Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fra mandag skal du højst sandsynligt finde mundbindet frem igen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Mundbindets genkomst: Regeringen skal fikse sundhedsvæsenet

Godmorgen og velkommen til Dagens Danmark torsdag den 25. november.

Det er udsigten til nye coronarestriktioner, der topper avisforsiderne i dag.

Regeringen afholdte i går endnu et coronapressemøde, hvor de sagde, at de håbede på opbakning til at genindføre mundbindet.

I Avisen Danmark kan man i dag læse, at det får de med stor sandsynlighed. En rundringning, som avisen har foretaget til de andre partiers sundhedsordførere, lod forstå, at regeringen har medvind til det forslag.

Der er møde i epidemiudvalget i eftermiddag, hvor regeringen skal have grønt lys til de nye restriktioner.

Restriktionerne er som følger:

- Krav om mundbind i offentlig transport, i dagligvarebutikker og en række andre steder.

- Gyldigt coronapas på statslige arbejdspladser, uddannelser og en række andre steder.

- Nedsættelse af gyldigheden for coronapas ved PCR og lyntest.

De andre partier har et modkrav, hvis de skal give regeringen lov til at indføre de nye restriktioner. De vil have, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan vi får flere hænder på sygehusene, for de er voldsomt presset. En opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler mere end 4000 sygeplejersker.

Støjberg trækkes i fra alle sider

Forhenværende V-politiker Inger Støjberg er en meget populær kvinde i Dansk Folkeparti. Samtidig vil anklageren i rigsretssagen have hende fængslet.

30. dag i rigsretssagen blev en af de mere bemærkelsesværdige. Anklager Anne Birgitte Gammeljord krævede nemlig, at Støjberg fik minimum fire måneders betinget fængsel.

- Det hele kan sammenfattes i ordet ‘pligtforsømmelse’, sagde anklageren ifølge Berlingske.

På den politiske front har der på trods af rigsretssagen været stor efterspørgsel på Støjberg. Især fra DF, som lige nu leder med lys og lygte efter en ny partiformand, efter at Kristian Thulesen Dahl meldte sin afsked.

Morten Messerschmidt er en af bejlerne til tronen, men han meldte i går ud, at hvis Inger Støjberg vil stille op som ny formand for DF, så stiller han ikke op som modkandidat. Det sagde han i TV2-programmet "Lippert".

- Hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så tror jeg allerede nu her i aften, at jeg kan sige, at så vil jeg klappe i mine små hænder. Så stiller jeg ikke op.

Rigsretssagen er gået ind i sin sidste fase, og det ventes, at der snart bliver fundet en afgørelse.

Virksomheder strammer selv skruen

Danske virksomheder gider ikke have corona, og derfor tager de sagen i egen hånd med restriktioner.

Det skriver JP Erhverv.

Det tæller blandt andet vaccineproducenten Bavarian Nordic, hvor kontormedarbejdere defacto er hjemsendt. Der kræves samtidig coronapas og mundbind, hvis er mødt ind.

Flere store danske virksomheder følger trop. Såsom Vestas, hvor man udover gyldigt coronapas og mundbind, også har indført testkrav ved sociale sammenkomster.

Marianne Bækgaard Nielsen, der er souschef og advokat i Dansk Erhverv siger, at virksomheder er klar på flere restriktioner.

- Vi har oplevet og oplever stor interesse blandt vores medlemmer i forhold til at gøre brug af coronapas for deres medarbejdere. Det er dog svært at sige, hvor mange der rent faktisk vil gøre brug af passet.

Det var nyhedsoverblikket. Nu til dagens fire historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har opbakning fra et flertal i epidemiudvalget til at indføre nye coronarestriktioner, som blandt andet betyder et comeback til mundbindet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Vejen er banet for mundbind: Politisk flertal for nye restriktioner

Der kommer skærpede coronarestriktioner fra mandag i næste uge. Flertallet er sikret, og tiltag som mundbind i offentlig transport og i supermarkederne kommer til at gælde. Til gengæld kræver en række partier, at regeringen kommer med løsninger, som hjælper de pressede sygehuse. Først og fremmest skal manglen på personale løses. Ifølge Dansk Sygeplejeråd mangler der 4000 sygeplejersker.

Bekymringen er, at hospitalsvæsenet allerede nu er hårdt presset ved 435 patienter med covid-19 på de danske sygehuse. Det er markant flere end samme tid sidste år, men også markant færre end i januar, hvor flere end 900 var indlagt med covid-19, og belastningen
var på sit yderste.

Et flertal i epidemiudvalget er klar til at bakke regeringen op i at indføre blandt andet mundbindskrav. Men flere partier kræver samtidig, at der øjeblikkeligt findes løsninger på manglen på hænder på de pressede sygehuse. Restriktioner må ikke blive den nye normal, lyder det fra ordførere.

