Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

35 procent af dem, der blev ledige i forbindelse med første coronabølge, er stadig ikke kommet tilbage i arbejde, skriver Jyllands-Posten. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver tredje coronaledige er fortsat arbejdsløs

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I øjeblikket går der næsten ikke en dag, hvor arbejdsgiverorganisationer og virksomheder landet over ikke på en eller anden måde får gjort opmærksom på, at der er mangel på arbejdskraft.

Men godt 70.000 danskere mistede deres job, da første coronabølge skyllede ind over landet i foråret 2020, og omkring 35 procent af dem har stadig intet arbejde.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, er især vred over, at det er de coronaledige over 60 år, der har sværest ved at finde tilbage til arbejdet. Her er kun 49 procent i arbejde, skriver Jyllands-Posten.

- Vi skal arbejde, til vi er langt op i 60’erne, så det er fuldkommen uacceptabelt at fravælge seniorerne, siger Lizette Risgaard til avisen.

I Dansk Arbejdsgiverforening undrer vicedirektør Erik Simonsen sig også, for virksomhederne har ikke råd til at være kræsne i øjeblikket. Men samtidig kan den politiske beslutning om at forlænge dagperioden under krisen også have gjort nogle ledige mere kræsne, mener han.

Den forklaring køber beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dog ikke.

- Vi bliver nødt til at få gjort op med den systematiske diskrimination af ledige seniorer, og arbejdsgiverne er forpligtet til at påtage sig et større ansvar her, siger han til Jyllands-Posten.

Virksomheder vil have gratis selvtest

I alt 65 millioner selvtest er bestilt til forskellige offentlige institutioner som plejehjem, skole, børnehaver, sygehuse og gymnasier, så offentligt ansatte og elever selv kan være med til at holde smittetrykket nede.

Men her bør det private arbejdsmarked blive sidestillet med det offentlige, for smittetrykket er også stort i det private.

Det mener Dansk Industri, der vil gøre det muligt for virksomhederne at bestille gratis selvtest via NemID eller med virksomhedens CVR-nummer. Det skriver Ritzau.

- Vi risikerer at se ind i, at de private virksomheder kan få problemer i forhold til deres arbejdskraft, hvis medarbejderne bliver lagt ned af stigende smittetryk, siger vicedirektør i DI, Henriette Søltoft, til Ritzau.

Flere end 9 millioner selvtest er allerede kørt ud til kommunerne, lød det fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed på et pressemøde onsdag.

Dansk Industris forslag om selvtest skal dog ikke erstatte de eksisterende PCR- og kviktestcentre, understreger Henriette Søltoft overfor Ritzau.

Pædagoger vil have smitte-nødbremse

Når hverdagen vender tilbage efter nytår, skal det være muligt at trække i nødbremsen og lukke pasningsinstitutioner helt eller delvist, hvis smitten løber løbsk blandt børn eller medarbejdere.

Det siger Elisa Rimpler, formand for pædagogernes fagforening Bupl, til Ritzau.

- Vi skal som pædagoger kunne tage godt vare på børnene. Men det kan vi ikke, hvis vores kolleger bliver smittede og syge, og vi så til gengæld må stå med store børnegrupper alene, siger hun.

Nødbremsen – der også kaldes dimensionering – skal give mulighed for at fravige pasningsgarantien i ekstraordinære tilfælde, hvis det for eksempel ikke er muligt at erstatte smittede eller isolationsramte medarbejdere.

Det er i øjeblikket kun muligt at gøre i maksimum tre dage med et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Elisa Rimpler mener, at Sundhedsstyrelsen glemmer det pædagogiske område i planlægningen af genåbningen efter nytår.

- De skal også finde gode løsninger for daginstitutioner og fritidsinstitutioner, for her er smitten rigtig høj blandt personalet.

- Hvis hjulene skal holdes i gang i Danmark, og vi skal passe godt på børnene, skal der også passes godt på personalet, siger hun til Ritzau.

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er god grund til at bevæge sig længere ned i nyhedsbrevet.

