Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fra indvielsen af Hjemrejsestyrelsen, der skal sikre at syrere rejse ud af Danmark. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Danmark bruger EU-lande som 'flygtningeskraldespande'

Godmorgen og velkommen til Dagens Danmark.

Vi starter denne uge med en historie fra Jyllands-Posten. Den drejer sig om en række syriske flygtninge, der er blevet udvist fra Danmark.

Regeringen fortæller dem, at de skal rejse til Syrien og genopbygge deres hjemland. Problemet er bare, at mindst 42 af syrerne aldrig er taget hjem, men i stedet dukker op i andre europæiske lande.

Det viser en opgørelse, som Hjemrejsestyrelsen har lavet.

Syrerne er især rejst til Holland, men også lande som Tyskland og Finland har taget imod.

Niels Erik Hansen er udlændingeadvokat og har ført tre af asylsagerne. Han siger:

- Det er voldsomt usolidarisk. På et eller andet tidspunkt må de europæiske regeringer blive trætte af, at Danmark bruger dem som skraldespand.

Om syrerne kan få lov at blive i de andre lande, det er uvist. Det såkaldte Dublin-samarbejde skal sikre, at flygtninge skal sagsbehandles af det land – og kun det land - de først søger asyl i.

Men der kan være en undtagelse her, mener Peter Starup, der er lektor i udlændingeret ved SDU.

- Danmark er ikke et sikkert land, hvis de pågældende lande vurderer, at syrerne risikerer forfølgelse, fordi Danmark vil udsende dem til Syrien. Er det vurderingen, kan syrerne have krav på en behandling af deres asylsag.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er ikke interesseret i at gøre noget ved problemet.

-Formålet er, at de skal ud af Danmark. Det er det formål, vi forfølger, siger han til Jyllands-Posten.

Grønland udelukker uvaccinerede fra offentlige steder

Og så skal vi til Grønland.

I går besluttede den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at mennesker, der ikke er fuldt vaccinerede, skal holde sig væk fra rigtig mange offentlige steder flere steder i Grønland.

Det er ikke længere nok med en negativ coronatest. Man skal være fuldt vaccineret, hvis man vil på café, bibliotek, til frisør og en lang række andre steder.

Det gælder for alle helt ned til to år. Børn fra to til 12 år er ikke blevet tilbudt en vaccine, og derfor har børnene ikke adgang til de mange offentlige steder, medmindre de har været smittet med corona og kan bevise det med en positiv PCR-test.

De nye regler gælder for Nuuk og ni omkringliggende bygder i kommunen Avannaata.

Reglerne kommer efter, at Grønland lørdag fik sit første coronarelaterede dødsfald.

Nyt klimasamarbejde med Indonesien

Vi slutter med en spritny samarbejdsaftale, som Danmark her til morgen har indgået med Indonesien.

Det drejer sig om den grønne omstilling, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Vi opgraderer grundlæggende det danske samarbejde med Indonesien om den grønne omstilling. Den her handlingsplan er et konkret bidrag til det, siger han.

Indonesien er kendt som verdens største producent af kul, og Danmarks rolle bliver, at hjælpe landet med at omlægge til en grønnere dagsorden.

Indonesiens udenrigsminister, Retno Marsudi, har underskrevet aftalen, som indeholder 84 konkrete planer for klimahandling imellem 2021 og 2024.

Det var nyhedsoverblikket. Nu til de fire bedste historier fra Avisen Danmark.


Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Julefrokoster bliver flere steder aflyst, og det bekymrer de virksomheder, der ellers kunne have tjent penge på at servere rødkål og medisterpølser. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Virksomheder bliver bekymrede over talrige aflysninger: Denne gang er der intet sikkerhedsnet

Smittetallene stiger, flere bliver indlagt med coronavirus, og nogle hospitaler er blevet så pressede, at de må aflyse operationer. Bekymringerne lurer.

Restriktioner har vi dog ikke mange af i Danmark. Godt nok er coronapasset genindført, men man skal ikke vise det så mange steder som tidligere, og de fleste af os kan vade ind alle steder uden en test, fordi vi er vaccinerede.
Men alligevel er mange virksomhedsejere bekymrede. Det fortæller vicedirektøren for SMVdanmark Mia Amalie Holstein:
- Vi står lidt i et vadested, hvor der er coronapas få steder, men selvom det stadig er muligt at holde julefrokoster eller andet, så begynder folk at aflyse. De aflyser også frisørtiden, selvom frisører ikke er påvirket af coronapas endnu, siger hun til Avisen Danmark.
Særligt i en branche, der i forvejen har været hårdt ramt af nedlukninger, skal der ikke meget til for at vælte økonomien. For denne gang er der ingen kompensation ovenfra, som kan agere sikkerhedsnet - det hele er jo stadig åbent.

Mens flere europæiske lande lukker ned for at stoppe smittespredning, er der ikke mange restriktioner i Danmark lige nu. Coronapasset er genindført, men ikke nær så mange steder som tidligere. Alligevel er virksomheder bekymrede. Aflysningerne fosser ind på grund af coronafrygt, og det får pengene til at fosse ud af kasserne.

