Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mange borgere har denne gang benyttet sig af muligheden for at brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rekordmange brevstemmer til kommunal- og regionsrådsvalget

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik med at varme op til kommunal- og regionsrådsvalget, som vi skal i stemmeboksen og sætte kryds til på tirsdag.

Men siden 5. oktober har der også været muligt at brevstemme til de to valg, og det er der rigtig mange danskere, der har benyttet sig af muligheden for at gøre.

Det kan Ritzau fortælle her til morgen, efter man har lavet en rundringning til i alt 11 kommuner.

I Aarhus brevstemte i alt 10.861 vælgere, da der sidst var valg til kommunal- og regionsbestyrelserne i 2017, men denne gang har omkring dobbelt så mange, 20.545 borgere, valgt at brevstemme.

Og billedet er nogenlunde det samme i både Aalborg, København og Frederiksberg.

Professor Rune Stubager, der forsker i vælgeradfærd ved Aarhus Universitet, fortæller til Ritzau, at tendensen er, at flere generelt brevstemmer. Men opfordringen om at brevstemme denne gang, hvis man er utryg ved coronasituationen, har også bidraget til de højere tal.

Flere og flere cykler

Vi fortsætter dagens nyhedsoverblik og springer op på den tohjulede, ligesom mange andre tilsyneladende har gjort i 2021.

Tal fra Vejdirektoratet viser nemlig, at cykeltrafikken herhjemme er steget med mellem 7 og 8 procent i tredje kvartal af 2021 i forhold til samme periode i 2019. Og alene i september i år var der 20 procent flere, der cyklede, sammenlignet med 2019.

Imens mangler kollektive transportselskaber som Midttrafik stadig 20 procent af de passagerer, der kørte med dem, før corona’en slog til.

Det skriver Jyllands-Posten.

I Aarhus Kommune peger man på, at de mange nye cyklister kommer fra den offentlige transport. Men der er også flere og flere, der får øjnene op for de muligheder, man får, hvis man anskaffer sig en elcykel, skriver avisen.

Direktøren hos Danske Cykelhandlere, Thomas Johnsen, oplyser til Jyllands-Posten, at salget af elcykler er steget med mellem 10 og 20 procent om året de seneste år.

Mindre pendling under corona

Inden vi runder nyhedsoverblikket af, skal vi have endnu en nyhed om danskernes transport.

For da store dele af samfundet lukkede ned sidste år, holdt mange danskere op med at bevæge sig til og fra arbejdspladsen for i stedet at arbejde hjemmefra, hvis det var muligt.

Og det betyder, at Skattestyrelsen har registreret et fald i danskernes befordringsfradrag, også kaldet kørselsfradrag, på 15 procent sammenlignet med 2019.

- Danskerne har pendlet for tre milliarder kroner mindre i 2020 end året før.

- Omsat til noget, man kan se sig i, giver det cirka 2000 kroner mindre for hver enkelt borger i kørselsfradrag, siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen, til Ritzau.

Det er i Region Hovedstaden, at den mindre pendling er mest tydelig. Her har Skattestyrelsen registreret et fald på 20 procent – svarende til cirka 821 millioner kroner – fra 2019 til 2020.

Det var dagens nyhedsoverblik, men læs endelig videre.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Lars Høgh har nået mål under sit cancerforløb, som virkede utopiske. I dag er målene noget mere kortsigtede. En god dag er for eksempel et godt mål, siger han.   Foto: Birgitte Carol Heiberg

Lars Høgh indhentet af kræftsygdom: Ifølge lægen taler vi ikke år, men måneder

Husker du målmanden Lars Høgh? Trods en alvorlig kræftdiagnose spillede han en stor rolle som målmandstræner i sommer, da det danske landshold blev hele verdens darlings under EM. Både på grund af lækker fodbold og spillere, der stod sammen, da Christian Eriksen faldt om på banen med hjertestop. I dag er Lars Høgh igen blevet indhentet af sin kræftsygdom, og Avisen Danmark er den eneste avis, der har fået et interview med den populære målmand. Han er nu i den terminale fase af sin sygdom, hvor de langsigtede mål om comeback er skiftet ud med kortsigtede mål om for eksempel at få en god dag og at komme til at holde jul sammen med familien. Hans kone, Tine Høgh, fortæller også om, hvor hårdt det er at være hende, der skal miste den, hun elsker.

Lars Høgh har gjort de vildeste comebacks i armlægningen mod en meget alvorlig cancer. Men nu er det nogle meget mere kortsigtede mål, han har. At have en god dag er et mål, siger han om den terminale fase, han nu er i. Høgh gør scoren op i ny bog, som udkommer på mandag.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Interview: Lars Høgh gemmer på en hemmelighed. Den røber målmandslegenden næppe i sin nye bog ”Der er antal på alt”, som udkommer på mandag den 15. november. Men hemmeligheden hører alligevel til historien om Lars Høgh. En historie, der også handler om kærlighed og kræft, om vilje og fodbold. Men mest af alt handler den om livet og om et særligt livssyn, som kendetegner netop ”Høghen”.

Alt er hvidt eller lyst hjemme hos Lars og Tine Høgh i gulstensrækkehuset på Hunderupvej i Odense. Elvis Costello fylder lydbilledet med albummet "Get Happy". På Piet Hein bordet er der brunsvigerstykker på et fad.

- Jeg kan ikke prale af, at de er hjemmebagte. Men de er byens bedste, siger Lars Høgh og sætter sig. 
Han har tabt sig, han ser en smule træt ud, men han er til stede og skarp som Lars Høgh nu er. Vi skal snakke om hans bog, og om den kræftsygdom, der kommer til at tage livet af ham.

Den gyldne manke er Lars Høghs kendetegn, og han har aldrig lagt skjul på, at det hår betød noget. Gennem sine hårde kemokure blev han skaldet hele to gange. Og dokumenterede det selv med disse billeder, som er med i hans nye bog.Privatfoto, Lindhardt & Ringhoff

Men først hemmeligheden. Forestil dig, at du skal skyde et straffespark. Du lægger bolden på på den hvide plet, og der er kun 11 meter ind til målet, som er 7,32 meter bredt og 2,44 meter højt. Du skal altså ramme et areal på næsten 18 kvadratmeter, og der kun én målmand, der kan forhindre dig i at score. Du har oddsene på din side, og det skal give mål.

Det gør det bare ikke altid, og hvis det er Lars Høgh, der står derinde - eller en målmand, Høgh har trænet, så bliver dine odds klart dårligere.

Én af myterne om den kendte fynske målmand er nemlig, at han har udviklet en hemmelig strategi, som giver målmanden langt bedre odds i duellen mod straffesparksskytten. Et trick, han brugte i sin aktive karriere, og som gjorde ham til en ekstremt dygtig målmand i netop den disciplin, hvor alt andet er skrællet væk, så der kun er  en ren duel tilbage mellem én skytte og én målmand.

