Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er nyt om corona. Blandt andet øges vaccinationskapaciteten i de danske regioner. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Coronapasset mister holdbarhed og 300.000 skal vaccineres om ugen

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Der er en del nyt om coronasituationen her til lands, og jeg vil tage dig igennem de vigtigste nedslag.

I en pressemeddelelse oplyser Sundhedsministeriet, at de vil skrue op for vaccinationskapaciteten, så 300.000 danskere vaccineres hver uge.

- Effektiv vaccination og revaccination af danskerne er det vigtigste værktøj i vores epidemiindsats lige nu, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Samme minister var på banen i går og bad Epidemikommisionen undersøge, hvor længe coronapasset skal gælde.

I Folketingets Epidemiudvalg er man klar til at støtte et forslag om, at forkorte den tid, coronapasset gælder i.

Udvalget vil have, at en PCR-test er gyldig i 72 timer i stedet for 96, og en kviktest skal kun holde i 48 timer frem for 72.

Derudover, så har den stigende smitte fået USA til at fraråde alle amerikanere at rejse til Danmark, og de hæver smittefaren til "niveau 4: meget høj".

Der er cirka 4000 dagligt smittede i Danmark.

Slut på tour de covid-19.

Nye pædagoger er ikke gode nok

Nu skal det i stedet handle om pædagoguddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har spurgt arbejdsgivere, som har ansat en nyuddannet pædagog, om uddannelsen har klædt dem godt nok på.

Her svarer kun 23 procent ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.

-Det er ikke godt nok, og det bekræfter mig i, at det er rigtigt, at vi har sat fokus på at løfte pædagoguddannelsens kvalitet, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef på VIA. Han mener, at der skal mere praktik ind på uddannelsen.

- Det kan ske ved at sætte pædagoger i situationer, hvor de møder børn og forældre på professionshøjskolerne, så det i højere grad ligner det, de uddannede pædagoger står med, når uddannelsen er færdig, siger han til Politiken.

Ifølge Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, så skal pædagoguddannelsen have en trecifret millioninvestering.

- Det er en uddannelse, der har været udsultet gennem mange år, siger hun til Politiken.

Konkursramt krisecenterleder forsøger at få penge med ud

B.T. skriver, at direktøren hos det skandaleramte Ravnstrup Krisecenter er blevet politianmeldt af Socialtilsyn Øst.

Det sker efter, at B.T. har afsløret, hvordan direktøren har forsøgt at trække penge ud af krisecenteret og ned i egen lomme, da hun opdagede, at krisecenteret gik konkurs.

Direktøren fik pludseligt en ny ansættelseskontrakt, hvor hun fik en millionsum i tilfælde af opsigelse.

Ansættelseskontrakten er lavet efter, at både direktøren og bestyrelsesformanden var klar over, at Ravnstrup Krisecenter var konkursramt, skriver B.T.

Beløbet endte på 1.215.000 kroner, og direktøren og formanden er nu anmeldt til politiet.

Deres advokat, Martin Leth, siger til B.T. om anmeldelsen:

”(...)mine klienter afviser, at der skulle være foretaget dispositioner, som ikke har naturlig sammenhæng med driften af Ravnstrup”

Det var nyhedsoverblikket. Nu til de fire vigtigste fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

- Succes i folkeskolen, med vores måde at teste og eksaminere på, er bundet op på boglige færdigheder. Og det skal vi have ændret, mener Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Flere kommuner er langt fra at opfylde uddannelsesmålsætning: - Folkeskolen er blevet for boglig

Et flertal i Folketinget blev i 2017 enige om, at 90 procent af landets unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år.

Umiddelbart ser det ud til, at vi er godt på vej, men der er store forskelle på, hvor mange der ventes at gennemføre en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, når man kigger på tallene fra kommune til kommune.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Syv kommuner, primært nord for København, lever foreløbigt op til målsætningen, men et flertal af kommunerne er mere end 5 procentpoint fra at nå målet – og i yderkommuner som Lolland og Langeland er det godt hver femte, der ikke ser ud til at nå længere end 9. klasse.

En væsentlig del af problemet er, at folkeskolen er blevet for boglig, lyder det fra både Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Lærerforening.

