Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Et af kronvidnerne i minksagen understregede i går, at regeringen var blevet advaret om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink forud for pressemødet den 4. november. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronvidne i minksagen: Manglende hjemmel stod klart

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Vi begynder søndagen med den hidtil længste afhøring i minksagen. For i går var kronvidnet Tejs Binderup, afdelingschef i Fødevareministeriet, i skranken som følge af Minkkommissionens granskning af regeringens beslutning om at slå alle mink ihjel sidste år. I hele otte timer svarede han på spørgsmål, og her understregede han flere gange, at regeringen i den grad blev advaret om, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen. Det skriver dr.dk.

- Jeg mindede dem om, at de skulle huske på, at når de skulle i gang med aflivning uden for zone 1 og zone 2, så kunne man ikke længere brug lov om hold af dyr. Den kunne ikke strækkes mere.

- Der var ikke nogen af dem, der var med på det møde, der var overraskede. Man var fuldt ud opmærksom på, at det var sådan, det var, lød det fra Tejs Binderup.

Mødet, hvor påmindelsen faldt, foregik om formiddagen den 4. november kun få timer før, at Mette Frederiksen (S) holdt det pressemøde, der ændrede minkbranchen for altid. Det stemmer altså ikke helt overens med, hvad statsministeren sagde på pressemødet i onsdags, hvor hun understregede, at hun ikke havde kendskab til manglende lovhjemmel hverken den 3. eller 4. november.

Næste afhøring er på torsdag, hvor det er daværende fødevareminister Mogens Jensen, der står for skud i vidneskranken.

Sosu’er er mere syge end gennemsnittet

Fra mink smutter vi videre til omsorgssektoren. Social- og sundhedsmedarbejdere melder sig nemlig i gennemsnit syge i mere end tre uger om året. Det skriver Berlingske, som har set nærmere på en dataanalyse fra Regionernes og Kommunernes Løndatakontor.

Det betyder, at de knap 72.000 fuldtidsbeskæftigede på sosu-området havde 17,1 sygedage i gennemsnit i 2020. Og kigger man på sygefraværet hos de fuldtidsansatte i den private sektor, så lyder deres tal på 6,9 dage, mens kommunale medarbejdere var syge i 13,2 dage. Disse tal er dog fra 2019 og stammer fra en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Corona spiller en rolle i sosu’ernes sygefravær, alligevel var det ikke bedre før virussens indtog, for antallet af gennemsnitlige sygedage var i 2015 på 15,3 dage og 16,3 dage i 2019, skriver avisen.

Berlingske har spurgt professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet til tendensen. Han mener, at det høje sygefravær kan bunde i en dårlig kultur, hvor der i forvejen er mange vikarer til at overtage, hvis en sosu føler sig udmattet.

Kommuner fortsat venner med Kina

Vi fortsætter nyhedsstrømmen hos de danske kommuner. For 19 af dem har tænkt sig at holde fast i venskabsforhold til kinesiske byer. Det skriver Jyllands-Posten.

Ballerup afsluttede ellers sidste år venskabet til en kinesisk by grundet frygt for brud på menneskerettigheder, skriver avisen. Men den bekymring deles altså ikke af de andre værtsbyer, i hvert fald mener de ikke, at det er deres opgave at gå med de tanker. De fleste kommuner, som Jyllands-Posten har haft i tale, henviser til Udenrigsministeriet, når snakken falder på menneskerettigheder.

I stedet er de resterende kommuner glade for, at venskaberne giver gode muligheder for et rigt erhvervsliv, og det er altså en god grund til at holde fast i de tætte bånd. Eksempelvis har Kolding og Sønderborg helt eller delvist venskabsbyer i landet på grund af Danfoss.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver i en mail til Jyllands-Posten, at danske kommuner altid bør overveje, hvem de samarbejder med internationalt, men det fremgår også, at han er grundlæggende positiv over for venskabsbyer.

Blå blok atter størst

Vi slutter dagens nyheder på Christiansborg, hvor blå blok for første gang i over tre år står til at få flest stemmer til et folketingsvalg. Det skriver Ritzau, som har kigget på en Voxmeter-måling.

I målingen høster blå blok 48,9 procent af stemmerne mod 48,6 procent af stemmerne til rød blok. Det er en fremgang for de blå på 1,2 procentpoint siden 2019.

Det er 1006 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, som den seneste uge har svaret på, hvor de vil sætte deres kryds, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell er der tale om markante tal.

- Den blå blok rykker virkelig, siger han til Ritzau.

Det var søndagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende, for nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Landbrugs- og fødevarejournalist

Få Dagens Danmark læst op her

Der er stor efterspørgsel på arbejdskraft i opsvinget efter coronakrisen. Blandt andet derfor er det utilfredsstillende, at der er så stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe ledige i beskæftigelse, mener Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening . Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Stor forskel på top og bund: Så gode er kommunerne til at få ledige i beskæftigelse

Der er stor forskel på, hvor gode de danske kommuner er til at hjælpe ledige borgere i beskæftigelse.