Tricket har Lars Høgh givet videre til en stribe målmænd, han har trænet, og de har alle lovet, at de aldrig fortæller det videre.  De fleste af dem er danske målmænd, men også en af verdens bedste keepere, tjekkiske Peter Čech, er en del af den betroede loge af målmænd, der har sværget aldrig at fortælle hemmeligheden videre.

Det er en den slags historier, der er med til at gøre Lars Høgh til en legende i fodboldverdenen og en populær skikkelse også langt uden for fodboldverdenen. For ser man alene på de hårde fakta om hans karriere, så rækker det ikke til legendestatus. Han blev aldrig professionel i udlandet. Han spillede kun otte landskampe for Danmark.

- Det er jo næsten en joke at kalde mig landsholdsspiller, siger han.

Til gengæld spillede han 817 kampe for Odense Boldklub, OB. Det gør ham til én af de spillere i Europa, som har været mest trofast og spillet flest kampe for én og samme klub. At det trofaste forhold så ikke sluttede lykkeligt vender vi tilbage til. Ligesom vi vender tilbage til en hidtil ufortalt historie om, hvordan tidligere landstræner Richard Møller Nielsen lagde den populære målmand på is i årevis. Og på et tidspunkt, mens vi sidder her ved brunsvigerbordet, kommer Tine Høgh hjem fra damefrisøren og serverer en hudløst ærlig fremstilling af, hvordan det er at være den aller tætteste, ens elskede mand skal dø af en meget alvorlig kræftsygdom. Og leverer samtidigt en kærlighedserklæring, som næsten ikke er til af fatte.

Lars Høgh i endnu et comeback på bassen sammen med sin gode ven Michael Falch. Foto: Simon Staun

Kræft og frihed

Kræften kom ind i deres liv, den 10. august 2018, da Lars skulle tisse efter en træning i Brøndby. Det lignede mere Guinness end urin, og det var det første tegn på det, som viste sig at være kræft i bugspytkirtlen. En meget alvorlig diagnose med det ekstra onde tvist, at canceren sad op ad en arterie, så den ikke kunne fjernes ved en operation. "Det eneste, vi kan tilbyde, er kemoterapi”, lød den tunge besked på Odense Universitets Hospital.

- Oddsene var klare nok. For fire ud af fem, duer kemoen ikke rigtigt. Og 93 procent overlever ikke fem år, siger Lars Høgh.

Jeg fik ikke den hammer i hovedet, som jeg havde regnet med. Jeg følte på en måde en frigørelse, siger Lars Høgh om sin kræftsygdom. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Der skal mere end et målmandstrick til at ændre de odds, men mærkeligt nok ramte de kolde facts ikke Lars Høgh:

- Jeg fik ikke den hammer i hovedet, som jeg havde regnet med.  Jeg følte på en måde en frigørelse. Jeg var ikke angst, men kunne tænke frie tanker.

Hvordan forklarer du det?

- Det er sindssygt svært at forklare, for det, jeg så, var jo min datter, min søn og ikke mindst min kone, som var dødulykkelige. Der var brug for mig, kunne jeg se, så det var noget med at stå op for dem. Jeg havde også meget at miste, men det er ikke mig, det er hårdt for. Jeg forsvinder bare, når lyset slukkes.

Men hvad blev du fri for, når du snakker om en frihedsfølelse?

- Jeg blev fri for de dagligdags tanker, som tynger os alle sammen. Pligter, rutiner og alt det der - væk! Ingen svinkeærinder, ikke noget spil for galleriet, for det er dét her der gælder, siger Lars Høgh.

Han begyndte at lave den lykkeboble, der i kombination med hård fysisk træning, skulle gøre ham i stand til at tåle kemogiften i uhørt store mængder. Det gjorde han for at flytte odds over på sin side. For at leve.

- Regnestykket var, at der trods alt er tyve procent, der kan få gavn af kemo. Det er til at arbejde med, så det er dér jeg skal med, tænkte jeg.  Og så fokuserede jeg på de syv procent, der overlever, og ikke de 93 procent, der dør. Det tror jeg, at jeg gør bedst ved at få en masse gode oplevelser. Natur, musik, venner, familie, god mad, god vin, alt, hvad der gør godt. Kærlighed og omsorg, tilkendegivelser fra folk, siger Lars Høgh.

Kom og tag mig

Men han skulle også bruge den den mentale og fysiske styrke, der kendetegner en elitesportsmand, der nysgerrigt undersøger, hvor meget han eller hun egentlig kan klare. Ja nærmest udfordrer den, som den benløse Vietnam-veteran, lieutenant Dan, i filmen Forrest Gump, der med eder og forbandelser går til verbalt angreb på gud under en storm, der smadrer alle rejebåde: "Ha! Kalder du det en storm? Det er tid til en duel - dig mod mig - kom og tag mig!"

Lars Høgh trænede hårdt, han blev forfærdeligt syg af kemoen, han mistede håret. Men da han var svagest, skabte han et billede af sig selv, hvor han sparkede til en bold iført den grønne træningtrøje, han havde på, den aften OB  slog selveste Real Madrid 2-0 og sendte en af verdens største klubber ud af UEFA Cup-turneringen. Høgh var umulig at passere for Reals stjerner den aften i det, der er gået over i historien som "Miraklet i Madrid".

Det billede blev hans mål. Og miraklerne skete rent faktisk. Lars Høgh kom tilbage, han kom til at iføre sig den grønne trøje, og han kom til at sparke til en fodbold igen og igen, når han skulle varme Kasper Schmeichel op. Han kom tilbage som målmandstræner for både Brøndby og landsholdet, som han var en vigtig del af, da Danmark spillede VM i Rusland og nåede ottendedelsfinalen. Og det blev han mod alle odds også under sommerens vanvittige EM med tre hjemmekampe i Parken. Turneringen hvor Christians Eriksens hjerte stoppede, og hvor Danmark var én sejr fra at ende i finalen.

Jeg er hurtig til at tilgive og komme videre. Men efter alt det, jeg har været igennem, er det virkelig ærgerlig, at der kommer sådan en åndssvag byld, fordi hospitalet ikke kunne finde ud af at holde en ordentlig hygiejne.

Lars Høgh

Han kastede sig ud i ting, han aldrig havde prøvet før. Han prøvede kræfter med golf, med det  paddleboard han fik af sin datter og han skabte og gennemførte en festival sammen med sine gode venner Michael Falch og Hans Thomsen. Ja, han stod selv på scenen på bas sammen med Malurt og spillede "De frieste Fugle", mens tårerne løb ned af kinderne på hans familie helt tæt på.

