Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den tilspidsede coronasituation får regeringen til at suspendere behandlingsgarantien i fire uger. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Behandlingsgarantien pauses i fire uger

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med, at behandlings- og udredningsgarantien i sundhedsvæsenet suspenderes i foreløbigt fire uger. Det blev et flertal i Folketingets Epidemiudvalg bestående af regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale i aftes enige om, skriver Ritzau.

Det er det stigende smittetal og særligt omikron-varianten, som får Folketinget til at give systemet en pause for at frigive kapacitet. Og suspensionen betyder, at borgere ikke længere kan benytte sig af "det frie sygehusvalg", der giver ret til udredning og behandling på et privathospital, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan klare opgaven inden for 30 dage. 

- Vi kan jo se, at vores sygehuse i stor stil udsætter planlagte operationer, fordi der skal bruges alt mandskab på det akutte og det livstruende - kræft, hjerte og covid-19 - og det er vi nødt til at fokusere indsatsen på, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

Kommuner skal levere tomme senge

Det er ikke kun garantien for behandling og udredning, som Epidemiudvalget har set på. Det blev også besluttet, at 300 indlagte patienter skal kunne flyttes midlertidigt ud i kommunerne, hvis der skal gives plads til coronapatienter på sygehusene. 

Og manøvren skal kunne ske inden for to døgn. 

Det fortæller Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

- I kommunerne forsøger vi nu at planlægge efter at stå klar med et nødberedskab, som man kan aktivere i Epidemiudvalget, hvis covid-19-epidemien pludselig udvikler sig så voldsomt, at sygehusene ikke kan klare presset, siger han. 

Det har dog sin pris, hvis nødberedskabet bruges. Da de ekstra hænder således kommer til at mangle andre steder. Jacob Bundsgaard sagde til Jyllands-Posten i sidste uge, at det helt konkret kan gå ud over hjemmeplejen, hvor eksempelvis hjælp til rengøring kan blive sløjfet.

Nære kontakter kan kaldes på job

Vi bliver i corona-temaet og prioriteringen af kapacitet og hænder til at styre smittebølgen. For i nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen står det nu klart, at ansatte i kritiske situationer kan gå på arbejde, selvom de er nære kontakter og burde være isoleret. Det skriver Jyllands-Posten.

Definitionen af en nær kontakt er dog blevet ændret til kun at være personer, som er udsat for smitte i eget hjem. Derudover fremgår det i styrelsens retningslinjer, at det kun er i særlige tilfælde, hvor et fravær af hænder eksempelvis kan betyde driftsophør, at arbejdsgiveren kan bede medarbejderen om at bryde isolationen og tage på arbejde. Det er dog et krav, at medarbejderen testes dagligt.

Til Jyllands-Posten erkender Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, at de nye regler kan betyde, at en ansat tager smitte med ind på blandt andet et plejehjem.

Et tredje vaccinestik mod corona betyder desuden, at borgere ikke behøver at gå i isolation som nær kontakt. De kan i stedet blive testet på fjerde- og sjettedagen, lyder det.

Lønkompensation gælder hele januar

Midt i coronasituationen tændes der nu et lys i mørket til de virksomheder, som har mulighed for lønkompensation. Ordningen udvides og forlænges nemlig som følge af de nye restriktioner, så den gælder til og med den 31. januar. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Det er en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som betyder, at virksomheder, der hjemsender 50 eller flere ansatte, kan få hjælp under nedlukningen. Dermed svarer ordningen nu til den, der var, under sidste vinters nedlukning.

- På grund af den stigende smitte, vil der være nogle virksomheder der bliver hårdt ramt. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter kan give tryghed til virksomhederne og deres ansatte, når vi nu forlænger lønkompensationsordningen for de hårdt ramte, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Aftalen gælder med tilbagevirkende kraft fra den 10. december, hvor den seneste trepartsaftale om lønkompensation blev forhandlet på plads.