Aflyst: Smittetallene har efterhånden længe været for opadgående. Flere bliver indlagt med coronavirus, og det presser hospitalerne, som flere steder igen må aflyse behandlinger og operationer.

Politikere og myndigheder prædiker om vigtigheden af at tage imod tilbuddet om vacciner, og coronapasset er igen blevet indført flere steder.

Samtidig får vi at vide, at man kun bør PCR-testes, hvis man har været i kontakt med en smittet eller selv oplever symptomer. Kravet om mundbind er væk, butikker er stadig åbne, og på fredag kommer man formentlig mange steder til at gå tæt rundt blandt andre mennesker i tilbudsjagt til Black Friday.

Der er på nuværende tidspunkt ingen udmeldinger om en indskrænket jul med kun små julefrokoster, tidlige lukketider på barer og stillesiddende salmenynneri - i hvert fald ikke fra dem, der sætter retningslinjer og laver restriktioner for hele landet.

Alligevel breder bekymringen sig for coronavirus igen denne vinter. Selvom vi har vacciner, og de fleste har taget imod dem, er det tydeligt, at virussen stadig er her.

Aflyste julefrokoster og frisørtider

Hos brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder SMVdanmark modtager man i øjeblikket mange henvendelser fra bekymrede medlemmer.

- Vi står lidt i et vadested, hvor der er coronapas få steder, men selvom det stadig er muligt at holde julefrokoster eller andet, så begynder folk at aflyse. De aflyser også frisørtiden, selvom frisører ikke er påvirket af coronapas endnu, siger vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein.

Og aflysningerne bliver flere, hver gang der kommer nye bekymrende udmeldinger fra myndighederne.

Folk tænker, at smitten stiger, og Mette Frederiksen siger, at hun er bekymret, så de må hellere aflyse. Så der er en øjeblikkelig markedsreaktion, og det bekymrer vores medlemmer. Specielt fordi, at denne gang regner regeringen med at holde Danmark i gang, så der er ingen kompensation eller sikkerhedsnet.

Mia Amalie Holstein, vicedirektør hos SMVdanmark

En uge efter, at landets sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for første gang dette efterår igen begyndte at sige, at han var bekymret for den stigende smitte, spurgte brancheorganisationen sine medlemmer, der arbejder med events, om hvordan de oplevede situationen. Allerede en uge efter ministerens udtalelse havde mere end hver tredje virksomhed i eventgruppen oplevet aflysninger.

- Folk tænker, at smitten stiger, og Mette Frederiksen siger, at hun er bekymret, så de må hellere aflyse. Så der er en øjeblikkelig markedsreaktion, og det bekymrer vores medlemmer. Specielt fordi, at denne gang regner regeringen med at holde Danmark i gang, så der er ingen kompensation eller sikkerhedsnet. Så selvom politikerne ikke regner med, at der vil ske en reaktion, så oplever vores medlemmer øjeblikkelige aflysninger, siger Mia Amalie Holstein.

Der skal ikke meget modstand til at ramme mange af virksomhederne hårdt på økonomien. Sparepengene er brugt efter en lang og hård periode med nedlukninger og mindre aktivitet. Ifølge vicedirektør Mia Amalie Holstein er virksomhederne generelt dybt bekymrede over, hvilken fremtid man kigger ind i.

Fornuftige aflysninger

Mens virksomhederne kæmper, kan Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, dog godt se fornuften i aflysningerne for forsigtighedens skyld.

- Jeg synes, det er meget logisk, at man gør det. Det er et virkemiddel, man har og kan tage i brug. Specielt giver det mening nu, hvor smitten stiger, siger professoren.

Et andet virkemiddel, som virksomhederne måske snart får lovgrundlag til igen at tage i brug, er krav om coronapas fra virksomhedernes medarbejdere. Også brugen af passet på arbejdspladserne kalder han fornuftigt.

Men spørger man Hans Jørn Kolmos, om det er tid til yderligere restriktioner fra myndighederne, er svaret nej. Det er fint, at virksomhederne selv kan tage egne forholdsregler, men som tingene er nu, er der ingen grund til at indføre flere nationale tiltag på nuværende tidspunkt, mener han. Det kan dog blive nødvendigt på et senere tidspunkt, hvis eksempelvis coronapasset ikke viser sig at få den ønskede effekt på antallet af smittede og indlagte.

Savner svar

Tilbage i brancheorganisationen savner man svar fra oven.

Virksomhederne spørger om, hvad man kan forvente, der kommer til at ske. De vil gerne kunne planlægge efter det.

- Vi kan ikke gøre andet end at kigge på erfaringerne fra sidste år. Vi regner med, at der kommer flere restriktioner. Vi gør det bedste, vi kan for at hjælpe vores medlemmer til, at de kommer bedst muligt igennem det hele, siger Mia Amalie Holstein.

