Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Anklager om sexisme rammer igen TV 2, og Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV 2, siger atter undskyld. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

MeToo rammer endnu en gang TV 2

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder mandagen med MeToo på TV 2. For hvis man gik og troede, at der ikke var flere sexistiske skeletter i skabet på nyhedsfabrikken, så må man tro om. I dagens Information beretter 13 tidligere medarbejdere i TV 2’s kommercielle afdeling om en krænkelseskultur på jobbet.

Oplysningerne er kommet frem i et samarbejde med avisen og produktionsselskabet Impact TV, som lavede den allestedsnærværende dokumentar om sexisme på tv-stationen. Her var det kun nyhedsafdelingen, som virkede til at have problemer med MeToo, men i en pressemeddelelse, hvor TV 2's direktør, Anne Engdal Stig Christensen, undskylder, lyder det, at det denne gang drejer sig om stationens kommercielle afdeling.

I afdelingen blev kvinder efter sigende udsat for sexistiske bemærkninger, opfordringer til sex og befamlinger af en chef i en periode på omkring ti år, skriver Information.

Chefen er ikke længere ansat hos TV 2, men vil i en kommentar til avisen ikke afvise, at han har været en del af en ”bramfri tone” på arbejdspladsen. Mens han klart afviser at have udvist den opførsel eller adfærd, som der nu kommer frem.

Anne Engdal Stig Christensen siger i pressemeddelelsen, at hun er "vred og ked af, at kvinderne har haft disse oplevelser, mens de arbejdede for TV 2".

Det oplyses desuden, at der er indført et nyt sæt retningslinjer for afdelingen efter advokatundersøgelsen af TV 2’s arbejdskultur.

Hovedstadens pædagoger tilbydes bonus

Fra MeToo smutter vi videre til pædagogerne i Københavns Kommune. De bliver nemlig nu tilbudt en bonus på 15.000 kroner, hvis de bliver i jobbet. Det skriver Politiken.

Tilbuddet fra Københavns Kommune til pædagogerne kommer efter, at fagpersonerne er blevet en mangelvare i hovedstadsområdet. Og pengene bunder i en aftale, som kommunen indgik med pædagogernes faglige organisationer i sidste uge.

Derfor kan nyuddannede pædagoger fra nytår og frem til 2025 modtage engangstillægget, når de har været ansat uden afbrydelser i ét år. Mens pædagogerne allerede fra næste år, i 2023 og i 2024 får de 15.000 kroner, hvis de har været ansat i mindst 8 år.

Hvis 60-årige pædagoger ikke går ned i tid og arbejder, til de er mindst 65 år, venter der de erfarne et engangstillæg på 30.000 kroner.

Storebælt får mobile autoværn

Og så smutter vi en tur til Storebælt. For til næste sommer vil fire nye mobile autoværn være i funktion på Storebæltsbroen. De skal sikre mindre trafikkaos og spare tid, når der eksempelvis sker uheld, eller der afholdes motionsløb på broen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen, som har investeret godt 100 millioner kroner i de nye mobile autoværn. Tidligere har medarbejdere været nødsaget til at bevæge sig ud på broen og skrue autoværnet fra hinanden manuelt for at føre trafikken over i den anden side af vejen. Den manøvre har typisk taget fire timer. Men ifølge Storebælt vil det med den teknologiske nyerhvervelse kun tage godt 30 minutter.

Der er også investeret i 222 nye digitale skilte, som giver trafikanterne besked om, hvad der foregår, og hvordan de skal forholde sig, når det står på.

Hjemsendte børn koster milliarder

Vi slutter dagens nyheder i corona-land. For når de danske børn er sendt hjem hos deres forældre for at stoppe smitten, så koster det knaster. Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv, som er lavet på baggrund af regeringens referencegruppes vurdering, koster det 1,2 milliarder kroner hver uge. Det skriver Berlingske Business.

De røde tal opstår, fordi forældrene ikke kan passe deres arbejde i det omfang, de plejer, skriver avisen. 

