Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Søren Pape Poulsen kunne beholde sit smil i nat. De Konservative fik atter borgmesterposter vest for Storebælt. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

S og V gik tilbage, mens Pape sejrede stort

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyhedsbrev domineres igen af kommunalvalget. For i løbet af natten stod det klart, hvordan danskerne har stemt. De to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, oplever begge tilbagegang med henholdsvis 28,5 procent og 21,2 procent af stemmerne mod 32,4 procent og 23,1 procent af stemmerne ved valget i 2017.

Socialdemokratiet er dog stadig det største parti, mens Venstre er det næststørste. S må især se sig slået i storbyerne, men holder dog fast i flertallet i Aalborg, Odense og Aarhus. Men i København blev S for første gang i 100 år overhalet, og det blev partiet af Enhedslisten, der med en fremgang på seks procentpoint, nu er det største parti i København.

Pape-power virkede

Søren Pape blev med De Konservative valgets helt store sejrherre. De Konservative fik i år 15,2 procent af stemmerne mod 8,8 procent i 2017.

Dermed når Pape også sit mål om at få en borgmesterpost vest for Storebælt igen. For Vejen og Kolding ser ud til at skulle overrække borgmesterkæderne til De Konservative.

I Kolding Kommune er det Knud Erik Langhoff (K), som er blevet udnævnt til borgmester, det betød, at de såkaldte to præsidenter, eksministrene Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V), til stor overraskelse blev forbigået i kampen om Kolding. Eva Kjer Hansen har siden været tavs som graven. Du kan læse mere om de helt store dramaer efter nyhedsbrevet, hvor Avisen Danmark kigger nærmere på de sværeste armlægninger. 

Alt er dog ikke fryd og gammen for Søren Pape. De Konservative mistede nemlig efter 112 år borgmesterposten i Frederiksberg Kommune.

Forud for tirsdagens kommunalvalg har De Konservative siddet på borgmesterposter i otte af Danmarks 98 kommuner. 

Thule-støtte blev halveret

Thule havde allerede selv kaldt den, og DF blev da også valgets helt store taber. Partiet måtte nøjes med 4,1 procent af stemmerne og blev dermed mere end halveret i forhold til valget i 2017, hvor partiet også gik tilbage.

Valgnederlaget kan mærkes overalt i Danmark, hvor DF mister 60 procent af sine byrådsmedlemmer, og ikke ét sted i byrådene fik partiet fremgang i mandattallet. Med 91 mandater tilbage efter i nat mister partiet i alt 132 mandater.

I Thulesen Dahls hjemstavn Thyregod kan nederlaget også mærkes. Her er opbakningen til DF gået fra 27 til 13,6 procent.

Det kunne godt se ud til, at Nye Borgerlige har snuppet DF’s pladser et par steder, i hvert fald har Pernille Vermunds parti høstet hele 64 mandater på landsplan. I alt fik de 3,6 procent af stemmerne.

Stemmeprocenten faldt

Vi runder nyhedsbrevet af med at se på stemmeprocenten. For selv om der er blevet rykket en del rundt på taburetterne, så faldt stemmeprocenten i år med knap fire procentpoint fra 70,8 i 2017 til 63,2 i år. 

Det skal dog nævnes, at 2017-niveuaet var højt, ligesom nattens resultat var spået lavere grundet corona, som måske har holdt borgere væk fra de menneskefyldte stemmesteder.

Ved årets kommunalvalg havde 4.675.127 borgere ifølge it-virksomheden KMD mulighed for at stemme.

Det var onsdagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende, nu får du nemlig hele fem af de bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Kan Søren Pape Poulsens mange nyvalgte byrødder spille konstitueringsspillet godt, kan formanden for Det Konservative Folkeparti glæde sig over mere end blot en flot fremgang på landsplan. Arkivfoto: Morten Pedersen

Dall: 'Tulle' og DF tabte valget, K viste 'Pape-power' - og statsministeren fik endnu en hovedpine

Der blev møbleret om i det kommunale Danmark ved kommunalvalget i går. Konservatives Søren Pape Poulsen må knibe sig i armen over en stor fremgang til partiet. Nu er spørgsmålet så, om partiets spidskandidater kan omsætte fremgangen til flere borgmesterposter. Det kan godt blive svært, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Efter omstændighederne fik Venstre nemlig også et ganske pænt valg, og det betyder, at Konservatives fremgang paradoksalt nok kan bruges til at sikre en række V-borgmestre yderligere fire år med borgmesterkæderne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har til gengæld fået endnu en hovedpine: Foruden døde mink og slettede sms'er skal statsministeren nu også bryde sit hoved med, hvordan Socialdemokratiet bliver relevant for vælgerne i de større byer. For her har vælgerne i den grad vendt regeringspartiet ryggen.

Ved partisekretariatet hos Konservative på Christiansborg står der ved en endevæg en stor papfigur af Søren Pape Poulsen. Partiformanden rækker en knyttet næve i vejret, så han ligner en midtjysk udgave af Superman, og den medfølgende tekst overlader intet til fantasien: ”#Pape-Power” står der med store, fede typer.

Vil du lytte til det seneste afsnit af podcasten 'Politik med Løvkvist & Dall' ? Så klik her

 

Dette kommunalvalg var ren ”Pape-Power”. Den landspolitiske medvind til Søren Pape Poulsen og Det Konservative Folkeparti har givet partiet mange flere medlemmer af kommunalbestyrelserne over hele landet.

Nu skal fremgangen bruges til at sikre borgmesterposter. Det blev den allerede på valgaftenen i Kolding, hvor Knud Erik Langhoff er ny borgmester. På Christiansborg havde den konservative partiorganisation forskanset sig og sad klar med åbne telefonlinjer og forkromede Excel-ark parat til at rådgive de nyvalgte partimedlemmer om, hvilke muligheder der var i lige præcis deres kommune, så partiet fik maksimal indflydelse.

