Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

En sygeplejerske trøster en patient med covid-19, der er kommet til bevidsthed på Herlev Hospitals Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Region Hovedstaden i starten af maj 2020. *Billedet er kun til redaktionel omtale af situationen omkring corona. Nærmere dato er udeladt af hensyn til patienter*. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Der er penge på vej til et presset sundhedsvæsen

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Nu ser det ud til, at der er penge på vej til det danske sundhedsvæsen, der er presset af coronavirus, rekrutteringsudfordringer og udbredt utilfredshed blandt sygeplejerskerne.

Regeringen meddelte tirsdag, at der forhandles om en særlig corona-vinterpakke i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2022.

Flere partier har i ugevis advokeret for, at sygeplejerskerne bør få mere i løn. Men det er en farlig sti at bevæge sig ned af, mener Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hun advarer om at give varige lønløft til udvalgte faggrupper. Pengene skal gå til betaling for ekstra arbejde – og ikke kun til sygeplejerskerne. Samtlige medarbejdere på hospitalerne skal tilgodeses,siger hun til Jyllands-Posten.

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, siger til Berlingske, at han har svært ved at se, hvordan en sådan hjælpepakke skal få sundhedsvæsenet gennem vinteren uden komplikationer. Han sammenligner det med at ”tisse i bukserne”.

- Man får varmen ved at vise, at man har sendt penge afsted, men det løser ikke det grundlæggende lønproblem hos sygeplejerskerne og andre faggrupper i sundhedsvæsenet, siger han til avisen.

Omikron bekymrer erhvervslivet

Vi skal også forbi smittesituationen med den nye coronavariant, Omikron.

Indtil videre er fire tilfælde af Omikron bekræftet i Danmark, og myndighederne mistænker, at der er tale om den nye variant i otte yderligere smittetilfælde, som dog ikke er bekræftet endnu.

Og alle, der har været til koncert med DJ Martin Jensen i Aalborg Kongres og Kultur Center lørdag aften, opfordres til at lade sig teste, fordi en af gæsterne frygtes at være smittet med Omikron-varianten.

Nære kontakter og nære kontakters nære kontakter til smittede med Omikron-varianten opfordres til at gå i selvisolation og lade sig PCR-teste en, fire og seks dage efter kontakten med den smittede.

Og det er retningslinjer, der skaber bekymring i erhvervslivet.

- Det kan komme til at gøre rigtig ondt på dansk økonomi og danske arbejdspladser. Specielt, når vi er i en situation, hvor man ikke mener, at der skal være nogle kompensationsordninger til virksomheder, siger Jakob Brandt, administrerende direktør for SMVdanmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark, til Ritzau.

Kør forsigtigt i snevejret

Til slut bringer vi også en påmindelse om at være forsigtig og tage sig god tid, hvis man skal ud i trafikken i løbet af onsdagen.

Store dele af Danmark – særligt det nordlige Jylland og nordlige Sjælland – vil blive ramt af et lavtryk, der bærer store mængder slud og tøsne med sig. Og det kan give problemer i trafikken.

- Det bliver en rigtig, rigtig våd dag, og de fleste vil skulle både ud og hjem i det her lidt kraftige nedbør. Det er virkelig en dag, hvor man skal give sig rigtig god tid, hvis man skal ud.

- Allerede fra morgentimerne skal man være opmærksom, siger Bolette Brødsgaard, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til Ritzau.

Også Vejdirektoratet anbefaler bilister at køre tidligt, hvis ikke man har mulighed for at arbejde hjemmefra.

- Og så bør man holde god afstand og sætte farten rigtig meget ned i forhold til sigtbarheden derude, siger Mette Nedergaard, der er vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter, til Ritzau.

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er al mulig grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Langvarigt ophold i varetægtsfængsel er ofte mere belastende end afsoningen af en endelig fængselsdom. Og varetægtsfængslede er ikke dømt for noget - og kan altså blive frifundet af en dommer, når deres sag kommer for retten. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Selv om du er 'uskyldig til det modsatte er bevist', kan du havne bag tremmer i årevis - uden dom

Langvarig varetægtsfængsling i forbindelse med kriminalsager er ofte mere belastende end den endelige fængselsafsoning, som en dom udløser. Det mener seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.

- Det er, fordi man ikke er dømt, man har ikke en udløbsdato for sin sag. Desuden foregår varetægtsfængsling som regel i arresthuse. Her er forholdene generelt dårligere end i egentlige fængsler, siger Peter Vedel Kessing.