Så møder du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist
Antallet af kontanthjælpsmodtagere var i oktober 2021 på det laveste niveau siden august 2008. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Børn kopierer deres forældre: Kontanthjælp og fattigdom går i arv

Hvis dine forældre er på kontanthjælp, er der stor sandsynlighed for, at du selv ender på offentlig forsørgelse eller blandt landets fattigste. Det understreger nye tal, som Avisen Danmark har modtaget fra nogle af landets største kommuner, samt en ny analyse om børns evne til at bryde den sociale arv.

I Odense, Esbjerg og Aarhus Kommuner har omkring halvdelen af unge på uddannelseshjælp mindst én forælder, der er på offentlig forsørgelse i samme kommune. Og en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos viser, at børn fra fattige familier uden for arbejdsmarkedet ofte har svært ved at bryde ud af fattigdom. Sværest er det for børn af kontanthjælpsmodtagere.

Det er afgørende for børnenes muligheder for at få job som voksen, at forældrene er i arbejde, fortæller forsker.

Omkring hver anden ung uden for uddannelse eller arbejdsmarkedet har mindst én forælder på offentlig forsørgelse. Det viser nye tal fra nogle af landets største kommuner. Samtidig viser en ny analyse, hvordan børn med forældre på kontanthjælp tjener mindst som voksne. Børn kopierer forældrenes liv, fortæller ekspert.

Kontanthjælp: Hvis dine forældre er på kontanthjælp, er der stor sandsynlighed for, at du selv ender på offentlig forsørgelse eller blandt landets fattigste.

Det understreger nye tal, som Avisen Danmark har modtaget fra nogle af landets største kommuner, samt en ny analyse om børns evne til at bryde den sociale arv.

Avisen Danmark kunne i går fortælle, at 45.000 unge 15-24-årige er uden job eller uddannelse, alt imens arbejdsmarkedet mangler at få besat rekordmange ledige stillinger. Nu viser nye tal fra tre af landets største kommuner, at nogle af de selvsamme unge oftere har forældre på offentlig forsørgelse end deres jævnaldrende har.

I Odense, Esbjerg og Aarhus Kommuner har omkring halvdelen af unge på uddannelseshjælp mindst én forælder i samme kommune, der er på offentlig forsørgelse. Helt konkret gælder det henholdsvis 59, 49 og 44 procent af de unge. Det er markant flere end deres jævnaldrende i kommunerne, viser opgørelserne, som kommunerne har lavet for Avisen Danmark.

Er normen blandt forældrene ikke at være i beskæftigelse, så kopieres det til en vis grad af børnene.

Martin D. Munk, professor, Aarhus Universitet.

Det har ikke været muligt at få tal fra Københavns og Aalborg Kommuner, og opgørelsen fra Odense, Esbjerg og Aarhus Kommuner er behæftet med usikkerhed, da der ikke findes baggrundsdata om forældrene for en stor del af kommunernes unge.

På trods af forbeholdene illustrerer tallene en tydelig tendens, mener Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

- Det er jo enormt høje tal. Når man forholder det til den samlede andel af den voksne danske befolkning, tyder det på en stor overrepræsentation, siger hun.

Social arv

Samtidig viser en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos, at børn fra fattige familier uden for arbejdsmarkedet ofte har svært ved at bryde ud af fattigdom. Undersøgelsen er baseret på tal fra Danmarks Statistik og viser, at hvis forældrene er blandt de 20 procent lavest lønnede, er der 32 procent sandsynlighed for, at børnene ender i samme kategori, når de bliver voksne.

Derudover viser undersøgelsen, hvordan risikoen er særligt stor for børn af kontanthjælpsmodtagere.

Martin D. Munk, der forsker i social arv på Aarhus Universitet, mener, at undersøgelsen og de nye tal fra kommunerne understreger det, som forskere allerede er bredt enige om: Er dine forældre på kontanthjælp, er der større risiko for selv at ende på kontanthjælp.

- Er normen blandt forældrene ikke at være i beskæftigelse, så kopieres det i en vis grad af børnene. Det ved vi fra flere undersøgelser, siger Martin D. Munk, der bakkes op af professor Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet.

