Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Flere kommuner i det midt- og vestjyske forsøger at lokke flere til uddannelserne som sosu-assistent og sosu-hjælper ved at give eleverne flere penge under uddannelse, skriver Jyllands-Posten. Arkivfoto: Claus Thorsted

Flere penge under uddannelse skal lokke unge ind i ældreplejen

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyhedsoverblik starter i det midt- og vestjyske, hvor en række kommuner nu tilbyder mellem 12.000 og 13.000 kroner fra første skoledag til unge, der vil uddanne sig til et job som sosu-assistent eller sosu-hjælper.

Det skriver Jyllands-Posten.

Èn af kommunerne er Herning, hvor man håber på at kunne trække flere elever til faget, fordi der er hårdt brug for dem i fremtiden.

- Vi forsøger at sikre, at det i hvert fald ikke er økonomien, der gør, at man fravælger en sosu-uddannelse. Det koster penge i vores budget, men vi ser det som en investering. Det er også dyrt for os, hvis vi mangler uddannet arbejdskraft, siger Anne Marie Søe Nørgaard (V), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Herning Kommune til avisen.

Normalt må eleverne nøjes med SU på 6300 kroner om måneden i løbet af de første 20 uger af uddannelsen, men det er altså ikke længere tilfældet i kommunerne Herning, Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Ikast-Brande og Lemvig.

Sidste år viste en analyse fra Kommunernes Landsforening ifølge Jyllands-Posten, at der skal uddannes 8000 sosu-assistenter og sosu-hjælpere om året for at kunne følge med det hastigt stigende antal af ældre, der kræver pleje.

Men de seneste år er der i gennemsnit blevet uddannet 5500 om året.

Patienter og medarbejdere smitter hinanden på sygehuse

Vi skal også forbi landets sygehuse, hvor der i løbet af bare en måned har været 46 registrerede smitteudbrud, hvor patienter og medarbejder har smittet hinanden.

Det skriver Berlingske på baggrund af en opgørelse fra Statens Serum Institut.

Blandt andet har man på Odense Universitetshospital oplevet et stort smitteudbrud, hvor 50 medarbejdere og patienter blev konstateret smittede.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi og ekspert i infektionshygiejne, er hygiejnen på hospitalerne særligt udfordret af den yderst smitsomme deltavariant. Men medarbejderne i det pressede sundhedsvæsen kan også komme til at slække på hygiejnen, når der er så travlt som nu.

- Derfor er det utroligt vigtigt at sørge for, at medarbejderne har ordentlige arbejdsforhold, samt at bemandingen og rammerne er optimale i afdelinger, som behandler covid-19-patienter, siger Hans Jørn Kolmos til Berlingske.

Sygeplejersker truer med at sige op i protest

Vi runder nyhedsoverblikket af med historien om, at en gruppe sygeplejersker opfordrer andre sygeplejersker til at sige deres job op i protest mod dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Talspersonen for Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse, sygeplejersken Luca Pristed, håber, at tusindvis af sygeplejersker vil gøre som ham og indlevere en opsigelse tirsdag.

Hvor mange sygeplejersker, der tirsdag følger trop og siger deres arbejde op, er ikke til at vide. Men Luca Pristed har indtryk af, at der er bred opbakning.

- Jeg tror helt klart, at der kommer nogle opsigelser og nok til, at det vil kunne mærkes, siger han til Avisen Danmark.

Men faktisk kan der være udsigt til flere penge i lønposen for i hvert fald nogle sygeplejersker.

I Region Sjælland er forretningsudvalget blevet enige om at afsætte 30 millioner kroner til lønforbedringer på både kort og langt sigt for plejepersonalet på sygehusene. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere om sygeplejerskernes arbejdsforhold og truslen om opsigelser, hvis du fortsætter længere ned ad siden.