Det er, hvad fire mænd fra Odense har i vente. Når deres sag kommer for retten 30. august næste år, har de to af mændene siddet varetægtsfængslet i to år, de to andre lidt kortere tid - medmindre de løslades forinden.

De er tiltalt for en lang række grove straffelovsovertrædelser, heriblandt drabsforsøg samt drab på en 31-årig mand, der 24. juni 2020 kom tilfældigt forbi midt i en skudveksling mellem to bander.

Rigsadvokaten betragter seks-syv måneders varetægtsfængsling som langvarig. Tiltalte bandemedlemmer fra Odense risikerer op til det firedobbelte, indtil deres sag endelig kommer for retten og retten afgør, om de er skyldige eller uskyldige. I fem procent af de sager, hvor en mistænkt har siddet længe varetægtsfængslet, bliver den mistænkte frifundet af retten.

Varetægtsfængsling: Langvarig varetægtsfængsling i forbindelse med kriminalsager er ofte mere belastende end den endelige fængselsafsoning, som en dom udløser. Det mener seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.


Her i landet er det et retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og man er dømt.

Peter Vedel Kessing, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

- Det er belastende at være varetægtsfængslet, fordi man ikke er dømt, man har ikke en udløbsdato for sin sag. Desuden foregår varetægtsfængsling som regel i arresthuse. Her er forholdene generelt dårligere end i egentlige fængsler, med et større omfang af overvågning og brev- og besøgskontrol, siger Peter Vedel Kessing.

I en rapport fra Rigsadvokaten i 2019 defineres langvarig varetægtsfængsel som fængsling, der strækker sig ud over seks-syv måneder.

Uskyldig indtil dom

Den grænse er fire mænd fra Odense langt ude over, når deres sag kommer for retten 30. august næste år. Til den tid har to af dem formentlig siddet varetægtsfængslet i to år, de to andre lidt kortere.

De er tiltalt for en række grove straffelovsovertrædelser, heriblandt drabsforsøg samt drab på en 31-årig mand, der 24. juni 2020 kom tilfældigt forbi midt i en skudveksling mellem to bander.

Peter Vedel Kessing kender ikke den konkrete sag i detaljer og har ikke set anklageskriftet, men han bemærker, at enhver sag kan ende med frikendelse.

- Teoretisk set kan man jo sidde varetægtsfængslet for noget, man ikke har gjort, og så er belastningen endnu hårdere. Her i landet er det et retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og man er dømt, siger Peter Vedel Kessing.

Han peger dog samtidig på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere afgørelser har accepteret, at langvarige fængslinger, nogle over tre år, ikke nødvendigvis er kritisable.

- Det vigtige er, at nødvendigheden af lang fængsling vurderes nøje i hver enkelt sag, siger han.

- Der skal være hjemmel

I princippet kunne de fire tiltalte, der hidtil har nægtet sig skyldige, blive løsladt af en dommer nu, indtil sagen kommer for retten. Hidtil er de blevet tilbageholdt af hensyn til efterforskningen.

Det argument kan dårligt tages i anvendelse længere, eftersom et anklageskrift indikerer, at der ikke længere skal indsamles beviser, påpeger professor i kriminologi og straffuldbyrdelsesret Anette Storgard fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

- De typiske konkrete grunde til fængsling er hensynet til  bevisindsamlingen, frygten for, at de tiltalte vil flygte og frygten for, at de på fri fod vil gentage deres kriminalitet. Og så er der et fjerde argument, som oftest tages i anvendelse: retsfølelsen i offentligheden. Under alle omstændigheder skal der være hjemmel, hvis varetægtsfængslingerne skal forlænges, siger Anette Storgaard.

Hvis der til sin tid skulle ske frifindelse i sagen, kan de pågældende forvente erstatning for den tid, de har siddet bag tremmer.

I oktober sidste år blev en københavnsk mand tildelt 995.000 kroner for uberettiget fængsling for drabsforsøg i en bandekonflikt. Han havde siddet 466 døgn bag tremmer, da anklagemyndigheden erkendte, at han var blevet forvekslet med en anden og løslod ham.