Ikke kun økonomi

Det er dog ikke alene forældrenes status som kontanthjælpsmodtager, som ofte sender børnene på overførselsindkomst, når de selv bliver voksne.

Gruppen af danskere på kontanthjælp er eksempelvis også kendetegnet ved at have et dårligere helbred, både psykisk og fysisk, og er præget af en række andre sociale problemer såsom skilsmisse, boligmangel og begrænset uddannelse, fortæller Martin D. Munk.

- Men kommer man i job, bliver de sundhedsmæssige og sociale problemer typisk mindre.

- Der er ingen tvivl om, at i det store hele har det enormt stor betydning for forældrene selv og for børnene, at forældrene er i job, siger Martin D. Munk.

Avisen Danmark har de seneste dage beskrevet, hvordan anbefalingerne til et nyt kontanthjælpssystem møder kritik for ikke at få nok kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Selv om beskæftigelsen er tårnhøj, er der fortsat 14.000 jobparate på kontanthjælp, alt imens virksomhederne har rekordmange ledige stillinger, som de ikke kan få besat.

Oplægget til et nyt kontanthjælpssystem får omvendt flere børn ud af fattigdom ved blandt andet at hæve ydelserne for børnefamilier. Men det mindsker gevinsten ved at tage et arbejde, og det får Dansk Arbejdsgiverforening og Cepos til at kræve, at man ikke lytter til eksperterne fra Ydelseskommissionen, der vil hæve ydelserne for en række børnefamilier.

- Derfor er det vigtigt at have det langsigtede perspektiv, når man forhandler om en kontanthjælpsreform, siger Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom i Cepos.

Omvendt vurderer arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet, at den stigning i ydelserne for blandt andet børnefamilier, som der er lagt op til, vil have en meget lille negativ effekt på beskæftigelsen.

Og Børns Vilkår mener, at der er brug for at hæve ydelserne for at få flere børn ud af fattigdom, så de kan bryde den sociale arv.

Martin D. Munk kalder diskussionen for “et kapløb mellem to onder”.

- Hvis man vokser op i fattigdom, har det også en negativ effekt. Mange er heldigvis kun kortvarigt i fattigdom på grund af sociale begivenheder eller tab af job, men den langvarige fattigdom har en relativt stor negativ effekt for børnene på flere parametre - også deres muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet, siger han.

Gulerod frem for pisk

Er målet at få flest muligt til at bryde den social arv, så bør børnene opleve, at deres forældre er i beskæftigelse. Hvad enten det er i form af et fast job eller aktivering, imens forældrene modtager kontanthjælp, mener Martin D. Munk.

- Jeg håber, at politikerne tager et bredt perspektiv på disse familiers situation og sikrer en aktiv arbejdsmarkedspolitik med positive incitamenter. Straf virker ikke i sig selv, siger han.

Ydelseskommissionen lægger op til, at det skal være mere attraktivt at tage et arbejde med mulighed for nogle få timer om ugen, uden man bliver trukket i sin ydelse. På den måde håber kommissionen, at kontanthjælpsmodtagerne kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Ydelseskommissionens forslag

Hvis Ydelseskommissionens anbefalinger bliver til virkelighed, så betyder det også et farvel til kontanthjælpsloftet. 

Kommissionen anbefaler i stedet, at modtagere af grundsatsen kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats, hvilket er cirka 3850 kroner om måneden. Hvis ens indtægt overstiger niveauet på forhøjet sats, kan man beholde 35 procent af lønindtægten, mens resten fradrages i kontanthjælpen.

Den fradragsmodel er dog ikke uden betænkeligheder. Kommissionen skriver selv, at den bør følges nøje, så den ikke bidrager til, at flere vælger at indrette sig med en kombination af kontanthjælp og lønindtægter fra småjob frem for et fuldtidsjob.

Kommissionen skønner, at det vil få cirka 950 personer i et fuldtidsarbejde om året på kort sigt og 750 om året på langt sigt.