Myndighederne har meddelt, at eleverne på landets grundskoler skal tilbage i skole tirsdag den 4. januar, mens efterskoleelever kan vende tilbage 7. januar. Juleferien gør regningen lidt mindre, men hvis smitten ikke mindskes, og børn og forældre ser ind i en forlængelse af hjemsendelsesperioden, så bliver det endnu dyrere for samfundet. Det påpeger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i avisen. 

Det var mandagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Fredag slog kirurger over hele landet alarm. Kirurgerne er bekymrede for udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor man hver dag må prioritere nogle patienter over andre, som så ikke kan blive opereret. Samtidig viser en ny undersøgelse, at halvdelen af danskerne er bekymrede for, at sundhedsvæsenet bryder sammen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hver anden frygter, at sundhedsvæsenet snart bryder sammen, imens slår kirurger alarm: - Der er bestemt grund til bekymring

Det danske sundhedsvæsen er presset. Den sætning har du helt sikkert hørt eller læst mere end én gang i år. Måske er du endda en af dem, der er bekymrede for, at det hele bryder sammen.
En helt ny undersøgelse viser i hvert fald, at hver anden dansker lige nu går rundt med den bekymring.
Medierne har da også efterhånden længe kunnet fortælle om både pukler af operationer og behandlinger fra tidligere coronabølger, om sygeplejerskestrejke og flere opsigelser end normalt. Og nu står vi midt i en influenzasæson og en tredje coronabølge.

Det er dog ikke kun os almindelige borgere, der er bekymrede for udviklingen. Nu har også kirurgerne slået alarm.
Både Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse og en sundhedsøkonom afviser dog et decideret sammenbrud. Men benhårde prioriteringer kommer vi ikke uden om for en tid.

Sundhedsvæsenet er under pres. Det skyldes blandt andet mangel på medarbejdere og den tredje bølge af covid-19. Men er det på renden til at bryde sammen, som halvdelen af de adspurgte i en ny undersøgelse mener? Nej, men vi ser ind i en tid med benhårde prioriteringer, lyder det fra flere sider. Imens mener formand for kirurger, at der er grund til bekymring.

Sundhed: Coronasmitten slår næsten dagligt rekorder, mens sygeplejersker og andet sundhedspersonale forlader det danske sundhedsvæsen.

Samtidig er vi i begyndelsen af influenzasæsonen, og udskudte operationer og behandlinger hober sig op. Der er næppe tvivl om, at det danske sundhedsvæsen er presset, også selv om der i starten af december blev givet en saltvandsindsprøjtning i form af en coronavinterpakke på en milliard kroner til det danske sygehusvæsen.

Det jeg opfatter som et sammenbrud, hvor ingen kan få hjælp, der er vi ikke, og der kommer vi ikke hen.

Stephanie Lose, Danske Regioner

Og sundhedsvæsenets tilstand bekymrer danskerne. Godt halvdelen af de adspurgte danskere i en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse er bekymrede for, at sundhedsvæsenet simpelthen snart bryder sammen.

- Det viser, at danskerne mener, der er nogle faresignaler, vi skal tage alvorligt, og at vores sundhedssystem er presset, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

Samtidig mener 64 procent af de adspurgte, at sundhed er det vigtigste område, politikerne bør tage sig af. Næsten tre ud af fire mener, at området skal have flere penge.

- Kombinationen af, at sundhedsområdet ifølge danskerne skal øverst på den politiske dagsorden, og at det er et område, hvor man er bekymret, er et meget kraftigt signal til politikerne om, at de må gøre noget både på den korte og lange bane. Jeg tror ikke, at danskerne behøver at frygte, at sundhedsvæsenet bryder egentligt sammen, men der er nogle store udfordringer, og vi mangler i dén grad en samlet plan for fremtidens sundhedsvæsen, siger Jesper Fisker og fortsætter:

- Dertil skal nævnes, at vi spurgte danskerne, inden omikron påvirkede sundhedsvæsenet. Hvis man lavede den samme måling i dag, tror jeg, at tallene ville se endnu mere markante ud. Og det understreger bare, at vi står i en alvorlig situation.

