Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Til torsdagens pressebriefing deltog Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Flere coronatiltag på vej

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med coronarestriktioner. Nok blev der ikke præsenteret specifikke nye restriktioner på myndighedernes pressebriefing i går aftes. Alligevel kan vi forvente snart at skulle tage flere til os.

I går skrev statsminister Mette Frederiksen følgende på sin Facebook-side:

"Jeg er ikke i tvivl om, at nye tiltag blive nødvendige for at bryde smittekæder. Det er Epidemikommissionen i gang med at forberede og så snart vi kan sige mere, gør vi selvfølgelig det."

I dag klokken 09.30 skal Folketingets sundhedsordførere samles virtuelt for at diskutere coronasituationen.

Årsagen til, at der nu lægges op til flere tiltag, er, at smitten med Omikron-varianten bliver ved med at stige. Ifølge Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, er det især natte- og kulturlivet samt fester, der har været med til at drive smitten opad - derfor bliver det formentlig nogle af det steder, politikerne skal tale om at indføre nye regler.

KL afviser, at smittet plejehjemspersonale går på arbejde

Udover smitte i festlige selskaber har andre steder dog også været ramt. Således lød det til torsdagens pressebriefing fra myndighederne, at der også har været stigende smitte på plejehjem.

Her lød det blandt andet fra Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, at coronasmittet plejepersonale går på arbejde, fordi manglen på hænder er så alvorlig.

Det er dog ikke rigtigt, lyder det nu fra Kristian Vendelbo, der er administrerende direktør i Kommunernes Landsforening. Det er i hvert fald ikke noget, han selv har hørt om.

- Det er rigtig overraskende for os, at det skulle være et problem. Vi melder hus forbi og kan ikke genkende det, siger han til Ritzau, mens han fastslår, at man i KL på intet tidspunkt har hørt om, at nogen overhovedet overvejede at sende smittede på arbejde.

Direktøren erkender dog, at flere kommuner er hårdt pressede af både manglende hænder og højt smittetryk.

Regeringen vil alligevel undervise skolebørn i Muhammedkrisen

Vi runder nyhedsoverblikket af med Muhammedkrisen. Den er nemlig i høj grad stadig relevant, selvom det efterhånden er mange år siden, at Jyllands-Posten bragte Kurt Westergaards tegninger af profeten.

Allerede for en uge siden var der et flertal i Folketinget - uden om regeringen - for at lave undervisningsmateriale til folkeskolen om Muhammedkrisen. Bag flertallet stod hele blå blok samt SF.

Nu vil regeringen dog også være med, lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse. I begyndelsen af det nye år vil han derfor indkalde til forhandlinger om ytringsfrihed og selvcensur.

- Regeringen er helt enig med SF i, at det er uacceptabelt, hvis der gennem vold og trusler skabes selvcensur i skolen, uanset om det skyldes eksempelvis Muhammedkrisen og dens primærkilder, Holocaust, LGBT+ spørgsmål, kvinders ligestilling eller seksuel frigørelse, lyder det fra ministeren.

I dag skal det oprindelige forslag fra Nye Borgerliges Mette Thiesen behandles i Folketinget. Justitsministeren lægger dog i pressemeddelelsen op til en "grundigere og bredere behandling end den, beslutningsforslaget indeholder".

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Benny Ragner har dedikeret meget af sit liv til Dansk Folkeparti, men det fik en brat afslutning efter et slagsmål på et pizzeria i Viborg. Arkivfoto: Preben Madsen/Ritzau Scanpix

Benny blev smidt ud af DF efter voldsdom - han undrer sig over, at en dømt nu kan blive formand

Er det dobbeltmoralsk at lade en dømt stå i spidsen for et politisk parti, når andre dømte medlemmer er blevet smidt ud? Det mener Benny Ragner, der i mange år var medlem af Dansk Folkeparti og byrådspolitiker for partiet. Han blev selv ekskluderet efter et slagsmål, der endte med en voldsdom. Begrundelsen var, at DF var et retsparti. I dag undrer han sig over, at samme regler åbenbart ikke gælder for flere af de mulige formænd i Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti selv mener, at der er stor forskel på Messerschmidt og Støjbergs domme og Benny Ragners.

