Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Regeringen vil igen kalde corona for samfundskritisk - og genindføre coronapasset

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark på en morgen, hvor coronapas har indtaget avisernes forsider.

Lad os begynde med netop coronapasset. Hvis du missede pressemødet i går aftes, kan du nemlig lige få den korte version her.

Epidemikommissionen har foreslået regeringen igen at kategorisere corona som en samfundskritisk sygdom, og den er regeringspartiet med på. Derfor skal Epidemiudvalget nu beslutte, hvorvidt det skal ske, så restriktioner for en tid igen kan vedtages uden først at have et flertal med sig.

Derudover lød det på pressemødet, at man igen vil indføre coronapas visse steder. Denne gang ikke i fitnesscentre og hos frisører, men derimod blandt andet på indendørs serveringssteder, natklubber, for besøgende på plejehjem og i fængsler samt ved større forsamlinger som til koncerter, i biografer og på messer.

Coronapassets tilbagevenden er ikke besluttet endnu. Allerede nu har regeringens støttepartier dog meldt ud, at man vil stemme for epidemikommissionens indstilling til at kategorisere corona som samfundskritisk.

Kø til vaccinebestilling

Vi bliver lidt ved gårsdagens pressemøde. Undervejs blev en helt bestemt pointe nemlig understreget utallige gange: At alle danskere, der er blevet tilbudt det, bør lade sig vaccinere.

De fleste har takket ja - nærmere bestemt cirka 88 procent af alle over 12 år. Men det efterlader stadig omkring 650.000 personer over 12 år, som ikke er vaccineret.

- Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi. Der er ingen undskyldning for ikke at blive vaccineret. Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu, sagde statsministeren blandt andet på pressemødet.

Tilsyneladende havde de gentagne ord en effekt. Efter pressemødet var næsten 8000 nemlig i kø for at bestille tid til en vaccine, skriver Ritzau.

Et bevis for færdigvaccination vil dog også gøre besøg på eksempelvis restauranter en anelse nemmere, hvis først coronapasset genindføres.

Tusindvis af migranter ved Polens grænse

Vi slutter dagens nyhedsoverblik et andet sted i verden. Massevis af migranter har nemlig samlet sig på den hviderussiske side af grænsen til Polen. Ifølge den polske regering er der tale om mellem 3000 og 4000 migranter.

Det har fået Polen til at skrue godt op for sikkerhedskontrollen langs grænsen, og flere end 12.000 soldater er lige nu stillet op omkring grænseovergangen for at forhindre, at migranterne krydser grænsen til EU.

Ifølge Stanislaw Zaryn, der er talsperson for den polske regering, er migranterne "under streng kontrol fra bevæbnede hviderussere".

I Europa-Kommissionen ser man situationen som en forværring af det i forvejen dårlige forhold til Hviderusland.

- Dette er en fortsættelse af Lukasjenko-regimets desperate forsøg på at bruge mennesker som brikker til at destabilisere EU og de værdier, som vi står for, lyder det ifølge DR fra Adalbert Jahnz, der er talsmand for Kommissionen.

Det var alt for nyhedsoverblikket denne tirsdag morgen. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Alt for mange teenagere modtager seksuelle billeder på mobilen eller computeren, som da absolut ikke har bedt om. Det er en krænkelse, og den, der sender den slags, kan straffes med en bøde på 5.000 kroner.  Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Mere end hver anden teenagepige modtager uønskede penisbilleder

Mere end hver anden pige eller unge kvinde mellem 15 og 18 år har prøvet at modtage uopfordrede billeder af penisser på deres mobil eller computer.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet MyResearch har lavet for foreningen Mediesundhed for Børn og Unge.

De uopfordrede billeder af kønsdele - de såkaldte dickpics - sendes i stor stil til piger og unge kvinder på trods af, at det er ulovligt at sende billederne, og at det kan straffes med en bøde på op til 5000 kroner. Børns Vilkår, som driver Børnetelefonen, er jævnligt i kontakt med børn og unge, der har fået overskredet deres grænser ved at modtage uopfordrede dickpics.
- De kan føle, at det er deres egen skyld, at de har modtaget billederne. Og så kan de være bange for at tale med andre om det, siger børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson.

Mere end hver anden teenagepige i alderen 15-18 år har modtaget billeder af mandlige kønsdele, som de ikke har bedt om, viser ny undersøgelse. Flere børn og unge kontakter Børnetelefonen efter at have fået tilsendt grænseoverskridende billeder, og tendensen er bekymrende, lyder det fra Børns Vilkår.

Krænkelser: Det er mere reglen end undtagelsen, at 15-18-årige piger og unge kvinder har prøvet at modtage ulovlige og uønskede billeder af penisser på deres mobil eller computer.

Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet MyResearch har lavet for foreningen Mediesundhed for Børn og Unge.

I undersøgelsen svarer hver tredje af 725 repræsentativt udvalgte unge, at de uopfordret har modtaget billeder af mandlige kønsdele - de såkaldte ”dickpics”. For de 15-18-årige piger og unge kvinder gælder det mere end hver anden.

Hos Børns Vilkår, der blandt andet driver den anonyme rådgivningslinje Børnetelefonen, kender man alt til problemerne med dickpics blandt unge. De nye resultater vækker bekymring.

- Det er helt klart høje tal og bekymrende. Men samtidig må jeg desværre sige, at det ikke kommer bag på mig. På Børnetelefonen er vi i kontakt med flere unge, der opsøges af fremmede eller får tilsendt grænseoverskridende billeder på digitale medier, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

Syv ud af ti svarer i undersøgelsen, at deres grænser blev overskredet, da de modtog de uønskede billeder af kønsdele.

Det er helt klart høje tal og bekymrende. Men samtidig må jeg desværre sige, at det ikke kommer bag på mig. På børne-telefonen er vi i kontakt med mange unge, der opsøges af fremmede eller får tilsendt grænse-overskridende billeder

Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår

Der findes ikke tal for, hvor mange der kontakter Børnetelefonen, fordi de specifikt har modtaget dickpics. Men i år har Børnetelefonen indtil videre haft 312 samtaler om digitale seksuelle krænkelser - heriblandt omhandlende drenge eller mænd, der uopfordret har sendt piger eller unge kvinder billeder af deres lem.

- Det er en seksuel krænkelse, og det er grænseoverskridende. Når det sker uopfordret, så er det noget, man er uforberedt på, og som man nok ikke har lyst til at modtage, siger Ida Hilario Jønsson.

Alligevel føler de unge ofte, at de selv er medskyldige i at modtage de uopfordrede billeder, fortæller hun.

- De børn og unge, vi taler om det her med, oplever ofte skyld og føler sig forkerte. De kan føle, at det er deres egen skyld, at de har modtaget billederne. Og så kan de være bange for at tale med andre om det, siger hun.

Det koster 5.000

Det er ulovligt at sende uønskede dickpics, og hvis sagerne politianmeldes, kan afsenderen straffes med bøde på op til 5000 kroner. Bødestraffen blev forhøjet i 2018, men det har tilsyneladende ikke stoppet drenge og mænd i uopfordret at sende billeder af deres kønsdele.

Det er ikke første gang, at undersøgelser sætter fokus på penisbillederne. Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed viste i 2018, at 27 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 år har været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser. Og en norsk undersøgelse fra 2019 viste, at 45 procent af de adspurgte kvinder mellem 18 og 30 år havde modtaget uønskede dickpics.

Jonas Ravn, Seniorrådgiver i Center for Digital Pædagogik, der underviser elever, forældre og undervisere i børn og unges brug af nettet, er alligevel overrasket over, at det er over halvdelen af de 15-18-årige piger, der ifølge den nye danske undersøgelse uopfordret får tilsendt billeder af kønsdele.

- Det er helt naturligt at unge bruger digitale veje i forbindelse med at udforske det seksuelle. Unge godt kan samtykke og aftale, at de sender billeder til hinanden og bruge digitale kilder til at vise, at de er glade for hinanden. Men når det sker uopfordret og uden samtykke hos modtageren, er det et stort problem, siger han.

Bøden skræmmer ikke

De nye resultater er en del af en større undersøgelse, der især fokuserer på børns forbrug af porno. Jonas Ravn mener, at resultaterne er så markante, at der bør laves en endnu større undersøgelse, der udelukkende fokuserer på de uopfordrede dickpics for at komme dybere ned i emnet.

- Men det tyder jo på, at det at øge straffen i hvert fald ikke har haft den afskrækkende effekt, man havde håbet på, siger han.

Vi har nok ikke været gode nok til at fortælle, hvornår der er samtykke, og hvornår der ikke er samtykke. Og hvornår det er i orden, og hvornår det ikke er i orden at sende billederne

Jonas Ravn, Seniorrådgiver i Center for Digital Pædagogik

Heller ikke den meget omtalte umbrella-sag, hvor flere end 1000 unge i 2018 blev sigtet for at have delt en video med seksuelt krænkende indhold eller metoo-bevægelsen har øjensynligt sat en stopper for de digitale krænkelser. Og Jonas Ravn erkender, at der på skolerne og i familierne muligvis mangler viden om, at det kan være strafbart at sende billeder af sine kønsdele, hvis der ikke er samtykke fra modtageren.

