Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dagens Danmark har nyt om Omikron-varianten, vacciner til børn og sundhedsministerens røde notesbog. (Arkivfoto)

Omikronen kommer: Ny variant skaber utryghed

God formiddag og velkommen til Dagens Danmark d. 27 november. 

Hvis man skal tro Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), så er der "høj til meget høj" risiko for, at vi snart skal stifte bekendtskab med en ny variant af coronavirusset.

Varianter hedder Omikron og den kommer fra Sydafrika, som flere lande nu har valgt at indføre et flyforbud imod.

- Der er betydelig usikkerhed i forhold til, hvordan varianten overføres, vacciners effektivitet, risikoen for at blive smittet igen og andre egenskaber ved Omikron-varianten, sagde ECDC i går.

WHO er ikke så kantede i deres udlægning, men siger, at varianten giver grund til bekymring på grund af dens store antal mutationer.

- Den foreløbige dokumentation tyder på, at der er en øget risiko for at blive smittet igen med denne variant, sammenlignet med andre varianter af bekymring, skriver de i en meddelelse.

Omikron er indtil videre kun fundet i et europæisk land - Belgien. BioNTech, der står bag Pfizer/BioNTech-vaccinen siger, at de skal bruge to uger på at finde ud af, hvor godt deres vaccine beskytter imod den nye variant.

Du kan læse mere om varianten i Avisen Danmark i dag.

Vacciner til børn.

Du kan også læse, at børn fra i morgen kan blive corona-vaccineret.

Mere specifikt drejer det sig om de 5-11 årige.

Det var Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, der på et pressemøde i går meldte den besked ud, efter at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) og EU-kommissionen godkendte praksissen.

Indtil videre er det udelukkende Pfizer/BioNTech-vaccinen, der kan gives til børn.

I Avisen Danmark kan du læse, hvor svært det kan være for forældre at beslutte sig for, om man skal sit barn vaccinen.

Coronaministerens røde notesbog

"Coronaminister" er Magnus Heunicke blevet kaldt. Men han er i virkeligheden sundhedsminister her til lands, og han blev afhørt i går i granskningskommisionnen.

Det har været en smule dødt med nyt, når statsminister Mette Frederiksens ministre har været i den varme stol, men det var ikke tilfældet i går, hvor Magnus Heunicke præsenterede en rød notesbog,

Noterne i bogen var nedfældet i hånden af Heunicke i forbindelse med det afgørende møde den 3. november sidste år, hvor man besluttede at aflive alle mink.

Det skriver både Jyllands-Posten og Berlingske.

Minkkommissionen fik noterne for få dage siden, og det var Jakob Lund Poulsen, der er udspørger i granskningskommisionen muggen over, skriver Berlingske.

- Vi bad jo om at få udleveret alt relevant materiale, da kommissionen gik i gang med arbejdet, sagde han.

- Det havde også været relevant at have det, da man skulle stille spørgsmål til Mogens Jensen, ik’?, sagde udspørgeren ifølge JP.

Noterne havde skitser af, hvad der blev sagt på mødet, hvor blandt andre fødevareminister Mogens Jensen, Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen deltog.

Konklusionen efter mødet blev altså, at mink skulle aflives, og ifølge sundhedsministerens noter, så skulle det kommunikeres med vægt på, at minkene udgør en fare i forhold til mutationer, der svækker vaccinernes beskyttelse.

Det var nyhedsoverblikket. Nu til de fire vigtigste historier fra Avisen Danmark i dag.


Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

På fredagens pressemøde fortalte vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst og direktør i Lægemiddelstyrelsen Lars Bo Nielsen om coronavaccination af børn i alderen 5-11 år. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Nu må også børn helt ned til fem år i Danmark vaccineres mod coronavirus. Sådan lød beskeden i går fredag på et pressemøde. Og faktisk anbefaler Sundhedsstyrelsen, at forældre takker ja til det tilbud.


Men det kan være en svær beslutning at stå med. At lade sit barn få en vaccine, som ikke mestendels er for barnets eget bedste, men et samfundshensyn.

Vi har hørt meget om bivirkninger, og for nogle kan det måske være en game changer.
Avisen Danmark har talt med en mor, der er i tvivl, om hun skal lade sit ældste barn på fem år få vaccinen, og med en overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, som kalder nyheden glædelig. Nu har forældrene nemlig muligheden for selv at vælge.

På et pressemøde fredag eftermiddag fortalte Lægemiddelstyrelsen, at børn i Danmark ned til fem år nu også må vaccineres mod corona. Sundhedsstyrelsen anbefaler forældre at takke ja til vaccinen på deres børns vegne, men beslutningen kan være svær. Avisen Danmark har talt med en overlæge, der er ekspert i infektionssygdomme hos børn, og en mor, der er i tvivl.

Vacciner: Nu kan også børn i Danmark mellem 5-11 år blive vaccineret mod coronavirus. Sådan lød beskeden fredag eftermiddag på et pressemøde med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, efter at både Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) og EU-Kommissionen har godkendt vaccinen fra Pfizer til brug blandt de yngre børn.