Det var tirsdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (78 år) ønsker mere anerkendelse til de faglige uddannelser. I dag er det kun hver femte unge dansker, som går den vej, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner med, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Foto: Emil Jørgensen

OL i sløjd: Poul Nyrup vil kaste stjernestøv på erhvervsuddannelser

Om få år kommer Danmark til at mangle faglærte. Alligevel er det stadigvæk kun hver femte unge dansker, tager erhvervsfaglige uddannelser. 
At løse den problematik er blevet mærkesag for Danmarks tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han vil aflive fordommene om håndens arbejde og overbevise mødre om, at gymnasiet ikke er den eneste vej, deres børn kan gå. 
- Styrker vi de faglige uddannelser - genetablerer vi respekten for håndværksfagene - så vil flere unge få et bedre liv. Især de sårbare. Efter at have arbejdet med sårbare unge i 10 år er det min helt klare opfattelse, at fagligt arbejde flytter dem op i samfundets betydningshiearki, siger han til Avisen Danmark.
Læs hele interviewet her.

Respekten for de faglærte er væk, mener Poul Nyrup Rasmussen. Ifølge den tidligere statsminister bør håndens arbejde hyldes, som det sker ved olympiader og med nobelpriser, så flere unge får lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.

Faglærte: Forestil dig et OL. En landsby med et mylder af forskellige sprog. Idoler der dyrkes, og stjerner der fødes. Live transmittering, langsomme gengivelser og “hvordan har du det lige nu”-interviews. 100.000 tilskuere, jubelbrøl, medaljer og glædestårer.

Alt bliver, som det plejer, lover Poul Nyrup Rasmussen. Bortset fra at det ikke er hurtigløbere, spydkastere og længdespringere, der dyster. Det er vvs’ere, kokke og møbelsnedkere.

Turneringen kaldes EuroSkills og bliver i 2025 afholdt i Herning. Det er de officielle europamesterskaber for unge faglærte under 25 år inden for håndværk, industri og service. Formanden for arrangementet er Poul Nyrup, men lige nu opfører han sig mest af alt som en cheerleader:

- Det er en kolossal chance. Opbygning af rollemodeller. Unge der inspirer unge. Tv-kanaler, der dækker det så intenst om slutrunderne i håndbold.

Med et lunt smil på læberne og opspilede øjne ryster han på hovedet.

- Det bliver helt unikt.

Interviewet handler om det, der sammen med hjælp til sårbare unge er blevet den tidligere socialdemokratiske statsministers helt store drivkraft: At få flere til at vælge en faglig uddannelse.

I dag er det kun hver femte unge dansker, som går den vej, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner med, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030.

- Hvis ikke vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, vil uligheden vokse, siger Poul Nyrup og lister straks alternativet op:

- Styrker vi de faglige uddannelser - genetablerer vi respekten for håndværksfagene - så vil flere unge få et bedre liv. Især de sårbare. Efter at have arbejdet med sårbare unge i 10 år er det min helt klare opfattelse, at fagligt arbejde flytter dem op i samfundets betydningshiearki.

Fem hurtige om erhvervsuddannelser i Danmark

  1. Fire ud af 10 oplever, at deres forældre forventer, at de tager en gymnasial uddannelse.
  2. Kun hver femte afgangselev vælger en erhvervsuddannelse. Det er langt fra de politiske målsætninger.
  3. Hver tiende faglærte er enten blevet selvstændig erhvervsdrivende eller har fået sig et ledelsesjob i løbet af de første 20 år på arbejdsmarkedet.
  4. Hver tredje faglærte kan fem år efter endt uddannelse matche lønnen for personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser.
  5. Mange faglærte bruger deres erhvervsuddannelse til at læse videre. Blandt de faglærte, der blev uddannet i 1998, har hver syvende (ca. 15 procent) fuldført en videregående uddannelse.

Nyrup i sit livs efterår

Poul Nyrup Rasmussen er blevet 78 år, men ligner ikke en, som har sat farten ned. Iført sorte Rebook-sko, lyseblå skjorte og navy habitjakke kommer han 10 minutter for sent til vores aftale, mens han taler i telefon. En kvindelig sekretær hjælper ham af med overfrakken. Hans dybe røst kan stadig mærkes i gulvet.

Vi sidder i et mødelokale i Poul Nyrup Rasmussens forening Det Sociale Netværk en spytklat fra Kongens Nytorv i København.