Så bliver du nemlig præsenteret for fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

- Der er noget, der tyder på, at der ligger noget restforurening - ikke bare i jord og grundvand - men i systemet, som rent faktisk kunne fjernes, så man kan undgå den forurening. Så nu vil vi kigge på, om vi skal stille nogle krav, så der kan gøres noget ekstraordinært der, siger chef for Natur og Miljø i Viborg Kommune Thomas Damgaard. Arkivfoto: Flemming Krogh

Nu vil kommuner gribe ind over for Forsvarets forureninger

Forsvarets Ejendomsstyrelse bliver nu mødt af nye påbud og et krav om at stå skoleret til et møde. Det sker, efter at Radio4 og Avisen Danmark har gjort de tre kommuner, der fører miljøtilsyn med Forsvarets Flyvestationer, opmærksom på en rapport, som styrelsen ikke havde delt med kommunerne, om PFAS-forureninger.

Rapporten dokumenterer, at der fortsat var store mængder PFAS-giftstoffer i spildevandet fra Forsvarets brug af brandskum på flyvestationerne tilbage i 2016 og 2017.

Haderslev Kommune forbød i oktober 2020 Flyvestation Skrydstrup at sende spildevand, som indeholder PFAS-giftstoffer, til det kommunale renseanlæg. Nu vil Viborg Kommune undersøge muligheden for at følge trop, og i Aalborg vil kommunen have sat en stopper for Forsvarets udledning af giftstofferne direkte til Limfjorden.

Forurening: Forsvarets Ejendomsstyrelse bliver nu mødt af nye påbud og et krav om at stå skoleret til et møde. Det sker, efter at Radio4 og Avisen Danmark har gjort de tre kommuner, der fører tilsyn med Forsvarets Flyvestationer, opmærksom på en rapport, som styrelsen ikke havde delt med kommunerne, om PFAS-forureninger.

Rapporten dokumenterer, at der fortsat var store mængder PFAS-giftstoffer i spildevandet fra Forsvarets brug af brandskum på flyvestationerne i 2016 og 2017.

Samtidig vurderer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i rapporten, at giftstofferne fra brandøvelser på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup kan sive ned til grundvandet fra kloakken og derudover forurene den bæk og å, som renseanlæggene udleder til.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvad der ligger til grund for den vej, som Forsvaret har valgt. Men det er naturligvis noget af det, som vi vil spørge ind til på det møde, som vi har ønsket.

Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune

Den information undlod styrelsen at dele med miljøtilsynene, og det får nu flere af kommunerne til at reagere.

- Der er noget, der tyder på, at der ligger noget restforurening - ikke bare i jord og grundvand - men i systemet, som rent faktisk kunne fjernes, så man kan undgå den forurening. Så nu vil vi kigge på, om vi skal stille nogle krav, så der kan gøres noget ekstraordinært der, siger chef for Natur og Miljø i Viborg Kommune Thomas Damgaard efter at have læst rapporten.

Haderslev Kommune forbød i 2020 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at sende sit PFAS-holdige spildevand fra Flyvestation Skrydstrup til det kommunale renseanlæg. Men på baggrund af Radio4 og Avisen Danmarks henvendelse om rapporten har kommunen nu bedt om et nyt møde med styrelsen.

- Vi har brug for at drøfte de vurderinger og resultater, der ligger i rapporten og også drøfte det videre tilsyn, siger Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune.

Ikke enkeltstående tilfælde

Men rapporten fra 2018 er ikke den eneste, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har undladt at informere om. På Flyvestation Aalborg ledes spildevandet ikke gennem renseanlæg, men direkte gennem en grøft til Limfjorden. I en forureningsundersøgelse fra 2018 omtales prøver fra grøften. Prøverne viser, at indholdet af PFAS-giftstoffer overskred miljøkravet for Limfjorden 323 gange. Men den information nåede ikke kommunen, dels fordi Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke fremsendte den, dels fordi Aalborg Kommune ikke fulgte op på forundersøgelsen året forinden og bad om nyere rapporter.

Hvad er PFAS/PFOS?

  • PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører blandt andet til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.
  • Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.
  • Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
  • Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.
  • PFOS er ligesom mange af de andre PFAS-stoffer meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS i brandskum siden 2011.

