Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

To nye piller til behandling af covid-19 er netop nu under udvikling. I Danmark vil politikerne købe ind for 450 millioner kroner i løbet af i år og næste år. Foto: Pfizer/AFP/Ritzau Scanpix

Regeringen vil bruge 450 millioner på covid-19-piller

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med coronasmitten, der fortsætter med at stige i Danmark. De nyeste tal viser over 4000 positive tests på et døgn. Det får nu politikerne på Christiansborg til at tage nye midler i brug. Regeringen og Folketinget lægger nemlig op til at bruge 450 millioner kroner i løbet af i år og næste år på to nye behandlinger mod virussen, skriver Politiken.

De to typer piller skal forebygge, at coronasmittede bliver så syge, at de skal indlægges på hospitaler. Lægemidlerne er fortsat ved at blive udviklet, men har ifølge Sundhedsministeriet vist gode resultater i kliniske forsøg.

Ifølge Pfizer, som udvikler den ene af pillerne, kan den ifølge egne undersøgelser reducere risikoen for indlæggelse og død med 89 procent. Den anden pilletype, som udvikles af virksomheden Merck, kan ifølge Merck selv halvere risikoen for alvorligt covid-forløb hos smittede. Denne type tog Storbritannien for nylig i brug som det første land i verden.

De to nye behandlinger retter sig især mod ældre og andre sårbare i særlig risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus.

Danskere kigger mod Østrigsk nedlukningsmodel

Mens vi er ved det, fortsætter vi med endnu en coronanyhed.

En ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, viser, at 40 procent af de adspurgte danskere er enten enige eller meget enige i, at Danmark bør indføre nedlukning for ikke-vaccinerede - præcis som man har gjort det i Østrig.

Mandag trådte reglerne i kraft i Østrig, og de betyder, at alle personer over 12 år, som ikke er vaccinerede eller for nylig er kommet sig efter smitte, skal blive hjemme. De må kun forlade hjemmet i forbindelse med eksempelvis indkøb og lægebesøg.

Mens 40 procent af danskerne vil have samme model herhjemme for personer over 18 år, erklærer knap 34 procent sig enten uenige eller meget uenige. Resten har enten svaret "hverken eller" eller "ved ikke" til spørgsmålet.

Ifølge Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen, skal danskernes støtte til tiltaget findes i den stigende bekymring for smitte.

- Og så kommer der en moralsk overbygning på. Mange har ladet sig vaccinere af en slags borgerpligt, og nogle har været bekymrede for bivirkninger, så de har følt, at de har påtaget sig en omkostning for fællesskabet. Så reagerer man med vrede eller frustration, når der er andre, som ikke er villige til at betale samme omkostning, siger han til Ritzau.

Tysk smitterekord får myndigheder til at stramme grebet

Vi slutter af lige syd for grænsen, hvor man onsdag satte ny smitterekord. På en døgn blev registreret over 68.000 nye smittetilfælde.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel kalder situationen "dramatisk", og den høje smitte har fået politikerne til at stramme grebet om de, der ikke har taget imod tilbuddet om vacciner.

Myndighederne vil indføre nye tiltag, der blandt andet betyder, at sundhedspersonale skal kunne fremvise, at de enten er vaccinerede, tidligere smittede eller har en negativ test. Det samme skal gælde, hvis man vil benytte sig af offentlig transport, skriver nyhedsbureauet AP.

Inden tiltagene kan træde i kraft, skal de dog vedtages i den tyske regerings andet kammer.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Dele af Dansk Folkepartis top er allerede nu klar til at bruge et smuthul for at give Inger Støjberg mulighed for at stille op som DF-formand. Om hun er interesseret, vil hun ikke ud med. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

DF-top vil bruge særregel: Smuthul baner vejen for Støjberg som formand

Dele af Dansk Folkepartis top er allerede nu klar til at bøje reglerne for at give den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg, der i dag er partiløs, muligheden for at stille op som formandskandidat i Dansk Folkeparti.

