Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vestre fængsel i København er Danmarks største fængsel, men ikke stort nok.

Regeringen vil lette trykket med 300 fængselspladser i udlandet

Godmorgen og velkommen til Dagens Danmarks onsdag den 24. november.

I Politiken kan man i dag læse, at Regeringen vil leje fængselspladser i udlandet.

Det har Politiken læst i et hemmeligt regeringsnotat, som de har fået fingrene i.

Der er tale om 300 fængselspladser, som regeringen vil leje for en milliard kroner i et land, der endnu ikke er blevet bestemt.

I Danmark har vi problemer med, at vi får flere fanger og færre fængselsbetjente, men alligevel er støttepartierne ikke begejstrede for forslaget, men de indrømmer, at det kan blive en nødvendighed.

I den blå lejr er man mere positivt stemte, og mener at udvisningsdømte udlændige skulle stå forest i køen, siger Peter Skaarup fra DF.

-De hører jo ikke til i landet, og derfor skal de heller ikke resocialiseres eller ud i det danske samfund igen, siger han.

-Men det skal selvfølgelig ske under ordentlige forhold, hvis det bliver aktuelt.

Formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, mener at forslaget er forkert.

-der er noget fundamentalt problematisk i, at et land har undladt at udvise rettidig omhu i en sådan grad, at man ikke kan håndtere sit eget retssystem, siger han.

Praktiserende læger er klar til at stikke

Fra kachotten til vaccinationscentrene.

I JyllandsPosten undrer de praktiserende læger sig over, at de ikke skal være med til at føre kanylen i 3. runde af coronavaccinen – det gik nemlig rigtig godt sidst, de var med.

Det mener formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg.

-I den allerførste runde var vi en del af vaccinationsindsatsen, for det var i høj grad praktiserende læger, der førte nålen på plejehjem, bosteder og hos ældre, som var bundet til hjemmet.

-Siden er vi skrevet ud af ligningen, og man har valgt ensidigt at fokusere på vaccinationscentre. Det undrer os ærlig talt.

Skadborg siger, at de praktiserende læger ville kunne give 100.000 vacciner om ugen. Det er en tredjedel af regeringens samlede mål.

Flere regioner siger til JP, at de ikke kan finde vaccinatører nok, men Sundhedsministeriet svarer skriftligt til avisen ”at det er en stor operation at udrulle Danmarks store vaccinationskapacitet, hvor hastighed er afgørende”.

Første kvindelige statsminister i Sverige

I dag kan blive en historisk dag for vore naboer i Sverige.

I Riksdagen – deres Folketing – skal de her onsdag morgen stemme om deres nye statsminister.

Og alt tyder på, at de svenske socialdemokraters leder, Magdalena Andersson, kan få de fornødne stemmer, overtage posten og blive Sveriges første kvindelige statsminister.

Det er Vänsterpartiet, der er gået med til at lægge stemmer til Andersson, efter at de to partier i går blev enige om en stor aftale om højere pension.

Magdalena Andersson er 54 år og har været finansminister i Sverige i syv år, og skal overtage fra statsminister Stefan Löfven.

Afstemningen foregår i Riksdagen cirka klokken ni i dag.

Det var nyhedsoverblikket. Nu til de fire historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Danish Crown slagter på livet løs og nyder godt af, at Danmark ikke er ramt af afrikansk svinepest. Det betyder, at vi frit kan eksportere til lande som Kina og Japan, der betaler godt for grisen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pengeregn fra Danish Crown afblæser krise i svineproduktionen

Svinebønderne klager over dårlig økonomi, fordi foderpriserne er høje, imens slagtepriserne er lave. Nu afmonterer et friskt regnskab fra slagterigiganten Danish Crown klagesnakken og varsler lysere tider. Svineproducenterne, der selv ejer slagteriet, har udsigt til 1,7 milliarder kroner i bonus, hvilket udløser millionbetalinger til masser af landmænd. Samtidig ser markedet ud til at vende, så priserne snart vil stige yderligere.

Prisen på slagtesvin er lav, men alligevel leverer Danish Crown milliardoverskud, som deles ud til de danske landmænd. Dem, der eksporterer smågrise til udlandet, har det til gengæld svært, men også her ser markedet ud til at vende.