På væggen hænger et Danmarkskort med røde prikker på. I 28 kommuner er den tidligere statsminister tilstede med initiativet Headspace, hvor sårbare unge, der er stressede, ensomme eller deprimerede, kan ringe, møde op eller chatte med unge frivillige, der sidder klar til at tale med dem. Helt anonymt.

Han har også lige lanceret uddannelsesplatformen hvadkanjegblive.dk, der forsøger at sælge erhvervsuddannelserne. Han skal være protektor for Femern-forbindelsen, der har afsat 500 årsværk til netop den type arbejdere, som han kæmper for.

Og så skal han også altså også være formand for EuroSkills i Herning i 2025.

- Jeg kan godt forstå, hvis nogle tænker, at “ham Poul Nyrup, han må da være nået til kanten af sit livs efterår.” De har ret. Og det er også derfor, at jeg synes, det er så smukt, hvis jeg kan gøre noget for dem, der befinder sig i livets forår, siger han.

BLÅ BOG: Poul Nyrup Rasmussen

  • Født den 15. juni 1943 i Esbjerg.
  • Student fra Esbjerg Statsskole 1962.
  • Cand.polit. fra Københavns Universitet 1971.
  • Økonom i LO 1971-86,
  • Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-88.
  • Medlem af Folketinget 1988-2004.
  • Næstformand for Socialdemokratiet 1987-92, formand fra 1992-2002.
  • Statsminister fra januar 1993 til november 2001.
  • Medlem af Europa-Parlamentet 2004-2009


Privat:

I 1993 mistede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sin datter. Hun led af skizofreni og tog sit eget liv. En personlig tragedie, som Poul Nyrup har talt åbent om siden.

Begravede sidste år sin kone Lone Dybkjær efter 26 års ægteskab. Igennem hende har han to børnebørn.

Et spørgsmål om anerkendelse

Poul Nyrup fortæller om sin barndom i husvildehusene i Esbjerg, da jeg spørger ind til engagementet for erhvervsuddannelserne. I hans fattige fortid, hvor julen kom med Frelsens Hær og tøjet blev købt i genbrugsforretninger, var der respekt for mejeristen, tømreren og mureren.

- Det var ligegyldigt, hvad ens baggrund var. Spørgsmålet var bare: “Kan du bestille noget?”

Men i dag er anseelsen forduftet, og fordommene hersker. Opslidende fysisk arbejde, dårlig løn og nul prestige; det er myterne om fagligt arbejde, som Poul Nyrup kalder til kamp imod. Og han gør det med flere organisationer i ryggen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop lavet en ny analyse, der påviser, at lønforskellene mellem håndværkerne og akademikerne ikke er så store, som mange måske tror.

Hver tredje faglærte kan fem år efter endt uddannelse matche lønnen for personer med korte videregående uddannelser. Sammenligner man lønnen blandt faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser, er billedet omtrent det samme.

- Som gammel økonom og statistikker vil jeg også tilføje, at det betyder noget for de faglærte, at indtjeningen kommer tidligere, end den gør for akademikeren. De kan nemmere investere i bil og hus, de kan stifte familie, siger han, men understreger flere gange, at det handler om mere end penge.

Det handler om anerkendelse.

- Gennem hele mit liv har jeg gang på gang erfaret, hvor vigtigt det er for den enkeltes trivsel at få anerkendelse og respekt for ens arbejde, uanset hvilken uddannelse, man har, siger han.

Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle som tænker, at “ham Poul Nyrup - han må da være nået til kanten af sit livs efterår.” De har ret. Og det er også derfor, at jeg synes, det er så smukt, hvis jeg kan gøre noget for dem, der befinder sig i livets forår.

- Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister.

Andre veje end gymnasiet

Armene fægter, og overkroppen svajer frem og tilbage, mens Poul Nyrup citerer Ole Lund Kirkegaard og fortæller om glæden ved håndens arbejde. Den 78-årige udstråler en nærmest barnlig begejstring, og papirerne med noter på bordet foran sig glemmer han at bruge.

Han brænder tydeligvis for emnet. Men stadigvæk. Er der ikke noget selvmodsigende i, at en universitetsuddannet økonom og tidligere statsminister skal lokke unge til at blive elektrikere?

