Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Jens Thaysen

Fra fredag skal du igen bestille tid til PCR-test

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med de nye coronapas-regler, som træder i kræft i morgen. De betyder nemlig, at der formentlig kommer til at være flere, der oftere vil lade sig teste for coronavirus. For at undgå, at det skaber for lange køer, tager man et andet gammelt redskab i brug.

I efterhånden noget tid har man kunnet vade ind fra gaden og få en PCR-test. Men fra i morgen kræver det atter tidsbestilling, hvis du skal have foretaget sådan en.

- Ved at genindføre tidsbestilling på alle PCR-teststeder kan vi mindske køerne og sørge for en mere gnidningsfri oplevelse for borgerne, siger Lisbet Zilmer-Johns, der er direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, i en pressemeddelelse.

Pigekor krænket gennem årtier

I går fremlagde DR en rapport om tidligere krænkelser i Pigekoret.

Et advokatfirma har undersøgt seksuel krænkende adfærd i DR Pigekoret fra 1970 til 2010. Advokaten mener, at der er grundlag for at antage, at der ved 64 beretninger har været udvist adfærd, "som må anses for at kunne kvalificeres for krænkende adfærd i form af seksuel krænkelse".

På et pressemøde i DR Byen lød det fra DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn onsdag aften:

- Undskyld, at DR svigtede jer. Det var ikke jeres skyld. Det var DR's ansvar.

Generaldirektøren kalder det et tredobbelt svigt - at nogle voksne har overskredet grænser for, hvordan man omgås børn, at DR har svigtet og efterladt Pigekoret i en utryg kultur i alt for mange år, og at DR ikke har reageret rigtigt på de klager, der er kommet.

Som følge af undersøgelsens resultater undersøger DR nu muligheden for at betale erstatning til tidligere pigekorssangere.

Menneskerettigheder kan blive krænket i fængslerne

Vi runder nyhedsoverblikket af med en historie fra fængslerne herhjemme. Vi ved allerede, at der er for mange indsatte og for få betjente i fængslerne.

Men nu viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, at forholdene i danske arresthuse og fængsler efterhånden er så pressede på begge parametre, at det går ud over de indsatte. Faktisk i så stor grad, er instituttet i rapporten advarer om risiko for, at de indsattes menneskerettigheder krænkes, skriver Jyllands-Posten.

- Staten er forpligtet til at leve op til internationale konventioner om, at mennesker ikke udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling, og det vurderer vi, at der kan være en risiko for, siger instituttets direktør Louise Holck til avisen.

Et af elementerne, der får de røde lamper til at blinke, er brug af isolation i over 14 dage som disciplinærstraf, som er steget fra 7 til 637 tilfælde. Samtidig blev flere indsatte end nogensinde før i 2019 udsat for vold eller trusler fra andre indsatte.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Afhøringerne i minkkommissionen går i denne uge ind i den næste fase, når Mogens Jensen (S) som tidligere fødevareminister bliver den første politiker, der tager plads i vidneskranken. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Dall: Nu bliver fløjlshandskerne fjernet i minkkommissionen - og regeringen er klar til at gå i clinch med oppositionen

I denne uge går afhøringerne i minkkommisionen et gear op, når daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) som den første politiker skal i vidneskranken. Samtidig vil vi se et skifte i tonen fra Socialdemokratiet, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Efter statsministerens pressemøde i sidste uge er det nu tilladt for de socialdemokratiske ministre og politikere at diskutere de ting, som kommer frem i kommissionens afhøringer og gå i clinch med de borgerlige partier, som ellers har haft frit lejde til at kritisere regeringen og den manglende lovhjemmel til at lukke minkerhvervet ned, siden kommissionen gik i gang med sine afhøringer i begyndelsen af oktober.