Derfor skal folkeskolen trækkes i en mere praksisorienteret retning, så børn, der ikke lærer bedst ved at sidde stille og læser bøger, også får sig en uddannelse efter folkeskolen.

For mange kommuner er langt fra at opfylde målsætning om, at 90 procent skal have en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 25 år. En del af problemet er, at folkeskolen er blevet akademiseret, lyder det fra flere sider. Dansk Arbejdsgiverforening vil have mere praktisk undervisning i samtlige fag og forpligte skolerne til at samarbejde med de lokale virksomheder.

Uddannelse: I 2017 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om et mål:

Inden 2030 skal 90 procent af en årgang have taget en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 25 år. Og på landsplan ser det umiddelbart ud til, at vi er på rette vej, viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

I gennemsnit var forventningen i 2019, at 85 procent af de unge ville have afsluttet eller være i gang med en ungdomsuddannelse otte år efter 9. klasse.

Det er to procentpoint højere end i 2017.

Men tallene fra 2019 fortæller også, at blot syv kommuner - størstedelen af dem nord for København - lever op til målsætningen om de 90 procent, mens hele 60 kommuner er fem procentpoint eller mere fra målet.

Og der er bekymrende lang vej til 90 procent for et flertal af landets kommuner, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Risikoen er, at for mange unge ender uden uddannelse og job, lyder det.

- Graden af, hvor mange kommuner, der opfylder målsætningen nu, hænger i høj grad sammen med, hvor kommunerne ligger i landet. Det er særligt kommunerne nord for København, der opfylder målsætningen, hvorimod kommuner som for eksempel Lolland og Langeland har problemer. Så der er risiko for, at vi får en øget geografisk ulighed i uddannelse, siger Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

I de ti kommuner, der er længst væk fra målet - kommuner som Læsø, Lolland og Ishøj - er forventningen, at godt hver femte ung hverken har gennemført eller er i gang med ungdomsuddannelse i årene efter folkeskolen.

Skoler skal samarbejde med erhvervslivet

Problemet er, at folkeskolen er blevet for akademiseret og boglig, mener man i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Undervisningen i folkeskolen tilgodeser eleverne, der er gode til boglig læring, mens det giver en stigende ulempe for dem, der er bedst til at lære via praktisk læring.

- Elever fra hjem, hvor forældrene har en akademisk uddannelse, får væsentligt højere karakter i folkeskolen end elever med ufaglærte og faglærte forældre. Og spændet er kun blevet større de seneste tyve år, fortæller Jannik Bay.

I et nyt udspil foreslår arbejdsgiverforeningen, at der skal mere fokus på praktisk læring i folkeskolen. Undervisningen skal ikke kun være praktisk anlagt, hvor det er oplagt, som i for eksempel håndværk og design, men også i klassiske fag som dansk og historie.

Sådan klarer kommunerne sig

Hvor mange unge forventes at have gennemført eller være i gang med ungdomsuddannelse otte år efter niende klasse?

Top 10 kommuner

Gentofte: 93 procent

Hørsholm: 92 procent

Rudersdal: 92 procent

Lyngby-Taarbæk: 91 procent

Allerød: 91 procent

Solrød: 90 procent

Furesø: 90 procent

Fanø: 89 procent

Vallensbæk: 89 procent

Dragør: 89 procent

Bund 10 kommuner

Læsø: 70 procent

Samsø: 76 procent

Norddjurs: 77 procent

Langeland: 78 procent

Odsherred: 79 procent

Lolland: 79 procent

Vordingborg: 80 procent

Faxe: 80 procent

Tårnby: 80 procent

Ishøj: 80 procent

Samtidig skal der være øget fokus på, at eleverne kommer i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er obligatorisk.

Og så skal skolerne forpligtes ved lov til at samarbejde med lokale virksomheder.

Hvis jeg bestemte, så sørgede vi for, at man udnytter muligheden for erhvervspraktik langt bedre, end skolerne gør i dag. I gamle dage var det sådan, at alle tog i erhvervspraktik – sådan er det ikke længere.

Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører, Venstre

Netop samarbejde med omverdenen var et delelement af folkeskolereformen fra 2014, under punktet Åben Skole, men i 2020 viste en rapport fra forsknings- og analysecentret Vive, at det var ét af de punkter, som skolerne havde haft mindst fokus på at implementere i årene efter reformen.