Det viser to nye undersøgelser fra Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening.

Og direktøren i sidstnævnte, Jacob Holbraad, mener, at en række kommuner simpelthen ikke gør det godt nok.

- Utilfredsstillende, lyder det.

I Middelfart Kommune scorer man topplaceringer og bliver kåret til Danmarks bedste beskæftigelseskommune af Dansk Arbejdsgiverforening.

Det skal blandt andet tilskrives et godt samarbejde med de lokale virksomheder, hvis man spørger borgmester Johannes Lundsfryd (S).

I den helt anden ende af skalaen finder man Fredericia Kommune, men ifølge kommunens fagchef på området er man på vej i den rigtige retning.

Nye undersøgelser fra Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) rangordner kommunernes beskæftigelsesindsatser, og der er for stor forskel på kommunernes resultater, mener DA. I Middelfart Kommune, der kåres som Danmarks bedste beskæftigelseskommune 2021 af DA, roser man de lokale virksomheder for godt samarbejde. I Fredericia Kommune, der får bundplaceringer i begge undersøgelser, hæfter man sig ved, at det går den rigtige vej.

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at borgmesteren i Fredericia Kommune ikke har haft mulighed for at stille op til interview, men der er tale om en misforståelse, som nu er blevet rettet.

Beskæftigelse: Når man stiller kommunerne op på række og rangordner dem efter, hvor gode de er til at hjælpe deres borgere ud af offentlig forsørgelse og ind i beskæftigelse, er der markant forskel mellem toppen og bunden af listen.

Det viser nye tal fra både Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Der er meget stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er. Der er nogle, der gør det fornuftigt, og så er der en række kommuner, som simpelthen ikke gør det godt nok. Og det er utilfredsstillende, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Både DA og Beskæftigelsesministeriet har regnet på, hvor mange penge kommunerne kunne spare, eller allerede sparer, hvis de er gode til at hjælpe ledige i job.

I Middelfart Kommune, der ligger næsten i top på begge lister, er der 140 flere fuldtidspersoner i arbejde, end man kunne forvente ud fra kommunens rammevilkår. Og det giver ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger en besparelse på 8,2 millioner kroner.

Anderledes står det til i Fredericia Kommune, der ifølge Beskæftigelsesministeriet bruger 21,6 millioner kroner mere end forventet på offentlig forsørgelse i perioden 2. halvår 2020 til 1. halvår 2021.

Hvor nabokommunen på den anden side af Lillebælt er et rigtig godt eksempel på en effektiv beskæftigelsesindsats, så tænker man om Fredericia, at de kunne have fordel af at tage en tur over broen og tale med deres kollegaer i Middelfart.

Jacob Holbraad, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

I DA mener Jacob Holbraad, at der i øjeblikket – midt i et opsving med stor mangel på arbejdskraft, rekordhøj beskæftigelse og faldende ledighed – er gode muligheder for at få hjulpet ledige ind på arbejdsmarkedet.

Og ansvaret for, at det sker, hviler først og fremmest på kommunerne, lyder det.

- Det er nu engang sådan, at jobcentrene har myndighedsindsatsen for at få de ledige ud på arbejdsmarkedet igen. Derfor må det være kommunerne, der har serveretten i forhold til samarbejdet med virksomhederne.

- Så skal virksomhederne naturligvis være indstillet på at tage imod, men det kan ikke være virksomhedernes ansvar at finde de ledige, siger Jacob Holbraad.

Topplaceringer til Middelfart

I Dansk Arbejdsgiverforenings undersøgelse kåres Middelfart til Danmarks bedste beskæftigelseskommune 2021. Og den titel er borgmester Johannes Lundsfryd (S) svært tilfreds med.

Det er godt for alle parter, borgerne, virksomhederne og bundlinjen i kommunen, at folk kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de mister deres job eller bliver sygemeldt, påpeger han.

- Vi arbejder tæt sammen med virksomhederne om at sørge for, at der er mange muligheder for praktikforløb eller andre jobafklaringsforløb. Det er et godt samarbejde, vi har, siger han.

Han nævner et konkret eksempel for nogle år tilbage, hvor kommunen modtog mange flygtninge fra primært Syrien. Her lavede man en partnerskabsaftale med godt 100 lokale virksomheder om at stille praktikpladser til rådighed for at gøre de nye borgere parate til job i Danmark.

Opgørelser fra kommunen viser, at knap 60 procent af de flygtninge, der er kommet til Middelfart de sidste fem år, er selvforsørgende i dag i enten job eller uddannelse.

Men bare fordi man scorer topplaceringer og flotte titler, er der stadig plads til forbedring.

- Vi har stadig en gruppe af unge mellem 15 og 25, som ikke er i hverken uddannelse eller job. Vi prøver at få fat i dem i det omfang, det kan lade sig gøre, men det er ét område, hvor vi kan blive endnu bedre. Vi har lavet en alliance med uddannelsesinstitutionerne i området, hvor vi har aftalt, at det er et af de næste områder, hvor vi skal styrke samarbejdet og indsatsen, siger Johannes Lundsfryd.