Danskerne bekymrer sig om sundhedsvæsenet

Ifølge en ny meningsmåling mener to ud af tre adspurgte, at sundhedsvæsenet er blandt de vigtigste tre emner, som politikerne bør tage sig af.

Over halvdelen mener, at det går dårligt eller meget dårligt i sundhedsvæsenet, og 73 procent mener, at der bør bruges flere penge på området, selv efter den nye ’coronavinterpakke’ er blevet lanceret.

51 procent af danskerne er bekymrede for, at sundhedssystemet snart bryder sammen. De peger på manglen på hænder, personaleflugt og risikoen for, at travlhed øger antallet af fejl, som de største bekymringer.

Undersøgelsen består af 1.517 interviews med danskere over 18 år, og blev lavet af Epinion på vegne af Kræftens Bekæmpelse. De adspurgte er repræsentative for den danske befolkning, og svarene blev indsamlet fra den 3. til den 8. december 2021.

Men hvor presset er sundhedsvæsenet, og hvilke konsekvenser kan det have for patienterne?

Kirurger har slået alarm

Hos Dansk Kirurgisk Selskab tøver formand Jens Hillingsø ikke det mindste. Danskernes bekymring er reel. Også landets kirurger har slået alarm.

Formændene for samtlige 14 kirurgiske områder har nemlig for nylig underskrevet og udsendt et brev, som understreger kirurgernes bekymring for den generelle udvikling i sundhedsvæsenet. Både i forhold til nedlukkede operationslejer, intensivpladser og sengepladser på de kirurgiske sengeafsnit.

Også kirurgernes brev har der ifølge Jens Hillingsø været tilløb til, inden omikron kom i spil, og derfor forventer man, at situationen kun bliver endnu værre.

- Vi kan ikke rigtigt se os ud af det. Vi tror heller ikke, at sygeplejerskemanglen er forbigående, men at den er kommet for at blive, siger han.

Udover at være formand for Dansk Kirurgisk Selskab er Jens Hillingsø også ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. Han fortæller, at man på de kirurgiske afdelinger allerede nu må vælge mellem patienter, fordi der ikke er tid og personale nok til at operere alle, omend man gerne vil.

- Der er bestemt en grund til bekymring. Det er der. Det kan også blive tiltagende svært for os at overholde selv de garantier, der drejer sig om livstruende hjertesygdomme og kræftpatienter, siger han.

Derfor går en del af hverdagen lige nu ud på at vælge de mest akutte og mest tidskritiske, som skal opereres først - andre må komme bag i køen.

- I øjeblikket opererer vi ikke patienter med godartede lidelser som galdesten, brok, kunstig tarmåbning på maven (stomi, red.), hofter og knæ.

"Sammenbrud" er misvisende

Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Han forstår godt, hvorfor mange mennesker er bekymrede for sundhedsvæsenet, for der har været mange udfordringer og problemer oven i hinanden, og samlet har det skabt pres. Men et egentligt sammenbrud er ikke det, han ser for sig.

- Vi har en kompliceret situation, hvor covid-19 og efterveer fra sygeplejestrejken på samme tid presser systemet. Det betyder, at man for eksempel har udsat operationer, og det kan godt se uoverskueligt ud. Men jeg synes faktisk, at der er nogen, der ringer med alarmklokkerne for tidligt, når der tales om sammenbrud eller kollaps. Det er misvisende at sige, at det er ved at bryde sammen.

Hvad betyder det at sundhedsvæsenet bryder sammen?

Efter to år med corona og en krise for de danske sygeplejersker tales der fra blandt andet politikere ofte om, at sundhedsvæsenet er i risiko for at bryde sammen eller står overfor et kollaps.

Der findes ikke en præcis, anerkendt definition af, hvornår sundhedsvæsenet bryder sammen. Og selv om presset på sundhedsvæsenet skulle vokse, vil det ikke være sådan, at sygehusene på et tidspunkt kollapser og pludselig ikke kan behandle noget som helst. Skadestuerne og intensivafdelingerne lukker ikke pludselig ned.

