Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm opfordrer Christiansborg til at genindføre coronapasset. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brostrøm vil have coronapasset tilbage

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Vi kommer næppe udenom corona og Søren Brostrøm i dagens overflyvning af nyhedsbilledet. For en ny europæisk smittebølge hærger, og det gør ifølge WHO-chef atter Europa til epicenter i coronapandemien, det skriver TV2.dk, mens flere lande melder om voldsom smittestigning.

Og det fik i aftes Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til at lægge sig op ad en række andre sundhedseksperter denne uge og opfordre politikerne til at genindføre coronapasset.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt, siger Søren Brostrøm til TV 2.

Anbefalingen kommer på baggrund af den seneste uges smittetal, der i går torsdag kulminerede med en stigning på 2598 nye smittede med coronavirus. Det er det højeste antal hidtil i 2021. Ligeså er antallet af indlagte tredoblet på blot en måned.

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet anbefaler udover coronapasset også, at vi igen skal bruge mundbind. Den melding får støtte fra Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Det skriver Ritzau.

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, er klar til at genindføre coronapas.

- Jeg er meget enig med Søren Brostrøm. Det, der virker bedst på den hurtigste måde, er coronapasset, uden at vi behøver at lukke hele landet ned, så jeg synes bare, at vi skal til at komme i gang, siger hun til dr.dk.

Eksperter slagter Mettes sms-undskyldning

Nyhedsstrømmen fører os videre til aviserne forsider i dag. I Politiken kan man læse, at en række IT-eksperter revser Mette Frederiksens hovedargument for at slette sms’er i forbindelse med minksagen.

Ifølge statsministeren bruger hun nemlig ikke sms’er til klassificeret kommunikation. Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker og kvalitetschef ved Forsvarets Efterretningstjeneste kalder manøvren for ”volapyk”.

- Jeg kan slet ikke få det til at give mening. Slet ikke. Enhver, der har beskæftiget sig med sikkerhed i statsadministrationen, ved, at mobiltelefoner er et uklassificeret kommunikationsmiddel, fordi i det øjeblik, du anvender din telefon til klassificeret kommunikation, er den per definition kompromitteret, siger han til Politiken.

En lignende holdning er at finde i dagens Berlingske. Avisen har spurgt Peter Kruse, en af Danmarks førende eksperter i it-sikkerhed, hvorvidt sms-sletningen på nogen måde kan have noget med sikkerhed at gøre.

- Det kan jeg klokkeklart sige nej til. Det er slet ikke der, man skal lægge sine kræfter, svarer han i Berlingske og fortsætter:

- Den eneste grund – som jeg kan se – til at man overhovedet vil slette sms’er på den måde, kunne være, at der var sjofle, sjove, eller upassende sms’er, lyder det fra Peter Kruse.

Han forklarer overfor avisen, at eventuelle hackere har mulighed for at tilgå indhold fra sms’er, selvom de er blevet slettet. Og derfor mener eksperten, at statsministeren skal holde sig fra at sms'e om ting, hun ikke ønsker andre skal have viden om.

København glipper mål om CO2-neutralitet

Fra corona og de famøse slettede sms’er slutter vi hos det skrantende klima. For København bliver alligevel ikke klimaneutral i 2025, som ellers har været hovedstadens mål i mange år. Det skriver Jyllands-Posten på dens forside.

- Jeg har ikke behov for at stå i 2025 og sige, at hurra, vi er CO2-neutrale, for jeg ved godt, at der fortsat bliver udledt CO2, siger Ninna Hedeager Olsen (Ø), der er teknik- og miljøborgmester i København, til avisen.

Ambitionerne om, at København skulle være verdens første CO2-neutrale hovedstad har ellers været fremhævet og markedsført vidt og bredt. VisitDenmark har eksempelvis slået sig op på målsætningen, ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) har nævnt det til C40-topmødet i København i 2019.

Men ifølge Jyllands-Posten så holder regnestykke bag målet ikke, for kommunen har medregnet strøm fra vindmøller, der står i andre kommuner.