Casper Dall, politisk redaktør, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

Paradoksalt nok kan Konservatives fremgang ende med, at der kommer flere Venstre-borgmestre. Venstre fik nemlig et pænt valg, så det er stadig det største kommunale parti af de to, og dermed vil Venstre i en række kommuner være det mest oplagte borgerlige borgmesterparti.

Før valgdagen havde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl gjort sit for at tale forventningerne helt ned. Som i helt ned.

- Vi ved udmærket godt, at vi kommer til at gå en del ned til dette kommunalvalg. Det eneste, der er til diskussion, er, hvor meget vi kommer til at gå tilbage. Men en sejrsfortælling kan også være, at man har ramt bunden og er på vej op igen, sagde Kristian Thulesen Dahl til Avisen Danmark få uger før valgdagen.

Der er lang vej, før Kristian Thulesen Dahl kan finde frem til en troværdig sejrsfortælling. Det indrømmede han også indirekte på valgaftenen.

- Resultatet er værre, end vi havde spået. Nu skal vi foretage alvorlig evaluering. Vi vil være et landsdækkende kommunalt parti, og det er vi ikke nu, fordi vi ryger helt ud af flere byråd, konstaterede partiformanden over for DR.

Han understregede også, at den evaluering kan indeholde en diskussion af hans egen formandspost.

Kristian Thulesen Dahls redning som partiformand er stadig, at der ikke står en soleklar afløser klar i kulissen. Pia Kjærsgaard blev bragt i spil som en overgangsfigur, da bølgerne gik højest ved partiets årsmøde i september, men den mulighed har hun efterfølgende kategorisk afvist. Og Morten Messerschmidt er optaget af sin ankesag hos landsretten i Meld/Feld-sagen. 

Spørgsmålet er, om Kristian Thulesen Dahl ønsker endnu en gang at kæmpe for sin post, hvis den kommende evaluering ender med at handle mere om ham end partiets valgkamp. Det er der en stor sandsynlighed for, at den gør.

Ved valget i 2017 fik Socialdemokratiet et fremragende valg. Det var første gang, Mette Frederiksen mødte vælgerne som formand for partiet, og vælgerne kvitterede med at give partiet næsten hver tredje stemme. Så godt gik det ikke ved kommunalvalget i år. Her står statsministeren tilbage med en hovedpine: Hvordan skal Socialdemokratiet igen blive relevant for vælgere i de større byer.

På Christiansborg har Socialdemokratiet længe været fokuseret på provinsen. Op mod partiets kongres i september blev det for meget for partiets overborgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, som i Politiken mente, at Socialdemokratiet har en alt for ”hård retorik”, som handlede mere om land mod by end land og by. 

Det ligner, at vælgerne deler overborgmesterkandidatens analyse, og det er naturligvis ikke holdbart for statsministeren frem mod folketingsvalget, der skal komme inden for det næste halvandet år.

Hos de borgerlige er det ikke kun Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen, som ånder lettet op, fordi kommunalvalget er gået over forventning. Pernille Vermund og Nye Borgerlige havde op til valget opsat en absurd lav målsætning: 10 byrådsmedlemmer, og så var partiformanden tilfreds.

Nu må Pernille Vermund i så fald svæve på en lyserød sky. Partiet er kommet ind i mere end 30 kommunalbestyrelser og har fået sit kommunale gennembrud i 2021.

Spørgsmålet er, om Kristian Thulesen Dahl ønsker endnu en gang at skulle kæmpe for sin post, hvis den kommende evaluering ender med at handle mere om ham end partiets valgkamp.

Casper Dall, politisk redaktør


Eva Kjer Hansen fik sig en lang næse, da hun slet ikke blev inviteret til forhandlinger om en konstituteringsaftale efter tirsdagens kommunalvalg. Foto: Søren Gylling

Få overblikket: Her er valgnattens største dramaer og overraskelser

To "præsidentkandidater" fik en lang næse, en borgmesters parti fik "smækket døren i hovedet", og et parti må sige farvel til 112 års dominans efter en møgsag. Tirsdagens valg og nattens intense forhandlinger om magten i landets kommuner og regioner har budt på flere store overraskelser. Avisen Danmark har samlet et overblik over nattens allerstørste dramaer, hvor det endnu engang blev bevist, at alt kan ændre sig, når forhandlingerne om borgmesterposten går i gang på valgnatten.

Valgnatten efter et kommunalvalg kaldes "de lange knives nat", og kampen om borgmesterkæderne giver traditionen tro anledning til dramatiske magtopgør. I år var ingen undtagelse. Avisen Danmark giver her overblikket over de største dramaer og overraskelser efter tirsdagens valg.

Dramaer: To "præsidentkandidater" fik en lang næse, en borgmesters parti fik "smækket døren i hovedet" mens et parti må sige farvel til magten efter 112 års dominans i kølvandet på en møgsag.

Tirsdagens valg og nattens intense forhandlinger om magten i landets kommuner og regioner har budt på flere store overraskelser. Avisen Danmark har her samlet et overblik over nattens allerstørste dramaer.

Præsidentkandidaterne blev snydt

Vi begynder med det, der inden valgaftenen var blevet kaldt et "præsidentvalg". I Kolding Kommune forventede langt de fleste, at kampen om borgmesterkæden skulle stå mellem to profilerede toppolitikere - nemlig de to eksministre Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V).

Jeg sendte sms'er og jeg ringede, men blev mødt af total tavshed. Han har overhovedet ikke ønsket at tale med mig.

Eva Kjer Hansen (V), borgmesterkandidat, Kolding Kommune

Men ingen af de to "præsidentkandidater" kan efter et højdramatisk forløb iføre sig borgmesterkæden. Forinden var der ellers brede smil hos Eva Kjer Hansen, der over for pressen kunne juble over, at der tegnede sig et blåt flertal.

Men de brede smil blev efter få timer afløst af vrede. Konservative besluttede på valgnatten at se helt bort fra den tidligere mangeårige Venstre-minister og lavede en aftale med rød blok. Det betyder, at det pludseligt er den konservative Knud Erik Langhoff, der kan sætte sig på borgmesterkontoret de fire kommende år.