Hygiejneproblem og tilbageslag

Men mellem miraklerne var der nedture. Tilbagefald, nye metastaser, nådesløse kemokure,  hårtab, operationer og infektioner. Og så var der alle følelserne, håbet, alle tårerne og al frygten i Høgh-familien.

I sin nye bog holder Høgh fast i sin altid positive tilgang. Men han fortæller også for første gang offentligheden om tre ting, som nok kunne gøre de fleste bitre. Dels om hvordan han blev lagt på is af Richard Møller Nielsen, landstræneren der stod bag det fornemmeste resultat et dansk landshold har præsteret - Europamesterskabet i 1992. Dels om skuffelserne over, hvordan han er blevet behandlet i hjerteklubben OB. Men måske mest om et kostbart svigt i behandlingen af hans kræftsygdom:

-  Jeg var jo på det bedste tidspunkt i mit kræftforløb, da det skete, så det var virkelig ærgerligt, siger han

Efter en operation fik han høj feber og enorme infektionstal, og det viste sig at skyldes en byld inde i leveren, som er opstået, fordi der er kommet bakterier ind under operationen.

- De næste syv måneder var jeg befængt af det der, så de ikke rigtigt kunne tage sig af canceren på den rigtige måde. Plus at jeg havde pisse ondt og røg ind og ud af sygehuset.

Er du bitter over sådan en fejl? 

- Jeg har haft så meget at gøre med de mennesker på sygehuset, at jeg vil sige, at jeg bare har så kæmpestor respekt og taknemmelighed for alt det, der foregår ellers. Men det dér var bare ikke godt nok, og det sagde de også selv. Jeg fik en undskyldning. Jeg er ikke den, der bliver bitter på folk, og jeg er hurtig til at tilgive og komme videre. Men efter alt det, jeg har været igennem, er det virkelig ærgerlig, at der kommer sådan en åndssvag byld, fordi hospitalet ikke kunne finde ud af at holde en ordentlig hygiejne, siger Lars Høgh.

Richard Møller Nielsen er en helt anderledes sag, for Lars Høgh har den største respekt for Richardo.

- Han har skabt OB. Han har fundamentalt været med til at skabe mig ved at tro på mig og træne mig, og de sidste mange år af Richards liv har vi været tætte, siger Lars Høgh.

Han har kendt Richard siden han som seksårig spillede bordtennis med ham i barndomshjemmet. Lars' far Poul var en stor figur i OB, og Richard og de andre spillere og ledere kom tit hjemme hos Høgh-familien. Richard Møller blev en meget dygtig træner, der skaffede det første mesterskab i 1977 og lagde grunden til, at lille OB overhalede den andre klubber og blev Odenses fodkoldklub nummer ét.

I Richardos køleskab

Men OB forlængede ikke Richard Møller Nielsens kontrakt i 1985, og det gjorde ham bitter på dem, han mistænkte for ikke at være på hans side. Lars' far Poul var én af dem, og det blev sønnen så også.

- Det gik først langsomt op for mig, at Richard ignorerede mig når vi mødtes. Han så lige igennem mig mig. Det var da pissehårdt. Han satte gode miner til slet spil, som Richard var god til, og det endte jeg jo også bare med at gøre, siger Lars Høgh.

Problemet blev ikke mindre af at Richard Møller var assistenttræner for landsholdet under Sepp Piontek og blandt andet var med til VM i Mexico i 1986.

Senere fandt de to dog hinanden, og Høgh husker især én episode som billedet på, at alt var plads mellem de to mænd, der begge havde OB i hjertet, men måske ikke følte, at kærligheden var gengældt:

- Jeg havde udgivet en bog om min karriere, som beskrev hvor vigtig Richard har været for OB og skulle holde et foredrag i Kerteminde. Og så kom Richard og Jonnna i deres fineste tøj med hver sin øl og satte sig på aller forreste række, siger han.

Den skuffelse de begge havde i forhold til OB er svær at forklare, for det har noget med klubbens ånd at gøre. Men for Lars Høgh er der blandt andet én meget konkret handling fra en højt placeret OB'er, han ikke glemmer.

Lige nu laver jeg ingenting. Jeg kan ikke en skid, og det er frustrerende for en gammel sportsmand. Men jeg satser på at komme til det igen på et tidspunkt. Det skal være mit lille mål, men jeg skal bare have noget mere energi

Lars Høgh

Han havde forhindret Høgh i at få en kontrakt med en tyrkisk klub ved at fjerne faxen med kontraktpapirerne.

- Da jeg fandt ud af, hvem det var, sagde han "undskyld, undskyld, undskyld, Lars. Det var en fejl af mig, jeg ville have, du skulle blive, siger han om den person, som han ikke vil sætte navn på.

- Jeg kunne godt regne ud, at han ikke havde haft en rar weekend, og jeg er ikke god til at trampe på folk, der ligger ned, siger Lars Høgh.

Og det er nu engang sådan, at man måske godt tage Lars Høgh ud af OB, men man kan ikke tage OB ud af Lars Høgh.

- OB vil altid være en stor del af mig.  Når OB har tabt, og jeg står nede ved bageren, så siger folk jo: Det var noget lort i lavede i går, Lars.

Vi taler ikke år men måneder

Lars Høgh har tålt mere kemo end nogen anden med hans diagnose nogensinde har på Odense Universitets Hospital, har han fået at vide.  Men der er antal på alt, og efter sommerens optur til EM fik Lars Høgh en ny stor nedtur, og han kan ikke tåle mere kemo, som det er nu. Samtidigt har han smerter, og det har fået ham til for første gang at spørge overlægen om et klart svar. Den læge, som Lars har måttet "opdrage", når han serverede barske realiteter, som lignede dødsdomme. Du må aldrig tage håbet fra mig - det er det eneste, du ikke må gøre, sagde Lars til en af de dygtigste kemolæger i landet. Men nu krævede han et svar, og han fik det.

"Vi taler ikke år men måneder, Lars", svarede lægen. Men han tilføjede også:

"Men du har jo snydt os før, og det kan du gøre igen. Dit svar er lige så godt som mit".

- Jeg har levet tre et halvt år nu med det her, og alle siger, at det er mindst halvandet år mere end de havde regnet med, siger Lars Høgh og håber, at han kan komme sig nok til at få en ny omgang kemo.

Blå bog

Lars Høgh fyldte 62 år den 14. januar.

Han er gift med Tine, far til Jonas og Josephine og har børnebørnene Poul,  Ellen og Molly der kom til i sidste uge. Dertil to bonus teenagebørnebørn..

Lars Høgh spillede 817 førsteholdskampe for OB fra 1977-2000, og har også været målmandstræner og sportsdirektør i klubben. 

Han vandt DM med OB tre gange - 1977, 1983 og 1989.

