Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Merck & Co Inc/Reuters/Ritzau Scanpix

EMA bakker op om nødbrug af nye piller til behandling af coronavirus

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I går kunne jeg i nyhedsoverblikket fortælle om, at politikerne på Christiansborg vil købe to nye slags piller til behandling af coronavirus for 450 millioner kroner. I dag er der nyt i den sag.

Siden har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) nemlig meddelt, at det bakker op om nødbrug af selskabet Mercks pille mod virusset - den type, som man allerede har taget i brug i Storbritannien.

EMA understreger dog samtidig, at pillen ikke er godkendt i EU, men stadig vurderes, skriver DR.

Dermed betyder udmeldingen, at de enkelte lande i EU selv kan beslutte, om de vil tage pillerne i brug i nødstilfælde med eksempelvis voldsomme smittestigninger.

Lægemiddelagenturet udtaler, at man håber på en beslutning om en mulig formel godkendelse af pillen fra Merck inden årets udgang.

Kommuner opfordres til at kræve coronapas

Vi lister videre til en anden nyhed, der handler om coronavirus. På gårsdagens pressemøde fortalte sundhedsministeren, at man i fremtiden vil kræve coronapas af ansatte på statslige arbejdspladser.

Nu har også Kommunernes Landsforening meldt ud, at de enkelte kommuner opfordres til at stille krav om coronapas hos en bestemt gruppe af medarbejdere.

Det drejer sig om ansatte på plejehjem og botilbud, skriver de på Twitter.

I tillæg opfordrer KL ligeledes til, at man i kommunerne overvejer at stille samme krav til personale på andre områder med borgerkontakt, skriver DR.

Indtil nu har der kun været krav om, at besøgende på plejehjem og sociale tilbud skal have coronapas.

Migranter tilbage ved grænsen til Polen

Vi afrunder dagens nyhedsoverblik ved grænsen mellem Hviderusland og Polen. Egentlig har der i nogle dage været tegn på bedring med migrantkrisen i området. To store lejre i området blev for nylig ryddet. Men problemerne fortsætter.

Polen beskylder nu Hviderusland for at køre hundredevis af migranter tilbage til grænseområdet i forsøg på at få dem til at krydse grænsen illegalt, skriver Reuters ifølge DR.

I et interview med BBC fortæller Hvideruslands præsident Lukasjenko nu, at det er "meget muligt", at hviderussiske styrker har hjulpet migranter med at krydse grænsen til Polen.

Både EU, NATO og USA anklager præsidenten for at lokke migranterne til grænsen med løftet om en nem vej ind i EU, men det afviser han dog.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Rane Willerslev vil lave et nyt nationalmuseum. Det indebærer både en ombygning og en anden rolle over for lokalmuseerne ude i landet. Foto: Morten Rode

Provinsens museer skal have fine fund tilbage: Rane Willerslev vil dele ud af skatkammeret

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, vil sende fine fund tilbage til provinsen, så de kan blive udstillet tæt på deres findested. Det gælder for eksempel Stenmoseskatten fra Viborg. 

I det hele taget rækker direktøren ud efter provinsen og kalder til samarbejde. Det skal være slut med storebror-arrogance, siger han. I Avisen Danmark kan du læse om Willerslevs mange visioner, der handler om fælles udstillinger, fælles forskningscenter,  fælles mediehus og fælles talenthus. Og så vil Rane Willerslev bygge Nationalmuseet om.

Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, rækker ud til provinsens museer. Han vil dele ud og samarbejde. Han siger, at Nationalmuseet tidligere har behandlet lokalmuseerne med storebror-arrogance, men at det skal være slut.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Museer: Nationalmuseet er Danmarks hovedmuseum, og når man spørger dets direktør, Rane Willerslev, hvad det betyder at være hovedmuseum, skærer han ind til benet af det, han gerne vil lave om på.

- Det er en rolle, der ikke er blevet taget specielt seriøst. Det har især betydet at være en bureaukratisk institution, som provinsens museer skulle igennem for at låne genstande, siger han.

Men sådan skal det ikke længere være. Willerslev vil skrive hovedmuseets rolle om. Det skal blandt andet være lettere at låne, og lokalmuseerne skal også have lov til permanent at have nogle af de skatte, der er fundet i deres områder, mener han.