- Knud Erik Langhoff bryder alle traditioner og laver en smal konstituering. Jeg kan kun tilskrive det her én ting, og det er, at det her handler om Knud Erik Langhoff og ingen andre. Der må virkelig sidde nogle skuffede vælgere derude, siger Eva Kjer Hansen til JydskeVestkysten.

Ifølge Eva Kjer Hansen havde hun og Knud Erik Langhoff ellers forud for valgdagen aftalt, at de skulle tales ved, når et valgresultat begyndte at tegne sig tirsdag aften.

- Jeg sendte sms'er og jeg ringede, men blev mødt af total tavshed. Han har overhovedet ikke ønsket at tale med mig, fortæller Eva Kjer Hansen, der først blev orienteret om aftalen mellem K, S, SF og R få minutter før, alliancen gik på landsdækkende tv og udløste "breaking news".

Borgmesterparti fik smækket døren i hovedet

Eva Kjer Hansen var ikke den eneste, der på egen krop mærkede, at en sejr hurtigt kan udvikle sig til et nederlag.

Tønder Kommune var på forhånd udråbt som et af valgets helt store dramaer, men de færreste havde regnet med, at valgnatten skulle vise sig at blive historisk.

Dramaet i Tønder startede allerede inden kommunalvalget. Et intenst opgør i Venstre betød, at den daværende Venstre-borgmester Henrik Frandsen var blevet vraget som borgmester-kandidat af sit eget parti. I stedet startede han sit eget parti, Tønder Listen, der på valgnatten så ud til at blive valgets helt store vinder, da det blev kommunens største parti.

Men Henrik Frandsen blev ligesom Eva Kjer Hansen holdt helt ude af forhandlingslokalerne. Han fortæller til JydskeVestkysten, at hans parti fik "smækket døren i hovedet", da de forsøgte at komme ind i forhandlingslokalerne, hvor et flertal besluttede at pege på Jørgen Popp Petersen fra det tyske mindretalsparti Slesvigsk Parti som borgmester. Dermed bliver han den første tysksindede borgmester i Tønder siden befrielsen.

Til stor skuffelse for en tydeligt bevæget Henrik Frandsen.

- Jeg synes, det er underligt, at man ikke tager valgets vinder – at man ikke tager mig med.

- Et flertal kan jo altid gøre det, flertallet vil. Der er ikke plads til skuffelse i politik. Men jeg tænker, at her har man set bort fra den klare vinder, siger han til JydskeVestkysten.

Henrik Frandsen fra Tønder Listen på Rådhuset i Tønder i Tønder kommune, tirsdag den 16. november 2021. Tønder Listen står til at få knap 30 procent af stemmerne og det sikre dem 9 mandater, men de øvrige partier har ikke ønsket at lade Tønder Listen deltage i forhandlingerne, selvom Henrik Frandsen fik 3761 personlige stemmer Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

112 års dominans er slut

Fra en historisk valgsejr til et historisk nederlag. Efter 112 års dominans er Frederiksberg Kommune tabt for De Konservative. Borgmester Simon Aggesen overtog posten i marts 2019, men en boligsag gjorde kampen om at undgå det historiske nederlag markant sværere.

Sagen handler kort fortalt om, at Simon Aggesen og hans kone ifølge Ekstra Bladet i 2016 købte en ejerlejlighed på 460 kvadratmeter til en fordelagtig pris. To år senere - i 2018 - fik Simon Aggesen, der på det tidspunkt var byrådsmedlem, lov til at opdele lejligheden i to. På den måde tjente Simon Aggesen på fire år ifølge avisen over 11 millioner kroner. Ombudsmanden og Erhvervsstyrelsen har vurderet sagen og er kommet frem til, at der ikke er foregået ulovligheder, men alligevel har sagen spillet en markant rolle under valget, hvor han ihærdigt har forsøgt at undgå interviews om sagen.

Trods møgsagen gik Aggesen og Konservative faktisk frem ved valget og sikrede sig 40 procent af stemmene.

Men en rød alliance bestående af Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og De Radikale har alligevel sikret sig et flertal i kommunen, og Michael Vindfeldt (S) bliver ny borgmester. Selvom dramaet først blev afgjort tidlig onsdag morgen, var det allerede på valgnatten svært for selv de mest optimistiske tilhængere af Konservative at holde modet oppe, selvom

- Vi har måske lige tabt en halvleg - den er 112 år lang. Til gengæld er der ikke lang tid til den næste halvleg begynder. Det er om fire år, sagde Simon Aggesen til TV2.

Simon Aggesen (C) møder pressen efter nederlaget er en kendsgerning. Selvom Konservative gik frem i Frederiksberg Kommune lykkedes det ikke at holde på borgmesterposten. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Socialdemokratisk valgchok

Selvom det er kommunalvalget, der stjæler billedet, var der tirsdag også valg til landets fem regionsråd. På forhånd var der ikke udsigt til de helt store overraskelser, men de nordjyske vælgere ville det anderledes. For første gang er der et blåt flertal, og Ulla Astman (S) må forlade den formandspost, hun har siddet på, siden regionerne blev oprettet i 2007. Ny formand er Venstres Mads Duedahl.

Det blev generelt en dårlig aften for Socialdemokratiet, der gik markant tilbage på landsplan. Og det er ikke kun i det nordjyske, at partiet har mistet sin status som det største parti. For første gang i 100 år må partiet se sig slået i Københavns Kommune, hvor Enhedslisten nu er det største parti. Alligevel beholder partiet overborgmesterposten, hvor Sophie Hæstorp Andersen overtager efter partifællen Lars Weiss.