Men for at kunne gøre det, mangler de svar.

- Hvad er det næste skridt? Hvad er det næste, I gør og lukker ned? spørger vicedirektøren.

Uvisheden er noget af det værste. Det skaber uro. Sammen med aflysningerne, der koster massevis af penge, som virksomhederne ikke kan få igen. For de er jo ikke lukket ned.

Tirsdag i Radio4 Morgen var de aflyste julefrokoster på programmet. Her talte de blandt andet med Søren E. B. Johansen, der ejer eventstedet Savværket i Højbjerg. Han frygter at gå en kneben jul i møde, da virksomheder ringer ind med aflysninger, fordi de ikke kan forvente coronapakker i år. Lyt med her. 

Lufthavnsdirektør Jan Hessellund vil gerne lægge coronaen bag sig og gøre Billund Lufthavn til en langt større aktør i Vestdanmark. Foto: Morten Pape

Når coronatågen letter: Billund Lufthavn vil være dobbelt så stor

Coronanedlukningen var et hårdt slag for Billund Lufthavn, der er Danmarks næststørste og så sit passagertal falde som en sten i 2020. Da grænserne og hovedparten af flytrafikken blev lukket, havde lufthavnen ellers netop præsenteret en ambitiøs strategi frem mod 2040. 

Nu er optimismen tilbage i Billund, og lufthavnsdirektør Jan Hessellund er klar til at føre vækstplanerne ud i livet. De handler om at fordoble antallet af passagerer i de kommende årtier samt gøre Billund til et "Aerotropolis", der bidrager til væksten i hele Vestdanmark.

Ingen ville høre om vækstplanerne for Danmarks næststørste lufthavn, da flytrafikken blev lukket ned under coronakrisen. Nu er optimismen tilbage, og Billund Lufthavn vil fordoble sin størrelse frem mod 2040.

Lufthavn: Man kører ikke bare en tur rundt om landingsbanen i Billund Lufthavn. Der er sikkerhedstjek undervejs, og man skal ud af bilen, afmontere bælte og ur og have gennemlyst sin taske. Ligesom hvis man skulle ombord på et fly, for sikkerhedsniveauet er præcis det samme.

Oveni købet skal man holde tæt kontakt med tårnet, hvor flyvelederen giver grønt lys til at passere landingsbanen i god afstand til fly, der letter og lander.

Lufthavnsdirektør Jan Hessellund er med på turen for at vise, hvordan Billund Lufthavn i de næste par årtier skal udvikle sig til langt mere end en typisk provinslufthavn.

Det skal især ske syd for landingsbanen, på den modsatte sige af passagerterminalen. Her råder lufthavnen over et gigantisk areal, der er mindre kendt af offentligheden, men som skal udvikles til en regulær erhvervsby - eller Airport City, som Jan Hessellund kalder det.

Der hører også et ekstra hotel med konferencecenter til, som kan placeres ved siden af terminalen. Men det afhænger af, hvordan markedet for erhvervsrejser udvikler sig, når tågen efter corona er lettet.

Billund Lufthavn er i forvejen Danmarks næststørste efter Kastrup Lufthavn, og målt på passagerer og luftfragt er der langt ned til lufthavnskollegerne i Aalborg, Tirstrup, Karup, Esbjerg og Sønderborg.

- Det er jo summen af al aktiviteten, der gør, at Billund Lufthavn har fået den størrelse, vi har fået, selvom vi ligger i en by med under 7.000 indbyggere, siger Jan Hessellund.

Planerne er ikke helt nye, men er blevet vakt til live igen, efter at Billund Lufthavn har overlevet mavepusteren fra coronapandemien: Blot 929.000 passagerer strøg sidste år igennem Billund Lufthavn. Det er præcis en fjerdedel af antallet i rekordåret 2019.

Det er jo summen af al aktiviteten, der gør, at Billund Lufthavn har fået den størrelse, vi har fået, selvom vi ligger i en by med under 7.000 indbyggere.

Jan Hessellund, direktør, Billund Lufthavn

Barskt coronaår

Netop 2019 var så fantastisk, at selvtilliden struttede, og ledelsen var klar med den nye strategi, som for alvor skulle cementere Billund Lufthavns betydning for hele Vestdanmark.

Skæbnen ville, at de heftige planer for lufthavnens fremtid frem mod 2040 blev lanceret på en konference den 9. marts 2020. Over 100 politikere, erhvervsfolk og mennesker fra rejsebranchen lyttede til visionen om, at Billund Lufthavn vil næsten fordoble sit passagertal inden 2040. Dermed rammer man syv millioner rejsende, og samtidig skal mængden af luftfragt mere end fordobles.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) var også med på mødet og roste de høje ambitioner, men kort efter ramlede ulykkerne ned over Billund Lufthavn og resten af verden. Den globale udvikling i coronasmitten lukkede såvel turisme som erhvervsrejser, og ingen interesserede sig for at høre, hvad Billund Lufthavn ville udrette frem mod 2040. Hundredvis af medarbejdere blev fyret, og lufthavnen optog trecifrede millionlån i sine ejendomme for at sikre sin overlevelse igennem pandemien.