Ninna Hedeager Olsen siger også til avisen, at det er at snyde på vægten, men fremhæver til gengæld, at kommunen har mange andre ting, som man kunne tælle med i klimaregnskabet.

Det var fredagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende, for nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

På et koncernstyringsmøde 9. september blev det besluttet at fortsætte arbejdet hen mod en reel udfasning af brugen af brandskum med de giftige PFAS-stoffer på Forsvarets arealer. Det oplyser Forsvarsministeriet til Avisen Danmark og Radio4. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Forsvarsministeriet vil udfase brandskum med giftige PFAS-stoffer: - Det løser ikke problemet, advarer eksperter

Det skal være slut med brandskum med PFAS-giftstoffer. Sådan lyder det fra Forsvarsministeriet i en ny rapport. Men i samme rapport står der også, at brandskum med de giftige stoffer stort set allerede er udfaset.

Derfor mener to eksperter, at ministeriets nye tiltag vil have minimalt effekt, hvis det overhovedet vil få nogen. Begge eksperter efterlyser derfor andre tiltag, hvis den store forurening med PFAS-giftstoffer på Forsvarets arealer skal fjernes.

Det skal være slut med brandskum, der indeholder giftstofferne PFAS. Det har Forsvarsministeriet besluttet. Men udfasningen af brandskum med PFAS vil næsten ingen effekt have på forureningerne på Forsvarets arealer, vurderer to eksperter, Avisen Danmark og Radio4 har talt med. De efterlyser andre og mere gennemgribende tiltag, hvis problemet skal løses.

Forurening: Forsvarsministeriet vil udfase brandskum med giftige PFAS-stoffer i. Det oplyser ministeriet til Radio4 og Avisen Danmark.

Brugen af brandskum med PFAS-stoffer til brandøvelser har i gennem årtier ført til store forureninger med stofferne på blandt andet Forsvarets flyvestationer, hvor forureningerne har spredt sig til grundvandet. Derfor er det ifølge to eksperter positivt, at giftstofferne nu udfases. Men de advarer om, at tiltaget kun vil få en minimal effekt på forureningerne på Forsvarets arealer.

Det skyldes blandt andet, at der i rapporten ”Udfasning af PFAS-holdig skumvæske i Forsvarsministeriets koncern” fra 2021 står, at brandskum med PFAS i forvejen er stort set udfaset, og at det på Forsvarets flyvestationer i dag kun bruges ”meget sjældent” og ikke til brandøvelser.

- Du får rent faktisk ikke en særlig stor effekt ved totalt at udfase PFAS i brandskum. Der er en lille effekt, der, som årene går, også vil vise sig som en god investering. Men det klart største problem er de mange kilogram, måske ton PFAS, som allerede er i jorden og nogle steder i grundvandet, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

- Vi er bekymrede for millardendedele af gram, så det er stoffer, som er meget giftige. Vi kan ikke bare afskrive de stoffer, vi har brugt for 20 år siden, for de er der endnu og bevæger sig stille og sikkert ned til for eksempel Karup Å og ned i drikkevandsboringer. Det er det, vi skal have styr på, uddyber han.

Ingen effekt på forurening

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne W. Strobel ser udfasning af brandskum med PFAS som et skridt på vejen mod mere tryghed til brandmændene og mindre forurening i fremtiden.

- Men det ændrer ikke på den eksisterende forurening. Den er jo fuldstændig upåvirket af, at man holder op med at hælde mere derud. Det har ingen effekt. På den historiske forurening, hvor der brugt enorme mængder PFAS, skal man lave afværgeforanstaltninger for at få det løst, forklarer Bjarne W. Strobel over for Avisen Danmark og Radio4.

Problemet med PFAS-stoffer er foruden deres giftighed, at de ifølge eksperter er stort set unedbrydelige. Derfor vil forureningerne på Forsvarets flyvestationer, som allerede har spredt sig til grundvandet, en å, en bæk og en sø, fortsætte med at sprede sig, indtil der renses op eller laves afværgeforanstaltninger.