Baglandet drømmer om, at Støjberg overtager efter Kristian Thulesen Dahl, men partiets egne regler kan spænde ben for hende. Ifølge vedtægterne skal man have været medlem i fire måneder, før man kan vælges til en post i partiet. Og Støjberg er endnu ikke medlem.

Allerede lørdag skal hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti afgøre, om der skal holdes et ekstraordinært årsmøde, hvor det skal besluttes, om partiet skal have ny formand. Ender det sådan, skal der senest om to måneder findes en ny til posten. Og så går matematikken ikke op, hvis man ønsker den tidligere V-profil i spidsen for partiet.

Men flere hovedbestyrelsesmedlemmer er klar til at give dispensation, så Støjberg kan stille op som formand, siger de til Avisen Danmark.

Hovedbestyrelsesmedlemmer er klar til at give dispensation, hvis Inger Støjberg melder sig som formandskandidat for Dansk Folkeparti. Partiets regler foreskriver ellers, at man skal være medlem i fire måneder for at blive valgt i partiet, og Støjberg er ikke DF-medlem endnu, oplyser DF's partisekretær.

DF-krise: Dele af Dansk Folkepartis top er allerede nu klar til at bøje reglerne for at give Inger Støjberg mulighed for at stille op som formandskandidat i Dansk Folkeparti.

Det viser Avisen Danmarks rundringning til medlemmer af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse.

Diskussionen om Inger Støjberg som mulig ny DF-formand er blusset op, efter partiets nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, onsdag meddelte, at han er klar til at trække sig. Det gjorde han efter partiets katastrofale kommunalvalg, hvor partiet gik tilbage i samtlige kommuner og mistede 132 pladser i landets byråd.

Hun er jo en dygtig politiker. Og jeg har haft et godt samarbejde med hende.

René Christensen, DF-hovedbestyrelsesmedlem

DF-baglandet drømmer om, at Inger Støjberg melder sig som ny formandskandidat, kunne Avisen Danmark fortælle onsdag. Men partiets egne regler kan spænde ben for den drøm - for hun er p.t. ikke medlem af DF, bekræfter partikontoret.

Positiv hovedbestyrelse

Ifølge partiets vedtægter skal man nemlig være medlem i fire måneder for at blive valgt til partiets hovedbestyrelse - og som formand. Men hovedbestyrelsen kan se bort fra reglerne, hvis der gives en særlig dispensation. Den mulighed har dele af hovedbestyrelsen allerede tænkt sig at tage i brug, hvis Inger Støjberg skulle melde sig som kandidat.

"I forhold til Inger Støjberg vil jeg naturligvis være positivt indstillet, hvis spørgsmålet om dispensation kommer op. Det er mit klare udgangspunkt", skriver hovedbestyrelsesmedlem Martin Henriksen i en sms til Avisen Danmark.

Et andet medlem af hovedbestyrelsen - folketingspolitiker Liselott Blixt - svarer i en sms, at hun ikke kan forestille sig at afvise at give Støjberg dispensation, hvis sidstnævnte melder sig som kandidat til formandsposten.

Rene Christensen - folketingsmedlem og ligeledes medlem af hovedbestyrelsen - vil ikke forholde sig til, om han er klar til at give dispensation til lige præcis Inger Støjberg.

- Men hvis den rigtige kandidat og en dygtig person melder sig, så er dispensationsmuligheden der for at blive brugt.

- Hun er jo en dygtig politiker. Og jeg har haft et godt samarbejde med hende, siger han.

Elastikken i paragrafferne

Kandidater skal enten indstilles af hovedbestyrelsen eller med støtte fra mindst 25 delegerede.

Medlemmer kun valgbare, hvis de har betalt kontingent og været medlem mere end fire måneder.

Til allersidst i  vedtægterne er der mulighed for, at hovedbestyrelsen kan give en række dispensationer.

Eksempelvis til kravet om, at en person skal have været medlem i fire måneder, før vedkommende er valgbar.