Slukkede baglygter trods mørke eller nedsat sigtbarhed forekommer ofte, primært på grund af en EU-lov,  der betyder, at biler produceret mellem 2011 og 2016 ikke var pålagt automatisk aktivering af baglyset. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gammel EU-lov plager i de mørke måneder: Slukkede baglygter fik folketingsmand op på bremsen

Over en million af de personbiler, der kører i Danmark, er produceret i perioden melem 2011 og 2016, hvor de på grund af EU-lovgivning ikke blev forsynet med automatisk baglygtetænding. På den baggrund kører et stort antal af dem rundt i mørke og tåge og udgør en sikkerhedsrisiko, fordi lygterne ofte ikke er tændt.

Det fik folketingsmedlem for Enhedslistem Søren Søndergaard at mærke anden juledag om aftenen. Pludseligt måtte han op på bremsen, da han opdagede en mørkelagt bil foran sig.

Som politiker har han selv beskæftiget sig med problemet.

- I den forbindelse har jeg tit tænkt på, om jeg selv skulle blive udsat for det. Det er så sket nu,
siger han.

FDM og Rådet for Sikker Trafik tilkendegiver, at problemet er velkendt, især på denne tid af året med mørke, tåge og generel nedsat sigtbarhed. En Epinion-undersøgelse, som FDM fik lavet for mindre end et år siden, viser, at syv ud af 10 bilister har oplevet pludselig at have en forankørende uden tændte baglygter.

Omkring en million personbiler i Danmark er produceret uden en automatik, der tænder baglyset, når motoren startes. Det giver jævnligt problemer med trafiksikkerheden. Det oplevede folketingsmand Søren Søndergaard (EL) i julen.

Trafiksikkerhed: Wroum, wroum - det kører ud ad den lille vej, og så ... hviiiiiiiin, breeeems!

- For fanden, mand. Hvor kom den bil lige fra?

Det spørgsmål stillede folketingsmedlem for Enhedslisten Søren Søndergaard højlydt sig selv, da han anden juledag ved 20-tiden blev overrumplet på en mindre vej ved Frederiksværk.

En EU-lov fra 2011 om bilers baglygter tvang ham op på bremsen i sin bil, da en mørkelagt bil pludselig befandt sig foran ham. Noget tilsvarende har mange andre ifølge Rådet for Sikker Trafik og FDM været ude for.

Den pågældende bil, formoder han, er en af de mange millioner biler, der er produceret mellem 2011 og 2016, og som ifølge EU-lovgivningen ikke behøver at aktivere baglygterne, når motoren tændes.

- Pludselig var bilen lige foran mig. Den var helt usynlig i mørket, siger Søren Søndergaard.

Han har tidligere beskæftiget sig politisk med baglygte-problemerne i et forsøg på, at få ændret reglerne i Danmark. Men da det er EU-regelstof, har det ikke kunnet lade sig gøre.

- Jeg har, når jeg har beskæftiget mig politisk med problemet, tit tænkt på, om jeg selv skulle blive udsat for det. Det er så sket nu, siger han.

Langtfra den eneste

I alt er knap 2,8  millioner personbiler indregistreret i Danmark. Flere end en million af disse biler, altså mere end en tredjedel, stammer fra den pågældende periode. Det er ikke nødvendigvis dem alle, der har problemet. Nogle kan eksempelvis være produceret før den pågældende periode, og nogle, primært dyrere modeller, kan have automatisk baglys som ekstraudstyr.

Søren Søndergaard er ikke alene: En Epinion-undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik fik lavet i januar 2021, viser, at syv ud af 10 bilister i løbet af tre måneder forud for undersøgelsen havde oplevet andre bilister køre uden baglys trods mørke eller nedsat sigtbarhed.

Det var en overraskelse af en slags, man gerne er fri for, og jeg er da glad for, at jeg var godt nede i hastighed.

Søren Søndergaard, MF (EL)

14 procent af dem fortalte, at de enten var kørt i rabatten, havde foretaget undvigemanøvrer eller, som Søren Søndergaard, havde bremset hårdt op. To procent af dem havde en eller flere gange været involveret i egentlige ulykker.

Folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL)  fik sig en forskrækkelse, da en bil uden baglys pludselig dukkede op foran ham i aftenmørket. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Uanset årsag og EU-lovgivning ligger ansvaret for at få tændt lys i mørket hos den, der kører bilen, understreger Jeppe Holm Gudmandsen fra Sikker Trafik.

- Det er afgørende, at man som bilist sørger for, at der er korrekt lys på bilen. Kører man mørkelagt rundt i sin bil, kan det skabe situationer, som er til gene eller fare for en selv og for andre trafikanter, siger han.

Særregler ikke muligt

Også FDM oplever slukkede baglygter som et tilbagevendende problem i især de mørke måneder af året, fortæller afdelingschef  Torben Lund Kudsk.

Han gør opmærksom på, at de fleste biler kan få installeret en baglygteautomatik. Men nogle kan ikke.

- Man kan kun opfordre til at få det gjort, for man kan ikke pålægger det ad lovens vej. Når en bilmodel typegodkendes, gælder godkendelsen i hele EU.  Så kan man ikke i Danmark eller i andre lande indføre særlige regler, siger Torben Lund Kudsk.

Efter 2016 har nyproducerede biler igen automatisk aktivering af baglysene. Det sker via en sensor, men det er heller ikke optimalt, mener han:

- Det er en halv løsning, for det er kun mørke, ikke tåge og anden form for nedsat sigtbarhed, sensorerne reagerer på.

Kedelig overraskelse

Torben Lund Kudsk har imidlertid et råd, som vil eliminere problemet:

- Man kan vælge altid at køre med nærlyset slået til og ikke kun kørelyset. Gør man det, følger baglygterne også med, og i langt, langt de fleste biler, slukkes nærlyset automatisk, når bilen stopper og tændingen slås fra, siger han.

Søren Søndergaard slap med skrækken, og mere dramatisk var det så heller ikke, betoner han:

- Jeg nåede jo at bremse, så der skete ikke noget. Men det var en overraskelse af en slags, man gerne er fri for, og jeg er da glad for, at jeg var godt nede i hastighed.

Dan-Bunkering-sagen blev lang og pinefuld, inden den endte med bøde- og fængselsstraffe ved Retten i Odense. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dan-Bunkering-sagen: Sådan fejlhåndteres en møgsag fra start til slut

Dan-Bunkering-sagen er slut, for den dømte topchef, Keld R. Demant, og selskaberne Dan-Bunkering og Bunker Holding anker ikke deres fængsels- og bødestraffe til landsretten. 

Sagen handler om ulovligt salg af flybrændstof, der blev anvendt til Ruslands talrige luftangreb på civilbefolkningen under den syriske borgerkrig. 
Undervejs har de tiltalte ikke erkendt en eneste fejl i forløbet. Alligevel modtager de nu deres domme i en sag, der ifølge erhvervsredaktør Jens Bertelsen er håndteret forkert fra start til slut.

Så blev der sat punktum i Dan-Bunkering-sagen. Og ja, Middelfart-virksomheden er skyldig i at forsyne russisk militær med brændstof til tusindvis af luftangreb under Syrien-borgerkrigen, som Vesten tog kraftigt afstand fra.

De dømte, topchefen Keld R. Demant og virksomhederne Dan-Bunkering og Bunker Holding, anker ikke dommen. Det udløser et åbenlyst forklaringsproblem, for dermed accepterer de at være dømt for sanktionsbrud, selv om de på intet tidspunkt har erkendt nogen form for fejl.

Sagen har været håndteret forkert fra start til slut. I 2016 sendte Erhvervsstyrelsen en tydelig advarsel til Dan-Bunkering om, at virksomheden tilsyneladende solgte brændstof ulovligt til Rusland. Allerede dengang kunne virksomheden isolere sagen til sit kontor i Kaliningrad, hvor ansatte med dollartegn i øjnene havde spottet en god forretning.

Salget burde være stoppet omgående. De gennemførte handler havde stadig udløst en bøde fra Bagmandspolitiet, men den fynske oliekoncern havde fremstået anderledes troværdig i dag, og ledelse og ansatte var blevet sparet for et pinefuldt og langstrakt forløb i retten og i mediemøllen.