Det foreslog Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse i 2019

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anbefalede i et notat fra 2019 tiltag mod PFAS-forureninger:

  • Udskifte PFAS-brandskum
  • Frivillige afværgetiltag
  • Oprensninger

Derudover foreslog Ejendomsstyrelsen at indrette Forsvarets brandøvelsespladser, så det ”forhindrer udslip ved øvelsesaktivitet og med opsamling af vand fra brandøvelsen. Vandet bortskaffes til godkendt modtager i stedet for udledning til kommunalt renseanlæg eller recipient (vandmiljø, red.)”.

Ifølge notatet skulle alt dette overvejes, uanset om brandslukningsskum blev erstattet med PFAS-frit brandslukningsskum. ”Dette set i lyset af, at indholdet af kemiske stoffer i PFAS-frit skum er ukendt og det dermed ikke kan afvises, at disse erstatningsstoffer i fremtiden kan vise sig at være miljømæssigt problematiske”.

9. september 2021 besluttede Forsvarsministeriet at fortsætte arbejdet hen imod reel udfasning af brug af brandskum med PFAS.

I Norge stoppede militæret med at bruge brandskum med PFAS i på flyvestationernes brandøvelsespladser i 2015. Samtidig begyndte det norske forsvar at oppumpe PFAS-forurenet vand tilbage i 2012, og siden 2018 har man gravet mange tusinde ton forurenet jord op på fem flyvestationer. På flyvestationen i Rygge blev 70-80 procent af PFAS-stofferne fjernet ved masseopgravningen, mens renseanlæggene fjerner 75-90 procent af PFAS-stofferne.

Ingen afværgetiltag

I Danmark er der ikke lavet et eneste afværgetiltag på de tre militære flyvestationer. Det på trods af at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i et notat fra 2019, som Avisen Danmark og Radio4 har fået aktindsigt i, anbefalede at begynde at rense op, fordi ministeriet ellers risikerede påbud eller erstatningssager fra berørte borgere.


De manglende afværgetiltag er flere gange blevet kritiseret af eksperter, og den nye udmelding om udfasning af PFAS i brandskum får ikke kritikken til at forsvinde.

Fra artiklen


De manglende afværgetiltag er flere gange blevet kritiseret af eksperter, og den nye udmelding om udfasning af PFAS i brandskum får ikke kritikken til at forsvinde.

- Det er et første skridt, men det store og vigtigste mangler stadig. Forsvaret siger, det tager over 50 år rydde op, og det vidner om, at det ikke vil investere ret meget i det. Hvis vi virkelig ville, kunne størstedelen af stofferne fjernes næste år, siger Philippe Grandjean.

Han vurderer, at drikkevandet flere steder er i fare, hvis der ikke handles.

- Vi skal have afværgepumper helt ned i det forurenede grundvand for at vende strømmen dernede. Som det er nu, suger drikkevandsboringerne over tid det forurenede grundvand til sig. Vi skal ikke glemme, at fortidens synder stadig ligger og venter på at komme ud i drikkevandet. Der er en gæld, som skal betales, og det må vi have gang i, siger han.

"Må jeg se Deres førerbevis? Hvad? Sådan et har De ikke?" - Ordskiftet er opdigtet i lige netop den afbildede situation, men er ofte forekommende. Politiet sigter flere og flere for at køre uden kørekort. Arkivfoto: Michael Bager

Politiet snupper 20.000 om året: Mange drøner ud i trafikken uden at have kørekort

Sidste år snuppede politiet 20.000 i at køre bil eller motorcykel uden kørekort. Antallet er steget år for år. De fleste har aldrig erhvervet et kørekort. En tredjedel af dem kører, selv om de har fået frakendt førerretten. Det viser Rigspolitiets statistik.

-  20.000 om året, det er alt for mange, der således blæser på reglerne og dermed også på trafiksikkerheden, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Antallet af trafikanter, som kører uden nogen sinde at have erhvervet sig et kørekort, er steget med 18 procent siden 2017 - målt ud fra den samlede opgørelse sidste år. De har hverken modtaget undervisning i at køre bil eller i færdselsloven. Dermed udgør de ifølge Christian Bertelsen en sikkerhedsrisiko på vejene.