Landbrug: Folk, der har været ansat i Danish Crown i over 30 år, kommer ind på topchefen Jais Valeurs kontor og siger, at de aldrig har oplevet noget lignende.

- Det er vilde tider, udbryder Jais Valeur i telefonen, da han skal kommentere et historisk stærkt regnskab fra Danmarks største slagterikoncern.

- Du har en kombination af corona, som alle jo er udsat for, og så har du afrikansk svinepest i Tyskland, Polen og på vores markeder i Kina og Filippinerne. Så har du også et kinesisk marked, der i sig selv har kørt fuldstændigt vanvittigt op og ned i løbet af året. Vi har fået lidt af hvert at arbejde med, fortsætter Jais Valeur.

Arbejdet har ikke desto mindre båret frugt. Overskuddet runder for første gang 2,2 milliarder kroner, og det stjæler opmærksomheden fra det faktum, at salget faktisk er faldet med fire procent til 58 milliarder kroner.

Faldet skyldes de benspænd, som topchefen nævnte ovenfor, og som har udløst dybe panderynker ude hos landmændene, der har set et drastisk fald i deres svinepriser det seneste år.

1600 andelshavere

I første kvartal 2020 toppede prisen på 14,30 kroner for et kilo slagtesvin, men i dag er niveauet hos Danish Crown faldet med over 40 procent til 8,40 kroner pr. kilo.

Det gør ondt på slagteriets ejere, nemlig de 1600 andelshavere, der leverer grise til Danish Crown. Til gengæld får de nu en solid overskudsdeling - kaldet restbetaling - på 1,30 kroner pr. kilo, og dertil kommer knap en kvart milliard kroner, der indsættes på andelshavernes ejerkonti i Danish Crown.

Sammenlagt skal regnskabet og de foreslåede restbetalinger godkendes af Danish Crowns repræsentantskab i næste uge, men det vil næppe blive et problem.

For en typisk svineproducent, der hvert år leverer 10.000 svin til slagteriet, er der udsigt til en bonus på 1,3 millioner kroner. For de større svineproducenter, hvor flere leverer over 100.000 grise årligt, er der tale om en decideret pengeregn.

- Vi styrtbløder

Inden tirsdagens offentliggørelse af regnskabet var en gruppe af landmænd ude med et krav om, at hele overskuddet skulle sendes retur til ejerne.

- Svineproducenterne styrtbløder lige nu, og derfor opfordrer Danske Svineproducenter til, at Danish Crown udbetaler hele årets overskud til deres andelshavere, lød det fra svineproducenternes formand, Jeppe Bloch Nielsen.

Jais Valeur mener dog, at der er en god balance i den bonus, som bestyrelsen har foreslået.

- Det er så heldigt, at vi er ejet af dem, der producerer grisene, så det kan de selv bestemme. Men bestyrelsen har indstillet, at der bliver udbetalt rekordhøje 1,7 milliarder kroner til ejerne. Det sikrer, at vi har en kapitalisering i selskabet, så vi stadig kan låne penge, og vi skal også have råd til drift og udvikling, siger Jais Valeur.

Synes du, at de jamrer ude hos landmændene?

- Jeg har stor respekt for, at det er svært ude blandt ejerne, for markedet har været svært. Meeen, jeg lytter mig også til, at man har haft et par gode år, hvor der er leveret gode resultater, og mange steder har man fået nedbragt sin gæld. Selvom der nu er en nedtur i markedet, så er de fleste robuste nok til at stå det igennem, siger Jais Valeur.

Jeg har stor respekt for, at det er svært ude blandt ejerne, for markedet har været svært. Meeen, jeg lytter mig også til, at man har haft et par gode år, hvor der er leveret gode resultater, og mange steder har man fået nedbragt sin gæld.

Jais Valeur, koncernchef, Danish Crown

Overgår konkurrenterne

På landbruget Mogensgård på Holmsland uden for Ringkøbing har svineproducent Asger Krogsgaard også fulgt med i regnskabsaflæggelsen. Han er formand for Danske Slagterier, og det er med den kasket, at han udtaler sig. Men han har også en række andre bestyrelsesposter, blandt andet som næstformand i Danish Crown og i Landbrug & Fødevarer.