Den beslutning vækker glæde blandt flere børnelæger. Nu har forældre til børn i aldersgruppen nemlig mulighed for at vælge vaccinen til.

En af de børnelæger er Mette Holm, der er overlæge på Børn og Unge-afdelingen på Aarhus Universitetshospital og ekspert i infektionssygdomme hos børn.

- Jeg synes jo, det er rigtig, rigtig glædeligt, at der er en vaccine til børnene nu helt ned til fem år. Vi har en ret stor del af kronisk syge børn på sygehusene, hvor forældrene har efterspurgt vacciner til dem. Det gælder blandt andet børn med immundefekter eller svære lungesygdomme. Vi har været tilbageholdende med at give dem en vaccine mod coronavirus, før den var godkendt, men nu kan de få den. Der er derfor en gruppe af børn, hvor det vil betyde rigtig meget, at de kan få en vaccine, siger børnelægen til Avisen Danmark.

Mette Holm er dog heller ikke i tvivl om, at der vil være forældre, som ikke vil lade deres børn vaccinere - formentlig blandt andet med begrundelsen om, at coronavirus som udgangspunkt ikke er farlig for børn.

- Men så har man et valg til, om man vil lade sit barn vaccinere, eller om man ikke vil, siger hun.

En svær beslutning

En af de børnefamilier, der kan se frem til at modtage en indkaldelse til vaccination af deres datter, er familien Edske fra Svendborg.

Lea Edske er tandlæge i Svendborg, og hun har to døtre på tre og fem år.

Selv er Lea Edske i tvivl om, om hun vil sige ja tak til vaccinen til sin ældste datter, når hun får en indkaldelse. Hun vil gerne bakke samfundet op i kampen om at få styr på coronavirusset, men samtidig er hun påpasselig med, hvad hun siger ja til.

Vaccination af 5-11-årige

  • Det er forældrene, som modtager invitation til coronavaccination af deres børn. Det sker i e-Boks.
  • Børn på 10 og 11 år vil lørdag blive inviteret til vaccination. Nogle steder vil de allerede fra søndag kunne få stikket på et af landets vaccinationscentre.
  • De 7-9-årige vil i næste uge modtage en invitation, hvorefter deres forældre kan booke tid på vacciner.dk.
  • Børn på 5 og 6 år vil blive inviteret fra 6. december.
  • Der er 431.256 børn mellem 5 og 11 år i Danmark. Sundhedsstyrelsen forventer langtfra, at alle i aldersgruppen vil blive vaccineret. Blandt de 12-15-årige er 65,5 procent færdigvaccineret.
  • USA og Israel er allerede i gang med at vaccinere de 5-11-årige med Pfizers coronavaccine.
  • Pfizer er i gang med at teste deres vaccine på børn ned til seks måneder. Den er ikke godkendt endnu.

- Jeg er lidt splittet. Jeg synes jo, at man skal bakke op samfundsmæssigt og hjælpe hinanden, men jeg er lidt betænkelig ved det. De får jo i forvejen forskellige vacciner, og nu var det også fremme, at de skulle have en influenzavaccine. Jeg er ikke sikker på, at vi ville give vores barn covid-19 vaccinen, siger hun.

Bivirkningerne skaber tvivl

Det, der bekymrer Lea Edske, er, at hun i sidste ende savner hun mere information om hvilke potentielle bivirkninger, hendes datter ville kunne opleve.

- Hun kan føre en eventuel smitte videre, og det skulle være begrundelsen for at tage imod vaccinen. Men vi er betænkelige, for det er et lille barn, som ikke er færdigudviklet, så vi ville nok ikke være de første, der siger ja, siger hun.

Mette Holm, overlæge på Børn og Unge-afdelingen på Aarhus Universitetshospital og ekspert i infektionssygdomme hos børn, finder det rigtig glædeligt, at der er en vaccine til børn helt ned til fem år. Foto: Region Midtjylland

Som tandlæge er Lea Edske bekendt med kemi og biologi, og det er netop dét, der gør, at hun er påpasselig med at sige ja tak til vaccinen til sin datter.

- Jeg er selv sundhedsfagligt uddannet, så jeg tænker meget i kemi og biologi. Det er meget der, mine overvejelser ligger. Det er ikke, om hun bliver syg af selve stikket. Det er mere om kemien i det. Hvad er de potentielle bivirkninger biologisk? Jeg er slet ikke imod børnevaccinationsprogrammet, det følger mine børn fuldt ud. Men det er også vacciner, som har været tilgængelige i mange år. Det er meget dokumenteret. Det andet her er så nyt, siger Lea Edske.

Tilstrækkeligt med data eller ej

Nok er det stadig nyt at vaccinere så unge børn mod corona. I Danmark bliver vi dog alligevel ikke de første til at lade femårige tage stikket. I både USA og Israel har man allerede taget skridtet. Og inden da er vaccinerne testet på en gruppe børn i aldersgruppen.