- Det er ikke for sjov, at man skal lære at køre bil, og har man ikke lært færdselsloven at kende, ved man ikke, hvordan man skal opføre sig i trafikken. Det giver ulykker, siger han.

Sidste år standsede politiet 20.000 og sigtede dem for at køre bil eller motorcykel uden kørekort. Antallet er steget år for år. De fleste af de sigtede har aldrig taget kørekort og dermed lært at køre sikkert. En tredjedel kørte, selv om de havde fået frakendt førerretten.

Kørsel uden kørekort: To gange er den nu pensionerede håndværker David Kristiansen blevet frakendt kørekortet. Første gange for 40 år siden, anden gang for godt 10 år siden. Begge gange kørte han bil i frakendelsestiden.

- Første gang kørte jeg, fordi jeg ellers ikke kunne passe mit arbejde. Da jeg blev frakendt kørekortet anden gang, undlod jeg at tage det igen af økonomiske grunde, men jeg begyndte alligevel at køre igen med det samme, siger David Kristiansen, der bor i en mindre jysk by.

Han ønsker ikke at inkriminere sig selv og optræder derfor i denne artikel under et andet navn end sit eget.

Og han er langtfra den eneste, der kører bil eller motorcykel uden at have ret til det. Sidste år snuppede færdselspolitiet lige knap 20.000, der drejede nøglen og kørte ud i trafikken, selv om de ikke havde kørekort. Det er 54 om dagen.

De fleste af de 20.000  har aldrig haft et kørekort, mens lidt flere end 6000 af dem har haft et, men har fået det frakendt.

Dertil kommer alle dem, som ikke bliver afsløret og sigtet. Antallet vækker opsigt i Rigspolitiet:

- Umiddelbart er det måske ikke så voldsomt, når man sammenholder med, hvor mange, mange tusinde trafikanter, som hver eneste dag kører på vores veje. I dét lys er det en forsvindende lille del. Men 20.000 om året, det er mange, alt for mange, der blæser på reglerne og dermed også på trafiksikkerheden, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Stigende antal

Mens antallet, der kører bil i frakendelsestiden, har holdt sig nogenlunde konstant de seneste år, er der markant stigning i antallet af bilister, der bliver taget i at køre bil uden nogensinde at have haft et kørekort. Det er steget med 18 procent.

- Jeg kan ikke pege på én årsag til stigningen, men vi er blevet mere opmærksomme på denne lovovertrædelse, og derfor laver vi flere kontroller, siger Christian Bertelsen.

Det gælder blandt andet de steder, hvor erfaringerne siger, at der er størst sandsynlighed for, at mange kører uden førerbevis. Det er typisk byområder, der optræder på de såkaldte ghettolister, hvor der er en højere forekomst af lovovertrædelser, påpeger han:

- Det er alle mulige slags lovovertrædelser, også hvad angår færdselsloven. Det øger chancen for at fange trafikanter uden kørekort, så dér gør vi selvfølgelig en indsats. Denne indsats kan være medvirkende til, at der er en stigning.

Til bageren, og så ...

Christian Bertelsen nævner spritbilister som en anden typisk gruppe, der ofte kører bil trods frakendelse af kørekortet. Blandt dem hører David Kristiansen.

- Der kan ikke siges noget fornuftigt om spirituskørsel eller om at køre, når man har mistet kortet. Begge dele er dumt, og jeg gjorde det alligevel. Sidste gang fik jeg også en måned i fængsel, fordi jeg kørte med en virkelig høj blæser på, en promille på 2,47.

- Havde det været i dag, havde jeg fået bilen konfiskeret. Det havde jeg også fortjent dengang, siger David Kristiansen.

Trods bevidstheden om egen dumhed, satte han sig også bag rattet efter den anden frakendelse:

- Det  begyndte i det små - lige en kort tur til bageren, så lidt længere, og så var det pludselig normal trafik igen.