Han noterer tilfreds, at Danish Crown har været i stand til at betale bedre priser end konkurrenterne i Europa. Målet for Danish Crown har været at ligge mindst 60 øre højere pr. kilo, når man sammenligner med et europæisk prisindeks, og det er nu lykkes i to år i træk.

- Vi er heldige med, at vi fortsat har vores adgang til at eksportere ud af EU. Det er altafgørende for os lige nu, og det kan vi, fordi vi ikke har afrikansk svinepest i Danmark. Kina, Japan og Australien er markeder, hvor vi kan få en merpris, siger Asger Krogsgaard.

Han er ikke blind for, at svineproduktionen er presset i forhold til de bedste tider for halvandet år siden. For producenterne af slagtesvin er det især høje foderpriser, der driller, når kiloprisen på slagteriet samtidig er i den lave ende.

- Jeg tror, at de fleste er godt tilpas med den efterbetaling, som kommer nu, konstaterer han og tilføjer, at niveauet på 1,7 milliarder kroner til andelshaverne fra Danish Crown er fornuftigt.

- Det er vigtigt for os som svineproducenter, at vi har et selskab, der også har en konkurrenceevne i morgen. Derfor skal der være penge til fortsat at investere i selskabet, for det er et udfordret marked, man navigerer i, siger Asger Krogsgaard.

- Jeg tror, at de fleste er godt tilpas med den efterbetaling, som kommer nu, siger landmand Asger Krogsgaard, der også er formand for Danske Slagterier. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Tab på smågrise

For at forstå situationen i det danske svinebrug, skal man skelne mellem to typer landmænd: Dem, der producerer smågrise særligt til eksport, og dem, der selv feder grisene op til slagtesvinene, som bliver til flæskesteg og koteletter i køledisken. Nogle gør begge dele på samme tid og har altså en bedrift, der både selv feder grisene op til slagtning og også sælger smågrise til andre landmænd.

Smågrisproducenterne er ramt af et ekstremt prisfald, hvor de får under 200 kroner pr. smågris, selvom de typisk koster 350-370 kroner at producere. Det skyldes, at de typiske kunder i Tyskland og Polen har skåret ned for produktionen, fordi udbrud af afrikansk svinepest har afskåret begge lande fra at eksportere ud af EU.

- Det er helt klart producenterne af smågrise, der har det hårdest i øjeblikket, og der er meget få af dem, der kan skabe overskud lige nu. For producenterne af slagtesvin er det ikke så galt endda, for prisen fra slagteriet er lav, men den er ikke meget lav. Der er stadig en del, der kan skabe overskud med den pris, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges, der hører under Landbrug & Fødevarer.

Danmarks Statistik har udråbt svinebrugene til den absolut mest profitable driftsform i landbruget i de sidste to år. Driftsresultatet for svineproducenter nåede i 2019 op på historisk høje 3,6 millioner kroner, mens det i 2020 faldt til 2,7 millioner kroner, hvilket stadig er langt over f.eks. mælkeproducenterne.

Det genkender Klaus Kaiser også fra sine egne tal.

- I de seneste fem år har der været tre-fire rigtigt gode år. Det er betydelige beløb, de har nedbragt gælden med, så udgangspunktet for at gå ind i en lavkonjunktur har været forholdsvist gunstigt, siger Klaus Kaiser.

Hvad er afrikansk svinepest?

  1. Afrikansk svinepest er en virus, som smitter hurtigt og ofte slår dyrene ihjel indenfor få dage. Den er ikke farlig for mennesker.
  2. Sygdommen kan overleve i madvarer produceret af svinekød i flere måneder og dermed smitte til vildsvin eller tamsvin, hvis de æder madaffald, enten fordi det bruges til foder, eller fordi det henkastes i naturen eller på rastepladser.
  3. I 2018 ramte virussen Kina, som er verdens største produktion af grisekød, og har siden kostet landet over 200 millioner griseliv.
  4. Afrikansk svinepest har også hærget Europa - heriblandt i Polen og Tyskland. Det betyder, at de lande ikke kan eksportere svinekød ud af EU. Derfor presses prisen på svinekød ned i Europa. 

