser fra starten af.

Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

Danmarks Statistik definerer et barn som relativt fattigt, hvis barnets to forældre tilsammen har en månedlig indkomst efter skat på under 19.845 kroner, eller hvis en enlig forælder har en indkomst på 14.332 kroner.

Ministeren siger, at han deler Enhedslistens kamp mod fattigdom, men advarer mod at stirre sig blind på den relative fattigdomsgrænse.

Ydelseskommissionen har også advaret mod at bruge den målestok som politisk pejlemærke, fordi tilfældigheder kan afgøre, om man akkurat ligger på den ene eller anden side af grænsen i et givent år.

- Det er vigtigt, at man ikke gør den grænse til det eneste pejlemærke. For regeringen er det vigtigste, at kontanthjælpsmodtagere og børnefamilier i systemet kommer i arbejde, fordi det er det, der giver dem et varigt økonomisk løft. Vi skal huske på, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal den også afspejle, men det skal selvfølgelig ikke gå ud over børnene, og det skal vi prøve at finde en løsning på, siger Peter Hummelgaard.

Opmærksomme på nytilkomne udlændinge

En del af kommissionens forslag går på, at man skal fjerne selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, som nytilkomne flygtninge får. De skal i stedet overgå til en højere grundsats.

Blandt andet derfor vil 40 procent af de ikke-vestlige indvandrere i kontanthjælpssystemet få over 500 kroner ekstra om måneden, hvis anbefalingerne bliver virkelighed. Kun 16,6 procent af danske kontanthjælpsmodtagere vil opleve den samme stigning.

Men lige præcis dét forslag ser ministeren skeptisk på:

- Regeringen synes helt grundlæggende ikke, at der skal være sådan, at man som nytilkommen til Danmark skal kunne få de høje satser fra starten af. Det er heller ikke det, Ydelseskommissionen lægger op til, men der vil være nogle nytilkomne i bestemte situationer, som vil få mere, siger Peter Hummelgaard.

Skal selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen fjernes?

- Det er en del af Ydelseskommissionens forslag, hvor det er indlagt i en del af en ny grundsats. Vi synes grundlæggende, at der er noget fornuftigt i, at man rydder op i alle de mange forskellige ydelses- og satsniveauer, men det er jo klart, at det spiller ind i det opmærksomhedspunkt, som vi har omkring ydelser til udlændinge. Så må vi se, hvor langt vi når i forhandlingerne.

Så skal den fjernes ifølge dig?

- Jeg synes, jeg har svaret. Jeg synes faktisk, Ydelseskommissionens leverer et gennemtænkt forslag, men det skal ses i sin helhed. Og lige præcis det med nytilkomne udlændinge er et opmærksomhedspunkt for den her regering.

Trusler om valg

Tidligere på året truede Enhedslisten med at udløse et folketingsvalg, hvis regeringen laver et forlig om sociale ydelser med de borgerlige partier, eller hvis der slet ikke bliver nogen aftale, som mindsker ulighed og fattigdom.

Et nyt kontanthjælpssystem

Avisen Danmark har de seneste dage beskrevet kontanthjælpsområdet og Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Mandag kritiserede Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og tænketanken Cepos, at kommissionens forslag ikke får flere i beskæftigelse, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft.

Tirsdag opfordrede Cepos politikerne til at se bort fra kommissionens forslag om give 450 kroner om måneden per barn til familier på kontanthjælp, fordi det risikerer at fastholde børnene i fattigdom.

Onsdag advarede tænketanken Cevea, Danske Handicaporganisationer om at fjerne et tillæg for unge på uddannelseshjælp, fordi det ikke bringer de unge tættere på et arbejde eller en uddannelse.

Og torsdag kunne Avisen Danmark så fortælle, at godt halvdelen af de unge på uddannelseshjælp i Odense, Aarhus og Esbjerg også har mindst én forælder i samme kommune på offentlig forsørgelse.

