Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Regeringen vil hjælpe de borgere, som har svært ved at betale varmeregningen denne vinter som følge af stigende energipriser. Arkivfoto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil give økonomisk trængte varmehjælp

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Du kan få varmen i dagens nyhedsbrev. Regeringen vil i hvert fald med en ny varmepakke hjælpe de borgere, som har svært ved at betale deres varmeregning som konsekvens af stigende globale energipriser. Det skriver Ritzau.

Det vurderes, at det er de omkring 500.000 huse, som enten luner sig ved naturgasfyr eller som ligger i fjernvarmeområder med et højt gasforbrug, der bliver særlig ramt. Disse borgere kan forvente en stigning på 1.000 kroner om måneden hele vinteren, lyder det.

Varmepakken er målrettet ældre, kontanthjælpsmodtagere og andre borgergrupper, som får særligt svært ved at klare ekstraudgifterne til varme.

 - Det gælder for alle danskere, hvor det for alvor vil påvirke deres økonomi negativt. Det vil primært være folk på ydelser, siger Dan Jørgensen (S), der er klima-, energi- og forsyningsminister.

Varmepakken udgør en pulje på 100 millioner kroner, som kommuner kan søge for at få dækket merudgifter som personligt tillæg til pensionister eller enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere.

Hvis du selv ønsker at imødekomme de stigende priser i den kolde tid, kan du vende forbi informationshjemmesiden Sparenergi.dk, som guider dig igennem, hvordan energiregningen kan holdes nede.

Partier vil støtte migranter ved polsk grænse

Vi bliver i politik og i støttens tegn. For danske partier vil nu hjælpe de migranter, som er fanget midt i den eskalerende konflikt på grænsen mellem Hviderusland og Polen, hvis den polske regering altså ombestemmer sig og søger hjælp hos andre lande. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Avisen har fået tilkendegivelsen fra regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti.

Håndsrækningen bunder i Polens beslutning om at holde migranter ude af EU-landet, der i sidste uge fik det til at opruste grænsebevogtningen med 15.000 soldater. Det betyder, at borgere, som ønsker at flytte sig enten den ene eller den anden vej, er fanget og risikerer at dø af kulde.

Senere i dag mødes EU's udenrigsministre for at drøfte situationen. De tre lande Polen, Letland og Litauen, der oplever flest migranter, har alle sagt forud for mødet, at de overvejer at bede Nato om hjælp til stridigheden.

300.000 europæere dør årligt af luftforurening

Vi slutter dagens nyheder i luften. Over 300.000 europæere dræbes nemlig hvert år af luftforurening.

Men de mange dødsfald kunne være undgået, hvis samtlige lande ellers havde fulgt retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Det konkluderer en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som nyhedsbureauet dpa har haft fingre i.

Agenturet estimerer, at det drejer sig om 58 procent tilfælde, som teoretisk set kunne være forhindret.

WHO har tidligere udpeget luftforurening som den største miljørisiko for sundheden i EU, hvor især mennesker i byer er ofre for sundhedsskadelige stoffer i luften. Senest i september advarede organisationen om, at lande burde tage truslen mere alvorligt.

På verdensplan er sundhedsskadelig luft årligt skyld i omkring syv millioner for tidlige dødsfald.

Det var mandagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende, for nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Frem til tirsdag handler det for de håbefulde kandidater om at trække flest mulige stemmer - men så snart stemmerne er talt op, går det virkelige drama i gang. Og det er langtfra altid den politiker, der har flest stemmer bag sig, der kommer ud af konstitueringen med en borgmesterkæde om halsen. Illustration: Gert Ejton

Hård kamp om borgmesterkæder: Her er din guide til de mest dramatiske opgør på valgnatten

Nu går det løs. 98 nye kommunalbestyrelser og fem nye regionsråd skal sammensættes ved valget tirsdag. Men hvor gemmer de spændende dramaer og personopgør sig? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og avisens politiske reporter og analytiker, Kasper Løvkvist, har fundet frem til de 10 valgresultater, som de selv vil holde allermest øje med, når resultaterne begynder at tikke ind på valgaftenen. Vi skal helt fra klippeøen Bornholm i øst over Esbjerg i vest til Vesthimmerland i nord. Kom med på en hurtig danmarksturné.