Han spillede otte A-landskampe.

Blev årets målmand i Danmark i 1986, 1989, 1991, 1993 og 1994.

Udgiver bogen Alt har et Antal, som udkommer den 15. november. 

I dag målmandscoach i Brøndby og på A-landsholdet.

Indehaver af coaching-firmaet Lars Høgh Coaching og medejer af fodboldfabrikken.

Udgiver i år en bog, der blandt andet handler om, hvordan han har tacklet sin sygdom.

Årets Fynbo 2020.

Men han har måttet droppe det program, han har genneført hver morgen, uanset hvor han var i verden. Et med blandt andet 300 mavebøjninger, 30 rygstræk og 3 gange 15 armbøjninger. Løbeturene er det også slut med.

- Lige nu laver jeg ingenting. Jeg kan ikke en skid, og det er frustrerende for en gammel sportsmand. Men jeg satser på at komme til det igen på et tidspunkt. Det skal være mit lille mål, men jeg skal bare have noget mere energi, siger han.

Hvad motiverer dig nu?

- Der er kommet et tipping point nu, hvor jeg ikke kan tåle mere kemo og smerterne er blevet værre. Det er nogle meget mere kortsigtede mål, jeg har nu. At have en god dag er et mål, og  om lidt kommer Josefine og Lasse med vore nye barnebarn, så det bliver en god dag, siger han.

Og så alligevel får han snakket sig henad den lyse vej, han har insisteret på at følge:

- Nu har vi fået lille Molly på plads,  og det er dejligt, og så kigger vi mod jul, hvor hele familien skal være sammen. Så bliver det forår, og det kan jeg godt li, så det skal jeg næsten også lige have med. Sommeren er også god, så den tar jeg sgu nok også, siger Lars Høgh og sender tankerne mod sommerhuset i Kerteminde, hvor familien typiske er mindst halvdelen af året.

- Hvis jeg skal skabe et billede af fuldstændig ro og glæde, ser jeg mig selv stå ude i vandet foran vores sommerhus, mens jeg betragter mine forældre og min søster, Tine og ungerne. I det billede går alting op.

Hver sin vej i cancer-krisen

Her har han og familien brugt utallige timer sammen. Det er her han har løbet ture på  stranden. Og det er her, han har været sammen med familien og gode venner og fodboldkammerater. 

Men det er også her, han har brugt noget tid alene, fordi han og Tine har levet i hver sin verden, når det kom til den kræftsygdom, som maste sig ind i deres liv i 2018. Lars Høghs evne til at lade den lyse vej køre over alt det ubehagelige er nemlig ikke altid let for den, der er aller tættest på.

- Vi elsker hinanden, men vi har også været meget uenige, og det har derfor været godt indimellem, at vi har været så privilegerede at have to boliger. Når jeg har haft det rigtigt dårligt, har der været mulighed for, at jeg kunne trække mig tilbage til sommerhuset alene, og dermed har Tine også fået noget tid til sig selv. Det har vi begge to haft behov for, siger Lars Høgh.

Jeg tænker nogen gange: Hvor meget kan et menneske holde til at græde? Lars og jeg kæmper jo begge to på hver vores måde for at være i det her, men vi når på ikke noget tidspunkt det samme mål.

Tine Høgh

Tine bekymrer sig, læser statistikker, journaler, stiller kritiske spørgsmål og forsøger i desperation og sorg at forberede sig på det værste. Lars derimod spærrer sig inde i en art bobbel af positivitet.

- Vores forskellige tilgange til situationen var ikke god for mig. Det gjorde mig også mere hård, og jeg blev måske lidt en anden mand, end jeg havde været. Mere direkte og konsekvent, siger han.

Og nu er det så, Tine - med perfekt timing - træder ind af hoveddøren , mens vi sidder og snakker, og Lars har skåret et stykke brunsviger over og spiste det halve, men nu også har spist det andet halve.

- Du ser godt ud, skat, siger Lars, og de kigger på hinanden og rør hinanden som to mennesker, der elsker hinanden. Og som prøver at passe på hinanden i en svær tid.

- Hvis jeg skal sige det med meget få ord, så er det ligesom at sidde på dødsgangen. Bange og under stress i tre et halvt år, siger Tine Høgh.

Jeg vil gå med Lars

- Jeg har nok været mere fremtidsorienteret end Lars, for han har prøvet på at overleve. Vi er ikke det samme sted. Når man får døden lige ind i ansigtet, så ser man livet anderledes. Men jeg har jo ikke fået den dødsdom. Jeg synes, det er pissehårdt. Jeg har hele tiden sagt til Lars: Jeg går med dig, og det er den følelse, jeg har. Alt det vi har skabt, og alt det vi skulle - jeg kan ikke holde ud at det ikke kommer til at ske, så lad os gå sammen.

Hvad mener du, når du siger "jeg vil gå med Lars"?

- Jamen så mener jeg, at jeg vil dø med Lars. Vi er så bundet sammen og filtret ind i hinanden. Jeg bliver fuldstændig amputeret den dag, Lars ikke er her. Men vi har også sat børn og børnebørn i verden. Jeg har  nogle børn, som har sagt, at mor - det kan du ikke tillade dig, vi har brug for dig.

Rørt og lidt betuttet er måske det bedste udtryk for, hvordan Lars ser ud, mens hans kone taler.

- Det er jo den største kærlighedserklæring, man overhovedet kan få, siger han og tilføjer:

- Men det er voldsomme ord, Tine.

- Ja men det er sådan, jeg har det. Det er voldsomt inde i mig. Jeg skal ikke dø med dig, men det er sådan jeg har det i hjertet. Jeg tænker nogen gange: Hvor meget kan et menneske holde til at græde? Lars og jeg kæmper jo begge to på hver vores måde for at være i det her, men vi når på ikke noget tidspunkt det samme mål. Alligevel kæmper vi røven ud af bukserne for at vi skal få al den tid, vi kan. Men det er kamp, vi ikke kan vinde. Vi kæmper på hver vores måde, men det er en historie, som ender dårligt, og der skal man også prøve at forberede sig på, siger Tine.

- Det glæder mig at have en mand, der siger: Hold kæft jeg har haft et godt liv. Jeg har levet lykkeligt.

- Det er hårdt at se et menneske, man elsker, få så mange bank med knytnæver hele tiden. Jeg kan give dig omsorg og kærlighed, men jeg kan jo ikke tage det fra dig, siger hun.

- Nej men vi har alligevel mange gode ting, forsøger Lars Høgh.

- Ja men du har lidt. Du har været gennem så meget, du har været verdens sejeste menneske.  Der er mange nætter, hvor jeg har været bange for at miste ham.