Og oven i det skød Benny Engelbrecht ét af de vigtige komponenter i Billund Lufthavns vækstdrømme ned: En jernbane direkte til afgangshallen, så passagererne ikke behøver at tage bilen - som de fleste - eller en bus, inden de stiger om bord på flyveren.

Jernbanen bliver næppe til noget, men så må Billund Lufthavn finde andre veje, og der er allerede planer om endnu flere parkeringspladser til jyder og fynboer, der ankommer i egen bil.

8 hurtige om Billund Lufthavn

  1. Billund Lufthavn blev grundlagt i 1961, da Lego-ejer Godtfred Kirk Christiansen etablerede en 800 meter lang privat flyvebane.
  2. I de kommende år voksede flyvebanen til at blive en regulær lufthavn, og i 1964 blev de første passagerer fløjet med et rutefly fra Billund Lufthavn.
  3. Siden er lufthavnen vokset, og i 2019 rejste i alt 3,7 millioner passagerer gennem lufthavnen.
  4. Med en ny vækststrategi frem mod 2040 vil Billund Lufthavn øge antallet af passagerer til 7 millioner om året. Samtidig skal kapaciteten på luftfragt udvides og tiltrække flere arbejdspladser og relevante virksomheder til en ny Airport City. 

  5. Desuden defineres et "Aerotropolis" med en radius på 100 kilometer rundt om Billund. Lufthavnen vil være en "katalysator for vækst i det innovative Produktionsdanmark og en essentiel livsnerve for dansk samfundsøkonomi", hedder det. 

  6. Omsætningen blev i coronaåret 2020 mere end halveret til 303 millioner kroner. Et overskud på 53 millioner kroner i 2019 blev forvandlet til et underskud på 179 millioner kroner i 2020. 

  7. Lufthavnen ejes af Vejle Kommune (34 procent), Kolding kommune (26 procent), Billund Kommune (15 procent), Horsens Kommune (11 procent), Fredericia Kommune (7 procent), Hedensted Kommune (6 procent) og Ikast-Brande Kommune (1 procent).

  8. Kommunerne er repræsenteret i bestyrelsen, der ledes af erhvervsmanden Clas Nylandsted Andersen som formand og den tidligere SAS-direktør Jens Wittrup Willumsen som næstformand. 

Privatfly og VIP-kunder

Men tilbage til sydsiden af landingsbanen, hvor Jan Hessellund når frem til pointen med sin rundvisning.

Det er i dette område, at man finder Lego-familiens egen hangar. Baggrunden er, at folkene fra Lego begyndte at flyve fra Billund allerede i 1961. Senere forærede legetøjsvirksomheden lufthavnsgrunden væk mod et løfte om evig adgang til landingsbanen. Derfor kan man jævnligt se Legos egne fly og helikoptere lande og lette fra Billund.

Ved siden af har Bestseller-koncernens ejer, tøjmilliardæren Anders Holch Povlsen, netop indviet en stor hangar til sine privatfly, der udlejes til alt fra rockstjerner til erhvervslivets topchefer og andre VIP-kunder.

Men der er også en række bygninger, der ser noget trætte ud. Lufthavnens første terminalbygning er et lavt byggeri, der stadig benyttes af de store fragtfirmaer, som også har adgang til en stribe ældre hangarer og lagerbygninger. Det skal der ryddes op i, når Billund Lufthavn skal udvikle Airport City hen over de næste par årtier.

Jan Hessellund er lige nu på jagt efter langsigtede investorer, der kunne være pensionskasser, der har lyst til at skyde penge i nye ejendomme og infrastruktur omkring lufthavnen.

Erhvervsbyen skal betragtes som hele området i en radius af fem kilometer rundt om lufthavnen. Dermed tælles Legos hovedkvarter og Legoland også med, men det er stadig kun en lille del af det område, som Billund Lufthavn betragter som sit opland.

- En lufthavn indgår i hele økosystemet i en stor omkreds. Det handler om forbindelser. Jo flere og bedre, jo mere globalisering får du igennem. Det er lufthavnene, der forløser det, siger Jan Hessellund.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har besøgt Billund Lufthavn og fået fortællingen om vækstplanerne. Foreløbig har ministeren dog skudt drømmen om en togbane til Billund ned. Arkivfoto: Martin Ravn

Radius på 100 km

Han definerer selv Billund Lufthavns opland som en radius på op til 100 kilometer, og dermed dækkes stort set alt fra den dansk-tyske grænse og til Limfjorden foruden en stor bid af Fyn.

Aerotropolis, kalder Jan Hessellund det, når en lufthavn skaber muligheder for et stort opland.

- I gamle dage var det havne, som man skabte byer rundt om. Senere blev det togstationer, der blev til stationsbyer med store erhvervsområder. Det er det samme, der sker med lufthavne, siger direktøren og peger på de to byer i Sverige og Norge, hvor han især henter inspiration.