Mangler seksualundervisning

Derfor mener han også, at emnet bør spille en større rolle i arbejdet på skolerne.

- Vi voksne har nok ikke været helt gode nok til at fortælle, hvornår det er afgørende med et samtykke for at undgå krænkelser, siger han.

Den vurdering er Mediesundhed for Børn og Unge enig i. I forbindelse med den nye undersøgelse har foreningen også fået Analyse Danmark til at lave 12 dybdegående interviews med unge, og det afslørede et hul i de unges viden om konsekvenserne ved at sende uopfordrede dickpics.

- De danske børn og unge ved godt, at der har været en umbrella-sag, og at det er noget med, at man ikke må videresende videoer og billeder. Men de ved ikke, at det også er ulovligt at sende dickpics, siger foreningens næstformand, Sanne Westergaard, der samtidig håber, at mere information om emnet vil få flere unge kvinder og piger til at anmelde sagerne.

At hver anden teenager mellem 15 og 18 år bliver krænket med nøgenbilleder, de absolut ikke har bedt om, kommer ikke bag på de Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):

- Det kan sagtens være rigtigt ud fra dem, jeg snakker med og har kontakt til. Det er jo et udtryk for, at nogen mangler en forståelse for grænser. Der er mange unge, der ikke ved, at det er strafbart at dele nøgenbilleder, og at det faktisk er et overgreb. Alene ved at den viden blev bredt ud, ville det betyde, at færre ville gøre det, siger Alma Tynell, der er forkvinde for 80.000 gymnasieelever.

Seksualundervisning er ifølge den 19-årige forkvinde det, der skal til, hvis man skal have has på de digitale krænkelser:

- Seksualitet handler jo om grænser, og vi unge bliver ikke klædt ordentligt på til at navigere særligt, når det foregår på nettet. Der er ingen seksualundervisning i gymnasierne, og i folkeskolerne er der ganske vist krav om undervisning, men seksualundervisning er ikke et timefastsat fag, så det er tit mangelfuldt og indeholder ikke de diskussioner om grænser og samtykke, som kan få folk til at opføre sig bedre på nettet, siger Alma Tynell.

Rigspolitiet har ikke tal for, hvor mange sager om uopfordrede dickpics, der anmeldes, men oplyser til Avisen Danmark, at antallet af anmeldelser formodes at være stigende.

Om undersøgelsen

Den pornokritiske forening Mediesundhed for Børn har fået Myresarch til at lave en rundspørge blandt 725 repræsentativt udvalgte unge i alderen 15-18 år.

34 procent af de adspurgte unge svarede, at de havde modtaget uopfordrede dickpics.

For pigerne var tallet markant højere. 57 procent af de 15-16-årige havde modtaget et uopfordret billede, og for de 17-18-årige er det tilsvarende tal 62 procent.

Mens over halvdelen af pigerne svarer, at de har modtaget et dickpics, er det kun fire procent i undersøgelsen, der svarer, at de selv har sendt uopfordrede dickpics.

De øvrige resultaterne fra undersøgelsen bliver præsenteret på en konference på Christiansborg på torsdag.

Avisen Danmark stødte på Dorte Olsen under en rundtur i det centrale Aarhus. Hun bærer mundbind, selvom det ikke er et krav, fordi hun har flere sygdomme, der gør hende mere skrøbelig i forhold til en eventuel coronasmitte. Foto: Janus Fabricius

Aarhus med mundbind på: Er vi klar til en ny dans med corona?

Coronaen stikker igen sit grimme fjæs frem, og lige nu er kurven med smittede opadgående. Det har fået statsministeren til at lave et opslag på de sociale medier, hvor hun med bekymret mine varsler nye tiltag. Avisen Danmark tog på reportage for at mærke om folket er klar til en ny dans med corona, og hvad menneskerne i byen håber (og ikke håber), regeringen finder på.

Avisen Danmark var på gaden i Aarhus for at tage forskud på sorgerne og spørge aarhusianerne, om de er klar til igen at iføre sig mundbind og holde afstand til hinanden. Det var mange, og flere havde endda allerede iført sig de blå masker.

Restriktioner: Statsministeren siger selv, at hun ikke er den store it-haj. Alligevel formåede hun at sende en noget kryptisk besked ud via sine kanaler på de sociale medier. Krydret med en selfie fortalte Mette Frederiksen søndag aften, at hun og regeringen ser ”med stigende alvor og bekymring” på smittestigningen.

Mandag var der registreret 2294 nye smittetilfælde, over 300 indlagte, og nu er coronarestriktionerne på vej tilbage. Mandag aften sagde statsministeren på et pressemøde, at regeringen på baggrund af epidemikommissionens anbefaling nu vil ophøje corona til en samfundskritisk sygdom igen.