- Vi vil gerne melde klart ud, at virksomhederne står klar til bidrage. Vi mener, at der er brug for langt flere samarbejder mellem skoler og lokale virksomheder, så eleverne kan se, at det, de lærer i skolen, faktisk kan bruges i virkeligheden, siger Jannik Bay.

Succes findes i bøgerne

I Danmarks Lærerforening hæfter formand Gordon Ørskov Madsen sig ved, at der er stor forskel i uddannelsestraditionen blandt forældrene fra kommunerne nord for København til Lolland og Langeland.

Men tallene fortæller ham også, at fagligheden i folkeskolen er blevet for snæver.

- Succes i folkeskolen, med vores måde at teste og eksaminere på, er bundet op på boglige færdigheder. Og det skal vi have ændret. Jeg hører også til dem, der mener, at vores unge mennesker skal have et bredere kendskab til, hvad de har af uddannelses- og erhvervsmuligheder, når de afslutter folkeskolen, siger Gordon Ørskov Madsen.

Det kræver nye undervisningstilgange, der er mere praksis- og anvendelsesorienterede, lyder det.

- Og vi skal have værksteder, lokaler og faciliteter ude på skolerne, og lærerne skal uddannes, så de kan magte opgaven. Det er noget af det, vi tager fat i de kommende måneder med initiativet "Sammen om skolen", hvor vi mødes med ministeren, ordførere og andre parter på skoleområdet, siger lærerformanden.

Mere erhvervspraktik, mindre uddannelsessnobberi

Spørger man i Venstre og Socialdemokratiet er der enighed om, at der skal være mere hammer, sav og mørtel i folkeskolen.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby mener for eksempel, at man straks kunne gå i gang med at sende folkeskoleeleverne i obligatorisk erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse.

- Hvis jeg bestemte, så sørgede vi for, at man udnytter muligheden for erhvervspraktik langt bedre, end skolerne gør i dag. I gamle dage var det sådan, at alle tog i erhvervspraktik – sådan er det ikke længere, siger hun.

De mange unge, der ikke får en uddannelse, er et stort problem for samfundet, mener hun. De får sværere ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, og derfor skal man sørge for, at det ikke kun er "akademikerbørn", der bliver tilgodeset i grundskolen.

- Vi skal give mere luft i skemaet til, at vi får noget praksis faglighed ind, for konsekvenserne er store for dem, der lærer bedre med værktøj i hænderne i stedet for en bog, siger hun.

Ifølge Jens Joel, der er Socialdemokratiets undervisningsordfører, er mere praksisfaglighed i grundskolen en topprioritet for regeringen.

- Det er et stort problem, at så mange mennesker ikke får en uddannelse, og at der er så stor forskel kommunerne imellem, siger han.

Han mener, at man skal gøre mere for, at elever ikke bliver underlagt det, han kalder den sociale uddannelsesarv.

- Børn skal ikke nødvendigvis tage længere uddannelser, end deres forældre har gjort. Vi skal af med uddannelsessnobberiet, for der er ingen uddannelser, der er vigtigere end andre, siger han.

Et hackerangreb mod Vestas er altid alvorligt, men især, hvis de kriminelle får direkte adgang ud til de vindmøller, som Vestas overvåger digitalt. Vestas har endnu ikke fuldt overblik over det angreb, der ramte virksomheden i weekenden. Arkivfoto: Annelene Petersen 

Overblik: Derfor er hackerangreb på Vestas så alvorligt

Masser af danskere ejer Vestas-aktier, og aktionærerne måtte mandag morgen se på, imens vindmøllegiganten tabte over seks milliarder kroner i værdi på fondsbørsen. Årsag? Vestas blev i weekenden ramt af et hackerangreb, og det nøjagtige omfang stod endnu uklart mandag, selvom specialister har arbejdet på højtryk for at smide hackerne på porten.
Cyberangreb mod de største danske virksomheder er ikke længere usædvanlige, men hvorfor er de så alvorlige? Avisen Danmark giver dig et overblik.

Verdens største vindmølleproducent, danske Vestas, er ramt af et cyberangreb, som har givet uvedkommende adgang til virksomhedens it-systemer.

