Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kommunalvalg valg KV17 Byrådsvalg stemmeseddel stemmesedler Vejle Kommune optælling Arkivfoto fra 2017: Mette Mørk

I dag skal kommunalvalget vriste sig fri af mink og corona

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Når vi tager et kig på dagens avisforsider, så kan man næsten høre spændingens trommehvirvler i det fjerne. For i aften er det sidste udkald for at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Aviserne analyserer i øst, vest, syd og nord for at komme med deres bud på, hvordan taburetter og borgmesterkæder bliver fordelt de næste fire år.

Avisen Danmarks egen politiske redaktør, Casper Dall, mener, at statsministerens slettede sms’er, døde mink og corona har kastet skygger over valget. Ældrepleje, skolelukninger, sygehuse, kulturudbud og cykelstier har ellers i ugevis forsøgt at stå øverst på dagsordenen, men uden held. For der har altid været en afhøring, et pressemøde eller et smitteudbrud, som atter pegede pilen tilbage mod Christiansborg, lyder redaktørens analyse.

Derfor har landspolitikerne i høj grad også set deres snit til at brede deres egen dagsorden ud lokalt. Faktisk har både rød og blå blok udnyttet valgkampen på anden måde end vanligt, og det kan måske gøre det ekstra spændende at holde øje med stemmeprocenten, spås det.

- Med de borgerlige partiers hjælp er kommunalvalget blevet kuppet, og det kan give en dobbelt gevinst for især Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen. På landsplan siver vælgerne fra Socialdemokratiet i meningsmålingerne, og statsministerens troværdighed er i en nedadgående kurve i de samme målinger, skriver Casper Dall blandt andet i sin kommunalvalgsanalyse.

Læs flere af redaktørens konklusioner efter nyhedsbrevet.

Meningsmålinger er drilske i dag

Går vi videre fra det analytiske aspekt og kigger på selve meningsmålingerne, så skal man være klar med en vis portion forbehold.Ifølge Ritzau skal man nemlig ikke undervurdere lokale emner og borgmestereffekter, som i sidste ende kan vende hele resultatet på hovedet.

Et parti som har fået hug på landsplan kan dermed sagtens holde fast i mandater i byrådene, skriver bureauet, fordi den personlige kandidat oftest betyder mere end partifarven. Eksempelvis har Frederiksberg i 112 år haft en konservativ borgmester, men stemmer mere rødt til folketingsvalg.

- Fordi det er meget lokalt forankret, så ender personer med at betyde rigtig meget mere end ved folketingsvalg, siger Robert Klemmensen, der er valgforsker og professor i statskundskab på Syddansk Universitet til Ritzau.

Professoren fremhæver derudover, at det har betydning, at danskerne møder de lokale politikere til daglig, lige fra når de handler ind, til de henter børn.

S fører kampen om regionerne

I nyhedsbrevet er vi også nødt til at vende forbi regionerne. For nok får kommunalpolitikerne mest opmærksomhed, men der er faktisk også meget på spil i de større politiske kredse. Socialdemokratiet har nemlig med fire ud af fem mulige siddet tungt på formandsposterne i regionerne. Og sådan bliver det nok ved med at være. Det er igen vores egen politiske redaktør, Casper Dall, der til Ritzau kommer med den forudsigelse.

Dermed tror redaktøren ikke meget på, at møgsager som sygeplejestrejke, tabte alarmopkald og mangel på hænder ryster S, når det kommer til stemmer i regionerne.

 - Det kan sagtens være, at vi ved det her valg ser, at det har nogle konsekvenser for de siddende regionsrådsformænd - at de rent faktisk vil få et dårligere valg. Men der skal rigtig meget til, før Socialdemokratiet ikke vil være den foretrukne kandidat, hvis der er rødt flertal i regionen, siger Casper Dall. 

Han vil dog på ingen måde afvise, at der ikke bliver spænding om formandsposterne.

Den femte formandspost er lige nu besat af Venstres Stephanie Lose i Region Syddanmark.

Valglokalerne åbner desuden klokken 8 og lukker klokken 20.