Corona: Vejen er banet for, at regeringen kan indføre mundsbindskrav og forkorte levetiden for et gyldigt coronapas ved test.

Et flertal i folketingets epidemiudvalg er således klar til at give regeringen grønt lys til at indføre nye restriktioner for at bremse stigende smittetal.

Det viser Avisen Danmarks rundringning til en række partiers sundhedsordførere.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede planerne om nye restriktioner på et pressemøde onsdag, men før de kan føres ud i livet, kræver det grønt lys fra et flertal i epidemiudvalget torsdag.

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Konservative oplyser til Avisen Danmark, at de vil give grønt lys til de nye restriktioner, og dermed har regeringen et flertal bag sig.

- Vi har et voldsomt pres på sundhedsvæsenet og ser stigende smittetal, så det er væsentligt, at vi lige får bremset op, siger Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, der ligesom en række af de øvrige sundhedsordførere siger ja med det forbehold, at der kan komme mindre ændringer ved torsdagens møde.

Men partierne bakker i det store hele op om det, regeringen har præsenteret onsdag.

Kræver plan for pressede sygehuse

Men et ja til restriktioner kommer ikke uden modkrav. En af årsagerne til, at der nu genindføres krav om mundbind i blandt andet offentlig transport og i supermarkeder, er et ekstraordinært presset sundhedsvæsen. Det skyldes blandt andet en pukkel af udskudte behandlinger og operationer, efterdønninger efter sygeplejerskestrejken, og derudover er der en massiv personalemangel i sundhedsvæsenet.

Her er Epidemikommissionens anbefalinger

  • Krav om mundbind i offentlig transport, dagligvarebutikker, indkøbscentre, storcentre, take away-steder, på sygehuse, klinikker og i ældreplejen.
  • Krav om gyldigt coronapas på statslige arbejdspladser, ungdoms- og videregående uddannelser, hos frisører og tatovører og for besøgende i ældreplejen samt på lokationer med over 100 personer indendørs og over 1000 personer udendørs.
  • Varigheden af en gyldig negativ coronatest i coronapasset skal være kortere. PCR-test skal gælde i 72 timer mod de nuværende 96 og lyntest skal gælde 48 timer mod nuværende 72.
  • Lige nu er der tale om anbefalinger. Folketingets Epidemiudvalg, der består af 21 folketingsmedlemmer, skal torsdag drøfte, om alle eller dele af de foreslåede restriktioner skal indføres. Der må ikke være et flertal imod.

Flere regioner har tidligere over for Avisen Danmark peget på netop personalemanglen som det største problem for de pressede sygehuse, og problemerne er så store, at samtlige regioner ifølge TV2 nu udskyder operationer på grund af det øgede pres fra blandt andre coronapatienter.

Restriktioner må ikke blive den nye normal, og måden vi normalt håndterer efteråret på, for så er der noget grundlæggende galt, vi skal have rettet op.

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører, Radikale Venstre.

Derfor kræver sundhedsordførerne også, at regeringen får fremlagt en plan for, hvordan man sikrer flere hænder på sygehusene.

- Vi bakker op om de nye tiltag, men de kan ikke stå alene. Regeringen må øjeblikkeligt indkalde til forhandlinger for at løse de fastholdelses- og rekrutteringsproblemer, vi har i sundhedsvæsenet, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Vil bruge krigskasse

SF, Konservative og Enhedslisten opfordrer regeringen til her og nu at give sundhedspersonale - og særligt sygeplejersker - mere i løn, hvis de tager merarbejde.

En opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler mere end 4000 sygeplejersker, og at der næsten ikke kommer ansøgninger til ubesatte stillinger. Derudover har regioner tidligere oplyst blandt andre Avisen Danmark, at mange sygeplejersker ikke vil tage ekstravagter.

Det har blandt andet været foreslået at bruge penge fra regeringens corona-krigskasse på fire milliarder til at betale sygeplejersker for at tage ekstraarbejde. Og det er på tide at tage den mulighed i brug, lyder det fra partierne. Ellers kan det få fatale konsekvenser, frygter Enhedslistens Peder Hvelplund.

- Jeg forventer, at vi kan undgå nedlukninger med de nye tiltag. Men har vi et sundhedsvæsen, hvor der skal så lidt til, før vi bliver presset, så risikerer vi at stå i en ny situation, hvor det er nødvendigt med nedlukninger, selvom der er et forholdsvist moderat antal indlæggelser, siger han.

Frygter for fremtidens sygehusvæsen

Regeringens planer om at indføre nye restriktioner kommer på et tidspunkt, hvor der er 435 patienter med covid-19 på de danske sygehuse. Det er markant flere end samme tid sidste år, men også markant færre end i januar, hvor flere end 900 var indlagt med covid-19, og belastningen var på sit yderste.

Mens Konservative kun taler for en midlertidig lønforhøjelse, vil SF og Enhedslisten have øremærket penge til varige lønløft af sygeplejerskerne, der selv kræver 5000 kroner mere i måneden.