Trafiksikkerhed i fare

Ifølge Christian Bertelsen er spritbilister, med eller uden kørekort, langtfra de eneste, der gør tilværelsen risikabel for alle andre på vejene. Alle dem, der aldrig erhverver sig et kørekort, udgør også en risiko, mener han.

Det er bestemt ikke ubetydeligt, at så mange vælger at se stort på, om de har et førerbevis.

Christian Bertelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

- Det er jo ikke for sjov, at man skal modtage køreundervisning og undervises i færdselsreglerne, siger han.

Han mener, at alle ulykker, der ikke skyldes tekniske svigt og defekter ved køretøjet, er forårsaget af mennesker, der overskrider færdselsloven.

- Har man ikke fået undervisning  i den, ved man ikke, hvordan man skal opføre sig i trafikken. Så er man en sikkerhedsrisiko, både for sig selv og for alle andre i trafikken. Så det er bestemt ikke ubetydeligt, at så mange vælger at se stort på, om de har et førerbevis, siger Christian Bertelsen.

Slut med kørsel

I dag behøver betjent Bertelsen ikke længere sætte efter bilist Kristiansen.

For fem-seks år siden tænkte Kristiansen, at som pensionist uden større, dagligt transportbehov var der ingen grund til at risikere noget mere. Så gav han bilen væk til noget familie, fortæller han.

- Siden har jeg ikke kørt. Nu får jeg gået en masse, og jeg drøner ikke rundt som konstant lovbryder længere; det er egentlig en meget god fornemmelse, siger David Kristiansen.

Kørsel uden kørekort

Politiet sigter hvert år flere tusinde mennesker for at køre uden kørekort. Sidste år var det cirka 20.000 i alt. De fordeler sig i to grupper:

Den ene gruppe er er dem, der aldrig har erhvervet et kørekort. Her er udviklingen således:

  • 2017: 11.494 sigtelser
  • 2018: 13.036 sigtelser.
  • 2019: 12.400 sigtelser.
  • 2020: 13.561 sigtelser.

-

Den anden gruppe er dem, som har fået frakendt kørekortet, men kører bil alligevel:

  • 2017: 6659 sigtelser.
  • 2018: 5994 sigtelser.
  • 2019: 5853 sigtelser.
  • 2020: 6326 sigtelser.
Billedet, der stammer fra det russiske forsvarsministerium, viser angiveligt en russisk pilot og hans kampfly på en luftbase i Syrien i 2016. Dan-Bunkering-sagen handler om salg af jetbrændstof, netop da Rusland trådte ind i krigen i Syrien på regimets side og indledte bombardementer med fly. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Trods klare Syrien-advarsler: Dan-Bunkering fortsatte salg af jetbrændstof

Der var flere muligheder for at opdage, at brændstof, som Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering, solgte med stor profit i Middelhavet, muligvis kunne ende i russiske bombefly. 

Det kom frem i retten torsdag, hvor virksomhedens ledelse blev konfronteret med nogle af de advarsler, der dukkede op: en mail fra en skibskaptajn i en syrisk havn, et meget præcist nyhedstelegram fra nyhedsbureauet Reuters og ikke mindst en klar advarsel fra Erhvervsstyrelsen. 

Det bremsede ikke Dan-Bunkering i at fortsætte salget af flybrændstof til en omstridt, russisk kunde.

Selv om Erhvervsstyrelsen tydeligt hejste det røde flag, fortsatte Dan-Bunkering med at sælge jetbrændstof til russisk kunde, der var agent for russisk militær. Torsdag var koncernledelsen i vidneskranken i spektakulær straffesag mod Middelfart-virksomheden.

Straffesag: Advarslerne stod i kø, men alligevel fortsatte olievirksomheden Dan-Bunkering med at sælge jetbrændstof til den russiske virksomhed Maritime Assistance, der var kendt som fast leverandør af brændstof til det russiske militær.

Det stod klart efter torsdagens retsmøde i Dan-Bunkering-sagen, der kører ved Retten i Odense.