Udfordrede i Fredericia

På den anden side af Lillebælt, i Fredericia Kommune, står det væsentligt anderledes til på beskæftigelsesområdet. Kommunen får en 91. plads i Beskæftigelsesministeriets måling, mens kommunen er næstsidst i Dansk Arbejdsgiverforenings undersøgelse.

De bedste og de dårligste

Med udgangspunkt i fem indikatorer har DA har taget temperaturen på, hvilke kommuner der klarer sig bedst, og hvilke kommuner der klarer sig mindre godt på beskæftigelsesområdet.

De fem indikatorer er:

1. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen siden sidste kommunalvalg 2017.

2. Forskellen i faktiske og forventede udgifter til offentlig forsørgelse.

3. Andel ledige kontanthjælpsmodtagere, der ikke søger job.

4. Andel dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover, der deltager i forløb på en virksomhed.

5. En sammenvejning af andelen af unge på uddannelseshjælp, der:
a) deltager i den første samtale med kommunen inden for den første uge.
b) deltager i det første aktive tilbud inden for en måned.
c) deltager i forløb på en virksomhed.

Top 5:

1. Middelfart Kommune

2. Jammerbugt Kommune

3. Herlev Kommune

4. Frederiksberg Kommune

5. Vejen Kommune

Bund 5:

86. Allerød Kommune.

87. Odsherred Kommune.

88. Hvidovre Kommune.

89. Fredericia Kommune.

90. Tårnby Kommune.

Otte kommuner med under 20.000 indbyggere er udeladt af Dansk Arbejdsgiverforenings rangering.

- Hvor nabokommunen på den anden side af Lillebælt er et rigtig godt eksempel på en effektiv beskæftigelsesindsats, tænker man om Fredericia, at de kunne have fordel af at tage en tur over broen og tale med deres kollegaer i Middelfart, siger Jacob Holbraad.

Avisen Danmark har efterspurgt en kommentar til Fredericia Kommunes placeringer i de to målinger. Her blev avisen henvist til formanden for beskæftigelsesudvalget, Peder Tind (V), men det har ikke været praktisk muligt at nå frem til en aftale om et interview med ham.

Kommunens fagchef for beskæftigelse og borgerservice, Sanela Ljeskovica, forklarer, at Fredericia i mange år har døjet med en merledighed i forhold til landsgennemsnittet. En stor andel af langtidsledige og et lavt uddannelsesniveau blandt de ledige med flere ufaglærte.

Det kræver et langt, sejt træk at rykke sig fra plads nr. 91 til en mere gennemsnitlig plads eller op i top ti, men vi skal nok nå derhen.

Sanela Ljeskovica, fagchef for beskæftigelse og borgerservice, Fredericia Kommune

Hvorfor er der mange forskellige forklaringer på, mener Sanela Ljeskovica, men hun peger på, at der har været en lav grad af resultatskabelse i kommunen.

- I mange år har Fredericia haft vejledningstilbud og en lavere grad af virksomhedsforløb. I 2019 besluttede man politisk at omlægge en masse indsatser fra vejledningstilbud over mod flere samtaler, konkret jobformidling og virksomhedsrettede indsatser. Vi skal gøre mere af det, der virker, og det virker at få borgerne ud i virksomhederne, siger hun.

Et langt, sejt træk

Dansk Arbejdsgiverforening har hentet tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at 48 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke registrerede jobsøgning i juni 2021.

Men det er ikke udtryk for, at de ledige slet ikke har søgt jobs, mener Sanela Ljeskovica.

- Vi har jo omlagt hele indsatsen på kontanthjælpsområdet, også for de jobparate. Dét, sammen med at beskæftigelsesindsatsen var suspenderet store dele af foråret, kan godt have haft indflydelse i forhold til vores opmærksomhed på de lediges registrering. Men det er ikke det samme som, at de ikke har søgt job, eller at der ikke er formidlet job til dem, siger hun.

Siden hun blev ansat i 2019, har Sanela Ljeskovica arbejdet med at implementere en række input fra otte forskellige analyser af kommunens beskæftigelsesindsats. Man har skruet op for kontakten til de lokale virksomheder, ansat flere virksomhedskonsulenter, og man afholder flere jobmesser og digitale webinarer med de ledige.

Men det tager tid at ændre og udvikle, understreger Sanela Ljeskovica.

- Vi kan se positive tendenser med baggrund i de ting, vi har gjort de sidste par år. Vi ligger på en 91. plads i Beskæftigelsesministeriets måling, men lå på en 94. plads sidst. Og vi kan se, at Fredericia får en 14. plads ud af de kommuner, der har forbedret sig mest siden sidste måling.

- Det kræver et langt, sejt træk at rykke sig fra plads nr. 91 til en mere gennemsnitlig plads eller op i top ti, men vi skal nok nå derhen, siger hun.