For selv om Nationalmuseet som det eneste museum i Danmark er forpligtet til at fortælle den fulde og hele danmarkshistorie, behøver det ikke at være lig med, at alle skatte skal samles i København - at alle museets to millioner genstande fortsat skal være netop dér.

Nogle ting kan dog aldrig forlade museet. Det drejer sig for eksempel om donationer, ting fra kongehuset og såkaldt ikoniske genstande som Solvognen. Og Rane Willerslev har ikke mange svar på spørgsmål om, hvilke skatte der skal hjem til hvilke museer, og han har heller ikke lagt en tidsplan, for der er tale om visioner, han endnu ikke har drøftet med alle lokalmuseer.

- Men det kunne for eksempel være Kallerupfundet, som er gjort i Thy for et par år siden. Et fund, der er lige så stort et bronzealderfund som Solvognen. Det kunne også være Stenmoseskatten i Viborg, som er den største møntskat, der er fundet af amatører, siger han.

Stenmoseskatten, da den var kommet op af mulden. Foto: Sidse Stephensen.


Brian Wiborg, som leder Viborg Museum, synes ikke uventet, at det er en fremragende idé at få mønterne fra 1300-tallet hjem.

- Der er rigtig mange fund, som det vil være mest relevant at udstille, hvor de er fundet. Mange lokale føler et tilhørsforhold til dem, fordi tingene er en del af den lokale historie. For eksempel er Stenmoseskatten fundet syd for Viborg, hvor der fandt et vigtigt slag sted om kongemagten, siger Brian Wiborg og tilføjer:

- Jeg fornemmer et opbrud i tendenserne til at centralisere. At tingene også kan gå den anden vej.

Jeg fornemmer et opbrud i tendenserne til at centralisere. At tingene også kan gå den anden vej.

Brian Wiborg, leder af Viborg Museum

Jytte Nielsen er leder af Museum Thy, et navn der dækker over flere adresser. Hun  vil også gerne have Kallerupfundet hjem til Thisted Museum, når museets nye bygninger er klar i 2023.

- Hvad er fordelen ved, at fundet ligger i et magasin i København, når det kan gøre stor glæde, hvor det kommer fra?  Der må godt være unikke ting at se på i provinsen, og så er det kun skønt, at museumsgæsterne 10 minutter efter kan stå i det landskab, hvor tingene blev fundet, siger hun.

En del af Kallerupfundet. Foto: Søren Greve/Nationalmuseet

Men hvad med sikkerheden omkring genstandene?

Jytte Nielsen og Brian Wiborg siger, at de er klar til at leve op til alle de opbevarings- og sikkerhedskrav, Nationalmuseet måtte stille, mens Rane Willerslev siger, at både sikkerhed og udstillingslokaler på visse lokalmuseer er bedre end på Nationalmuseet.

For at være hovedmuseum er ikke ensbetydende med at være bedst til alt.

- Moesgaard Museum, Tirpitz og Strandingsmuseet har løftet standarden for, hvad en museumsoplevelse er - det er altså ikke sket inde i København, men ude i provinsen og har gjort, at Danmark er førende på museumsområdet. Vi har nogle af de bedste museer i verden, siger Rane Willerslev.

Brug for provinsen

Når han slår ud med armene og er i "gavehjørnet", er det derfor ikke kun for at være flink eller for at udvise god stil. Nationalmuseet har brug for provinsmuseerne.

- Danmark er et lille land, og i stedet for at ligge i hver sin silo har vi brug for at løfte i fællesskab. Det vil vi alle blive bedre af, siger han.

- Nogle af lokalmuseerne er blevet stærke kulturhistoriske centre både for forskning og formidling og alt muligt andet. Så alle kompetencer ligger ikke nødvendigvis som i gamle dage på Nationalmuseet. Det betyder, at Nationalmuseets samarbejdsform og dets rolle bliver nødt til at blive en anden.

Willerslev forestiller sig derfor en tættere dialog med de lokale kulturhistoriske museer og vil invitere til videns- og erfaringsudveksling.

Han drømmer blandt andet om et fælles forskningscenter og et fælles talenthus, som skal være et uddannelsesforløb for museumsmedarbejdere om for eksempel det nye "sort" i museumsverdenen: "kunderejsen". Det betyder kort sagt, hvordan man "får kunder i butikken, så de ovenikøbet går glade derfra".