Så er der vel kun tilbage at ønske god valgdag, for det var tirsdagens nyhedsoverblik. Men før du går ud og stemmer, så bliv hængende lidt, her får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Stemmerne tælles op i Vejle efter kommunalvalget i 2017. Denne gang kan der også komme drama i Vejle Kommune, når borgmester Jens Ejner Christensen gerne vil genvælges, mens socialdemokraten Martin Sikær forsøger at vippe ham af pinden. Arkivfoto: Mette Mørk

Døde mink, slettede sms'er og corona: Christiansborg kuppede kommunalvalget

Det er valgdag. 9167 håbefulde kandidater til landets 98 byråd og 1351 mindst lige så håbefulde kandidater til landets fem regionsråd er nervøse i dag. Det er kulminationen på mange ugers og måneders valgkamp. Normalt får de masser af hjælp fra Christiansborg, men ved dette valg har politikerne i Christiansborg ikke kunne holde sig i ro.

Kommunalvalget er blevet kuppet af Christiansborg, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne valgdagskommentar. Spørgsmålet er, om det får nogen indflydelse på stemmeprocenten, som traditionelt ligger lavere ved kommunalvalg end folketingsvalg.

Casper Dall forventer, at 'bagmændene' bag kuppet - de borgerlige partier - kan score den forventede gevinst: Flere konservative borgmestre - og ikke noget dårligt Venstre-valg.

Der var et emne, de var nødt til at tale om. Mink. Vælgerarrangementet hos Vejle Amts Folkeblad med statsminister Mette Frederiksen havde ellers handlet om ældrepleje, trafikale forhold og asylcentre.

Men minkene skulle også lige vendes denne novemberaften få dage før kommunalvalget. For hvornår fik minkavlerne deres kompensation, ville spørgeren vide.

Og sådan er det mange gange endt, når statsministeren har bevæget sig rundt i landet i denne valgkamp: Minkene og de slettede sms’er er kommet ind fra højre. Som en anden igle har minkene klistret sig fast til Socialdemokratiets valgkampagne og suget al den energi, mange indtil for få uger siden forventede, at en succesfuld statsminister ville komme med til denne valgkamp.

Med de borgerlige partiers hjælp er kommunalvalget blevet kuppet, og det kan give en dobbelt gevinst for især Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen

Derfor er det ikke kun 9167 håbefulde kandidater til landets 98 byråd og 1351 mindst lige så håbefulde kandidater til landets fem regionsråd, der er nervøse. Det må landets statsminister også være. Kandidaterne har ført valgkamp gennem flere uger – ja, sågar måneder – for at vinde flest mulige stemmer, og nu er det afgørelsens time. For dem og for statsministeren. Både døde mink, slettede sms’er og til sidst det fornyede fokus på corona og de medfølgende restriktioner har været en kilde til frustration blandt tusindvis af kandidater, fordi det har stjålet noget af fokus fra de vigtige, lokale dagsordener.

Heldigvis er alt fra maden for plejehjemmene, højhusbyggeri, institutionspladser og cykelstier blevet debatteret ved lokale vælgermøder og i de lokale medier. Men noget har været anderledes i denne valgkamp. Politikerne på Christiansborg plejer at drosle lidt ned, når valgplakaterne til de kommunale og regionale valg bliver sat op i lygtepælene. Pludselig er der plads på gangene på Christiansborg, og i stedet er det kilometertælleren i bilen, der ruller rundt, når landspolitikerne er ude at støtte deres partifæller. Der skal fokus på de lokale kandidater, mens kampen om borgmesterkæderne spidser til. Men ved dette kommunalvalg har den nationale dagsorden ikke handlet om velfærdsdanmark. Den har handlet om døde mink, slettede sms’er, smittetal og coronarestriktioner.

Med de borgerlige partiers hjælp er kommunalvalget blevet kuppet, og det kan give en dobbelt gevinst for især Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen. På landsplan siver vælgerne fra Socialdemokratiet i meningsmålingerne, og statsministerens troværdighed er i en nedadgående kurve i de samme målinger. Det kan blive nøglen til at sikre Konservative det tocifrede antal borgmesterposter, partiet officielt går efter, og det kan gøre en forventet tilbagegang for Venstre og Ellemann-Jensen tålelig. Modvinden har ramt statsministeren og Socialdemokratiet på det bedst tænkelige tidspunkt for de borgerlige partier – også selv om kommunalvalget slet ikke handler om Mette Frederiksen, mink eller it-sikkerhed i Statsministeriet.