Svaret på dét spørgsmål sidder sådan set overfor Poul Nyrup. Det er mig, journalisten, det er medierne. Det er dét rampelys, man har, som tidligere statsminister.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan fortælle de unge så meget. Men jeg kan sætte fokus på de faglige uddannelser. Og jeg kan hjælpe med at ændre holdningen blandt nogle af forældrene, som fejlagtigt tror, at gymnasiet er den eneste vej.

Men når nu vi har skabt et samfund, hvor den fattige dreng fra Esbjerg kan blive økonom og statsminister, er det så ikke helt naturligt, at alle forældre stræber efter, at deres børn får de længste og fineste uddannelser?

Poul Nyrup svarer hurtigt:

- Hvem siger, at den længste uddannelse, er den bedste?

- En uddannelse er bedst, hvis den giver personen et godt liv, men du kan ikke sige, at en akademisk uddannelse er bedst, fordi den er længst. Vi skal sikre, at alle får mulighed for at vælge lige netop den uddannelse, som passer vedkommende bedst, siger han.

Pludselig får han olympisk guld i øjnene igen.

- Derfor skal vi også have håndens arbejde op på samme hylde som de fysiske olympiader og de teoretiske nobelpriser.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har ild i øjnene, når han taler om projektet Euro Skills og det at få prestigen tilbage til håndværksfagene. Foto: Emil Jørgensen
Novo Nordisk og topchefen Lars Fruergaard Jørgensen måtte fredag aften levere en sjældent dårlig nyhed fra den danske medicinalgigant. Arkivfoto: Jacob Grønholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Analyse: Derfor var der tæsk til Novo-aktien efter knas med mirakelkur mod fedme

Novo Nordisk tabte lynhurtigt 156 milliarder kroner i børsværdi, da fondsbørsen vågnede mandag morgen. Det var et sjældent tilbageslag for den danske medicinalgigant, der er mere værd end A.P. Møller-Mærsk og Vestas til sammen. 
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen forklarer, hvad der gik galt med den danske kæmpevirksomheds nye store håb: Et lægemiddel mod fedme.

Danmarks store medicinalsucces, Novo Nordisk, fik et sjældent gok i nødden mandag morgen, da fondsbørsen åbnede. Aktien faldt hurtigt med 12 procent, og det svarer til værdier på 156 milliarder kroner, der på få minutter forduftede fra Novo Nordisks markedsværdi.

Det hører med til regnestykket, at Novo-aktien stadig er steget med over 60 procent i år, og markedsværdien ligger på omkring 1300 milliarder kroner. Det er det absolut mest værdifulde selskab på den danske børs, og Novo er mere end dobbelt så meget værd som A.P. Møller-Mærsk og Vestas - til sammen.

Men hvorfor denne aktielussing?

Allerede fredag aften udsendte Novo Nordisk en meddelelse om, at der er opstået problemer med leverancerne af et nyt fedmemiddel til det amerikanske marked. Omverdenen har haft weekenden til at tygge på, hvordan den nyhed skulle tolkes, og mandag morgen kvitterede investorerne altså med et massivt udsalg af Novo-aktier.

Her er, hvad du skal vide:

1. Hvorfor var nyheden alvorlig?

Novo Nordisks nye fedmemedicin, Wegovy, er nærmest udråbt som en mirakelmedicin på det amerikanske marked. Amerikanerne er ramt af en regulær fedmeepidemi, og de overvægtige har sukket efter en bedre løsning end tvivlsomme slankekure eller fedmeoperationer med alle de problemer og omkostninger, som de medfører.

Selvom det var forudset, at Wegovy rummede et stort potentiale, så havde ingen forudset den efterspørgsel, der ramte Novo Nordisk, da fedmemedicinen i sommer fik sin endelige godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Salget eksploderede fra første dag. Amerikanerne stod på spring for at få medicinen i samme øjeblik, den blev sat til salg, og Novo Nordisk kunne umuligt følge med. Derfor var det en uhyre dårlig nyhed, der kom fredag aften: At en af Novo Nordisks underleverandører ikke kan skaffe materialer til de sprøjter, som Wegovy-medicinen leveres i.