Også på Bornholm må Socialdemokratiet vinke farvel til borgmesterposten. Kommunen var på forhånd udråbt som topkandidat til et langvarigt rivegilde om magten. Den nuværende borgmester - socialdemokratiske Thomas Thors - har været i massiv modvind, og byrådet på klippeøen er kendt for at være præget af utraditionelle venskaber og fjendskaber. Det blev tydeligt på valgnatten. Ligesom i København blev Enhedslisten det største parti med næsten hver fjerde stemme. Men de mange mandater bliver ikke brugt til at sætte en rød borgmester i spidsen for kommunen. I stedet peger Enhedslisten sammen med DF, Venstre, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne på De Konservatives Jacob Trøst som borgmester.

Konservatives Jacob Trøst er ny borgmester i Borholms Regionskommune, efter han har samlet et noget alternativt flertal bestående af blandt andre Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Forhandlinger i kosteskab

I Rebild Kommune var der mistanker om rævekager, da en række politikere blev opdaget i et noget alternativt forhandlingslokale. Den nuværende borgmester Leon Sebbelin (R) sikrede sig ved forrige valg højst overraskende borgmesterposten ved at alliere sig med Dansk Folkeparti. Natten til onsdag fangede DR så Leon Sebbelin, mens han i nat forhandlede med Konservative og Venstre i et kosteskab.

- Vi snakker bare, lød forklaringen fra Leon Sebbelin, da han bliver spurgt, hvad der foregår inde i kosteskabet.

- Vi fik jo ikke noget gruppelokale, fordi vi ikke er i valgforbund, og så havde jeg opdaget, at der var et tomt kosteskab lige ved siden af det lokale, vi har.

Leon Sebbelin måtte senere på valgnatten afgive borgmesterposten til Venstres Jesper Greth.

Der er stadig kommuner, hvor kampen om borgmesterkæden endnu ikke er afgjort, og hvor dramaet fortsætter. Følg udviklingen på AvisenDanmark.dk

De lange knives nat

  1. Forhandlingerne om, hvordan magten i de nye kommunalbestyrelser skal fordeles, starter allerede på valgaftenen, så snart stemmerne er talt op.
  2. De bliver mange steder også afsluttet allerede på valgaftenen eller -natten med en aftale mellem partierne om konstitueringen.
  3. Ofte har partierne indgået aftaler på forhånd om de mulige scenarier.
  4. Men det sker også, at aftaler bliver brudt, at partier skifter mening og peger på en ny borgmester, eller at kandidater ligefrem skifter parti.
  5. Derfor omtales valgnatten efter kommunalvalget også af nogle som »de lange knives nat«.
  6. Forhandlingerne om konstitueringen kan i princippet løbe helt frem til det konstituerende møde. Det skal afholdes i perioden 1. december til 15. december.
  7. Her bliver de politiske aftaler endeligt bekræftet. Først herefter er aftalerne bindende.
  8. Borgmesteren og viceborgmesteren bliver valgt ved flertalsvalg blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen.

/Ritzau/

Kilder: Ritzau, Kommunernes Landsforening (KL), Indenrigsministeriet.

Torben Østergaard-Nielsen, en af Danmarks rigeste mænd, måtte tirsdag i retten og forklare sin rolle i sagen om hans livsværk, Dan-Bunkering, og salg af flybrændstof i Middelhavet. Arkivfoto: Michael Svenningsen/Ritzau Scanpix

Oliemilliardær fik aflyttet sin telefon: - Vi taber det her med et brag

En af Danmarks rigeste mænd, oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, måtte tirsdag i vidneskranken og give sin version af sagen om Dan-Bunkering. Virksomheden er hans livsværk, men anklages lige nu for at have solgt flybrændstof ulovligt til brug under borgerkrigen i Syrien. 
Rigmanden afviste at være involveret i driften af de mange virksomheder, han har under paraplyen. Af aflyttede telefonsamtaler fremgik det dog, at han har været temmelig oprevet over sagen og ikke mindst håndteringen af den i sine egne virksomheder. Det rapporterer erhvervsredaktør Jens Bertelsen fra Retten i Odense.

Dan-Bunkerings ejer, den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen, blev tirsdag afhørt i retten om den alvorlige sag om salg af flybrændstof til Syrien. Anklageren afspillede flere telefonsamtaler, der var blevet aflyttet af politiet.

Straffesag: Han er Danmarks sjette rigeste mand. God for over 20 milliarder kroner. Og tirsdag sad han i vidneskranken med pligt til at tale sandt om sit eget livsværk, Dan-Bunkering.

Vi taler om Torben Østergaard-Nielsen, stifteren og ejeren af den fynske oliekoncern, som er anklaget for at have solgt flybrændstof til russisk militær, som brugte det til tusindvis af luftbombardementer over det borgerkrigsramte Syrien fra 2015 til 2017.

Hans højre hånd igennem mange år, topchefen Keld R. Demant, risikerer fængsel, og både Dan-Bunkering og moderselskabet Bunker Holding kan blive idømt klækkelige bøder.

Nu var det altså ejerens tur til at forklare sin rolle i en sag, der synligt har rystet den 67-årige erhvervsmand. Iklædt mørkt jakkesæt svarede han på spørgsmål fra anklagere og forsvarere, tydeligt uvant med rollen som ét vidne blandt mange andre, som i den kommende tid skal afhøres i retten i Odense.

Torben Østergaard-Nielsen måtte endda lægge øre til sin egen stemme, da anklagemyndigheden afspillede hemmeligt aflyttede telefonsamtaler mellem ham og hans nærmeste. Men det vender vi tilbage til.

Først og fremmest fastslog Torben Østergaard-Nielsen, at han ikke tager del i den daglige drift af sine selskaber. Det har han ikke gjort, siden han i 2009 forlod posten som direktør i Dan-Bunkering.

105 selskaber

I dag holder han sig orienteret med ét månedligt møde med topchefen Keld R. Demant. Derudover styres de 105 selskaber i 33 lande ganske autonomt af ledelsen, forklarede han.

