Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Regeringen vil gøre det nemmere at købe bolig uden for byerne med statslån på op mod 30 procent af en boligens værdi. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Regeringen vil yde statsgaranti på boliglån i landdistrikterne

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter nyhedsoverblikket med et kig på forsiden af Avisen Danmark, der i dag kan fortælle, at regeringen vil gøre det nemmere at købe hus uden for byerne.

Regeringen vil snart fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt at få en statsgaranti på størstedelen af den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi for ejerboliger, hvis boligen vel at mærke har en kvadratmeterpris på under 8000 kroner eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kroner.

Det drejer sig ifølge Erhvervsministeriet om godt 200 postnumre i Danmark.

- Det er svært at vurdere, hvor mange der vil gøre brug af den nye mulighed for statsgaranti. Vi ved ikke, hvor mange der får afslag på at låne fra realkreditinstitutterne. Men det skal bare ikke være sådan i Danmark, at et helt almindeligt, godt parcelhus ikke kan skifte hænder mellem sælger og køber på grund af et postnummer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Avisen Danmark.

Den historie kan du læse mere om i dagens udgave af Avisen Danmark eller ved at klikke her.

Tre partier vil kompensere presset sundhedspersonale

Landets sygeplejersker tog ikke ligefrem positivt imod statsminister Mette Frederiksens appel på pressemødet tidligere på ugen, hvor hun bad dem om at yde en ekstra indsats midt i endnu en coronabølge.

Sygeplejerskerne fik ikke mere løn ud af deres ti uger lange strejke, men nu er politikere fra De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre klar til at tage penge fra corona-krigskassen, så sygeplejersker og andre personalegrupper på de hårdt pressede sygehuse kan blive bedre kompenseret for overarbejde – i hvert fald for en stund.

Det skriver Jyllands-Posten.

De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, er ifølge avisen klar til at betale sygeplejerskerne for ekstraarbejde.

- Det er ikke et spørgsmål om blot at give sygeplejerskerne noget ekstra i løn, uden at vi får noget ud af det. Det må være noget for noget, siger han til Jyllands-Posten, hvor han også understreger, at der er tale om et midlertidigt lønløft.

Men i Dansk Sygeplejeråd mener man, at der skal permanente tillæg til for både at fastholde og trække nye sygeplejersker til sygehusene, lyder det fra rådets formand, Grete Christensen, til Jyllands-Posten.

Smitten stiger i Tyskland

Vi runder dagens nyhedsoverblik af med en tur syd for grænsen, hvor man netop nu rammes af en fjerde bølge af coronapandemien.

Og det fik torsdag Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel, til at løfte pegefingeren overfor de tyskere, der ikke er blevet vaccineret mod coronavirus.

- Alle har retten til og muligheden for at kunne bestemme om de vil vaccineres. Det er fantastisk, og det er en kæmpe præstation af videnskaben og teknologien.

- Men man har også en vis moralsk forpligtelse til at tage hensyn til sine medborgere, siger Merkel ifølge Ritzau.

Tyskland har den seneste uge sat den ene nye smitterekord efter den anden, og torsdag morgen blev der for første gang registeret lige over 50.000 nysmittede på bare et døgn, skriver Ritzau.

Den heftigt tiltagende smitte betyder blandt andet, at uvaccinerede borgere i Berlin fra på mandag er forment adgang til blandt andet restauranter, barer, biografer, fitnesscentre og frisører.

Frem med coronapasset

Inden vi er helt færdig med nyhedsoverblikket, bringer vi en venlig påmindelse om, at man fra i dag skal vise coronapas for at få lov at komme ind på blandt andet restauranter, caféer, natklubber, kulturarrangementer med over 200 deltagere indendørs og 2000 deltagere udendørs.