Vil du høre politisk redaktør Casper Dall og politisk analytiker Kasper Løvkvists analyser af Mogens Jensens tur i minkkommissionens vidneskranke? Så klik her og gå til podcasten Politik med Løvkvist og Dall:

 

Det var helt tydeligt at se på statsminister Mette Frederiksen, da hun havde svaret på spørgsmål i næsten halvanden time. Nu kunne hun ikke bevare den pæne tone og holde sig inden for sit talepapir. Nu blev det alvor:

- Der kan ryge en finke af panden. Lev med det. De steder, hvor man ikke kom hurtigt ud af startboksen, døde folk af corona. Så hvis der har været brugt et direkte sprog, skyldes det, at embedsmændene ikke har siddet og tænkt over formuleringerne. Det er jeg taknemmelig for. For det var ikke det, de skulle bruge deres tid på, sagde Mette Frederiksen.

Scenen var statsministerens pressemøde onsdag aften i sidste uge. I bedste sendetid havde statsministeren fået de landsdækkende TV-stationer til at rydde sendefladen, så hun kunne forklare sig og forsøge at tale sig ud af den første politiske krise i hendes tid som statsminister.

Indtil pressemødet havde statsministeren og resten af toppen af regeringen afstået fra at kommentere arbejdet og afhøringerne i minkkommissionen. Afhøringer, som i mere end en måned havde givet breaking-gule bjælker på nyhedshjemmesiderne og ryddet avisernes forsider.

Linjen fra statsministeren havde været klar: Kommissionen skulle have arbejdsro. Lige indtil onsdag aften i sidste uge. Her tog statsministeren fløjlshandskerne af og gik i fuldtonet offensiv. Og den nye tilgang til minkkommissionens arbejde kommer vi til at se meget mere til frem mod foråret, hvor kommissionen skal aflevere sin rapport.

Kondenseret var statsministerens budskab i onsdags, at der ikke var noget at komme efter. Efter mere end en uges spekulation om indholdet af slettede sms’er kan det være svært at forstå den konklusion. Men her må man følge statsministerens logik:

Juridisk – det som minkkommissionen undersøger – kan Mette Frederiksen have ret. Vi mangler fortsat det afgørende bevis for, at regeringens top med åbne øjne valgte at se stort på alle principper i en retsstat og bryde loven ved ikke at have hjemmel til at lukke minkerhvervet og slå alle mink ihjel.

Politisk – det som Mette Frederiksen var optaget af onsdag aften – er der masser af komme efter: Hvorfor slettes statsministerens sms’er automatisk efter 30 dage? Skal departementschef Barbara Bertelsen stå for rådgivningen af landets statsminister i spørgsmål om it-sikkerhed? Kommunikerer man i Statsministeriet på andre krypterede platforme end sms?

De ”politiske” spørgsmål hober sig op, og det har oppositionen været ferm til at udnytte. De borgerlige partier har brugt enhver anledning til at spekulere og drysse mistankens skær ud over statsministeren og Statsministeriet. Den slags slider. Især når man ikke forsvarer sig. Derfor skulle fløjlshandskerne af – og de skulle af i bedste sendetid, så alle socialdemokrater – især dem, der er i kommunalvalgkamp – kunne se, at statsministeren og statsministerens parti ikke længere havde tænkt sig at vende den anden kind til.

Allerede torsdag morgen meldte den første socialdemokrat sig på banen – og det var ikke bare et tilfældigt partimedlem. Det var forhenværende fødevareminister Mogens Jensen. På Facebook skrev han allerede kl. 7.45:

- De (de borgerlige partier, red.) har åbenlyst kun en dagsorden - og det er ikke at få fakta frem i forløbet omkring aflivning af mink - men at søge at skade Mette Frederiksen og Socialdemokratiet mest muligt.

Som den første politiker skal Mogens Jensen på torsdag vidne i minkkommissionen. Dermed rykker afhøringerne et gear op. Samme gearskifte vil vi se i den giftige politiske arena, hvor socialdemokraterne gør klar til at rulle endnu større kanoner frem, hvis det viser sig at blive nødvendigt. For mens det er ude af regeringens hænder, hvad der sker i det juridiske spor, skal den politiske kamp for alt i verden ikke tabes.

Derfor skulle fløjlshandskerne af – og den skulle af i bedste sendetid, så alle socialdemokrater – især dem, der er i kommunalvalgkamp – kunne se, at statsministeren og statsministerens parti ikke længere havde tænkt sig at vende den anden kind til.