I kølvandet på den nye viden, som Aalborg Kommune først har fået efter at have efterspurgt rapporterne i 2021, er kommunen nu på vej med et såkaldt undersøgelsespåbud til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det handler i første omgang om, hvordan vi undgår, at PFAS-holdigt vand fra øvelsespladserne ender i Limfjorden, siger Jakob Bisgaard, vicedirektør i Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Kommunen vil derudover pålægge styrelsen at undersøge, hvordan der kan laves afværgeforanstaltninger af PFAS-forureningen i grundvandet på Flyvestation Aalborg.

Modsat de to andre kommuner greb Haderslev Kommune ind med et forbud tilbage i oktober 2020. Det skete, efter at kommunen havde bedt om at få undersøgt spildevand på flyvestationen. Det viste sig at indeholde høje værdier af PFAS-giftstofferne. Det skulle kommunen dog finde ud af på egen hånd.

Delte ikke resultater

For selv om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i rapporten fra 2018 analyserede indholdet af PFAS-stoffer i spildevandet, delte styrelsen ikke resultaterne med Haderslev Kommune, da kommunen gik i gang med at undersøge, hvad flyvestationen udleder til det kommunale renseanlæg.

- Jeg skal ikke kloge mig på, hvad der ligger til grund for den vej, som Forsvaret har valgt. Men det er naturligvis noget af det, som vi vil spørge ind til på det møde, som vi har ønsket, siger Christina Vedel-Birch Andersen, der er chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune.

Hun vil ikke afvise, at der kan være behov for yderligere undersøgelser, ligesom nye påbud også kan komme på tale.

Miljøchefen i Viborg Kommune vil nu også overveje, om kommunen kan give forbud mod at udlede PFAS-holdigt spildevand til renseanlægget, som de har gjort i Haderslev.

- Én ting er, at vi gerne vil have noget gjort, men vi skal også kunne hæfte det op på noget lovgivning og sige, at det her kan vi rent faktisk stille krav om. Men hvis det kunne lykkes Haderslev, så kan det højest sandsynligt også lykkes os, siger han.


Sagen har været undersøgt af Radio4, der mandag morgen havde emnet på programmet. Her medvirkede Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet. Han kritiserer, at Forsvaret ikke har givet PFAS-rapporterne til kommunen. Hør hele indslaget her:

Senere talte Radio4 Morgen med Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune. Hun ville gerne have fået informationerne før og indkalder nu til møde. Lyt med her:

Morten Messerschmidt siger, at Inger Støjberg er velkommen til at skubbe ham til side, hvis hun vil have formandsposten. Det ville også være dumt at sige andet i den øjeblikkelige situation. Imens foregår den egentlige kamp stadig mod afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Der findes ingen partier som Dansk Folkeparti, der kan trodse naturlovene i dansk politik. Man kan blive taget alvorligt som potentiel formand med en byretsdom for svindel og dokumentfalsk og en verserende ankesag. Man kan blive formand, selv om man ikke er medlem af partiet og midt i en rigsretssag.

Men inden for grænserne af naturlovene foregår fuldstændigt samme maskespil som i andre partier. Man skal for eksempel ikke lade sig narre af Morten Messerschmidt og Peter Kofods øjeblikkelige venskab. Det er to solister forenet i forsvaret mod de sidste krampetrækninger fra Kristian Thulesen Dahls døende magt.

Avisen Danmarks Kasper Løvkvist analyserer de seneste træk.

Naturlovene i dansk politik gælder ikke for DF. Her kan en formand vente på et for ham passende tidspunkt til at gå - også selv om han vurderede, at det passende tidspunkt først var efter fjerde valgnederlag i træk. Også selv om han har styret bilen mod grøften i mere end et halvt årti.

Man kan være kommende formand i DF, selv om man er dømt for svindel og dokumentfalsk og medansvarlig for partiets deroute.

Man kan være velkommen ikke bare i partiet, men på forsædet, selv om man skulle få en historisk dom i Rigsretten.

Det er bare de åbenlyse overskridelser af naturlovene. Der er også dem, der foregår inde bag de tonede ruder.