For kommunalvalg- og regionsrådsvalgene er vigtige. Samlet set kommer kandidaterne, der bliver valgt i dag, til at være ansvarlige for at fordele milliarder og atter milliarder til den helt nære velfærd. Derfor forsøgte både Venstre og Konservative sig med stortanlagte udspil på ældreområdet, mens den socialdemokratiske etpartiregering har pumpet forslag ud – flere almene boliger i hovedstadsområdet, en ny hjemløsestrategi og bedre lånemuligheder med en statsgaranti i landdistrikterne. Ingen af de emner fik lov til at fylde i mange timer, før der igen kom nyt om enten smittetal eller afhøringer fra Retten på Frederiksberg, hvor regeringens indre liv bliver endevendt i forsøget på at blive klogere på beslutningen om at lukke minkerhvervet.

Fra forskningen ved vi, at valgkampe flytter stemmer. Endda mange stemmer. For demokratiets skyld må vi håbe på, at vælgerne stemmer, selvom valgkampen aldrig kom til at trække de store overskrifter og gule breaking-bånd.

Grønlænderne stemmer til valget i Inussivik hallen i Nuuk, Grønland, tirsdag den 6 april 2021.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Tvivlere før det endelige kryds: Coronakrisen har gjort det sværere

De borgere, som vakler mellem, hvem der skal have deres stemme til kommunal- og regionrådsvalget kan ende med at sætte de afgørende krydser, som fordeler taburetterne.

Men tvivlerne har snart ikke mere tid tilbage at spekulere i, for i aften klokken 20.00 lukker stemmestederne. Avisen Danmark er derfor gået på gaden og fundet dem, som stadig ikke ved, hvor krydset skal sættes. Ligesom vi har spurgt dem, hvordan de i slutspurten kommer nærmere et endeligt valg. Læs, hvad de svarede i artiklen.

Avisen Danmark er gået på gaden for at møde nogle af de mange tvivlere, der kan blive altafgørende for tirsdagens kommunal- og regionsrådsvalg. For flere har coronakrisen gjort valget sværere.

Kommunal- og regionsrådsvalg: De borgere, som vakler mellem, hvem der skal have deres stemme til kommunal- og regionsrådsvalget kan ende med at sætte de afgørende krydser, som fordeler taburetterne.

Tvivlerne har snart ikke mere tid tilbage at spekulere i, for tirsdag aften klokken 20.00 lukker stemmestederne. Avisen Danmark er derfor gået på gaden i Aarhus og Odense og fundet nogle af dem, som stadig ikke ved, hvor krydset skal sættes. Særligt sager under coronakrisen har gjort flere i tvivl, og for flere har kandidattests heller ikke været nogen hjælp.

1 Heidi Schmidt, 37, Aarhus, administrativ medarbejder

1 Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Jeg har taget en kandidattest et par gange, og det er nogle forskellige, som dukker op hver gang, og det gør mig i tvivl. Jeg plejer ikke at være i tvivl. Konflikterne med sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og hele omsorgssektoren fylder meget for mig denne gang, de har været hårdt ramt, så jeg vil gerne stemme, så de får støtte.

- Jeg skal i hvert fald stemme personligt, det er jeg sikker på. Jeg tænker, jeg tager en test igen, og så skal jeg ind og læse om vedkommende. Men de ligger så tæt, så det bliver nok min mavefornemmelse, der afgør det til sidst.

2 Katrine Outzen, 37, Odense, modelsyer

2 Foto: Mathias Overgaard

- Det er svært at gennemskue, hvad de enkelte præcis står for. Jeg har taget flere kandidattests for at se, hvem jeg er mest enig med, og de viste slet ikke det resultat, jeg havde regnet med. Og det er nok det, der især gør, at jeg er i tvivl om, hvem jeg skal stemme på. Jeg træffer nok først en endelig beslutning i valgboksen.

- Jeg kunne nok også selv gøre mere for at være klædt bedre på. Jeg bør nok også være mere opsøgende selv og følge mere med i lokalpolitik, så jeg ved, hvad politikerne står for – også når der ikke er valgkamp. Det ville også gøre, at jeg bedre kunne stille spørgsmål til dem, så jeg kunne blive klogere på, hvad de reelt står for.