Datasikkerhed: Mandag morgen led en af de store danske folkeaktier, Vestas, et smerteligt tab, da fondsbørsen åbnede. Aktien faldt prompte med over tre procent, og den eneste logiske forklaring var, at investorerne var skræmte ved udsigten til endnu et cyberangreb i toppen af dansk erhvervsliv.

Faldet på godt tre procent svarer til et tab på over seks milliarder kroner på Vestas’ børsværdi.

Men hvad skete der lige? Få overblikket her.

1 Hvad er der sket?

Lørdag morgen kl. 9.14 kom der ildevarslende nyt fra Vestas, der erkendte at være ramt af en ”cybersikkerhedshændelse”, som det blev formuleret. Virksomheden havde omgående lukket ned for sine it-systemer på tværs af jordkloden i et forsøg på at inddæmme angrebet.

Vi ved ikke, hvad de it-kriminelle har forsøgt at opnå ved at angribe Vestas. Der kan være tale om alt fra industrispionage, hvor nogen vil have fingre i Vestas’ forretningshemmeligheder, til fingernemme banditter, der forlanger en løsesum for at give Vestas adgang til sine egne data igen.

Alvoren var til at føle, da Vestas i lørdags meddelte, at ”kunder, medarbejdere, og andre interessenter kan være påvirket af nedlukningen af vores it-systemer”. Mandag morgen oplyste virksomheden, at ”hændelsen har påvirket dele af Vestas’ interne it-infrastruktur, og at data er blevet kompromitteret”.

2 Hvorfor er det så alvorligt?

Som andre store virksomheder er Vestas drevet af data. Virksomheden har digital kontakt til mange af de vindmøller, som kunderne har købt af den danske virksomhed, da Vestas også tilbyder løbende service af møllerne. Derfor er det kritisk, når fremmede får adgang til it-systemerne.

Samtidig skal man lægge mærke til, at Vestas mandag morgen kunne skrive, at der ikke er tegn på, at hændelsen har påvirket driften hos ”tredje part”, altså kunder og leverandører.

Det var bare ikke nok til at berolige aktionærerne. For det er også kritisk, hvis Vestas ikke er i stand til at foretage eller modtage betalinger, få adgang til sine servere med tunge dokumenter om alt fra salg til forsknings- og udviklingsprojekter og alt muligt andet. Alene en nedlukning af e-mails og telefonsystemer skaber hurtigt problemer i en global virksomhed.

3 Hvad gør Vestas nu?

De store selskaber har beredskaber klar, der straks træder til, når en ”hændelse” er opdaget. I praksis handler det ofte om at flå netværkskabler ud af computere og servere i et lavpraktisk forsøg på at inddæmme angrebet.

Men derefter står specialister fra konsulenthuse og revisionsvirksomheder klar til at tage over. Hvis der er krav om en løsesum, vil man også indkalde en dygtig forhandler til at overtage dialogen med hackerne. 

Derudover er Vestas nødt til at kommunikere tydeligt over for aktiemarkedet, så investorerne kan følge med i det langvarige forløb, som et hackerangreb kan udløse.

4 Hvad koster et cyberangreb?

Det ved vi en del om, fordi andre børsnoterede virksomheder har oplevet lignende hændelser. Mens mange tøver med at indrømme omkostningerne på et cyberangreb, har de børsnoterede pligt til at fortælle om tab, der er væsentlige for forretningen.

Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, gik foran på en kedelig måde, da virksomheden i 2017 blev lammet af et cyberangreb, så man reelt mistede overblikket over sin globale trafik af containerskibe og tusindvis af kunderne containere. Den oplevelse endte med at koste Mærsk mellem 1,6 og 1,9 milliarder kroner i tabt omsætning og direkte omkostninger.

Høreapparatvirksomheden Demant blev ramt af et angreb i 2019, som kostede omkring 650 millioner kroner, mens servicegiganten ISS måtte vinkel farvel til et beløb på mellem 450 og 800 millioner kroner efter et cyberangreb sidste år.

5 Hvad kan vi andre lære?

Cyberangreb fylder allerede rigtigt meget i toppen af de store virksomheder, og ifølge Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, er cybertruslen lige nu meget høj. Erhvervslivet investerer massivt i sikkerhed for at afværge, at kriminelle når ind i de mest kritiske it-systemer.