På nuværende tidspunkt bygger man godkendelsen og anbefalingen herhjemme på et studie, hvor 1500 børn i aldersgruppen 5-11 år ifølge Sundhedsstyrelsen er blevet vaccineret med Pfizer-vaccinen. Dem har man sammenlignet med en testgruppe på 650 børn, der har fået sprøjtet saltvand i kroppen.

- Blandt børnene i studiet har der ikke været alvorlige bivirkninger. Det ser ikke ud til, at der er noget anderledes ved at få Pfizer-vaccinen for et femårigt barn i forhold til et 12-årigt barn, og der er efterhånden mange millioner børn i alderen 12-15 år, som har fået vaccinen. Men selvfølgelig havde det været rart, hvis syv andre lande var foran os, og vi havde masser af data på eventuelt sjældne bivirkninger, siger børnelæge Mette Holm.

Hun forklarer, at bivirkninger, som måske kan forekomme ved eksempelvis et ud af 40.000 børn, vil være så sjældne, at de ikke bliver opdaget i et studie som det, Pfizer har lavet af sin vaccine i aldersgruppen. Det kræver længere tids opfølgning af børnene.

Havde der været tilfælde med alvorligere bivirkninger end dem, vi kender, blandt de hidtil vaccinerede børn på 5-11 år i USA eller Israel over de seneste uger, mener børnelægen dog, at vi burde have hørt om dem. Og skulle det ske i fremtiden, stoler hun på, at Lægemiddelstyrelsen og sundhedsmyndighederne reagerer hurtigt, som man så det, da vaccinen fra AstraZeneca blev fjernet fra det danske vaccinationsprogram.

Grundig overvejelse

I sidste ende handler det dog om, at danske forældre må gøre op med sig selv, om de vil lade deres børn tage imod vaccinerne eller ej.

- Et er, at vaccinen er sikker. Noget andet er, om man som forældre synes, at ens børn skal have den, siger Mette Holm.

Til forældrene er hendes råd at overveje, hvad man selv har det bedst med.

Børnene er også en del af samfundet, og derfor er det også for deres skyld. Som børnelæge har jeg oplevet meget tydeligt, hvad det betyder for børnene, når deres skoler og fritidsordninger bliver lukket ned - når de mister det sociale liv.

Mette Holm, overlæge på børneafdelingen, AUH og ekspert i infektionssygdomme hos børn

- Jeg synes, man kan stole på det, Sundhedsstyrelsen siger - at det er noget, der er behov for, så man kan få kontrol med smitten, som jo er allerstørst i netop denne aldersgruppe lige nu.

Hun understreger det vigtige i, at Sundhedsstyrelsen også gør det klart, at anbefalingen sker ud fra et samfundshensyn.

- Men børnene er også en del af samfundet, og derfor er det også for deres skyld. Som børnelæge har jeg oplevet meget tydeligt, hvad det betyder for børnene, når deres skoler og fritidsordninger bliver lukket ned, når de mister det sociale liv. Det vil større immunitet i befolkningen være med til at forhindre, siger Mette Holm.

Børnene er for små

Lea Edske afvejer nøje argumenterne for og imod vaccinationen af sin datter. I sidste ende mener hun dog, at det at passe på sin datter vejer tungest. Derfor vil hun her og nu ikke sige ja til at lade sin datter vaccinere.

- Det kan godt være, at vi vil gøre det på et senere tidspunkt, men ikke lige nu. Den er svær, for der er også noget i mig, der siger, at det bør man gøre i forhold til samfundssind og så videre. Både jeg og min mand er vaccinerede, og det var vi ikke i tvivl om. Men det handler mere om, at mine børn ikke er større, end de er. Jeg går meget op i, hvad jeg putter i mine børn også i forhold til kost. siger Lea Edske.

Den nye coronavariant, B 1. 1. 529, blev første gang opdaget i Hongkong hos en smittet, der kom hjem fra en rejse til Sydafrika. Foto: Siphiwe Sibeko/Ritzau Scanpix

Ny coronavariant spreder sig fra Sydafrika: Det ved vi indtil videre

En ny coronavariant, der stammer fra Sydafrika, er lige nu anledning til bekymring i Danmark og en række andre lande.

Varianten, med det mundrette navn B.1.1.529, er indtil videre kun konstateret i få tilfælde i Sydafrika, Asien og et enkelt tilfælde i Belgien.

Men myndigheder verden over følger udviklingen nøje, for B.1.1.529 bærer på en lang række mutationer, der tidligere er sat i forbindelse med øget smitsomhed og nedsat effekt af vaccinerne mod covid-19.

Spredningen af den nye variant skal bekæmpes. Og derfor skærpes rejserestriktionerne for rejser mellem Danmark, Sydafrika og seks lande, der grænser op til Sydafrika.