Casper Dall, politisk redaktør
Berith Nissen fra Sønderjysk Landboforening var en af de kvindelige talere, som forsøgte at få MeToo på dagsordenen under debatten på Landbrug og Fødevarers delegeretmøde i Herning Kongrescenter. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Landbruget undskyldte atter for MeToo og lovede mere diversitet - men kun kvinder og ungdommen turde tale om problemet

Landbruget var underligt forsonende til årets delegeretmøde i Herning, som Landbrug & Fødevarer er vært for. For efter et år med corona, minkaflivning og Metoo i det allerinderste af maskinrummet skulle man tro, at der var et emne eller to at få talt igennem. Især når mødet plejer at være arnested for heftig debat.

I stedet virkede det til, at landmændene var så lettede over en bred landbrugsaftale, at de ikke orkede hverken fnidder eller at grave i fortidens sorger. Avisen Danmark fulgte det hele fra første parket i Herning, læs i artiklen, hvordan elefanter i rummet kom til syne.

Landbrugets delegeretmøde i Herning er ofte genstand for store slagsmål og utilfredshed, men i år herskede en sjælden stemning af konsensus og løste problemer. Landbrugets kvinder og ungdommen forsøgte at skære igennem tågen og sætte MeToo på dagsordenen. Men ingen ønskede tilsyneladende at gå ind i kritikpunkter fra talerstolen.

Landbrug: Grøntsager, masser af fisk og nul sovs til frokost. De nye tider har også ramt de 1000 delegerede landmænd til brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers årlige møde i Herning. Men kun til en vis grænse.

Ses der bort fra det kulinariske, var der næsten ingen snak om MeToo, som ellers ramte Landbrug & Fødevarer som en løbsk gyllespreder tidligere i år. De nystrøgede skjorter, blankpolerede sko og livlig summen i foyeren i Hernings Kongrescenter onsdag var ikke til at tage fejl af. Det var rart at ses igen efter corona-nedlukningen, og den gode stemning skulle ikke spoleres, selv om netop delegeretmødet plejer at være stedet, hvor der diskuteres helt igennem.

Sidste års møde den 4. november var nok landbrugets værste dag i årtier. For nok måtte bønderne nøjes med live-streaming og sørge over, at deres afgående formand Martin Merrild var sengeliggende med corona, men det var også dagen – ufatteligt timet – hvor statsminister Mette Frederiksen (S) valgte at lukke minkerhvervet ned. Så trods gråt novembervejr i det midtjyske, så kunne i år vel kun blive bedre.

- Tænk, hvis dansk landbrug aldrig mødte modstand. Hvor ville vi så være i dag? Spurgte formand Søren Søndergaard i tilbageblikket og kiggede ud på den velmødte forsamling af bønder.

Tilliden er intakt

Søren Søndergaard har netop kunnet fejre et år på formandsposten og har om nogen på den korte tid oplevet, hvordan landbruget mestrer at ryge i stormvejr og overleve selv de værste kriser. Hvad end det er corona, grøn omstilling, vandmiljø, MeToo eller de nærværende jammerlige svinepriser. Og han fik da også - helt usædvanligt - stående klapsalver fra salen efter en beretning, som især handlede om sejren i at lande den historiske brede landbrugsaftale, der skal gøre dansk landbrug klimavenligt.

Hvis man var i tvivl, om formanden manglede tillid, så er man det ikke længere.

-  Søren Søndergaard, du har vist os, at tro krydret med vilje kan flytte bjerge. Den indsats har vi fortsat brug for i fremtiden, og jeg er helt tryg ved at have en kaptajn som dig ved roret, sagde Niels Laursen, formand i Sydvestjysk Landboforening.

Men ikke alle isbjerge kan omgås uden ridser på skroget, nogle er måske helt gået under radaren eller bevidst ignoreret. Sexisme-sagen i avlsselskabet Danbred, som Landbrug & Fødevarer ejer en stor del af, hører til i den kategori.

Sagen tog som bekendt mere og mere vand ind, mens erstatningskroner og mundkurve i det stille skulle flytte de afgørende dråber, så skibet fortsat sejlede uden at omverdenen fik nys om kvindernes kår.