Tirsdag går det løs. 98 nye kommunalbestyrelser og fem nye regionsråd skal sammensættes. Men hvor gemmer de spændende dramaer og personopgør sig? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, og avisens politiske reporter og analytiker, Kasper Løvkvist, har fundet frem til de 10 valgresultater, som de selv vil holde allermest øje med, når resultaterne begynder at tikke ind på valgaftenen.

KV21: Her er 10 gode bud på kommunale dramaer ved tirsdagens valg:

1 Frederiksberg

Mere end 110 års konservativt styre på Frederiksberg kan være slut efter kommunalvalget. Det har vi allerede hørt mange gange i denne valgkamp, men hvis det slutter, hvad kommer så i stedet? Ja, det vil den røde opposition ikke rigtigt ud med, før stemmerne er talt op.

Det oplagte valg er den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Michael Vindfeldt, der som et kuriosum underskriver flere af sine valgplakater med sit navn efterfulgt af et "(H)". Det er kun på Frederiksberg, at møderet for Højesteret, som H'et betyder, kan få indflydelse på, hvor krydset sættes.

Tilsvarende er de borgerlige partier ikke meget for at tale om konstituering efter valget. I kommunen løber rygtet om, at der allerede i en bankboks på borgmesterkontoret ligger en aftale, som er klar til at blive trukket frem, hvis der stadig er blåt flertal. Måske finder vi aldrig ud af det.

2 Kolding

Aldrig har Kolding fået så meget omtale ved et kommunalvalg som i år. "Præsidentvalgkamp" bliver opgøret i Kolding kaldt, fordi der er to rutinerede politikere i SF's Villy Søvndal og Venstres Eva Kjer Hansen, der stiller op. De har begge ministererfaring, og nu er de begge klar til at rykke ind i det borgmesterkontor, som Jørn Pedersen (V) frivilligt forlader ved årsskiftet.

Men er det sikkert, at borgmesteren i Kolding fra 1. januar 2022 hedder enten Eva Kjer Hansen eller Villy Søvndal? Langtfra.

Venstre har haft borgmesterposten i de seneste 12 år, men før det var det Socialdemokratiet, der var førstebejler til posten. Samtidig har Eva Kjer Hansen på trods af mange års opstilling i Kolding-kredsen ikke været den store stemmesluger, så det kan bestemt ikke udelukkes, at der byder sig en tredje kandidat til, når stemmerne er talt op.

3 Slagelse

Det var en noget aparte løsning, byrådspolitikerne i Slagelse Kommune endte med efter seneste kommunalvalg: Socialdemokraten John Dyrby Paulsen skulle være borgmester i to år, og så skulle han træde tilbage og overlade posten til Liberal Alliances Villum Christensen.

Sådan gik det ikke, og nu søger John Dyrby Paulsen genvalg. Om det lykkes, er et af kommunalvalgets største dramaer, fordi klimaet i kommunalbestyrelsen i Slagelse Kommune gennem næsten et årti har været forpestet med hårde beskyldninger på kryds og tværs.

4 Vesthimmerland

Genvinder borgmester Per Bach Laursen (V) borgmesterposten, eller får en af kommunens to viceborgmestre vippet ham af pinden? SF's Theresa Berg Andersen og Konservatives Signe Nøhr vil i hvert fald gøre deres til, at Per Bach Laursen får sværest muligt ved at samle det nødvendige flertal bag sig.

Vesthimmerland havde indtil 2017 haft en konservativ borgmester i to perioder, og Vesthimmerland Kommune er en af de kommuner, som Det Konservative Folkeparti har endog meget store forventninger til.

5 Guldborgsund

Lige nu har kun to lokallister borgmesterposter i landets 98 kommuner. Det er i Gribskov Kommune og så Guldborgsund Kommune. Spørgsmålet er, om Guldborgsundlistens førstemand, borgmester John Brædder, kan fortsætte efter valget.

I 2017 gik DF's finansordfører på Christiansborg, René Christensen, benhårdt efter borgmesterposten, men han måtte se sin gode, private ven, socialdemokraten Bo Abildgaard, konstituere sig med Guldborgsundlisten.