Anklagerne fra SØIK, også kendt som bagmandspolitiet, fandt det mærkeligt, at ingen i Dan-Bunkering syntes at reagere på de tydelige advarselssignaler, der kunne forhindre virksomheden, dets moderselskab, Bunker Holding, og ikke mindst topchefen Keld R. Demant i at komme i fedtefadet.

Selskaberne og topchefen er tiltalt for brud på EU-sanktioner ved at sælge jetbrændstof, der blev brugt af russiske bombefly til tusindvis af luftangreb over det borgerkrigshærgede Syrien i 2015-2017.

Mail fra en kaptajn

En e-mail sendt fra kaptajnen på et skib, der meldte sig klar til at losse 5000 ton jetbrændstof i havnebyen Banias i Syrien, blev ikke læst eller tillagt betydning.

- De har leveret noget til en havn, men det er jo ikke noget, der vedrører Dan-Bunkering, sagde selskabets direktør, Claus Bulch Klausen, i vidneskranken.

En artikel fra nyhedsbureauet Reuters fra november 2016 kunne også have advaret Dan-Bunkering om, at det var giftigt at handle med russiske kunder i Middelhavet. Artiklen beskrev, hvordan to skibe under russisk flag havde sejlet flybrændstof fra havne i Grækenland og på Cypern og videre til Syrien i klar strid med EU-sanktionerne.

Dan-Bunkering er netop tiltalt for at levere flybrændstof til to russiske skibe i græske og cypriotiske havne.

Anklageren spurgte, om det ville have haft betydning, hvis folk i Dan-Bunkering havde læst den artikel.

- Det ville nok føre til, at man ville undersøge nogle ting, svarede Claus Bulch Klausen.

De har leveret noget til en havn, men det er jo ikke noget, der vedrører Dan-Bunkering.

Claus Bulch Klausen, administrerende direktør, Dan-Bunkering

Brev fra Erhvervsstyrelsen

Det mest markante røde flag blev hejst lillejuleaften i 2016, da Dan-Bunkering modtog et anbefalet brev fra Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen mistænkte, at selskabet solgte flybrændstof, som endte i Syrien. Hos Dan-Bunkering kunne man hurtigt søge sig frem til, at det måtte dreje sig om to russiske kunder. Dan-Bunkering-direktør Claus Bulch Klausen forklarede i retten, at han tog fat i sine sælgere på kontoret i Kaliningrad, der havde stået for handlerne.

- Jeg beder dem om at få bekræftet fra kunderne, at de ikke har brudt nogen sanktioner. De talte mundtligt med begge kunder, som begge sagde, at de ikke have brudt sanktioner, sagde Claus Bulch Klausen.

Således var Dan-Bunkering-ledelsen dybt forundret over Erhvervsstyrelsens henvendelse, som blev besvaret i løbet af januar med hjælp fra en advokat. Budskabet var, at man ikke havde solgt brændstof, der var endt i Syrien.

Salget fortsatte

Allerede i februar 2017 bad Maritime Assistance om nye forsyninger af flybrændstof, der skulle leveres i Middelhavet. Mens sælgerne i Kaliningrad var begejstrerede over de lukrative ordrer, var Dan-Bunkerings egen juridiske rådgiver i Middelfart bekymret. Derfor sendte han en e-mail til en række nøglepersoner i koncernens øverste ledelse.

"Umiddelbart mener jeg ikke at der er noget problem med dette, da vi jo sælger til en russisk kunde og leverer i europæiske havne og ikke ved, hvad der sker herefter, men vi er jo nu blevet gjort opmærksom på, at produktet med overvejende sandsynlighed ender i Syrien", skrev han.

Derfor foreslog han et tydeligt forbehold i ordrebekræftelsen om, at kunden ikke måtte sælge brændstoffet videre til brug i Syrien.

Men med e-mailen, der dukkede op under politiets ransagning af Dan-Bunkerings hovedkvarter, fik han også skrevet sort på hvidt, at selskabet forstod risikoen ved at sælge til Maritime Assistance.