Den nye sydafrikanske coronavariant, B.1.1.529, bærer på flere mutationer, der kan betyde, at vaccinerne ikke er lige så effektive. Viser det sig at være tilfældet, kan vaccinerne dog justeres, lyder det fra ekspert.

Corona: Alarmklokkerne ringer verden over, efter en ny coronavariant, der ser ud til at stamme fra Sydafrika, er begyndt at sprede sig.

WHO hasteindkaldte fredag til møde for at drøfte situationen, mens Danmark og en række andre lande indførte restriktioner for rejsende til og fra det sydlige Afrika.

Og fredag eftermiddag blev det første tilfælde af den nye variant, der foreløbigt kaldes B.1.1.529, bekræftet inden for Europas grænser.

Der er bekymring for, at den kan sprede sig og også for, at vaccinerne er mindre effektiv mod den.

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut

Avisen Danmark giver dig overblik over, hvad vi lige nu ved om den nye coronavariant.

1 Hvad er det for en variant?

Den nye coronavariant bærer det mundrette navn B.1.1.529.

Den blev første gang fundet i et smittetilfælde i Hongkong hos en person, der havde rejst i Sydafrika, oplyste den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, fredag eftermiddag.

Den nye variant har spredt sig hurtigt i Sydafrika. I provinsen Gauteng, hvor storbyen Johannesburg og hovedstaden Pretoria ligger, har man på kort tid set en stor stigning i smitten.

Og selvom det ikke er bekræftet, at de mange nye smittede i regionen nødvendigvis er ramt af den nye variant, så er det netop dét, der er frygten.

Fredag eftermiddag kunne de belgiske myndigheder så fortælle, at man havde bekræftet det første tilfælde af B.1.1.529 inden for Europas grænser.

Varianten er endnu ikke påvist i Danmark.

2 Hvorfor vækker den opsigt?

Selvom den nye variant endnu ikke er fundet i Danmark, følger myndighederne herhjemme nøje med i udviklingen.

- Der er bekymring for, at den kan sprede sig og også for, at vaccinerne er mindre effektiv mod den, sagde Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut, på et pressemøde fredag.

Det er antallet af mutationer, som den nye variant bærer, der er årsag til bekymringen.

Deltavarianten, der hurtigt blev dominerende i smittebilledet, har mellem 10 og 15 mutationer i det såkaldte spike-protein.

Spike-proteinet sidder på overfladen af virus og er - kort fortalt - nøglen til, at virus kan få adgang til kroppen og smitte.

B.1.1.529 har ifølge Tyra Grove Krause 35 mutationer i spike-proteinet.

En del af mutationerne er tidligere sat i forbindelse med øget smitsomhed og nedsat vaccinefunktion. Og det kan betyde, at de vacciner, man bruger i øjeblikket, ikke virker mod den nye variant.

3 Hvad gør man ved det?

Natten til lørdag skærpes rejserestriktionerne mellem Sydafrika, seks lande der grænser op til Sydafrika og Danmark.

Det betyder, at de danske myndigheder fraråder rejser til Sydafrika, Lesotho, Eswatini, Namibia, Botswana, Zimbabwe og Mozambique, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål.

Rejser man til Danmark fra de pågældende lande, skal man lade sig teste og gå i isolation i ti dage. Og er man vendt hjem til Danmark fra et af landene inden for de seneste ti dage, bør man også få sig en PCR-test i en fart.

En række andre lande har også indført restriktioner for ind- og udrejse fra den sydlige del af Afrika. Det drejer sig om Storbritannien, Tyskland, Italien, Israel, Japan, Indien og Tjekkiet.

4 Skal man være bekymret?

Hverken sundhedsmyndigheder eller eksperter har nok håndgribelig data om varianten til at vide, om de vacciner, mange allerede har fået, er effektive i at slå den ned.

Viser det sig, at vaccinerne ikke virker lige så godt mod den nye variant, kan man dog hurtigt opdatere vaccinerne, så de også er effektive mod B.1.1.529.

- Man kan relativt hurtigt tilpasse mRNA-vaccinerne til nye varianter. Man skifter simpelthen koderne i vaccinerne, så de er tilpasset den nye variant, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, til Ritzau.

En talsperson fra vaccine-producenten BioNTech, der har udviklet vacciner mod covid-19 i partnerskab med amerikanske Pfizer, siger til tyske Bild, at de to firmaer for måneder siden begyndte at sikre sig, at deres vaccine kan opdateres, hvis nye varianter gør det nødvendigt.

Det vil kunne gøres inden for seks uger, så de første doser kan leveres inden for 100 dage.

- Vi forstår eksperternes bekymring og har omgående igangsat undersøgelser på varianten B.1.1.529, oplyser BioNTech til nyhedsbureauet Reuters.