Efter slinger i kursen og stor medievirak, fik Danbred så ny bestyrelse og krænkeren, i form af direktøren Thomas Muurmann Henriksen, fik sin fyreseddel. Tilbage stod Søren Søndergaard, der bestod som formand.

Men en anden kaptajn, den administrerende direktør Anne Arhnung, lettede efter tre år i landbrugstoppen anker og afmønstrede. Landbrug & Fødevarers ledelse havde ikke lyttet til hende, mente hun. Efter hele 25 år i organisationen overlod hun farvandet til mændene.

Undskyldning står ved magt

Formanden gentog sin undskyldning for organisationens håndtering af sagen med lovning på, at medlemmer kan og skal forvente mere og bedre af organisationen i fremtiden. Initiativer er på vej, og Søren Søndergaard var fortsat ked af Anne Arhnungs afgang, var meldingen i Herning.

- Vi kigger også vores interne kultur og struktur efter i sømmene og arbejder for eksempel med diversitet på tværs af alder, køn og erfaring, sagde Søren Søndergaard.

Vi må håbe, at erhvervet har en kikkert med i vagttårnet. I hvert fald skal der kigges langt, eftersom direktørens afgang har gjort gangene på Axelborg, organisationens hovedsæde, særdeles kvindetomme.

Tavsheden om MeToo-sagen i den efterfølgende debat var slående. Om det skyldtes, at dirigent og medlem af primærbestyrelsen, Christian Lund, gjorde de fremmødte opmærksomme på at vise god takt og tone, da organisation er under stor bevågenhed fra det offentlige, vides ikke.

Det kunne også bunde i, at ingen turde at bevæge sig ud i at blive irettesat for en melding a la: "At være kvinde er ikke en selvstændig kvalifikation", som Danske Svineproducenternes Jeppe Bloch Nielsen rodede sig ud i ved organisationens svinekongres for få uger siden.

Ungdommen mødte kvinderne

Alt andet lige forsøgte nogle af de få kvinder i Landbrug & Fødevarers repræsentantskab at få emnet i spil. Det lod ikke til, at de ville lade Søren Søndergaards undskyldning og lovning på initiativer stå alene.

- Vi skal tiltrække flere kvinder, og vi skal værdsætte dem, vi har. Kvinder skal accepteres på lige fod som mænd. De kan give os den ansigtsløftning, som vi mangler, de skal inviteres ind, så vi bliver et moderne landbrug i et moderne samfund, sagde Berith Nissen, næstformand i Sønderjysk Landboforening.

Lone Andersen, den eneste kvinde i landbrugets primærbestyrelse, kvitterede for ordene:

- Vi kan kun være enige om, at vi skal gøre det bedre, sagde hun.

Min største bekymring handler om os selv. Den handler om den kultur, som vi er ved at skabe. Den skal vi have gjort op med, men det er svært, for det kræver, at vi ser indad.

Niels Skovgaard, formand for Landboungdom

Også en tredje kvinde fik talt om manglende mangfoldighed i bestyrelserne. Men de kunne lige så godt have talt med sig selv i et helt andet lokale. For reaktionerne udeblev. De fik dog opbakning fra Niels Skovgaard, de unge landmænds formand, der var en af de sidste på talerstolen:

- Min største bekymring handler om os selv. Den handler om den kultur, som vi er ved at skabe. Den skal vi have gjort op med, men det er svært, for det kræver, at vi ser indad. Vi skal spille hinanden gode, og det kræver, at vi får mere diversitet og er åbne overfor andre, uanset alder, baggrund eller om man er mand eller kvinde, sagde formanden for Landboungdom.

Minkene hjemsøgte Herning

Det var ikke kun MeToo som forblev en spøjs elefant i rummet. Også aflivningen af minkene, begivenheden, som gennemsyrede sidste års møde, hele landbrugets 2021 og som fortsat fylder avisernes forsider, var enten glemt eller skulle ties ihjel.

Søren Søndergaard vendte kort de døde dyr i sin beretning, ligesom gæstetaler Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen lovede at følge sagen tæt. Men minkene blev ved deres spøgen i kulissen blandt landmændene.