I stedet valgte ledelsen at løbe risikoen ved at fortsætte salget af flybrændstof, der indbragte et overskud på næsten 16 millioner kroner til ejerfamilien Østergaard-Nielsens pengetank.

Østergaard-Nielsen-familien må spørge sig selv, om den omgiver sig med de rigtige rådgivere.

Fra analysen

Alt er faktisk gået galt. I stedet for offentligt at forklare sine synspunkter, krævede Middelfart-virksomheden at blive beskyttet af et navneforbud. Keld R. Demant forsøgte sig med tvivlsomme historier om, at den komplicerede sag slet ikke var kompliceret, men beroede på en simpel misforståelse med en computerfejl.

I retten fik virksomhedens advokater frit slag til at forsinke sagen med overraskende benspænd. Ét af dem var at betvivle en domsmands uvildighed, fordi han tilfældigvis havde en militærkarriere i bagagen.

Nu blev de tiltalte dømt. I stedet for at isolere sagen til et kontor i Kaliningrad, har ledelsen i Middelfart fedtet sig selv godt og grundigt ind i skandalen. Nu ville det være interessant at høre, hvad de har tænkt sig at gøre for at forhindre, at jagten på profit ikke en anden gang bringer virksomheden i så store problemer. 

Men ingen i ledelse, bestyrelse eller ejerkreds ønsker at blive interviewet om sagen.

Bunker Holding er en familieejet virksomhed, og der er meget godt at sige om familieeje. Men i dette tilfælde er en dårlig sag konstant gjort endnu værre, og Østergaard-Nielsen-familien må spørge sig selv, om den omgiver sig med de rigtige rådgivere. En bredere ejerkreds havde ikke stillet sig tilfreds med håndteringen af Dan-Bunkering-sagen.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Der har været mange klimademonstrationer i hele verden i 2021. Særligt i november, da verdens ledere mødtes til COP26, fandt aktivister på kreative happenings for at levere deres budskab. Billedet er fra 9. november, da aktivister klædte sig ud som en række fremtrædende ledere og snik-snakkede, mens vandet omkring dem steg. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix

2021 var det vildeste klimaår - men der er lang vej til målet

I 2021 fik Europa en dyster smagsprøve på fremtidens klima, da store dele af Tyskland og Belgien blev oversvømmet. Over 100 mennesker mistede livet.

Ikke længe efter offentliggjordes IPCC en hovedrapport, hvor nogle af verdens mest anerkendte klimaforskere kom med deres overordnede status på verdens klima. Og konklusionen lød: Det er utvetydigt menneskers skyld, at klimaet bliver vildere og varmere.

Med det i mente samledes verdens ledere i november til COP26, hvor de skulle blive enige om, hvordan vi kan bremse klimakrisen. Det endte med et slutdokument, hvor ordet "kul" for første gang blev nævnt, men dog kun som noget, der skulle nedfases - ikke udfases.

Alt i alt har klimaet fyldt rigtig meget i 2021. Men om man mener, at vi kom tættere på målet om at begrænse klimakrisen i årets løb, afhænger nok af øjnene, der ser.

2021 stod i klimaets tegn. Året bød på flere store klimabegivenheder og ekstreme vejrhændelser, der fik os til at diskutere og bekymre os om klimaet, næsten som aldrig før. Det mener en af Danmarks absolutte top-klimaforskere, Sebastian Mernild, der her sammen med Avisen Danmark ser på nogle af de helt store klimabegivenheder i år.

Klima: Når vi lader champagnepropperne springe og tæller ned til 2022 nytårsaften, vil vi kunne se tilbage på et år, hvor klimaet har fyldt rigtig meget.

Såvel herhjemme som ude i verden har der været ekstreme vejrhændelser, mens store - endog historiske - politiske aftaler om grøn omstilling er landet.

Lige nu ser vi ind i en temperaturstigning på minimum 2,7 grader mod slutningen af det her århundrede.

Sebastian Mernild, klimaforsker på SDU

Men var det, som den berømte klimaaktivist Greta Thunberg formulerede, mest "bla-bla-bla", eller kom vi reelt tættere på målet om at bremse den globale klimakrise?