Ligner en formssag

Inger Støjberg, der er løsgænger i Folketinget efter sit brud med Venstre, har endnu ikke selv forholdt sig til muligheden for at blive DF-formand, efter Kristian Thulesen Dahl har gjort det klart, at han trækker sig som formand. Den nuværende formand udtalte sig ved den lejlighed om Støjberg:

- Jeg håber, hun bliver frikendt i Rigsretten. Det tror jeg faktisk også, hun gør, og jeg håber jo også derefter, at hun melder sig ind i Dansk Folkeparti. Og hvis hun gør, er det klart, at så vil de fleste i Dansk Folkeparti se, at hun bør have en meget fremtrædende placering.

Dansk Folkepartis partisekretær, Steen Thomsen, oplyser til Avisen Danmark, at Inger Støjberg ikke har meldt sig ind i Dansk Folkeparti. Men han fortæller samtidig, at det ikke ville stå i vejen for, at hovedbestyrelsen kan give hende grønt lys til at stille op, hvis hun beslutter sig for at blive formandskandidat i partiet.

- Hvis hovedbestyrelsen mener, at personen kan give et positivt bidrag, så kan man vælge at give dispensation.

- Det har man gjort tit i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg. Det er helt normalt, siger han.

Messerschmidt i kulissen

Inger Støjberg er ikke det eneste brandvarme bud på en ny DF-formand. DF's næstformand og folketingsmedlem Morten Messerschmidt nævnes også som topkandidat, og han har selv oplyst, at han overvejer at stille op som kandidat til formandsposten.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Inger Støjberg. Ved avisens deadline havde hun ikke besvaret avisens opkald eller sms.

Mens Liselott Blixt, Martin Henriksen og René Christensen er klar til at give dispensation for medlemsreglen, ønsker flere andre af partiets 11 hovedbestyrelsesmedlemmer, som Avisen Danmark har været i kontakt med, slet ikke at kommentere sagen.

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse mødes i weekenden for at evaluere valgnederlaget og indkalde til et ekstraordinært årsmøde, hvor der kan vælges en ny formand. Ifølge partiets vedtægter skal det ekstraordinære årsmøde holdes inden for to måneder derefter.

DF's Martin Henriksen er et af de medlemmer af DF's hovedbestyrelse, der allerede nu er klar til at give Inger Støjberg dispensation til at stille op som partiformand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Radio4 Morgen taler med Frode Flyvbjerg Kristensen, der er formand for Dansk Folkeparti i Varde, og Nils Brøndumbo, der er valgt til byrådet i Vejen kommune for Dansk Folkeparti. De synes begge, at Inger Støjberg er et rigtig godt bud på en ny formand for partiet. Hør interviewene herunder:

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen forlader afhøringen i Minkkommissionen torsdag. Ankomsten skete mere diskret ad en bagindgang. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Lederen af staten gjorde livet surt for sin statsminister

Få afhøringer i Minkkommissionen har været så ventet, som afhøringen af Statsministeriets magtfulde departementschef, Barbara Bertelsen. Med et ekspressivt kropsprog og dynamisk ansigtsmimik indtog hun skranken torsdag. Men hun tog mere end det.

Barbara Bertelsen tog  kontrollen på en bund af frygtindgydende forberedelse, og når kommissionen fik den tilbage, var det kun, fordi hun lod det ske. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist overværede afhøringen.

Afhøringen af departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen var kun lige gået i gang, da Minkkommissionens formand afbrød udspørgeren for at stille sit eget spørgsmål:

- Hvad laver en departementschef i Statsministeriet egentlig?

- Det er sjovt, for det spurgte min fætter lige om den anden dag. Jeg har jo egentlig ikke rigtigt prøvet at være det uden for krisetid. Man hjælper statsministeren med at lede landet på en sekretariatsmæssig baggrund.

- Grundlæggende hjælper man regeringen med at gennemføre sin politik, sagde Barbara Bertelsen.


Departementschefen i Statsministeriet er leder af staten. Den administrative del. Opgaven er - blandt andet - at gøre livet så let som muligt for statsministeren.