Det var som om, at Landbrug & Fødevarer og alle de delegerede ikke gad flere ulykker, - og at der nærmest herskede konsensus om ikke at lave ballade eller at gå ind i kritikpunkter.

Måske er landmændene bare glade for deres landbrugsaftale, at kunne se hinanden igen og at skibet fortsat har en stærk kaptajn ved roret. Og så går de hver især hjem, udskifter de pudsede sko med gummistøvlerne og tager stridighederne internt på staldgangen. Der er selvfølgelig også en grøn dagsorden, der ikke løfter sig selv - og slet ikke med snak.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, gav en opsang til de ikke-vaccinerede danskere på et pressemøde i mandags. Foto: Emil Helms

Professor: Sådan skal de ikke-vaccinerede overtales

Hvis man ikke er vaccineret, så må man betale for at blive testet. Sådan er det i hvert fald i Tyskland. Den plan har Danmark endnu ikke introduceret, selvom statsministeren og sundhedsmyndighederne meget gerne så, at den sidste gruppe danskere fandt vej til stikket. Ifølge leder af HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, så er det heller ikke den rette vej. Det kan have langsigtede konsekvenser, hvis man sætter skruetvinger på folk, siger han til Avisen Danmark. Han giver samtidig også sit bud på, hvordan man kan lokke skeptikerne hen til vaccinestederne.

Der er pres på den sidste gruppe af mennesker, som endnu ikke er blevet vaccineret. Professor og leder af HOPE-projektet mener, at lokale rollemodeller er vejen frem. Vi skal i hvert tilfælde ikke gøre som tyskerne, mener han. - Det kan have langsigtede konsekvenser for samfundet, hvis vi begynder at sætte skruetvinger på folk, siger han.

Vaccine: En dundertale strømmede ud til danskerne i bedste sendetid, da statsminister Mette Frederiksen igen havde samlet sit a-hold til pressemøde.

- Man lever livet farligt, hvis man er voksen og ikke-vaccineret, sagde sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Det virkede. Danskerne stimlede sammen ved vaccinationssteder for at blive stukket i armen, og de seneste tal viser, at Danmark nu har en vaccinetilslutning på 76,6 procent.

Men statsministeren var klar i mælet til restgruppen, som fortsat ikke var vaccineret.

- Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, sagde hun.

Snuptagsløsninger er ikke vejen frem

I Tyskland og en række andre lande har man nu gjort det dyrt at være ikke-vaccineret ved at indføre en betaling for at blive testet, hvis man endnu ikke var vaccineret, og ikke har en god grund til ikke at være det.

Her til lands har vi endnu ikke en sådan plan på bedding, og det er en vej, man skal være varsom med at gå ned af.

- Det kan have langsigtede konsekvenser for samfundet, hvis vi begynder at sætte skruetvinger på folk.

Jo hårdere midler, man tager i brug, jo mere mistillid, konspirationsteori og politisk vold vil man også skabe, både under og efter pandemien.

Sådan siger professor i samfundsvidenskab, Michael Bang Petersen, der er leder af HOPE-projektet, som leverer viden om pandemien til myndigheder og politikere. Her forsker han i, hvordan samfundet og borgere reagerer på at være underlagt corona.

- Jo hårdere midler, man tager i brug, jo mere mistillid, konspirationsteori og politisk vold vil man også skabe, både under og efter pandemien.

Indestængt vrede

Professoren mener, at Tyskland og andre lande højst sandsynligt får flere vaccineret på baggrund af deres beslutning om at give dem et økonomisk incitament, men det betyder ikke, at Danmark burde følge trop.

- Det er en snuptagsløsning, og dem er der masser af, men det er vigtigt at have fokus på helheden i en pandemi.

- Man kan godt lokke folk hen til truget, men når de drikker af det, så vil de gøre det med en indestængt vrede, som også vil være der, når vi kommer ud af pandemien.

Samhørighedens vej

I Tyskland er 67,1 procent af befolkningen vaccineret ifølge ECDC, og det var ikke nok for kansler Merkel, der besluttede at tage penge fra mennesker, der ville testes, men endnu ikke var vaccineret.