Det hører med, at virksomheder af alle størrelser skal have it-sikkerhed højt på dagsordenen. Hver sjette danske virksomhed i SMV-størrelsen - altså de små og mellemstore virksomheder - har været udsat for et cyberangreb inden for de seneste 12 måneder. Det viser en ny undersøgelse, som softwarekæmpen Microsoft har foretaget.

- Og det er bare dem, der har konstateret, at de er blevet angrebet. Vi ved, at der også er store mørketal, siger Ole Kjeldsen, teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft, til Itwatch.dk.

Nøglen til større it-sikkerhed er ikke bare tekniske løsninger og opdaterede systemer. Det handler også om kulturen på arbejdspladserne, fordi den enkelte medarbejder kan lukke it-kriminelle ind ved at åbne en forkert e-mail eller klik på et farligt link på en hjemmeside.

Dommen over Inger Støjberg nærmer sig - der er kun proceduren tilbage, inden de 26 dommere skal beslutte sig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Støjberg svæver mellem himmel og helvede

Det spidser til for Inger Støjberg. Onsdag starter proceduren i rigsretssagen, og så vil der blive taget stilling til skyldsspørgmålet derefter - med mindre der forsat er sygdom blandt dommerne.

Samtidig har der åbnet sig en helt ny dør for Støjberg: Muligheden for at blive formand i Dansk Folkeparti - et parti hun ikke engang er medlem af. Man dør ikke af at komme i en rigsretssag, men man kan blive formand for et folkeparti.

Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist lægger op til begyndelsen på enden af rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Man dør ikke af at komme i en rigsretssag. Sådan sagde Inger Støjberg, da hun kunne se, at det blev noget, hun skulle igennem.

Hun har ret. Godt nok kan man argumentere for, at den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen faktisk fik et kortere liv, fordi han måtte gennemgå tamilsagen i halvfemserne, men udsigterne for Støjberg ser helt anderledes ud:

Man dør ikke af at komme i en rigsretssag - til gengæld kan man blive formand for et folkeparti. Det tyder alt nemlig på, at Inger Støjberg faktisk kan blive - ligegyldigt hvordan hun kommer ud af rigsretssagen.

Man dør ikke af at komme i en rigsretssag - til gengæld kan man blive formand for et folkeparti.

Mens afhøringerne i rigsretten er overståede, og vi venter på den afsluttende procedure fra anklagerne og forsvaret, har Kristian Thulesen Dahl valgt at gøre formandsposten i Dansk Folkeparti ledig til januar. Og meget tyder på, at håbet hos snart eksformanden, hans faste støtter i toppen af partiet og ikke mindst store dele af DF's bagland er, at Inger Støjberg valser direkte fra rigsretten ind som ny formand for et parti, hun ikke engang er medlem af.

Det har aldrig været og bliver aldrig noget problem for Dansk Folkeparti, at en politiker går til grænsen eller et par skridt ind over grænsen af internationale konventioner for at præstere den til enhver tid strammeste udgave af et hvilket som helst hjørne af udlændingepolitikken. Tværtimod. Det er dybest set bare et duelighedstegn.

Det er til gengæld ikke noget adelsmærke for en politiker at ligge og fuske med reglerne for at pumpe penge ud af det, som DF mener er et forrykt og nemt korrumperbart EU.

Det forrykte og korrupte pengesvineri - i DF-øjne - skal udstilles.

Når det i stedet udnyttes, er konsekvensen, at DF bliver et fedt med alle de andre. Og det har netop været konsekvensen efter afsløringerne af (formentlig) formandskandidat Morten Messerschmidts jonglering med mærkelige europæiske fonde og partier og falske underskrifter. Når alle i dag taler om angsten for at tage regeringsansvar som en af hovedårsagerne til DF's kollaps, glemmer man ofte, at nedturen startede, da Morten Messerschmidt gjorde DF til et parti som alle andre.

Kristian Thulesen Dahl har uden forbehold taget ansvaret for den øjeblikkelige krise, men grundlæggende deler han ansvaret for ræset mod bunden med Morten Messerschmidt.

DF var ren. Indtil det viste sig, at DF var ren som Rolf, ren som en cykelrytter i halvfemserne.

Man dør ikke af at blive dømt for svindel og dokumentfalsk i en dansk byret, men det kan gøre det noget mere kompliceret at blive formand for et folkeparti. Det ville være umuligt i partier som Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokratiet, men ikke i Dansk Folkeparti - så meget Fremskridtspartiet er der alligevel tilbage i dem.