Er den danske befolkning klar på – igen igen – at blive underlagt regeringens restriktioner? Eller smed vi coronabekymringen ud sammen med mundbindene?

Avisen Danmark tog på gaden i Aarhus for at tale med forretningsdrivende og borgere.

God idé med flere restriktioner

Turen starter på toppen - bogstaveligt talt. I gågaden i det centrale Aarhus finder man indkøbscentret Salling, som igen i år er pakket ind i julelys, der får betonbygningen til at ligne en gigantisk julegave. Det lyser godt op i gågaden på en grå dansk dag.

Fra fjerde sal kan man tage trappen op og ud på taget. Her har man bygget Salling Skywalk, som er en glasplade, der hænger 27 meter over gågaden. Glaspladen er repareret efter tidligere på året at være sprækket til skræk og advarsel for alle, der har fobi for højder.

Cecilie Grave og Doris Grave virker fuldstændigt ubekymrede, da undertegnede fanger dem for enden af udhænget. De kender givetvis ikke til glaspladens skumle fortid. Til gengæld er de mere obs på eventuelle nye coronarestriktioner og den stigende smitte.

- Vi er klar på at følge alle nye restriktioner. Om det er mundbind eller coronapas, eller hvad de finder på, siger Doris.

- Ja, for sygdommen er her jo, og den går ikke væk, siger Cecilie.

De to odenseanere bærer ikke selv mundbind, for det er jo ikke et krav, men hvis det bliver det, så er de klar på igen at finde det frem, holde afstand og vise coronapas.

Cecilie Grave (th.) og Doris Grave (tv.) var på besøg fra Odense, og havde fundet vej op på Sallings tag. Foto: Janus Fabricius

- Hvis smitten stiger, så synes jeg også, at det ville være en god ide med flere restriktioner, for det er jo vigtigt, at smitten ikke løber løbsk, mener Doris.

- Vi skal allesammen bidrage til, at den ikke gør det, tilføjer Cecilie.

De er begge blevet vaccineret, men mangler stadig tredje stik, som de begge venter på at blive indkaldt til. Når de bliver indkaldt, er de klar til igen at rulle ærmet op og tage imod stikket.

Nedlukning ville være mærkeligt

Fra den smukke udsigt udover Aarhus går turen ind på Burger Boom ved Store Torv. En burgerrestaurant i mørke farver, og bag disken finder man Kado Aziz, der er i gang med at gøre klar til at lange dagens første burgere og fritter over disken.

Kado Aziz klargører sin burgerrestaurant, og det håber han, at han skal blive ved med - helst uden restriktioner. Foto: Janus Fabricius

Han er manager på stedet og er knapt så positivt stemt som Grave-familien ved tanken om, at nye restriktioner skulle finde vej ind i hans forretning.

- Vi er først lige kommet ovenpå igen efter sidste omgang. Sidste år havde vi jo helt lukket på det her tidspunkt, så det er først nu, at vi for alvor er begyndt at tjene penge igen, siger han.

De lange nedlukninger tog hårdt på omsætningen og Burger Booms økonomiske grundlag.

- Jeg har kun lige fået betalt moms og SKAT, så jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, hvis vi skulle igennem dét en gang til, siger Kado Aziz.

Danmark er en af de lande i verden med allerhøjest vaccinetilslutning. 75,3 procent af befolkningen er i skrivende stund blevet vaccineret. Det er en af grundende til, at Kado Aziz mener, at en ny nedlukning ville være et mærkeligt træk.

- Hvorfor skulle vi alle sammen vaccineres, hvis de alligevel må lukke ned? Man kunne starte med at indføre coronapasset – det ville være fint. Så ville vi have en gut i døren, der kunne tjekke folk, og så ville der ikke være noget problem, siger han.

- Men vi må tage det i stiv arm, hvis de kommer (nye restriktioner, red.). Vi har været vant til det, så vi lukker halvdelen af restauranten af og prøver vores bedste. Sådan må det være.

Brug den sunde fornuft

På turen igennem Aarhus’ mest befolkede midterområde er der mange, der har valgt at bære mundbind, selvom det ikke er et krav.

Mundbindet hænger klar på Janes håndtaske, så hun hurtigt kan tage det i brug, hvis hun skal omgås flere mennesker, end hun er tryg ved. Foto: Janus Fabricius

Men det er ikke nemt at få dem i tale. Når man forsøger at stoppe dem, kigger de ned i jorden og verfer undertegnede af, som om de bliver antastet af virussen selv.

- Undskyld, må jeg spørge dig om noget, forsøger jeg at spørge en kvinde, som har mundbind på og hætten trukket godt ned over hovedet.

-Nej, kan du ikke lige gå væk, siger hun.