Det har kun gjort statsministerens liv vanskeligere at være udsat for en granskningskommission.


Barbara Bertelsen forstærker oppositionens fortælling om en tromlende, magtsyg etpartiregering, der altid ved bedst. En regering med en statsminister, der ikke forsømmer en lejlighed til at sammenligne et Danmark i coronatilstand med et Danmark i krigstilstand - til at male et billede af et samfund under angreb af udefra kommende kræfter.

Men uden at statsministeren i krise/krigsudbruddet drog den konsekvens at bryde partiskel ned og for eksempel oprette et samlingsudvalg med deltagelse af ledere fra alle store partier, så forsvaret mod coronavirus blev dansk og ikke socialdemokratisk.


Så Barbara Bertelsen er ikke bare den socialdemokratiske regerings fremmeste og mest magtfulde hjælper i tilrettelæggelsen af almen politik, men også den socialdemokratiske regerings fremmeste og mest magtfulde general på forsvarsskansen mod angreb på samfundet fra en flagermus i Kina.

Og det er Barbara Bertelsen, der er øverste ansvarlige for, at statsminister Mette Frederiksen (S) er bragt i de to situationer, der har ramt hende allerhårdest:

At der tilsyneladende uden tilstrækkeligt lovgrundlag blev truffet en beslutning om, at der ingen levende mink må være i Danmark.

Og den automatiske sletning af sms'er med det resultat, at de slettede informationer er blevet erstattet af massiv mistænkeliggørelse.


Den i offentligheden diskrete departementschef ankom til afhøringsskranken i rigeligt god tid - også selv om Barbara Bertelsen havde brugt tid på at finde bagindgangen til Retten på Frederiksberg, så hun kunne undgå de ventende journalister og fotografer ved hovedindgangen.

Lagde stabler af håndskrevne papirer og tre A4-notesblokke med spiralryg foran sig. Egne optegnelser som en del af en frygtindgydende - skulle det vise sig - forberedelse.

Med et intenst blik og en beskeden læspen blev Barbara Bertelsen afhørt om minkskandalens forløb. Øjenbrynene sprang op og ned, munden brød ud i et stort smil, der forsvandt lige så hurtigt, som det kom.

Hun kunne synke ind i sig selv lige efter at have givet et svar for at så at komme tilbage med et lille spjæt. Hovedet blev konstant bevæget i abrupte ryk, når hun flyttede blikket mellem papirer, skærm, udspørger og kommissionsformand.


For en person i en afhøringssituation omgivet af jurister og journalister sad Barbara Bertelsen med en styrke og en frigjorthed, der virkede usædvanlig. Hele tiden på spring for at tage kontrollen, og med jævne mellemrum tog hun den.

Guidede udspørgeren rundt i den mange tusinde sider store dokumentsamling, der udgør grundlaget for granskningen. Insisterede på at tilføje sin egen kontekst, som hun hentede sidetal på fra sin hukommelse og sine optegnelser. Når udspørgeren læste noget op, ville Barbara Bertelsen have læst mere op. Og når udspørgeren var for langsom til at finde tekststykket frem, overtog hun bare oplæsningen.

En afhørt i en kommission er per definition ikke i kontrol, men i sekundet, hvor der opstod et kontrolvakuum, sprang Barbara Bertelsen ind og tog den ledige kontrol. Og når udspørgeren og kommisionsformanden spagfærdigt tog den tilbage, havde man indtryk af, at de fik den på hendes nåde.


Som tilhører sad man med opspilede øjne ramt af en snigende angst for nogensinde at skulle ud i en kamp på argumenter mod Barbara Bertelsen.

Samtidig tog hun brodden af den hårde tone i de sms'er, der trods alt har været tilgængelig for kommissionen. Sørgede for at den del af korrespondancerne, som ikke har været dokumenteret hidtil, kom med, så man kunne se, at alt sluttede i fred og fordragelighed.