Også Dansk Folkeparti, der først torsdag formiddag tager stilling til, om de vil give grønt lys til nye restriktioner, mener, at regeringen øjeblikkeligt skal sikre flere penge til særligt sygeplejersker.

- Når der ikke kommer penge på bordet, sker der ikke noget, og det er det, regeringen ikke forstår, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, opfordrer også regeringen til hurtigst muligt at fremlægge en plan, der skal gøre sundhedsvæsenet mere robust.

- Når man bare kigger på indlæggelsestallene er vi ikke i nærheden af et skrækscenarie. Det er totaliteten af det hele, der er problemet. Restriktioner må ikke blive den nye normal, og måden vi normalt håndterer efteråret på, for så er der noget grundlæggende galt, vi skal have rettet op, siger Stinus Lindgreen.

Han er til gengæld mere kritisk over for de øvrige partiers forslag om at give et øjeblikkeligt lønloft til sygeplejerskerne.

- Jeg kan forstå, det lyder sympatisk. Men hvad betyder det for andre faggrupper, der føler sig oversete? Jeg er villig til at se på alle løsninger, men vi er nødt til at overveje konsekvenserne, inden vi binder os til noget.

- Regeringen må tage det alvorligt og finde nogle løsninger. Men jeg tror ikke, de kommer med dem torsdag, siger Stinus Lindgreen.

'Men in Black' stod bag en række demonstrationer under den store nedlukning i starten af året. Men debatten om corona-restriktioner og håndtering af krisen er også at finde online, og en ny undersøgelse sætter fokus på nuancerne i netop dem debat. Foto: Mathias Svold, Scanpix Ritzau

Jette er læge og ph.d., men bliver stemplet som ’sølvpapirshat’: - Der er skabt en hetz-stemning i corona-debatten

Jette Bang Støvring er speciallæge og har en forskeruddannelse, en såkaldt ph.d. Derfor føler hun sig rustet til at diskuttere forskning og corona-tiltag på nettet på en videnskabelig kritisk måde.

Men hendes kritik bliver ikke altid positivt mødt. Hun føler sig ofte stemplet som både løgner, anti-vaxer og konspirationsteoretiker på sociale medier.

- Det er meget mærkeligt, for jeg mener, det er sobert og veldokumenteret, de ting jeg har skrevet. Det er en videnskabelig kritik, ikke et politisk statement. Men der er en fuldstændig vild polarisering i corona-debatten på de sociale medier, fortæller speciallægen.

Når kritiske, argumenterende indspark i debatten mistolkes som konspiratoriske, er det er problem. Det medgiver Eva Mayerhöffer, der netop har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at der er langt mere argumenterende kritik end egentlig konspiratorisk indhold på corona-kritiske sider på Facebook.

Speciallæge Jette Bang Støvring er vant til at diskutere forskning med sine kollegaer på en videnskabelig kritisk og alligevel konstruktiv måde. Men når det kommer til corona, oplever hun at debatten hurtigt bliver meget hård og polariserende, især når den foregår online. En polarisering, som bekræftes i en ny undersøgelse af corona-kritiske opslag på det sociale medie Facebook.

Sundhed: Meget har ændret sig i Danmark de seneste par år, siden at vi første gange hørte om Covid-19.

Ord som flokimmunitet, PCR-test og mRNA-vaccine er blevet allemands-eje, og både on- og offline diskuteres pandemiens tal og politikker ivrigt.

Men er der plads til alle stemmer og nuancer i debatten?

Hvis man behandler dem, der har legitime argumenter som konspirationsteoretiske, anti-demokrater og ’fake news ’-budbringere, bliver det decideret farligt

Eva Mayerhöffer, RUC

Det er Jette Bang Støvring i tvivl om. Hun er speciallæge og ph.d., og selv om hun ikke arbejder direkte med at håndtere corona-pandemien, har den optaget hende privat. Derfor har hun ytret sig på sociale medier som Facebook og Linkedin, hvor hun blandt andet har fokuseret på at dele og diskutere forskningsartikler.

Men hendes opslag er ikke altid faldet i god jord. Faktisk har hun oplevet at blive stemplet som både løgner, anti-vaxer og konspirationsteoretiker på sociale medier, selv om hun bestemt ikke føler, det er stempler, der passer på hende eller hendes opslag.

- Det er meget mærkeligt, for jeg mener, det er sobert og veldokumenteret, de ting jeg har skrevet. Det er en videnskabelig kritik, ikke et politisk statement. Men der er en fuldstændig vild polarisering i corona-debatten på de sociale medier, fortæller speciallægen.

Decideret farligt

Polariseringen på de sociale medier kan Eva Mayerhöffer godt genkende. Hun er lektor på Roskilde Universitets Center for Nyhedsforskning.