Det, der blev til Dan-Bunkering-sagen, hørte han første gang om i julen 2016, hvor Erhvervsstyrelsen skrev til virksomheden og advarede om, at Dan-Bunkering var mistænkt for at bryde EU-sanktioner ved at sælge brændstof til Syrien.

Torben Østergaard-Nielsen fik besked i en e-mail fra den daværende direktør i Dan-Bunkering, Henrik Zederkof, der skrev, at sagen nok handlede om jetbrændstof, der ”er oplyst skal bruges af de russiske styrker i den østlige del af Middelhavet”.

E-mailen bekymrede ikke Torben Østergaard-Nielsen, for ledelsen fortalte ham, at der ikke var gjort noget forkert. Heller ikke selvom borgerkrigen i Syrien rasede på dette tidspunkt, hvor russisk militær var trådt ind i krigen på den syriske præsident Assads side.

- Gjorde du dig ingen overvejelser, da du læste om jetbrændstof, østlige Middelhav og russisk militær? Spurgte senioranklager Anders Dyrvig Rechendorff.

- Næ, svarede Torben Østergaard-Nielsen.

Fakta: Brændstof for 648 millioner til krigen i Syrien

  • Retten i Odense skal afgøre, om to selskaber har overtrådt EU's forbud mod at sælge brændstof til fly til Syrien. 
  • A/S Dan-Bunkering Ltd. og moderselskabet Bunker Holding A/S er tiltalt. Også Keld R. Demant er under anklage. Han er bestyrelsesformand i det ene selskab og administrerende direktør i det andet.
  • De nægter sig skyldige. Der var ingen viden om, at brændstoffet skulle til Syrien, lyder det.
  • I alt blev der gennemført 33 handler fra 2015 til 2017, hævder Bagmandspolitiet. Kunderne var to russiske selskaber Sovfracht og Maritime Assistance. Selskaberne var generalagenter for den russiske flåde.
  • Værdien var 648 millioner kroner. Brændstoffet blev leveret i havne på Cypern og Malta samt i Grækenland og Tyrkiet.
  • Kaptajnen på et russisk skib er i Grækenland idømt seks måneders fængsel for to af de mange transporter.
  • I USA er der rejst en straffesag mod seks personer fra Sovfracht og to syriske havneinspektører.
  • 17 vidner er indkaldt til den sag, som Bagmandspolitiet har rejst ved Retten i Odense.

Ritzau

Blev beroliget

Han henviste til, at ledelsen og virksomhedens advokater igennem 25 år, Kromann Reumert, ikke vurderede, at der var begået fejl.

- Jeg blev hele tiden beroliget med, at det ikke var noget, jeg skulle bekymre mig om. Der var ikke noget i det, og vi havde ikke forbrudt os mod nogen som helst sanktioner, fortalte Torben Østergaard-Nielsen.

Nu greb anklagemyndigheden fat i de telefonaflytninger, som politiet havde foretaget af Torben Østergaard-Nielsens telefon i 2019, da koncernen havde fået ransaget sine kontorer.

I en samtale med Keld R. Demant var Torben Østergaard-Nielsen tydeligt oprevet over nye afsløringer om sagen, som han læste om på Danmarks Radios hjemmeside.

- Vi taber det her med et brag, sagde han til sin topchef, som på det tidspunkt netop var blevet sigtet i sagen.

Jeg kan huske ransagningerne i september og oktober, der var en voldsom oplevelse for vores medarbejdere. Der stod 15 mand i Bunker Holdings kontorer, og nogle af dem var bevæbnede. Det er vi ikke vant til.

Torben Østergaard-Nielsen, ejer, Bunker Holding m.fl.

"Tosse-naive"

Torben Østergaard-Nielsen var utilfreds med, at man havde været ”tosse-naive” i virksomheden og ikke var i stand til at skabe sig et overblik over sagen. Ejeren blev således gang på gang overrasket over nye oplysninger, der blev præsenteret som ”breaking news” i medierne.

- Vi skal ikke rutte med sandheden, men vi skal fandeme kende vores egen sag, fortsatte han over for sin direktør, inden telefonsamtalen var slut.

- Hvad mente du med, at man ikke skal rutte med sandheden, spurgte anklageren.

- Det er en generel vending, vi har i firmaet. Selv Mærsk McKinney brugte det udtryk. Vi skal sige sandheden, men vi skal ikke sige mere, end vi har behov for at sige, uddybede Torben Østergaard-Nielsen og afviste, at man havde forsøgt at skjule oplysninger i sagen.

Der blev også afspillet klip fra en samtale med Torben Østergaard-Nielsens datter, Nina Østergaard Borris, der dengang arbejdede som assistent lige under Keld R. Demant. Også her diskuterede de oplysninger fra en nyhedshistorie fra DR om, at Dan-Bunkering skulle have sløret sine handler i Middelhavet.

- Det er sateme ikke godt. Den er ikke god. Så falder mine argumenter jo fløjten, udbrød Torben Østergaard-Nielsen i samtalen, som anklagemyndigheden udbad sig en forklaring på.

Bevæbnet politi

I retten sagde Torben Østergaard-Nielsen, at samtalen handlede om en misforståelse. Senere havde han fået forklaret af sin ledelse, at Dan-Bunkering ikke havde foretaget sig noget, der kunne sløre aktiviteterne med de russiske kunder.

Til sidst bad Jacob Skude Rasmussen, Dan-Bunkerings forsvarer, om en beskrivelse af, hvordan situationen var i virksomheden, da telefonaflytningerne fandt sted.

- Der var et stort pres. Jeg kan huske ransagningerne i september og oktober (2019, red.), der var en voldsom oplevelse for vores medarbejdere. Der stod 15 mand i Bunker Holdings kontorer, og nogle af dem var bevæbnede. Det er vi ikke vant til, sagde Torben Østergaard-Nielsen.

Onsdag fortsætter vidneafhøringerne i retten i Odense.