I byretten undrede Claus Bulch Klausen sig over formuleringen fra koncernjuristen, der senere i sagen er indkaldt som vidne.

- Han må selv forklare, hvorfor han skriver det på den måde. Det var ikke vores opfattelse af tingene, sagde direktøren.

Fem korte om retssagen

  1. Retten i Odense skal afgøre, om to selskaber har overtrådt EU's forbud mod at sælge brændstof til fly til Syrien. Den usædvanlige straffesag blev indledt 26. oktober.
  2. A/S Dan-Bunkering Ltd. og moderselskabet Bunker Holding A/S er tiltalt. Også Keld Rosenbæk Demant er under anklage. Han er bestyrelsesformand i det ene selskab og administrerende direktør i det andet.
  3. I alt blev der gennemført 33 handler fra 2015 til 2017, hævder bagmandspolitiet. Kunderne var to russiske selskaber, Sovfracht og Maritime Assistance. Værdien var 648 millioner kroner.
  4. Leverancerne begyndte, netop da Rusland trådte ind i krigen i Syrien på regimets side og indledte bombardementer med fly.
  5. En fortjeneste på næsten 18 millioner kroner kræves konfiskeret. Desuden er der krav om bøder til selskaberne og om fængsel til Keld Rosenbæk Demant.

Advarsel fra USA

Det har vist sig, at Dan-Bunkering og Bunker Holding gennemførte yderligere otte handler med det russiske selskab efter advarslen fra Erhvervsstyrelsen. Først efter en advarsel fra de amerikanske myndigheder afbrød virksomheden forbindelsen til Maritime Assistance.

Også Bunker Holdings økonomidirektør, Michael Krabbe, blev afhørt, men han har kun været ansat siden 2019 og kunne derfor ikke besvare mange spørgsmål. Han blev dog spurgt, om koncernen havde haft tilstrækkeligt fokus på compliance, det engelske ord for regelefterlevelse.

Michael Krabbe sad længe tavst og tænkte over et svar, imens hans chef, Keld R. Demant, rynkede panden fra sin plads på anklagebænken.

- ”Tilstrækkeligt” er et svært ord at bruge, sagde Michael Krabbe så og fortsatte:

- I gerningsperioden er det min klare opfattelse, at der var et meget stort fokus på compliance, og det er der også i dag. Det betyder meget for os, at vi ikke begår sanktionsbrud, men overholder de regler, der er gældende, så vi opfører os som en ordentlig og anstændig virksomhed fra top til bund.

Retssagen fortsætter tirsdag med afhøring af Bunker Holding-topchef Keld R. Demant og muligvis afspilning af lydoptagelser fra politiets telefonaflytning af oliekoncernens ledelse.

En besætning på 28.000 kalkuner er blevet aflivet i Slagelse, efter Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza blandt dyrene. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fugleinfluenza-sæsonen er startet tidligt: Smittetruslen er steget, men anden på julebordet er i sikkerhed

Sæsonen for fugleinfluenza er skudt i gang. Flere uger tidligere end normalt. En større besætning er blevet aflivet på Sjælland, efter Fødevarestyrelsen fandt influenza. 28.000 kalkuner måtte aflives.

Det fund har betydet, at trusselsvurderingen for fugleinfluenza er gået fra lav til høj, og det medfører en række krav til ejere af fjerkræbesætninger. Den gode nyhed er, at anden eller gåsen til julemiddagen næppe er i fare.

En større kalkunbesætning er blevet smittet med fugleinfluenza og derfor slået ned. Fødevarestyrelsen har trykket på alarmknappen og hævet trusselsvurderingen fra lav til høj. Sæsonen for smitte i danske besætninger er startet usædvanlig tidligt i år, men kontorchef i Fødevarestyrelsen er kun "en smule urolig".

Fugleinfluenza: Fødevarestyrelsen har fundet tilfælde af fugleinfluenza i en større besætning fjerkræ nær Slagelse. 28.000 kalkuner er derfor blevet aflivet, og trusselsvurderingen stiger fra lav til høj.