Nu vender det snart

Uanset om man producerer smågrise eller slagtesvin er der i øvrigt gode chancer for, at bunden er nået, og at bedre tider venter lige om hjørnet.

- Der er udsigt til bedring, for priserne er blevet så lave i store dele af Europa og i Kina, så mange drosler ned og tilpasser deres produktion. Det er lige præcis det, der skal til, for at priserne kan stige igen. Så falder udbuddet, mens der stadig er en god efterspørgsel, og det genopretter balancen, siger Klaus Kaiser.

Hvornår sker det?

- Inden for det seneste halve til hele år har man været i gang med at tilpasse produktionen, og det vil fortsætte i de kommende måneder, så når vi kommer til foråret (2022, red.), så forventer vi at se en normalisering af markedet, siger Klaus Kaiser.

Så svineproducenterne skal holde vejret og lade være med at gøre noget overilet?

- Ja, det er jo vigtigt i den forbindelse at have gode forbindelser til de finansielle samarbejdspartnere, og det er også mit indtryk, at banker og realkredit holder hånden under de bedrifter, som under normale forhold har en god økonomi, siger Klaus Kaiser.

Hos Danish Crown har Jais Valeur bevidst undladt at sætte tal på, hvordan koncernens økonomi ser ud ved udgangen af det nuværende regnskabsår, der løber frem til september 2022.

- Det vil jeg afholde mig fra. Vi har et stærkt momentum i forretningen, men vi er slet ikke færdige med covid-19, og det kan både skabe problemer med forsyningslinjerne, ude hos vores kunder og i vores produktion. Vi kender heller ikke råvarepriserne, og vi ved ikke, hvordan afrikansk svinepest udvikler sig. Men jeg er ret fortrøstningsfuld, siger Jais Valeur.

Så hvis der ikke kommer noget på tværs, så kan I levere et lignende godt resultat til næste år?

- Det budgetterer vi med. Lad os sige det sådan.

Danish Crown

  • Danish Crown er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød.
  • Danish Crown beskæftiger omkring 26.000 medarbejdere - heraf cirka 8000 i Danmark. Flertallet af dem er slagteriarbejdere.
  • Virksomheden omsatte i regnskabsåret 2020/2021 for 58 milliarder kroner og tjente et overskud på 2,3 milliarder kroner.
- Det er vilde tider, lyder det fra Danish Crowns øverste direktør Jais Valeur, når han skal tale om det forløbne år. Arkivfoto: Søren Gylling
Overvældende. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Lyt eller læs: Der er tale om en smagløs, kollektiv misforståelse: Skru så ned for julebelysningen

Julen er rød og hvid - eller sådan var det engang. Lyskæderne har indtaget boligkvartererne, og det har de i alverdens farver og med alverdens blinkefunktioner. Værst er farven blå, mener avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, der opfordrer til at holde den blinkende lysforurening indendørs.
Der er tale om en smagløs, kollektiv misforståelse. Her i Norden tænder vi lys i mørket - ikke katastrofeblink, som får os til at tænke på ulykker, skriver hun.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Hvad i alverden? Er kommunen begyndt på vejarbejde midt om natten - på en villavej? Eller er det politiet?

Næh nej. De blå blink kommer fra en nabo, som er kommet i julehumør og har dekoreret sit træ. I blåt. Blinkende blåt.

Her gik jeg og troede, at julen var rød og hvid. Men sådan er det ikke længere. Julen i boligkvarterer landet over er blevet lig med kulørte og ofte blinkende lamper med gadefest-udstråling. Og den værste farve af dem alle er blå.

Det er tale om en smagløs, kollektiv misforståelse. Her i Norden tænder vi lys i mørket - ikke katastrofeblink, som får os til at tænke på ulykker.

- Det er så irriterende, stønner en veninde.

- Det er omsonst at forsøge at julepynte fint, når hele vores hus ligger badet i lys fra kulørte lamper, som vores naboer har hængt på deres kilometerlange hegn.

Hun sender et billede som dokumentation. Det er et alarmerende syn.