Der er vidt forskellige oplevelser af, hvorvidt COP26 er vellykket. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Fra succes til fiasko: Det siger dansk minister, lobbyist, forsker og aktivist om COP26

Årets største klimakonference, COP26, er slut, og de danske deltagere er vendt hjem. Efter at have haft en chance for at vende de sidste dage og minutter i hovedet, har fire danskere, der var i Glasgow, givet Avisen Danmark deres evaluering af, om COP26 var en succes, og om de selv mener, der blev lyttet til de budskaber, de havde med i kufferten.

Tre af de adspurgte, nemlig klimaminister Dan Jørgensen, Morten Dyrholm fra Vestas og Tina Christensen fra DMI, vurderer at COP26 overordnet set lykkedes, fordi man blandt andet nåede langt i forhold til at holde liv i ambitionerne fra den famøse Parisaftale. Særligt klimaministeren peger dog på, at der også var en række ting, man ikke nåede i mål med til COP26.

Caroline Mahler Lundsteen, der er klimaaktivist, er derimod ikke meget for at sige noget positivt om COP26. Hun peger på, at slutteksten er udvandet og uambitiøs, og at landenes mål for større klimaretfærdighed i hendes optik mislykkedes.

COP26 sluttede lørdag aften, hvor knap 200 lande blev enige om et slutdokument, der gerne skulle vise vejen til, hvordan ambitionerne i Paris-aftalen fra 2015 skal blive til virkelighed. Men er det så lykkedes? Avisen Danmark har spurgt fire af de danskere, der har været med til klimakonferencen i Glasgow.

Klima: Til et FN-klimatopmøde er der rigtig meget på spil, og uoverskueligt mange lande og aktører har deres interesser og agendaer og hiver i hver deres retning.

7 nedslag fra COP26’s slutdokument

Knap 200 lande sagde lørdag ja til en sluttekst ved FN-klimakonferencen COP26. Her er nogle højdepunkter fra teksten:

  1. Landene skal inden udgangen af 2022 opdatere og styrke deres nationale klimamål, så det er muligt at holde temperaturstigningerne inden for rammerne af Parisaftalen. Det vil sige helst 1,5 og højest 2 grader celsius.
  2. Landene erkender, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, kræver det store reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Konkret skal udledningen af CO2 mindskes med 45 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2010 og gå i nul omkring midten af århundredet.
  3. Landene opfordres til at skrue op for grøn energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2.
  4. De rige lande lover at fordoble finansieringen til klimatilpasningen sammenlignet med niveauet i 2019 inden 2025.
  5. Landene er nået frem til en løsning i spørgsmålet om køb og salg af CO2-reduktioner lande imellem. Aftalen begrænser muligheden for, at reduktioner kan tælles dobbelt.
  6. Aftalen understreger, at der er brug for at mobilisere flere penge til klimafinansiering for at nå målet om at støtte fattige lande med 100 milliarder dollar om året i årene 2020-2025. Det bliver desuden noteret med "dyb ærgrelse", at målet ikke er nået.
  7. Landene er ikke enige om en klar plan for finansiering af "tab og skader" forårsaget af klimaforandringer i udviklingslande, som ulandene ellers ønskede. Det ventes at blive et fokusområde ved COP27 i Egypten næste år.

Sådan var det også i år, da COP26 løb af stablen i Glasgow, Skotland. Fra det officielle Danmark var der både forhandlere, ministre og forskere afsted. Derudover havde virksomheder, organisationer og aktivistiske grupper også sendt folk til Skotland i håb om at påvirke forhandlingerne.

Avisen Danmark har talt med nogle af de danskere, der deltog. Syntes de, at COP26 gik, som det skulle, og er der nu håb for at overholde de løfter, som landene gav hinanden tilbage i 2015, da de underskrev Parisaftalen?

1 Klimaministeren: Danmark gjorde en forskel

Dan Jørgensen præsenterer BOGA, en alliance til udfasning af olie og gas, til COP26 i Glasgow. Foto: Andy Buchanan, AFP

Dan Jørgensen er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister. Han deltog bag lukkede døre til COP26, og havde af værtslandet Storbritannien fået en diplomatisk kasket på: Han skulle drive forhandlingerne i en retning, hvor landene kom med mere ambitiøse mål, så den globale opvarmning de kommende år kan minimeres mest muligt.

Det er første gang, kul bliver nævnt, og det er meget positivt at det er kommet med. Men det er en skuffelse, at teksten blev udvandet til sidst.

Dan Jørgensen (S), klimaminister

Er COP26 overordnet set lykkedes set fra dit synspunkt?

- Det er svært at svare på. Der er ting, der lykkedes, men også noget, der ikke nåede i mål. Det var positivt, at der er fokus på, at det er 1,5 graders temperaturstigning, vi skal holde os under, og det med stærk reference til videnskab. Det er positivt, at vi skal genbesøge landenes reduktionsmål allerede næste år og ikke først i 2025.

- Jeg var selv så privilegeret at være med til at forhandle den del af teksten, der handler om kul og fossile brændsler. Det er første gang, kul bliver nævnt, og det er meget positivt, at det er kommet med. Men det er en skuffelse, at teksten blev udvandet til sidst. Jeg ville hellere have, at der havde stået, at kul skulle fases ud, men det endte med, at der stod, det skulle fases ned. Men nu er det trods alt nævnt, og så er dét det nye udgangspunkt for forhandlinger fremover, så er der chance for at stramme den del.

- Derudover er det skuffende, at vi ikke kom længere med at finde de 100 milliarder årligt, som de rigeste lande har lovet de fattigste i klimakompensation.

Er du tilfreds med den rolle, du og Danmark har haft til COP26?

- Ja, vi har været bredt repræsenteret med mange ministre fra regeringen, der hver især har gjort forskel på deres respektive områder. Og jeg har været med til at skrive selve teksten fra tidlig morgen til sen aften de sidste dage. Det er et udtryk for, at der er tillid til Danmark, og en cadeau til hele Danmark og til Folketinget.