Og det var så nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at fortsætte videre ned ad siden. Så får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen (S) er i disse dage på turné rundt i hele landet. Her er hun i Nyborg for at støtte den lokale kandidat, Sonja Marie Jensen (S), i kommunalvalgkampen. Nu er regeringen med statsministeren i spidsen også klar til at støtte danskere med et statsgaranti, så de kan få deres boligdrøm opfyldt. Foto: Michael Bager

Nyt forslag fra statsministeren: Få en statsgaranti og køb drømmehuset

Fremover skal det ikke længere være postnummeret, som spænder ben for at få opfyldt ens boligdrøm, når man sidder til møde hos banken og realkreditinstituttet. Regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen er klar med et nyt lovforslag, som skal give mulighed for at få et statslån på op mod 30 procent af boligens værdi. Det fortæller hun i et interview med Avisen Danmark.

Konkret vil regeringen nu fremlægge et lovforslag, som skal gøre det muligt at få en statsgaranti på langt størstedelen af den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi for ejerboliger, hvis boligen vel at mærke har en kvadratmeterpris på under 8000 kroner eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kroner.

Med et nyt, konkret forslag om en statsgaranti på op mod 30 procent af en boligs værdi vil regeringen gøre mulighederne for at bosætte sig i hele landet bedre - det skal hjælpe boligkøbere i landdistrikterne, hvor for mange ifølge regeringen har svært at få banker og kreditforeninger med på at yde et lån.

Boliglån: Da statsminister Mette Frederiksen var i opposition, var faste dage i hendes kalender blokeret. Her skulle der ikke plottes møder på Christiansborg eller i København ind. Det var dage, der skulle bruges på at komme rundt i landet. ”Danmarksdage” blev de kaldt.

Det var på disse ”danmarksdage”, at Mette Frederiksen for første gang mødte danskere, som havde fået afslag fra deres bank og realkreditinstitut. De kunne ikke få lov til at låne de nødvendige midler til at få opfyldt deres store drøm om et hus eller en gård uden for en af de større byer. Ikke på grund af at de var dårlige betalere. Alene fordi deres drømmebolig lå placeret i det forkerte postnummer.


Nu har vi et konkret bud på, hvordan vi kan løse konkrete menneskers problemer med at få deres boligdrøm opfyldt. Bosætning og det gode liv i hele Danmark er en naturlig del af valgkampen, og derfor diskuterer jeg selvfølgelig meget gerne emnet.

Mette Frederiksen (S), Danmarks statsminister


- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor har vi i regeringen længe arbejdet på at finde den rigtige model for, hvordan vi kan understøtte, at danskere, som gerne vil bo uden for byerne, også kan få mulighed for at finansiere deres huskøb. Jeg har mødt mange på mine ture rundt i landet, som har fortalt mig om, hvordan de ikke kan låne til deres boligdrøm, fordi huset ligger i et forkert postnummer. Men det kan også være familien, hvor mor og far skal skilles, eller hvor en ægtefælle dør, skal de så ikke kunne sælge deres hus, når ulykken rammer? Selvfølgelig skal de det, siger Mette Frederiksen.

Konkret vil regeringen nu fremlægge et lovforslag, som skal gøre det muligt at få en statsgaranti på langt størstedelen af den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi for ejerboliger, hvis boligen vel at mærke har en kvadratmeterpris på under 8000 kroner eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kroner. Ifølge Erhvervsministeriet betyder det, at omkring 200 postnumre omfattes af muligheden for at få statsgaranti til finansiering af boligkøb.

Ifølge bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, ydes der allerede rigtig mange lån til boligkøb i yderområderne. I land- og yderkommunerne blev der i 2020 ifølge Finans Danmark i alt givet 16.396 realkreditlån til køb af helårsbolig. Det er otte procent flere end i 2019.

- Det er svært at vurdere, hvor mange der vil gøre brug af den nye mulighed for statsgaranti. Vi ved ikke, hvor mange der får afslag på at låne fra realkreditinstitutterne. Men det skal bare ikke være sådan i Danmark, at et helt almindeligt, godt parcelhus ikke kan skifte hænder mellem sælger og køber på grund af et postnummer. Lige nu oplever vi en tydelig tendens, hvor flere ønsker at bosætte sig uden for byerne. Det er sikkert corona, der har skubbet på den udvikling, og det skal vi støtte, siger Mette Frederiksen.