Det er helt uhørt, at en formand - Kristian Thulesen Dahl - kan melde sin afgang, uden at folk omkring ham lynhurtigt finder nye positioner. Thulesen har ved at opbygge historien om Inger Støjberg som fremtidig DF'er - og oven i købet potentielt DF-formand - etableret et trumfkort i baglommen, som gør ham til en spiller i et spil, han aldrig burde have være i stand til at blive i.

Thulesen har - med hjælp fra Støjberg selv - fået skabt en stemning i hele partiet af, at det er givet, at Inger Støjberg bliver medlem af DF. Udadtil holder den rigsretsanklagede eks-Venstre-kvinde alle døre åbne, og men det er faktisk også lige præcis det, Thulesen selv gør.


Med Støjberg på forsædet er der pludselig en potentiel rolle for Thulesen i fremtidens DF, hvis der ikke dukker noget mere attraktivt op for ham uden for partiet. Når Thulesen taler om, at det er den kommende formand for partiet, der er afgørende for, om han for eksempel genopstiller til næste valg, kan man jo spørge sig selv, hvilken kommende formand der kunne tænkes at have brug for ham (og for den sags skyld for dem, som stadig hænger ved - Peter Skaarup og Liselott Blixt for eksempel)?

Morten Messerschmidt? Næppe.

Peter Kofod? Næppe.

Begge scenarier fører lige ud i intetheden for Thulesen.

Inger Støjberg - en ny formand, der overhovedet ikke kender partiets krinkelkroge? Det ville give mening.


Analysen i den del af DF, der ikke kliner sig op ad en formand på vej ind i fortiden, er, at Thulesen måske nok har fået Støjberg i nettet, men at hun faktisk ikke er interesseret i at gå direkte ud ad døren i Rigsretten og ind i lige netop formandskontoret i DF. Måske i respekt for de naturlove, hun har været vant til at leve under i Venstre.

Så når Morten Messerschmidt toner frem i Berlingske som erklæret kandidat til formandsposten i et makkerpar med Peter Kofod på næstformandsposten, skal man ikke nødvendigvis læse det som et powerplay for at vække Støjberg af drømmende illusioner om at blive formand i et parti, hun ikke engang er medlem af. Her skal lige indskydes, at blandt de mange, der i DF i hele og halve år har gået og sukket efter at få Støjberg om bord, skal man ikke regne Messerschmidt og Kofod, selv om de lige nu ikke kan holde til at tale højt om det.

Hun har aldrig været andet end en trussel for dem.


Man kan i mindst lige så høj grad læse Messerschmidt/Kofods formandskandidatur som et powerplay i forhold til Kristian Thulesen Dahl. Et forsøg på endelig at få vristet magten ud af hans døende hænder:

Thulesen skal ikke kunne drage fordel af at fået Inger Støjberg med på holdet i DF - i hvert fald ikke andre steder end i historiebøgerne. Og de figurer i partiet, der ikke kan finde ud af at frigøre sig fra en formand fra fortiden, skal kunne se klart og tydeligt, at de ikke kommer til at vinde noget som helst ved at blive på den position.

Hvis de vil noget, må de opgive deres tryghed og kæmpe på åben slagmark.


Messerschmidt og Kofod har hidtil ageret som to separate fløje i DF, der somme tider har haft sammenfaldende interesser (primært i forhold til at gøre livet usikkert for formanden). Skal man så opfatte dette som et fastnaglet signal om, at de nu har blandet blod for evigt?

Slet ikke.

Og her er vi så i øvrigt tilbage inden for naturlovenes grænser igen. Intet er kun, som det ser ud til at være. Det er det aldrig. Vi taler om en indtil videre midlertidig magtdeling, der ikke sker i omfavnelse, men med arme vredet om på ryggen.


Det lignede for eksempel en hjælp til Messerschmidt, da Kofod gik åbent ud og talte om at udskyde formandsvalget til februar - til efter afgørelsen af Messerschmidts anke af byretsdommen på seks månedes betinget fængsel for svindel og dokumentfalsk.

Det var det ikke, selv om Messerschmidt ikke havde andet valg end at bakke op om en udskydelse.