Det betyder i praksis, at Novo Nordisk kun kan prioritere de patienter, der allerede er nået at komme i behandling med Wegovy, mens nye patienter må vente. Muligvis helt indtil andet halvår 2022.

2. Hvorfor er Wegovy så god?

Novo Nordisk har skabt sin succes på diabetesmedicin til sukkersygepatienter. Her er Novo i dag verdens største, og den målrettede satsning på diabetes har været en solid økonomisk succes.

Det har så vist sig, at et lægemiddel til regulering af blodsukkeret hos diabetespatienter også kan styre appetitten hos folk, der lider af overvægt. Det er det kunstige stof semaglutid, der kopierer et af kroppens egne hormoner, der styrer vores sult. Normalt får hjernen besked fra tarmene om, at der ikke er behov for at spise mere, og det signal kan semaglutid altså efterligne.

Effekten er kommet bag på forskerne. Lægemidlet er testet på 2000 overvægtige voksne fra 16 forskellige lande. De opnåede i gennemsnit et vægttab på 15 procent, og omkring en tredjedel af dem tabte over 20 procent af deres vægt. Ingen medicin har tidligere opnået så gode resultater.

- For første gang kan mennesker opnå det samme med medicin, som ellers kun var muligt gennem fedmekirurgi, har Rachel Batterham, professor i fedmesygdomme, udtalt til det anerkendte medicinske tidsskrift New England Journal of Medicin.

Wegovy er i øvrigt endnu ikke godkendt af EU eller den danske Lægemiddelstyrelse, men Novo Nordisk har tidligere meldt ud, at lægemidlet formentlig kan lanceres i Europa i andet halvår 2022.

Lægemidlet er testet på 2.000 overvægtige voksne fra 16 forskellige lande. De opnåede i gennemsnit et vægttab på 15 procent, og omkring en tredjedel af dem tabte over 20 procent af deres vægt. Ingen medicin har tidligere opnået så gode resultater.

3. Hvordan er udsigterne nu for Novo Nordisk?

Novo Nordisk - og aktionærerne - har fået en ubehagelig påmindelse om, at den globale forsyningskrise også kan ramme de allerstørste virksomheder, hvor mange ellers er sluppet fri, fordi de har musklerne til at få deres varer hjem uanset prisen.

De overordentligt lovende udsigter for Wegovy er for længst regnet ind i den kraftigt stigende pris på Novo-aktien, og derfor er der en tilsvarende hurtig reaktion, når der opstår problemer med det succesfulde produkt. Men problemerne er meget små i forhold til, hvis der pludselig blev sået tvivl om effekten af Wegovys virkning mod overvægt.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har en række finanshuse sænket forventningerne til Novo Nordisk-aktien, og nogle - blandt andet Danske Bank - har ændret anbefalingen, så man nu skal ”beholde” Novo-aktien i stedet for at ”købe” den.

Sydbanks aktieanalytikere forventer, at salget af Wegovy på det amerikanske marked i 2022 falder fra 8,4 milliarder kroner til 6,2 milliarder kroner. Det koster et kurssmæk, men udfordringerne ændrer ”ikke fundamentalt ved det langsigtede potentiale for Wegovy og mulighederne på fedme-markedet efter 2022,” skriver Sydbank og fastholder en købs-anbefaling på Novo Nordisk.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
De seneste uger hvor der har været meldinger om over 100.000 russiske soldater ved den ukrainske grænse, har det været en bekymring, om Rusland anført af præsident Vladimir Putin vil annektere hele eller dele af Ukraine. Foto: Mikhail Metzel/AFP/Ritzau Scanpix

Skal vi frygte Putins hær ved grænsen til Ukraine?

Over 100.000 russiske soldater menes over de seneste uger at være opmarcheret ved grænsen til Ukraine. Er det sandsynligt, at de ender med at krydse den? Og hvilke konsekvenser har det for os, hvis de gør?