Svaret på det spørgsmål afhænger nok af, hvem du spørger.

Avisen Danmark har allieret sig med top-klimaforsker og prorektor på Syddansk Universitet Sebastian Mernild for at se på fem af de største klimabegivenheder i Danmark og internationalt i 2021. Med dem i mente er du forhåbentlig klædt bedre på til selv at vurdere, om 2021 i din optik rykkede nok ved klimadagsordenen.

1 Ekstrem nedbør koster over 100 liv i Europas hjerte

Sommerferien stod for døren, og coronaen var slået til hjørne af vacciner og godt udevejr. Mange danskere planlagde ferie sydpå, nu da Europa endelig var ved at åbne igen.

Men så begyndte det at regne i juni. Og visse steder kom der ekstremt meget regn på meget kort tid. De hårdest ramte områder blev delstaterne Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz i Tyskland samt Vallonien i Belgien. I de områder mistede over 100 mennesker livet, da deres huse i løbet af få øjeblikke blev oversvømmet.

- Vi så også lignende nedbørsmængder i dele af Danmark, blandt andet i Kalundborg og Kerteminde.

- Men konsekvenserne blev ikke så store her, især fordi det faldt på mindre kuperet terræn. Hvis de mængder var faldet over Odense eller København, for eksempel, så ville vi også have set store skader herhjemme, påpeger Sebastian Mernild.

Professoren understreger dog, at man altid skal udvise forsigtighed, når man kobler enkelte ekstreme vejrfænomener med klimaforandringerne. For selv om intensiteten og hyppigheden stiger, har vejret altid kunnet blive ekstremt.

- Men vejret bliver vådere, varmere og mere ekstremt, når klimaforandringerne tager til. Så vi må forvente at se flere af den her type vejrbegivenheder i fremtiden.

Han fortæller videre, at sommeren i Danmark blev karakteriseret af usædvanligt mange skybrud, selv om den overordnet kun var den fjerdevådeste de seneste 10 år.

2 Ingen tvivl længere: Det er vores skyld

Chokket over katastrofen i Tyskland og Belgien havde knap lagt sig, før nogle af verdens mest prominente klimaforskere, blandt dem Sebastian Mernild, tonede frem på skærmen 7. august og en gang for alle slog fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Det gjorde de, efter at de systematisk over fire år havde gennemgået alverdens klimaforskning og samlet hovedkonklusionerne i en såkaldt hovedrapport fra IPCC, FN’s klimapanel.

- Traditionen er, at IPCC laver de her store vurderinger hvert sjette-syvende år. Nu var der gået otte år, og der var behov for en stor, bred vurdering og nogle konkrete anbefalinger til regeringer og beslutningstagere verden over, siger Sebastian Mernild.

I rapporten blev det slået fast, at temperaturen globalt er steget 1,09 grader siden den præ-industrielle periode, og at 1,07 af dem utvetydigt kan tillægges menneskelig aktivitet.

- Så det er mennesker, der er skyld i den opvarmning, vi har set. Det er selvfølgelig bekymrende, at vi selv er årsagen - men nu har vi så også et klart ansvar for at reagere på det, vurderer Sebastian Mernild.

Den store rapport fra august følges op af endnu to store IPCC-rapporter i 2022. Den første udkommer i februar og omhandler klimatilpasning. Til marts udkommer sidste rapport i denne omgang. Den har fokus på, hvordan vi afbøder og minimerer klimakrisen.

3 Ud med hockeystaven, ind med grøn GPS

Regeringen havde fået klimahug, lige siden dne kom til magten. Ikke bare de forventelige fra oppositionen, også fra støttepartier og - måske værst - fra det prominente ekspertorgan Klimarådet, der også kritiserede Socialdemokraternes klimapolitik.

Det skyldtes alt sammen, at regeringen ikke kunne forklare, hvordan i alverden de høje ambitioner og mange flotte ord om at reducere landets udledning af drivhusgas med 70 procent inden 2030 skulle nås.