Nationalmuseet har også etableret mediehuset Vores Tid, der formidler historiske podcasts om forskernes viden og konkrete udstillinger.

- Vi har op til 300.000 lyttere og har foreløbig udvidet med 10 lokalmuseer og prøver det af. Målet er, at det skal være et center for digital formidling for alle de statsanerkendte, kulturhistoriske museer. I første omgang podcast, men måske også levende billeder.

- Museer er ikke kun bygninger. Vi skal være til stede, hvor borgerne er - altså digitalt, siger Rane Willerslev.

Han ønsker sig også flere samarbejdsaftaler. For eksempel var Nationalmuseet og Moesgaard Museum fælles om udstillingen "Djengis Khan", der blev vist på begge, og samarbejdet fortsætter med den kommende udstilling "Krigeren".  Der er også aftaler med Sydvestjyske Museer om et forsknings-og udstillingsprojekt, der hedder "Viden og overtro", og med Vardemuseerne.

Den fremtidige rolle som hovedmuseum skal med andre ord være samarbejdende, hvis det står til Willerslev, og det er ikke en selvfølge.

- Der har i århundreder ikke været en god relation mellem Nationalmuseet og lokalmuseerne, og det hænger sammen med, at Nationalmuseet har sagt "det vil vi have, og det vil vi have". Der har været en storebror-arrogance. Selvfølgelig har der også været gode samarbejder, men samlet set har relationen været anstrengt.

- Jeg håber, vi kan få en anden dynamik. At vi kan trække en streg i sandet og sige: Nu starter vi sgu' forfra, og nu gør vi det på den rigtige måde, så vi allesammen får noget ud af det, siger han.

Jeg håber, vi kan få en anden dynamik. At vi kan trække en streg i sandet og sige: Nu starter vi sgu' forfra, og nu gør vi det på den rigtige måde, så vi allesammen får noget ud af det.

Rane Willerslev

Som hovedmuseum vil Nationalmuseet altid have de største muskler, og Rane Willerslev er også indstillet på at gå forrest, når det handler om penge. Som at betale lønningerne til mediehuset.

- Og ellers er finansieringen et patchwork blandt andet i samarbejde med fonde. Noget af det, vi har haft succes med, er at skabe fælles finansiering - for eksempel sammen med Moesgaard, og det håber vi også at skabe på vores fælles forskningsprojekt og udstilling med Sydvestjyske Museer.

Guldhorn - er det trompeter?

Ifølge Rane Willerslev står museerne ved en skillelinje. Ingen ved, hvad der skal til for at udfylde rollen som dannelsesinstitution, så de nyere generationer forstår det og bliver inspireret af det, siger han.

- I dag kommer folk og ser på guldhornene og tror, at det er trompeter, og der var en gæst, som spurgte mig, om vikingerne levede i stenalderen. Det er ikke, fordi de er dumme. Før midten af 1990'erne havde vi alle læst i de samme bøger - fået den samme dannelse. Men så kom internettet, og den generelle dannelse forsvandt. Nu ved man aldrig, hvad publikum ved en hel masse om - det kan være alt fra mikrobryggerier til anden verdenskrig - og hvad det ikke ved noget om.

En af Rane Willerslevs strategier er, at historien skal skrives i nutid. At publikum skal kunne relatere det, de ser, til deres egen tid.

- Når du ser de seneste 150 års historie, skal du ikke kun se, at så kom der en andelsbevægelse, så kom der en arbejderbevægelse, og så kom der et kanslergadeforlig. Du skal forstå, hvorfor det er vigtigt i dag. Hvad var det, der blev skabt dengang, som har betydning for dig i dag. Dét er ambitionen.

Men hvordan?

- Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke ved endnu, hvordan vi skal gøre det. Det er et pionérarbejde. Så samarbejdet med lokalmuseerne er ikke kun et spørgsmål om gode relationer ude i landet. De skal være med til at hjælpe med at finde ud af, hvordan vi formidler vores historie på en måde, som rammer folk i hjertekulen. I stedet for at vi hver især prøver at opfinde den dybe tallerken.



Ombygning af Nationalmuseet

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, ønsker at skabe et nyt Nationalmuseet. Det betyder ikke kun en anden måde at være hovedmuseum på i forhold til lokalmuseerne ude i landet. Det indebærer også en omfattende ombygning af selve Nationalmuseet for at kunne udstille på mere moderne måder end "arrangerede spyd i en montre".