- Hvis du ser på lufthavnene i Göteborg og Bergen, som er deres landes næststørste, så har de meget af det, som Vestdanmark også er på vej til, siger Jan Hessellund.

Han fortæller om, hvordan Airfrance lige nu har tre daglige forbindelser mellem Paris og Göteborg. Før corona, i 2019, havde franskmændene to daglige afgange mellem Paris og Billund, og lige nu er man nede på én daglig forbindelse. Det er ikke nok efter lufthavnschefens mening.

Derfor arbejder han aktivt på at overbevise flyselskaberne om, hvorfor der er behov for flere ruter og afgange.

Jan Hessellund har arbejdet i Billund Lufthavn i 13 år, siden 2018 som øverste direktør. Foto: Morten Pape

Hjælp til Google

Lufthavnen har intensiveret samarbejdet med de kommunale erhvervshuse i Jylland og på Fyn for at få indsigt i erhvervslivets ønsker. Et eksempel er Google, der skulle bygge sit femte datacenter i Europa med adresse i Fredericia. Det fik Billund Lufthavn besked om gennem Business Fredericia, og sammen med Google og Invest in Denmark blev der lagt pres på flybranchen for at få skabt en fast forbindelse til Dublin i Irland, hvor Google henter meget af sin arbejdskraft.

- Derfor åbnede Ryanair en rute, der passede med, at medarbejderne kan komme ind og ud med to ugentlige afgange. Så bliver man helt varm om hjertet, når man kan være så tæt på hinanden, fortæller Jan Hessellund.

Ét er de langsigtede planer. Noget andet er genrejsningen efter coronanedlukningen, og her er Billund Lufthavn godt på vej. I oktober nåede trafikken op på 72 procent af det antal passagerer, man havde i samme måned i 2019.

Optimismen er synlig hos flyselskaberne, der har lanceret 21 nye ruteåbninger i år og planlægger 15 konkrete ruteåbninger i 2022. Men der mangler stadig faste ruter til London Heathrow, Bruxelles og Helsinki, som ellers er vigtige hubs, der giver adgang til fly ud til resten af verden. Det samme gælder SAS’ indenrigsrute til København, der har været lukket siden marts sidste år.

Samtidig er både antallet af afgange og størrelsen på nogle af flyene stadig mindre end før corona, så Billund Lufthavn er stadig langt fra at slå rekorder.

- Jeg tror, at vi skal frem til 2023, før vi er på samme niveau som før corona, siger Jan Hessellund, som dog forventer en overskud allerede i 2022. Medmindre coronasmitten vender op og ned på rejsevanerne igen.

Maj 2020. Billund Lufthavn havde dengang én daglig flyvning til Amsterdam. Derudover nogle få afgange til blandt andet Rumænien. Arkivfoto: Mette Mørk
Fra sin computer eller mobil følger sygeplejerskestuderende Rasmus Berendtsen med i sine investeringer. Han tjekker dem ikke dagligt, men bruger et par timer om ugen på Youtube-videoer om investeringer. Foto: Emma Lina Kruse Jensen.

Sara gør det for klimaet, Rasmus for fremtiden: 2021 er de unge investorers år

I 2020 indtog et bemærkelsesværdigt antal unge investeringsmarkedet, og den tendens er fortsat i 2021.

Coronakrisen afblæste ferier og kulturelle events og sendte en bølge af private investorer over aktiemarkedet - og det var især unge voksne. Det viser tal fra investeringsplatformene Nordnet, Danske Bank og Nordea.

Dansk landechef for Nordnet, Anne Buchardt, er begejstret for den voksende repræsentation af unge investorer:
- Coronakrisen åbnede folks øjne for digitale løsninger, de opdagede, at det slet ikke behøver være så svært at investere. Unge har tidligere i høj grad anset investering som noget svært og tidskrævende, for der var en forestilling om, at det krævede mange penge, før det overhovedet kunne betale sig at investere.
- Jeg ser det som en kæmpe fordel for de unge selv og for dansk økonomi generelt. Hvis de unge investerer med en fornuftig risikospredning og lang tidshorisont, har de gode muligheder for at øge deres formue, det giver indtægt til statskassen og vækst i landet, siger Anne Buchardt.

Tal fra Nordnet, Danske Bank og Nordea viser en stor stigning i unges indmarch på aktiemarked. To af dem er Sara på 21 og Rasmus på 26 år. De investerer på vidt forskellige måder og af forskellige årsager, men de deler en fælles undren over, at så få unge tager ansvar for privatøkonomien.

Investering: I 2020 indtog et bemærkelsesværdigt antal unge investeringsmarkedet, og den tendens fortsætter frem i 2021.

Sådan tegner billedet sig hos de store investeringsplatforme Nordnet, Danske Bank og Nordea.

Tallene er relative, da kun Nordnet oplyser absolutte tal.