Derimod kan vi se ind i en situation, hvor sundhedsvæsenet bliver nødt til at omstrukturere sig, så flere medarbejdere flyttes og der prioriteres benhårdt i hvilke behandlinger og operationer, der udskydes, og hvilke patienter, der overhovedet tilbydes bestemte behandlinger.

Han fortæller videre, at sundhedsvæsenets største problem i hans optik lige nu ikke direkte er økonomien, men derimod at der mangler hænder.

- Konsekvensen er, at man prioriterer mere, end vi har set tidligere. Vi har endnu ikke set, at man har været nødt til at prioritere blandt intensivpatienterne, men det kan også godt blive aktuelt de kommende uger. Men så er der helt klare retningslinjer for, hvordan det skal gøres, siger professoren.

Alt i alt forventer Kjeld Møller Pedersen altså ikke, at vi vil opleve ikke at kunne få behandling for akutte skader eller sygdomme, men vi vil kunne opleve et sundhedsvæsen, der er nødt til at prioritere hårdt denne vinter.

Hård prioritering

Hos Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner, der er ansvarlige for at drive de danske sygehuse, ser man med alvor på tallene fra den nye undersøgelse. For de viser, at sundhedsvæsenet er vigtigt for den almindelige dansker, og at mange er bekymrede for situationen på sygehusene.

Men et egentligt kollaps skal man ikke frygte, lyder beskeden også herfra. Det fortæller formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

- Først og fremmest forstår jeg godt, hvorfor tallene ser sådan ud. Det er reelt, at man kan bekymre sig om et presset sundhedsvæsen, og det fylder også rigtig meget i mediebilledet. Men for mig er det vigtigt at sige, at er man i en situation, hvor man er akut eller livstruende syg eller kommer ud for en ulykke, så kan man blive behandlet på de danske sygehuse.

Anderledes ser det dog ud for de mange danskere, som ikke er i helt så alvorlig en situation.

- Vi må også være ærlige og sige, at vi udskyder rigtig mange planlagte operationer lige nu. Og vi kan risikere, at vi kommer til at udskyde alt det, der kan vente endda på ubestemt tid, fortæller Stephanie Lose og fortsætter:

- Og vi prioriterer allerede, desværre, og det kan blive nødvendigt at gøre det endnu hårdere. Men det, jeg opfatter som et sammenbrud, hvor ingen kan få hjælp, der er vi ikke, og der kommer vi ikke hen, vurderer Stephanie Lose.

Formanden understreger, at situationen skyldes en række faktorer, men lige nu er det især den tredje covid-19-bølge, der presser. Og derfor er det også der, hendes opmærksomhed er lige nu.

- Helt kortsigtet er det nødvendigt at komme gennem denne bølge, og vi er nødt til at være ærlige og sige: Så længe vi står i den bølge, vil sundhedsvæsenet være presset og lave prioriteringer. På den anden side af bølgen har vi et rigtig stort arbejde med at rekruttere og fastholde medarbejdere, så vi har mulighed for at få de hænder, vi har brug for, siger Stephanie Lose.

På lang sigt håber hun desuden, at der kommer en national sundhedsreform fra Christiansborg.

- Vi har brug for rammer, der giver et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor mere kan løses udenfor hospitalerne, siger formanden for Danske Regioner.

Hans Herman Henningsen har været selvstændig juletræsproducent siden 1991. Men dette efterår måtte han finde nye ejere til sin virksomhed, hvis ikke den skulle lukkes ned. Arkivfoto: Chresten Berg

Blødende branche har bragt juletræsgigant tæt på lukning efter 30 år som selvstændig

Juletræsbranchen har i årevis været i krise, og det rammer især de store producenter. Hans Herman Henningsen har været selvstændig i branchen i 30 år, men blev nødt til at overdrage sit firma til nye ejere - alternativet var at lukke ned.

Juletræsbranchen har i årevis været i krise, og det rammer især de store producenter. Hans Herman Henningsen har været selvstændig i branchen i 30 år, men blev nødt til at overdrage sit firma til nye ejere - alternativet var at lukke ned.

