Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Forsvarsministeriet vil bruge fire år på at finde de rette rensningsmetoder til PFAS-forurenede områder. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Rensning for PFAS-stoffer risikerer at vente fire år

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder nyhedsoverblikket i vores egen avis. For man skulle tro, at det haster med at få renset miljøet for de giftige PFAS-stoffer på Forsvarsministeriets arealer. Og det har da også været anbefalingen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sidste år.

Alligevel vil man først bruge fire år på at teste sig frem til de rette metoder, som kan fjerne forureningen. Det viser dokumenter, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Det er et pilotprojekt til 1-2 millioner, som skal oplyse myndighederne. Men både pengebeløbet og tidshorisonten får kritik fra eksperter. Andre lande har nemlig allerede gode erfaringer med eksisterende metoder, der både kan bremse spredningen af forureningerne og oprense dem.

Man skal faktisk blot kigge mod vores naboland Norge for at blive klogere. Men de har brugt 37 millioner danske kroner alene på oprensningen af en enkelt flyvestation i Rygge.

Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, mener, at Forsvarsministeriets plan er at gøre grin med befolkningen. Og den melding bakkes op af Bjarne W. Strobel fra Københavns Universitet, som ikke begriber, at der skal gå fire år, når der allerede findes en lang række velkendte og effektive redskaber i værktøjskassen.

Pilotprojektet er i øvrigt det eneste planlagte afværgetiltag i Forsvarsministeriets Grønne Handleplan fra 2021-2025. Senere i dag er forsvarsminister Trine Bramsen (S) indkaldt til et samråd om PFAS-forureningen.

Du kan læse meget mere om PFAS-balladen, hvis du scroller videre.

Privathospitaler slår rekord

Fra PFAS-forurening tager vi turen videre til vores pressede sundhedsvæsen. For situationen med manglende hænder på de offentlige sygehuse har i år sat rekord for, hvor mange patienter, der er blevet henvist til privathospitalerne.

Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om 117.647 patienter, der i de ni første måneder af 2021 er henvist videre til et privathospital. I samme periode sidste år blev der henvist 86.434 patienter til det private. Det svarer til en stigning på 36 procent.

Retten til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage, er en del af behandlingsgarantien.

Omikron kan give en runde til

Hvis du allerede har haft coronavirus inde på livet, så er muligheden for, at det sker igen ikke helt udelukket. I hvert giver Omikron-varianten fra Sydafrika højere risiko for at smitte igen, når der sammenlignes med andre varianter. Det oplyser den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, ifølge Reuters torsdag aften.

Det er et nyt studie fra NICD selv, som bekræfter, at Omikron-varianten har tre gange så høj risiko for at smitte igen i forhold til Beta- og Delta-varianten.

Torsdag viste tal fra Statens Serum Institut, at der i Danmark indtil videre er fundet 14 bekræftede smittetilfælde med Omikron-varianten. Men vi kan godt sænke skuldrene en smule. Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, har overfor TV 2 News sagt, at det handler om foreløbige data, som bygger på få tilfælde.

 - Derfor må man være en lille smule forbeholden med det, siger han.

Pcr-test er populære

Vi slutter også nyhedsstrømmen med corona. For hvis du er en af dem, som de seneste uger har ventet i timevis på at blive pcr-testet, så skyldes det ikke mangel på podere, testkit eller analyserobotter. Det skriver Jyllands-Posten.

Avisen har talt med Anne-Marie Vangsted, der er direktør i Testcenter Danmark under Statens Serum Institut.

Og hun forklarer, at de nuværende mulige 180.000 pcr-test om dagen bør være rigeligt i forhold til smitten lige nu. Hun peger til gengæld på, at danskerne sværger til pcr-testen frem for kviktesten, og det behøver de slet ikke.

Det vil nemlig hjælpe på de lange køer, hvis det kun er dem, der har behov for en pcr-test, der bestiller tid.

- De, der har brug for en test til coronapas, opfordres til at tage en hurtigtest hos de private leverandører i stedet. Og så skal man huske at afbestille sin pcr-tid, hvis man ikke skal bruge den alligevel, så andre kan få glæde af den, siger hun.