En ældre kvinde ved navn Jane vil gerne tale, men vil ikke i avisen med efternavn og billede. Hun har et mundbind hængende ved håndtasken.

- Jeg fatter ikke, at vi danskere ikke har mere sund fornuft. Det er som om, vi har glemt, at sygdommen er her.

Men det er jo ikke et krav at have mundbind på?

- Nej, men folk må da lige tænke selv.

Hvad mener du med det?

- Jamen jeg ser corona som vor tids pest. Og så fatter jeg bare ikke, at de holder det hele åbent for at butikkerne kan gennemføre julesalget.

Jane fortsætter i samme spor i fem minutters tid, inden hun tillader, at jeg tager et billede af hendes mundbind.

- Jeg bruger det hver gang, der er mange mennesker omkring mig. Det er i Netto eller i bussen og så videre. Det synes jeg, at alle burde gøre.

Hun takker af med en venlig opfordring til, at avisen burde dykke mere ned i, hvorfor rejsekortet er så dyrt at bruge.

Kan dø af det

Jagten på en snakkesalig mundbindsbærer fortsætter. På Banegården er der travlt, og folk vimser rundt imellem hinanden.

I siden af velkomsthallen står Dorte Olsen, og hun går med til at blive interviewet. Hun bærer mundbind, og det er der god grund til, siger den 63-årige kvinde. Hun har nemlig en immundefekt, der har forfulgt hende hele livet, og derudover har hun diabetes 1 og kronisk nældefeber.

- Det er ikke nemt at være mig lige nu, siger hun.

Hun henviser til, at samfundet i skrivende stund er helt åbent, og derfor må hun værne om sit helbred, for der er ikke andre, der gør det.

- Jeg har selvfølgelig ansvar for mig selv, men jeg ville da synes, at det var rart, hvis der kom flere restriktioner. Det ville gøre det noget nemmere at passe på mig selv, for det her mundbind beskytter jo ikke 100 procent - især ikke, når det kun er mig, der har det på, siger hun.

Hendes sygdomme gør, at hun er særligt udsat, og i de seneste to år har hun nærmest ikke lagt mundbindet fra sig, medmindre hun er ude i det fri eller hjemme i privaten.

- Når mine børnebørn er på besøg, så er det med to meters afstand og hele molevitten. Det bliver jeg jo nødt til, for hvis jeg bliver smittet, så dør jeg jo nok af det, griner hun med en god del galgenhumor.

Dansen med corona

I Maren Smeds Gyde er der lunt i de små lokaler hos Salon Perfect Hunter denne mandag formiddag. Føntørreren er på arbejde, og imens går snakken højlydt for at overdøve dens støjende summen.

Corona og restriktioner er netop dagens store samtaleemne.

Hos Salon Perfect Hunter i Aarhus er frisør Pernille Ettrup ikke bange for udsigten til igen måske at skulle spørge sine kunder om coronapas snart. Foto: Sarah Bech

- Jeg hørte i radioen i morges, at det er børn mellem 6 og 12 år. Det er mange af dem. Det er ikke godt, det er det altså ikke, indskyder en kunde, der sidder i stolen hos Pernille Ettrup, som ejer salonen.

Jeg tror bare, vi lige skal igennem det her lort.

Pernille Ettrup, frisør

Frisøren har egentlig stor forståelse for kommende restriktioner, men har alligevel et ønske til Mette Frederiksen og co.

- Bare de gider at lade os være - os og butikker. Og så skal det være frivilligt for dem, der selvfølgelig vil passe på sig selv. Det er min holdning, siger hun.

Spørger man Pernille Ettrup, så ville en genindførelse af coronapasset være et fint sted at starte. Det går nemlig ikke ud over frisørens hverdag eller klipninger

- Coronapas kunne jeg godt forestille mig, og det er jeg ligeglad med. Jeg har hele tiden haft den holdning, at det med coronapas, det gør vi, fordi det er samfundssind, siger hun og afslutter:

- Jeg tror bare, vi lige skal igennem det her lort.

Dansen med corona kaldte regeringen coronabekæmpelsen, og dansen lader ikke til at have fundet sin endelige afslutning. Det passer glimrende med, at One Twos hit "Midt I En Drøm" strømmer ud af frisørsalonens højtalere:

- Jeg var midt i en drøm. Vi var alt for frie, og dansede ud i en svimmel vals.

Coronaen har indtaget valgkampen. I søndags blev det første vælgermøde aflyst. Et stort anlagt vælgermøde i Otterup i Nordfyns Kommune blev mandag afviklet uden vælgere i salen. De kunne kun deltage digitalt. Foto: Michael Bager

Politiker blev smittet og bar smitten videre til en vælger - nu aflyses valgmøder

Coronaen optræder mere og mere balstyrisk og får nu konsekvenser for resten af valgkampen.