Hvis så farveladen blev i jordhøjde, var det lettere at holde ud. Dernede, hvor vi finder de selvlysende bambier og rensdyr i plastik. Men sådan er det ikke. Folk kravler glade op på deres hustage og monterer alenlange og blinkende lyskæder i alle farver. Skulle der falde et ægte stjerneskud, opdager vi det aldrig. Samtidig ser det ud til, at flagstangen er blevet det nye sort udi farverig julebelysning. I stedet for at hejse Dannebrog, hejses der julekæder med lys - noget af det formet som julepynt.

Det er tale om en smagløs, kollektiv misforståelse. Her i Norden tænder vi lys i mørket - ikke katastrofeblink, som får os til at tænke på ulykker.

Uddrag af klummen

En veninde kan godt lide fra sit soveværelse på første sal at ligge og kigge ud af vinduet. Hun nyder stjernerne og de mørke omrids af havens træer. Men hvis hun ikke trækker gardinet for i julemåneden, er soveværelset fyldt med dansende skygger af julepynt.

- Når jeg ser på min mand ved siden af mig, er hele hans ansigt dækket af hjerter, som hun malerisk beskriver det.

De stammer fra en nabos flagstang, som er dekoreret med lyshjerter.

Da jeg var ung, morede vi os over filmen "Fars fede juleferie", hvor familiefaren Clark Griswold pakker sit hus ind i blinkende lygter. Filmen er fra dengang, da strømforbruget til en sådan bedrift kostede det hvide ud af lamperne. Og endnu vigtigere: Det var yderst besværligt, for hvis en af pærerne i en kæde gik ud, slukkedes de alle, og man måtte i gang med at tjekke hver eneste. Det krævede med andre ord et stor indsats at omdanne sin husfacade til et tivoli.

Det gør det ikke længere. Hverken lyskæder med LED-lys eller deres strømforbrug koster ret meget. Og det betyder ingenting for resten af kæden, hvis en af pærerne ikke længere virker.

Måske er det derfor, at vi visuelt er blevet til et mini-USA udi julepynt. I forvejen ifører mænd sig gladeligt akrylsweatre med store rensdyr på, vi har taget halloween til vores hjerter og forbrugsfesten Black Friday.

Hvad bliver det næste: Roterende juletræer af plastik. At vi først må få julegaver julemorgen? At vi skal drikke os fulde i eggnog i stedet for juleøl?

Jeg elsker julen og de hvide, varme lyskæder, og jeg har desværre ikke patent på den gode smag udi begrænsningens kunst.

Men hold dog den kulørte lysforurening indendørs eller i zoner, hvor det blinkende lyshav ikke optænder naboerne. Og ellers er der regler. Nogle andelsboligforeninger, ejerforeninger og grundejerforeninger regulerer udvendig belysning. Og bor man til leje, må man ikke have blinkende belysning, der generer naboerne. Endelig er der byggelovens paragraf 6d stk. 2, der siger, at lysinstallationer ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne - den sidste er som så meget andet her i livet et definitionsspørgsmål.

Det værste ved det hele er, at de virkeligt indædte tilhængere af den blinkende farvelade begynder allerede 1. november. Eller rettere. Det næstværste. For det værste er, at mange af dem lader det hele hænge til langt ind i februar.

Julekalenderen er fyldt med fantasi, men det meste har afsæt i virkeligheden, for ganske vist kan man ikke teleportere børn - endnu - men man kan teleportere partikler. Foto: Chr. Geisnaes.

Man kan jo ikke teleportere børn, men ...

Årets store julekalender ”Kometernes jul” er blevet til i et samarbejde
med Niels Bohr Instituttet og er tænkt som startskuddet til det såkaldte
Videnskabsår22. Der er altså masser af naturvidenskab i kalenderen, der
tager os med ud i universet, men det gør ikke magien mindre. Astrofysikeren Anja Andersen satte instruktør og manuskriptforfatter på sporet af Planet 9.
En endnu ukendt planet, som forskerne mener muligvis befinder sig yderst
i vores solsystem, og som nu altså er blevet et vigtigt
omdrejningspunkt i ”Kometernes jul”.