Det var fredagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Fredag er forsvarsminister Trine Bramsen (S) indkaldt til et samråd om PFAS-forureninger på statens arealer. Her vil flere af Folketingets forsvarsordførere have forsvarsministeren til at redegøre for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses handlinger. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Forsvaret vil bruge fire år på test, mens giften spreder sig: - Det er at gøre grin med befolkningen

Ét pilotprojekt til 1-2 millioner kroner, som skal teste afværgemetoder. Det er hvad Forsvarsministeriet indtil videre har planlagt at sætte ind med overfor de omfattende forureninger med PFAS-giftstoffer på Forsvarets flyvestationer de næste fire år. Det fortæller Avisen Danmark og Radio4 i dag.

Fredag er forsvarsministeren indkaldt til samråd, hvor hun netop skal redegøre for Forsvarets PFAS-forureninger på statens arealer. Der er lagt op til en heftig debat, hvor flere partier ønsker en forklaring på, hvorfor Forsvaret ikke har forsøgt at stoppe spredningen af forureningerne.

Imens forureningerne med PFAS-giftstoffer fortsætter med at sprede sig til grundvandet på de militære flyvestationer, vil Forsvarsministeriet bruge de næste fire år på at teste metoder til at afværge forureningerne. Det på trods af at der ifølge eksperter allerede er effektive og gennemtestede metoder, som det norske forsvar har brugt til at rense sine forureninger op i årevis.

Forurening: "Jo hurtigere, der gribes ind over for en forurening, jo færre og mindre tiltag vil være nødvendige".

Sådan konkluderede Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sidste år i en for-analyse af, hvad Forsvarsministeriet skal gøre ved de store forureninger med giftige PFAS-stoffer på Forsvarsministeriets arealer.

Alligevel er der indtil videre alene afsat 1-2 millioner kroner til et pilotprojekt, der over de næste fire år skal teste metoder til at afværge forureningerne. Det viser dokumenter, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Det er at gøre grin med befolkningen. Der findes allerede detaljerede erfaringer fra andre lande. Specielt Norge, men også Australien.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University.

Pilotprojektet er det eneste planlagte afværgetiltag i Forsvarsministeriet Grønne Handleplan fra 2021-2025, og det møder kritik fra eksperter. De påpeger, at der allerede er effektive og gennemtestede metoder til både at bremse spredningen af forureningerne og oprense dem.

- Det er at gøre grin med befolkningen. Der findes allerede detaljerede erfaringer fra andre lande. Specielt Norge, men også Australien, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University.

Bjarne W. Strobel, sektionsleder og lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, er også uforstående overfor, at Forsvarsministeriet vil bruge fire år på at teste metoder, når der allerede findes en lang række velkendte og effektive metoder.

- En lille del af løsningen er altid at optimere sine metoder, men det ændrer jo ikke ved, at man skal bruge de kendte metoder til at tage det helt store slæb med at få fjernet eller stoppet spredningen her og nu, siger Bjarne W. Strobel.

Forureningerne ved landets flyvestationer er et oplagt sted at afværge forureningerne allerede nu, mener eksperterne.

En tikkende bombe

Som Avisen Danmark og Radio4 tidligere har fortalt, begyndte den norske pendant til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsbygg, allerede at rense sine PFAS-forureninger op i 2012. I 2018 og frem tog det for alvor fart, fordi styrelsen fik fjernet flere tusinde tons forurenet jord fra flere flyvestationer.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til Avisen Danmark og Radio4, at pilotprojektet til 1-2 millioner om at teste afværgemetoder er en “reel afværgeforanstaltning”. Til sammenligning vurderer norske Forsvarsbygg, at de har brugt 37 millioner danske kroner alene på oprensningen af en enkelt flyvestation i Rygge.

Det har resulteret i, at mellem 70-80 procent af PFAS-stofferne er blevet fjernet ved at deponere jord, mens op mod 90 procent af PFAS-stofferne blev renset væk ved at oppumpe grundvand og rense med aktivt kul.

- At Forsvaret går meget forsigtigt i gang med et pilotprojekt om metoder, kan man se på med milde øjne, hvis det var i en anden sammenhæng. Men her har vi en tikkende bombe, som spreder sig for hver dag, der går. Det er uansvarligt at vente fire år, siger professor Philippe Grandjean.

Bjarne W.Strobel vurderer også, at den danske tilgang er “uambitiøs”.

- De venter på den gyldne løsning, der kan klare det hele nemt og billigt. Problemet er bare, at forureningen spreder sig og bliver meget større i mellemtiden, siger han.

Norske Forsvarsbygg skriver i et svar til Avisen Danmark og Radio4, at de ved at fjerne det meste af forureningen stærkt reducerer den mængde giftstoffer, som siver ned til jord, grundvand og natur.