Flere steder har coronasmitten spredt sig i forbindelse med valgmøder.

Et flertal af spidskandidater i Nordfyns Kommune var, såvidt det er oplyst, de første til at aflyse alle fysiske valgmøder i resten af valgkampen. Det skete søndag.

Helt uafhængigt af alle nationale forholdsregler, som statsministeren gjorde rede for på et pressemøde mandag aften, kom der i løbet af mandag formiddag og eftermiddag også andre steder fra meldinger om valgkampsindskænkninger.

Mette Landtved-Holm fra Venstre er medlem af Nordfyns kommunalbestyrelse og en af årsagerne til indskrænkningerne af valgaktiviteterne.

Hun blev smittet ved en privat fest forrige lørdag. Uden at vide, at hun var syg, bragte hun smitten videre på et vælgermøde i onsdags.

- Jeg er megaked af det, men det eneste rigtige er at aflyse. Et vælgermøde med mange deltagere kan hurtigt blive en smittebombe, siger hun.

Coronasmitten sætter på ny tommelskruerne på os. Det får konsekvenser for valgkampen.

Aflysning: Mette Landtved-Holm ærgrer sig. Dels fordi hun selv er blev coronasmittet, dels fordi hun som lokalpolitiker på Nordfyn har smittet en vælger på et vælgermøde. Blandt andet på grund af eksempler som hendes og på grund af den generelle smittestigning, også andre steder, bliver den resterende valgkamp ramt af aflysninger.

- Havde jeg haft den mindste mistanke om, at jeg var smittet, havde jeg selvfølgelig aldrig deltaget i det valgmøde, siger Mette Landtved-Holm (V).

På Nordfyn, hvor hun sidder i kommunalbestyrelsen for Venstre, faldt den første aflysning søndag. Mandag indløb melding om tilsvarende situationer andre steder.

Mette Landtved-Holm (V) blev smittet forrige lørdag, og i onsdags, da hun endnu ikke anede, hun var syg, bar hun smitten videre til en vælger på et valgmøde.

Symptomerne begyndte under det pågældende valgmøde i form af hoste, men da hun er vaccineret, forbandt hun det ikke med corona. Næste dag blev det værre, og hun blev testet positiv.

- Under valgmødet sad jeg lige ved siden af en vælger. Hende fik jeg hurtigt taget kontakt til, og nu viser det sig desværre, at jeg har smittet hende, siger Mette Landtved-Holm.

Lokalpolitikeren Mette Landtved-Holm er vaccineret, men blev offer for en privat smittebombe. Hun bragte  smitten videre til et vælgermøde på et tidspunkt, da hun endnu ikke vidste, hun selv var syg. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Smittebombe

Da også et andet medlem af den nordfynske kommunalbestyrelse er testet positiv, besluttede  spidskandidaterne søndag forud for et planlagt vælgermøde at trække sig fra ikke bare det, men fra alle andre vælgermøder inden valget.

Til den fest, hvor jeg blev smittet, deltog 90. Indtil nu er 40 af os blevet smittet. Et vælgermøde med mange deltagere kan også hurtigt blive en smittebombe.

Mette Landtved-Holm (V), Nordfyns kommunalbestyrelse

Et stort anlagt vælgermøde i Otterup mandag blev dog gennemført, men uden de 250 tilhørere, der var sat plads af til. De kunne i stedet følge det digitalt.

-  Jeg er megaked af det, men det eneste rigtige er at aflyse resten af valgmøderne. Til den fest, hvor jeg blev smittet, deltog 90. Indtil nu er 40 af os blevet smittet. Et vælgermøde med mange deltagere kan også hurtigt blive en smittebombe, siger Mette Landtved-Holm.

I Odsherred Kommune og i  Vordingborg Kommune valgte lokalpolitikere mandag, at man ikke ville afvente nationale forholdsregler, men besluttede at sænke valgkampsaktiviteterne. I Vordingborg Kommune, hvor der skete smittespredning på et vælgermøde i tirsdags, blev et vælgermøde mandag aften således aflyst.

Får noget at se til

På Nordfyn var det borgmester Morten Andersen (V), der forud for et valgmøde søndag samlede de øvrige spidskandidater og med et flertal om dem blev enige om at aflyse både dette og de resterende fysiske valgmøder.

-  Som politikere skal vi måske ikke puste unødigt til frygten, men vi skal heller ikke bidrage til, at smitten stiger yderligere. Så jeg synes, det vil være uansvarligt, hvis ikke vi dropper valgmøderne, siger Morten Andersen.

Efter hans mening, kan coronaen også få konsekvenser på selve valgdagen.