Benny Ragner blev i 2012 dømt for vold, da han sad i byrådet for Dansk Folkeparti i Viborg. Han blev ekskluderet af partiet, inden sagen var kommet for landsretten. I dag undrer han sig over, at DF holder døren åben for Inger Støjberg, selv om hun har fået præcis samme straf som Benny Ragner.

DF-formandsvalg: - Dengang kunne partiet ikke leve med, at et medlem var dømt skyldig i en sag. Det kan det åbenbart nu. Jeg fatter ikke, at man kan vende det hele om så hurtigt.

Sådan er meldingen fra Benny Ragner, der i 2012 blev smidt ud af Dansk Folkeparti på grund af en voldsdom.

I fem år havde han siddet i byrådet for Dansk Folkeparti i Karup og senere syv år i byrådet i Viborg.

Det fik en brat afslutning.

I dag undrer han sig over, at han blev ekskluderet fra partiet, mens Inger Støjberg bliver budt velkommen som ny formand efter sin dom i Rigsretten, og Morten Messerschmidt af nogle DF'ere er fredet.

- Jeg fik at vide, at man ikke kan være medlem af Dansk Folkeparti, hvis man er dømt i byretten. Nu er Morten Messerschmidt dømt skyldig i byretten, men han er ikke dømt ude. Tværtimod står han jo næsten klar til at blive den nye formand. Det harmonerer slet ikke med, hvad de sagde til mig dengang, forklarer Benny Ragner til Avisen Danmark.

Et dyrt slagsmål

Efter en fest for nu knap ni år siden besluttede Benny Ragner sig for at købe en pizza. En uoverensstemmelse med pizzabageren endte med et slagsmål og senere 60 dages ubetinget fængsel til Benny Ragner.

Kan man stadig kalde sig et retsparti, når de mulige formænd er dømt skyldige i en retssal?

Benny Ragner, fhv. byrådsmedlem for DF

Benny Ragner skulle efter sigende have været meget beruset, og skænderiet endte med, at han slog en 20-årig mand, mens pizzabageren fik et bid i armen.

Byretten endte med at idømme Benny Ragner en voldsdom. Han ankede, men landsretten stadfæstede senere dommen.

Byretsdommen blev slutningen på Benny Ragners medlemskab af Dansk Folkeparti.

- I byretten kendte de mig skyldig. Allerede dagen efter blev jeg ringet op af Dansk Folkepartis pressesekretær, som sagde, at Dansk Folkeparti var et retsparti, og at man havde den holdning, at når man er dømt, så er man dømt ude af Dansk Folkeparti, siger Benny Ragner og fortsætter:

- Jeg sagde så, "kære ven, jeg er dømt i byretten - ikke i landsretten - og jeg har anket". Det var han ligeglad med. Meldingen var, at når man var dømt i byretten, så kunne partiet ikke holde til, at man stadig var medlem af partiet. De sagde kort sagt, at hvis jeg ikke meldte mig ud frivilligt, så ville jeg blive ekskluderet. Det blev jeg dagen efter.

Forskellige sager

Avisen Danmark har taget kontakt til Dansk Folkepartis partisekretær, Steen Thomsen, som forklarer, at man efter DF-ledelsens opfattelse ikke kan sammenligne sagerne.

Han mener, at en voldsdom er i en kategori for sig selv, når man kigger på, hvilke domme man kan overleve som partimedlem.

- Der er stor forskel på sagerne. Benny Ragner fik en voldsdom. Det var det, der udløste hans eksklusion, og derudover var der lokale stridigheder i lokalforeningen, som var indberettet. Summen betød, at hovedbestyrelsen valgte at ekskludere ham.

Jeg fik at vide, at man ikke kan være medlem af Dansk Folkeparti, hvis man er dømt i byretten. Nu er Morten Messerschmidt dømt skyldig i byretten, men han er ikke dømt ude.

Benny Ragner, fhv. byrådsmedlem for DF

- Det vil jeg slet ikke sammenligne med, at Rigsretten har dømt Inger Støjberg skyldig for at stå fast i den kamp, hun har kæmpet, og som vi støtter. Jeg forstår dog godt, at han er utilfreds, siger Steen Thomsen og fortsætter:

- Vi har haft andre politikere, der har haft domme, som sidder her endnu. Så det er ikke sådan, at man ikke kan være i Dansk Folkeparti, selv om man har en eller anden dom. Men har man slået nogen ned, så er der ikke plads til personen.