3 Ludvig Poulsen, 25 år, Aarhus, filminstruktør

3 Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Jeg er i tvivl, fordi jeg ideologisk har svært ved at affinde mig med, hvor jeg står, når jeg har værdier på begge fløje. Jeg har ikke tidligere været i tvivl, så det er meget nyt for mig. Jeg er mere venstreorienteret kommunalpolitisk, end jeg er på nationalt plan, tror jeg. Coronatiden har givet mig mere tid til at tænke over tingene.

- Det er gået op for, at politik er en meget pragmatisk ting, hvor mærkesagerne er meget ens, så det virker meget marginalt, hvad der skiller dem ad. For mig handler det om, at der kommer fokus på de områder, hvor lokummet brænder mest, så i år er det mest socialpolitik, jeg kigger efter.

- Jeg vil tage flere kandidattests og så én igen lige inden, jeg går ind, og så tror jeg, at jeg stemmer personligt på én, der virker naturlig og menneskelig i sin måde at være på.

4 Josephine Aarenstrup, 22 år, Odense, studerende

4 Foto: Mathias Overgaard

- Jeg føler ikke, at jeg ved nok om, hvad kandidaterne går ind for. De kommer bare med en masse ”hurrra-udsagn”, som man ikke kan være uenig i. Som når de eksempelvis siger, at de går ind for bæredygtighed. Men de svarer ikke klart på, hvordan de vil sikre mere bæredygtighed.

- Jeg har taget to forskellige kandidattests, men der er mange af spørgsmålene, som jeg ikke har en holdning til, og de to tests viste helt forskellige resultater. Den ene viste, at jeg skulle stemme Konservative, og den anden viste, at jeg skulle stemme SF. Så det har bare gjort mig mere forvirret.

5 Carla Arrieta, 37 år, Aarhus, business analytiker

5 Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Jeg er i tvivl, fordi jeg ikke stoler på det, de siger. Jeg var ikke i tvivl sidste gang, men det handler meget om corona. Jeg synes faktisk, de har tacklet det fint, men efterfølgende har jeg følt, at det ikke var så transparent, som jeg troede. Og jeg synes, mudderkastningen mellem politikerne er blevet tydeligere, hvilket også smitter af på kommunalvalget.

- Tidligere ville jeg stemme efter blok, men det tror jeg heller ikke, at jeg vil, og selv om jeg så sætter mig ind i de forskellige personer, så ændrer det ikke på, at jeg ikke tror på dem. Jeg har virkelig tænkt på at stemme blankt i år, fordi jeg ikke aner, hvor mit kryds skal sættes.

Jonathan Bieler, 25 år, Odense, studerende

6 Foto: Mathias Overgaard

- Jeg er primært i tvivl, fordi jeg ikke er glad for Peter Rahbæk Juel (S) (borgmester i Odense Kommune, red.). Jeg ville normalt stemme på et parti på hans fløj, men det gør jeg ikke denne gang, fordi jeg mener, der skal noget nyt til.

- Jeg er mere i tvivl i år. Sidste gang var der eksempelvis ikke de mange skandaler – som minkskandalen – og så er jeg mere oplyst denne gang, hvor jeg har taget kandidattests og været til valgfolkefest. Det gør det faktisk sværere at tage en beslutning. Hvis man er mindre oplyst, er det nemmere bare at gå ind i stemmeboksen og sætte et kryds ud for den første og bedste.

Virksomhederne tøvede med at booke julefrokoster, da Mette Frederiksen havde holdt coronapressemøde i sidste uge, men nu er der igen gang i bestillingerne. Arkivfoto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Analyse: Dansk økonomi er bomstærk - Også selvom coronaeksperterne aflyser julefrokosten

Danmark har kurs mod den højeste økonomiske vækst i 27 år og er kommet mere robust ud af coronakrisen end både USA og resten af EU. Det viser friske tal fra Danmarks Statistik, der ikke lægger skjul på, at de gode nyheder blandt andet skyldes caféer, restauranter, hoteller og hele nattelivet, der nu kører i fuldt gear efter coronanedlukningerne. 