2 Den grønne lobbyist: Der er stadig håb

Fremtiden er i den grønne sektor, vurderer Morten Dyrholm. Foto: Vestas

Morten Dyrholm er topchef i Vestas, og repræsenterede både vindmøllevirksomheden og den globale vindorganisation GWEC til COP26.

Det er som om at alvoren er gået op for alle, selv om der er et stort stykke arbejde foran os endnu.

Morten Dyrholm, Vestas

Han har forsøgt at påvirke forhandlingerne i det, han anser for at være den rigtige retning: Der skal mere handling og mindre bureaukrati i den grønne omstilling.

Er COP26 overordnet set lykkedes set fra dit synspunkt?

- I forhold til de forventninger jeg havde, så ja. Der kom faktisk nogle fremskridt. Der er stadigvæk et svagt håb for at 1,5 grader lykkes, og vi kan se frem til et COP27, hvor de her handleplaner, som landene skal lave, bliver skærpet. Men er vi kommet i mål med at lave en revolutionerende aftale, der klart viser hvordan vi når 1,5 grader? Nej, men det forventede jeg heller ikke. Men det er som om, at alvoren er gået op for alle, selv om der er et stort stykke arbejde foran os endnu.

Er du tilfreds med den rolle, du og andre fra de grønne industrier har haft til COP’en?

- Ovenud tilfreds. Sammenlignet med nogle af de andre COPs, jeg har været til, var der et helt andet handlingspræget fokus i de samtaler, jeg havde med ministre og andre aktører. Tidligere har der været meget om målsætninger og ting med meget lang sigte, men her var der fokus på, hvordan vi bringer det ud i virkeligheden. Det var som om, det var "nu det skal ske". Og én ting er den færdige tekst, som man kan sige mange ting om, for den skal kunne balancere mange landes input, men lige i forhold til vedvarende energi bliver der skruet gevaldigt op, mens udfasningen af de fossile brændsler blev tydeligt. Så man må sige, vi sad godt til de møder, og det kan ikke blive tydeligere, hvilken vogn man skal på, set ud fra et investeringssynspunkt.

3 Klimaforskeren: Videnskaben stod stærkt

Det var 10. gang, at Tina Christensen fra DMI deltager i en COP. Foto: Emilie Aagaard

Tina Christensen er klimavidenskabelig rådgiver ved DMI og er involveret i det store arbejde med at samle alverdens klimaforskning i de store klimarapporter fra IPCC.

Det var min oplevelse, at man både lyttede og var villig til at afspejle videnskaben i beslutningsteksterne.

Derudover er hun en garvet klimavidenskabelig forhandler og har deltaget i hele 10 COP's.

Er COP26 overordnet set lykkedes set fra dit synspunkt?

- Det er den set fra mit bord. Jeg ser tre gode ting, der lykkedes. Dels er videnskaben utrolig stærkt afspejlet i beslutningspapirene. Og så syntes jeg virkelig, det er glædeligt, at ambitionssætningerne står så stærkt. Det, at CO2-udlednignen skal skæres ned med 45 procent i 2030, og der skal være net-zero udledning i midten af århundredet, er virkelig godt. Og den tredje ting er, at Parisaftalens regelsæt blev færdiggjort. Det havde man håbet ville ske til COP24, men det lykkedes ikke dengang, men det er gjort nu, og det syntes jeg er en stor ting.

Føler du, at der blev lyttet til videnskaben?

- Ja, det var min oplevelse, at man både lyttede og var villig til at afspejle videnskaben i beslutningsteksterne. Der står for eksempel, at man skal basere beslutninger på den bedst tilgængelige forskning, og at det er videnskab, der skal lægges til grund, også når de nationale handlingsplaner skal laves.

- Det er klart, at det, der skete i de allersidste minutter, set fra mit synspunkt, var skuffende. Her blev teksten omkring kul udvandet, og man udskiftede at det skulle "udfases" med at det skulle "nedfases". Det havde været rart, hvis det havde stået stærkere. Men jeg ser det dog som en styrke, at vi for første gang overhovedet er inde og tale om den slags ting, og jeg oplevede generelt mindre udvanding end frygtet.

4 Klimaaktivisten: COP26 er fuldstændig slået fejl

Caroline Mahler Lundsteen er skuffet over resultaterne til COP26. Foto: Emilie Aagaard

Caroline Mahler Lundsteen er 16 år og kæmper for klimahandling og klimaretfærdighed. Det gør hun ved at lave demonstrationer og andre aktivistiske tiltag med blandt andet bevægelsen Fridays for Future og Den Grønne Studenterbevægelse.

COP26 er fuldstændig slået fejl.

Caroline Mahler Lundsteen, klima-aktivist

Også til COP26 har hun forsøgt at råbe politikere og magthavere op via aktivisme.

Er COP26 overordnet lykkedes?

- Nej, COP26 er fuldstændig slået fejl! De aftaler, der er blevet lavet, ligger for langt ude i fremtiden, og de er ikke ambitiøse nok. Ja, de er muligvis bedre end ingenting, men det skal jo ikke være udgangspunktet. Det bør derimod være, at de er stærke nok til, at vi kan overholde Parisaftalen, og at vi ikke skal acceptere mere end 1,5 graders opvarmning.

- Et eksempel på noget, der ikke er godt nok, er kuldelen. Det er da godt, at det er kommet med, men det er noget værre pludder, at der står, at det skal nedfases, ikke udfases. Vi kan ikke leve i en bæredygtig verden med en fossil industri!

- Derudover kom COP26 heller ikke igennem med de tiltag, der skulle skabe klimaretfærdighed som at finde de 100 milliarder, de rigeste lande har lovet de fattigste årligt tilbage i 2015, og at lave en "tab og skader"-aftale til at kompensere u-lande for klimaforandringerne.

Føler du, at du og andre klimaaktivister blev hørt til COP’en?