Et parti i krise

For Benny Ragner er situationen tydelig. Han blev dømt ude, fordi partiet stod stærkt i meningsmålingerne, og partiet ikke havde brug for ham på landsplan.

I dag er situationen anderledes.

Dansk Folkeparti har ved de seneste valg blødt stemmer, og Benny Ragner mener, at det er grunden til, at DF vælger at inkludere både Morten Messerschmidt og Inger Støjberg i partiets fremtidige planer.

- Det er jo, fordi man har nogle stemmeslugere i et parti, der er ved at gå ned. Morten Messerschmidt er jo en dygtig mand. Han taler godt for sig. Men derfor er han jo stadig dømt skyldig i byretten.

- Jeg synes selv, at jeg gjorde en stor forskel i byrådet i Viborg, men jeg blev dømt. Så var det lige meget, hvor dygtig jeg selv eller andre synes, at jeg var, siger Benny Ragner.

Inger Støjberg har også historisk set været en stemmesluger. Benny Ragner mener, at mange i DF vælger at holde døren åben for hende på grund af hendes popularitet.

- Man kan jo se, hvor mange der har stemt på Inger Støjberg ved de seneste valg. Hun er stærk i det midtjyske, og jeg føler, at det er derfor, man har valgt at tilgive hende og tilbyde hende en plads i partiet, siger han og afslutter undrende:

- Kan man stadig kalde sig et retsparti, når de mulige formænd er dømt skyldige i en retssal?

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt til Benny Ragners kritik af DF. Det har ikke været muligt at træffe dem.

Booster-vaccinerne er i fuld gang med at blive rullet ud flere steder i verden. I Danmark har Omikron-varianten sat skub i udrulningen. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Ekspert venter flere coronaindlagte - men der er en god nyhed til de vaccinerede

I aftes var der pressemøde, hvor der blev fremlagt nyt om coronasituationen - med fokus på Omikron-varianten, som spreder sig hastigt.  Men hvad ved vi egentlig om varianten? Faktisk ikke særligt meget - i hvert fald ikke med sikkerhed.

Noget af det eneste sikre lige nu er, at varianten er mere smitsom end dem, vi tidligere har set. Det er den, blandt andet fordi to vaccinestik ikke er lige så effektive mod smitte med Omikron, som de er mod eksempelvis Delta-varianten. Når smitten stiger støt, må vi derfor vente flere indlagte. Men når først en stor del af befolkningen har fået booster-vacciner, mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi, at den største udvikling vil være at se i antallet af smittede - og ikke indlagte.

I slutningen af november hørte vi for første gang om en ny coronavariant, der var blevet opdaget i Sydafrika. Grænserne blev lukket for rejsende fra netop den del af verden, og Verdenssundhedsorganisationen WHO kaldte varianten "bekymrende". Men hvad ved vi egentlig om Omikron-varianten nu, nogle uger senere? Få overblikket her.

Coronavirus: Da regeringen på et pressemøde 8. december fortalte om hjemsendelse af skoleelever, lukkede nattelivet og indførte mundbindskrav på indendørs spisesteder, var det, fordi tiden skulle trækkes.

Man ville indføre tiltag, der skulle få smitten med den nye Omikron-variant til at brede sig langsommere, så man kunne nå at få mere viden om varianten og agere derefter.

Lige nu er det primært 15-29-årige, der bliver smittet med Omikron, viser tal fra Statens Serum Institut. Ikke mange børn er smittet med den nye variant. Desuden har de fleste tilfælde indtil videre været at finde i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, viser tallene. Men hvor meget - eller lidt - ved vi egentlig om den variant, der første gang blev konstateret i Sydafrika for blot tre ugers tid siden og kort efter opdaget i Danmark? Avisen Danmark giver dig her et overblik med hjælp fra nogle af de eksperter, der følger situationen tæt.


Stigningen i Omikron vil mest vise sig i form af, at mange bliver smittet - ikke så meget i form af indlæggelser. Det bliver holdt i skak af, at flere får booster-vacciner.

Viggo Andreasen, ph.d. og lektor i matematisk epidemiologi

1 En mere smitsom variant

Der er ganske lidt, vi med sikkerhed ved om Omikron-varianten, men eksperterne er enige om, at varianten er mere smitsom end tidligere varianter af coronavirus - eksempelvis Delta-varianten, som længe har været dominerende.