Langvarige fængslinger

  • Som varetægtsfængslet bliver man placeret i et arresthus eller et fængsel, hvis en dommer har afgjort, at man ikke kan være på fri fod, indtil man skal for retten som tiltalt i en straffesag. Mindst hver fjerde uge skal en dommer vurdere, om varetægtsfængslingen kan fortsætte. 
  • Antallet af varetægtsfængslinger var cirka 4200 i 2019. Af disse var 1400 langvarige varetægtsfængslinger. Det svarer til en tredjedel af alle varetægtsfængslinger.
  • En langvarig varetægtsfængsling i 2019 havde en gennemsnitlig varighed på 6,7 måneder. Langvarige varetægtsfængslinger sker oftest i sager om drab, sædelighed og røveri og forekommer oftere i sager med flere involverede.
  • Der skete frikendelse i fem procent af sagerne med langvarige varetægtsfængslinger i 2019.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er fredag 3. december indkaldt til samråd om Forsvarets PFOS-forureninger Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

"Det er meget bekymrende", "ikke særligt betryggende" og "det er meget kritisk det her". En bred vifte af politikere kritiserer nu Forsvaret for ikke at dele information om PFAS-forurening med tilsynsmyndigheder.

Kritikken kommer, efter Avisen Danmark og Radio4's afsløringer af, at Forsvaret i flere tilfælde ikke har delt viden om sine forureninger med de kommuner, som skal føre miljøtilsyn med Forsvarets flyvepladser.

Forsvarsordførere kritiserer Forsvaret og kræver en forklaring af forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter Avisen Danmark og Radio4's afsløringer af, at Forsvaret i flere tilfælde ikke har delt viden om sine forureninger med de kommuner, som skal føre miljøtilsyn.

Forurening: Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten retter sammen med ordførere fra Konservative og Venstre endnu engang kritik af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det sker, efter Avisen Danmark og Radio4 mandag kunne afsløre, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde har undladt at dele viden om sine PFAS-forureninger med de kommuner, der skal føre tilsyn med området.

- Jeg synes, det er meget bekymrende, at man ikke sender de her oplysninger videre til tilsynsmyndighederne, siger forsvarsordfører for SF Anne Valentina Berthelsen.

Hos De Konservative får det også panderynkerne frem, og forsvarsordfører Niels Flemming Hansen "stiller sig uforstående over for Forsvars praksis i den her sag".

Christoffer Melson, vikarierende forsvarsordfører for Venstre, er mildest talt heller ikke imponeret over Forsvarets ageren.

- Det understreger det billede, vi har af, at Forsvaret har håndteret det her på en meget utilfredsstillende måde og fortsætter med at gøre det. Det virker meget kritisabelt. Vi vil grave os ned i det og spørge ministeren, hvad der foregår. Indtil videre har det været svært at få ministeren i tale, og det er derfor, vi har kaldt ministeren i samråd, siger han.

Det tegner ikke et særligt betryggende billede, at der faktisk er kommuner, som ikke får de informationer, de har brug for. Og den her sag er rigelig alvorlig i forvejen.

Eva Flyvholm (EL), forsvarsordfører

På fredag er forsvarsminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) indkaldt til et samråd om PFOS-forureninger på statens arealer. Her ønsker forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) også, at Trine Bramsen redegør for Forsvarets handlinger.

Det samme gør forsvarsordfører hos Enhedslisten Eva Flyvholm.

- Jeg ved ikke, hvorfor disse ting ikke er sendt videre, men der kan ikke være nogen tvivl om, at vi skal sørge for, at Forsvaret giver alle de oplysninger, der er nødvendige, til kommunerne, siger Eva Flyvholm og uddyber sin kritik:

- Det tegner ikke et særligt betryggende billede, at der faktisk er kommuner, som ikke får de informationer, de har brug for. Og den her sag er rigelig alvorlig i forvejen.

SF vil til bunds i sagen

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har forklaret sig med, at der ikke er truffet et bevidst valg om ikke at dele informationerne. Styrelsen forklarer, at informationerne er omtalt og konklusionerne fremlagt ved flere møder og ved oplæg for kommuner og regioner.

Det billede kan ingen af de implicerede kommuner dog genkende. De afviser alle at have deltaget i møder, hvor informationerne er kommet frem.

Det faktum, at kommunerne afviser Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses forklaring, kræver nogle svar fra forsvarsministeren, mener Anne Valentina Berthelsen.