Syriens præsident Bashar al-Assad på besøg, angiveligt på en russisk luftbase i Syrien tilbage i 2017, hvor russerne hjalp Assad med at vinde borgerkrigen. Alt tyder på, at brændstoffet til flyene blev solgt af danske Dan-Bunkering. Arkivfoto: Reuters/Ritzau Scanpix

Mens vi venter på dommen i Dan-Bunkering-sagen: Bor dødens købmænd i Middelfart?

Det kan både ende med en frifindelse og en dom i Dan-Bunkering-sagen. Det skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse af retssagen, hvor to fynske virksomheder og deres topchef, Keld R. Demant, er tiltalt for ulovligt salg af flybrændstof til den syriske borgerkrig.

Men ved en frifindelse er virksomhederne og ejeren, oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, stadig nødt til at forklare, hvorfor man valgte at sælge 172.000 tons flybrændstof, der med al sandsynlighed endte i de russiske bombefly til deres blodige luftangreb, der ramte den syriske civilbefolkning hårdt.

Den gik ikke. De ihærdige forsvarsadvokater mislykkedes igen i denne uge i deres forsøg på at udsætte dommens dag i Dan-Bunkering-sagen.

Sagen, hvor Dan-Bunkering og modervirksomheden Bunker Holding er tiltalt for ulovligt salg af flybrændstof til borgerkrigen i Syrien, handler om storpolitik, EU’s juridiske rækkevidde og fortolkningen af internationale paragraffer.

Derfor ville Dan-Bunkerings forsvarer, Jacob Skude Rasmussen, have sagens substans sendt omkring EU-Domstolen i Luxembourg for en vurdering. Hans forklaring kostede en halv dag i retten, men det ville være småting i forhold til den forsinkelse, det ville udløse at aktivere EU’s dømmende magt.

Byretsdommer Jens Lind afviste blankt forsvarerens ønske, inden sagen fortsatte som planlagt.

På intet tidspunkt har vi set en e-mail fra topchefen om, at det var en dårlig idé at fortsætte det lukrative salg af flybrændstof til russisk militær, imens bomberne faldt over Aleppo.

Tidligere i den månedlange retssag har forsvarerne forsøgt at få afbrudt retssagerne med et angreb på én af de to domsmænd, der hver eneste dag møder op og flankerer dommeren.

Domsmandens brøde skulle være en 40-årig militærkarriere og at han i øvrigt bar en trøje med et logo fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa på brystet. Det skulle udgøre en form for meningstilkendegivelse, mente advokaterne, der kommer fra nogle af landets fineste advokathuse i København.

Det kostede også en halv retsdag, inden byretsdommer Lind afviste forsvarsadvokaterne og lod domsmanden fortsætte sit borgerlige ombud.

Advokaternes motiv for at kaste grus i retsmaskineriet er ikke at spilde domstolens tid, men at gribe ud efter enhver tvivl, der kan gavne deres klienter. In dubio pro reo hedder det på latin og handler om, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.

Man kan både argumentere for dom og frifindelse i denne sag. Hvis der sker frifindelse, er det fordi, at EU-sanktionerne tilbage i 2015-2017 ikke gjaldt salg af flybrændstof til Dan-Bunkerings to russiske kunder. EU’s regeringschefer diskuterede i sin tid, om Rusland skulle omfattes af handelssanktioner som straf for præsident Putins blodige støtte til Assad-regimet i Syrien.

Men EU valgte blot at fordømme Ruslands handlinger. Det kan blive olievirksomhedens redning. Måske har Dan-Bunkering lige præcis ikke brudt EU-sanktionerne og straffeloven. Det vil være en sejr, især for den medtiltalte topchef Keld R. Demant, der ellers risikerer fængselsstraf. De tiltalte virksomheder vil også slippe for bøder og konfiskering af profitten på 18 millioner kroner.

Men det giver ikke noget godt svar på sagens helt centrale spørgsmål for dem, der interesserer sig for mere end jura: Om en virksomhed i Middelfart vitterligt har solgt de 172.000 tons flybrændstof, som gjorde russerne i stand til at gennemføre tusindvis af luftbombardementer over Syrien?

Officielt var formålet at bombe Islamisk Stat, men reelt hjalp russerne med at bombe Assad-styrets modstandere, især oprørsgrupper i storbyen Aleppo. Bomberne ramte alt fra boligejendomme til skoler og kostede masser af civile ofre.

Selv forsvarsadvokaterne er holdt op med at tale om, hvorvidt Dan-Bunkerings brændstof endte i de russiske bombefly. Alt tyder på, at det er tilfældet, og det er formentlig derfor, at advokaterne nu bruger krudtet på at fortolke EU-forordninger, Wienerkonvention og meget andet.

Man undres over, hvis ledelsen i toppen af Dan-Bunkering og Bunker Holding ikke anede, hvad der foregik nede på gulvet, hvor oliesælgerne er bonusaflønnede og gerne vil sælge mest muligt.

“So why not to earn extra $$” (Så hvorfor ikke tjene ekstra dollars), skrev en forundret ung sælger i Kaliningrad til en jurist i Middelfart, der var en af de få, som bekymrede sig over de særprægede handler med flybrændstof til russisk militær.