- Nej, bestemt ikke. Jeg ville gerne svare, at vi gjorde en forskel, men i realiteten blev der ikke lyttet til os og heller ikke de 150 millioner mennesker, der sidste weekend gik på gaden for klimaet. Jeg føler faktisk, at der var en "youth-washing", for vi var inviteret, men det var bare så de kunne pynte sig med at have lyttet til ungdommen. Vi havde ingen magt.

En kraftpræstation. Seriens Julie spilles fænomenalt godt af Marie Reuther. Her er Julie efter flystyrtet i ørkenen. Foto: Åsmund Sollihøgda/HBO Max

Julie fra overklassen er alene i verden: HBO's første danske serie tager os med på hendes selvdestruktive rejse

Det er stadig særligt, når de store streamingtjenester lancerer danske serier, og derfor noget, som anmelderne herhjemme holder særligt øje med.


Netflix har været i gang et stykke tid - senest med "Kastanjemanden", og nu er også HBO Max med på det danske hold. Det er sket med den ungdommelige serie "Kamikaze", hvoraf foreløbig to af otte afsnit kan streames.


Serien er indtil nu blevet bedømt til mellem tre og fem stjerner. Avisens Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, giver den fire. Hun fremhæver den bærende rolle som fænomenalt godt spillet og serien for at være smuk og elegant skruet sammen, men ville ønske, at den var mere rørende.

"Kamikaze" er HBO's første danske serie, og den er både smuk, elegant skruet sammen og fremragende spillet, men serien savner et fastere greb i hjertet.

Man tager en forkælet og smuk overklassepige, der fører sig frem på Instagram og nyder sit luksusliv fra familiens palæ-bolig i Whiskybæltet, og sender hende en sms. "Vi styrter. Elsker dig. Gør som du vil. Far".

Så er vi i gang. Historien kan begynde.

Med ét er 18-årige Julie alene i verden. Far, mor og storebror er døde i et flystyrt i Afrika. Tilbage i det store hus er kun en polak, som er ved at bygge en indendørs swimmingpool, og uendeligt meget plads og rungende ensomhed.

Hvad skal Julie gøre med sit liv og sin gigantiske arv? Hendes svar bliver at smide væk. Som en kamikazepilot (de japanske soldater, der under Anden Verdenskrig ofrede sig ved at flyve direkte ind i bombemål) styrer Julie mod undergangen, og det er i denne fase af hverken at være levende eller død, at vi følger hende i streamingtjenesten HBO Max's første danske satsning: "Kamikaze".

Penge betyder ingenting

Det er dog ikke selve sms-scenen, som indleder den ungdommelige serie, men en kronraget et år ældre Julie, som med vilje lader sit lille fly styrte ned i ørkenen. Julie overlever, og i de følgende sand-strandede og tørstende dage erindrer hun alt det, der er sket efter sms'en, men også familielivet - dengang alt var godt, eller næsten godt.

Efter familiens død har Julie kastet sig ud i en vild og frygtløs livsførelse, hvor hun misbruger andre mennesker. Fra en koreansk skihopper, som hun forfører, og hvis erotiske evner hun "faker" resultatet af i sin luksussuite, til en musiker i Guatamala, hos hvem hun høster sin første orgasme i hans ruin af et hus.

Undervejs på sine rejser går Julie i stå og tilbringer flere dage i en lufthavn. Foto: Åsmund Sollihøgda/HBO Max

Julie er på flugt fra virkeligheden, men også på en modningsrejse. Den slags mange unge tager på, med den forskel at hjemme venter mor og far, og at budgettet ikke er uendeligt med plads til uden videre at efterlade sin kuffert på lufthavnens transportbånd - som en forlist R2D2, der ikke kan overvinde den sidste kant.

Penge betyder ingenting - når man har nok af dem.

Fænomenalt godt spillet

"Kamikaze" er en ualmindeligt smuk miniserie, der fører os rundt i verden med lækre billeder i plakat-kvalitet med sans for både storhed og små detaljer. Den er elegant og poetisk klippet, kameraføringen ofte overraskende, og trods det sorgfulde afsæt er der en del humor. Serien leger også med genrer. En af Julies løgnehistorier præsenteres som en gakket dukkefilm, og en erindring dukker op som tegnefilm. Alt det gør, at serien føles som en frisk brise i streaming-landskabet.

Historiemæssigt er "Kamikaze" i sin form abrupt. Handlingen skrider frem i forholdsvis korte og meget skiftende scener og uden det store fletteværk. Det er måske en af årsagerne til, at jeg bliver mere fascineret end grebet af historien, som først til sidst samler, binder og rækker ud efter hjertet. Den måtte gerne have været mere engagerende undervejs.

Til gengæld er Julie fænomenalt godt spillet af Marie Reuther, der medvirker i samtlige scener og også er seriens fortæller. Hun er det bærende omdrejningspunkt og magter at være det. Fra overfladisk, manipulerende og stenhård menneskemisbruger til sorgramt med og uden tårer. Fra aparte bevægelser i en "Pulp Fiction"-inspireret dans og konfus desorientering i et syretrip til en sammenkrøbet, såret skabning. Hun spiller med hele kroppen, hver en kropsholdning, hver en ansigtsnerve og hvert et blik. Vi er aldrig i tvivl om, at ensomheden og sorgen gemmer sig bag den dødsforagtende facade.

Der bør vente den 25-årige og nyuddannede skuespiller en stor karriere.


Består af otte afsnit - alle af under en halv times varighed. Instruktør: Kasper Holm, baseret på romanen "Muleum" af Erlend Loe. Medvirkende: Bl.a. Marie Reuther, Johan Rheborg, Aleksandr Kuznetsov, Charlotte Munck, Mads Reuther, Carla Philip Røder og Anders Matthesen. Foreløbig kan de to første afsnit streames.

Hun spiller med hele kroppen, hver en kropholdning, hver en ansigtsnerve og hvert et blik. Vi er aldrig i tvivl om, at ensomheden og sorgen gemmer sig bag den dødsforagtende facade

Uddrag af anmeldelsen