Kristian Thulesen Dahl ved Kimbrertorvet i Aars i Vesthimmerland kommune, hvor han tirsdag var på besøg for at hjælpe til lokale parti til at begrænse nederlaget til det kommende kommunalvalg. Foto: Johnny Pedersen

Lyt eller læs: Thulesen Dahl: Det eneste, der er til diskussion, er, hvor meget vi går tilbage

Kristian Thulesen Dahl er forberedt på og forventer, at kommunalvalget bliver hans fjerde valgnederlag i træk. Det handler bare om, hvor stort nederlaget bliver. Det fortæller han til Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Thulesen forholder sig også for første gang til, hvorfor Martin Henriksen er blevet fyret fra en stilling i partiet for at ligge i konflikt med Pia Kjærsgaard, og fortæller, at hvis ikke man er i stand til at forstå, hvad det betyder, når formanden trækker en streg i sandet, kan det ende med eksklusion.

Kristian Thulesen Dahl rejser rundt i landet for at give en hånd med i kommunalvalgkampen. Avisen Danmarks Kasper Løvkvist har mødt ham i Aars til kaffe på det lokale hotel. Her taler DF-formanden for første gang om fyringen af Martin Henriksen, og han fortæller åbent, at partiet nu er på vej til sit fjerde valgnederlag i træk med ham i spidsen.
Narendra Modi (tv) og Boris Johnson (th), premierministre i hhv. Indien og England hygger sig til COP26 klimakonferencen i Glasgow. Narendra Modi har været en af de mest omtalte politikere til konferencen, da han blandt andet har forlangt, at de rigeste lande i verden skal betale 1000 milliarder dollars til verdens fattigste lande i kampen mod klimaforandringerne. Foto:  Jeff J Mitchell/Ritzau Scanpix

Er de ved at løse klimakrisen til COP26? Her er fem store nyheder fra den første uge

Verdens største klimakonference i Glasgow har været længe undervejs, og optakten har budt på utallige udmeldinger om klimaambitioner i verdens lande. Nu er optakten dog ovre, og konferencens første uge er nu ovre. Med kun én uge tilbage er forventningerne store, da stadig mange udfordringer skal vendes og drejes.

Mange lande har budt ind med deres plan for at bremse klimakrisen, og diskussionen har ganske forventeligt optaget medier verden over hele ugen.

Avisen Danmark har forsøgt at samle op på nogle af de største emner og løfter fra uge 1 af mødet mellem tæt på alle verdens ledere.

Klimakonferencen COP26 er halvvejs, og de mange løfter og taler kan være uoverskuelige at finde rundt i. Avisen Danmark har udvalgt fem af de største punkter på dagsordenen fra første uge af konferencen for at gøre dig klogere på, hvordan verdens ledere vil tackle klimakrisen.

Klimakonference: Optakten til historiens største klimakonference i Glasgow, COP26, har varet længe, og der har været utallige bud på, hvad verdenslederne ville bringe til bordet af ambitioner, løfter og visioner om, hvad der vægter højest på klima-vægtskålen.

Optakten er dog ovre, og vi står nu halvvejs inde i konferencens skemalagte to uger.

Mange lande har budt ind med forskellige løfter af varierende ambitionsniveau, og mange håber på, at de store planer bliver fulgt op med handling.

Avisen Danmark forsøger at give dig et overblik over, hvad der har vejet tungest af de mange bud på, hvordan fremtiden skal se ud.

1 Skovrydning skal stoppes inden 2030

110 af verdens ledere underskrev i klimakonferencens første uge et løfte om, at rydningen af verdens skove skal være stoppet inden 2030.

Blandt andet Brasilien, Rusland, Kina, Indonesien, Congo, USA og Storbritannien satte deres signatur på aftalen. Tilsammen dækker de 110 lande omkring 90 procent af verdens skove. Derfor er det altså ikke noget ubetydeligt løfte.

Skovrydning er en massiv synder, når det kommer til udledning af drivhusgasser. Verdens skove har nemlig en helt speciel rolle at spille i klimaet. De absorberer enorme mængder CO2 og det er i øvrigt her, vi finder den største biodiversitet på kloden.

Spørgsmålet er - som i mange andre klimaløfter - om der rent faktisk vil blive sat handling bag ordene.

Tilbage i 2014 blev et lignende løfte underskrevet af 40 af verdens lande i New York. Dengang  ville man halvere skovrydning frem mod 2020 og stoppe det helt inden 2030

Det løfte formåede man ikke at holde. Derfor bliver der nu formentlig stor politisk fokus på, at det denne gang skal lykkes.

Hos miljøorganisationen Verdens Skove er man positive over for, at løftet er blevet underskrevet af så mange lande. Politisk koordinator Gry Bossen mener dog samtidig, at det er vigtigt, at der kommer handling bag løftet.

- Det er super positivt, at der er fokus på skov lige nu. Det er dog for sent at stoppe skovrydning i 2030. Det er så vigtigt, at vi kommer i gang med det samme, der skal ske handling her og nu. Det er ikke første gang, at der bliver lavet sådan et løfte, og man kan bare kigge på sidste år og sige, at det blev ikke overholdt, siger Gry Bossen.