- Vi har set en del mere smitte med Omikron-varianten både i Sydafrika, i Danmark og andre steder. Det skyldes blandt andet, at to skud med vaccinen ikke beskytter ret meget mod smitte med Omikron. Det viser både observationer i den virkelige verden og laboratorie-studier, siger Mads Albertsen, der er professor i dna-sekventering på Aalborg Universitet.

I et forsøg, som vaccineproducenten Pfizer har stået for, viser blodprøver, at de personer, der havde fået to stik med Pfizer-vaccinen, gennemsnitligt havde 25 gange lavere antistofniveau mod Omikron-varianten end mod tidligere coronavarianter.

- Det er afgjort sådan, at fordi den ikke er så modtagelig over for vaccinerne, så har den meget større befolkning at sprede sig i. Omikron-varianten har det nemmere end Delta-varianten, siger Viggo Andreasen, ph.d. og lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Udover at to vaccinestik ikke er nær så beskyttende for smitte med Omikron-varianten, tyder noget dog på, at varianten i sig selv også er mere smitsom, forklarer han.

2 Sådan virker vaccinerne

Når eksperterne selv siger, at to vaccinestik ikke virker særlig godt mod smitte med den nye variant, kan man fristes til at tro, at det også betyder, at to vaccinestik slet ingen effekt har. Men sådan hænger det ikke sammen. De er nemlig fortsat effektive mod alvorlig sygdom, viser studier.

For at være bedre beskyttet mod smitte, kræver det dog en booster-vaccine, siger eksperterne.

- Omikron har nogle mutationer, som gør, at den er mindre modtagelig over for vores vacciner. Det kan man til en vis grad kompensere for ved at have en helt frisk booster-vaccine. Hvor længe sådan en helt frisk booster-vaccine holder i forhold til smitte med Omikron-varianten, ved vi ikke. Men den holder lige nu og her, siger ph.d. og lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen.

8. december - samme dag som de seneste restriktioner blev præsenteret - meldte Pfizer selv ud, at et booster-stik med Pfizer-vaccinen beskytter godt mod Omikron-varianten. Det viste de indledende forsøg, lød det.

Ifølge Pfizer virker booster-stikket så godt, at det kan sammenlignes med det beskyttelsesniveau, to stik har mod den første variant af coronavirus. 

3 Mildere sygdom eller ej?

Der har været megen tale om, hvorvidt Omikron-varianten er mere eller mindre farlig end de hidtil kendte varianter af coronavirus. Flere har talt om, at varianten er mindre farlig - særligt med henvisning til data fra Sydafrika, hvor Omikron blev opdaget første gang.

Befolkningen i den del af verden er dog væsentligt yngre i gennemsnit, end vi er i Danmark, og derfor kan data derfra give et forvrænget billede i forhold til, hvad vi kan forvente at se i Danmark. Står det til eksperterne, bør vi derfor ikke hænge vores hat på, at vi også her i landet kommer til at se færre alvorlige sygdomstilfælde med den nye variant.

- Det ser ikke ud, som om Omikron er så meget mildere end Delta, som der har været talt om. Man kan se i den daglige rapport om Omikron, der kommer fra Statens Serum Institut, at der faktisk er hospitalsindlæggelser forbundet med Omikron, siger Viggo Andreasen.

Samtidig understreger han, at vi herhjemme ikke har set alvoren endnu. Først i løbet af den seneste uges tid er antallet af smittede med Omikron-varianten for alvor blevet højt. Men fra man bliver smittet, går der omtrent en uge, før man ender på hospitalet, hvis sygdommen bliver alvorlig.

- Man skal nok trække i land på det med, at den var meget mild - det ser ikke ud til at være rigtigt. Det kan godt være, at den er mildere, men den er ikke 100 eller 10 gange så mild, understreger lektoren.

Mads Albertsen, professor i dna-sekventering, er også forsigtig, når det kommer til at konkludere farligheden:

- Det er meget komplekst at svare på. Vi skal have mere data fra Danmark og England for at kunne svare på det. Men der er ikke noget, der tyder på, at Omikron er mere farlig end de andre varianter - så havde vi set et større antal indlæggelser og dødsfald i Sydafrika. Det kan måske ligne, at den er mildere, men det kan lige så godt være, fordi vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom, siger han.

Professorens vurdering er, at vi om få uger bør have et mere klart billede af, hvor farlig varianten er.