Hun har ikke specifikt forholdt sig til Jette Bang Støvrings udtalelser på sociale medier, men er derimod medforfatter på en ny akademisk undersøgelse af corona-debatten generelt de seneste knap to år på Facebook.

I undersøgelsen konkluderes det, at det langt fra er alle corona-kritiske opslag på Facebook, der er deciderede konspiratoriske.

- Det er faktisk under fem procent af de opslag, vi har undersøgt, der er decideret konspiratoriske. Langt flere er blot skeptiske overfor enkelte tiltag, fortæller hun og tilføjer.

- De skeptiske indlæg kan være meget argumenterende og henvise til kilder. Det betyder ikke, at det nødvendigvis altid er gode kilder, men der argumenteres i hvert fald.

Langt mere kritik end konspiration

Forskere fra Roskilde Universitet har i samarbejde med faktasiden tjekdet lavet en undersøgelse af opslag på åbne, danske Facebooksider, der har erklæret sig kritiske overfor corona-håndteringen i Danmark.

Overordnet fandt forskerne fire typer opslag:

- 30,1 procent: Argumenterende kritik (Kan være opslag, er skeptiske overfor bestemte tiltag eller restriktioner)

- 9,8 procent: Utilfredshed (Kan være opslag om, at man er træt af corona, restriktioner eller politikere, for eksempel)

- 11 procent: Antisystemiske opslag (Kan være udsagn om magtmisbrug og lignende)

- 4,6 procent: Konspiratoriske opslag (Kan være udsagn, hvor corona kobles sammen med for eksembel big tech, 5G og lignende eller fremsætter gennerelle teorier om hemmelige plots og sammensværgelser)

29,4 procent af opslagene kunne ikke kategoriseres, mens 15,5 procent var blevet slettet inden indsamlingsperioden. Opslagene er indsamlet over fire perioder på fjorten dage fra maj 2020 til maj 2021.

Alligevel kan disse opslag blive fortolket som konspiratoriske i kommentarfeltet, eller bliver anmeldt som ’Fake News’ til Facebook.

Og det bekymrer Eva Mayerhöffer, der mener, at det polariserer debatten at skære alle kritiske opslag over en kam.

- Jeg er bekymret for, at man på den måde bidrager til en glidebane fra at være kritisk til at blive konspiratorisk, altså at når man siger ’det må du ikke sige’, så kan man skubbe nogle mennesker længere ud mod radikalisering, siger hun og tilføjer.

- Og hvis man behandler dem, der har legitime argumenter som konspirationsteoretikere, anti-demokrater og "fake news"-budbringere, bliver det decideret farligt, for så lukker man ned for en legitim debat.

Bliver svinet til

Overlæge Jette Bang Støvring kan godt genkende tendensen. Hun har oplevet, at blive sat i en bås, hvor hun bestemt ikke ønskede at ende, efter kritiske opslag om netop corona-situationen.

- Jeg har for eksempel fået fjernet et opslag på LinkedIn, som blot henviste til forskning. Og hvis man påpeger nuancer eller er kritisk overfor noget med corona, kan man blive svinet til, fortæller hun.

Jette Bang Støvring er speciallæge og ph.d., og er ansat i det danske sundhedsvæsen.

Og netop den videnskabelige kritik ligger Jette Støvring på sinde. Hun har en forskeruddannelse, en såkaldt ph.d., og er derfor vant til at diskutere med fagfæller ud fra dogmet, at man forsøger at udfordre de gængse teser og ’sandheder’ i videnskaben.

Men den diskussions-form oplever hun ikke, at der er skabt rum til, når det gælder corona.

- Jeg syntes det er voldsomt problematisk, at man ikke kan eller har lyst til at stille de spørgsmål, som man normalt ville gøre. Der er ligesom skabt en hetz-stemning, og den videnskabelige diskussion er blevet en politisk kampplads, siger hun.

Vigtigt at give plads til skepsis

Men hvad kan vi så gøre for at få en sundere debat på sociale medier og ikke skubbe nogle mennesker væk fra debatten? Ifølge Eva Mayerhöffer fra Roskilde Universitet er første skridt at skelne skidt fra kanel.

- Det er vigtigt, at vi har mulighed for at udfolde vores skepsis, det skal der værnes om, siger Eva Mayerhöffer og fortsætter.

- Mange, der for eksempel kommer til at dele noget, der viser sig ikke at holde, fjerner det selv og siger ’ups, jeg er blevet klogere’. Så pas på med at dømme nogen for hårdt eller for noget, der ikke står skrevet, foreslår hun.