- De har givetvis lavet en cost-benefit-analyse i Tyskland, hvor man holder konsekvensen ved skruetvingen op imod, at en lang række mennesker ikke bliver vaccineret. Så er de kommet frem til, at de vil gå den vej.

Tyskland har haft problemer med at få befolkningen vaccineret, grundet en stor gruppe skeptikere. Derfor har Merkel følt sig presset til at tage denne beslutning, mener Michael Bang Petersen.

- Det skal man passe på med. Forskningen viser, at det er bedre at gå samhørighedens vej, hvor man informerer og kommunikerer med folk.

De tør ikke andet

Hvordan får vi så de sidste med på vognen her i Danmark?

Her vil Michael Bang Petersen sætte forskelligt ind i forskellige grupper af ikke-vaccinerede.

- Der er en gruppe, som ikke vil vaccineres, fordi de kigger på konsekvenserne. Hvad gør bivirkningerne ved mig? Hvor meget kommer det til at indskrænke mig? Igen - en cost-benefit analyse med fokus på sig selv, siger han.

Det er den gruppe, der ifølge professoren har fyldt godt op i vaccinekøen efter pressemødet. Når Søren Brostrøm siger til dem, at "man lever livet farligt", hvis man ikke bliver vaccineret, så tør de ikke længere undvære vaccinen.

Lokale rollemodeller

Den mere ekstreme gruppe stoler ikke på det, som hverken sundhedsmyndighederne eller statsministeren siger.

- Vores tal viser, at den gruppe tror mindre på myndighederne og har en anden overbevisning end beslutningstagernes.

Derfor mener han, at en løsning kunne være at give folk klar besked om, hvad vaccinen gør og ikke gør, og derudover gøre meget ud af informationsarbejdet i lokalmiljøerne.

- Det mest effektive vil være en lokal indsats med lokale rollemodeller, som skeptikerne har tillid til. Det kan være i minioritetsmiljøer og områder med udsatte borgere, siger Michael Bang Petersen.

Kom nu guys, lød det henvendt til politikerne fra erhvervsmanden Niels Thorborg, der her flankeres af Caneline-ejer Brian Djernes og iværksætteren Thomas Visti, Visti Unlimited, ved valgmødet i Odense. Foto: Mathias Banke

Virksomhedernes opråb til byrødderne: Hjælp jeres erhvervsliv

Hvis du har fulgt med i valgkampen frem mod kommunalvalget, har du sikkert hørt om børnehaver og plejehjem. Til gengæld fylder erhvervslivet meget lidt i debatten, selvom kommunerne afgør mange af de vilkår, der betyder allermest for virksomhederne. 

Derfor var interessen stor for de 15 erhvervspolitiske valgmøder på tværs af landet, som Sydbank, Dansk Erhverv og Jysk Fynske Medier har afholdt siden oktober. Det viser sig, at virksomhederne bøvler med de samme problemer: Lange sagsbehandlingstider, mangel på arbejdskraft og behov for flere veje. 
Nu er spørgsmålet, om de fremmødte lokalpolitikere huskede at lytte efter.

Kommunalvalg handler typisk om børnehaver og plejehjem, men i år har erhvervslivet fået en stemme. Valgmøder over hele landet har udstillet, hvordan virksomhederne bøvler med de samme problemer. Spørgsmålet er, om politikerne lytter.

Valgkamp: Normalt domineres efterårets valgmøder af kandidater, der præsenterer deres politiske program. Sådan var det ikke på 15 erhvervspolitiske valgmøder, der netop er blevet afholdt på tværs af landet.

Her var det virksomhederne, der fik lov at dele deres bekymringer og problemer foran et panel af lokalpolitikere. Over 1300 deltagere, især erhvervsfolk, stemte derefter på de dagsordener, der var vigtigst for dem, og billedet var i grove træk det samme over hele landet:

Sagsbehandlingstiden i kommunerne er alt for langsom. Det er næsten håbløst at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft. Og der er altid behov for bedre infrastruktur, så medarbejderne kan møde på job og få varerne sendt af sted.

- Kom nu guys, lød det. Og kan I ikke finde ud af det, så må vi finde nogle andre til at gøre det, lød advarslen på Odense-mødet fra erhvervsmanden Niels Thorborg. Han er stifter af L’easy-koncernen og ejer af en række selskaber i 3C Groups-koncernen.