2 Brasilien lover at være klimaneutral inden 2050

Brasilien er et af de lande, der har fået meget opmærksomhed i verdens medier de seneste år. Deres rolle i rydningen af regnskoven i Amazonas har gjort præsident Jair Bolsonaro til en særdeles udskældt mand.

Til klimakonferencen i Glasgow formåede Brasilien igen at gøre sig bemærket. Her fremlagde deres delegation ledet af Brasiliens miljøminister, Jaquim Leite, landets nyeste klimaambition; nemlig at være klimaneutrale i 2050. Det er ti år tidligere end landets oprindelige løfte om klimaneutralitet i 2060.

Det efterlader dog flere eksperter skeptiske. For Brasilien har ikke den bedste historik i klimakampen.

Netop rydning af regnskoven i Amazonas betød nemlig, at Brasilien gik imod det meste af verden, som i 2020 reducerede sin CO2-udledning som følge af coronakrisen, og forøgede sin udledning med hele 9,5 procent.

Blandt andet menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har kritiseret Brasilien og Jair Bolsonaros løfte om klimaneutralitet. De har udtalt, at løftet ikke kan tages seriøst, når man kigger på landets "katastrofale" historik med skovrydning, som stadig fortsætter i dag.

Alene i 2020 blev der fældet hele 10.800 kvadratkilometer regnskov.

Derudover var Brasiliens udledning af drivhusgasser i 2020 på sit højeste niveau siden 2006.

3 Indien lover at være klimaneutral i 2070, men

Indiens premierminister, Narendra Modi, lovede på talerstolen i Glasgow, at man vil være klimaneutral i 2070.

Det er flere årtier senere end andre lande, men det er samtidig også første gang, at Indien har meldt ud med en specifik dato for sine klimaambitioner.

Derudover lovede Narendra Modi, at Indien i 2030 vil få dækket halvdelen af landets energibehov af vedvarende og grøn energi.

Indien er på nuværende tidspunkt den fjerdestørste udleder af drivhusgasser i verden, men målt på udledning per borger ligger landet dog forholdsvist lavt rangeret.

Narendra Modi formåede dog også at ramme et ømt punkt hos verdens rigeste lande i Europa og USA. Nemlig det økonomiske.

De rigeste lande har nemlig lovet at give de fattige lande 100 milliarder dollars for at hjælpe dem på vej mod reducering af drivhusgasser. Det løfte er nu, 12 år senere, stadig ikke blevet holdt.

Så ikke alene vil Narendra Modi i mål med det oprindelige løfte. Han vil udvide det til 1000 milliarder dollars.

4 Danmark gør sig bemærket med flere initiativer

Statsminister Mette Frederiksen og John Kerry, der er den amerikanske regerings "særlige præsidentielle klimaudsending", præsenterede i Glasgow et initiativ om, at shippingindustrien skal være klimaneutral inden 2050.

Søfart koster globalt set enorme mængder CO2-udledning, og det blev som forventet også et punkt på COP26-konferencen.

Den danske regering havde derfor inden konferencen sat sig et mål om, at det danske søfartserhvervs målsætning om klimaneutralitet i 2050 også skulle være et mål i FN's Søfartsorganisation (IMO).

Omkring 90 procent af verdens handel sker via søruter, og global shipping står for næsten tre procent af den samlede CO2-udledning.

Ud over klimaneutrale skibe har regeringen for nyligt præsenteret en strategi for at udfase indvindingen af olie og gas i Nordsøen inden 2050. Sammen med Costa Rica har Danmark nemlig startet en international alliance kaldet Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA).

Strategien præsenteres i Glasgow onsdag 10. november, og den danske regering håber på, at man kan mobilisere handling i kampen mod fossile brændstoffer.

5 USA og EU slår sig sammen i kampen mod metan

USA's præsident Joe Biden og EU er gået forrest i kampen om at reducere udledningen af den meget potente drivhusgas metan, og 80 lande har på konferencen sluttet sig til dem.

Løftet siger konkret, at landene skal reducere udledningen af metangas med 30 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 2020.

Kina, Rusland og Indien, nogle af de største metanudledere, har dog ikke skrevet under på aftalen.

U.S. Environmental Protection Agency, har vurderet, at hvis man når i mål med aftalen, vil man kunne spare klimaet for 41 millioner tons metan fra 2023 og frem mod 2030.

Joe Biden beskrev det som afgørende at nå målet, hvis man vil holde de globale temperaturstigninger på under 1.5 grader i år 2100.

- Vores fans brød sig ikke om, at vi forsøgte at lyde som Timberlake eller Timbaland på albummet ”Red Carpet”. Derfor tror jeg, at ”Future Past” falder i deres smag, fordi da af forskellige årsager er endt med at have den særlige Duran Duran-lyd, siger Simon Le Bon (nummer to fra højre) PR-foto:

Simon Le Bon faldt pladask for dansk filosof: Fremtidens fortid tilhører Duran Duran

De har solgt mere end 100 millioner albums, har optrådt på de største scener i hele verden, de har lavet nogle af de mest banebrydende (og dyreste) musikvideoer nogensinde – og gør det stadig – de har været et band i 43 år og har album nummer 15 på trapperne; ”Future Past”.