Vrede borgere i fakkeltog foran rådhuset i Gribskov Kommune. De protesterer over, at venstremanden Bent Hansen for en uges tid siden præsenterede en alliance med røde mandater fra Enhedslisten, Nytgribskov, SF, Socialdemokratiet, og Radikale Venstre og sikrede sig borgmestertaburetten. Selv om De Konservative blev det største parti ved kommunalvalget. Foto: Allan Nørregaard/SN

Kommunalvalget er ikke afgjort, før den fede dame har sunget

Avisen Danmarks tredje historie har overskriften: Kommunalvalget er ikke afgjort, før den fede dame har sunget.
Med fakkeloptog, kistebæring og buh-råb forsøger borgere i Gribskov Kommune at vælte nyvalgt borgmester. I andre af landets byråd bliver aftaler brudt og partier kuppet. Selvom stemmerne blev talt op for over en uge siden, er der fortsat drama i kommunalvalget - og det kan fortsætte indtil midt-december.

Med fakkeloptog, kistebæring og buh-råb forsøger borgere i Gribskov Kommune at vælte nyvalgt borgmester. I andre af landets byråd bliver aftaler brudt og partier kuppet. Selvom stemmerne blev talt op for over en uge siden, er der fortsat drama i kommunalvalget - og det kan fortsætte indtil midt-december.

Kommunalvalg: Ingen vil fortælle, hvorfor de har stillet en blåmalet kiste foran rådhuset. "Begravelse af demokratiet"? "Hvil i fred Gribskov Kommune"? Eller ligefrem "død over borgmesteren"? Enhver kan gisne, men én ting kræver ikke stort analytisk talent at aflæse: Folk er pissesure.

Det er mandag aften i Helsinge, temperaturen har ramt dynejakke-graderne og 500 mennesker er stimlet sammen i protest. Nogle har taget fakler med, og i de fleste brænder et ønske, som også står på medbragte papskilte: “Gå tilbage til forhandlingsbordet”.

Budskabet er målrettet en mand, som står med korslagte arme midt i menneskemængden: Bent Hansen.

Venstres spidskandidat i Gribskov præsenterede for en uges tid siden en alliance, der har vakt opstandelse. Med røde mandater fra Enhedslisten, Nytgribskov, SF, Socialdemokratiet, og Radikale Venstre har Bent Hansen sikret sig borgmestertaburetten i den nordsjællandske kommune.

Et blåt flertal var muligt. Men Konservative, som blev kommunens største parti ved valget, er blevet efterladt i efterårskulden. Nu har syv ud af 11 lokale bestyrelsesmedlemmer i Venstre trukket sig i vrede over konstitueringen. Og 2800 borgere har meldt sig ind i en protestgruppe på Facebook, som blev oprettet dagen efter valget.

- Jeg er her kun for at lytte, siger Bent Hansen, da han tilbydes mikrofonen og afkræves svar.

Taktfaste øv-råb lyder i respons fra demonstranterne. Normalt lever Gribskov om sommeren, når turisterne valfarter til Gilleleje eller Musik i Lejet, men lige nu er der i den grad gang i gaden.

- Vi vil have et omvalg, råber en ældre kvinde - og høster bifald,

Ny afstemning får de ikke. Men byrådskonstitueringen - og valg af borgmester - kan stadig ændre sig.

Festen er ikke slut, før den fede dame har sunget. Intet er afgjort, før den nyvalgte kommunalbestyrelse har trådt sammen i december.

Karina Kosiara-Pedersen, lektor på Institut for Statskunstskab på Københavns Universitet.


Den fede dame i operaen

Mandag blev landets sidste borgmesterpost besat. Da Liberal Alliance i 11. time snuppede kæderne for næsen af Socialdemokratiet i Solrød Kommune, var Danmarkskortet komplet. 98 bykonger er udpeget.

Men ingen kommende borgmestre kan vide sig sikre, før der stemmes i byrådssalene i december. Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, forklarer det med et billede fra operaen:

- Festen er ikke slut, før den fede dame har sunget, siger hun og tilføjer:

- Intet er endeligt endnu. Og vi har før set eksempler på, at der kan ske hvad som helst.

Brudte konstitueringer, rævekager, kup, lange knive og andre spændstige udtryk, som journalister og politikere kan finde på at tage i deres mund: Kommunalvalget 2021 har ikke skortet på dramatik.

I Sorø er en DF’er skiftet til Konservative, så Søren Pape Poulsens parti genvinder borgmesterposten. Socialdemokratiet gav SF en borgmester i Albertslund - men brød derefter aftalen for selv at fortsætte på posten. I Odense brød Enhedslisten med socialdemokraterne, så lavede de en ny aftale, som liste-Ø brød igen, og nu har de så fået en rådmandspost og er havnet i noget, der minder om status quo.

- Efter hvert kommunalvalg ser vi, at der er konstitueringsaftaler, som bliver brudt, eller der er nyvalgte byrådsmedlemmer, som lader sig friste af et godt tilbud om magt og indflydelse, og skifter parti, selv om de lige er blevet valgt for et andet parti, siger Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark.

Ved kommunalvalg ser man ofte, at det kun er et enkelt mandat, der adskiller to blokke.

- Derfor skal der heller ikke så meget til, før magten skifter hænder, siger han.