Men oven i al optimismen lurer de stigende smittetal, og i restaurationslivet holder man især øje med risikoen for nye restriktioner, der kan ramme firmajulefrokosterne - som de ansatte ellers har glædet sig til efter sidste år aflysninger.


Danskerne vælter sig i penge, restauranterne melder udsolgt om aftenen, og butikkerne kæmper for at skaffe alle de varer hjem, kunderne gerne vil købe.

Sådan kan man groft sagt tegne billedet af dansk økonomi, efter Danmarks Statistik mandag fremlagde nye tal. De viser, at økonomien - målt på bruttonationalproduktet (BNP) - voksede med to procent i årets tredje kvartal sammenlignet med kvartalet før.

Det er meget og betyder, at Danmark har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af EU - og USA.

- Den stærke BNP-vækst i dansk økonomi har simpelthen sprængt alle positive forventninger hen over foråret og sommeren i stumper og stykker, skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han har regnet sig frem til, at Danmark nu har kurs mod den højeste årlige vækst i 27 år. På årsbasis snuser vi efterhånden til vækstrater som i 1979, hvor dansk økonomi voksede med svimlende 5,9 procent.

Fremgangen er ikke helt ulogisk, for en stor del af væksten kommer fra caféer, restauranter, hoteller, barer og diskoteker, som for alvor blev befriet for de skrappeste coronarestriktioner hen over sommeren og sensommeren.

Det kan man roligt glæde sig over, for nu er der ganske få brancher tilbage, der hænger fast i coronaens lænker: Særligt dem, der er afhængige af kinesiske, amerikanske og andre oversøiske turister samt dem, der arrangerer rejser uden for Europa.

Så kunne analysen stoppe her. Det går jo godt i Danmark.

Nogle arbejdsgivere vil for en sikkerheds skyld skride til aflysning, selvom medarbejderne i den grad trænger til den julefrokost, de gik glip af i 2020, da epidemien toppede.

Men der er absolut stadig truende skyer på novemberhimmelen. Restaurationslivet, som lige nu har langt større problemer med at skaffe arbejdskraft end med at sælge det sidste bord, holder vejret, når en af coronaens sundhedseksperter dukker op på TV 2/News.

Sidste uges pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) genindførte coronapasset, udløste en akut tøven blandt virksomheder, der booker julefrokoster. Men bestillingerne vendte hurtigt tilbage, og de store brancheorganisationer har ikke hørt om usædvanligt mange aflysninger, selvom smittetallene stiger.

Omvendt kan det få store konsekvenser, hvis der kommer en blød opfordring om at droppe julefrokosterne fra Allan Randrup Thomsen, Jens Lundgren, Hans Jørn Kolmos, Lars Østergaard, Lone Simonsen eller lignende eksperter.

Dansk økonomi og coronarestriktioner blev også behandlet i den seneste "Erhvervsklubben"

 

Nogle arbejdsgivere vil for en sikkerheds skyld skride til aflysning, selvom medarbejderne i den grad trænger til den julefrokost, de gik glip af i 2020, da epidemien toppede. Branchen håber som alle andre, at kurven med smittetal når at knække, og at julen i hvert fald bliver overstået, før politikerne skrider til større indgreb.

Søndag lød det fra Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, at coronapasset skal vise sit værd, inden man træffer beslutning om nye restriktioner. Den næste i rækken kan blive krav om brug af mundbind i offentlig transport. En nedlukning er endnu ikke på tale.

Men der findes danskere, der selv skruer ned for de sociale aktiviteter, fordi de bliver skræmt over de daglige coronaopdateringer.

- Det så man sidste år, hvor især ældre danskere - før man indførte restriktioner - begyndte at reducere deres brug af sociale aktiviteter, fortalte Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, i den seneste udgave af podcasten Erhvervsklubben.