I 2017 viste en rapport, at 42 procent af danskerne ikke havde været på museet i 10 år. Museet blev opfattet som kedeligt, og brugerne mente, at når de først havde været de én gang, var det ikke nødvendigt at komme igen. 

Nationalmuseet har foreløbig fået 12 millioner kroner på regeringens finanslovsforslag til forundersøgelser af en eventuel ombygning.

Der er seks kilometer udstillinger på Nationalmuseet og 42.000 genstande i montrer. Hovedparten af udstillingerne har ikke været skiftet i 30 år, fordi museets mange små udstillingsrum ifølge museumsdirektøren er elendige med små og lavtloftede gange, der ikke er klimasikrede. Derfor skal alt opbevares i små klimasikrede montre.

Siden 1880'erne og frem til 1992 har der været en ombygning af museet i hver generation.  Egtmonthallen fra 1992 er den eneste hal, der er velfungerende som udstillingslokale på Nationalmuseet, mener direktøren.



Eksperter forventer, at det vil få flere til at vælge en coronavaccine, hvis myndighederne og regeringen får indført strammere regler for coronapasset. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Eksperter roser hårdere kurs over for ikke-vaccinerede: Vil få flere til at vælge nålen

Livet bliver gjort mere surt for de ikke-vaccinerede med de nye initiativer, som regeringen og sundhedsmyndighederne fredag præsenterede for at bremse den stigende coronasmitte.

Regeringen vil blandt andet indføre krav om gyldigt coronapas på statslige arbejdspladser og overvejer at forkorte gyldigheden af en negativ coronatest. Og det giver god mening, siger en række eksperter til Avisen Danmark.

- Jeg mener, at det er fagligt uforsvarligt, at en kviktest, der kun skraber i overfladen, gælder i tre dage, siger professor i virologi Allan Randrup Thomsen, som forventer, at stramningerne vil have den sidegevinst, at flere lader sig vaccinere.

De nye tiltag vil formentlig være tilstrækkelige til at undgå, at det bliver nødvendigt med nedlukninger eller hjemsendelser af medarbejdere de kommende måneder, vurderer han.

Det giver god mening at forkorte gyldigheden af coronapas for ikke-vaccinerede, mener eksperter. De roser den strammere kurs over for ikke-vaccinerede og forventer, at flere nu vil vælge at blive vaccineret. Det kan redde os fra nedlukninger, vurderer virusekspert.

Coronavirus: Det giver god mening at stramme skruen over for den del af den voksne befolkning, som endnu ikke har fået coronavaccinen. Og nye planlagte stramninger kan muligvis gå hen at blive et afgørende redskab i forsøget på at undgå nedlukninger.

Sådan lyder vurderingen fra eksperter, efter regeringen og sundhedsmyndighederne fredag på et pressemøde præsenterede en række initiativer, som skal bremse de stigende smittetal, og som gør livet mere surt for ikke-vaccinerede.

Regeringen vil indføre krav om gyldigt coronapas på statslige arbejdspladser. Derudover vil sundhedsminister Magnus Heunicke (S) anmode Epidemikommissionen om at undersøge, hvorvidt et coronapas fra en negativ coronatest skal gælde i kortere tid fremover. Et effektivt våben mod de stigende smittetal, mener Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.

- Det giver rigtig god mening. De uvaccinerede bliver hurtigere smittet og smitter også mere, siger Allan Randrup Thomsen.

I dag udløser en negativ PCR-test 96 timers gyldigt coronapas, mens en negativ kviktest udløser 72 timers fri adgang til blandt andet restauranter og natteliv.

Tidligere udløste en negativ test henholdsvis 72 og 46 timers gyldigt coronapas, og det er den ordning, man bør vende tilbage til, mener Allan Randrup Thomsen.

- De her tider skal reduceres. Ikke for at presse de uvaccinerede, men for at tage dem ud af cirkulation hurtigst muligt, fordi de smitter mest.

- Jeg mener, at det er fagligt uforsvarligt, at en kviktest, der kun skraber i overfladen, gælder i tre dage, siger han.