- Når sagen bliver fremlagt på den her måde, og Forsvaret reagerer, som det gør, så kan man jo ikke lade være med at spekulere på, om det siger sandheden. Det må vi have forklaret, og så må vi tage den derfra. Jeg synes, det lyder meget kritisk det her, siger Anne Valentina Berthelsen.

Hvad er PFAS/PFOS?

  • PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører blandt andet til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.
  • Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.
  • Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
  • Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.
  • PFOS er ligesom mange af de andre PFAS-stoffer meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS i brandskum siden 2011.

Venstres vikarierende forsvarsordfører, Christoffer Melson, er også bekymret over Forsvarets forklaring og det faktum, at Forsvaret ikke ønsker at forklare, hvilke møder, der er tale om, eller hvilke dele af rapporten som skulle være blevet delt.

- Der er en masse ting, der ikke ligefrem er betryggende. Det er utrygt for os, men især for de borgere, der bor i nærheden. Vi forventer at få en forklaring, siger han.

Vil se på reglerne

Flere af politikerne mener også, det er problematisk, at Forsvaret ikke nødvendigvis er forpligtet til at sende dokumenterne, før tilsynsmyndighederne spørger om det. Af den årsag er både Enhedslisten og SF parat til at se på, om lovgivningen skal tilpasses.

- Det kan være, at reglerne er for dårlige her. Det, synes jeg også, er noget af det, der skal ses på i forbindelse med hele PFAS-sagen her, siger Eva Flyvholm.

Selv om Anne Valentina Berthelsen vil lade det være op til eksperterne at vurdere, hvordan reglerne skal skrues sammen, mener hun, at de skal kigges igennem.

- Med situationen taget i betragtning mener jeg godt, man kan argumentere for, at der er nogle regler her, der burde være mere generelle, og at sådanne informationer skal fremsendes, siger Anne Valentina Berthelsen.

Christoffer Melson mener, at Forsvaret som offentlig myndighed bør gå foran, når det handler om at dele viden, som kan være vigtig for tilsynene. Samtidig undrer han sig over Forsvarsministeriets måde at håndtere PFAS-problematikken på.

- Vi ved endnu ikke, om ministeren har tænkt sig at tage de her ting alvorligt og begynde at foretage sig noget. Det er en meget speciel sag, hvor der ikke rigtig er nogen, som tager ansvar, siger han.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kom med en skriftlig kommentar til Avisen Danmark og Radio4's artikel mandag:

"Enhver form for forurening skal ses på med største alvor. Jeg har i den forbindelse forventning om, at relevante myndigheder håndterer kommunikationen med tilsynsmyndigheder", skrev hun.

Miljøminister Lea Wermelin har tidligere givet udtryk for, at der i kølvandet på sagerne med PFAS-forureninger blandt andet skal ses på reglerne for tilsyn.

"De relevante myndigheder er i fuld gang med at danne det store overblik over omfanget af forurening. Når vi har det på plads, er det helt naturligt at se nærmere på reglerne. Her er udenlandske erfaringer med lignende forureninger relevante at have med, og det kommer vi til at dykke ned i", skrev hun til Avisen Danmark og Radio4 i staten af november.

Amalie Kyllesbech har arbejdet som sygeplejerske i to et halvt år. Hun elsker sit job, men hun kan ikke mere. Hun har opsagt sin stilling i Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital og skifter fag. Privatfoto

Amalie har sagt op og vil væk fra sygeplejen: - Det er hele min identitet, der er krakeleret

I går var dagen, hvor der var lagt op til kollektiv opsigelse blandt sygeplejersker, sosu'er og jordemødre. Håbet var, at massevis af opsigelser på én gang kan føre til lønstigninger og ændrede arbejdsforhold for plejepersonalet - at tvinge politikerne til handling. Amalie Kyllesbech er en af de sygeplejersker, der har sagt op. Hun havde sidste officielle arbejdsdag i går på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Hun har kun været i faget i to et halvt år, men selv om hun elsker sit fag, er presset for stort. Nu har hun taget den endelige beslutning og valgt familien over arbejdet. Men bliver forholdene forbedret en dag, vender hun formentlig tilbage. Måske er forandringens tid dog allerede på vej. I går gik i hvert fald også med, at politikere på Christiansborg kastede høje pengebeløb, som de vil bruge på lønløft, op i luften. Nu skal ord og krav bare blive til handling.