Juletræer: Juletræsbranchen er i en trærodsdyb krise, som har varet i flere år, for priserne på træerne er så lave, at producenterne ganske enkelt ikke kan tjene penge på at sælge dem.

En af de producenter, som har mærket konsekvensen af dette, er Hans Herman Henningsen. Han har været selvstændig i branchen i 30 år - lige indtil dette efterår. Efter flere sæsoner med lave priser stod han over for et valg: Skulle virksomheden lukkes, eller skulle der findes nye ejere?

Valget faldt på sidste mulighed, og i september blev ejerskabet derfor overdraget til den nordjyske landmand Henrik Fenger.

- Vi har det da skidt med, at det er kommet til det punkt, men vi var nødt til at kigge på virksomheden, og hvordan vi kunne få virksomheden til at leve videre. Muligheden var at overdrage den til en, som kunne og ville løfte den økonomisk, siger Hans Herman Henningsen.

Langtfra den eneste

Herefter blev der fundet en ny bank, som ville være med, ligesom der blev tilført ny egenkapital på 30 millioner kroner. Disse penge gør, at det vurderes, at virksomheden kan leve videre i en årrække, hvor markedet for juletræer forhåbentlig forbedres.

Hans Herman Henningsen er en af Danmarks absolut største producenter af juletræer. Virksomheden Henningsen Production er registreret i Sommersted i Sønderjylland og selve produktionen foregår på over 20 plantager i Danmark, hvoraf de største ligger i Glejbjerg, Øster Lindet og Gadbjerg, ligesom virksomheden producerer træer i Polen og Skotland.

Hans Herman Henningsen tror på, at branchen skal igennem en strukturændring, før priserne på juletræer for alvor bliver forbedret. Arkivfoto: Joan Karlsen

Han er langtfra den eneste danske juletræsproducent, der har været presset de seneste år, og ifølge brancheforeningen Danske Juletræer er det i en krisetid som denne ikke nødvendigvis en fordel af være så stor som Hans Herman Henningsen.

- Det er ikke hverdagskost, at sådanne virksomheder får problemer. Siden 2012 er priserne på træer gået stille og roligt nedad, og fra 2016/17-stykker har det gjort ondt på mange. Og hvis man taber penge på hvert eneste træ, så taber man flere penge, jo flere træer man har. Når man er stor, kommer det på den måde til at gøre mere ondt, siger Claus Jerram Christensen, der er direktør i Danske Juletræer.

Købers marked

Samtidig er det svært for de store producenter at sælge direkte til private forbrugere, og de leverer i stedet typisk til kædebutikker som især havecentre og byggemarkeder. Og når branchen som i disse år simpelthen har fået produceret for mange træer i forhold til efterspørgslen, bliver det købers marked, mener Claus Jerram Christensen.

- Det er det, vi er oppe imod. Juletræsproduktion har altid være lidt cyklisk - der er bare 8-10 år mellem top og bund, for i de år, hvor der er gode juletræspriser, planter folk til, hvilket betyder, at der er for mange træer 10 år senere, som så fører til lave priser. Så stopper flere producenter, eller de planter mindre, og 8-10 år senere opleves stigende priser, siger juletræsdirektøren.

Men hvis man er igennem de her cyklusser med 8-10 års mellemrum, hvorfor bliver man så ikke klogere på, hvordan de her kriser kan forhindres?

- Vi må fra vores stol som brancheforening ikke informere om priser og markedsforhold til vores medlemmer. Så der er ikke noget gennemsigtighed i det, siger Claus Jerram Christensen, som forklarer, at priserne på træer i de gode år typisk vil få flere til at springe ud som juletræsproducer, og at dette kan føre til overproduktion.

Skal blive nødvendighed

Han ser dog lys for enden af tunnellen - blandt andet fordi det i år er 10 år siden, at priserne sidst toppede. Hans Herman Henningsen tror på, at branchen skal igennem en lidt større strukturudvikling med lave priser i endnu nogle år, før det bliver væsentligt bedre.