4 Udviklingen herhjemme

Stigningen i antallet af smittede med Omikron-varianten har været støt, men ifølge Viggo Andreasen ser det ud til, at tempoet er gået en anelse ned igen.

- Tidligere blev antallet af Omikron-smittede fordoblet på to dage, og det tempo er gået ned, så vi måske er nede på tre-fire dage for en fordobling af antallet af smittede. Hvis det er rigtigt, er det en god nyhed, for så har vi en chance for at følge med. Det er dog ikke et tegn på, at Omikron ikke vokser og ikke bliver dominerende, forklarer han.

Det vigtigste at holde øje med er dog ikke smittetallene, men indlæggelsestallene, da det er dem, der i højere grad påvirker samfundet. Viggo Andreasen har da også et bud på, hvilken udvikling vi kommer til at se netop med de tal:

- Den næste uges tid skal man regne med, at der bliver lidt flere indlagte. For de, der bliver indlagt den næste uge, er allerede smittet - og da smittetallene er steget, skal vi regne med, at indlæggelsestallene gør det samme, siger han og uddyber:

- Epidemien er stadig i vækst - specielt den del, der handler om Omikron. Vi skal forvente, at i hvert fald Omikron vil stige det næste stykke tid. Stigningen i Omikron vil mest vise sig i form af, at mange bliver smittet - ikke så meget i form af indlæggelser. Det bliver holdt i skak af, at flere får booster-vacciner.

Med dommen i Dan-Bunkering-sagen er det slået fast, at den fynske olievirksomhed forsynede det russiske militær med flybrændstof til tusindvis af bombeangreb under den syriske borgerkrig. Dommen kan dog ankes til landsretten. Arkivfoto: Khalil Ashawi/Reuters/Ritzau Scanpix

Anke eller ej? Banker og kunder ånder dømt oliekoncern i nakken

Med tirsdagens dom over Dan-Bunkering, Bunker Holding og topchefen Keld R. Demant skal oliekoncernens forretningspartnere nu tage stilling til, om samarbejdet kan fortsætte. 
Banker og kunder, som især er store rederier, skal holde deres egen sti ren, og mange har underskrevet FN's Global Compact-erklæringer om ansvarlig virksomhedsdrift. 
Men foreløbig må alle afvente, om de dømte anker fængsels- og bødestraffene til landsretten, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

I marts 2017 gav Bunker Holding-topchefen Keld R. Demant et interview til dagbladet Børsen, hvor han talte om at forhindre skandalesager i virksomheden.

Han forklarede, at han årligt fik det samme spørgsmål fra sin bestyrelse: Om han kunne garantere, at der ikke foregik noget ulovligt i virksomheden. Hver gang svarede han, at han havde taget alle mulige forholdsregler med it-systemer og træning af medarbejdere, inden han tilføjede:

- Jeg kan ikke garantere, at ingen laver noget forkert, men jeg kan garantere, at vi lynhurtigt finder ud af det og stopper det, hvis det sker.

I tirsdags blev han idømt fire måneders betinget fængsel, fordi han ikke fandt ud af, at Bunker Holdings datterselskab, Dan-Bunkering, igennem tre år forsynede russisk militær med 172.000 ton flybrændstof, der - i strid med EU-sanktioner - blev brugt til luftbombardementer over det krigshærgede Syrien.

Koncernen blev idømt en bøde på samlet 34 millioner kroner samt konfiskation af de 16 millioner kroner, som var fortjenesten på handlerne.

Dommen i Dan-Bunkering-sagen behandles også i denne uges erhvervspodcast, Erhvervsklubben.

 

Interviewet med Børsen fandt i øvrigt sted, netop som Dan-Bunkering var blevet politianmeldt, og jurister internt i koncernen advarede mod de kontroversielle handler med russerne. Alligevel fortsatte virksomheden med at sælge flybrændstof til de russiske kunder.

Det fandt offentligheden først ud af, da DR afslørede sagen i april 2019.

Nu venter vi på, om de dømte, altså Keld R. Demant, Dan-Bunkering og Bunker Holding, anker byretsdommen til landsretten.

Det samme gør en stribe forretningspartnere, der skal overveje, om de kan fortsætte samarbejdet med Bunker Holding-koncernen efter dommen.

Avisen Danmark har været i kontakt med aktører i den finansielle sektor og blandt de rederier, der er storkunder hos oliekoncernen. Ingen vil direkte kommentere tirsdagens dom. Dels på grund af tavshedspligt, dels fordi de afventer en endelig dom i sagen.