Skruen strammes

Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi på Roskilde Universitet, kalder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark "omsonst", at en negativ test i dag giver grønt coronapas i mere end tre døgn. Også hun mener, det en god idé at forkorte varigheden af testenes gyldighed.

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er også positiv over for regeringens planer om at stramme reglerne for coronapasset.

- Der vil være flere, der vil være nødsaget til at lade sig teste oftere, og derfor vil man fange flere, som er smittede, uden de selv ved det, siger han.

Uvaccinerede smitter mest

En analyse fra Roskilde Universitet viste tidligere på ugen, at risikoen for at blive smittet med coronavirus er tre gange højere for ikke-vaccinerede end for vaccinerede. Og at de danskere, der ikke er vaccinerede, bidrager op til seks til ni gange så meget til smitten med coronavirus i forhold til vaccinerede danskere.

Det gør, at jeg vil forvente færre negative reaktioner hos gruppen af uvaccinerede, og det kan så betyde, at flere lader sig vaccinere.

Michael Bang Petersen, professor på Aarhus Universitet

Effekten af vaccinerne ses også på indlæggelsestallene. Fredag er der 18,2 indlagte per 100.000 ikke-vaccinerede danskere. For færdigvaccinerede er det tilsvarende tal 5,6 indlagte.

Allan Randrup Thomsen vurderer, at de nye tiltag vil være tilstrækkelige til at undgå, at det bliver nødvendigt med nedlukninger eller hjemsendelser af medarbejdere de kommende måneder.

- Målet er ikke at stoppe epidemien. Målet er at bøje kurverne af, så de får et forløb, som vi kan leve med, siger han.

Lars Østergaard er mere usikker på effekten på smittespredningen, men både han og Allan Randrup Thomsen forventer, at det vil have den sideeffekt, at flere danskere nu vil tage en vaccine.

- Det kan måske anspore nogen til at sige, "okay, hvis vi skal testes så tit, så tager vi hellere vaccinen", siger Lars Østergaard.

Michael Bang Petersen er professor ved Aarhus Universitet og står i spidsen for Hope-projektet, der siden coronapandemiens start har målt befolkningens adfærd og opbakning til håndteringen. Han roser regeringen og myndighederne for ikke at "bruge den løftede pegefinger", men sundhedsfaglige argumenter, da de fredag præsenterede den hårdere kurs over for de ikke-vaccinerede.

- Det gør, at jeg vil forvente færre negative reaktioner hos gruppen af uvaccinerede, og det kan så betyde, at flere lader sig vaccinere, vurderer professoren.

- Der er en stor splittelse i befolkningen omkring vaccine-spørgsmålet, og det er vigtigt, at regeringen taler den ned og ikke puster til den eller skaber yderligere konflikter. Og det synes jeg lykkedes til dette pressemøde, siger han.

I sidste uge udgav SSI en rapport, der blandt andet viser, at 38.587 danskere er blevet smittet med coronavirus, selv om de er fuldt vaccinerede. Det svarer til 0,93 procent af alle vaccinerede i Danmark.

Lars Østergaard, ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital og klinisk professor i infektionsmedicin ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, tror ikke på, at der bliver indført krav om test blandt vaccinerede danskere. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Men selv om vaccinerede altså også smitter, giver det på nuværende tidspunkt ikke mening at indføre restriktioner eller krav om test hos vaccinerede danskere, vurderer Allan Randrup Thomsen og Lars Østergaard.

- Så forsvinder fordelene ved at være vaccineret med hensyn til at lade sig teste. Det tror jeg ikke kommer på tale, siger Lars Østergaard.

Lidt over 72 procent af den danske befolkning har påbegyndt en vaccination. Fredag blev der konstateret 4070 smittede. Det er det højeste antal siden december.


Familien Clausen (Danfoss), familien Holch Povlsen (Bestseller), familien Kirk Christiansen (Lego) og Bent Jensen (Linak Holding) er alle blandt de 10 rigeste i Danmark. Fotos: Jacob Schultz, Timo Battefeld, Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix og PR-foto Lego.

Erhvervsredaktøren: Forstå listen over Danmarks rigeste på fem minutter

De superrige danskere bliver rigere og rigere, og det barske coronaår 2020 var ingen undtagelse. Det viser en spritny liste over de 100 rigeste danskere. Økonomisk Ugebrev har udarbejdet listen. 