Morten Messerschmidt VIL være formand for Dansk Folkeparti. Al sandsynlighed taler for, at det kun vil blive vanskeligere for ham at blive det efter landsretten har talt. Ikke mindst hvis landsretten stadfæster eller skærper Messerschmidts dom. Ikke mindst hvis Messerchmidt bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget, selv om han måtte gå rundt i den tro, at i hvert fald hans venner i blå blok ikke læner i den retning.

Er Messerschmidt først blevet valgt af et formentlig overvældende flertal af DF's delegerede i januar, kan der selvfølgelig stadig opstå diskussioner om, hvorvidt han kan fortsætte som formand efter landsretten, men det er altid lettere at klamre sig til et rat, man allerede har greb om, end at gå efter en post, man ikke har endnu.

Messerschmidt kan tage rattet nu og holde fast i det. Bliver han alligevel tvunget til at slippe, kan Kofod gribe det. Og har Kofod det først, hvem skulle så kunne sige, at han ikke kan holde fast, selv om der måtte være en aftale om, at en afluset Messerschmidt skal have det igen på et tidspunkt?

Analysen i den del af DF, der ikke kliner sig op ad en formand på vej ind i fortiden, er, at Thulesen måske nok har fået Støjberg i nettet, men at hun faktisk ikke er interesseret i at gå direkte ud ad døren i Rigsretten og ind i lige netop DF-formandskontoret.

Fra analysen
Luca Pristed er initiativtager bag #KollektivOpsigelse, som efter planen skal kulminere tirsdag 30. november. Han håber, at flere end 1000 vil følge trop efter ham og opsige deres job som sygeplejersker, jordemødre eller sosu'er. Privatfoto

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Luca Pristed stod tidligere på måneden bag en begivenhed på Facebook med titlen #KollektivOpsigelse. Tirsdag finder begivenheden sted.

Planen er, at han selv vil sige sit job som operationssygeplejerske på Rigshospitalet op - og han håber, at flere end 1000 andre i faget vil sige op sammen med ham.

Baggrunden for initiativet til masseopsigelsen er løn- og arbejdsforholdene for de danske sygeplejersker. Han mener, at det er den eneste måde at få politikerne til at tage ansvar for at få velfærdssamfundet til at fungere, siger han. I Region Syddanmark er man dog bekymret for, at initiativet kan forværre problemerne i et allerede presset sundhedsvæsen.

Luca Pristed håber, at 1000 andre sygeplejersker vil følge trop, når han tirsdag afleverer sin opsigelse i skuffelse over, at regeringen ikke vil indfri sygeplejerskernes lønkrav. Region er bekymret for, at tirsdagens aktion kan forværre problemerne i et allerede presset sundhedsvæsen.

Opsigelse: Først stemte de nej til en ny overenskomstaftale. Så strejkede de i 10 uger - indtil politikerne på Christiansborg satte en stopper for strejken med et nyt lovkrav. Mandag morgen nedlagde de arbejdet i en time i protest over arbejdsforholdene. Og tirsdag er der så lagt op til kollektiv opsigelse.

De danske sygeplejersker, deres løn, deres ekstravagter og deres arbejdsforhold i det hele taget har været et stort samtaleemne det seneste halve års tid. Tirsdag kan det kulminere. Sådan lyder håbet i hvert fald fra Luca Pristed.

Han arbejder som operationssygeplejerske på Rigshospitalet. Men han har fået nok. Bægeret flød over på et pressemøde tidligere på måneden, da landets statsminister, Mette Frederiksen (S), bad netop sygeplejerskerne om at tage en ekstra tørn.

- Det fik mig til at føle, at politikerne overhovedet ikke har forstået, hvad det er, vi råber op om. Og det fortæller mig, at Mette Frederiksen overhovedet ikke har forståelse for, hvad vi står med herude hver dag, siger Luca Pristed.

Derfor tog han initiativet og opfordrede sine kollegaer over hele landet til såkaldt kollektiv opsigelse. Datoen er sat til 30. november.


Når vi har så mange kollegaer, som arbejder under de her hårde forhold, og hvor det går ud over os selv og også patienternes liv, må vi jo sige fra.