Tirsdag var der lagt op til kollektiv opsigelse blandt sygeplejersker, sosu'er og jordemødre på hospitalerne. Amalie Kyllesbech er en af de sygeplejersker, der har sagt op på grund af arbejdsforholdene. Nu skal hun langt væk fra sygeplejen - et fag, hun elsker højt, men ikke kan arbejde i længere med de forhold, det byder på. Også selv om flere partier nu vil finde penge til forbedringer.

Opsigelse: Det var en drøm, hun havde kæmpet for i flere år. Så blev det hele hendes identitet - at være sygeplejerske. Men nu skal hun finde en anden.

Amalie Kyllesbech er en af de sygeplejersker, der ikke kan mere. Hun har sagt sit job op, og hun træder langt væk fra sygeplejen. Hun nåede at arbejde i faget i to et halvt år. Det begyndte dog at ulme i hende langt tidligere.

Egentlig var hun vant til en presset hverdag efter en fortid med aftjent værneret i Beredskabsstyrelsen og på ambulanceredderuddannelse. Hun så sig selv som en stærk person, og ambitionen var at blive hardcore anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet. Men så langt nåede hun ikke.

Allerede to måneder inde i sit første job kunne hun mærke, at noget var galt. Hver eneste dag var hun og kollegaerne bagud hele tiden, og hun vidste, at det i sidste ende kunne koste menneskeliv.

Amalie Kyllesbech begyndte at gå på arbejde med en knude i halsen og trykken for brystet. Da hun fortalte om sine stresssymptomer til ledelsen, følte hun sig ikke mødt. Hun skulle stadig arbejde. Måske kun 25 timer om ugen i et stykke tid, men hun kunne ikke undværes. Alle var pressede.

- At komme dertil på så kort tid, det var virkelig svært. Jeg tænkte, at det ikke kunne være jobbet, for jeg elsker mit arbejde, siger hun.

Efter et pressemøde i begyndelsen af november besluttede sygeplejerske Luca Pristed at lægge op til kollektiv opsigelse blandt sygeplejersker, jordemødre og sosu'er. Han oprettede begivenheden #KollektivOpsigelse på Facebook, hvor interesserede kunne melde sig til. Her skrev Amalie Kyllesbech, at hun var en af dem, der havde fået nok. Foto: Screenshot fra Facebook-begivenheden #KollektivOpsigelse

Og egentlig elsker hun det stadig. De spændende arbejdsopgaver, omsorgen for patienterne, de søde kolleger. Men det er ikke længere nok. Presset er blevet for stort, og hun vil ikke lade arbejdet gå ud over sin familie.

- Det er bare pissehårdt at stå og føle sig så alene på arbejde så tit. Det er derfor, at folk falder som fluer. Jeg har kollegaer, der er døde med corona. Og så får man et fucking honninghjerte. Jeg bliver helt hidsig, og derfor kan jeg mærke, at jeg er nødt til at komme ud af det system og fokusere på det, der er vigtigst for mig.

Region vil give mere i løn

Amalie Kyllesbech kan komme på mange ting, der kan forbedre arbejdsvilkårene for sygeplejersker på hospitalerne. En af tingene er løn. Og det var der nærmest rift om at tale om blandt danske politikere på dagen, da der var lagt op til kollektiv opsigelse.

Fra morgenen offentliggjorde Region Sjælland en pressemeddelelse med overskriften "Mere løn til pressede sygehusafdelinger". Her fremgik det, at regionens forretningsudvalg vil bruge 30 millioner kroner af næste års budget på ekstra løn til plejepersonale på medicinske sengeafsnit og akutmodtagelser i regionen. Derudover vil regionen bruge 10 millioner kroner på at "frigøre klinisk personale for administrativt arbejde".

- Det gør vi, fordi vi har et sundhedsvæsen, der er under et enormt pres. Vi taler om mange forskellige initiativer i regionen i øjeblikket for at afhjælpe presset, og en af tingene har været at kigge på, om der er lønværktøjer, vi kan tage fat i. Der er pres mange steder i sundhedsvæsenet, men på de her afdelinger er det særligt svært at fastholde og rekruttere personale, siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, til Avisen Danmark.

Heino Knudsen forklarer, at muligheden for at hæve lønninger til dele af regionens plejepersonale var på tale allerede på forretningsudvalgets forrige møde, og at det er tilfældigt, at offentliggørelsen falder sammen med dagen, da der er lagt op til kollektiv opsigelse. Planen er da heller ikke formelt godkendt af regionsrådet. Det ventes at ske 6. december.