Sådan fungerer lån med statsgaranti

Regeringen foreslår en ny model for boliglån i landdistrikterne med statsgaranti. Formålet er at give bedre adgang til boliglån i de tilfælde, hvor købernes økonomi er i orden, men hvor der er usikkerhed om ejendommens værdi. Her er detaljerne i forslaget:

  • Lånene ydes af banker eller realkreditinstitutter, og det vil stadig være op til dem at vurdere, om det forretningsmæssigt giver mening for dem at tilbyde et boliglån.
  • I så fald bliver det muligt at få statsgaranti på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 pct. af boligens værdi for ejerboliger, der enten har en kvadratmeterpris under 8000 kr. eller ligger i et postnummer med en gennemsnitlig kvadratmeterpris under 8000 kr. Den enkelte bolig skal have en kvadratmeterpris under 10.000 kr.
  • Det drejer sig om ca. 200 postnumre, der omfattes. I nogle postnumre er der for få handler til at beregne en gennemsnitspris. Så kigger man på, om postnummeret ligger i en ”kommune længere væk fra en større by”. Det svarer til 35 kommuner.
  • Med modellen er de første 60 pct. af belåningen uden statsgaranti, mens staten garanterer 90 procent af belåningen i spændet mellem 60 og 90 pct. af ejerboligens værdi. De resterende 10 pct. skal finansieres gennem f.eks. fem pct. banklån og fem pct. egenbetaling.
  • Som køber skal man betale ca. én pct. af det statsgaranterede beløb, der dækker merrisikoen på lån under ordningen. Ved et boligkøb på én mio. kr. svarer det til ca. 225 kr. om måneden.
  • Modellen skal efter politisk vedtagelse foreløbig køre i tre år og evalueres løbende i dialog med den finansielle sektor. Ordningen ventes at begynde fra andet halvår 2022.
  • Modellen administreres af Finansiel Stabilitet. På den statsgaranterede del af lånet deles eventuelle tab mellem Finansiel Stabilitet og banken/realkreditinstituttet, så Finansiel Stabilitet (statskassen) dækker 90 pct. og instituttet 10 pct.
  • Der afsættes en risikopræmie på 12 millioner kroner årligt på finansloven for det tilfælde, at tabene på lån overstiger egenbetalingen fra låntagere og kreditinstitutter.  

Vil vende udvikling

Mette Frederiksen understreger, at modellen med statsgaranti ikke er hverken første skridt mod en statsbank eller et system, hvor dårlige betalere kan få statsfinansieret deres boligkøb.

- Vi har et meget velfungerende realkreditsystem, som er en vigtig søjle i vores finanssystem i Danmark. Nu har vi en konkret model, som realkreditinstitutterne skal administrere, men hvor staten påtager sig en del af risikoen. Samtidig er det vigtigt at understrege, at man stadig skal godkendes af sin bank og sit realkreditinstitut til resten af lånet, så det er fortsat nødvendigt at have styr på sin privatøkonomi, siger Mette Frederiksen.

Ifølge en ny opgørelse fra Landdistrikternes Fællesråd er befolkningstallet siden 2010 i byområder eller områder tæt på de største byer steget cirka én procent årligt, mens der i samme periode er sket et fald i befolkningstallet på omtrent seks procent i landdistrikter længere væk fra de største byer. Med udspillet om statsgarantier håber Mette Frederiksen, at regeringen kan være med til at vende den udvikling.

- På landet er der ikke mange lejeboliger. Derfor er det afgørende, at man kan købe sin egen bolig. Vi ved, at det er vigtigt for en lille by, om der er en skole, daginstitution, et tilbud til de unge og en brugs eller købmand. Der skal kun ganske få nye børnefamilier til en lille by, før den blomstrer op, og der kommer nyt liv. Derfor er vigtigt, at man kan låne penge, så man kan bosætte sig, hvor man vil eller have råd til at blive boende, siger Mette Frederiksen.