- De kæder, vi handler med, skal se os som en nødvendighed, og det gør de ikke lige nu. Hvis vi ikke leverer, så er der andre i branchen, som leverer i stedet. Jeg tror, vi lige skal et år eller to længere frem, for udviklingen af udbuddet er det eneste, der afgør noget her - udbuddet skal være mindre end efterspørgslen, siger han.

Henningsen Production

Har 14 faste ansatte og producerer juletræer på over 20 plantager i Danmark samt i Polen og i Skotland.

Hans Herman Henningsen har arbejdet i branchen siden 1984 og har været selvstændig siden 1991 - indtil september i år.

I sidste sæson steg priserne på træer faktisk en smule, men den er i år blevet spist op af højere priser på net, paller, arbejdskraft og transport, og derfor ligner sæson '21 ganske meget sæson '20.

- Blandt vores medlemmer kan jeg godt se, at der er flere, som stopper med at producere juletræer, og det kan der være mange årsager til - ringe økonomi ligger nok under de fleste. Men der sker en nedgang i produktionsarealer de her år. Det er der ingen tvivl om, siger Claus Jerram Christensen.

Og når der plantes færre træer, bliver der også færre træer at sælge om 8-10 år. Med nye ejere håber Hans Henning Hermansen på bedre tider.

- Det var et nødvendigt tiltag, vi var igennem i virksomheden. Nu har vi fundet vores fødder og arbejder benhårdt videre, som vi altid har gjort, siger han.


10 gode bud: Julegaver i sidste øjeblik til feministen, den moderne mand og den selvstændige

Juletræet stråler lige om lidt med sin pynt, og har man ikke gaverne i hus endnu, er stressniveauet formentlig stigende. Der er dog ingen grund til panik. Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har samlet 10 gode boggaver til enhver smag. Og i modsætning til så mange andre boganbefalinger, der har et sponsorat i ryggen, udvælger hun på baggrund af egen og uvildig læsning.
Du finder hendes anbefalinger herunder.

Ingen grund til at blive stresset. Julegaverne kan nåes endnu, for boggaver kan klares i et snuptag. På nettet vrimler det med sponsorerede anbefalinger. Her får du 10 uvildige.

En god boggave inviterer sin modtager indenfor i vidende og underholdende selskab. Gaven har også den aktuelle fordel, at den kan nydes både under og efter nedlukninger.

Dette er en inspirationsliste. For underholdningens skyld er "gaverne" herunder tildelt de voksne i en vilkårlig familie. Der er tale om nyere danske bøger, og de kan selvfølgelig læses af begge køn og af mange aldre afhængig af interesser.

Det er ikke en årets-bedste-liste, så hvis du undrer dig over nogle manglende titler, kan det hænge sammen med, at de tidligere har været anbefalet her i Avisen Danmark, og det kan også hænge sammen med, at der udkommer flere tusinde nye danske bøger om året.

1 Til storebror - den moderne mand

1. "Forførernes Klub".

Flinke Flemming bliver skilt, for mens han har stået hjemme med cykelhjelm, kattebakke og biblioteksbøger, er konen faldet for en solbrændt studievært -  kaldet grillkyllingen - som har sendt hende søde sms'er og langstilkede roser. Flinke Flemming er derefter lige ved at gå i hundene, som man siger, men inden det går så galt, bliver han medlem af en hemmelig klub, der dyrker Kierkegaard og forførelsens kunst, og undervejs prøver Flemming at finde ud af, hvad det er for mand, han gerne vil være. En velskrevet og underholdende roman om den moderne manderolle.

Thomas Rydahl: "Forførernes klub". Politikens Forlag.

2 Til lillesøster - familiens feminist

2. "Vølvens vej".

"Vølvens vej" er blevet solgt til filmatisering, og det må godt gå stærkt. Her har vi en nordisk historie, som smager af  "Game of Thrones" og "The Vikings", og ved Odin hvor er det medrivende og billedskabende fortalt. Vi er i jernalderen, hvor vi følger pigen Snehilds vej til at blive vølve. Med udgangspunkt i tidens tro er her guder, jætter og blodhævn og mennesker, der ligner os selv på godt og ondt. Og her er ikke mindst stærke kvinder.