Hvad er PFAS/PFOS?

  • PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører blandt andet til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.
  • Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.
  • Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
  • Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.
  • PFOS er ligesom mange af de andre PFAS-stoffer meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS i brandskum siden 2011.

Ingen yderligere tiltag planlagt

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skriver til de to medier, at nye risikovurderinger, erfaringer eller teknologier vil afgøre, om der iværksættes yderligere tiltag udover pilotprojektet.

Udfordringen ved at gøre som i Norge er ifølge Ejendomsstyrelsen, at en oprensning af forurenet jord vil kræve, at man bortgraver store mængder jord og anbringer det i deponi. Ejendomsstyrelsen skriver, at den ikke er bekendt med, at der er givet tilladelse til deponi af PFAS-holdig jord nogle steder i Danmark “i den skala, der umiddelbart forventes nødvendigt”.

Ejendomsstyrelsen oplyser ikke, om den har undersøgt, hvor store mængder PFAS-forurenet jord, der kan deponeres i Danmark.

Ejendomsstyrelsen siger om rensning af grundvandet, at “man først nu er ved at nærme sig metoder, der ikke skaber andre problemer end dem, de løser”. Hvilke problemer, styrelsen henviser til, oplyser den ikke.

Ejendomsstyrelsen har selv tidligere vurderet, at oppumpning og rensning af forurenet grundvand er “effektivt”, men “omkostningstungt”.

Vi er allerede bagud

Ifølge eksperterne er der god grund til at begynde at rense op på flyvestationerne, hvor der er målt PFAS-værdier i grundvandet, der ligger 100 til 1000 gange over grænseværdien. Forureningerne truer ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse grundvandsressourcen, overfladevand og internationalt naturbeskyttede områder.

Flyvestation Skrydstrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Flyvestation Karup ligger i et område med drikkevandsinteresser, og Flyvestation Aalborg grænser op til et område med drikkevandsinteresser. Derfor er grundvandsforureningerne særlig problematiske, vurderer professor Philippe Grandjean.

- Grundvandet har vi kun til låns. Vi har en forpligtigelse til at videregive grundvandet til den næste generation, så de også kan få sikkert og velegnet grundvand til landets vandforsyninger.

Han påpeger, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved at lade forureningerne brede sig også risikerer, at der sker forurening af nærliggende landbrug, kystliggende områder, fiskeri og muslingeopdræt.

- Det er Forsvaret simpelthen nødt til at sætte en stopper for så hurtigt som muligt. Vi er allerede bagud, siger Philippe Grandjean.

Forsvarsministeriet har et forklaringsproblem

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skriver også i for-analysen, at hvis “Forsvarsministeriet ikke håndterer en potentiel trussel mod drikkevandskvaliteten troværdigt, så kan dette føre til negativ omtale i medierne og politisk pres".

Hverken Bjarne W.Strobel eller Philippe Grandjean vurderer, at Forsvarsministeriet har håndteret en trussel mod drikkevandskvaliteten troværdigt. Ifølge Bjarne W. Strobel ville det have været troværdigt, hvis Ejendomsstyrelsen havde handlet, da styrelsen i første omgang blev opmærksom på, at flourstofferne havde nået grundvandet.

Philippe Grandjean vurderer, at Forsvarsministeriet har et“forklaringsproblem”.

- Det bliver kun større, hvis Forsvaret heller ikke gør noget ved det de næste fire år andet end et pilotprojekt om metoder. Som læge, der undersøger de skadelige effekter af de her stoffer, må jeg sige, at der skal mere til. Det her skal prioriteres højt, siger han.

Philippe Grandjean anerkender, at der skal prioriteres politisk, fordi PFAS-forureningerne ikke er de eneste forureninger i Danmark. Men han siger også:

- De her stoffer er meget giftige og nedbrydes ikke. De kan ikke umiddelbart sammenlignes med pesticider og opløsningsmidler, der nedbrydes meget hurtigere. Vi ved, at stofferne siver mod grundvandet og ødelægger en ressource, vi anser som uhyre kostbar. Derfor er vi nødt til at tage det her alvorligt. Selvfølgelig skal der prioriteres hvor, der skal sættes ind. Men fordi vi allerede ved, at PFAS-stofferne er nået ned til grundvandet, har vi altså et akut problem.