Forestillingen om en liggende "hockeystav"-kurve, hvor teknologiske løsninger mod slutningen af årtiet skulle redde hele regnestykket trods en sløv start, fik ikke just kritikken til at forstumme.

Men så kom "Køreplan for et grønt Danmark" 29. september. Her satte regeringen nogenlunde dato på, hvornår en række initiativer og aftaler skal landes, så det hele kan nås inden udgangen af dette årti. Og det var en stolt klimaminister, der præsenterede planen.

- Vi træder den helt i bund og sætter indsatsen et gear op, sagde Dan Jørgensen (S) under sin præsentation.

Støttepartierne var nogenlunde glade, mens oppositionen var lunken. Overordnet set manglede politikerne, at planen blev mere konkret. Men det virkede dog, som om der var glæde over, at de nu kunne placere de forskellige forhandlinger i kalenderne.

Klimarådets dom over køreplanen ventes i rådets sjette statusrapport, der udgives engang i første halvdel af 2022.

4 Smertensbarnet skal også blive grønt

Landbruget er og bliver et smertensbarn, når det kommer til klima.

For sektoren udleder næsten en fjerdedel af al drivhusgas i Danmark, og vejen til en grøn omstilling her er nok ikke helt så umiddelbar, som den er for visse andre sektorer. For landbrugets udledning, der blandt andet skyldes de danske køer, der prutter og bøvser store mængder af den potente drivhusgas metan, kan ikke sådan lige skæres væk med en fiks teknologi.

Det var noget af det, der gjorde forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget særdeles svære. Derudover kunne politikerne ikke blive enige om økonomien, der skulle følge med den grønne omstilling af sektoren. Så aftalen blev udsat gang på gang, mens aftalerne til alle andre sektorer faldt som perler på en snor.

Men endelig skete det: Fødevareminister Rasmus Prehn (S) trådte smilende ud af forhandlingslokalet om aftenen 3. oktober.

- Det her er danmarkshistorie. Det er klimahistorie. Vi har landet en stor, bred politisk aftale om landbruget, der viser vejen til en CO2-reduktion på 7,4 millioner ton, sagde han.

Og Avisen Danmarks landbrugsreporter, Ditte Birkebæk Jensen, som dækkede de langstrakte forhandlinger, medgiver, at aftalen var historisk for branchen. Men den efterlader landmændene med udfordringer, påpeger hun.

- Landmændene har fået en god aftale, efter alt at dømme. Men fordi det stadig er usagt, hvordan erhvervet konkret skal blive grønt, savner bønderne de redskaber, de skal tage i brug i morgen. Derudover kan det for den enkelte være svært at se, hvordan regningen skal betales, når EU-støtten står for en stor del af finansieringen, vurderer hun.

5 Verden blev lidt mere enig, men om hvad?

Der var store ambitioner, da COP26 startede 30. oktober i Glasgow. Planen var, at verdenslederne til den årlige FN-klimakonference skulle nå til så stor enighed, at man kunne holde liv i drømmen fra Parisaftalen om, at den globale temperatur ikke stiger mere end 1,5 grader som følge af klimaforandringer.

Og to uger senere, da COP’en sluttede, erklærede de engelske værter, at målet var nået. Men helt så stor en succes vil Sebastian Mernild dog ikke stemple COP26 som.

- Med de ambitioner, landene har meldt ind, vil de globale udledninger stige med 13 procent fra 2010 til 2030, men der er behov for en reduktion på 45 procent. Det er et stort gab, og det betyder, at vi lige nu ser ind i en temperaturstigning på minimum 2,7 grader mod slutningen af det her århundrede.

Alligevel var der nogle gode nyheder ved COP26, der får selv den skeptiske klimaprofessor til at nære håb.

- Der skete en del bilateralt. Kina og USA fandt hinanden, og det er virkelig positivt, at de store aktører arbejder sammen mod at minimere udledningen. De bilaterale aftaler om metan og skovbeskyttelse var gode skridt på vejen, og jeg er glad for, at kul blev nævnt i slutdokumentet, selv om det ikke var i så stærke vendingen som først håbet, siger han og trækker vejret, inden han slutter:

- Men der er lang vej igen.