Alt det kan ikke rokke ved, at dansk økonomi er i verdensklasse og primært presses af manglende arbejdskraft og prisstigninger på materialer. Det er slemt nok, men slet ikke i sammenligning med det kaos, vi befandt os i for halvandet år siden. Da var coronaens rækkevidde ukendt, og mange talte om risikoen for en langvarig lavkonjunktur og en verden, der aldrig ville blive sig selv igen.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Danskernes forbrug og betydningen for dansk økonomi behandles også i den seneste podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


På et pressemøde den 4. november 2020 deltog statsminister Mette Frederiksen (S) selv virtuelt, da hun var i selvisolation og ventede på at blive testet. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Forstår du heller ikke retningslinjerne for nære kontakter? Derfor kan vaccinerede, som bor med coronasmittede, gå frit omkring

Coronasmitten stiger. Vaccinernes effekt begynder så småt at aftage. Og det er velkendt, at vaccinerede både kan blive smittet med corona og give smitten videre til andre.

Alligevel er retningslinjerne ikke spor strikse for vaccinerede nære kontakter til smittede. Om du så bor sammen med en, der er testet positiv for coronavirus, kan du bevæge dig frit rundt, hvis bare du selv er vaccineret.
 
Selvom det kan virke mærkeligt, når man tager førnævnte faktorer i betragtning, er der logik bag retningslinjerne. Det forklarer to coronaeksperter til Avisen Danmark.
 
Ingen af dem vil dog afvise, at man kan tage selvisolation for alle nærkontakter i brug som endnu et værktøj, hvis coronasituationen herhjemme forværres.

Mens smitten stiger, kan nære kontakter, der bor sammen med coronasmittede, rende frit rundt, hvis bare de er vaccinerede. Det på trods af, at det er velkendt, at vaccinerede stadig kan blive smittede og smitte videre. Avisen Danmark har talt med to eksperter, der forklarer logikken bag retningslinjerne.

Coronasmitte: Vinteren nærmer sig , og vi rykker tættere og tættere sammen indendørs. Samtidig stiger coronasmitten, mens virkningen af vaccinerne begynder at aftage. Alligevel er coronapas den eneste egentlige coronarestriktion, der er gældende i Danmark lige nu.

Er du nær kontakt til en coronasmittet, skal du heller ikke gå i isolation, hvis du selv er færdigvaccineret - selvom vi ved, at vaccinerede også kan blive smittet og smitte videre.

Det samme gælder, hvis du bor sammen med en coronasmittet, som skal isolere sig selv. Da kan du stadig frit tage på arbejde med kollegaerne og på juleshopping i gågaden. Men hvordan hænger det egentlig sammen?

- Smittevurdering er en risikovurdering. Hvis man er vaccineret, kan man stadig godt blive smittet og man kan også smitte videre. Men risikoen for, at man gør det, er mindre, end hvis man er i samme situation og er uvaccineret. Derfor kan man sagtens argumentere for, at der skal være forskellige tiltag, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Som retningslinjerne er nu, er de en afvejning af de pragmatiske omstændigheder. Vi skal også passe på, at vi ikke affolker de danske arbejdspladser, siger han.

Mindre smitterisiko

Spørger man Allan Randrup Thomsen, er de nuværende retningslinjer på området proportionelt i forhold til smittesituationen. Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet, er enig.

- Indtil man er testet positiv, giver det ikke mening med isolation. Risikoen er ikke nul, men den er betydeligt mindre hos et samboende ægtepar, der er vaccinerede, end hos et ægtepar, der slet ikke har haft vaccinen inden for døren, siger han.

Begge eksperter fremhæver, at risikoen for som vaccineret at blive smittet er cirka en tredjedel sammenlignet med risikoen for uvaccinerede. Derudover er risikoen for at give smitten videre, hvis først man selv bliver smittet, også en tredjedel af, hvordan det ser ud for uvaccinerede.

Dermed et risikoen for som færdigvaccineret at smitte andre betydeligt mindre sammenlignet med risikoen for, at uvaccinerede spreder smitte.

Sundhedsfagligt forsvarligt

I et skriftligt svar til Avisen Danmark forklarer Sundhedsstyrelsen den faktiske baggrund for de nuværende retningslinjer - og den lyder til forveksling som en gentagelse af eksperterne.

- Den nuværende viden bekræfter, at de aktuelt godkendte covid-19-vacciner beskytter over for covid-19 og bidrager til at forebygge smittespredning (...) Vaccinerede smitter også mindre end ikke-vaccinerede, skriver styrelsen og fortsætter:

- Sundhedsstyrelsen har derfor vurderet, at det er sundhedsfagligt forsvarligt at lempe på de eksisterende retningslinjer og smitteforebyggende foranstaltninger, når man er færdigvaccineret.