Anne-Marie Vedsø Olesen: "Vølvens vej", Lindhardt og Ringhof.

3 Til svoger med eget firma

3. "Et liv med Lego".

Jens Andersen er ualmindeligt dygtig til at skrive biografier. Hans måde at rulle en historie ud og fremmane scener på gør, at man aldrig keder sig i hans og hans hovedpersoners selskab. Han har portrætteret blandt andre kronprinsen og Kim Larsen, og denne gang er det Lego-slægten.  Andersen fortæller om familiens vej fra 1916, da Ole Kirk Christiansen slog sig ned som tømrer i Billund, til dagens verdensomspændende succes, og undervejs kommenterer Kjeld Kirk Kristiansen. Det beriger, men mildner også den kritik, der undervejs har været. En historie om en familie og et forretningseventyr og om det ansvar, der følger med allemandseje.

Jens Andersen: "Et liv med Lego". Politikens Forlag.

  

4 Til svigermor, så hun kan prale

4. "Mit livs billeder".

Man kunne give svigermor en af de nye portrætbøger af dronningen. Et sikkert valg. Men man kunne også give hende "Mit livs billeder", så hun kan brillere, næste gang hun er på kunstmuseum med veninderne. Bente Scavenius, som vi kender som dommer i "Danmarks bedste portrætmaler", er kunstkritiker og mag.art. i kunsthistorie, og i sin bog fortæller hun om sig selv og de billeder, der har betydet noget for hende gennem livet. Undervejs bliver vi meget klogere på de udvalgte værker, deres skabere og deres samtid.  Og ja, de fleste af os får lært en del om at se på kunst.

Bente Scavenius: "Mit livs billeder", Gyldendal. 

5 Studiepause til sønnen

5. "Man skulle nok have været der".

Mange teenagere og unge dropper litteraturen og læser kun studierelevant. Derfor skal en boggave hurtigt fænge og føles relevant. Thomas Korsgaard har skrevet en nutidstrilogi om Tue, der vokser op på samfundets bund. Den sidste bog er udkommet i år, og heri er Tue flyttet til København, hvor han hutler sig igennem for at finde sin voksen-vej i livet. Korsgaard har et letlæst sprog med bid i, bygget på skarpe iagttagelser af samfund og mennesker. Ikke underligt, at han har høstet stor anmelderros af både unge og ældre.

Thomas Korsgaard: "Hvis der skulle komme et menneske forbi", "En dag vil vi grine af det" og "Man skulle nok have være der", Lindhardt og Ringhof.

6 Til veninden - med bagtanker

6. "Mens vi strikker".

Jeg kan ikke strikke, men jeg kan se på billeder af lækkert strik og more mig, når en strikkebog også udarter sig til en slags humoristisk samtalebog. Og det gør "Mens vi strikker". Tre skuespillere giver 20 strikkeopskrifter, syv opskrifter på drinks og deler ud af deres livs- og strikkeglæde. Det er ikke dybsindigt, men hyggeligt, og så kan man jo stikke en ønskeseddel ind ved den trøje, man godt kunne tænke sig, når man giver bogen i julegave til sin strikkeglade veninde.

Ditte Hansen, Trine Gadeberg og Christiane Gjellerup Koch: "Mens vi strikker". Lindhardt og Ringhof.

7 Til far, der elsker danmarkshistorie

7. "Danmark før os"

"Danmark før os" kan læses forfra, midtfra, eller man begynde med sidste kapital. Man kan også tage et kapitel om ugen. Bogen fortæller Danmarks historie gennem 50 udvalgte genstande og går kronologisk frem - vi begynder i stenalderen og slutter i 1950'erne. Det er en meget smuk bog med stemningsfyldte billeder og letforståelige tidslinjer. Bogens hovedforfatter får formidlet de medvirkende eksperters fortællinger om de 50 genstande både underholdende og levende ved brug af nutidsform og maleriske scener. Et hit for alle, der elsker danmarkshistorie, men ikke orker tunge fagbøger. 