Overblik: Fem eksempler på borgmesterballade ved KV21

  • Solrød får en borgmester fra Liberal Alliance efter at to tidligere konstitueringsaftaler er blevet brudt.
  • I Egedal kupper Socialdemokratiet magten fra Venstre.
  • Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel bokser med Enhedslisten, der bryder flere aftaler, indtil de får en rådmandspost.
  • Albertslund tror, de skal have en SF-borgmester, indtil Socialdemokratiet dropper aftalen for selv at tage borgmesterposten.
  • I Sorø skifter et medlem af Dansk Folkeparti til Konservative, og så genvinder K borgmesterposten.

Trines trone

Et magtskifte er præcis det, som demonstranterne håber på i Gribskov. Solen er gået ned over rådhuset, men vreden har ikke lagt sig mod Venstre-borgmesteren Bent Hansen, der vil føre blå politik på røde mandater.

- Er der nogen, som vil komme herop og fortælle, hvorfor de har taget en blå kiste med i dag, spørger protestens skaldede initiativtager.

Ingen svarer. Og arrangøren - der ligner en mand, som lugter en dårlig pressesag - skifter spor.

- Jeg kan se, at Bent gerne vil tale med medierne. Men han vil åbenbart ikke tale med os.

Med hænderne i jakkelommen og rolige skridt bevæger Bent Hansen sig pludselig mod mikrofonen. Han falder næsten over en ledning, men holder balancen, mens en halvcirkel af rullende kameraer formes omkring ham, og der høres spredt klapsalven.

- Jeg vil sige velkommen, det ser hyggeligt ud, indleder Bent Hansen, og snart er applausen erstattet af øredøvende buh-råb.

Han forklarer kommunalvalgets anatomi: vælgerne har valgt 23 byrådsmedlemmer, der så vælger borgmesteren. Han søger det bredeste mandat.

- Men døren til forhandlingslokalet er stadig åben, og kaffen er varm, siger han.

Ironisk latter lyder fra skaren og et kampråb, der er nemt at lære udenad: “ØV, ØV, ØV, ØV, ØV!”

Stemningen skifter, da den næste taler træder frem: “TRINE, TRINE, TRINE!”

Konservatives borgmesterkandidat Trine Egetved modtages som kommunens retmæssige sejrskvinde - og hun opfører sig også som sådan.

Hun har fået næsten tre gange så mange personlige stemmer som Bent Hansen. Konservative i Gribskov har fået seks mandater og en fremgang på 16,1 procentpoint i forhold til valget i 2017. Venstre har fem mandater og en tilbagegang.

- Vi havde en aftale, siger Trine Egetved.

- Men ligesom børn der taber i kortspil, har Venstre ændret reglerne.

Ifølge hende er valgets tale klar og tydelig. Og hun uddyber efterfølgende aversionen overfor Avisen Danmark:

- Bent har solgt sin sjæl for en borgmesterpost.

Vi havde en aftale. Men ligesom børn der taber i kortspil, har Venstre ændret reglerne.

Trine Egetved, Konservativ borgmesterkandidat i Gribskov Kommune

- Valgets tale er en illusion

En "valgets tale" - altså en udkrystalliseret sandhed om, hvad borgerne vil - er en illusion. Sådan siger Roger Buch, som er kommunalvalgsforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Der er 33.028 stemmeberettigede borgere i Gribskov, og nogle hundreder demonstranter repræsenterer ikke "borgerne", pointerer han.

- Det er fantastisk, at folk udtrykker deres utilfredshed. Det er jo demokrati i dets skønneste og mest direkte form. Man skal bare ikke glemme, at der også er mange tusinde, som ikke står foran rådhuset, siger Roger Buch.

Han løfter heller ikke et øjenbryn over, at der i ugerne efter kommunalvalget brydes aftaler og skabes nye konstitueringer.

- Du skal tænke på, at vi har 98 regeringsdannelser på meget kort tid. Hurtige aftaler bliver indgået på valgnatten, og når så folk har sovet på det, kommer de nogle gange på bedre tanker. Det er ganske naturligt, siger kommunalvalgsforskeren, der mener, at medierne nogle gange er med til at pumpe dramatikken op.

I langt de fleste tilfælde foregår byrådskonstitueringerne i fred og fordragelighed. Men vi husker tilbage på ekstreme tilfælde som i 2009 i Lyngby-Tårbæk Kommune.

- Dengang en intetanende Konservativ borgmester blev kuppet for åben skærm, bedst som han troede, at et flertal ville sikre ham fire år mere, forklarer Roger Buch.

En regulær politisk likvidering - men på ingen måde det gængse tilfælde.

Kistebæreren

At Trine Egetved fra Konservative og fakkeloptoget foran rådhuset håber på, at et eller andet punkterer Bent Hansens borgmesterdrømme i løbet af de kommende uge, hersker der ingen tvivl om. Men formået med den blåmalede kiste blafrer stadig i vinden.