Nordnet har haft en stigning på 63 procent 18 til 35 år fra slut 2020 til og med oktober, hvor Nordea har haft en stigning på 15 procent for 18 til 35 år i samme tidsperiode.

For Nordea er tallet ganske vist lavere end forrige års stigning på 31 procent, men bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea, Mads Skovlund Pedersen, udtaler, at det er tydeligt at mærke en stigning blandt yngre kunder og førstegangsinvestorer, han tilføjer at den unge gruppe i høj grad vægter bæredygtige investeringer.

Danske Bank har haft en stigning på 36 procent blandt unge i alderen 18 til 39 år fra 1. januar til og med september.

Avisen har flere gange forsøgt at indhente lignende tal fra Saxoinvestor, desværre uden held.

Anne Buchardt, dansk landechef for Nordnet, er begejstret for den voksende repræsentation af unge investorer.

- Jeg ser det som en kæmpe fordel for de unge selv og for dansk økonomi generelt. Hvis de unge investerer med en fornuftig risikospredning og lang tidshorisont, har de gode muligheder for at øge deres formue, det giver indtægt til statskassen og vækst i landet, siger Anne Buchardt.

Anne Buchardt er dansk landechef for Nordnet, der i 2021 er kåret som Årets Børsmægler af Dansk Aktionærforenings medlemmer. PR-foto.

Coronakrisen afblæste ferier og kulturelle events og sendte en bølge af private investorer over aktiemarkedet, det gjaldt særligt unge voksne:

- Unge har i høj grad anset investering som noget svært og tidskrævende, der var en forestilling om, at det krævede mange penge, før det overhovedet kunne betale sig at investere. Coronakrisen åbnede folks øjne for digitale løsninger, de opdagede, at det slet ikke behøver være så svært at investere, forklarer Nordnet-chefen.

Rasmus Berendtsen 26 år, læser til sygeplejerske i Odense: "Det er mig en gåde, hvorfor så få unge investerer"

En dag lagde Rasmus Berendtsen mærke til de høje gebyrer, banken tog for at forvalte hans investering. "Latterligt," tænkte Rasmus, som indså, at en langt billigere løsning var at investere privat. Det har han gjort de seneste to år via Danske Banks investeringsapp.

- Jeg kendte intet til investering før, men det var overaskende let at komme i gang. Jeg hører podcasten Millionærklubben af og til, men mest af alt finder jeg information om investeringer på Youtube, jeg er særligt glad for Daniels Pengetips, fortæller Rasmus Berendtsen.

Rasmus Berendtsen synes, det er mest sikkert at investere i fonde frem for enkeltaktier, for som han selv siger: - Jeg kan ikke forudsige den nye Tesla. Foto: Emma Lina Kruse Jensen.

På to år har Rasmus Berendtsen tjent 34.000 kroner på sine investeringer, men han har ikke brug for pengene her og nu, hvor han får SU og arbejder deltid i et supermarked. I stedet ser han investeringen som en opsparing til den dag, han skal købe hus eller bil.

Med sine venner snakker Rasmus Berendtsen ikke om penge eller investeringer.

- Ingen af mine venner investerer. Jeg tror, det generelt skyldes frygt, fordi der eksisterer en idé om, at enten så går det skidegodt eller skidedårligt, der er intet midt imellem. Men det er ikke sådan, det hænger sammen. Det er mig en gåde, hvorfor så få unge investerer, siger Rasmus Berendtsen.

Sara Terndrup Mortensen 22 år, læser til markedsføringsøkonom i Roskilde: "Jeg kan godt lide tanken om, at jeg hjælper de virksomheder, jeg tror på"

Det tog lang tid, før Sara Terndrup Mortensen vovede sig ind på investeringsmarkedet. Hendes forældre var skeptiske ved tanken om, at Sara risikerede at miste den opsparing, hun havde slidt så hårdt for i sit sabbatår.

- Jeg turde ikke rigtig investere, hvis ikke mine forældre støttede det. Så jeg satte mig grundigt ind i stoffet og fulgte en masse investeringsgrupper på Facebook, så jeg havde noget viden at dele med mine forældre, fortæller Sara Terndrup Mortensen, som har investeret siden juni i år.

Sara Terndrup Mortensen investerer langsigtet i enkeltaktier, hun er glad for den frihed, det giver hende at se sin opsparing vokse. En time om ugen er rigeligt, hvis man vil investerer, fortæller hun. Privatfoto.

Hun fik grønt lys og investerede 15.000 kroner i sin første aktie på Nordnet. Hun finder viden om investering gennem forskellige facebookgrupper og på Youtube, men det vigtigste for hende er mavefornemmelsen.

- Det med at betale for at have penge stående i banken, det gider jeg ikke. Samtidig ser jeg mig som en del af den grønne generation. Jeg investerer i aktier som Ørsted og Vestas. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg hjælper de virksomheder, jeg tror på, siger Sara Terndrup Mortensen.