Men Duran Duran skuer ikke bagud, fortæller forsanger Simon Le Bon i et interview til Avisen Danmarks musikanmelder Simon Staun.

- Jeg elsker idéen om, at vi konstant skaber fremtidige fortider. Jeg synes, det er en poetisk tanke.

- ”Future Past” er det mest progressive og teknisk avancerede album i 40 år, hvilket understreger, at Duran Duran er et band i konstant udvikling. Vi er stadig sultne som ulven, siger Simon Le Bon (med reference, naturligvis, til et af bandets mange og legendarisk hits: "Hungry like the Wolf").

Duran Durans 15. album, ”Future Past”, kaldes af anmeldere det bedste album i årtier fra den britiske popgruppe. Avisen Danmark fik et eksklusivt interview med forsanger Simon Le Bon, som håber, at bandet og han kan animere lytterne til at værdsætte nuet.

Musik: Når du læser disse linjer, er interviewet med Simon Le Bon fortid. Men lige om lidt – altså i fremtiden – finder du ud af, hvad Duran Durans forsanger fortalte i samtalen, der både berørte fortid, nutid, fremtid og fremtidens fortid, som har givet bandets 15. album dets titel: ”Future Past”.

Det lyder mere forvirrende, end det er. Faktum er, at forsanger og sangskriver Simon Le Bon i årevis har spekuleret over, hvad tid er for en størrelse og begreb.

- For at være ærlig har jeg brugt mange år på at fundere over tid som en idé. Som en femte dimension. Jeg kan på det varmeste anbefale Stewen Hawkings bog ”A Brief History of Time”, som jeg dog aldrig fik læst til ende. Men den fik mig til at indse, at vi som mennesker ikke har sanserne eller evnen til at fatte tid som begreb, siger Simon Le Bon.

Han deler ikke kun fornavn med mig, viser det sig. Den 63-årige brite tror nemlig på teorien om multiverser, hvor adskillige universer eksisterer.

- Jeg tror, at der findes forskellige lag, hvor forskellige universer vokser som blade på et træ. Tanken om, at ethvert øjeblik er uendeligt, har altid fascineret mig. Den idé leger jeg med på flere af sangene på ”Future Past”, hvor tidsperspektivet dog har et menneskeligt og ikke universelt perspektiv, siger Simon Le Bon.

Han kommer med et eksempel, mange formodentlig kan relatere til, hvor man ser fem eller 10 år tilbage og konstaterer, at dengang var livet skønt.

- Min tese er, at du måske ikke indså det på daværende tidspunkt, men tydeligt kan se det nu. Mit ønske er derfor, at man i nuet minder sig selv om, at dette øjeblik snart vil være fortid. Hvis man påskønner den tanke, er jeg forvisset om, at man lever et bedre liv, siger Simon Le Bon.

Duran Duran

Duran Duran er en engelsk popgruppe dannet i Birmingham i 1978 af Stephen Duffy (vokal), Nick Rhodes (synthesizer), John Taylor (guitar) og Simon Colley (bas).

Indtil 1980 bestod gruppen af skiftende besætninger. Roger Andrew Taylor (trommer) trådte ind i gruppen i 1979, Andy Taylor (guitar) blev medlem i 1980, og i juni 1980 fandt Duran Duran sin endelige form med Simon Le Bon (vokal) som forsanger og sangskriver.

De spillede sammen indtil Live Aid i 1985, hvor først Roger Taylor og dernæst Andy Taylor forlod orkestret. Bandet fortsatte som trio, til Warren Cuccurullo (guitar) og Sterling Campbell (trommer) blev medlemmer i 1989. Campbell forlod dog bandet efter kun ét album. De fire andre fortsatte sammen, indtil John Taylor forlod bandet i 1997. De tre andre fortsatte sammen indtil 2001, hvorefter Warren Cuccurullo forlod bandet, og tre tidligere medlemmer Andy, John og Roger Taylor vendte tilbage.

Bandet, der med det aktuelle "Future Past" har udgivet 15 albummer, er opkaldt efter karakteren Doctor Durand Durand i Roger Vadims kultfilm "Barbarella" fra 1968.


Han tilføjer, at der måske mangler et ”present” – altså nutid på engelsk - i album-titlen, fordi han netop advokerer for, at nuet er så vitalt. Men det har den åbenlyse årsag, at Duran Duran allerede har benyttet nuet på ”All You Need Is Now”-albummet fra 2010. En albumtitel, der understreger, at tidsfascinationen spænder over lang tid.

- Jeg elsker idéen om, at vi konstant skaber fremtidige fortider. Med tanke på multiverserne er det vigtigt, at fortider er i flertal. Jeg synes, det er en poetisk tanke, og derudover ser ”Future Past” fantastisk ud på skrift, siger Simon Le Bon.