Minister i samråd

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er afsender på Forsvarsministeriets Grønne Handleplan, men ønsker heller ikke at stille op til interview med Avisen Danmark og Radio4. I stedet har hun sendt et skriftligt svar, som ikke besvarer mediernes spørgsmål. Til spørgsmålet om, at der ifølge eksperterne allerede findes effektive metoder, som i Norge har været brugt i årevis, henviser ministeren til Miljøstyrelsen, som tidligere har udtalt, at der kun "er begrænsede erfaringer med oprensning af forurening med PFAS i Danmark, og dermed også kun begrænsede erfaringer med tidshorisonten for en sådan oprensning".

Forsvarsministeren svarer altså ikke på spørgsmålet om, hvorfor Danmark ikke kan bruge metoder, som er afprøvede i andre lande, eller hvorfor Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses egen vurdering af, at en tidlig indsats både vil være billigere, mindre besværlig og samtidig kan forhindre lukninger af drikkevandsboringer, ikke har ført til, at der er blevet igangsat oprensninger.

Fredag klokken 11.30 er forsvarsminister Trine Bramsen (S) indkaldt til et samråd om PFAS-forurening på statens arealer. Her vil flere af Folketingets forsvarsordførere have forsvarsministeren til at redegøre for, hvorfor Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke har forsøgt at stoppe forureningerne i at sprede sig.

https://spoerg.avisendanmark.dk/
Katrine Vilien har været alenemor til tre børn i ti år, og har derfor taget mange ekstra vikartimer som sygeplejerske. Hun har nu startet et non-profit rekrutteringsbureau sammen med en kollega for at forbedre vilkårene for sygeplejerskerne. (Privatfoto)

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sygeplejersker tjener langt mere som eksterne vikarer, når de rekrutteres fra et privat bureau.
- I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen.
Sådan lyder det fra den meget erfarne sygeplejerske Katrine Vilien.
Men hun vil hellere kæmpe for, at sygeplejersker i det offentlige får bedre løn på almindelig overenskomst. Derfor har hun netop startet et non-profit rekrutteringsbureau sammen med en
kollega, for at hjælpe sygeplejersker til at få en højere løn.
Bureauet hedder Sammenslutningen af Selvstændige Sygeplejersker, og deres
hjemmeside gik i luften 1. december. Der er allerede 140 tilmeldte.

Katrine Vilien har altid været ansat i det offentlige som sygeplejerske. Men hun har arbejdet både på almindelig overenskomst, og som ekstern vikar med en betydeligt højere timeløn. Nu har hun startet et non-profit rekrutteringsbureau for sygeplejersker, hvor de får en højere løn, men går uden om overenskomsterne.

Løn: - I et eksternt vikarbureau tjener man nok ca. det dobbelte i timen, som man gør, når man er fastansat i det offentlige.

Sådan lyder det fra den meget erfarne sygeplejerske Katrine Vilien, som Avisen Danmark fanger på telefonen, mens hun er på arbejde i en akutmodtagelse i Region Hovedstaden.

Hun har altid været fastansat i det offentlige, men ved siden af sit fuldtidsarbejde har hun haft ekstra vagter som ekstern sygeplejerskevikar for vikarbureauet Powercare A/S mange gange før.

Det har hun, fordi hun har været alenemor til tre i ti år og arbejdede 60 timer om ugen, fordi lønnen fra den almindelige overenskomst som sygeplejerske ikke slog til. Derfor var hun nødt til at tage vikarvagter ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen.

Sygehusene skriger på arbejdskraft i form af uddannede sygeplejersker, og det betyder, at regionerne har smidt ekstraordinært mange penge efter dyrere sygeplejersker fra private vikarbureauer.

I Region Hovedstaden og Region Nordjylland havde man allerede ved udgangen af september brugt markant flere penge på eksterne vikarer end i hele 2020 - henholdsvis 18,9 og 21 mio. kroner, som Avisen Danmark har beskrevet.

Og den stigende tendens til at det offentlige bruger tocifrede millionbeløb på eksterne sygeplejerskevikarer er bekymrende, mener professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

- Det er, hvad jeg vil kalde en nødløsning. Altså, du er nødt til at bruge dem med den situation, du er i, når sygeplejersken siger op, og du ikke kan få besat ledige stillinger, når du har mange sygemeldinger, siger Jes Søgaard.

Han forklarer, at skridtet efter det er at lukke sengeafsnit. Derfor er man nødt til at ty til vikarbureauerne.