Fik argumenteret overbevisende for, at når hun via tidligere fødevareminister Mogens Jensens (S) departementschef bad ham om at lægge sig ned og rulle rundt, var det i virkeligheden et kollegialt og velment forsøg på at hjælpe departementschefen med at hjælpe sin minister og ikke en ordre om at tage en kugle for chefen.


Afhøringen endte med, at udspørgeren advarede Barbara Bertelsen:

- Nu slutter jeg med nogle spørgsmål, du sikkert vil finde ganske trælse.

Spørgsmål om de slettede sms'er. Som er blevet slettet af en eneste årsag: Barbara Bertelsens personlige rådgivning til statsministeren. Som har givet statsministeren det øgenavn, der formentlig vil komme til at plage hende i al den fremtid, vi kan se ind i - "Slette-Mette".

- Jeg har selv haft indstillingen på min telefon siden 2018-2019, og før det har jeg også løbende slettet mine sms'er. Jeg har set sms som en risiko og ikke som dokumentation. Det er givet, at det bliver anderledes fremefter.

- Du har slettet manuelt? Så det har været tilfældigt, hvornår de blev slettet - to dage efter, 30 dage, blev hun spurgt.

- I 2018-2019 får vi erfaringer fra USA, Tyskland, Frankrig - der kommer en tiltagende opmærksomhed på, at sms'er er ubeskyttede og noget, der kan bruges til at destabilisere. Det tager jeg med ind i Statsministeriet. Man kan have en situation, hvor en telefon er fyldt med sms'er med beskeder til partiledere, statsledere, om politisk uenighed og så videre.

- Hvem lavede indstillingen med automatisk sletning efter 30 dage på statsministerens telefon?

- Det ved jeg ikke.

- Gjorde du dig tanker om at standse den automatiske sletning, da Folketinget besluttede at lave en granskningskommission?

- Nej. Havde jeg tænkt i den slags, havde jeg slet ikke sendt sms'er overhovedet. Der er ingen, der hellere vil have mine sms'er i dag end mig.


Barbara Bertelsen afviste i øvrigt fuldstændig, at hun skulle have vidst noget om nogen manglende lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark, før beslutningen blev truffet. Og der var ikke dokumentation for andet.

Og hun sluttede afhøringen med et stort smil og ordene:

- Det var dejligt selv at få lov til at sætte nogle ord på.

Et godt bud er, at hendes statsminister gerne ville have undværet, at hun også skal sætte ord på til afhøringen 9. december.

Der er ingen, der hellere vil have mine sms'er i dag end mig.

Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet

En afhørt i en kommission er per definition ikke i kontrol, men i sekundet, hvor der opstod et kontrolvakuum, sprang Barbara Bertelsen ind og tog den ledige kontrol.

Fra artiklen

Minkkommissionen

Minkkommissionen skal undersøge og redegøre for relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i den ulovlige beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Kommissionen er i gang med afhøringer, hvor også ministre i den kommende tid skal afhøres. Afhøringerne slutter med Mette Frederiksen 9. december.

Slettede sms'er er centrale, fordi kommissionen har bedt ministerier om sms'er fra sidste efterår og vinter. Politiet arbejder på at genskabe slettede beskeder, men it-eksperter vurderer, at det bliver svært.

De ældste og mest sårbare herhjemme er allerede blevet tilbudt et tredje stik med coronavaccine, og mange har taget imod tilbuddet. Snart kommer en plan for udrulning af revaccination blandt den øvrige befolkning. Arkivfoto: Jacob Schultz

Seks ting, du skal vide om det tredje stik: Hvem bør tilbydes revaccination, og hvornår ved vi mere?

Siden september har vi herhjemme været i gang med at revaccinere de ældste og mest sårbare personer mod covid-19. Men de skal ikke være de eneste, der skal have det tilbud. Det meldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ud allerede i august. Alle færdigvaccinerede skal tilbydes et tredje stik, lød det.

Men giver det egentlig mening at revaccinere andre end de mest sårbare?