Truslen fra Enhedslisten kom, da Peter Hummelgaard til Jyllands-Posten sagde, at det ikke var et prestigeprojekt, og at han ønskede et bredt forlig.

Er målet af få en bred aftale på tværs af Folketinget?

- Det vil jeg ikke lægge skjul på, og det har hele vejen igennem været mit meget store ønske. Jeg mener, at det er en skam, at et af de meget vigtige områder for mange borgere er et af de eneste områder på hele beskæftigelsesområdet, hvor der ikke er et bredt forlig.

Du har tidligere sagt, at det her ikke er en bunden opgave på niveau med Arne-pensionen. Det kan jeg forstå på særligt Enhedslisten, at de ikke er helt enige i. Er det stadig din overbevisning?

- Jeg konstaterede helt nøgternt, at vi ikke var i stand til, selv da vi var i opposition, at pege konkret på, hvad der skulle ændres. Det var derfor, vi nedsatte en kommission. Nu har vi fået nogle faglige bidrag, men hvis der ikke er appetit til hverken højre eller venstre side i salen om at lave en sådan reform, så giver det sig selv, at så kan det ikke blive til noget.

Hvad tænker du om den retorik, som Enhedslisten bruger, hvor de truer med mistillidsvotum, hvis I ikke leverer på det her punkt?

- Vi er forskellige partier, vi har forskellige metoder. Jeg tror aldrig, at det er frugtbart at nogen truer med noget - vi har et godt samarbejde med Enhedslisten på rigtig mange punkter. Jeg tror sådan set også, vi deler omsorg for mange af de her familier, som Enhedslisten også gør. Så har vi nogle forskellige politiske balancepunkter og også udgangspunkter for, hvad der hjælper familierne bedst. Men jeg tror, hvis man trækker vejret dybt, og bruger tid på at snakke politik, så skal det hele nok gå. Om det så bliver den store reform eller nogle justeringer, det må tiden jo vise, siger Peter Hummelgaard.

Det er endnu uvist, præcist hvornår forhandlingerne om ydelsesområdet for alvor går i gang, men det er forventningen, at der i løbet af foråret kommer en afklaring.

Hør årets highlights: 'Banjo' var ved at drikke sig ihjel - nu er han tørlagt

860.000 danskere har ifølge Dansk Misbrugsbehandling et storforbrug af alkohol. Søren Bersang Rasmussen fra Odense var en af dem, men det er han ikke mere. Han er nu ædru alkoholiker og i ”Danmark fortæller” kan du høre, hvordan han kom dertil.
Jeg er stadig irriteret over, at jeg ikke kan tage en øl eller to sammen med gutterne, men det har jeg aldrig kunne. Det var altid alt eller intet for meget for mig med alkohol, siger Søren i dag.

I podcasten ”Danmark fortæller” kan du i anledningen af julen og nytåret høre årets highlights fra JFM, da podcastredaktionen læser de mest læste artikler fra hele 2021 op. Og artiklen om spradebassen Søren og hans alkoholafvænning er en af dem.
Du finder podcasten i appen ”Nyhedskiosken” eller på
avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også gå direkte til podcasten ved at trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

Søren "Banjo" Bersang Rasmussen fra Odense er berømt - og berygtet - for sin ligefremme stil og sin evne til at forbløffe alle omkring sig med sin joviale karakter. Nu åbner en stolt og stædig mand op om et liv med alkohol og kampen for at vriste sig fri af sine indre dæmoner.

I podcasten 'Danmark fortæller' læser vi de bedste historier fra avisen op. I anledning af årets udgang har vi valgt de mest læste artikler fra Jysk Fynske Medier gennem det seneste 12 måneder og læst dem op, så du kan høre dem.

Du kan finde flere afsnit af 'Danmark fortæller' ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit om Søren "Banjo" Bersang Rasmussen ved at trykke her.