Pengene kommer fra to puljer i regionens budget for 2022. De syv millioner kroner var allerede afsat til fastholdelsesinitiativer, man nu har valgt at lade gå til lønninger. De resterende penge kommer fra regionens bufferpulje på 70 millioner kroner, der normalt går til uforudsete udgifter i løbet af året.

Hvorvidt landets øvrige regioner kan handle på samme måde, hvis de vil, kan Heino Knudsen ikke svare på. Men kunne han hæve lønninger for alt plejepersonale i sin region, gjorde han det med glæde. Det er økonomien bare ikke til, forklarer han:

- At det går til de to typer af afdelinger, betyder ikke, at vi ikke oplever presset mange andre steder. Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil honorere langt bredere. Men hvis alternativet er ikke at gøre noget, fordi pengene er begrænsede, er det vigtigt for mig, at vi gør alt, vi overhovedet kan. Det er noget, vi også kommer til at se på fremadrettet. Vi er ikke færdige med det her.

Krav fra Borgen

Også flere politiske partier på Christiansborg har i løbet af tirsdagen budt hinanden op til løndans og slynget ord ud om lønløft til sygeplejersker og håndsrækning til trængte hospitaler.

Dansk Folkeparti er kommet på den idé at løse manglen på sygeplejersker på sygehusene med flere lønkroner og flere ansatte fra andre faggrupper til at aflaste sygeplejerskerne. DF mener, at pengene skal findes på finansloven, som i disse dage bliver forhandlet i Finansministeriet.

Jeg er ærligt talt bange for, om vi kan holde sammen på stumperne gennem vinteren i vores sundhedsvæsen, hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt nu. Derfor har vi sagt, at der bør være et akut løft på to milliarder kroner, som kan gives til blandt andet lønninger til de lavest lønnede grupper.

Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten

Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten har også fremsat deres krav. SF er mere konkret med beløbet, der skal på finansloven og kræver en milliard kroner ekstra til sundhedspersonalet - gerne mere. Enhedslistens bud er det dobbelte.

- Jeg er ærligt talt bange for, om vi kan holde sammen på stumperne gennem vinteren i vores sundhedsvæsen, hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt nu. Derfor har vi sagt, at der bør være et akut løft på to milliarder kroner, som kan gives til blandt andet lønninger til de lavest lønnede grupper, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL) til Ritzau.

De Konservative foreslår som en midlertidig løsning at motivere sygeplejerskerne til at arbejde mere ved at give flere penge for overarbejde.

Regeringen selv har da også meldt ud, at den vil hjælpe de pressede hospitaler "hurtigst muligt" med en coronahjælpepakke. Planen er at gøre pakken til en del af finansloven, men størrelsen af pakken vil regeringen ikke ud med endnu.

Først skal det kollapse

Tilbage hos Amalie Kyllesbech, der nu har haft sin sidste officielle arbejdsdag som sygeplejerske, er håbet dog ikke videre lysegrønt. Hun har svært ved at tro på, at tingene ændrer sig til det bedre foreløbig:

- Jeg tror, at lige nu er der så mange andre ting, der gør, at man er nødt til at prioritere anderledes. Jeg tror ikke, at opsigelserne kommer til at have den ønskede effekt, som er en lønstigning. Men jeg tror, at det skaber opmærksomhed og ringe i vandet - og at det kommer til at ændre noget engang i fremtiden.

Ligesom Luca Pristed, en af  initiativtagerne til den kollektive opsigelse, forventer Amalie Kyllesbech, at sundhedsvæsenet kommer til at kollapse fuldstændigt, før nogen for alvor rykker til handling. Derfor skal hun ud nu - "inden det bliver endnu mere sindssygt", som hun siger. Men det er også med et tungt hjerte. Beslutningen var ikke nem.

- Det er hele min identitet. Jeg har virkelig stræbt efter at blive en af de hardcore sygeplejersker. Det er hele min identitet, der er krakeleret, siger hun.


Det er endnu uvist, hvor mange sosu'er, jordemødre og sygeplejersker i landet, der har taget del i den kollektive opsigelse.