EU har i samarbejde med USA og Storbritannien besluttet at indføre sanktioner, hvis Rusland gentager den militære offensiv, de lagde for dagen, da de annekterede Krim-halvøen i 2014. De frygter i værste tilfælde den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Vi andre holder vejret. 
Avisen Danmark har spurgt seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier, om vi kommer til at mærke konsekvenserne af Putins hær.

Skal vi frygte, at Ruslands hær invaderer Ukraine? Og hvilke konsekvenser har det for os, hvis den gør? Bliv klogere på konflikten mellem Rusland og Ukraine, imens vi venter på Vladimir Putins næste træk.

Magtkamp: Over 100.000 russiske soldater menes over de seneste uger at være opmarcheret ved grænsen til Ukraine. I Vesten frygter man, at russerne invaderer Ukraine under påskud af uacceptable forhold, herunder behandlingen af den russisktalende befolkning i den østlige del af landet.

Befolkningen i Ukraine har længe været opdelt i to: dem med et tilhørsforhold til Rusland i øst, Europa i vest.

Med præsident Vladimir Putin i spidsen kræver Rusland nu, at NATO reducerer militære aktiviteter i medlemslande, der grænser op til Rusland, og at Ukraine holdes ude af NATO for altid. Krav, der anses for at være usandsynlige at indfri.

Torsdag besluttede EU i samarbejde med USA og Storbritannien at indføre økonomiske sanktioner, i tilfælde af at Rusland gentager den militære offensiv, de lagde for dagen, da de i 2014 annekterede Krim-halvøen. Vi andre holder vejret.

Avisen Danmark har spurgt seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier, som blandt andet har speciale i militære forhold, Rusland og det tidligere Sovjetunionen, om vi kommer til at mærke konsekvenserne af Putins hær.

1 Hvad frygter EU og NATO ved situationen ved den ukrainske grænse lige nu?

- De frygter en storkrig. De frygter den største krig i Europa siden anden verdenskrig. Det vil det nok ikke blive, men de frygter en voldsom og omfattende krig, som kan være med til at tegne Europas fremtid i de kommende år.

2 Hvilke konsekvenser har det, hvis Rusland invaderer Ukraine?

- Det kan medføre flygtningestrømme - mange internt fordrevne, men det vil nok alligevel flyde over i nabolandene, siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Og så vil det få så store økonomiske konsekvenser, at vi skal gentænke hele situation i Europa, forklarer han. Europæerne skal til at spørge sig selv, hvordan de forholder sig til oprustning, til krig og til fred.

- Vi vil være nødt til at indføre sanktioner mod Rusland - ret omfattende sanktioner, som det allerede er annonceret - og der vil sikkert komme russiske modsanktioner. Det vil bryde nogle af de økonomiske bånd, vi har. Det vil få negative konsekvenser for økonomien, og virksomheder vil blive nervøse.

3 Vil det have konsekvenser for danske virksomheder?

- Ja - ikke direkte, men det vil det, fordi hele situationen vil være usikker. Jeg formoder, at der vil komme en økonomisk nedgang. I sit værste scenarie er det en meget omfattende krise. 

Flemming Splidsboel Hansen forklarer, at det kan ramme danske virksomheder på eksporten til det russiske marked, som vi især forsyner med fødevarer.

- Rusland er et marked med mange forbrugere, og det er ret købestærkt efterhånden. De vil se på importen fra EU, der i stort omfang består af fødevarer, landbrugsprodukter og -teknologi. Landbrugsprodukter og -teknologi vil de gerne have, så de vil forsøge at finde dét, de bedst kan undvære. Alle vil forsøge at finde noget, hvor man gør mest mulig skade men med færrest mulige omkostninger for sig selv. Det vil have en afsmittende effekt på hele Europas økonomi, fordi det i princippet kan blive så stor en krig, at det vil være svært at fortsætte, som man altid har gjort. Der vil være stor usikkerhed om investeringsaftaler, virksomheder vil være nervøse i forhold til at ekspandere, fordi man ikke kender fremtiden.

4 Kan Vesten bare se på, at Putin invaderer Ukraine?

- Nej, det kan Vesten ikke, men Vesten vil heller ikke gå i krig for Ukraine. Det må de selv håndtere - og det kan de ikke, så Rusland vil invadere Ukraine, besætte det og fastholde en del af landet.