Først da den skaldede arrangør spørger for tredje gang - som klasselæreren, der kræver svar på, hvem som har tegnet på tavlen - sker der noget. En mand ved navn Michael Larsen træder frem. Han er ingen stor taler, undskylder han, for han har kun holdt mikrofonen til traktortræk.

- Nu har jeg det lidt som om, at jeg skal op og modtage en Oscar, siger han.

Kisten er “en lille hilsen”, men den er ikke personlig. Den symboliserer den store suppedas af ligegyldighed, som han føler ovenpå kommunalvalget. En tom fornemmelse.

- Ligesom kisten i øvrigt er det, forsikrer Michael Larsen.

Halvandet døgn senere, onsdag formiddag, udsender Bent Hansen en pressemeddelelse.

- På baggrund af demonstrationen foran Gribskov rådhus i mandags har jeg besluttet at anmode om at udsætte det konstituerende byrådsmøde til den 9. december.

- For at arbejde på en endnu bredere samarbejdsorienteret løsning i det fremtidige byråd har jeg derfor besluttet at indkalde alle partier til et møde.

Kommunalvalget 2021 er ikke slut endnu - især ikke i Gribskov.

Rusland var ikke omfattet af EU-sanktioner, og derfor var det ikke ulovligt at sælge flybrændstof til russisk militær, mener de tiltalte i Dan-Bunkering-sagen. Billedet viser en skole i Aleppo, der angiveligt er ramt under et russisk luftangreb under den syriske borgerkrig i 2016. Arkivfoto: Khalil Ashawi/Reuters/Ritzau Scanpix

Olieadvokat i timelangt angreb: Dan-Bunkering-sag skal til EU

Er Dan-Bunkering-sagen overhovedet en sag? Det vil forsvarsadvokaterne i den spektakulære straffesag ved Retten i Odense nu have afprøvet ved EU-Domstolen. 
Det påståede ulovlige salg af flybrændstof til brug under borgerkrigen i Syrien er måske slet ikke omfattet af EU-sanktioner, argumenterede advokaterne under et flere timer langt indlæg i byretten i Odense onsdag. 
Anklagemyndigheden er omvendt stålsat på, at der ikke er tvivl om paragrafferne, og at uenigheden mellem forsvarere og anklagere fint kan afklares af byretsdommeren og de to domsmænd.

Forsvarsadvokaterne såede onsdag tvivl om, hvorvidt Dan-Bunkering-sagen overhovedet er en sag. Bagmandspolitiets anklager er omvendt stensikker på paragrafferne, der først og fremmest havde til formål at bremse overgreb på den syriske civilbefolkning.

Straffesag: Efter næsten en måneds afhøringer, vidneudsagn og bunker af dokumenter er retssagen mod de fynske olievirksomheder Dan-Bunkering, moderselskabet Bunker Holding og topchefen Keld R. Demant nu på vej ind i den sidste fase.

Ellers også er der overhovedet ingen sag. Den udlægning foretrækker topadvokaten Jacob Skude Rasmussen, der er forsvarer for Dan-Bunkering og onsdag formiddag brugte flere timer på et indlæg i retssal nr. 10 i Retten i Odense.

De tre forsvarsadvokater er nemlig enige om, at der er stor tvivl om fortolkningen af den EU-forordning, som olievirksomhederne skal have forbrudt sig imod. Forordningen indførte tilbage i 2014 sanktioner mod salg af flybrændstof til brug i Syrien for at bremse præsident Assads overgreb på sin egen civilbefolkning under den syriske borgerkrig.

Virksomhederne er tiltalt for at have solgt 172.000 ton flybrændstof, som er endt i russiske bombefly, der kæmpede på Assads side fra 2015-2017. De tiltalte nægter sig skyldige i brud på sanktionerne, der både kan udløse fængselsstraf, bøder og konfiskation af en fortjeneste på 18 millioner kroner.

Gamle domme

Stående foran sin pult nåede Jacob Skude Rasmussen både omkring principperne for FUSP’en, der er EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, og Wienerkonventionen fra 1961, der handler om diplomaters immunitet i fremmede lande. Den skal åbenbart også gælde for de russiske jagerpiloter, der udførte bombardementerne over Syrien.

Han havde også fundet domme fra andre EU-lande helt tilbage fra 1980’erne, der viser, hvorfor man sommetider er nødt til at bringe tvivlsspørgsmål videre til EU-Domstolen, inden den lokale domstol afsiger sin dom.

- EU-Domstolen skal have mulighed for at sikre, at dens retsakter anvendes ensartet på tværs af hele EU, sagde forsvarsadvokaten og pegede på en fransk sag. Den endte med, at EU sagsøgte Frankrig for traktatbrud, fordi den lokale domstol havde forsømt at forelægge en sag for EU-Domstolen.