- Vi har en grundlæggende kærlighed. Det ville være nemmere, hvis vi var lidt trætte af hinanden. Jeg finder ikke en ny Lars, og det skal jeg heller ikke.

-Jeg ved godt, at jeg er meget direkte og ærlig, når jeg skal beskrive mine følelser. Men jeg kan jo kun gøre, som jeg er, siger Tine Høgh

De vildeste fugle...

Når den sidste guitar bliver stille,
Det sidste lys er gået ud
Kan jeg drømme at du lægger dig
Som solskin mod min hud
Ingen landevej lukker
Men jeg kan stå af for en tid
Og undre mig over at fuglene,
Selv de vildeste vilde fugle
Finder vejen hjem

Når de vildeste fugle er fløjet
Den sidste gæst gået hjem
Når den sidste dans er danset
Så kender han
Vejen hjem

Tårerne har trillet en lillebitte smule, men pludselig står glæden og livet ved hoveddøren og vil ind. Datteren Josefine og hendes mand Lasse kommer ind med deres lille Molly, der næsten lige er blevet født og for første gang skal på besøg hos mormor og morfar. Det tegner til endnu en god dag for den tætte Høgh-familie.

Lars Høgh har stadig ikke røbet hemmeligheden om straffesparket, men han har fået bedre odds over på sin side i den duel, hvor overflødige lag er skrællet væk, så der kun er én ren duel tilbage. Mellem Høghen og kræften. Og Lars Høgh ved godt, at han kommer til at tabe den duel. Men i dag lever han. Som Søren Bruun siger til Nuser: "Tænk, en dag skal vi alle dø" og Nuser svarer: "Ja, men alle de andre dage skal vi leve.

Den nye opgraderede Leopard 2 A7 kampvogn er i princippet en helt ny kampvogn. Selv i høj fart og uvejsomt terræn kan den skyde meget præcist. Det er ild og bevægelse i højeste potens. Foto: Jacob Schultz

Hæren holdt hof på heden og skød så det bragede for brigaden

Hvad har vi egentlig købt? Det er rart at vide, så fredag var der materielfremvisningsdag i Oksbøl for de ansatte fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Forsvarsminister Trine Bramsen kiggede også forbi, hørte drønene fra de nye haubitser og sparkede lidt til kæderne på de opgraderede 62-ton tunge Leopardkampvogne.
Baggrunden for oprustningen er, at hærens 1. Brigade som en del af forsvarsforliget
skal op fra de nuværende 3000 mand til 4000 mand inden udgangen af 2023. 1. Brigade skal være klar til at blive indsat som en del af Natos beredskab.

Nyt militært isenkram til adskillige milliarder blev fredag vist frem på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn i Varde Kommune. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) var yderst veltilpas og nød en dag på heden, hvor både nye haubitser, tung morter og nye kampvogne skød så det bragede. Og der blev røget fredspibe, uden ret mange opdagede det.

Forsvar: En mild vinterbrise møder de mange folk på den nye og pompøse parkeringsplads på Oksbøl Kaserne, som enhver københavner ville misunde. Som til en anden firmaudflugt er 150 ansatte fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup draget til landets vestligste kommune, Varde, for at se og høre det, som i dagligdagen er en skygge på computeren og et kryds på en indkøbsliste. For Hæren holdt hof på heden og skød så det bragede for brigaden.

De er kommet for at se Hærens nyeste militærgrej på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. Materiel for adskillige milliarder og den største opgradering i Hæren i nyere tid.

Det er en drengedrøm for os. Den er stor og tung og kan sige bang. Vi er ret glade for den. Det er et fedt våben.

Kampvognskommandør M.K. Paaske, Jydske Dragonregiment

Den 56-årige Bjarne Olsen fra København er civilt ansat og arbejder som indkøber i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Det er en fantastisk arbejdsplads. Det er sjovt at se det, du selv har købt ind til. Piranha 5 er et fantastisk godt køretøj, lyder det begejstret fra Bjarne Olsen.

Adskillige hundrede ansatte og leverandører var samlet på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune, hvor Hærens nyeste materiel blev vist frem. Foto: Jacob Schultz

Piranha 5 er et schweizisk, pansret køretøj, som det danske Forsvar har købt 309 styk af. Samlet pris 4,5 milliarder kroner. Den fås i forskellige udgaver. Blandt andet 15 styk monteret med en tung morter, som hører til Danske Artilleriregiment, som også efter to årtiers venten, endelig får leveret 19 nye haubitser af typen Caesar 8x8 fra franske Nexter.

En haubits er et krumbanevåben og har sit navn fra houfnice, der på tjekkisk betyder stenslynge. Her med en skudvidde på 40 kilometer.

Bramsen sparker bælter

En ensom krikand flyver i lav højde over forsamlingen, Kallesmærsk Hede og det, der på afstand ligner et godt gammeldags dyrskue. Efter skydningen med både tung morter, haubitser, panserværnsmissiler og kampvogne, bliver der sparket dæk og bælter.

Ja selv forsvarsminister Trine Bramsen (S) sparker bælter, da hun på heden får sig en snak med en kampvognskommandør og en skytte på den nye Leopard 2 A7 kampvogn. De kommer fra Jydske Dragonregiment og leverer i den grad varen. Både professionelt og verbalt.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) nød oprigtigt at være på heden og sammen med soldaterne. Her ses forsvarsministeren sammen med fra venstre konstabel N.M. Nordetsgaard og premiereløjtnant M.K. Paaske fra Jydske Dragonregiment. Foto: Henrik Reintoft

- Det er en drengedrøm for os. Den er stor og tung og kan sige bang. Vi er ret glade for den. Det er et fedt våben, siger kampvognskommandør M.K. Paaske til forsvarsministeren.

- Det et umanerlig fedt. Jeg er virkelig glad for at være her, siger skytte N. M. Nordetsgaard.

Ministeren kan ikke være mere enig:

- Den nyeste kampvogn er verdens bedste kampvogn. Det kan godt være, vi er et lille land. Men på kamppladsen er vi store, sagde Trine Bramsen, der selv har kørt i den nye Leopard 2 A7 kampvogn.

Reminder til politikere

Så store er der også er plads til en lille undskyldning. For politikerne på tinge har nok skudt lidt ved siden af i kritikken af Hæren og i særdeleshed 1. Brigade, der ikke kan levere varen som forventet. At stå med en selvstændig, kampklar styrke på 4000 mand inden udgangen af 2023. For man kan ikke levere noget, man ikke har eller er udviklet.

Det er en drengedrøm for os. Den er stor og tung og kan sige bang. Vi er ret glade for den. Det er et fedt våben.

M. K. Paaske, kampvognskommandør

- Det er et ambitiøst forsvarsforlig. Vi er ved at udbygge vores forsvar ganske betragteligt. Vi skal have tid til at implementere det. Nyt udstyr er ikke noget værd, hvis vi ikke har soldaterne til at betjene det. Det er en reminder til alle os politikere, sagde Trine Bramsen.