Forsvarsminister, Trine Bramsen (S), gjorde det i forbindelse med weekendens besøg i Ukraine klart, at Danmark ikke vil sende soldater af sted, hvis Rusland rykker hæren ind over den ukrainske grænse. Ifølge Flemming Splidsboel Hansen er der da heller intet formelt, der forpligter Danmark i forhold til Ukraine.

- Vesten vil komme med sanktioner, der straffer Rusland, og måske optrappe støtten til Ukraine - det kan være økonomisk, politisk og selvfølgelig militært. Det vil ikke være danske eller amerikanske soldater i fronten mod russiske tropper, men det kan være amerikansk militærudstyr til Ukraine eller flere instruktører, der hjælper dem med at lære nye våbensystemer. Der vil være NATO-tropper tilstede i Ukraine, som står bag de ukrainske soldater og gør dem klar til kamp. Men kampen må de selv tage.

5 Hvor sandsynligt er det, at Rusland invaderer Ukraine?

- Det er en risiko, men det er ikke det mest sandsynlige scenarie. Det er en mulighed, at der kommer politisk forhandling. Der tales allerede om, at amerikanerne bliver nødt til at mødes med russerne, og så har Putin fået noget af dét, han gerne vil. 

Flemming Splidsboel Hansen pointerer, at det dog ikke er sikkert, at Vladimir Putin overhovedet er klar over, hvad det er, han gerne vil.

- Måske sender han tropper til grænsen og ser, hvad der sker. Hvis der sker noget godt, tager han det med - hvis ikke, sender han tropperne hjem. Så kan det være, at han prøver igen.

Vi skal dog ikke frygte, at tredje verdenskrig er lige om hjørnet. Flemming Splidsboel Hansen understreger, at spændingerne forårsaget af Ruslands grænsehær kan have mange andre udfald. 

- Vi skal huske på, at det vil være svært for russerne selv at fastholde territoriet. De kan sagtens erobre det, men at fastholde territorium er besværligt, koster meget og man risikerer mange tab. Hvis vi forestiller os, at russerne invaderer og besætter et territorium, kan omkostningerne til sidst blive så store, at de er nødt til at trække sig. Det tror jeg, de er opmærksomme på i Moskva.

Hør årets highlights: Mads Syndergaard jagter mystisk dyr på Fyn

Mads Syndergaard er dybt fascineret af oddere. Han er en af de personer på Fyn, der ved mest om, hvor de lever. Han har fanget dyret på sit vildtkamera og har set deres spor alle steder, han har ledt. Odderen er et sky dyr, og Fyn er stadig relativt nyt territorie for dem. De er i gang med en genkolonisering, som Mads Syndergaard beskriver det. Og det er ifølge ham grunden til, at det er meget sjældent, at vi mennesker får øje på dem. Men Mads Syndergaard har set, at odderne i Jylland flere steder har tilpasset sig i en grad, så de har mistet deres skyhed. Derfor kan vi fynboer godt begynde at glæde os, mener han.
I anledningen af julen og nytåret kan du høre de mest læste artikler på Jysk Fynske Mediers sites i 2021 læst op. Og artiklen om Mads Syndergaards jagt efter odderen blev en af de mest læste. Derfor er den med i ”Danmark fortæller”.

Du finder podcasten i appen ”Nyhedskiosken” eller på avisendanmark.dk, eller du
kan gå direkte til podcasten ved at trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

Mads Syndergaard fra Husby på Fyn har fanget dyret på sit vildtkamera og har set dens spor alle steder, han har ledt. Og han forudser, at flere af de hemmelighedsfulde væsner inden for en årrække vil blive mindre sky, så de vil kunne opleves i naturen. Hør om Mads Syndergaards jagt efter det mystiske dyr i dette afsnit af podcasten 'Danmark fortæller'.

I 'Danmark fortæller' læser vi de bedste historier fra avisen op. I anledning af årets udgang har vi valgt de mest læste artikler fra Jysk Fynske Medier gennem det seneste 12 måneder og læst dem op.

Du kan finde flere afsnit af 'Danmark fortæller' ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit om Mads Syndergaard ved at trykke her.