Burde være løst nu

I disse dage kører Mette Frederiksen rundt i Socialdemokratiets kampagnebus for at besøge partiets spidskandidater ved kommunalvalget på tirsdag. Det er nærliggende at tro, at regeringens udspil er timet til at lande i valgkampens slutspurt, men det afviser Mette Frederiksen.

- Det er lang tid siden, vi lagde frem, at vi ville se på dette område, og jeg er meget glad for, at vi nu har en model, der kan præsenteres. Nu har vi et konkret bud på, hvordan vi kan løse konkrete menneskers problemer med at få deres boligdrøm opfyldt. Det skulle vi have løst for lang tid siden, men det er først nu, det har kunne lade sig gøre. Men bosætning og det gode liv i hele Danmark er en naturlig del af valgkampen, og derfor diskuterer jeg selvfølgelig meget gerne emnet, siger Mette Frederiksen.

Regeringen foreslår, at modellen med statslån til huskøb tidsbegrænses, så den i første omgang løber i tre år og evalueres løbende i dialog med den finansielle sektor. Det vil sige, at institutterne forventes at kunne søge om at gøre brug af ordningen fra andet halvår 2022 frem til og med 2025.

Pressefolk og analytikere til COP26-topmødet fik travlt med spørgsmålene, da Kina og USA onsdag aften ganske overraskende offentliggjorde et fælles dokument om øget samarbejde. Foto: Jeff J Mitchell/AFP/Ritzau Scanpix

Mørke skyer samlede sig over Glasgow: Én overraskende nyhed tænder håbet til COP26

Slutløbet er sat ind til klimatopmødet COP26, der efter planen skal munde ud i et slutdokument fredag. Der er dog tradition for, at dokumentet kan blive timer eller endog døgn forsinket.

Men onsdag offentliggjorde FN et udkast til slutdokumentet, som ifølge analyser ikke er stærkt nok til at nå i mål med at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader som beskrevet i Paris-aftalen.

Splid og særinteresser syntes samtidig at stå i vejen for at få styrket dokumentet i de sidste og afgørende timer. Særlig problematisk syntes det at være, at Kina og USA ikke kunne finde fælles fodslag i starten af ugen.

Men onsdag aften udgav de to lande overraskende en fælles erklæring. Her tilkendegav de, at der skal gøres mere, hvis man skal holde liv i aftalen fra Paris. Dermed er håbet atter tilbage i forhandlingerne.

Er dine børn eller børnebørn bekymrede over klimaforandringerne? Så hør klimajournalist Emilie Aagaards bud på, hvordan du skal hjælpe dem i podcasten "Ugens vigtigste":

 

Afgørelsens time nærmer sig til COP26-klimatopmødet i Skotland. Ifølge planen skal forhandlingerne slutte fredag, og verdens lande skal så præsentere et fælles slutdokument.

Der er dog tradition for, at forhandlingerne fortsætter ind i de sene nattetimer, eller ligefrem i et døgn eller to efter den planlagte dato. Så nu må vi se, hvornår der ses hvid røg fra forhandlingslokalerne.

For i løbet af den seneste uge har det ikke ligefrem emmet af enighed. Tværtimod har det mest været hårde beskyldninger og frustration, der er fløjet gennem luften i Glasgow. I hvert fald i offentligheden.

Men så, onsdag aften, blev et håb tændt for, at verdens lande alligevel når til enighed. Det kommer vi tilbage til, lad os først lige se på, hvad der skete i dagene op til.

I weekenden gik over 100.000 mennesker på gaden i Glasgow og forlangte mere klima-handling. Også i mange andre byer, blandt andet flere danske, blev der demonstreret. Den verdensberømte svenske klimaaktivist Greta Thunberg dømte COP26 til at være en fiasko, kun halvvejs gennem programmet.