- Det er både fagligt og økonomisk ikke en god måde, det er jo en nødløsning. Det er fagligt ikke godt, fordi så får du som regel sygeplejersker, der ikke rigtig kender afdelingen. Der er nogle, der lige skal bruge lidt tid på at lære hende eller ham op, og det er også dyrere per sygepleje-time. Så det er dyrere og dårligere. Det er en nødløsning, siger professoren.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd findes der ikke en meningsfuld måde at sammenligne timelønnen mellem sygeplejersker på almindelig overenskomst og eksterne vikarer på, da der er forskellige aftaler for eksterne vikarer, lyder forklaringen.

Jes Søgaard vil dog alligevel gerne give et slag på tasken, og alt tyder på, at timelønnen for eksterne vikarer fra private bureauer gennemsnitligt er markant højere end for sygeplejersker på almindelig overenskomst.

- Det, jeg hører, er mellem 20 og 40 procent over per time. Og det er sådan lidt afhængigt af tidspunkter osv., siger Jes Søgaard.

Han mener, at det er dyrest at rekruttere eksterne vikarer i Region Hovedstaden.

Avisen Danmark har også talt med sygeplejerske Thomas Sørensen, der kan bekræfte, at man tjener langt mere som ekstern sygeplejerskevikar end på den almindelige overenskomst for det samme antal timer.

Han har nemlig prøvet begge dele igennem flere år i Danmark.

En forskel på mellem 35.000 og 50.000 kr.

I øjeblikket sidder han i Oslo som ekstern sygeplejerskevikar gennem sit vikarbureau. Han er ikke specialsygeplejerske, men har syv et halvt års erfaring fra psykiatrien og har primært arbejdet i Danmark.

- På almindelig overenskomst tjente jeg i grundløn inkl. de tillæg, der er fra overenskomster og de tillæg jeg nu engang har forhandlet hjem, lige knap 28.000 kroner, siger Thomas Sørensen.

Hvis jeg går i vikarbureau, så tjener jeg 50.000 kroner. Lønnen er den samme, hvis jeg er heroppe, og jeg er i Danmark

Thomas Sørensen, sygeplejerske

Når der så kommer tillæg oveni for aften, nat, weekend, overarbejde og alt muligt andet, så bliver det lige knap 30.000. kroner.

- Hvis jeg går i vikarbureau, så tjener jeg 50.000 kroner. Lønnen er den samme, hvis jeg er heroppe, og jeg er i Danmark, siger Thomas Sørensen, der er i Norge for fjerde gang.

Forskellen for ham, når han er i Norge, er skattetrykket.

- Heroppe går jeg til 255 kroner i timen, og det giver jo altså en noget højere månedsløn. Nu er det Powercare (vikarbureau red.), jeg er med heroppe, de betaler nemlig i danske kroner, også når man er i udlandet. Det gør, at den løn, jeg har heroppe, faktisk er rigtig god, siger Thomas Sørensen.

I Danmark ligger lønnen også på 255 kroner i timen plus tillæg for aften, nat og weekend. Og tillæggene er noget højere i vikarbureauet alt afhængig af hvilket tidspunkt på døgnet, man arbejder.

- Ja. Væsentligt højere. Hvis du arbejder i ydertimerne, det gjorde jeg også en del, da jeg var fastansat, da havde jeg tit mange aftenvagter og nattevagter. Tit arbejdede jeg ekstra i weekenderne, så jeg har sagtens kunnet tjene rigtig mange penge også i det offentlige, men det har jo været på, at jeg har arbejdet ekstra, siger Thomas Sørensen.

Hans timeløn på almindelig overenskomst i det offentlige lå på kun 145 kroner.

Thomas Sørensen, der har været sygeplejerske i psykiatrien i mange år, er ikke i tvivl om de store økonomiske fordele ved at være vikar. Privatfoto

Hvad er så ulemperne ved at være vikar? Du får vel ikke for pension og ferie?

- Jo, jo. Altså al løn er jo ferieberettiget, så jeg får faktisk også en højere sats på feriepengene, fordi jeg stadig får 12,5 pct. Så man kan sige, at antallet af feriepenge, jeg tjener, er højere. Pension er væsentligt lavere, men nu har sygeplejersker generelt ikke en høj pension. Heller ikke i deres faste stillinger. Pension for en sygeplejerske er 15 pct. samlet set, og jeg tror, vi får otte eller ti pct. samlet set ved vikarbureauerne, siger Thomas Sørensen.

Giver ikke mening at være offentligt ansat

Men han sætter selv en del af sin løn ind på pensionsopsparingen.