Denne gang forventer ingen, at DF får et godt valg, og Socialdemokratiet har skiftet spidskandidat, så det nu er Simon Hansen, der står øverst hos liste A. Det bør udløse et drama på rådhuset i Nykøbing Falster.

6 Esbjerg

Hvor vil Socialdemokraterne dog gerne have borgmesterposten i Esbjerg! Da Venstre-manden Johnny Søtrup i 1994 vandt borgmesterposten, troede byens socialdemokrater, at han kun havde den til låns, fordi de havde siddet på posten i mere end 30 år. Men sådan skulle det ikke gå.

Og da Søtrup i 2017 trådte tilbage, tog Jesper Frost Rasmussen (V) over. Nu håber Socialdemokratiet, at de landspolitiske tendenser kan slå igennem, når deres borgmesterkandidat, Jakob Lykke, kan få det til at tippe til liste A's fordel.

7 Kerteminde

Skal det lykkes for socialdemokratiske Kasper Ejsing Olesen som den første borgmester at genvinde magten i Kerteminde Kommune?

Kerteminde er notorisk kendt for at have drama til den helt store guldmedalje, når der er kommunalvalg. Ved seneste valg fik De Konservative ikke succes med at overbevise nok til at nå det magiske tal i kommunalbestyrelsen - 13 - og dermed måtte partiet se, at en fremgang fra et til syv mandater ikke kunne bruges til noget.

For daværende borgmester Hans Luunbjerg (V) konstituerede sig i stedet med Socialdemokraterne, der altså fik borgmesterposten, SF og Enhedslisten og tog selv posten som 1. viceborgmester. Det vil De Konservative meget gerne hævne denne gang.

8 Bornholm

Bornholm er en af topkandidaterne til at blive den kommune, hvor konstitueringen efter valget kommer til at blive et langvarigt rivegilde. Socialdemokratiets Thomas Thors har borgmesterposten nu, men held og lykke med at finde et andet parti, der vil pege på ham denne gang.

S styrtbløder i de lokale meningsmålinger - det er den eneste kommune, hvor DF har fået hældt fornuftigt brændstof i tanken på fiskekutteren, mens Enhedslisten og partiets spidskandidat, Morten Riis, står uhørt stærkt.

Venskaberne - og ikke mindst fjendskaberne - på tværs af partier modstrider al almindelig logik - eksempelvis har DF og Enhedslisten det godt med hinanden, mens DF og V ligger i krig. Det eneste, alle tilsyneladende er enige om, er, at S skal ned med nakken.

Bornholmerkrudtet er tørt, og alle render rundt med en pakke tændstikker.

9 Tønder

Tønder er en venstrekommune. Bliver man spidskandidat for Venstre i kommunen, bliver man borgmester. Sådan var det i hvert fald til og med sidste valg.

Hvem kan så smadre det billede? Det kan Venstre selv, og det har Venstre gjort. Sjældent har man set et parti sparke sine mudrede gummistøvler ind i egen succes-kage, som her.

Venstrefolkene skubbede deres borgmester, Henrik Frandsen, ned fra toppen af listen til dette valg. Han blev edderspændt rasende, dannede en lokalliste og tog halvdelen af partiet med sig, så nu kommer Venstre til at sprede venstrestemmerne i kommunen på to udgaver af Venstre, der har større foragt for hinanden, end de har for københavnere.

Resultat: nye muligheder for alle andre end Venstre.

10 Nyborg

Nyborg er en klassisk kommune. Det er kun de to store kommunepartier, S og V, der spiller en egentlig rolle. Venstre-borgmesteren Kenneth Muhs kom til i 2013 ved at lave et af de rigtigt beskidte spil i konstitueringen: Han lokkede en socialdemokrat over til V ved at tilbyde mere indflydelse og bedre ben end den siddende S-borgmester, Erik Christensen.

Det gav fire år med et byråd, hvor bitterheden drev ned ad væggene, hvilket Muhs profiterede på ved at få absolut flertal ved sidste valg, da Erik Christensen siden var blevet folketingsmedlem og havde overladt kommunen til en ret ukendt spidskandidat.

Nu har S fundet sig en kandidat af en ny kaliber i Sonja Marie Jensen, der var blandt de allerførste til at starte en MeToo-debat i Danmark. Der er tale om reelt præsidentvalg på lokalt plan, hvilket ikke mange uden for Fyn har fået øje på.