Ifølge to eksperter er der ikke noget, der tyder på, at der er et behov for at stikke nåle i yngre danskere igen foreløbig. Vi holder umiddelbart godt på immuniteten og bliver kun ganske sjældent indlagt med coronavirus. Men måske vil det give mening at udvide tilbuddet til også at gælde personer ned til 40-50-årsalderen. Læs eksperternes argumenter og få svar på flere andre spørgsmål om revaccination i artiklen på Avisendanmark.dk.

I Danmark er vi i fuld gang med at vaccinere de ældste mod covid-19 for tredje gang, og i flere andre lande har man udrullet de såkaldte booster-vacciner til alle befolkningsgrupper. Men hvad er egentlig op og ned med vaccinerne og deres virkningstid? Få svarene her.

Vacciner: Få overblikket lige her med to eksperters syn på sagen om udrulning af det tredje stik i Danmark - og seneste nyt fra Sundhedsstyrelsen.

1 Hvem i Danmark har fået tilbudt et tredje vaccinestik?

I øjeblikket er Danmark i anden fase af revaccinationen. I første fase, som blev skudt i gang i september, blev de allersvageste tilbudt et tredje vaccinestik. Det gjaldt plejehjemsbeboere, personer over 85 år, krydsvaccinerede, personer vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen samt såkaldt immunsupprimerede (eksempelvis kræftpatienter eller personer, der har fået foretaget transplantation).

Anden fase går ud på at tilbyde endnu et vaccinestik til personer mellem 65 og 84 år, ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren samt personer, som er i øget risiko for alvorlige corona-forløb.

De nævnte grupper bliver eller er blevet inviteret til revaccination, når der er gået mindst seks måneder og 14 dage efter deres seneste coronavaccination, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

2 Hvornår får alle danskere tilbudt et tredje stik?

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meldte ud allerede i august, at alle, som er færdigvaccinerede, skal have tilbudt et tredje stik. Også Sundhedsstyrelsen venter, at den øvrige befolkning skal vaccineres igen, men planen er endnu uklar.

I oktober lød det fra styrelsens vicedirektør Helene Probst i en pressemeddelelse:

- Vi vurderer, at den øvrige befolkning fortsat er godt beskyttet mod alvorlig covid-19 efter deres andet stik. Vi forventer dog, at den øvrige befolkning skal revaccineres på sigt. Vi følger selvfølgelig området meget tæt og vil løbende vurdere, hvornår der sundhedsfagligt er et behov for at tilbyde revaccination til den resterende befolkning, og om intervallet mellem andet og tredje stik fortsat skal være seks en halv måned, eller om det eventuelt skal være længere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan yngre personer risikere at få kraftigere reaktion ved revaccination og dermed opleve flere af de kendte bivirkninger. Samme risici vurderes der ikke at være for de ældre og sårbare.

Styrelsen fortæller, at der i slutningen af november eller begyndelsen af december vil blive offentliggjort en plan for, hvordan og hvornår den øvrige befolkning kan få et tredje stik.

3 Så langt er man i resten af verden

Israel var det første land i verden, der begyndte at udrulle de såkaldte booster-vacciner i august. I begyndelsen delte man vaccinerne ud blandt ældre og sårbare. Siden er tilbuddet om et tredje stik udvidet til også at gælde resten af den færdigvaccinerede befolkning.

I USA er revaccination udrullet blandt personer over 65 år, sårbare i særlig risiko samt ansatte i såkaldte udsatte positioner som eksempelvis i sundhedsvæsenet, butikker, offentlig transport og daginstitutioner.

Storbritannien tog ligeledes hul på revaccination blandt landets sårbare og ældre, men ligesom Israel har landet nu bredt tilbuddet ud til flere. I Storbritannien kan alle over 50 år, som er færdigvaccinerede, således takke ja til en booster-vaccine. Desuden gælder det for pårørende til sårbare samt for sundheds- og plejepersonale.