I sin omgangskreds oplever hun ikke, at penge og investeringer er noget, man snakker om. Ingen af hendes venner investerer.

- De fleste unge tror ikke, de har penge nok til at investere. Jeg ville ønske, alle mine klassekammerater kendte til Nordnet, for du kan bare sætte 100 kroner ind hver måned, og så skal det nok vokse, fortæller Sara Terndrup Mortensen, der siden juni har tjent tæt på 7000 kroner på sine investeringer.

Ikke noget quick fix

Selvom landechef for Nordnet, Anne Buchardt, ser positivt på det voksende antal unge investorer, er det vigtigt for hende at understrege alvoren i at investere.

Anne Buchards tre gode råd

1. Hav en lang tidshorisont på minimum 2 til 3 år

2. Sørg for at have en stor risikospredning i din portefølje

3. Intet beløb er for småt til at investere, jo før du kommer i gang, jo bedre.

- Som ny investor er det vigtigt, at man dropper forventningen om kortsigtet gevinst. Aktiemarkedet går op og ned: Der vil helt sikkert komme udsving undervejs. Det har vi især set det seneste år. Derfor skal man investere langsigtet, siger Anne Buchardt.

Som ny investor er det vigtigt, at man dropper forventningen om kortsigtet gevinst. Aktiemarkedet går op og ned.

Anne Buchardt, dansk landechef for Nordnet

Hun understeger, at forestillingen om unge, der kaster sig hovedkulds ud i investeringsjunglen bevæbnet med høj risikovillighed og lav tålmodighed, slet ikke passer på virkelighedens investorer.

Indeksfonde

Indeksfonde eller indexfonde er en portefølje med stor spredning i aktier og/eller obligationer, der gennem passiv investering fokuserer på at skabe et afkast, der ligner et bestemt aktieindeks. 

- En stor trend blandt unge er indeksfonde, hvor man har en stor spredning og mindre risiko. Det er også populært med månedsopsparing, hvor unge sætter et mindre beløb ind hver måned. Det er et meget begrænset antal, som investerer i aktier med vilde udsving, siger landechefen.

Husk kritiske briller

I takt med at investering bliver mere udbredt, vokser udbuddet af kanaler, hvor folk kan dele råd og erfaringer om investeringer.

Alene på Facebook eksisterer hundredvis af grupper relateret til investering. En af de største danske grupper er facebookgruppen Unge Investorer - Aktier og Investering med næsten 45.000 medlemmer. Af det samlede antal medlemmer er 45 procent i alderen 18-24 år.

Gruppen blev stiftet i 2019 af Jonas Holm Jakobsen og vennen Mikkel Petersen, der begge interesserer sig for aktier.

Jonas Holm Jakobsen, som investerer og driver bloggen First North Aktier ved siden af facebookgruppen, deler ofte egne råd og erfaringer med gruppens medlemmer.

Han vil ikke betegnes som influencer og forklarer, at han altid understreger, at investering er et individuelt valg, og at medlemmer ikke ukritisk skal kopiere hans portefølje.

- Jeg er aktiv i den forstand, at jeg rigtig gerne vil hjælpe folk på vej. Derfor svarer jeg på rigtig mange spørgsmål, der for mange er basic viden, men for en ny investor kan være en jungle, siger Jonas Jakobsen og tilføjer:

- Jeg er ikke aktiv i den forstand, at jeg fortæller om mine egne investeringer, det gør jeg forholdsvist sjældent. Jeg fortæller dog meget åbent omkring min månedsopsparing, men understreger også ofte, at bare fordi jeg har den sammensætning, kan en anden sammensætning sagtens passe bedre til dig, fortæller Jonas Holm Jakobsen.

Skærmbillede fra Facebook: Unge Investorer - Aktier og Investeringer


Det nu beskyttede havområde ligger i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst og er en af verdens vigtigste migrationsruter for havskildpadder, hvaler, hajer og rokker. Foto: Matthew Savoca

Vigtig rute for store havdyr er nu beskyttet

Havdyr kender ikke til geografiske grænser. De skal hverken vise pas eller kropsvisiteres for at svømme ind i et nyt område.


Grænserne eksisterer ikke for naturen, og de er nu også udvisket i et unikt samarbejde mellem flere Latinamerikanske lande. Panama, Ecuador, Colombia og Costa Rica har netop indgået en aftale om at beskytte et område på mere end 500.000 kvadratkilometer, der går på tværs af deres havgrænser.


Det et område svarende til 10 gange Danmarks størrelse. De fire lande annoncerede planen på FN’s klimatopmøde COP26, hvor der også var fokus på beskyttelse af havene.

- Nogle dyrearter migrerer på store områder. De yngler på den ene side af grænsen og leder efter føde på den anden side, fortæller Sune Scheller, der er kampagne- og programchef for Greenpeace i Danmark.

Fire latinamerikanske lande har netop lanceret en historisk aftale om at beskytte et enormt havområde på tværs af grænser.