Verdens lande skal skrue ned for - ikke udfase, som der var lagt op til i tidligere skitser - kulenergi. Det står i aftaleteksten fra COP26 i Glasgow. Her er det kulkraftværket Ratcliffe-on-Soar i Midtengland, der har fyret op. Arkivfoto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Knap 200 lande nåede til enighed i Glasgow: Få overblik over klimaaftalen her

Sent lørdag aften var der hvid røg fra FN's klimakonference, COP26, i Glasgow.

De knap 200 deltagende lande var blevet enige om et slutdokument med en række målsætninger - men de sidste timer foregik ikke uden dramatik.

I 11. time lykkedes det Indien at ændre ét enkelt ord, så landene skal stile efter en såkaldt "nedfasning" af kul og ikke en decideret "udfasning" af kul, som der eller stod i udkast til aftalen i løbet af ugen.

Derudover er landene enige om, at målsætningen fra Parisaftalen, om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, stadig er inden for rækkevidde.

Men landene, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, må stadig se langt efter kompensation for de ødelæggelser, CO2-udledningen medfører.

Verdens lande skal sætte skub i arbejdet for at nå temperaturmålet fra Parisaftalen. Der skal skrues ned for kul og for støtte til andre fossile energikilder. Men der mangler en plan for, hvordan ulandene kompenseres for tab og ødelæggelser i forbindelse med klimaforandringer. Avisen Danmark giver dig overblik aftalen fra Glasgow.

Klima: Det var dramatisk til det sidste, men sent lørdag aften kunne knap 200 FN-lande præsentere en færdig aftaletekst ved COP26-klimatopmødet i Glasgow i Skotland.

Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen (S), var umiddelbart småskuffet, klimaaktivisten Greta Thunberg opsummerede aftalen som tom snak, og den danske klimaforsker Sebastian Mernild savner højere ambitioner, bindende mål og konkrete tidsfrister.

COP26 er slut. Her er et kort resume: Bla, bla, bla. Men det egentlige arbejde fortsætter udenfor disse haller. Og vi vil aldrig nogensinde give op.

Greta Thunberg, klimaaktivist, på Twitter

Men hvad står der egentlig i aftaleteksten? Og hvad kunne man ikke nå til enighed om?

Avisen Danmark giver dig her overblik over de væsentligste resultater - og de største af de ubesvarede spørgsmål - efter to ugers forhandlinger i Glasgow om, hvordan verdens lande skal forsøge at forhindre voldsomme klimaforandringer.

1 Det haster, hvis temperaturmål fra Parisaftalen skal nås

I Parisaftalen fra 2015 skrev knap 200 lande under på målet om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader celsius over niveauet før industrialiseringen. Og allerhelst holde stigningen under 1,5 grader.

I aftaleteksten fra Glasgow anmodes landene om at ”genbesøge” og ”styrke” deres klimamål for 2030, så der er større chance for, at målsætningen fra mødet i Paris rent faktisk kan nås.

- Jeg mener, at vi i dag kan sige med troværdighed, at vi har holdt 1,5 grader inden for rækkevidde. Men pulsen er svag, og den vil kun overleve, hvis vi holder vores løfter og omsætter forpligtelser til hurtig handling, sagde formanden for COP26-mødet, Storbritanniens Alok Sharma, lørdag.

Landene skal vende tilbage med opdaterede og mere ambitiøse klimamål inden 2022, for hvis temperaturstigningen skal begrænses til 1,5 grader, skal den globale CO2-udledning reduceres med 45 procent inden 2030, når man sammenligner med niveauet i 2010.

Og i 2050 skal CO2-udledningen gå i nul sammenlignet med 2010.

2 Skru ned for kul og statslig finansiering af fossile brændsler

Landene opfordres til at sætte skub i arbejdet med at ”nedfase” kulkraft og statsstøttede projekter med fossile brændsler som netop kul, olie og gas.

Det er første gang, at netop fossile energikilder nævnes eksplicit i et aftaledokument fra FN´s klimakonferencer, men sætningen kunne godt have været endnu mere markant.

For faktisk stod der i udkast til dokumentet i dagene op til lørdag aftens endelige aftale, at landene skulle søge at ”udfase” afbrændingen af kul.