Tyskland og Frankrig har også begge udrullet booster-vacciner blandt landenes ældre og sårbare. I Tyskland meldte sundhedsminister Jens Spahn tidligere på måneden ud, at revaccination i fremtiden skal tilbydes alle borgere, seks måneder efter de er færdigvaccinerede. Det er dog ikke officielt besluttet endnu. I Frankrig udvides tilbuddet fra 1. december til, ligesom i Storbritannien, også at gælde 50-64-årige, som er færdigvaccinerede mindst et halvt år tidligere.

I eksempelvis Holland er man ikke begyndt at tilbyde booster-vaccinerne, og det er ifølge Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, en del af årsagen til landets nuværende udfordringer med deltavarianten.

4 Det ved man om vaccinernes aftagende virkning

Det er efterhånden velkendt, at vaccinerne ikke beskytter 100 procent mod smitte med corona.

Er man vaccineret, er risikoen for at blive smittet dog kun en tredjedel af, hvad den er for ikke-vaccinerede, ligesom risikoen for som vaccineret at smitte videre er yderligere en tredjedel af risikoen for, at en ikke-vaccineret smitter andre med virussen.

Om man kan blive smittet og smitte videre eller ej, er dog ikke den vigtigste egenskab ved vaccinerne, mener Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det vigtigste med vaccinerne er, hvor virksomme de er mod indlæggelser. Man ser for eksempel, at de er 90-95 procent effektive i forhold til at undgå, at man kommer på hospitalet, hvilket er meget højt for en vaccine, siger hun.

Lone Simonsen fortæller dog også, at man kan se, at denne effekt er begyndt at falde blandt ældre, hvorfor det ifølge hende er ganske fornuftigt, at revaccinationen blandt denne del af befolkningen er i fuld gang.

- Det kommer til at forebygge cirka en tredjedel af de indlæggelser, vi ser lige nu, siger hun.

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, forklarer, at effekten af vaccinerne er højest omkring to måneder efter andet stik og herefter aftager gradvist. Først efter omkring et halvt år er virkningen mod infektionen dog mere markant aftaget, mens vaccineeffektiviteten stadig er høj mod indlæggelseskrævende coronavirus.

- Det, man kigger på i Danmark lige nu, er, hvor mange vaccinerede der nu bliver smittet med covid. I august var der næsten ingen vaccinerede, der fik covid, og næsten ingen vaccinerede blev indlagt. Det har ændret sig over efteråret - specielt i oktober og november ser vi flere af de her gennembrudsinfektioner. Der er flere af dem, der er på hospitalet nu, som er fuldt vaccinerede. Der skal man selvfølgelig kigge på aldersgrupperne og på, om det giver anledning til at tilbyde et tredje stik, siger Camilla Foged.

Hvornår effekten af vaccinerne for alvor begynder at aftage for den yngre del af befolkningen, er endnu svært at sige noget om, lyder det fra begge professorer. Det ser dog ud til, at immuniteten også falder med tiden for de yngre aldersgrupper.

5 Argumenter for at udrulle revaccination til flere

Spørger man epidemiolog Lone Simonsen, kan man med fordel uddele et tredje vaccinestik til en større del af befolkningen end til dem, der allerede har fået tilbuddet. At brede tilbuddet ud til alle, der ellers er færdigvaccinerede, giver dog ikke mening for hende.

- Siden stort set alle alvorlige tilfælde med covid er blandt folk over 50 år, kunne man med fordel uddele tredje stik til personer ned til 50-årsalderen for at undgå mange hospitalsindlæggelser, siger hun.

Camilla Foged, professor i vaccinedesign, er rørende enig. Indtil videre har der ikke været mange tilfælde af indlæggelser blandt yngre vaccinerede. Det viser data fra Statens Serum Institut.

- Det vil give god mening, at man ser på, hvem der har risiko for at blive hårdt ramt af covid og give dem et tredje stik, siger hun.

Snart er der gået et halvt år, siden de 50-64-årige fik andet vaccinestik, og derfor er tiden ved at være oppe over, hvis samme interval mellem andet og tredje stik skal bruges for denne aldersgruppe. Ifølge Camilla Foged kan man overveje, om de 40-årige også skal med i næste fases revaccination.