Rusland vendte krigen til Assads fordel. Han var på hælene i den første halvdel af 2015, men efter at russerne kom ind, vendte krigslykken

Andreas Myllerup Laursen, senioranklager, Bagmandspolitiet

Tre store spørgsmål

Kort og godt vil de tiltaltes forsvarsadvokater have Retten i Odense til at stille tre spørgsmål til EU-Domstolen:

Det første handler om EU-forordningens ord om, at det både var ulovligt direkte og indirekte at sælge flybrændstof til Syrien. Men hvordan skal ”indirekte” forstås? Det har stor betydning, da Dan-Bunkering kun har leveret brændstoffet til havne i EU eller Tyrkiet, hvorefter kunderne sandsynligvis har sejlet det videre til Syrien.

Det andet - og meget store - spørgsmål handler om rækkevidden af sanktionerne. Der er ingen tvivl om, at man ikke måtte sælge til Syrien, men Dan-Bunkering solgte jo til to russiske kunder, og Rusland var ikke omfattet af sanktioner. Jacob Skude Rasmussen fremviste artikler, der viste, at EU-landene netop ikke kunne blive enige om at indføre sanktioner mod Rusland, selvom det var åbenlyst, at russerne hjalp Assad med at føre - og vinde - krigen.

EU valgte i 2016 en blidere retorik ved at ”fordømme” Ruslands bombardementer af især den syriske storby Aleppo.

Det tredje spørgsmål går på, om man kan dømmes for uagtsomhed - altså at de tiltalte virksomheder gennemførte hele 33 olieleverancer til russerne, selvom de danske oliehandlere burde vide, at olien ville ende i Syrien. Den danske straffelov er klar og straffer gerne for uagtsomhed, men ifølge forsvarsadvokaten vil EU-forordningen kun straffe for bevidste brud på sanktionerne.

De gode og de onde

Jacob Skude Rasmussen advarede mod at give virksomhederne et såkaldt kædeansvar, hvor de hæfter for, hvordan kunderne - og kundernes kunder - anvender varerne.

- Det er meget at bede internationale virksomheder om at være politibetjente, der tager stilling til, hvem der er de gode og de onde, sagde forsvarsadvokaten.

Bagmandspolitiets senioranklager, Andreas Myllerup Laursen, afviste ethvert behov for at inddrage EU-Domstolen i sagen. Han anerkendte, at der er uenighed mellem forsvarere og anklagere i sagen, men at det fint kan håndteres af byretsdommer Jens Lind og de to domsmænd, der skal afgøre sagen.

- Ordlyden er meget bred (i EU-forordningen, red.), men det er min opfattelse, at det også er meningen, sagde Andreas Myllerup Laursen og anbefalede at se på den egentlige grund til, at EU indførte sanktioner:

- Fordi Assad-styret udøvede undertrykkelse af befolkningen. Det var det, der skulle ophøre, sagde anklageren og tilføjede:

- Rusland vendte krigen til Assads fordel. Han var på hælene i den første halvdel af 2015, men efter at russerne kom ind, vendte krigslykken.

Dommeren og domsmændene har nu indtil torsdag kl. 9 til at beslutte, om EU-Domstolen skal involveres i sagen. Hvis det sker, vil retssagen blive afbrudt og forsinket i månedsvis. I modsat fald vil retssagen fortsætte i de kommende uger med domsafsigelse inden jul.

Brændstof for 648 millioner til Syrien-krig

  • Retten i Odense skal afgøre, om to selskaber har overtrådt EU's forbud mod at sælge brændstof til fly til Syrien. Nu kræver selskaberne, at sagen udsættes.
  • A/S Dan-Bunkering Ltd. og moderselskabet Bunker Holding A/S er tiltalt. Også Keld Rosenbæk Demant er under anklage. Han er bestyrelsesformand i det ene selskab og administrerende direktør i det andet.
  • De nægter sig skyldige. Der var ingen viden om, at brændstoffet skulle til Syrien, lyder det.
  • Verden over sælger Dan-Bunkering især brændstof og smøreolie til skibsfarten. 
  • Grundlæggeren Torben Østergaard-Nielsen er ifølge Økonomisk Ugebrev den sjetterigeste person i Danmark. Formuen er på 22,9 milliarder kroner.
  • Tiltalen drejer sig om 33 handler fra 2015 til 2017. Kunderne var to russiske selskaber Sovfracht og Maritime Assistance. Selskaberne var generalagenter for den russiske flåde.
  • Værdien var 648 millioner kroner. Brændstoffet blev leveret i havne på Cypern og Malta samt i Grækenland og Tyrkiet.
  • Kaptajnen på et russisk tankskib er i Grækenland idømt seks måneders fængsel for to af de mange transporter.
  • I USA er der rejst en straffesag mod seks personer fra Sovfracht og to syriske havneinspektører.
  • Omkring 15 vidner er indkaldt til den sag, som Bagmandspolitiet har rejst ved Retten i Odense.

Ritzau