Om de nye toner fra de to supermagter er nok til at styrke slut-dokumenterne, må tiden vise. Men håbet kom tilbage i forhandlingerne.

Så blev det mandag, og forhandlingerne fortsatte. I første halvdel af ugen var det især en række nyheder om splid, der sivede ud fra de lukkede lokaler.

Man kunne blandt andet læse om en saboterende trio bestående af Saudi-Arabien, Brasilien og Australien. De tre lande beskyldtes for at spænde ben for ethvert fremskridt i forhandlingerne om at begrænse de fossile brændstoffer og afskovningen internationalt.

Det er måske ikke så mærkeligt, da alle tre har stærke økonomiske interesser i netop de sorte industrier. Og at trioen nok får hjælp fra den absolut største "delegation" til COP26, hjalp ikke på stemningen.

En optælling viste nemlig, at der er mere end 500 lobbyister fra olie-, gas- og kulindustrierne til stede i Glasgow i disse dage. De er naturligvis ikke en samlet delegation, men i antal er netop den lobbygruppe langt større end de delegationer, som medlemslandene har sendt af sted til klimatopmødet.

Trods splid blev et udkast til et slutdokument dog offentliggjort af FN onsdag morgen. Men hvis det er et pejlemærke for, hvordan det endelige slutdokument vil komme til at se ud, er det svært at komme uden om, at COP26 ikke er lykkedes med at nå de mål, som værtslandet Storbritannien satte forud for topmødet.

I udkastet er der nemlig først og fremmest en masse opfordringer. Opfordringer til, at landene styrker deres klimamål for 2030, og at disse mål skal være klar inden udgangen af 2022. Til at skrue op for finansieringen af den grønne omstilling og adaption i verdens fattigste egne. Til at udfase kul.

Det er ikke som sådan dårlige emner. Men opfordringer er svage juridiske aftaler, som ikke kan garantere handling. Nyeste tal fra Climate Action Tracker viser desuden, at den globale temperatur vil stige med hele 2,4 grader, sammenlignet med præindustrielt niveau, med de nuværende planer fra alle lande fuldt implementeret.

Det er foruroligende langt fra drømmen om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader, som blev formuleret i Paris til COP21. Konklusion: Planerne er ikke nok - der skal mere til.

Og hvis det for alvor skal rykke, skal Kina med om bord.

Kina er ikke bare en af de største magter i verden. Det er også verdens absolut største udleder af CO2. Landet står for 28 procent af de årlige udledninger.

Så uden Kina går den ikke.

Men i starten af ugen forlød det, at de 60 mennesker, som kæmpenationen har begrænset sig til at sende til Glasgow, holdt sig i baggrunden og vred sig for ikke at give yderligere indrømmelser i forhandlingerne. Det var til stor ærgrelse for forhandlere fra en række lande i Vesten, blandt andre USA.

Når Kina og USA ikke kan blive enige, er det skidt. Det viser historien: Til COP15 i København spærrede de to landes uenigheder for stærkere resultater, mens deres parløb til COP21 i Paris gav forhandlingerne medvind.

Men parløb var der ikke mange analytikere, der fornemmede til COP26. Og mørke skyer syntes at samles over Glasgow onsdag.

Lige indtil det blev aften. For onsdag aften gik Xie Zhenhua fra Kinas delegation ganske overraskende ud og offentliggjorde, at USA og Kina vil samarbejde om at øge indsatsen i klimakampen.

Et godt eksempel på, at det er svært helt at vide, hvad der egentlig foregår bag lukkede døre for alverdens kloge analytikere.

- Begge sider erkender, at der er et hul mellem den nuværende indsats og målene i Paris-aftalen. Så vi vil sammen styrke klimahandlingen, fortalte Xie Zhenhua.

Det er absolut ikke ligegyldige områder, som de to lande vil fokusere på. De vil blandt andet diskutere øget drivhusgasreduktion i dette årti samt at begrænse brugen af kul, som har været et sandt smertensbarn til COP26.