Men i 11. time lykkedes det altså for blandt andre Indien og Kina at moderere sproget i teksten fra ”udfase” til ”nedfase”.

Den indiske klima- og miljøminister, Bhupender Yadav, understregede, at de fossile energikilder har ført til rigdom og høje levestandarder i nogle dele af verden, mens andre lande - som Indien - fortsat kæmper med at løfte store dele af befolkningen ud af fattigdom og spurgte retorisk:

- Hvordan kan nogen forvente, at udviklingslande lover at udfase kul og støtte til fossile energikilder?

3 Ingen kompensation til udviklingslande

Et af de helt store stridspunkter ved mødet i Glasgow har været udviklingslandenes ønske om, at de rige lande tilfører ulandene midler, så de har råd til at være med i den grønne omstilling - og samtidig ønsker ulandene at blive kompenseret for ”tab og skader” forårsaget af klimaforandringerne.

Aftaleteksten understreger behovet for at finde finansiering, der kan hjælpe verdens udviklingslande med at etablere ”grønne økonomier”.

Men det noteres også, med ”dyb ærgrelse”, at målet om at skaffe 100 milliarder dollar om året til udviklingslandene i perioden mellem 2020 og 2025 endnu ikke er nået. Man mangler stadig at finde en femtedel af beløbet.

Men spørgsmålet om kompensation for ”tab og skader” står stadig ubesvaret - aftaleteksten nøjes med at understrege behovet. Det forventes dog at blive ét af de største temaer, når FN-landene igen sætter sig til bords ved den næste udgave af klimamødet, COP27, i Egypten i 2022.

Kilder: FN’s klimasekretariat, UNFCCC, Ritzau og The Washington Post

Illustration: Gert Ejton

Meningsmager Anders Samuelsen om at gå fra politik til erhvervslivet: Fra nej-hatte til ja-hatte

I dansk politik er der "et hav af nej-hatte, der taler kollegerne i de andre partier ned og flyder over af glæde, når andre kommer i problemer". 
Sådan lyder det fra forhenværende udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen, der nu er direktør i erhvervslivet og har lagt politikken på hylden. I erhvervslivet er det helt modsat, mener han efter at have været med dronningen på statsbesøg i Tyskland.
Anders Samuelsen er en af de faste bidragsydere til Avisen Danmarks "Meningsmager"-klummer. Læs her hans klumme om, hvorfor det er ulige sjovere at være omgivet af lutter ja-hatte end af Folketingets mange nej-hatte.

Tirsdag til fredag i sidste uge deltog jeg i det danske statsbesøg i Tyskland. Det har jeg prøvet før - men denne gang var det som direktør i en dansk virksomhed og ikke som udenrigsminister. Det var faktisk en tankevækkende oplevelse. Sagt helt kort: Det var som at gå fra en verden fyldt med arrige nej-hatte til en verden fyldt med positive ja-hatte.

Fra en verden, hvor det mest handler om at skyde nye idéer ned, tale dårligt om konkurrenterne og meget lidt om, hvad man selv har på hylderne (som regel fordi de er ret tomme), til en verden, hvor det handler om at fortælle om, hvad man selv kan, etablere det næste samarbejde, se nye muligheder og bane vejen for, at 2+2 bliver 5.

Det var som at gå fra en verden fyldt med arrige nej-hatte til en verden fyldt med positive ja-hatte.

Da jeg var udenrigsminister, var jeg også handelsminister. Så som udenrigsminister deltog jeg flere gange i erhvervsfremstød rundt om i verden, for at begge opgaver kunne dækkes: forholdet til udlandet og fremme af dansk erhvervsliv.

Særligt når medlemmer fra Kongehuset deltog, var det virkelig noget, der tiltrak interesse - både fra dansk erhvervsliv og erhvervslivet i de lande, vi besøgte. Der er bare noget helt særligt ved et besøg, når dronningen eller kronprinsparret deltager. Det er spektakulært, det er storslået, og det vækker opsigt.

Et par stykker fra Livgarden deltager typisk også, og prinsens orkester og danske kunstnere bidrager til den såkaldte gallamiddag, hvor dronningen er vært, og det besøgende lands statsoverhoveder stiller op til en fornøjelig aften med pomp og pragt. Det er det store udtræk - og det har kæmpe værdi for erhvervslivet.