- Jeg tror, jeg tjener en højere pensionsopsparing end mange i det offentlige, der ikke selv sparer op. Fordi jeg netop sætter næsten 5.000 til side til pension om måneden. Økonomisk giver det ikke mening at være offentligt ansat, fortsætter han.

Tilbage til sygeplejerske Katrine Vilien, der netop har startet et non-profit rekrutteringsbureau sammen med en kollega for at hjælpe sygeplejersker til at få en højere løn.

Bureauet hedder Sammenslutningen af Selvstændige Sygeplejersker, og deres hjemmeside gik i luften i onsdags. Det er en rekrutteringsplatform, og med hjemmesiden håber Katrine Vilien og hendes kollega Line Staahlnacke at tage kampen op for at forbedre sygeplejerskernes lønvilkår.

- Det er jo fordi, vi mangler nogle kollegaer. Og det virker jo ikke som om, at vores politikere synes, de kan finde ud af at skaffe dem. Så tænkte vi, at så skaffer vi dem bare selv. Det er derfor, det er et nonprofit-system, siger Katrine Vilien.

140 har allerede meldt sig ind

Det er derfor ikke at sammenligne med et privat vikarbureau, forklarer hun.

- Overhovedet ikke. Vi har bare sørget for, at sygeplejerskerne forhandler en bedre løn til sig selv, og så har vi taget udgangspunkt i lærernes løn, fordi vi mener, at vi har samme niveau af uddannelse som dem. Det vil sige, at hvis du som sygeplejerske har uddannelse tilsvarende en lærer med den samme anciennitet, og hvad du ellers har, så er det fuldstændig efter den samme standard, vi har bare hævet den grundløn, som alle beder om at få hævet, siger Katrine Vilien.

Hjemmesiden åbnede den 1. december, og torsdag eftermiddag var der allerede 140 sygeplejersker, der havde meldt sig ind via hjemmesiden.

- Så nu handler det jo om at få sagt til vores ledere og vores arbejdsgivere, at hvis de gerne vil rekruttere nogle sygeplejersker, kan de kigge derind, for der kan man rekruttere fra, hvis man vil. Og vi tror på, at det ikke er dyrere end at have en vikar, fordi der er jo et helt vikarbureau, der skal tjene penge på det. Men her er det bare sygeplejerskerne, der tjener det selv. Det synes vi giver mening, siger Katrine Vilien.

Så det er ikke noget, I selv tjener på?

- Næh. Det er det ikke.

  Hvad siger for eksempel Dansk Sygeplejeråd til, at I laver sådan en hjemmeside her?

- Altså, jeg kan da se, at der er et par stykker fra Region Hovedstaden af lederne, som har liket det. Så jeg tænker, de synes, det er en god idé, siger hun med et smil i stemmen.

Hun tænker, at hvis de kan lave et rekrutteringsbureau, hvor alle sygeplejersker er i, med de kriterier, der er for en løn, der er sammenlignelig med skolelærernes, så kunne man overveje, om man skulle overlevere rekrutteringsbureauet til Dansk Sygeplejeråd i fremtiden.

Du mener ikke, det kan være med til at presse sundhedsvæsenet økonomisk, hvis I får en stor tilslutning osv?

- Prøv at høre, vi har en halv mia. kroner ude at hænge i overarbejde og merarbejde, så synes jeg da hellere, man skal tage den halve milliard og putte den ned til sygeplejerskerne, så de bliver der, hvor de skal være. Der er stor forskel på, om man er vikar, hvor stor gavn, du er for en afdeling, og hvad kvaliteten bliver af det, man laver, end hvis man er der fast, siger Katrine Vilien og fortsætter:

- Så giv os en ordentlig løn, så skal vi nok blive hængende ...

Kanonslag som dette er ulovlige i Danmark. Ikke desto mindre stopper Toldstyrelsen hundredvis af kilo ulovligt fyrværkeri i tolden hvert år. I år er dog en smule anderledes, for nu begynder danskerne at importere ulovlige pakker med posten. Foto: Colourbox

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

De seneste år er der blevet snuppet hundredvis af kilo ulovligt fyrværkeri i tolden. Tendensen ser ud til at fortsætte, da år 2021 kan blive et rekordår for hvor mange kanonslag og krysantemumbomber, der bliver importeret. I år er dog en smule anderledes end før. Hvor danskerne tidligere primært selv importerede det ulovlige fyrværkeri over grænsen, så har mange i år brugt pakkeposten som deres foretrukne måde at importere på. Det er en meget seriøs situation for toldere og postbude, der potentielt kan stå med en pakke, der bogstavelig talt kan sprænge i hænderne på dem.