"Danmark før os", fortalt til Tommy Heisz af Nationalmuseets forskere og Rane Willerslev. People's. 

8 Til den bogslugende svigerinde

8. "Slugt"

"Slugt" er ikke letlæst. Der er for meget at tænke over, til at man kan gøre som titlen: Sluge den i en ruf. Til gengæld bliver man opslugt af tanker. "Slugt" handler om den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der tog sit liv som 22-årig. Romanen foregår i 1980'ernes New York og følger den unge fotograf det sidste år af hendes liv, hvor hendes kunst i stigende grad fortærer hende. Det er ikke et sandfærdigt portræt, og det gør ikke noget. Det fascinerede er forfatterens psykologiske indsigt i relationer og i et skrøbeligt kunstnersind. Stemningen er sitrende intens, sproget stramt. Ingen snik-snak. 

Christina Englund: "Slugt". Lindhardt og Ringhof.

9 Til naturlige mor

9. "Den lille vilde".

Aldrig har vi trasket så længe og så langt i den danske natur som under covid-19's hærgen, og ved hjælp af bokssættet "Den lille vilde" kan man nu også tage noget af aftensmaden med hjem, når man klarer hjernen, træner hjertet og styrker benene derude. Sættet, der består af fire bløde bøger om spiselige planter i den vilde natur, dækker sommerhalvåret, er rigt illustreret og passer i lommen på friluftjakken. 

Thomas Laursen og Jannick Børlum: "Den lille vilde". Politikens Forlag.

10 Spænding til svigerfar

10. "Mørket under isen"

Der er udkommet adskillige gode krimier, men mange af dem er serier, hvor det er bedst at have læst de foregående. Måske ved man heller ikke, hvilket nummer gavemodtageren er nået til, og her lidt i lukketid er det for åbenlyst at spørge. Derfor kan det være en fordel i stedet at give krimielskeren en selvstændig spændingsroman. Sådan en er "Mørket under isen". Forfatter Morten Hesseldahl skriver altid med stærk inspiration fra virkeligheden - ofte den storpolitiske. Denne gang er vi i Grønland med den dansk-grønlandske og tidligere elitesoldat Pipaluk, mens stormagterne lægger arm om undergrunden. Spændende, dramatisk og indviklet på den gode måde.

Morten Hesseldahl: "Mørket under isen". Modtryk.

Lyt: 27-årige Michelle er uhelbredeligt syg af sjælden sygdom

Hver tredje dansker får kræft på et tidspunkt i deres liv. En af dem, som har fået
sygdommen konstateret, er Michelle Kristensen fra Vejle. Hun er ramt af en
sjælden kræftform, og lægerne i Danmark siger, at hun ikke kan blive rask. Hun
skal lære at leve med sygdommen.
Men trods dårlige odds har Michelle og hendes familie tænkt sig at kæmpe. Og at holde humøret oppe. Familien har blandt andet startet en indsamling for at kunne skaffe penge
til, at Michelle kan blive behandlet i USA.
I podcasten 'Danmark fortæller' kan du høre en artikel om Michelle blive læst op. Her kan du
høre om hendes tætte forhold til sin søster, som hjælper Michelle med at få pauser fra kræften ved deres fælles ”Juice-ture”
Podcasten finder du på avisendanmark.dk/podcasts, eller du kan gå direkte til podcasten ved at
trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

27-årige Michelle Kristensen fra Vejle er ramt af sjælden kræftform. Læger i Danmark siger, at hun aldrig bliver rask, og at hun skal lære at leve med den dødelige sygdom. Nu har hendes familie oprettet en indsamling, der skal gøre det muligt for hende at få hjælp fra læger i USA.

I podcasten 'Danmark fortæller' læser vi de bedste historier fra avisen op, og i dette afsnit kan du høre historien om Michelle Kristensen blive læst op af Avisen Danmarks podacastredaktør Signe Vestergaard Bansø.

Du kan lytte til flere afsnit af 'Danmark fortæller' ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit ved at klikke her.