En øjenåbner

Møderne, der var arrangeret i et samarbejde mellem Sydbank, Dansk Erhverv og Jysk Fynske Medier, burde være en øjenåbner for de politikere, der var med. Det mener Sydbanks topchef Karen Frøsig, der selv deltog i møderne i Aalborg, Aarhus, Odense og København og mener, at erhvervspolitikken har været savnet i debatten.

- Det er utrolig overset, og kommunalpolitikerne skal trækkes hen til truget. Det skal de, for de falder altid i med at tale om det nære som børnepasning, plejehjem og parkeringspladser. Alt det, der rører os hver især, siger Karen Frøsig.

- Men vi skal have erhvervsdelen ind, for det er vigtigt, at kommunalpolitikerne har fokus på erhvervslivets vilkår. Det er ikke for at være et ondt menneske, for jeg har også haft små børn og ved, hvor vigtigt det er med børnepasning. Jeg har en gammel mor, og det er vigtigt for mig, at jeg ved, at hun bliver passet godt. Men vi skal også tænke på finansieringen af alle de ting, vi gerne vil. Det kommer jo af, at vi har et blomstrende erhvervsliv, siger Karen Frøsig.

Jeg har også haft små børn og ved, hvor vigtigt det er med børnepasning. Jeg har en gammel mor, og det er vigtigt for mig, at jeg ved, at hun bliver passet godt. Men vi skal også tænke på finansieringen af alle de ting, vi gerne vil. Det kommer jo af, at vi har et blomstrende erhvervsliv.

Karen Frøsig, topchef, Sydbank

Bremser gode idéer

Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, deltog også i flere af møderne og understreger vigtigheden af, at kommunalpolitikerne er opmærksomme på erhvervslivet.

- Det er ofte ude i kommunerne, at man afgør de vilkår, der betyder noget for virksomhederne. Det kan være planloven, hvis man skal udvide. De gode idéer, som virksomhederne har, bremses ofte af manglende dialog og langsom sagsbehandling. Der er mange kommuner, der halter langt bagefter, siger Brian Mikkelsen.

I denne uge skrev Børsen, at det tager markant længere tid at få godkendt et byggeprojekt nu, end det gjorde ved kommunalvalget for fire år siden. I 2017 tog det i gennemsnit 36 dage at få behandlet en byggesag i landets 98 kommuner, mens sagsbehandlingstiden sidste år steg til 52 dage i gennemsnit.

Her er erhvervslivets største problemer

Standpunkt KV21-debatmøderne for erhvervslivet blev afholdt i løbet af oktober og november på tværs af hele landet. På hvert møde skulle erhvervsfolkene vurdere deres største udfordringer. 

De tre vigtigste temaer er lige nu: 

  1. At have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Her spiller de kommunale jobcentre en vigtig rolle. 
  2. At reducere bureaukratiet, især sagsbehandlingstiden på byggesager.  
  3. At styrke infrastrukturen, både for varetransport og arbejdskraft. 

- Vi er ikke sure

Karen Frøsig håber, at kandidaterne blev klogere på erhvervslivets problemer.

- Politikerne skal lytte til, hvad der bliver sagt. Det er jo ikke bare en sur mand i telefonen. Det er en person, der har et problem, der skal løses, siger hun.

Horsens var én af de byer, hvor byggesagsbehandlingen er en varm kartoffel, og problemet blev nævnt af en række af de fremmødte erhvervsfolk. Borgmester Peter Sørensen (S) måtte love, at ventetiden er på vej ned, og det gav denne opløftende hilsen fra den lokale Nordicas-erhvervsmægler, Bo Pinholt:

- Vi har tiltro til, at det bliver bedre igen. Vi er ikke sure på jer politikere, og de er for det meste søde, rare og konstruktive ved kommunen, sagde han henvendt til panelet af kandidater.

De erhvervspolitiske valgmøder tiltrak over 1.300 deltagere. Her byder Sydbanks topchef Karen Frøsig velkommen sammen med Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, til et valgmøde i Børssalen i København. Foto: Dansk Erhverv.