Selvom det ikke er lovligt at skyde med fyrværkeri endnu, så gav Jydske Dragonregiment lige lidt nytårsfornemmelser ved at kaste nogle røgbomber. Foto: Jacob Schultz

En slags fredspibe. Formentlig henvendt til brigadegeneral Henrik Lyhne fra 1. Brigade, der for nylig i JydskeVestkysten fyrede en af nyere tids størst onelinere af. Han sagde:

- Jeg har hørt kritik fra politikere, som har en afgrundsdyb mangel på viden. Jeg bliver eddermame vred over at høre grædekoner og dommedagsprofeter, der kun peger på hullerne i osten.

Forsinkelser

Derfor gik han fredag på heden med et stort smil over læberne og glædede sig over selve osten.

- Vi er ved at fylde hullerne, så vi kan hænge sammen. Vi vidste godt, det er en stor proces at komme igennem. Vi vil hellere vente end få noget ud med alle fejl, siger Henrik Lyhne.

Brigadegeneral Henrik Lyhne (tv) glæder sig over den markante investering i nyt militærgrej, som direkte er møntet på opbygningen af den nye  1. Brigade. Foto: Jacob Schultz

Blandt andet har den endelige levering af de nye haubitser været forsinket et års tid, da de har været fejlbehæftet. Blandt andet selve kammeret.

Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz

Henrik Lyhne har været i Forsvaret i 38 år.

- Jeg har aldrig oplevet en tilsvarende udskiftning af militært materiel. Vi får moderne og tidssvarende våbensystemer. Det er Hærens største landbaserede bidrag, siger Henrik Lyhne.

Den 1. januar stopper han efter seks år som brigadegeneral for at blive næstkommanderende i Hærkommandoen og være hærinspektør. Han afløses af brigadegeneral A.B. Olesen. I øvrigt er Henrik Lyhne den længst siddende brigadegeneral siden 1850.

Her ses den nye haubits i aktion. En Caesar 8x8 fra franske Nexter udstyret.  Foto: Jacob Schultz
Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz
Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz


Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz


Der blev fredag middag fremvist Leopard A7-kampvogne, den nye haubister og tunge morterer på øvelsesterrænet ved Oksbøl Kaserne. Foto: Jacob Schultz


Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz


Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz
Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz
Cirka 300 fra Forsvaret deltog i materielfremvisningen på Kallesmærsk Hede i Varde Kommune. Det er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der med godt 6.000 hektar er landets største. Forsvaret har holdt til i området siden 1929. Foto: Jacob Schultz
Statsminister Mette Frederiksen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) deles om opmærksomheden om den nye statsgaranti, der skal hjælpe flere med at købe bolig på landet. Men ingen kender omfanget af det problem, de to socialdemokrater ønsker at løse. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Statsgaranti til huslån på Mette og Simons mavefornemmelse

Statsgaranterede boliglån på landet er en vigtig mærkesag for regeringen, og statsminister Mette Frederiksen (S) var selv afsender, da nyheden om det seneste udspil blev lanceret i Avisen Danmark fredag. 
Men ingen aner, om der er et behov for en storstilet løsning med statsgaranti, som i øvrigt kun vil hjælpe boligkøbere, der i forvejen har godt styr på økonomien. Et udvalg, nedsat af daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i 2015, nåede frem til, at der ikke var brug for nye initiativer for at hjælpe yderområderne med deres lånemuligheder.

Tværtimod pegede udvalget på, at bankerne og realkreditten historisk set har været temmelig risikovillige i landdistrikterne, fordi der beviseligt er større tab på udlån og flere tvangsauktioner på landet. Det skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse af regeringens nye statsgaranti.

Sympatisk. Det var udtrykket, som Realkreditrådets formand, Carsten Tirsbæk Madsen, fredag brugte om regeringens forslag om statsgaranti på boliglån i landets yderområder.

Det er lobbyistsprog for, at man selvfølgelig ikke taler grimt om regeringens idéer, men omvendt ikke har den fjerneste anelse om, hvorfor forslaget er kommet på bordet.

Statsgarantien er usædvanlig, og vi skal nærmest tilbage til det forrige århundredes statshusmandsbrug for at finde en lignende model, som dengang skulle sikre liv og glade dage på landet. Da handlede det om at hjælpe jævne mennesker uden stor opsparing, så de kunne få sig et sted at bo og arbejde uden for byerne.

I dag handler statsgarantien overhovedet ikke om at hjælpe de fattige. De må stadig se sig afvist i banken eller realkreditinstituttet, når de beder om et boliglån.

Til gengæld vil statsminister Mette Frederiksen (S) løse et problem for folk med styr på økonomien, der ikke desto mindre får afslag, fordi drømmehuset ligger i det forkerte postnummer.

Det forklarede hun i et stort interview i Avisen Danmark fredag, og det er ikke tilfældigt, at det pludselig er statsministeren, der høster opmærksomheden for det opsigtsvækkende forslag. Regeringen er åbenlyst optaget af landdistrikterne og drysser jævnligt forslag af sted.

Sådan fungerer lån med statsgaranti

Regeringen foreslår en ny model for boliglån i landdistrikterne med statsgaranti. Formålet er at give bedre adgang til boliglån i de tilfælde, hvor købernes økonomi er i orden, men hvor der er usikkerhed om ejendommens værdi. Her er detaljerne i forslaget:

  • Lånene ydes af banker eller realkreditinstitutter, og det vil stadig være op til dem at vurdere, om det forretningsmæssigt giver mening for dem at tilbyde et boliglån.
  • I så fald bliver det muligt at få statsgaranti på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi for ejerboliger, der enten har en kvadratmeterpris under 8000 kr. eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kr. Den enkelte bolig skal have en kvadratmeterpris under 10.000 kr.
  • Det drejer sig om ca. 200 postnumre, der omfattes. I nogle postnumre er der for få handler til at beregne en gennemsnitspris. Så kigger man på, om postnummeret ligger i en ”kommune længere væk fra en større by”. Det svarer til 35 kommuner.
  • Med modellen er de første 60 pct. af belåningen uden statsgaranti, mens staten garanterer 90 procent af belåningen i spændet mellem 60 og 90 pct. af ejerboligens værdi. De resterende 10 pct. skal finansieres gennem f.eks. fem pct. banklån og fem pct. egenbetaling.
  • Som køber skal man betale ca. én pct. af det statsgaranterede beløb, der dækker merrisikoen på lån under ordningen. Ved et boligkøb på én mio. kr. svarer det til ca. 225 kr. om måneden.
  • Modellen skal efter politisk vedtagelse foreløbig køre i tre år og evalueres løbende i dialog med den finansielle sektor. Ordningen ventes at begynde fra andet halvår 2022.
  • Modellen administreres af Finansiel Stabilitet. På den statsgaranterede del af lånet deles eventuelle tab mellem Finansiel Stabilitet og banken/realkreditinstituttet, så Finansiel Stabilitet (statskassen) dækker 90 pct. og instituttet 10 pct.
  • Der afsættes en risikopræmie på 12 millioner kroner årligt på finansloven for det tilfælde, at tabene på lån overstiger egenbetalingen fra låntagere og kreditinstitutter.  