2021 ser ud til at blive et rekordår, når det kommer til import af ulovligt fyrværkeri. Danskerne køber ulovligt fyrværkeri som aldrig før, og måden det bliver importeret på har ændret sig.

Fyrværkeri: Når vi om små fire uger skal ud og fejre årsskiftet med et brag, er det ikke altid det lovlige fyrværkeri, der smides penge efter.

Siden 2019 er mængden af ulovligt fyrværkeri, der er blevet taget i tolden, nemlig steget drastisk. Her blev der fundet 360 kilo ulovligt fyrværkeri.

I 2020 steg tallet til næsten det dobbelte, da hele 604 kilo blev taget i tolden. Og i år ser tallet ikke ud til at falde. Fra 1. januar til 31. august har Toldstyrelsen oplyst, at man indtil videre har stoppet 428 kilo ulovligt fyrværkeri fra at komme ind i landet.

Det tal forventes at stige i december, når mange skal have fyldt lageret op i forberedelse til nytårsaften.

Hvad er ulovligt fyrværkeri?

Al fyrværkeri i Danmark skal være CE-mærket, før det kan blive solgt lovligt.

CE-Mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at produktet overholder EU-lovgivningen, og dermed er godkendt til salg.

Al fyrværkeri købt i udlandet er ulovligt i Danmark.

Eksempler på ulovligt fyrværkeri er kanonslag, krysantemumbomber og sejlgarnsbomber.

Fyrværkeri uden CE-mærket kan ofte have fejl eller mangler der gør, at det er farligt at bruge.

Tolderne fanger mere

Det er tydeligt, at der er sket en markant stigning i mængden af fyrværkeri, der bliver taget i tolden.

Men er det så fordi, at der bliver købt mere, som importeres til Danmark, eller betyder det, at Toldstyrelsens kontrol er blevet skrappere?

Ifølge Toldstyrelsen selv er der tale om sidstnævnte.

Kontroldirektør hos Toldstyrelsen, Michael Lund, fortæller til Avisen Danmark, at der særligt via hjemmesider fra Østeuropa bliver bestilt ulovligt fyrværkeri. Det er man blevet opmærksom på, og derfor er kontrollen blevet skærpet.

- Vi har de sidste par år set mere ulovligt fyrværkeri i toldkontrollen særligt hos post- og kurervirksomheder, hvoraf en stor del er sendt fra Østeuropa. I 2020 havde vi en foreløbig rekord på mere end 600 kilo.

- De mange tilbageholdte kilo skyldes især øget opmærksomhed og kontrol fra Toldstyrelsens side. Kontrollen sker ved en kombination af stikprøvekontroller og kontrolaktioner målrettet fyrværkeri ved forskellige grænseovergange samt ved udvalgte post- og kurerdepoter rundt om i landet, siger Michael Lund.

I pakkerne finder tolderne et væld af forskelligt ulovligt fyrværkeri. Michael Lund fortæller, at de tilbageholder pakkerne og udleverer dem til politiet.

- Når tolderne tilbageholder fyrværkeri, bliver sagerne overgivet til politiet med henblik på at vurdere eventuel bødestraf. Vi beder også politiet om at afhente fyrværkeriet. I pakkerne finder tolderne alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter, siger han.

Bomber i posten

Det er ikke kun mængden af ulovligt fyrværkeri, der er steget de sidste par år. Der er også sket en udvikling i måden, fyrværkeriet kommer til landet på.

I 2018 blev 91 kilo fyrværkeri taget i tolden, når private forsøgte at transportere det over grænsen i en bil eller lastbil. I 2020 var det kun tre ud af de 604 kilo, der i alt blev snuppet i tolden.

Det betyder altså, at færre selv transporterer deres ulovlige fyrværkeri. Der er derimod sket en stor stigning i mængden af ulovligt fyrværkeri, der bliver sendt via pakkeposten.

Det er et stort problem ifølge skadedirektøren hos forsikringen Gjensidige, Henrik Sagild. Det betyder nemlig, at en række medarbejdere i tolden og postvæsenet bliver udsat for fare.

- Man bringer ikke kun sig selv i potentiel fare ved at købe fyrværkeri uden produktsikkerhed fra udlandet, det udsætter også en masse andre for en risiko, når det bliver sendt som helt almindelig pakkepost, siger han.