Hvis nogen havde sagt til mig for 40 år siden, at Duran Duran en dag ville lade en kunstig intelligens producere en musikvideo, ville jeg ikke engang være i stand til at forholde mig seriøst til udsagnet, fordi det overgik vores fatteevne. Jeg har stadig svært ved at begribe det, hvis jeg skal være ærlig

Simon Le Bon

”Future Past” kunne være en moderne, ultraforkortet udgave af Søren Kierkegaards berømte citat, der på engelsk lyder: "Life can only be understood backwards; but it must be lived forwards".

- Wauuuuw. Det er et vidunderligt citat og tanke. Jeg elsker det! Stav lige hans navn for mig, så jeg kan læse op på ham senere. Det kommer jeg helt sikkert til at bruge, siger Simon Le Bon og hiver en blok frem for at notere navnet på den danske filosof.

Duran Duran har blandt andet blæst det danske publikum omkuld på NorthSide i Aarhus, hvor bandet optrådte i 2016. Arkivfoto: Axel Schütt


Mens han noterer, konstaterer han, at Kierkegaard-citatet stemmer perfekt overens med et andet budskab på ”Future Past”.

- Sådan som jeg tolker citatet, kan det sagtens matche albummets centrale budskab om, at livet ikke er perfekt. Men det er det eneste liv, vi får, så vi kan lige så godt få det bedste ud af det. Det er faktisk albummets altoverskyggende tema.

En kunstig intelligens’ drømme

Simon Le Bon har fået en del ud af livet. Som forsanger i Duran Duran har han været med til at sælge flere end 100 millioner albummer og optrådt på de største scener i hele verden.

I 1980’erne var Duran Duran banebrydende med gruppens musikvideoer, der især på MTV sikrede millioner af nye fans. Videoerne kostede ofte flere millioner dollars at producere, hvilket kunne lade sig gøre, fordi der blev solgt mange millioner eksemplarer af især ”Rio” fra 1982 og ”Notorius” fra 1986.

I dag har bandet skrevet historie med den første musikvideo skabt af en kunstig intelligens, der fik navnet Huxley. Det er ren science fiction, og videoen er overrumplende, ubegribelig og smuk på sin egen unikke facon.

- Hvis nogen havde sagt til mig for 40 år siden, at Duran Duran en dag ville lade en kunstig intelligens producere en musikvideo, ville jeg ikke engang være i stand til at forholde mig seriøst til udsagnet, fordi det overgik vores fatteevne. Jeg har stadig svært ved at begribe det, hvis jeg skal være ærlig, siger Simon Le Bon.

Han kan heller ikke afgøre, om det er kunst, når det er skabt af en maskine. Eller om det er et produkt. Eller noget helt andet.

- Huxley har på en måde drømt billederne i videoen, som er skabt med den mest banebrydende teknologi inden for det område i dag. Huxley har ingen selvbevidsthed, og jeg kan stadig ikke afgøre, om det er klogt at gå den vej. Netop den tvivl fik Isaac Asimov til at opfinde de tre robotlove allerede i begyndelsen af 40’erne. Men videoen er ulig noget andet, jeg nogensinde har set. Fordi den er skabt uden de menneskelige referencer, vi alle rummer, siger Simon Le Bon.

Med tanke på, at en kunstig intelligens har stået bag en musikvideo, er det måske ikke helt utopisk, at man en dag kan blive usynlig, som sangen handler om i overført betydning. Mon ikke de fleste har spekuleret på, hvad de ville gøre, hvis ingen kunne se dem?

- Min første tanke er, at jeg ville gå ind i pigernes omklædningsrum. Men mon ikke den tanke ligger dybt i alle mænd … Hvis jeg skal komme med et mere seriøst svar, ville det være at hjælpe dårligt stillede mennesker med at få et bedre liv. Hvis man på en måde kunne tage fra de rige og redistribuere til de fattige, ville det være det en god ting.

Graver dybere og dybere

Det er ikke kun i forhold til musikvideoen til ”Invisible”, at Duran Duran har foretaget et kvantespring. Simon Le Bon kalder ”Future Past” det mest eksperimenterende album siden debutalbummet ”Duran Duran” fra 1981 eller ”Rio” fra 1982.

- ”Future Past” er det mest progressive og teknisk avancerede album i 40 år, hvilket understreger, at Duran Duran er et band i konstant udvikling. Vi er stadig sultne som ulven, siger Simon Le Bon og understreger, at det er the wolf og ikke a wolf.

På ”Future Past” medvirker blandt andet den italienske discolegende Giorgio Moroder, Blur-guitaristen Graham Coxon og den svenske sanger Tove Lo. Derudover har Mark Ronson og produceren Erol Alkan spillet afgørende roller.

Simon Le Bon konstaterer, at han ikke bryder sig om at gøre musik til en konkurrence ved at fremhæve den person, som har haft den største indflydelse på albummet. Alle medvirkende er vigtige brikker på det, mange anmeldere har kaldt det bedste Duran Duran-album siden ”The Wedding Album” fra 1993.