Årets store julekalender ”Kometernes jul” er blevet til i et samarbejde med Niels Bohr Instituttet og er tænkt som startskuddet til det såkaldte Videnskabsår22. Der er altså masser af naturvidenskab i kalenderen, der tager os med ud i universet, men det gør ikke magien mindre. Tværtimod, lover holdet bag. For i virkeligheden minder jul og astrofysik på mange måder om hinanden.

Naturvidenskab: ”Kunne det ikke være fantastisk, hvis hvert afsnit var noget med at åbne en ny dør på Niels Bohr Instituttet?”

Nogenlunde sådan lød astrofysiker og professor på Niels Bohr Instituttet Anja Andersens begejstrede oplæg under et møde med TV 2 om en ny familiejulekalender. Planen var nemlig, at der skulle være masser af naturvidenskab i julekalenderen som en slags optakt til det såkaldte Videnskabsår22. Svaret fra TV 2 var dog et venligt nej tak til ideen og et godt råd om at finde en dygtig manuskriptforfatter i stedet.

Anja Andersen griner, da hun fortæller om de indledende skridt til det samarbejde, der nu har resulteret i årets familiejulekalender på TV 2. For der er - ærlig talt - ret langt fra hendes egen ide til den færdige fortælling om ”Kometernes jul”, hvor fire børn tager på AstroCamp, og to af dem ender med at blive teleporteret til den fjerne Planet 9.

Målet er ikke, at alle skal komme på besøg på Niels Bohr Instituttet eller begynde at læse fysik. Målet er, at flere oplever, at naturvidenskaben også er tilgængelig for dem.

Anja Andersen, astrofysiker og professor på Niels Bohr Instituttet

- Det er bare, fordi jeg selv er så begejstret for alt det, vi har på instituttet, men TV 2 havde selvfølgelig en pointe, og jeg må sige, at opgaven er blevet løst helt fantastisk, siger hun.

Julekalenderen er instrueret af manden bag ”Antboy”, Ask Hasselbalch, og manuskriptet er skrevet af Jenny Lund Madsen, der tidligere har været episodeforfatter på flere julekalendere og derudover er kendt for blandt andet tv-serierne ”Rita” og ”Bedrag”.

For manuskriptforfatteren har det været vigtigt at bruge videnskaben og samarbejdet med Niels Bohr Instituttet som inspiration, uden at det endte som skole-tv i bedste sendetid.

- Visionen har været at lave verdens bedste julekalender med en spændende og underholdende historie og levende karakterer og julen som en vigtig del. Derfor måtte det videnskabelige spor ikke føles som en spændetrøje, men heldigvis viste det sig først og fremmest at være en kæmpe inspiration, siger hun.

Når svarene slipper op, kan fantasien slå sig løs

Det er altså historien og de fire børn, der er i centrum, men videnskaben og især astrofysikken løber som en rød tråd gennem alle 24 afsnit, som er blevet til i tæt samarbejde mellem astrofysikeren og manuskriptforfatteren.

Det er manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch, der sammen har skabt "Kometernes Jul". Foto: Henrik Petit

Det var for eksempel Anja Andersen, der i en af deres første samtaler fortalte om Planet 9. En endnu ukendt planet, som forskerne mener muligvis befinder sig yderst i vores solsystem, og som nu altså er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i ”Kometernes jul”.

- Og i virkeligheden var den helt perfekt at putte ind i et fiktivt univers, for vi mener, at vi ved noget om den, men vi ved langtfra alt, så der var også plads til fri fantasi. Det eneste, jeg sagde til Jenny, var, at vi er sikre på, at der er tusmørke og meget koldt, men resten er historiefortælling, fortæller Anja Andersen, der har det fint med, at julekalenderen indeholder ting, som ikke er videnskabeligt bevist eller muliggjort endnu. For de har alle i hvert fald en lille snert af virkelighed over sig alligevel.

- Man kan jo ikke teleportere børn, men vi kan teleportere en partikel. Så det, der bliver vist i julekalenderen, er en potentiel fremtidsmulighed, siger hun.

For Jenny Lund Madsen har det været en stor hjælp, at Anja Andersen har været så klar på at ”gætte med”.