Hun understreger, at hvis man bliver tilbudt et tredje stik, er det vigtigt at takke ja så hurtigt som muligt på grund af den stigende samfundssmitte, som for nogle kan være farlig.

6 Argumenter imod at udrulle revaccination til alle

- Det vil kun give en marginal forbedring i Danmark at udrulle revaccination til hele befolkningen, men man kunne virkelig få noget ud af at give vacciner til personer i andre lande, siger Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved RUC og fortsætter:

- Det er moralsk næsten forkasteligt, at vi taler om at bruge den eneste ressource, der faktisk virker mod den her pandemi, til at revaccinere yngre mennesker, der er fint beskyttede mod virussen, frem for at bruge dem i dele af verden, hvor man ikke er nær så langt med at udrulle de første stik.

Hun fortæller om coronasituationen i Bulgarien og Rumænien, hvor kun henholdsvis 23,9 procent og 36,1 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Samtidig løber smitten løbsk, og flere tusinde er døde i begge lande over de seneste to uger. Ifølge professoren står Bulgarien lige nu med en kæmpe overdødelighed.

- I Rumænien og Bulgarien er de ved at gå gennem den rene katastrofe lige nu. Man skal altså ikke særlig langt væk for at se det rene ragnarok. Det berører mig stadig, at et land som Rumænien, der sendte os over en million vacciner i sommer, som gjorde, at vi kunne vaccinere færdig, nu står med en ordentlig omgang dødsfald, siger Lone Simonsen.

Hun fremhæver, at den alvorlige situation i høj grad skyldes, at landenes befolkninger ikke stoler på vaccinerne, men hun håber, at den nuværende situation får flere til at overveje skepsissen en ekstra gang. Og hvis det sker, skal der være vaccinedoser at dele ud af.

For Camilla Foged er det primære argument for at undlade at vaccinere særlig mange flere, at der endnu ikke er dokumenteret et behov for revaccination af unge danskere.

- Man skal ikke overmedicinere, og derfor skal man heller ikke give et tredje stik, hvis ikke det er nødvendigt. Unge mennesker har et stærkere immunsystem og får en bedre immunitet efter de to første stik. Hvor hurtigt den immunitet aftager, og hvornår der er behov for at revaccinere yngre mennesker, ved vi ikke helt endnu.

Dan-Bunkering er mistænkt for at sælge flybrændstof, som er blevet brugt til at bombe byer i Syrien. Arkivfoto: Zohra Bensemra/Ritzau Scanpix

Lyt: Dan-Bunkering vil have retssag udsat - forsvareren håber, EU-regler kan spænde ben for domsafsigelse

Næste uge kan blive sidste uge, hvor vi får lov til at følge retssagen mod Dan-Bunkering og topchefen Keld Demant i meget lang tid. Forsvaret går nemlig efter, at sagen skal prøves ved EU-domstolen for at finde ud af, om salget af flybrændstof til den russiske flåde er ulovligt ifølge de EU-regler, der eksisterer på området. 

Anklagemyndigheden afviser, at den manøvre er nødvendig. Men ikke desto mindre skal retsformand Jens Lind i næste uge vurdere, om sagen skal forbi EU-domstolen først. Sker det, kan retssagen blive forsinket i mange måneder.

Få seneste nyt fra retssagen i podcasten "Erhvervsklubben" ved at klikke på den fulde artikel og trykke på player-ikonet.

Vi vender også dagens store nyhed om at Valdemars Slot nu bliver sat til salg. Dermed ser familiestriden mellem Caroline Flemming og Louise Juel Albinus ud til at forblive uforløst.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.22 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Ledelsen i Dan-Bunkering var langt mere bekymret over salg af flybrændstof, end den har givet udtryk for.

11.42 - Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank: Arbejdsmarkedet er så brændvarmt, at vi er forbi det punkt, hvor alle kan undgå at brænde sig.

21.15 - Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank: Investorerne var ubarmhjertige i den snart overståede regnskabssæson. Alligevel steg det danske C25-indeks med ni procent.