Om de nye toner fra de to supermagter er nok til at styrke slutdokumenterne, må tiden vise. Men håbet kom tilbage i forhandlingerne.

Mogens Jensen på vej ind til afhøringen i Minkkommissionen i Retten på Frederiksberg torsdag morgen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Mogens Jensen i vildt hukommelses-comeback

Minkkommissionen er blevet den store dagsordenrydder i dansk politik. Afhøringerne, der foregår hver torsdag og fredag - og nogle gange lørdag også - siver ind i alt og sætter sig spor i stort anlagte pressemøder i bedste sendetid og spørgetimer i Folketinget.

Denne torsdag var det så den første politikers tur til at sidde i skranken. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S), der tog skraldet i minkskandalens indledende fase, satte sig i stolen og viste generelt svag hukommelse - bortset fra på ét punkt, hvor han var demonstrativt specifik. 
Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist sad på tilhørerpladserne.

Hvis man skulle tro, at Mogens Jensen (S) ikke føler, han skylder statsminister Mette Frederiksen (S) noget - eller at han måske ligefrem skulle have en impuls i retning af hævntørst - tager man i den grad fejl. Den tidligere fødevareminister påtog sig rollen som sonoffer, da han i efteråret 2020 trådte tilbage som fødevareminister, og den rolle har han tænkt sig at blive i.

Også selv om det i Minkkommissionen er kommet frem, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen - med Mette Frederiksens accept må man lægge til grund - i den grad sparkede og skubbede ham ind i offerrollen og allerede havde klippet snorene til ham, inden støttepartierne besluttede sig for at trække deres tillid til Mogens Jensen tilbage.


Mogens Jensen - der nu er forsvarsordfører og stadig næstformand i Socialdemokratiet - var torsdag den første politiker i afhøringsskranken i Minkkommissionen.

Han satte sig i sædet tre minutter før tid og startede med at tjekke sin telefon. Nobelt klædt i mørkt jakkesæt, sprød hvid skjorte, dueblåt slips og klassisk herrearmbåndsur med læderrem.

Med sig havde han et godt slidt chartek i pap indeholdende en stak papirer, som han lagde foran sig, inden han foldede hænderne under hagen og satte sig til at vente på det, der kom.


Man skulle tro, at papirerne var med for at hjælpe Mogens Jensens hukommelse på gled i forhold til hvem, der sagde og gjorde hvad i de dage, da regeringen traf beslutningen om, at alle mink skulle aflives - uden at tjekke, om lovgrundlaget var på plads.

I så fald kunne han lige så godt have taget et Anders And-blad med. For de dage er nemlig langt væk i Mogens Jensens hukommelse, og hverken papirerne eller papcharteket gjorde den mindste forskel. Han kunne ikke engang huske, hvem i regeringen der fremlagde sagen om at aflive alle mink på det afgørende møde i koordinationsudvalget en sen aftentime i starten af november 2020.

Man skulle mene, at en minister ville kunne huske det, når landets statsminister fremlægger en sprængfarlig sag på ens område, men nu er der jo også gået et år ... Det giver fornyet respekt for alt det, som vidnerne i rigsretssagen mod Inger Støjberg trods alt kan huske mere end fem år efter.


Allerede i de dage tilbage i november 2020 begyndte Mogens Jensens hukommelse at slå knuder. Det var nemlig allerede der, han glemte, hvornår han egentlig blev bibragt information om, at hvis beslutningen om at slå alle mink ned, skulle føres ud i livet, var det faktisk nødvendigt at vedtage en lov, der gjorde det muligt - og lovligt.

I afhøringsskranken torsdag kreerede han så et decideret comeback af de store. Nu kunne Mogens Jensen ikke bare huske, hvilken dag eller hvilken del af dagen, han fik det at vide. Han kunne proklamere det nøjagtige tidspunkt. Uden at kigge i sine papirer.

Og det gjorde han. Så mange gange at man fik lyst til at udbryde "rolig nu, Mogens".

- Lørdag den 7. november klokken 18.31!