En fremtidig mulighed

Både Allan Randrup Thomsen og Jan Pravsgaard Christensen er dog enige om, at isolation af vaccinerede, nære kontakter kan blive et relevant redskab at tage i brug, hvis coronasituationen herhjemme forværres.

- I sidste ende er det også en vurdering af, hvor meget risiko vi tør løbe på et givent tidspunkt. Man kunne sagtens forestille sig, at man kunne stramme op på det, siger Allan Randrup Thomsen.

Retningslinjer for nære kontakter til coronasmittede

Den 9. november udgav Sundhedsstyrelsen sin seneste pjece om, hvad der er vigtigt at vide, når man er nær kontakt til en coronasmittet.

Her fremgår det, at man anses som kontakt, når man har været tæt på enten en smittet person med symptomer (fra 48 timer inden symptomerne startede, indtil 48 timer efter symptomerne er væk) eller en smittet person uden symptomer (fra 48 timer inden personen fik foretaget sin positive test, indtil syv dage efter den blev taget).

Man anses som værende nær kontakt, hvis man bor sammen med, har krammet, givet håndtryk eller i 15 minutter været tættere end en meter på en smittet person.

I pjecen fremgår følgende retningslinjer for en nær kontakt, som selv er færdigvaccineret eller tidligere smittet:

  • Man skal ikke gå i selvisolation. Man bør dog stadig følge Sundhedsstyrelsens råd til at forebygge smitte. Får man symptomer på coronavirus, skal man straks gå i selvisolation.
  • Man skal PCR-testes to gange på henholdsvis fjerde- og sjettedagen efter seneste kontakt til den smittede. Får man symptomer, skal man testes straks.
  • Hvis man bliver testet positiv på en af sine tests, skal man straks gå i selvisolation.

Hvis du er nær kontakt og hverken er færdigvaccineret eller tidligere smittet:

  • Gå straks i selvisolation.
  • Man skal PCR-testes to gange på henholdsvis fjerde- og sjettedagen efter seneste kontakt til den smittede.
  • Får man symptomer, skal man testes straks.
  • Selvom den første PCR-test er negativ, skal man fortsat være i selvisolation. Når man får negativt svar på sin sidste PCR-test, kan man gå ud af isolationen.
  • Hvis man bliver testet positiv på en af sine tests, skal man blive i selvisolation.

Centralt for vurderingen af, om der skal genindføres flere restriktioner eller skrappere retningslinjer for nære kontakter, er indlæggelsestallene og belastningen af sundhedsvæsenett, lyder det.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen vil vi dog formentlig se andre tiltag, inden man beder flere om at isolere sig.

Lige nu er målet jo ikke at lukke samfundet ned, men faktisk prøve at undgå at lukke samfundet ned ved at have så mange tiltag som muligt, der kan holde det her i ave.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet

- Der vil være andre tiltag, der også kommer i spil der; at man eksempelvis genindfører mundbind i offentlig transport og i supermarkeder. Sådan noget vil nok komme, før man begynder at holde flere folk i isolation, siger han.

- Lige nu er målet jo ikke at lukke samfundet ned, men faktisk prøve at undgå at lukke ned ved at have så mange tiltag som muligt.

Is i maven

Selvom de gældende retningslinjer ikke stiller krav om isolation hos færdigvaccinerede, nære kontakter, gør det dog ikke noget at være mere forsigtig, hvis man har muligheden, lyder det fra Allan Randrup Thomsen.

- Hvis man har mulighed for at kunne arbejde hjemmefra, vil jeg da anbefale det, siger han.

Men selvom tingene kan strammes op med håndfaste regler, bør vi ikke være så nervøse over, at vaccinerede nære kontakter kan bevæge sig frit rundt ligesom os andre.

- Vi har langt fra set virkningen af de tiltag, som er iværksat. De skal have tid til at virke. Smitten har været mere konstant i den seneste uges tid end i den foregående periode. Antallet af indlagte er steget, men ikke med samme hast som tidligere. Lad os lige have en lille smule is i maven, siger Allan Randrup Thomsen.