Luca Pristed, operationssygeplejerske

- Når vi har så mange kollegaer, som arbejder under de her hårde forhold, og hvor det går ud over os selv og også patienternes liv, må vi jo sige fra. Der har vi et etisk ansvar som sygeplejersker for at sige fra, når vi arbejder under noget og kan se, at det er til skade for både os selv og patienterne, siger han.

Inspiration fra Finland

En del af inspirationen til initiativet kommer fra Finland. I 2007 sagde 12.000 personer i landets sundhedsvæsen op, og det resulterede prompte i lønstigninger på 25-30 procent.

Håbet er, at masseopsigelse også i Danmark kan føre lønstigninger med sig. Ifølge Luca Pristed er det nemlig noget af det, der skal til for at rette op på et skrantende sundhedsvæsen.

- Vi mangler kollegaer lige nu, og vi går et hårdt vinterhalvår i møde med tredje coronabølge, influenza, manglende personale og alt muligt andet. En kortsigtet løsning nu vil være et lønløft. DSR har været ude at kræve 5000 kroner, og det vil jo gøre, at vi kan holde på de kollegaer, vi har nu og måske også lokke nogle af dem tilbage, som har sagt op for nylig, siger han og pointerer, at en mere langsigtet løsning handler om generel forbedring af arbejdsforholdene.

Aktion kan forværre krise

Det er uvist, hvor mange sygeplejersker, der ligesom Luca Pristed har tænkt sig at aflevere deres opsigelse tirsdag. Kaster man et blik på Facebook-eventet, som Luca Pristed har oprettet i forbindelse med aktionen, har 164 i skrivende stund trykket "deltager", mens cirka 2200 har meldt sig interesserede.

I Region Syddanmark har man ingen fornemmelse af, om syddanske sygeplejersker følger i Luca Pristeds fodspor.

- Jeg har ikke nogen viden om, at mange specifikt har sagt op med baggrund i den her aktion. Men om de gør det tirsdag, ved jeg selvfølgelig ikke, sagde regionsdirektør Jane Kraglund til Avisen Danmark mandag.

Men hospitalsledelserne krydser i hvert fald fingre for, at det ikke er tilfældet. Ligesom i de øvrige regioner bliver der på Region Syddanmarks sygehuse lige nu udskudt behandlinger og operationer samt nedlagt sengepladser - blandt andet på grund af mangel på sygeplejersker.

En opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler flere end 4000 sygeplejersker, og at der næsten ikke kommer ansøgninger til ubesatte stillinger.


Det er klart, at hvis mange siger op, vil jeg være bekymret. Men det er jeg i forvejen.

Jane Kraglund, regionsdirektør i Region Syddanmark

- Det er klart, at hvis mange siger op, vil jeg være bekymret. Men det er jeg i forvejen, siger Jane Kraglund.

Regionen har dog alligevel endnu ikke nogen plan klar, hvis opsigelserne vælter ind i løbet af tirsdagen.

- Nu må vi se, hvad der konkret sker. Der kan ske meget på en Facebook-side, som først skal oversættes til virkelighedens verden. Vi må se, hvad der sker og tage den derfra, og så må vi vurdere, om, vi skal gøre noget, siger Jane Kraglund.

Hvor mange følger trop?

Jyllands-Posten beskrev mandag i en reportage fra en demonstration blandt sygeplejersker på Rigshospitalet, hvordan det ikke lykkedes avisen at finde en eneste sygeplejerske udover Luca Pristed, der vil sige sit job op. Men Luca Pristed er overbevist om, at han ikke kommer til at stå alene med sin opsigelse i hånden tirsdag.

- Som jeg har hørt det, har der været bred opbakning til det. Jeg tror helt klart, at der kommer nogle opsigelser og nok til, at det vil kunne mærkes, siger han.

Han håber, at flere end 1000 vil følge trop.

- Vi mangler allerede sygeplejersker. Hvis 1000 sundhedsfaglige mere forlader sundhedsvæsenet, er det kun et spørgsmål om tid, før det kommer til at ende i et totalt kollaps.

- Men vi må se, hvordan det ender, siger han.