Man bringer ikke kun sig selv i potentiel fare ved at købe fyrværkeri uden produktsikkerhed fra udlandet, det udsætter også en masse andre for en risiko.

Henrik Sagild, skadedirektør, Gjensidige

Henrik Sagild påpeger også, at risikoen er særlig stor for børn og unge i forbindelse med den ulovlige handel over nettet.

- Børn og unge fylder alt for meget i ulykker med fyrværkeri, og når ulovligt og usikkert fyrværkeri kommer ind i landet, er der en stor risiko for, at de kommer i kontakt med det, hvilket kan få meget alvorlige konsekvenser for den enkelte.

Mænd markerer sig

De fleste har formentlig hørt store brag i nattetimerne, der måske stammer fra kanonslag eller andet sprængfarligt fyrværkeri. Men hvem er det, der render rundt og fyrer krudtet af?

Avisen Danmark har taget en snak med Andreas Lieberoth, der er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at det typisk er unge mænd, der finder det ulovlige fyrværkeri. Han siger derudover, at selv det lovlige fyrværkeri er en måde for mænd i alle aldre at markere sig og gøre sig synlige på.

- Det er typisk unge mænd, der køber fyrværkeri, men det kan være mænd i alle aldre. Halvdelen af fascinationen er, at det er noget, man kan markere sig med. Hvis man er sammen med nogle venner, kan man sige ”se, en ordentligt kineser, jeg har her” og på den måde imponere, siger Andreas Lieberoth.

- Det kan også være en måde at synliggøre sig på over for folk. Det kan være en irriterende nabo, eller hvis man føler sig usynlig i samfundet. Det at skabe et ordentligt rabalder kan give en følelse af at blive set og at have kontrol over noget, siger han.

Ulovligt fyrværkeri er det fyrværkeri, der ikke er godkendt til salg i Danmark. Det indebærer en anden risiko end det lovlige, da sikkerheden ikke er på samme niveau.

Alligevel er særligt unge mænd villige til at tage den risiko for at kunne vise sig frem blandt vennerne, fortæller Andreas Lieberoth. Forklaringen er simpelthen, at man i den alder kan føle, at man ikke kan komme til skade.

- Når man er yngre, føler man sig udødelig. Der er en tendens til, at man er mere risikovillig især som ung mand, fordi farerne føles længere væk. Samtidig fylder social risiko også meget. Noget, der er endnu farligere, er nemlig at virke som en tøsedreng. Hvis man står med valget imellem risikoen for at sprænge sin hånd i stykker, og risikoen for at blive anset som et skvat af nogle, du gerne vil respekteres af, føles den sociale risiko meget større, siger Andreas Lieberoth.

Strejkende sygeplejersker i sommeren. Nu vil regeringen se på, hvordan der kan skabes en "coronavinterpakke" til hele sundhedssystemet. Arkivfoto Ludvig Dittmann

Se videoanalyse: Regeringen vil købe sig tid, så sundhedssystemet ikke kollapser

Vi hører hele tiden historier om medarbejdermangel, opsigelser og udskudte operationer, men nu ser det ud til, at regeringen sammen med støttepartierne er klar med en saltvandsindsprøjtning til sundhedsvæsenet.

I hvert fald forhandler partierne lige nu om næste års finanslov, og her er en såkaldt "coronavinterpakke" på bordet. Med den forsøger regeringen at købe sig tid, så sundhedssystemet ikke kollapser, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne videoanalyse.

Du finder analysen ved at klikke på ”Læs hele artiklen” herunder.

Regeringen og støttepartierne forhandler lige nu på Christiansborg om næste års finanslov. Her har flere af partierne fortalt, at de forhandler om en såkaldt ”coronavinterpakke”. Den skal ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, købe tid til regeringen, så sundhedssystemet ikke kollapser.

Der går næsten ikke en dag uden, at der er nye historier om manglende hænder i sundhedssystemet, aflyste operationer og behandlinger eller ubesatte stillinger. Men netop nu forhandles der på Christiansborg om en såkaldt "coronavinterpakke", som skal gøre arbejdsforholdene på landets sygehuse bedre for sundhedspersonalet.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, fortæller i denne videoanalyse, hvorfor regeringen sammen med støttepartierne bruger forhandlingerne om dette års finanslov til at lave en særlig indsats i sundhedssystemet.


Strejkende sygeplejersker i sommeren. Nu vil regeringen se på, hvordan der kan skabes en "coronavinterpakke" til hele sundhedssystemet. Arkivfoto Ludvig Dittmann