Bagmandspolitiet har vist, hvordan danske medier på dette tidspunkt var fyldt med hundredvis af artikler og nyhedsindslag om det russiske engagement i Syrien-krigen. Det er svært at undskylde sig med uvidenhed, selvom det har været en gennemgående forklaring i mange vidneafhøringer.

På intet tidspunkt har vi set en e-mail fra topchefen om, at det var en dårlig idé at fortsætte det lukrative salg af flybrændstof til russisk militær, imens bomberne faldt over Aleppo.

Det ville være oplagt at trække følehornene til sig i stedet for at fortsætte leverancerne af flybrændstof i det østlige middelhav få timers sejlads fra russernes luftbase i Syrien.

Dom eller ej. Dan-Bunkering og Bunker Holding er grundlagt og ejet af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen. Han skylder en forklaring på, hvordan alt dette kunne ske. Ingen kan leve med tanken om, at dødens købmænd kommer fra Middelfart.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Michael Poulsen (nummer to fra venstre) har aldrig skrevet sange til et helt album på blot tre måneder. Normalt tager det et år eller to. Foto: Ross Halfin

Volbeat-forsanger Michael Poulsen har samlet mod i årtier: - I dag tør jeg stå ved, at de døde flytter med

Forsanger i Volbeat Michael Poulsen kan ikke forklare det. Han ved faktisk ikke, hvorfor det sker, men hver gang han flytter, er der noget, der flytter med. Sådan har det været siden han var barn.

Han har også altid været påpasselig med at sige det højt, fordi, ja, hvad tænker folk ikke?

- Mange er bange for det overnaturlige, og da jeg luftede mine oplevelser som dreng, kunne jeg tydeligt mærke, at mine venner enten blev bange eller kiggede på mig, som om jeg var en freak.
En misfit. Derfor stoppede jeg med at spørge, om de kunne se og høre det samme som mig, fortæller Michael Poulsen i et interview med Avisen Danmarks musikredaktør Simon Staun.

Her fortæller han også om arbejdet med det nye Volbeat-album ”Servant of the Mind”, som blev til under første coronanedlukning. Faktisk lå de 13 sange til gruppens ottende album på 16 år klar efter blot tre måneder.

Da Volbeats planlagte turné i 2020 blev aflyst, skrev Michael Poulsen på rekordtid sangene til gruppens ottende album, ”Servant of the Mind”, der udkommer 3. december. Flere af sangene omhandler hændelser, det har været svært at sætte ord på og tale åbent om. Men frontmanden håber, at hans erfaringer kan hjælpe andre i samme situation.

Musik: Da Michael Poulsen og hans familie flyttede ind i deres nye hus i Næstved-forstaden Appenæs i slutningen af 2019, skete der det, der er sket hver eneste gang, Volbeat-forsangeren er rykket ind i en ny lejlighed eller et nyt hus, siden han var barn. Noget andet end flyttekasser blev fragtet med.

- Hver gang, jeg er flyttet ind i et nyt hus eller lejlighed, har de første tre måneder været kaotiske, fordi der er sket så mange mystiske ting. Da vi flyttede til vores nuværende hus, vågnede min forlovede og jeg en nat, hvor vores badeværelse for eksempelvis var endevendt. Vi bor i et hus på 600 kvadratmeter, og jeg har aldrig oplevet så megen ballade tidligere, siger Michael Poulsen.

Siden han var 12-13 år, har han haft nogle spirituelle og uforklarlige oplevelser, han har været påpasselig med at dele med andre. Fordi det kan være svært at dele den slags, uden andre tror, man er skør.

- Mange er bange for det overnaturlige, og da jeg luftede mine oplevelser som dreng, kunne jeg tydeligt mærke, at mine venner enten blev bange eller kiggede på mig, som om jeg var en freak. En misfit. Derfor stoppede jeg med at spørge, om de kunne se og høre det samme som mig, siger Michael Poulsen.

Efter den voldsomme oplevelse i det nye hus besluttede hans forlovede og han at tage kontakt til en clairvoyant. Hun tilbragte to dage i huset for at rense det.

Det har krævet et langt tilløb for Michael Poulsen at turde fortælle om et liv med unaturlige oplevelser. Foto: Ross Halfin

- Jeg ved godt, at mange vil have svært ved at kapere det, jeg fortæller. Men der vil også være mange, der har haft lignende oplevelser. Jeg kan mærke, at jeg har lige så svært ved at tale om det, som dengang jeg skulle forholde mig til tabet af min far. Det er ekstremt privat og skrøbeligt. Men jeg vil gerne løfte sløret en smule, siger Michael Poulsen.

Vil hjælpe andre

Den clairvoyante, som han i øvrigt aldrig havde mødt før, fortalte ham nogle ting om hans fortid, som ingen andre kender til. Hun kunne fortælle om specifikke episoder og detaljer, han aldrig har delt med nogen.