Tænk blot på nærhospitaler og nærpolitistationer samt de nye uddannelsestilbud, der alle skal hjælpe de yderlige postnumre med at fastholde deres befolkning. Mette Frederiksen mener selv at have førstehåndskendskab til folk, der på urimelig vis har fået afslag i banken.

- Jeg har mødt mange på mine ture rundt i landet, som har fortalt mig om, hvordan de ikke kan låne til deres boligdrøm, fordi huset ligger i et forkert postnummer, sagde statsministeren i interviewet.

Det handler dybest set om, at regeringen vil stikke en kæp i hjulet på den globale trend, der også har ramt Danmark: At danskerne - specielt de unge - er tiltrukket af de større byer, så landområderne affolkes med endnu flere lukkede skoler og tomme butikslokaler.

Udvalget pegede på, at bankerne og realkreditten historisk set har været temmelig risikovillige med udlån i landdistrikterne, fordi der beviseligt er større tab på udlån og flere tvangsauktioner på landet.

Statsgarantien er bare et temmelig alvorligt våben at tage i brug, særligt når omfanget af problemet, som regeringen er optaget af at løse, er fuldstændigt ukendt. Eksemplerne på boligkøbere, der med sikkerhed har fået slukket deres boligdrømme på grund af postnummeret, står bestemt ikke i kø.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), der har gjort boliglån i Udkantsdanmark til sin mærkesag, har opfordret folk til at skrive til ham, hvis man er ramt af et postnummertyranni i banken.

Det er der 140 danskere, der har benyttet sig af, men ingen har vurderet, om deres afslag skyldes manglende luft i privatøkonomien - eller om bankrådgiveren vitterlig blot har kigget på postnummeret og trykket ”afvist” på sin skærm.

Tilbage i 2015 var erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) også optaget af låneproblemerne på landet og nedsatte et udvalg til at undersøge sagerne. Med CBS-professor Michael Møller i spidsen nåede udvalget frem til, at der ikke var brug for nye initiativer for at hjælpe yderområderne med deres lånemuligheder.

Udvalget pegede på, at bankerne og realkreditten historisk set har været temmelig risikovillige  i landdistrikterne, fordi der beviseligt er større tab på udlån og flere tvangsauktioner på landet.

Også i dag gives der masser af jaer til boligdrømme på landet. I de første tre kvartaler af 2021 er der etableret 33 procent flere realkreditlån til land- og yderområderne end i den samme periode sidste år. Det tyder ikke på, at Udkantsdanmark har været hægtet fuldstændigt af det frådende boligmarked, som Danmark har oplevet i coronatiden.

Nu skal Mette Frederiksen og Simon Kollerups forslag forhandles på plads. Folketinget får næppe andet end en mavefornemmelse at forholde sig til, for ingen kender det præcise behov for statsgarantien.

Og slet ikke med den ekstrapris på én procent af lånet, som boligkøbere skal hoste op med, hvis de ender med at bruge ordningen med statsgaranti.

Men tanken er absolut sympatisk.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Shippingbranchen skal med på den grønne bølge, og det kræver, at kulsort olie udskiftes med grønne brændstoffer som metanol og ammoniak, fortæller Mærsk. Foto: REUTERS/Amr Abdallah Dalsh

Mød verdensmesteren i klimabrændstof: Nordjyde sætter fut under Mærsks grønne drømme

Et lille anlæg på Aalborg Havn er verdensmester i at lave flydende grønt brændstof, som kan bruges på blandt andet containerskibe.

Brændstoffet hedder metanol, og det kan laves med den såkaldte power-to-x-teknologi og strøm fra for eksempel vind- og solceller. På den måde er klima-aftrykket meget lavt.

Og netop det anlæg har fået kæmpe-rederiet Mærsk til at se mod Aalborg. For Mærsk har bestilt ni containerskibe, der skal sejle på metanol. De bliver leveret fra 2023, og der er sådan set bare ét problem: Hvor skal alt den grønne brændstof komme fra?

Anlægget i Aalborg kommer til at levere grøn metanol nok til det første skib, men stifter og ejer Søren Knudsen Kær påpeger, at det kræver langt mere grønt strøm - hurtigt - hvis man skal kunne følge med på efterspørgslen på metanol de kommende år.

Shippingbranchen udleder cirka lige så meget CO2 som alle verdens fly. Men den skal med på den grønne bølge, siger både politikere og en af branchens sværvægtere, danske A. P. Møller-Mærsk. Og et lille startup fra Aalborg skal levere det grønne brændstof, der skal gøre hele forskellen.

Klima: Selv om at A.P. Møller-Mærsk er et dansk firma er virksomheden for professionel til at vælge sine leverandører ud fra sentimentale eller nationale hensyn. Selv ikke når det gælder klimavenligt brændstof og virksomhedens grønne omstilling.

Det ligger Jacob Sterling ikke skjul på. Han står i spidsen for innovation og forretningsudvikling indenfor CO2-reduktion for Mærsk.

- Vi har ledt globalt, og talt med mennesker i stort set hele verden om det her. Når vi er endt i Jylland, så er det fordi, det var her, man er lykkes med at have et fungerende anlæg, siger han.

Så den må være god nok: På Aalborg Havn ligger et grønt erhvervseventyr in spe, som selv Mærsk tror på. Det er et lille anlæg, som kan producere grønt brændstof til store containerskibe.

Allerede i 2018 satte vi et mål om at være klimaneutrale i 2050. Vi mente, det var nødvendigt, men vi kendte ikke helt vejen dengang. Det var dog klart, at vi skulle skifte brændstof. Og vores øjne blev hurtigt rettet mod metanol og på sigt ammoniak.

Jacob Sterling, Mærsk

Og da Mærsk i begyndelsen af 2021 meddelte, at de vil introducere det første grønne containerskib i deres flåde i 2023, gik der ikke lang tid, før telefonen ringede på anlægget i Aalborg.

- Det går stærkt. Der er mange nye kunder, der har ringet den seneste tid. Og en af dem var Mærsk, siger stifteren af virksomheden bag anlægget, Søren Knudsen Kær, med jysk ydmyghed i stemmen.

Siden har Mærsk bestilt yderligere otte grønne containerskibe, og jagten på mere grøn brændstof er gået ind.