Der er masser af historier at kaste sig over, når man kigger på listen. Lego-familien ligger som sædvanlig helt i top, men der er også et lille generationsskifte i gang, hvor it-milliardærerne blander sig med de gamle industripenge. Og så er der en pudsig iagttagelse fra Ikast-Brande Kommune, men det kan du læse mere om i erhvervsredaktør Jens Bertelsens lørdagsklumme.

En formue på 1,7 milliarder kroner. Det er adgangsbilletten til at få sit navn på listen over de 100 rigeste danskere.

Listen, som i denne uge blev udgivet af Økonomisk Ugebrev, rummer masser af sladderstof om kendte og mindre kendte erhvervsfolk, mæcener, arvinger og succesfulde iværksættere.

Og hvis man skammer sig en smule over nysgerrigheden, kan man altid dække sig ind under, at listen er fuld af gode historier om driftige og handlekraftige mennesker, der bidrager med en masse velstand og arbejdspladser til vores land.

Så lad os kaste os over nogle af overskrifterne. Coronaåret 2020 var langtfra et dårligt år for de rigeste i vores land. De 100 rigeste blev samlet set 205 milliarder kroner rigere i det år, som andre havde lyst til at rive ud af kalenderen og smide i skraldespanden.

Tilvæksten skyldes ikke mindst nogle astronomiske tal fra Danmarks to rigeste: Lego-familien Kirk Kristiansen og Bestseller-familien Holch Povlsen øgede tilsammen formuen med 150 milliarder kroner.

Det fortæller meget godt historien om de rigeste i vores land. På 10 år har de fem rigeste næsten femdoblet deres formue fra 130 milliarder kroner til 600 milliarder kroner. De superrige bliver altså hurtigere endnu mere rige end milliardærerne længere nede på top 100-listen, konstaterer Økonomisk Ugebrev.

Anders Holch Povlsen fra Bestseller er eksemplet på en rigmand, der frygtede det værste, da første coronanedlukning var en realitet. Han hev i håndbremsen til de mange tøjkollektioner, der var på vej fra Asien, fyrede i hobetal på hovedkontoret og forsøgte at slippe ud af huslejen for sine butikker.

De 10 rigeste familier

De rigeste danskere og deres formue:

  1. Familien Kirk Kristiansen, Lego: 322,5 milliarder kroner
  2. Familien Holch Povlsen, Bestseller: 134,6 milliarder kroner
  3. Familien Louis-Hansen, Coloplast: 80,7 milliarder kroner
  4. Boet efter Lars Larsen, Jysk: 39,7 milliarder kroner
  5. Familien Clausen, Danfoss: 23,0 milliarder kroner
  6. Torben Østergaard-Nielsen, USTC (Bunker Holding): 22,9 milliarder kroner
  7. Familien efter Mærsk Mc-Kinney Møller, A.P. Møller-Mærsk: 17,4 milliarder kroner
  8. Familien Kann Rasmussen, Velux: 16,8 milliarder kroner
  9. Bent Jensen, Linak Holding: 16,1 milliarder kroner
  10. Joachim Ante, Unity Technologies: 14,7 milliarder kroner

Alligevel viste coronaåret sig at blive helt eventyrligt for den jyske milliardær. På top 100-listen er formuen opgjort til 135 milliarder kroner, og så er det ikke talt med, at han fredag morgen var klar med regnskabet for sin personlige koncern, Heartland. Her 17-doblede Anders Holch Povlsen overskuddet i 2020-2021 til syv milliarder kroner.

Pengene er blandt andet tjent på modige investeringer på det rigtige tidspunkt i alt fra tøjmekkaet Zalando - danskernes mest brugte netbutik - til den danske butikskæde Normal, der tordner frem.

Han halter dog stadig efter Lego-familiens formue, der er beregnet til 323 milliarder kroner efter et succesfuldt år for familiepengetanken Kirkbi. Det trak bestemt ikke ned, at alverdens børn og deres forældre blev hjemsendt og kastede sig over timelange byggeprojekter med æskerne fra Billund.

Det falder i øvrigt i øjnene, at det især er ”gamle penge” fra industrialderen, der præger toplisten år efter år. Kun syv af de 100 formuer er skabt i it-branchen, men generationsskiftet er så småt i gang.