- Det er klart, at hun som astrofysiker og professor på Niels Bohr Instituttet har afsæt i fakta, men hun har været dejlig åben for at gætte med, når jeg kom med noget, hvor videnskaben endnu ikke har et svar. Jeg kunne for eksempel komme med mit bud på, hvordan rumvæsener ser ud, og så kunne hun fortælle mig, hvad man ved og ikke ved, og der, hvor man ikke ved noget, kan fantasien få frit spil uden at gå på kompromis med den reelle naturvidenskab, siger manuskriptforfatteren.

Og ja, det er magisk

Nogle vil måske indvende, at naturvidenskab og julens magi ikke har meget med hinanden at gøre, men ifølge astrofysiker Anja Andersen er der flere lighedspunkter.

- For mig handler julen blandt andet om ”hvad nu hvis?” og om at drømme, og naturvidenskab gør præcis det samme. Det handler ikke kun om, hvad vi ved, men også om, hvad vi gerne vil vide og at stille de spørgsmål, som vi ikke kan forestille os svaret på, siger hun og er glad for, at det særlige videnskabelige fokus i julekalenderen er astrofysikken:

- Den er fyldt med magi, for her er vi hele tiden ude at røre ved meningen med det hele, Hvorfor er vi her? Er der liv andre steder? Hvordan er det hele opstået? Og sorte huller! Jamen, de er lige så magiske og underlige som julemanden. I begyndelsen var jeg lidt bekymret for, om det ville blive lidt for snævert i forhold til naturvidenskaben generelt, men det har vist sig, at historien i ”Kometernes jul” giver plads til alle mulige former for naturvidenskab.

Manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen udpegede selv astrofysikken, fordi den også giver anledning til nogle helt eksistentielle spørgsmål, som passer godt til julen og til den eftertanke, der som regel sniger sig ind i løbet af december.

Julekalendere for børn og deres familier

”Kometernes jul”: Fortællingen om fire børn, der deltager på AstroCamp og ved en fejl kommer til at teleportere to af dem til den ukendte Planet 9. TV 2 klokken 20.00.

”Tidsrejsen”: DR’s julekalender fra 2014 om pigen Sofie, der får en tidsmaskine af sin farfar og forsøger at ændre forældrenes fortid, så de ikke ender med at blive skilt. DR1 klokken 19.30.

”Nissebanden i Grønland”: På Ramasjang er der julekalender for de mindste med den kendte fortælling om Hr. Mortensen og co., der denne gang er på mission i nord. Ramasjang klokken 17.00.

”Alletiders nisse”: Ingen jul uden Pyrus, og i år kan man gense den første fortælling om Pyrus og Kandis og rigsarkivar Bertramsen, der forsøger at bevise at nisser findes. TV 2 klokken 16.00.

- Når vi bevæger os ud i universet, giver det os også mulighed for at kigge på vores egen jordklode og det liv, der udspiller sig her. På samme måde er julen ofte en tid, hvor vi taler lidt mere om, hvordan vi behandler hinanden og får fokus på, hvad der er vigtigt i vores liv, siger hun.

Lidt julemusik på Planet 9

Seriens instruktør, Ask Hasselbalch, har tidligere arbejdet med superhelte-film og fantasy. Denne gang har han så dryppet elementer af science fiction ud over julekalenderen, der blev optaget for knap et år siden, og hvor der blandt blev bygget et helt planet-landskab til formålet.

- Det er de færreste, der får lov til at skabe en så fantastisk verden som Planet 9, og det har været en udfordring, men først og fremmest et privilegium, siger han og understreger, at både han og manuskriptforfatter Jenny Lund Madsen har været optaget af ikke bare at få masser af spænding ind i historien, men også masser af jul.

- Jeg har kæmpe respekt for det helt særlige format, som julekalenderen er, og der er absolut ingen ide i at lave en julekalender uden jul. Selvfølgelig er der først og fremmest jul på jorden, men jeg har også forsøgt at implementere julen på Planet 9, hvor 9serne bor, med julemusik og andre julereferencer. Og først og fremmest ligger julen i historiens tematikker om sammenhold og tryghed og relationer, siger han.

”Kometernes jul”

Julekalenderen sendes hver dag fra 1. december og frem til jul på TV 2 klokken 20.00.