Sæsonen for fugleinfluenza er dermed i år skudt i gang flere uger tidligere end normalt.

Den meget smitsomme fugleinfluenza medfører svære symptomer og har en høj dødelighed hos fjerkræ. Fødevarestyrelsen vurderer dog, at danskernes juleand ikke er i fare, og at man roligt kan byde på fjerkræ til de brunede kartofler på julebordet.

- Med de seneste fund i vilde fugle, vurderer vi, at der er høj risiko for, at smitten hurtigt kan sprede sig til resten af landet, og efterårets fugletræk over Danmark øger risikoen for smitte til fjerkræbesætningerne.

- Desværre har vi påvist fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sønderupsønder. Derfor er det uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Camilla Brasch Andersen i en pressemeddelelse.

Truslen er steget

Med stigningen i trusselsvurderingen følger skærpede krav til ejere af fjerkræbesætninger.

De betyder, at ejerne skal indhegne deres besætninger for at undgå smitte fra vilde fugle. Desuden forbydes dyrskuer og andre samlinger af fjerkræ og fugle i hele landet.

- Trusselsvurderingen er gået fra lav til høj, fordi vi har fundet fugleinfluenza i både døde fugle og i fugleklatter. Så smitten er derude i miljøet - og den er også i fuglene. Risikoen for, at vilde fugle kan smitte de tamme fugle, er derfor blevet høj. Det har vi set hen over de sidste par uger, siger Camilla Brasch Andersen til Avisen Danmark.

Hvis de producenter, der producerer din juleand, bliver ramt af fugleinfluenza, så kan de ikke levere din and, for så bliver ænderne aflivet. Du får ikke en syg and på julebordet.

Camilla Brasch Andersen, kontorchef i Fødevarestyrelsen

Efter Fødevarestyrelsen fandt tilfælde af smitte i kalkunbesætningen nær Slagelse, er endnu en besætning blevet ramt af influenza. Det drejer sig om en hobbybesætning kun ganske få hundrede meter fra den nu aflivede besætning.

Denne besætning bestod af 50 forskellige slags fugle, hvoraf de fleste er blevet aflivet.

Den tidlige start på sæsonen for fugleinfluenza kommer bag på Camilla Brasch Andersen, der ikke med sikkerhed kan sige, om smitten fortsat vil hærge.

- Det er svært at svare på, hvor meget mere smitte vi vil opleve, men vi er startet meget tidligt på fugleinfluenzasæsonen i år. Det plejer at udvikle sig hen over de næste par måneder.

- Smitten kommer med trækfugle, der kommer fra Vadehavet, og de er stadig på vej. Vi kan også se, at det fortsat udvikler sig i Tyskland og Holland, siger hun.

Juleanden er sikker

Selv om mange måske vil tænke sig om en ekstra gang, når de kigger på udvalget af ænder i køledisken i supermarkedet, er der ikke grund til bekymring ifølge Camilla Brasch Andersen.

- Det er i vilde fugle, vi finder fugleinfluenza. Hvis vi finder det i tamme besætninger, så bliver de aflivet. Syge dyr må ikke slagtes, og hvis din juleand bliver ramt af fugleinfluenza, så kan producenten ikke levere, for så bliver anden aflivet. Forbrugerne får ikke en syg and på middagsbordet, siger hun.

Selv om fugleinfluenza kan gøre mennesker meget syge, er det heller ikke noget, man skal være voldsomt bekymret for ifølge Camilla Brash Andersen.

- Der er set enkelte personer i Kina, der har fået denne influenza, men risikoen for, at man får den, er lav. Hvis man samler en død fugl op i naturen, så skal man gøre det med en pose, og så skal man vaske hænder grundigt, siger hun og fortsætter:

- Det er svært at spå om, om smitten fortsat vil stige. Jeg håber det ikke, men vi er beredte. Vi kan håndtere det. Det kan dog gøre mig en smule urolig, at sæsonen er startet så tidligt i år.