Hverken Danske Regioner, Region Nordjylland eller Region Midtjylland ønsker at stille op til interview. Region Sjælland er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

Danske Regioner oplyser i et skriftligt svar, at: "Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned".

Det presser sygehusene lige nu

  1. Under coronapandemien var sygehusene nødt til at aflyse en lang række behandlinger og operationer. Det skabte et stort efterslæb, som sygehusene nu prøver at indhente, samtidig med, at de skal passe den daglige drift.
  2. Coronapatienter er nu igen begyndt at presse sygehusene. Mandag var 446 indlagt med covid-19. På landsplan er antallet af indlagte med corona fordoblet den seneste måned. Tallet ligger dog langt fra rekorden. Sygehuse i alle regioner aflyser operationer og behandlinger.
  3. Oven i coronapandemien skabte sygeplejerskestrejken en aflysninger. I august vurderede Sundhedsstyrelsen, at efterslæbet var så stort, at det ville tage to år at rydde op. En vurdering, flere eksperter mente var for pessimistisk. Alene strejken har ifølge Sundhedsstyrelsen medført et efterslæb på over 35.000 udskudte operationer.
  4. Eksperter og myndigheder frygter i år en hård influenzasæson, efter der stort set ikke var influenza i samfundet under coronanedlukningen. Derfor er der heller ikke udviklet mange antistoffer mod influenza i befolkningen, og vi kan stå svækket over for influenzaen i år.
  5. Sygehusene har oplevet ekstraordinært mange kontakter med patienter. Og det helt store problem er ifølge regionerne derfor bemandingsproblemer. Der mangler læger, men særligt sygeplejersker. Samtidig har flere regioner meldt om, at mange sygeplejersker i kølvandet på regeringens indgreb i strejken ikke har lyst til at tage ekstraarbejde.

Mandag i Radio4 Morgen medvirkede Luca Pristed, der er sygeplejerske og initiativtager til den kollektiv opsigelse blandt sygeplejersker. Han kan ikke afsløre, hvor mange der har tænkt sig at sige op, da en kollektiv opsigelse er imod overenskomsten - men er selv i risiko for at blive anklaget for det. Hør om det i indslaget - og også hvad hans tanker er for de patienter, der vil blive påvirket af opsigelserne.

Sygeplejersker landet over nedlægger arbejdet, i anledning af at der i morgen er lagt op til kollektiv opsigelse. Radio4 Morgen havde sendt en reporter ud til Rigshospitalet for at mærke stemningen derude. 

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

37-årige Florin Tudor er hjemløs og bruger sit liv på at sælge Hus Forbi-aviser nær Føtex i Vejle.  Han er glad for sit job, og overskuddet bliver brugt på mad, banegårdsovernatninger og pengeoverførsler til Rumænien, hvor hans 12-årige søn og 14-årige datter bor.

I podcasten "Danmark fortæller" kan du høre en oplæsning af en artikel om Florin, som er et kendt ansigt i gågaden i Vejle. Oplæsningen er første afsnit i en mini-serie på tre om mennesker, der lever på gaden.

Her kan du også høre, hvordan Florin ikke har fremtidsdrømme. For sig selv i hvert fald. Det er noget andet med børnene. Du finder "Danmark fortæller" i appen "Nyhedskiosken" eller på Avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også gå direkte til podcasten ved at trykke på "Læs hele artiklen" herunder.

- Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv end mit.

Sådan siger 37-årige Florin Tudor, som er hjemløs og bruger sit liv på at sælge Hus Forbi-aviser nær Føtex i Vejle. Et job, han er glad for, men som også er nødvendigt, da overskuddet bliver brugt på mad, banegårdsovernatninger og pengeoverførsler til Rumænien, hvor hans 12-årige søn og 14-årige datter bor.

I en særlig serie på tre afsnit sætter podcasten "Danmark fortæller" fokus på personer, som lever på gaden. Dette er det første afsnit i serien, og du kan læse den originale artikel ved at klikke her.

I podcasten "Danmark fortæller" læser vi de bedste artikler fra avisen op. Du kan lytte til flere afsnit ved at klikke her.