- Hun kunne nævne oplevelser, jeg har haft i min barndom, som teenager og som voksen, som jeg aldrig har fortalt nogen om. Jeg har aldrig nævnt det i interview eller skrevet ned. Det er kun i min hukommelse, at episoderne er lagret. Det gik hurtigt op for mig, at hun ikke var en snydepels. Hun var the real deal, siger Michael Poulsen.

Den clairvoyante fortalte ham, at han bringer noget med sig, når han flytter.

Blå bog

Volbeat er et dansk metalband, der blev dannet i København i oktober 2001 af Michael Poulsen, da hans daværende band Dominus blev opløst.

Bandet er blevet kendt på dets særprægede musik, der af bandet blev omtalt som "metallisk pop-rock and roll," og som generelt er kendetegnet ved hård rock'n'roll med inspiration fra både Metallica, Johnny Cash og Elvis Presley.

Den nuværende besætning består af forsanger og guitarist Michael Poulsen, guitarist Rob Caggiano, trommeslager Jon Larsen og bassist Kaspar Boye Larsen.

"Servant of the Mind" er Volbeats ottende album. Det udkommer 3. december. Ifølge pladeselskabet Universal Music har Volbeat solgt flere end 3,5 millioner albummer på verdensplan.

Bandet har høstet adskillige priser og nomineringer bl.a. ved Danish Metal Awards, P3 Guld og Steppeulven.

Læs mere og se kommende koncerter på www.volbeat.dk

- Hun forklarede mig, at jeg fragter rundt på døde sjæle, der ikke endegyldigt er rejst til den anden side. I hele mit liv har de brugt min energi, hvilket har resulteret i konflikter, når jeg er flyttet ind et nyt sted. Fordi ånderne slås om, hvem der har skullet bo i det pågældende hus, siger Michael Poulsen.

Det er åndernes interne slagsmål, der vælter stole, skubber ting på gulvet og får billeder til at falde ned fra væggene.

- Siden den clairvoyante besøgte os, har der ingen ballade været. Jeg fornemmer ikke, at jeg som person er forandret, men det har givet mig noget ro at vide, hvordan tingene hænger sammen, siger Michael Poulsen.

Mange er bange for det overnaturlige, og da jeg luftede mine oplevelser som dreng, kunne jeg tydeligt mærke, at mine venner enten blev bange eller kiggede på mig, som om jeg var en freak. En misfit. Derfor stoppede jeg med at spørge, om de kunne se og høre det samme som mig

Michael Poulsen, Volbeat

Han understreger, at han ikke fortæller om sine oplevelser for at få opmærksomhed. Den har han så rigeligt af i forvejen som frontmand i landets største internationale band.

- Man kan vælge at tro på det eller lade være. Men jeg deler det, fordi det måske kan hjælpe andre i samme situation, siger Michael Poulsen, der har omsat nogle af hændelserne til sangen ”Shotgun Blues”.

Genfødt band

Mens ånderne tilsyneladende har fået fred, er Volbeat nærmest blevet genfødt under corona. Michael Poulsen skrev samtlige sange til gruppens nye album på rekordtid.

- Da moder natur besluttede, at 2020 skulle være året, hvor nærmest alt blev aflyst, sad jeg ligesom så mange andre derhjemme og stirrede ud ad vinduerne. Efter et par uger ringede jeg til vores amerikanske management og sagde lidt rapkæftet, at jeg ville gå i gang med at skrive sange til et nyt album. Det, synes de ikke overraskende, var verdens bedste plan, siger Michael Poulsen og ler.

Volbeat er uden sammenligning det danske metalband med størst international succes. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix 2014

Normalt bruger han og kollegerne mellem et år eller to på at skrive nyt materiale til et album, fordi der ofte er viklet en række turnéer ind i forløbet.

De 13 sange til gruppens ottende album på 16 år lå klar efter blot tre måneder. Og blev indspillet på under tre uger, hvilket er nærmest uhørt for et band af Volbeats kaliber.

- Ofte er processen delt op i mange små bidder, hvor man skriver lidt hjemme og lidt på landevejen. Man når at blive hevet ind og ud af så mange skrivebobler, at man ofte glemmer, hvor man kom til. Man mister fokus og dropper virkelig meget materiale og må starte forfra. Denne gang har jeg siddet i den samme boble hele tiden og er ikke blevet forstyrret en eneste gang af en tourbus, der dyttede, siger Michael Poulsen.

Selv om det ikke var mange måneder siden, at Volbeat havde sagt farvel til Jakob Hansens studie, hvor gruppens seneste udspil ”Rewind, Replay, Rebound”, blev indspillet, følte Michael Poulsen sig på ingen måde tømt for inspiration. Faktisk fossede sangene nærmest ud af ham, da han samlede guitaren op.