Danske Bank har i mange år været den primære bankforbindelse for Bunker Holding, men anmeldte i 2018 sin egen kunde til Erhvervsstyrelsen for mistanke om brud på EU-sanktionerne. Ifølge Avisen Danmarks oplysninger har Bunker Holding siden skiftet bankforbindelse til Nordea.

Nordea var i 2019 med til at sikre Bunker Holding en lånefacilitet på en milliard dollar (6,6 milliarder kroner), som i pressen blev omtalt som en milepæl for oliekoncernen. Men Nordea skal sørge for at holde sin egen sti ren.

- Vi har et ansvar over for vores kunder, aktionærer og myndigheder for at sikre, at Nordea overholder gældende love og regler, og at vores kunder ikke bruger vores produkter og services til at overtræde eksempelvis sanktioner, siger Anita Nedergaard, der er chef for hvidvaskbekæmpelse i Nordea Danmark, til Avisen Danmark.

Danske Bank har i mange år været den primære bankforbindelse for Bunker Holding, men anmeldte i 2018 sin egen kunde til Erhvervsstyrelsen for mistanke om brud på EU-sanktionerne.

Hun vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men oplyser, at banken altid går i dialog med kunder, der involveres i sanktionssager og eventuelt dømmes. Her er det afgørende, om kunden har lært af sagen og taget fornuftige forholdsregler for ikke at ende i den samme situation igen.

- Finder vi ikke svarene betryggende, kan vi vælge at afslutte kundeforholdet, siger Anita Nedergaard.

På samme måde må Bunker Holdings kunder tage stilling til, om de kan leve med at få leveret olie fra en virksomhed, der er dømt for sanktionsbrud.

Mange af de største rederier, blandt andre A.P. Møller-Mærsk og DFDS, har underskrevet FN’s Global Compact-erklæring om ansvarlig virksomhedsdrift, og for dem vil det være problematisk at handle med en dømt virksomhed, medmindre den har fremvist en troværdig plan for at undgå lignende sager i fremtiden.

Det har vi endnu ikke set fra Bunker Holding, Dan-Bunkering og Keld R. Demant. De har på intet tidspunkt indrømmet at have gjort noget galt.

Denne stålsatte tro på, at alt er foregået efter bogen, peger i retning mod en ankesag ved landsretten, der sandsynligvis er nødt til at teste rækkevidden af EU’s Syrien-sanktioner ved EU-Domstolen.

Den slags tager tid, og tid er kostbar, når både banker og kunder står og ånder ledelsen i den fynske olievirksomhed i nakken.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Dommen i Dan-Bunkering-straffesagen behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Det er langt fra alle der bliver rigere til næste år

Lyt: Gennemsnitsfamilien får flere penge mellem hænderne næste år - gælder det også for dig?

Alt tyder på, at den gennemsnitlige børnefamilie får et par tusinde kroner mere mellem hænderne om måneden i 2022. Selv om prisstigninger på især benzin og energi er markante, ser det ud til at en stor del af danskerne på arbejdsmarkedet kan få held til at forhandle en større lønstigning hjem. Det vurderer Sydbank.

Men det er langtfra alle, der kan lune sig ved udsigten til flere penge. De fleste    kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst vil nemlig opleve at få færre penge, end de havde i 2021. Hør mere i podcasten "Erhvervsklubben" ved at klikke på den fulde artikel her i nyhedsbrevet eller ved at finde den i Itunes.

I podcasten "Erhvervsklubben" ser vi nærmere på fordele og ulemper, hvis Dan-Bunkering og topchefen Keld Demant vælger at anke dommen fra i tirsdags, der blandt andet giver Keld Demant en betinget fængselsdom på fire måneder. Men Vestas og danskernes privatøkonomi anno 2022 kommer også under kærlig behandling.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.17 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Dan-Bunkering står med svært dilemma. Tør selskabet gå efter en mildere dom i landsretten, men risikere det modsatte?

8.40 - Mathias Dollerup Sproegel, makroøkonom i Sydbank: En gennemsnitlig familie får flere penge næste år, men de fattigste betaler prisen.

18.33 - Per Hansen aktieanalytiker i Nordnet: Hackere har trængt Vestas op i en krog, og konsekvenserne støjer.