"Kometernes Jul" er årets nye familie-julekalender og et fint bud at prioritere. Fra venstre Johannes (Oscar Dietz), Mie (Alice Finn Caspersen), Elias (Bertil Karlshøj Smith) og Noor (Shireen Rasoo). Foto: Chr. Geisnæs/TV2

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste tv-julekalendere

Det vrimler med julekalendere på TV2 og DR, og det vil være en god idé på forhånd at få prioriteret i udbuddet, hvis man vil være sammen med sine børn andre steder end foran tv. Men selv om der er mange julekalendere at vælge imellem, er der kun få nye produktioner.

Avisen Danmark bringer et overblik over, hvad man kan se hvor og hvornår. Og kulturredaktør Anette Hyllested anbefaler tre: en for de små, en for familien og en for de voksne. 
Du får både overblik og anbefalinger, hvis du klikker på artiklen herunder.

Hvis man gerne vil være sammen med sine børn i julemåneden, er det en god idé fra begyndelsen at få prioriteret hårdt i det gigantiske udvalg af julekalendere, som TV2 og DR sender eller har lagt ud til streaming. Ellers risikerer man, at børnene vil insistere på at se så mange af dem, at man må trille alle pebernødderne selv.

Udvalget er grotesk stort, og det er meget muligt, at det bunder i en velvillighed, som går ud på, at folk skal have noget at vælge imellem. Men årets udbud er mindre overskueligt end at sætte sig ind i sin pensionsordning. Og uoverskuelighed er det sidste, vi har brug for i december-travlheden.

Udvalget er grotesk stort, og det er meget muligt, at det bunder i en velvillighed, som går ud på, at folk skal have noget at vælge imellem. Men årets udbud er mindre overskueligt end at sætte sig ind i sin pensionsordning.

Uddrag af anbefalingen

Vil du have et systematisk overblik over udbuddet, kan du klikke på følgende artikel: "Hvad skal vi se? Her er årets julekalendere for store og små".

Og ellers følger her tre anbefalinger.

Vi lægger ud med årets nye og store familie-julekalender "Kometernes Jul", som kan ses på TV2. Den handler om fire børn, som deltager i en såkaldt Astro Camp, hvor de skal lære om rummet. I kælderen på instituttet finder de en tidsmaskine, og fordi de uforvarende kommer til at pille for meget, ender det med, at to af dem bliver teleporteret til den fiktive Planet 9, hvor en del af handlingen derfor også foregår.  Her bor 9serne, som ligner Chewbacca fra "Star Wars" bortset fra, at de er blålige.

Serien er blevet til i samarbejde med Niels Bohr Instituttet, og der bruges en del kræfter i fortællingen på at fylde viden og videbegærlighed i seerne. Det lykkes godt uden at blive for docerende, men børnehavebørn vil have svært ved at følge med.

Der er fint med børne-humor. De voksne er gennemskuelige, distræte, ærekære og nemme at narre. Men der er også små hints til de voksne seere. For eksempel drømmer alle i serien om at få en såkaldt Flyphone, "der aldrig render tør for strøm, og derfor kommer man aldrig til at kede sig".

Med på plussiden er også den ørehængende titelsang, der minder om noget fra 1990'ernes Det Brune Punktum - sunget af Andreas Odbjerg.

Julen fylder ikke meget i de første fem afsnit, jeg har set. Men det kan komme. Her er det værd at huske på, at jul ikke kun handler om pynt, kager og sange, men også om stemninger, og der er masser af næstekærlighed og drømme i historien.

Til gengæld lugter universet på Planet 9 lidt for meget af papmaché, studie og lette løsninger. Børnenes egen fantasi og evne til indlevelse skal nok udfylde manglerne, men for os andre er planetens look noget tarveligt.

Det ændrer dog ikke på, at hvis man vil have lidt familiehygge, er "Kometernes Jul" et både sødt og rart samlingspunkt, hvor man ovenikøbet kan blive inspireret af videnskab.

"Kometernes Jul" sendes hver dag klokken 20 på TV2.

Til de mindste er anbefalingen herfra "Bamses Julerejse". Alle afsnit kan ses på DRTV fra 1. december. Her er masser af sne, søde melodier og roligt fortælle-tempo. 

Til de voksne: "Natholdets Julekalender 4". Studievært Anders Breinholt er sammen med musiker Søren Rasted og øl-ekspert Carsten Berthelsen klar til igen at øl-smage og drikke sig fulde. Det plejer at være både kort, sjovt og pinligt. TV2 Zulu og TV2 Play fra 1. december.