Havbeskyttelse: Havdyr kender ikke til geografiske grænser. De skal hverken vise pas eller kropsvisiteres for at svømme ind i et nyt område.

Grænserne eksisterer ikke for naturen, og de er nu også udvisket i et unikt samarbejde mellem flere Latinamerikanske lande. Panama, Ecuador, Colombia og Costa Rica har netop indgået en aftale om at beskytte et område på mere end 500.000 kvadratkilometer, der går på tværs af deres havgrænser.

Det et område svarende til 10 gange Danmarks størrelse. De fire lande annoncerede planen på FN’s klimatopmøde COP26, hvor der også var fokus på beskyttelse af havene.

- Nogle dyrearter migrerer på store områder. De yngler på den ene side af grænsen og leder efter føde på den anden side, fortæller Sune Scheller, der er kampagne- og programchef for Greenpeace i Danmark og fortsætter:

- Begge sider af grænsen er derfor vigtige at beskytte. Man skal også huske på, at grænser er streger som mennesker, mere eller mindre tilfældigt, har tegnet på et kort. Det er ikke noget, naturen følger eller forstår. Det er derfor en god idé, at landene samarbejder. De skal jo beskytte naturen og ikke grænserne.

Det nu beskyttede havområde ligger i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst og er en af verdens vigtigste migrationsruter for havskildpadder, hvaler, hajer og rokker. Her har havdyrene i mange år været truet af fiskeri skal være slut nu.

Det beskyttede område vil bestå af to zoner. En, der forbyder al aktivitet, der tager af havets ressourcer uden at give tilbage. Det inkluderer blandt andet fiskeri og minedrift. I den anden zone, bliver det tilladt at fiske, men det skal ske med mere ansvarlige metoder. Her vil landene blandt andet forbyde langlinefiskeri, fordi mange havdyr sidder fast i linerne og dør.

I bund og grund går initiativet ud på, at der er et kæmpe behov for at beskytte biodiversiteten i vores oceaner. Det bliver op ad bakke at nå 30 procent.

Sune Scheller, kampagne- og programchef for Greenpeace i Danmark

- Det her er et nyt sprog i global bevarelse. Aldrig nogensinde før har lande med forbindende havgrænser samarbejdet for at lave offentlige politiske beslutninger, siger Ecuadors miljøminister, Gustavo Manrique, til avisen The Guardian.

30x30

Samarbejdet mellem de fire Latinamerikanske lande bygger på et initiativ og en kampagne, der går under navnet ”30x30”. FN og en lang række NGO’er står bag initiativet. Ønsket er, at mindst 30 procent af verdenshavene er beskyttet senest i 2030.

- I bund og grund går initiativet ud på, at der er et kæmpe behov for at beskytte biodiversiteten i vores oceaner. Det bliver op ad bakke at nå 30 procent, fordi der findes nogle stærke kræfter, der tænker kortsigtet, men det er bestemt muligt. Det viser det her samarbejde mellem de Latinamerikanske lande også, siger Sune Scheller.

Ifølge Marine Conservation Institute, der blandt andet har lavet den mest omfattende online database over havbeskyttede områder, er syv procent af verdenshavene under en form for beskyttelse mod direkte trusler som langlinefiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber.

Men kun 2,7 procent er beskrevet som "helt eller strengt beskyttet", hvor området er helt urørt. Forskning peger ellers på, at det er den mest effektive form for beskyttelse, og at det har en række positive effekter på havbund, biodiversitet og i mange tilfælde også fiskebestanden, skriver Dansk Naturfredningsforening.

Beskyttede havområder er imidlertid ikke nogen mirakelkur, der fjerner alle problemer, mener Sune Scheller:

- Der er trusler som er nemmere at standse som fiskeri, olieboring og minedrift. Der er dog mange stressfaktorer for biodiversiteten i havet, der ikke fjernes, selvom et område er under beskyttelse. Det er for eksempel klimaforandring, siger han og uddyber:

- Vi kan ikke bare bede vandet om ikke at blive varmere. Beskyttelsen er alligevel vigtig, fordi den øger områdets samlede robusthed mod klimaforandringer.

De kinesiske fiskerbåde er på togt

Magasinet The Global Americans skriver, at i de sidste par år, er der sket en stigning af fiskerbåde på helt op til 300 både fra Kina, der sejler til Stillehavet ud for Sydamerikas kyst. I bare et eksempel fra 2017 blev en kinesisk fiskerbåd tilbageholdt med 300 tons fisk og havdyr, hvor en stor del af fangsten var truede hajer.

De fire Latinamerikanske lande håber derfor, at samarbejdet kan sætte en stopper for de udenlandske fiskerbåde.

Sune Scheller mener, at samarbejdet er vigtig ikke kun her og nu i kampen mod truslerne mod områdets havmiljø, men også i et fremtidsperspektiv:

- Der kan være nogle rigtig gode erfaringer i, hvordan man kordinerer på tværs af grænser, og hvordan landene samarbejder, også selvom der kan være forskelligheder, afslutter han.