- Jeg dyrker ikke ”favoritism”. Hvis man har fokus på favoritter, ender man med at ekskludere sig fra mange store oplevelser i livet. Jeg har heller ikke en favoritvin. Eller en favoritrestaurant. Eller … faktisk har jeg to yndlingsrestauranter, siger Simon Le Bon og knækker sammen af grin, inden han anbefaler Riva i London og Juan y Andrea på Middelhavsøen Formentera.

Han fremhæver dog gerne et råd, Duran Duran fik af Giorgio Moroder i studiet. Den italienske producer, der sjovt nok optrådte på Tinderbox i Odense samme år som Duran Duran i 2019.

- Giorgio ændrede faktisk måden, vi arbejder på, fordi han fik os til at indse, at man nogle gange bare skal gøre det simple. At man skal gå med de lyde, som bare føles rare. Blur-guitaristen Graham Coxon har også en afgørende rolle, da han er den første guitarist, der har været med i skriveprocessen, siden Andy Taylor var med til at skrive sangene til ”Astronaut” i 2004, siger Simon Le Bon.

For ham er teksterne stadig den største hurdle, for hvordan formulerer man sig og finder ny lyrisk næring efter 40 år?

- Jeg har ofte følt, at jeg allerede har sagt alt, der skulle siges. At jeg var komplet tømt for ord. Så er man nødt til at grave dybere. Lidt dybere. Så støder man altid på noget, der kan inspirere eller sætte tankerne fri. Indimellem er det virkelig skræmmende ting, hvad man støder på, siger Simon Le Bon og ler.

Jeg fortæller ham om en erkendelse, jeg kom frem til for nylig. At ingen af os er den samme person, vi var i går. Samtaler, bøger, sange, rejser, mad og 117 andre ting forandrer os konstant. Derfor kan man godt forsvare at interviewe en mand, der har givet tusindvis af interviews siden 1980.

- Jeg er fuldstændig enig. Jeg er ikke den samme mand i dag, som jeg var i går. Jeg så for eksempel Manchester United spille uafgjort mod Atalanta og fik et kæmpe kick af at se dem udligne i overtiden. Det ændrer mig naturligvis ikke radikalt, men det betyder stadig, at jeg måske anskuer tingene en lille smule anderledes i dag, end jeg ville i går, siger Simon Le Bon og understreger dermed, at vi begge er fodboldtosser.

Sangenes tjener

Da Duran Duran kom til verden, handlede det i høj grad om energi, lækkert hår og det visuelle udtryk. Efter flere udskiftninger i bandet gennem 80’erne og 90’erne endte det i 2001 med en genforening mellem de fem medlemmer, som i 1981 udsendte debutalbummet.

- Da Andy Taylor igen kom med på scenen, gik det op for mig, at jeg ikke behøvede lave piruetter for at tiltrække publikums opmærksomhed. Det handlede udelukkende om sangene. Vi har skrevet nogle fantastiske sange, så mit motto har de seneste 20 år været at lade dem gøre arbejdet. Derfor betragter jeg også mig selv som sangenes tjener, siger Simon Le Bon.

Den filosofi betyder, at han til hver eneste koncert forsøger at fylde samme begejstring og passion ind i ”Girls on Film”, som da han sang den i 1981.

- Den tankegang har gjort det så meget lettere at gå på scenen. Jeg skal kun koncentrere mig om at synge, hvilket er en befrielse. Det har løftet vores koncerter enormt og betyder, at jeg aldrig keder mig. Det kan man heller ikke tillade sig, fordi der med garanti står nogen blandt publikum, der aldrig har hørt ”Ordinary World” eller ”The Wild Boys” live.

Præcis som man forandres dag til dag, er koncerter heller aldrig det samme. Der er forskellige byer, scener, kemier og reaktioner, der igen påvirker Simon Le Bon.

- Jeg har mange gange stået på en scene og pludselig opdaget en ny detalje i en sang, jeg har sunget i 40 år. Det gør mit job evigt interessant, siger Simon Le Bon.

Duran Duran blev i begyndelsen af karrieren placeret i kategorien ”New Romantic” sammen med blandt andet Spandau Ballet og Boy George. Simon Le Bon bryder sig ikke om den rubricering. Stadig ikke.

- Vi har aldrig valgt den label. Hvis jeg skulle vælge en label, ville det være ”New Realistist’”. Vi er ikke romantikere, men forholder os til de følelsesmæssige realiteter ved at være menneske. Jeg synes, at Duran Durans musik har den kvalitet, at den binder folk sammen og giver dem visheden om, at de ikke er alene i verden. Mere kan man ikke forvente at opnå som musiker, siger Simon Le Bon, inden han ønsker en fortsat god dag.

Og med et er samtalen allerede fortid. Præcis som det hører fortiden til, at jeg som dreng blev kaldt Simon Le Bon uden at ane, at jeg en dag langt ude i fremtiden skulle interviewe manden bag navnet.