- Som smitten breder sig, kan det næsen ikke undgås, at stemmedeltagelsen falder, fordi nogle er for syge til at stemme, siger han.

Ude på valgstederne kan man også få problemer, påpeger han. Dels kan de ansatte og de øvrige involverede også blive syge, dels vil der være behov for ressourcer til at sikre stemmer fra så mange syge som muligt.

- Syge vælgere skal have mulighed for at komme kørende og så afgive deres stemme ude i bilerne. Det skal der være personale til, og til dem skal der skal være værnemidler i store mængder.

- På valgstederne skal der være afspritninger, masser af blyanter og muligheder for at holde afstand og ... alt muligt praktisk, vi aldrig tidligere har skullet tænke over i forbindelse med et valg. Vi skal nok få noget at se til, siger Morten Andersen.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men bøffen på billedet er helt vegansk og plantebaseret. Ellers tak, siger de fleste af os danskere stadigvæk. Vi vil meget hellere have den ægte vare. Foto: Amir Cohen/Ritzau Scanpix

Hænderne væk fra mit kød! Danskerne er vilde med bøffer og pølser, og kun få har tænkt sig at ændre på det

Danskerne er dumpet i en ny undersøgelse der viser, hvor mange europæere der har skåret ned for deres kødforbrug. Herhjemme er vi stadig vilde med bøffer og pølser, og kun de færreste har tænkt sig at ændre på det. Plantebaseret mad er heller ikke det, der fanger vores interesse. Avisen Danmark har været på gaden for at tage temperaturen på, hvad danskerne tænker om deres egne madvaner, og om de selv har tænkt sig at bytte oksekødet ud med en plantebaseret bøf i fremtiden.

Danskerne deler en sidsteplads i en ny undersøgelse over de lande i Europa, der har skåret mest ned for deres kødforbrug. Vores kødforbrug er faldet, men der er stadig langt op til andre lande i Europa, når det kommer til at skære kødet ud af vores diæt.

Kødforbrug: Når danskerne skal købe ind til aftensmaden i supermarkedet, frister kødet i køledisken stadig, selvom flere er blevet bevidste om, at det gavner klimaet, hvis vi skærer ned for kødforbruget.

En forsker fra Københavns Universitet har sat sig for at undersøge, hvilke europæiske befolkninger, der har skåret mest ned for deres kødforbrug, og også om de har tænkt sig at ændre deres kødforbrug i fremtiden.

Sammenlignet med tidligere år er danskerne blevet bedre til at erstatte kød med f.eks plantebaseret mad, men på trods af udviklingen ligger vi stadig på en delt sidsteplads over hvor mange, der har valgt at skære ned på kødforbruget.

Hvis man ser på hele Europa, spiser 46 procent mindre kød sammenlignet med for et år siden. I Danmark er tallet 37 procent. 63 procent af danskerne har altså ikke reduceret deres kødforbrug i løbet af det sidste år.

Jeg spiser så meget kød, som jeg kan. Jeg har heller ikke tænkt mig at skære ned for mit kødforbrug. Andre skal være velkomne, det betyder bare, at der er mere til mig.

Sidsel Fuglsang 32 år, bioanalytiker, Odense

Amando Peres-Cueto er lektor på Københavns Universitet, og han har stået for undersøgelsen, der er den første af sin slags. Han finder resultatet interessant, da danskerne normalvis ikke er bange for at være progressive.

- Vores kødforbrug kan gøre en stor forskel i den klimakrise, vi står i. Derfor er det opløftende at se, at en ret stor andel af befolkningen i Europa spiser mindre kød end tidligere. Samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at Danmark, som normalt er så progressivt et land, her ligger bagerst i feltet, siger Armando Perez-Cueto i en pressemeddelelse.

Danskerne tænker over forbruget

Avisen Danmark var på gaden for at tage temperaturen på, hvad danskerne tænker over deres eget forbrug af kød.

Emil Mathiasen på 28 år er en af de danskere, der er begyndt at spise mindre kød. Foto: Mike Andersen.

Emil Mathiasen på 28 år var klar i mælet. Musikeren fra Odense vælger gerne det kød, der er mest bæredygtigt.

- Jeg tænker generelt over, hvor meget kød jeg spiser, og jeg spiser helt sikkert mindre, end jeg plejer. Jeg spiser også hellere kylling end oksekød. Umiddelbart vil jeg fortsætte med det. Jeg spiser ikke så meget plantebaseret kød. Jeg har prøvet lidt af det. Jeg er dog begyndt at drikke havredrik. Jeg spiser hellere bare flere grøntsager eller falafel, siger han.