De fire børn spilles af Shireen Rasool, Bertil Karlshøj Smith, Anne Frederikke Heerulff Christiansen, Luca Reichardt Ben Coker. Derudover medvirker blandt andre Søs Egelind, Molly Egelind, Martin Greis-Rosenthal, Lotte Andersen, Laura Bro og Kurt Ravn.

Serien er skrevet af Jenny Lund Madsen, instrueret af Ask Hasselbalch, og astrofysiker Anja Andersen har været konsulent.

Serien er skabt i et samarbejdet mellem TV 2, Nordisk Film og Niels Bohr Instituttet og bliver desuden suppleret af formidlingsprojektet Universet Udenom, der tager stafetten op fra nogle af de naturvidenskabelige spørgsmål, der er med i julekalenderen.

Videnskabsår22 er et år med en lang række initiativer, som skal sætte fokus på videnskabens betydning.

I dag er astrofysiker Anja Andersen glad for, at TV 2 ikke faldt for hendes ide på det indledende møde, og nu håber hun, at flere børn og voksne vil opleve, at naturvidenskaben er blevet gjort mere tilgængelig gennem ”Kometernes jul”.

- Målet er ikke, at alle skal komme på besøg på Niels Bohr Instituttet eller begynde at læse fysik. Målet er, at flere oplever, at naturvidenskaben også er tilgængelig for dem og ikke mindst, at flere begynder at undre sig over verden, fordi det er de åbne spørgsmål, der får os nye steder hen.

Lyt: Samme slægt har værnet om Steensgaard Gods i 444 år

Der findes mere end 700 herregårde i Danmark. I podcasten "Danmark fortæller" kommer du ind bag murene på Steensgaard Gods på Langeland på Fyn, som familien Steensen-Leth har ejet og drevet i 444 år.
I dag bor Charlotte Steensen-Leth og Thomas Bernt Henriksen på godset sammen med deres to børn. Og de har været nødt til at etablere en helt særlig hverdag for at få familiearven på Langeland til at gå op med Thomas´ karriere som erhvervsredaktør på Berlingske i København.
-Det fungerer fint, selv om det ikke er den bedste løsning. Der skal også tjenes nogle penge, og inden for Thomas' erhverv er der ikke så mange job på Nordlangeland, siger Charlotte Steensen-Leth.
I podcasten "Danmark fortæller" kan du i en oplæsning høre, hvordan familien Steensen-Leth får hverdagen til at fungere. Oplæsningen er den femte i en serie om folk, som bor på en anden måde, end den de fleste betragter som normal. Oplæsningen, og de fire andre oplæsninger i serien, kan du høre i appen "Nyhedskiosken" eller på avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også gå direkte til oplæsningen ved at trykke "Læs hele artiklen" herunder.

Mens han arbejder fire dage om ugen i København som erhvervsredaktør på Berlingske, sørger hun for driften af det 444 år gamle gods. Fredag til søndag er de en familie som de fleste andre, men i helt unikke rammer på Nordlangeland. Gennem krige, drab, gode tider og statsbankerot har Charlotte Steensen-Leths slægt ejet Steensgaard, og for familien er det at bo på Steensgaard Gods et fælles projekt, der blandt andet handler om at overlevere historien til næste generation.

I en serie på fem afsnit af podcasten "Danmark fortæller", kan du høre om fem forskellige familier, som bor i alternative og inspirerende boliger. Avisen Danmarks podcastredaktør Signe Vestergaard Bansø læser i dette afsnit historien om familien på Steensgaard Gods op.

I podcasten 'Danmark fortæller' læser vi nogle af de bedste artikler fra avisen op.

Du kan lytte til flere afsnit ved at klikke her, og du kan også læse artiklen fra dette afsnit ved at klikke her.

Og så kan du høre de fire første afsnit i serien ved at følge linkene herunder.

Hør om Peter, som flyttede ud på sin båd her.

Hør om Erik, som skiftede parcelhuset ud med et selvbygget træhus her.

Hør om Pernille, som har skabt sin helt egen version af "tiny living" her.

Hør hvordan Helle byggede sit drømmehus på fem år. Helt selv.