Dengang kunne han kun strække sig til at sige "i slutningen af ugen".

Tidspunktet - lørdag den 7. november klokken 18.31! - fremgår nemlig af en mail fra hans ministersekretær, og det er så blevet besluttet, at det er tidspunktet. Dengang havde tre ansatte i ministeriet ellers tre andre bud, 4., 5. og 6. november blev nævnt. Men det var:

- Lørdag den 7. november klokken 18.31!


Ellers efterlod Mogens Jensen med sin afhøring et indtryk af, at det dybest set er uretfærdigt, at han ikke stadig er fødevareminister, men i stedet et omvandrende socialdemokratisk sonoffer.

For han har ikke gjort noget galt. Mogens Jensen vidste lige så lidt som sin regeringschef, at der var bøvl med loven, da han og Fødevareministeriet af Statsministeriet og Sundhedsministeriet lod sig presse til at være enige i, at folkesundheden var så meget vigtigere end minkerhvervet og dets mange eksportindtægter til Danmark, at alle mink måtte lade livet.


Faktisk mener Mogens Jensen stadig, at regeringen aldrig for alvor kom på kant med loven. For det er ikke ulovligt at træffe en beslutning, der ikke er lovgrundlag for. Det ulovlige er at føre den ud livet, inden man får lovgrundlaget på plads.

Og man fører ikke regeringsbeslutninger ud i livet ved at annoncere dem på et pressemøde. Eller i en pressemeddelelse i øvrigt - og her er rigsretsanklagede Inger Støjberg helt enig. De kan meget vel have ret.

Og da Mogens Jensen forlod Retten på Frederiksberg uden at ville tilføje nogen kommentarer til sin afhøring, var det med et stort smil, han hoppede på herrecyklen og trådte hårdt til i pedalerne, mens han lagde retsbygningen bag sig.

Lørdag den 7. november klokken 18.31!

Mogens Jensen (S), fhv. fødevareminister

Man skulle mene, at en minister ville kunne huske det, når landets statsminister fremlægger en sprængfarlig sag på ens område, men nu er der jo også gået et år ...

Fra artiklen
Keld Demant afviser at have haft viden om alt salg af brændsstof, som er blevet brugt til russiske bombetogter. Tegning: Wayne Southwell

Lyt: Kan det passe, at topchef Keld Demant intet anede i Dan-Bunkering-sagen?

Stædigt holder topchefen fra Dan-Bunkering, Keld Demant, fast i sin forklaring om, at han intet kendskab havde til handler med flybrændstof, der endte med at blive brugt til bombetogter hen over Syrien.

Det er svært at forestille sig, at det virkelig kan passe, lyder det fra erhvervsredaktør Jens Bertelsen fra Avisen Danmark. Især fordi advarslerne var mange samtidig med, at fortjenesten på handlerne var relativt små.

I den verserende retssag er det også kommet frem, at Dan-Bunkerings jurister var bekymrede over handlen med jetbrændstof til den russiske flåde. Alligevel var der ingen, der reagerede.

Du kan høre seneste nyt fra retssagen i erhvervspodcasten "Erhvervsklubben" ved at klikke på den fulde artikel og derefter klikke på player-ikonet.

I denne uge afviste Keld Demant ad flere omgange og i ultrakorte vendinger, at han havde kendskab til ulovlige salg af flybrændstof. I podcasten "Erhvervsklubben" dykker vi ned i detaljerne og vurderer, om hans udlægning er troværdig.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge handler podcasten om:

1.36 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: - Det kniber med de overbevisende argumenter fra Dan-Bunkering direktør Keld Demant.

14.52 - Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank: - Vi har set toppen af prisstigningerne, så nu vil coronapasset genopstandelse begynde at fede din pengepung op.

24.46 - Louis Funder, USA-direktør i Dansk Industri: - Danske virksomheder kan vinde på stor Joe Biden-sejr, der sikrer 100 milliarder dollar til infrastruktur i USA.