Messerschmidt er stadig en næstformand, der er en sandsynlig næste formand for Dansk Folkeparti - ikke mindst hvis Inger Støjberg vælger at lade godbidden fra Thulesen Dahl ligge.

Derfor hænger Inger Støjberg i disse dage og svæver mellem himmel og helvede.

Bliver hun frikendt i rigsretten med alle fremtidsmuligheder foran hende - så hun sågar kan blive venstrekvinde igen?

Bliver hun dømt? Og bliver dommen i så fald mild eller hård? Bøde, betinget fængsel, ubetinget fængsel?

Bliver hun efterfølgende erklæret uværdig til at sidde i Folketinget i resten af valgperioden?

Bliver hun formand for Dansk Folkeparti?

En del af de spørgsmål bliver besvaret lige om lidt. Først skal anklagerne og forsvaret i rigsretssagen holde deres procedurer - altså fremlægge hvad de mener taler for og imod dom.

Anklagerne skulle have indledt deres procedure mandag morgen, men en af rigsrettens 26 dommere lagde sig syg. Nu satses der på, at både anklagerne og forsvarets sidste ord kan afsiges onsdag-torsdag-fredag.

Herefter skal de 26 dommere votere. Hver enkelt skal fremlægge eget syn på sagen, og det vurderes, at det vil tage en lille uges tid. Det kommer til at ske i ly af offentligheden, og der bliver ingen diskussion dommerne i mellem, før den sidste har talt - retsformand Thomas Rørdam.

Ved stemmelighed i skyldspørgsmålet bliver Inger Støjberg frikendt. Ved stemmelighed i strafudmålingen, vil straffen blive den mildeste af dem, der vil være på tale.

Dommen falder inden jul - hvis ikke sygemeldingerne breder sig.

Så bliver vi lidt klogere på, om den svævende Støjberg lander i himmel eller helvede.

Lyt: Hvorfor sender "Europas sidste diktator" migranter mod EU?

Historien starter med et Ryanair-passagerfly, der pludselig får selskab af en hviderussisk jager på himlen. Det er den 23. maj i år. Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko - der bliver kaldt for "Europas sidste diktator" - kaprer flyet. Foran et måbende verdenssamfund anholdes en regimekritisk journalist. Påstår, at det var på grund en "bombetrussel". Men får alligevel kras kritik og sanktioner kastet i hovedet af EU. 
Alt sammen er relevant for det, der udspiller sig på grænsen til Polen lige nu, hvor tusindevis af migranter fra Mellemøsten står overfor en hær af polske soldater. Det er diktatorens spil. Og du kan høre reporter Emil Jørgensen fortælle om det i  den seneste udgave af "Ring hjem, Emil". Du finder podcasten i appen "Nyhedskiosken" eller på Avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også gå direkte til podcasten ved at trykke "Læs hele artiklen" herunder.

Ved hjælp af turistvisa og forsikringer om guld og grønne stier til EU har Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko skabt sin egen migrantstrøm. Men hvorfor? Få svaret i den seneste udgave af "Ring hjem, Emil", hvor reporter Emil Jørgensen og chefredaktør Peter Rasmussen diskuterer spørgsmålet.

Tusindvis af migranter står i bidende kulde og hamrer på Polens dør. Flere fryser ihjel. Hvideruslands diktator bruger dem som rambuk og blotlægger - ifølge dansk minister - at EU’s asylsystem er ødelagt. For at forstå krisen rejser avisens reporter Emil Jørgensen til grænselandet. Og han interviewer blandt andet Pavel Slunkin, der har arbejdet som diplomat for Aleksandr Lukasjenko, Hvideruslands diktator.

I dette afsnit af podcasten 'Ring hjem, Emil' kan du lytte med, når Emil Jørgensen ringer hjem fra Polen til Avisen Danmarks chefredaktør Peter Rasmussen til et åbent redaktionsmøde og fortæller om diktatorens magtspil - og de alvorlige menneskelige konsekvenser.

Du kan læse om Emil Jørgensens rejse ved at klikke her, og du kan lytte til flere afsnit af 'Ring hjem, Emil' ved at klikke her.