Frederik Barfoed tænker også over sit kødforbrug - men mest for sin egen personlige kosts skyld. Foto: Mike Andersen.

Frederik Barfoed på 50 år er direktør hos Barfoed Group. For ham er det vigtigt at dosere, hvad han spiser.

- Jeg tænker nok over, hvor meget kød jeg spiser i hverdagen. I nogle perioder spiser jeg mere, andre gange mindre. Jeg forsøger at dosere det lidt. Det er ikke så meget for klimaets skyld, det er mere et hensyn til min personlige kost. Jeg vil ikke sige, at jeg spiser mindre end førhen – men ikke mere. Plantebaseret kød spiser jeg ikke. Jeg er mere til traditionelt kød, siger han.

Sidsel Fuglsang elsker kød. Faktisk elsker hun det så meget, at hun har købt en ko. Foto: Mike Andersen.

Sidsel Fuglsang er 32 år og er bioanalytiker bosat i Odense. Hun elsker kød, og hun spiser gerne så meget som muligt. Hun har for nyligt gjort et køb, der har betydet, at fryseren er fyldt til randen med kød.

- Jeg tænker slet ikke over mit kødforbrug. Jeg spiser så meget kød, som jeg kan. Det er en vane. Jeg har heller ikke tænkt mig at skære ned for mit kødforbrug. Andre skal være velkomne til det, det betyder bare, at der er mere til mig. Jeg har endda købt en ko. Det er en ko, der er blevet passet og plejet og nusset om i et år, og så bliver den slagtet. Så jeg hentede for nyligt 240 kilo kød. Det smager helt fantastisk. Jeg har smagt plantebaseret kød, og det har jeg som sådan ikke noget problem med, men jeg har et problem med det forarbejdede soja, som bliver brugt i det, siger hun på en kølig og regnfuld dag i Odense.

Ian Sand sørger for at spise en varieret kost - som dog også indeholder kød. Foto: Mike Andersen.

Ian Sand er 20 år og studerer jura. Han har ikke direkte skåret ned for sit kødforbrug, men mener, at plantebaseret kød er et godt alternativ - dog med en bestemt ulempe.

- Jeg prøver at udligne mit kødforbrug, så jeg får en varieret kost. Jeg sørger for at få de B-vitaminer, proteiner og kulhydrater, som jeg skal have. Jeg har dog ikke decideret skåret ned for mit kødforbrug det seneste år. Jeg synes, at plantebaseret kød er et godt alternativ, men det er en skam, at det er krydret på forhånd, så man ikke selv kan påvirke smagen så meget, som man kan med almindeligt kød, fortæller han.

For det første skal vi punktere de myter, der florerer. Eksempelvis mener halvdelen af danskerne, at vi ernæringsmæssigt ikke kan undvære kød, selvom der er forskningsmæssig evidens for det modsatte.

Armando Perez-Cueto, lektor, Københavns Universitet

Der er kød på myterne

Danmark er ikke alene det land, hvor færrest har ændret i deres madvaner, men også det land, hvor færrest rent faktisk har tænkt sig at spise mindre kød i fremtiden.

Sammenligner vi igen med vores europæiske medborgere, har 40 procent en intention om at skære ned for deres kødforbrug i de kommende måneder. I Danmark ligger tallet på 33 procent.

Armando Perez-Cueto peger på flere årsager i undersøgelsen.

- For det første skal vi punktere de myter, der florerer. Eksempelvis mener halvdelen af danskerne, at vi ernæringsmæssigt ikke kan undvære kød, selvom der er forskningsmæssig evidens for det modsatte. For det andet hersker der en madkultur, der siger, at plantebaseret mad ikke smager af nok, og at et komplet måltid indeholder kød, siger Armando Perez-Cueto i en pressemeddelelse.

Det er veldokumenteret, at et mindre kødforbrug vil komme klimaet til gavn, da det kræver enorme mængder ressourcer for at producere det kød, der havner i køledisken. Armando Perez-Cueto er dog fortrøstningsfuld, da europæerne generelt set er åbne over for en mere plantebaseret diæt.

- Næsten 30% af de europæiske deltagere svarer, at de har planer om at spise væsentligt flere plantebaserede mejeri- og kødprodukter, og omkring halvdelen af alle deltagere har aldrig smagt hverken plantekød, plantemælk, tofu, quinoa eller lignende produkter. Så der er et enormt vækstpotentiale i markedet for plantebaseret mad, siger Armando Perez-Cueto.

Undersøgelsen indeholder også tal på, hvilke typer plantebaserede varer, europæerne gerne ville kunne lægge i kurven. Her er det især plantebaseret fjerkræ og fisk, forbrugerne efterspørger. Hos danskerne er det særligt plantebaseret hakkekød og steak, der er ønsket.