Nye på listen er således tre milliardærer, som har bygget deres formue på teknologivirksomheden Unity, der udvikler spilteknologi. Selskabets børsnotering i New York sendte med et trylleslag iværksætterne Joachim Ante, David Helgason og Nicholas Francis ind på listen.

Det falder i øjnene, at det især er ”gamle penge” fra industrialderen, der præger toplisten år efter år.

Er der så slet ikke nogen, det er gået skidt for? Jo, der er 15 rige, der måtte forlade listen, og dermed er der også 15 nye, der er kommet med i dette kapitalstærke alternativ til Kraks Blå Bog.

Men tabere fås i mange afstøbninger. Forleden meddelte JydskeVestkysten i en overskrift, at industrivirksomheden Linak var ”hårdt ramt af pandemien”. Det var et stærkt udsagn, for profitten i den sønderjyske koncern faldt ganske vist med 167 millioner kroner, men der var stadig over en halv milliard tilbage på bundlinjen før skat.

At dømme efter Økonomisk Ugebrevs liste er ejerfamilien, Bent Jensen og hans to døtre, gode for over 16 milliarder kroner, og så er man vel sluppet nådigt igennem coronakrisen. Familien scorer i øvrigt en fremgang på to pladser til en niendeplads på top 100-listen.

Til sidst en pudsig iagttagelse: Danmarks bedste erhvervskommune, Ikast-Brande, (kåret adskillige gange af Dansk Industri) huser hele tre milliardærer fra vidt forskellige brancher.

Det er førnævnte Holch Povlsen fra Bestseller, skaberen af vindmølleproducenten Bonus, Peter Stubkjær Sørensen, samt familien Hessel, der er kendt for salg af blandt andet Mercedes-biler.

Borgmester Ib Lauritsen (V) er synligt stolt:

- Selv om vi har et godt erhvervsklima, er det jo ikke sådan, at vi lokker de superrige hertil. Dem får du ikke til at flytte hertil. Men til gengæld er det meget sjældent, at nogle af de rige forlader kommunen, siger han til ugebrevet.

Se bare. Der er masser af gode historier i sådan en liste.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


Pernille Vermunds Nye Borgerlige var en af kommunalvalgets sejrsherrer. Partiet gik fra én byrådskandidat til 64. Men bag den sejr ligger måneders arbejde og hård fravælgelse af kandidater. Hør politisk redaktør Casper Dall fortælle om partiernes maskinrum. Foto: Frank Cilius

Lyt: Træning, screening og ingen fine fornemmelser - her er opskriften på en kommunal sejr

Der er blevet trænet i weekender og ferier, nye kandidater er blevet krydsforhørt igen og igen, og så har de fået grundig vejledning i partiets mærkesager, og hvordan de får mest muligt ud af en konstituering.

I podcasten "Ugens vigtigste" kan du høre om, hvordan et parti sikrer sig en god, solid kommunal sejr. Politisk redaktør på Avisen Danmark Casper Dall fortæller om det forarbejde, som partierne har været i gang med i måneder op til kommunalvalget.

- Det er fuldstændig afgørende for et parti, at der ikke er kandidater med nogle rabiate holdninger eller nogle, som i værste fald kan ty til vold, når de markedsfører sig under ens partinavn, fortæller Casper Dall.
 
Hør også om, hvordan Konservatives opskrift på mange borgmesterposter er ikke at have fine fornemmelser. Overhovedet.
 
"Ugens vigtigste" finder du i appen "Nyhedskiosken" eller på Avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også gå direkte til podcasten ved at trykke "Læs hele artiklen" herunder.

Lyset er slukket i valglokalerne, og her i slipstrømmen på kommunalvalget kan man groft sagt dele partierne op i to kategorier: vinderne og taberne.

I denne udgave af podcasten "Ugens vigtigste" fokuserer vi på vinderne. Og på hvad der sikrer en god, solid kommunal sejr.

Politisk redaktør Casper Dall tager dig om bag kulissen hos partierne og fortæller om weekendtræning, grundig screening af nye kandidater, og hvorfor partierne er så angste for ikke at finde de kandidater, som skal vælges fra.

Og så kan du høre, om hvordan "ufine" tricks sikrede Konservative den store sejr.

I podcasten "Ugens vigtigste" får du den største historie fra Avisen Danmark. Fortalt fra start til slut.

Du kan høre flere "Ugens vigtigste" ved at klikke her.