- Det var sgu nærmest som at have Roskildesyge med ord og akkorder. Det væltede simpelthen ud af mig. Normalt kommer jeg af med utrolig megen energi til koncerter, men nu var den eneste mulighed at få afløb i sangskrivningen, siger Michael Poulsen.

Sidste år medvirkede han i en podcast-serie, hvor han fortalte om dødsmetalbandet Dominus’ endeligt og etableringen af Volbeat, der tog navnet efter Dominus-albummet ”Vol.Beat”.

- Jeg kunne mærke, at al snakken om den første tid i Volbeat sendte mig tilbage i tiden og gav mig lyst til at finde tilbage til udgangspunktet rent musikalsk. Dermed byder ”Servant of the Mind” også på den mest rendyrkede heavyrock, Volbeat har spillet i 15-20 år. Det vækker minder om dengang, Volbeat blev skabt, så det er ikke helt ved siden af at kalde det en form for genfødsel.

"Shotgun Blues"

Living in darkness, became a burden in daylight
Carrying the souls of the dead and feeding them with life

Stop wearing me out, I present you the gate
I’m passing you over and leave you with faith

You’re living a second life that don’t belong to you
Step out of my body
I believe you like it too

Stop wearing me out, I present you the gate
I’m passing you over and leave you with faith

You’re now leaving
I couldn’t rule with you
One minute to sing the shotgun blues
How you feeling?
Do you love it too?
One minute to sing the shotgun blues

32 years have gone, you’re now on the other side
Leaving with good energy, a blessing in disguise

Stop wearing me out, I present you the gate
I’m passing you over and leave you with faith

You’re now leaving
I couldn’t rule with you
One minute to sing the shotgun blues
How you feeling?
Do you love it too?
One minute to sing the shotgun blues

You’re now leaving
I couldn’t rule with you
One minute to sing the shotgun blues
How you feeling?
Do you love it too?
One minute to sing the shotgun blues

Forsangeren fortæller, at thrash-metal og punk ligger i bandets dna, men har været trængt lidt i baggrunden på grund af rockballader og sange, der har egnet sig til stadionkoncerter og fællessang. Derfor glæder det ham, at forkærligheden for de hårdtslående genrer gennemsyrer albummets 13 sange.

- Jeg har haft samme følelse i øvelokalet, som da jeg stod for 30 år siden i en Iron Maiden-T-shirt i øvelokalet og fyrede den af. Derfor har det været kanonsjovt at både at øve og indspille de nye sange, selv om Iron Maiden-T-shirten sad lidt stramt, siger Michael Poulsen og griner.

Tid til at nyde frugten

Da han og resten af bandmedlemmerne havde sundet sig over aflysningen af de mange koncerter og skrevet sangene til det nye album, begyndte de at nyde muligheden for at tilbringe tid med familien.

- Jeg har ikke haft så megen tid med min familie i alle de år, Volbeat har eksisteret. Vi har stort set været på farten og landevejen uafbrudt, siden vores logo første gang blev tegnet på et stykke papir. Det har været skønt at genoplade batterierne og få pustet ud, siger Michael Poulsen.

Volbeat har altid haft et godt tag i det danske publikum. Her er det til en udsolgt koncert i Royal Arena for præcis to år siden. Arkivfoto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Han er formodentlig ikke den eneste mand, der også har benyttet corona til at andet end at puste ud. I hvert fald blev han far for anden gang i foråret.

- Det har været skønt at kunne tilbringe tid sammen med min datter på fire år og min søn, der blev født i april. Men det har også været rart for en gangs skyld at smække benene op på sofabordet og tillade sig at nyde frugten af mange års hårdt arbejde.

Mange har gennem tiden opfordret Volbeats medlemmer til at tage et sabbatår. Men der er altid kommet noget i vejen.

- Vores guitarist Rob (længst til højre), der bor i USA, var helt paf, da jeg fortalte ham, at jeg havde skrevet sange til et helt album på tre måneder. Men han er også typen, der kan nørde med en guitarsolo i tre uger, siger Michael Poulsen ved hans side. Foto: Ross Halfin

- Alle i bandet har det fedt med det, vi laver. Men ingen tager succesen for givet eller tror, at formkurven fortsætter med at stige i al evighed. Derfor har vi altid knoklet på og endt med at stå i december og set tilbage på et endnu år, hvor vi nærmest ikke har haft tid til at trække vejret. Nu har vi pustet ud og er klar til at forsøge at indhente noget af det tabte i forhold til koncerterne, siger Michael Poulsen.

2020 og 2021 har budt på Volbeats længste koncertpause i de 20 år, bandet har eksisteret. Derfor glæder bandmedlemmerne sig voldsomt til at møde publikum igen.

- Det har været rart at mærke, at vi savnede at stå på scenen. Der er pt. booket 90 koncerter i 2022 og det samme i 2023. Det er mange koncerter, men jeg glæder mig helt vildt, fordi det netop føles, som om vi er et nyt band, der skal ud at sælge os selv og vores album, siger Michael Poulsen.