Som udenrigsminister er rollen klar. Man ledsager de kongelige rundt til de danske stande, holder et par forberedte taler på den store scene, mødes med politiske kolleger. Programmet er stramt, tætpakket, og man løber spidsrod fra møde til møde og forsøger at bidrage til at skabe rammerne for, at erhvervslivet kan komme på banen - og at der bliver skabt nye danske arbejdspladser og eksportindtægter. Så langt så godt.

I sidste uge var dronningen og kronprinsen på statsbesøg i Berlin, og jeg var igen med, men denne gang som direktør i en dansk virksomhed. Dét var på mange måde tankevækkende. I stedet for lige at dukke op til en konference eller en rundbordssamtale, holde en kort tale og så hurtigt ud ad døren igen, var jeg nu med til der, hvor det hele omsættes.

Jeg fik holdt korte møder med et hav af danske og tyske virksomheder - man kan vel næsten kalde det erhvervslivets svar på speeddating. Alle møder var med folk med et åbent sind, nysgerrige og på jagt efter nye samarbejdsmuligheder, der kunne skabe de næste resultater. Om det var over buffeten, på vej i bussen, over et glas vin i baren, på vej ind til et virksomhedsbesøg: Konstant gik snakken, aftaler blev indgået om at følge op her eller der. Kort sagt et hav af ja-hatte var samlet.

Midt i det hele slog det mig, hvor stor kontrasten er til den verden, jeg kom fra: dansk politik. Her er det i store træk lige modsat: et hav af nej-hatte, der er mere fokuseret på at pande enhver form for nytænkning ned, tale kollegerne i de andre partier ned, flyde over af glæde, når andre kommer i problemer.

For mange år siden, da jeg skulle opbygge Liberal Alliance, var der en erhvervsleder, der sagde til mig: Anders, jeg forstår ikke politik - i erhvervslivet bruger vi ikke taletid på at nedgøre konkurrenterne. Det er simpelthen dårlig stil. Vi bruger energien på at fortælle om, hvad vi selv kan. Dét tror vi på kan fremme salg. I politik er det åbenbart omvendt: I bestiller ikke andet end at tale ned om andre, tale grimt, spænde ben. Og I bruger ufatteligt lidt tid på at fortælle om, hvad I selv vil.

Jeg skal indrømme, at jeg indimellem faldt i selv Men sidste uge mindede mig om, hvorfor det er langt sjovere at have ja- end nej-hatten på.

Lyt: Nanny døde med sine døtre ved sin side

Historien om Nanny Skaarup Christiansen fra Give er en historie om en kvinde, som blev 77 år. Hun var mor og bedstemor. Og først og fremmest en fighter og en kvinde med sine meningers mod. Hun var social og tog sig af alle i nabolaget. Det er en fortælling om et positivt ophold på et sygehus. Hvor familien følte, at den fik meget mere, end den havde krav på.

Og så er det en fortælling om, når en skilsmisse også er lig med, at man for første gang selv skal tage sig af regninger, forsikringer og lignende. Men også en fortælling om en stolt, selvstændig kvinde, som altid fik tingene til at fungere. Hun bliver her mindet i en artikel efter sin død tirsdag 12. oktober i år. 
I artikelserien "Til minde om" bliver en afdød portrætteret. Og her i podcasten "Danmark fortæller" kan du få læst artiklen om Nanny Skaarup Christiansen op. Du finder podcasten ved at gå i appen Nyhedskiosken eller ved at trykke på "Læs hele artiklen" herunder.

Nanny Skaarup Christiansen fra Give forlod livet 12. oktober. Hun nåede at blive 77 år. Hun var en fighter, en stolt kvinde med sine meningers mod og et kærligt menneske, som så alle mennesker som ligeværdige.

I dette afsnit af podcasten "Danmark fortæller" læser journalist Signe Vestergaard Bansø fra Avisen Danmark portrættet af Nanny Skaarup Christiansen op.

I "Danmark fortæller" læser vi nogle af de bedste artikler fra avisen op. Du kan lytte til flere afsnit ved at klikke her, og du kan læse portrættet af Nanny Skaarup Christiansen ved at klikke her.