Sviner som flybranchen

For helt at forstå, hvorfor anlægget i Aalborg er noget særligt, skal vi lige have lidt baggrund. Skibsindustrien udleder rundt regnet lige så meget CO2 som flyindustrien.

På det netop overståede COP26 i Glasgow præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S), på vegne af 14 lande, et initiativ, der skal sikre, at shippingindustrien skal være klimaneutral i 2050. Så ligesom andre brancher, står shippingbranchen på tærsklen af en grøn omstilling.

Og der er altså lang vej til klimaneutralitet. Skibene sejler i dag næsten udelukkende på olie, og Mærsk alene udleder omtrent lige så meget CO2 som resten af Danmark tilsammen.

Men heldigvis kan skibe sejle på andet end kulsort olie.

- Allerede i 2018 satte vi et mål om at være klimaneutrale i 2050. Vi mente, det var nødvendigt, men vi kendte ikke helt vejen dengang. Det var dog klart, at vi skulle skifte brændstof. Og vores øjne blev hurtigt rettet mod metanol og på sigt ammoniak, fortæller Jacob Sterling fra Mærsk.

Fordelen ved både metanol og ammoniak er, at de kan produceres grønt, for eksempel via den hypede teknologi Power-to-X, hvor man i første omgang laver vand og grøn strøm om til brint, som så kan indgå i produktionen af de flydende grønne brændstoffer.

Grønne drømme

Men selv om Mærsk har haft grønne drømme i flere år, og at metanol er velkendt som et udmærket brændstof, var der nogle udfordringer, fortæller Jacob Sterling.

- Leverandører af for eksempel metanol havde brug for sikkerhed for, at nogle ville aftage deres brændstof, hvis de skulle finde de store investorer. Vi havde modsat brug for at vide, at der var grønt brændstof, hvis vi investerede i skibe, der kan sejle på det. Så der opstod sådan lidt en hønen-og-ægget situation. Og så besluttede vi os for, at nu gør vi det! Så bestilte vi det første metanol-skib, som kommer i 2023, og sidenhen bestilte vi otte mere.

Det er fint med planer om energi-øer, men de er bare klar for sent i forhold til det her. Hvis vi skal kunne skalere op, er der virkelig behov for at udbygge den grønne strømproduktion til lands og kystnært de næste par år.

Søren Knudsen Kær, European Energy

Og pludselig var hele verdens skibsbranche stift rettet på metanol. Det fortæller Louise Andreasen, der er direktør i Hedensted-virksomheden Eltronic Fueltech. En virksomhed, der siden 2015 har lavet udstyr til skibe, der netop kan sejle på grønt brændstof.

- Det rykker virkelig på verdensplan, når Mærsk bestiller så mange skibe. Det giver mod og vilje til at investere i værdikæden, fra vindmøller eller solcellepark over Power-to-X til selve skibene. Og rent nationalt er det også fantastisk, at vi i Danmark kan levere ind på hele værdikæden, siger hun.

Vi mangler metanol!

Men knap havde Mærsk bestilt de mange nye skibe, før kritikerne påpegede det oplagte problem: Der produceres slet ikke nok grønt metanol til, at de mange nye skibe om få år kan sejle grønt.

Heldigvis sad der i Aalborg en mand, der kunne hjælpe Mærsk ud af den knibe. Og dermed er vi tilbage til Søren Knudsen Kær og anlægget på Aalborg Havn.

- Jeg arbejdede egentlig med forskning i Power-to-X på Aalborg Universitet. Men vi indså i 2017-18 stykker, at hvis det for alvor skulle gøre en forskel i den grønne omstilling, skulle det skaleres helt vildt op. Så derfor startede vi virksomheden, for at udvikle det fra bunden, fortæller han.

Søren Knudsen Kær foran det famøse anlæg på Aalborg Havn. I hånden har han en prøve at den grønne metanol, som anlægget er i stand til at producere. Foto: privat

Siden har han og kollegerne skulle finde investorer, og deres originale virksomhed, Reintegrate, er blevet en del af European Energy.

- European Energy kunne levere det, som jeg ser som flaskehalsen i alt det her lige nu: Hvordan skal vi få nok grøn strøm hurtigt nok?, fortæller Søren Knudsen Kær.

Mere grøn strøm på land

Det kræver enormt store mængder metanol, og dermed store mængder grøn strøm, hvis shipping-industrien, eller bare Mærsk alene, skal blive grøn.

- Hvis vi skal have metanol nok til de første ni skibe, svarer det til at skulle tidoble den globale produktion, bare for det. Hvis hele vores flåde skulle sejle på grønt metanol, skulle der bruges 600 gange den totale produktion i dag, fortæller Jacob Sterling fra Mærsk.

Så meget metanol kan anlægget i Aalborg naturligvis ikke levere, og aftalen med Mærsk er da også kun på at levere metanol til det allerførste skib, som tager sin jomfrutur i 2023.

- Vores kommercielle drift starter samtidig, altså i 2023, og til det har vi sikret nok grøn strøm, fortæller Søren Knudsen Kær.

Men hvis der derefter skal skaleres så voldsomt op, som efterspørgslen indikerer, kræver det massive investeringer i grøn strøm nu og her, vurderer Søren Knudsen Kær.

- Det er fint med planer om energi-øer, men de er bare klar for sent i forhold til det her. Hvis vi skal kunne skalere op, er der virkelig behov for at udbygge den grønne strømproduktion til lands og kystnært de næste par år. Det er svært at se, hvordan vi skal nå i mål, hvis den slags projekter ikke får lov at blive til virkelighed hurtigt.

Sort backup-plan

Hos Mærsk glæder man sig over at kunne aftage grønt brændstof fra Søren Knudsen Kær og hans virksomhed. Men jagten stopper ikke der.

- Når man bestiller ni nye metanolskibe, så er det lidt ligesom at sætte et kæmpeskilt ’Metanol købes’ op foran vores hovedkvarter. Og vi leder efter leverandører over hele verden, siger Jacob Sterling.

Han påpeger dog samtidig, at de nye skibe kan sejle på olie, hvis det skulle blive nødvendigt. Men han ser helst, at man kan undgå de fossile brændstoffer.

-Vores kunder efterspørger også klimavenlig transport, og det vil vi naturligvis gerne kunne tilbyde. Men skibene skal ikke stå stille, hvis det ikke kan lade sig gøre i starten.

På lidt længere sigt er Mærsk-lederen dog ikke i tvivl om, at det er de grønne brændstoffer, der bliver dominerende i shipping-branchen.

- Jeg forventer, at man om nogle årtier vil se, at der er 3-4 forskellige brændstoffer, der dominerer branchen. Blandt dem grøn metanol og ammoniak, slutter han.