Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mødte onsdag aften en samlet presse for at besvare spørgsmål rejst i forbindelse med slettede sms'er i minksagen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette kendte ikke til manglende lovhjemmel, og sletning af sms'er begyndte før minksagen

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Vi begynder dagens nyhedsstrøm med pressemødet i Statsministeriet i aftes. For hvis statsminister Mette Frederiksen (S) troede eller havde planer om, at et pressemøde i bedste sendetid ville lægge en dæmper på den verserende sag om de slettede sms'er i forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink sidste år. Ja, så tog hun fejl. Det viser et kig på avisernes forsider i dag.

I blandt andet Berlingske og Jyllands-Posten kan man læse, at Mette Frederiksen forklarede, at automatiseringen af de slettede sms’er allerede blev aktiveret senest i sommeren 2020. Det skete ifølge statsministeren efter råd fra hendes departementschef Barbara Bertelsen som et led i en løbende sikkerhedsprocedure. Mette Frederiksen afviser dermed, at sletningerne har noget at gøre med minksagen eller granskningen af den.

Det kom også frem på talerstolen i Spejlsalen, at statsministeren ikke var klar over, at der ikke var lovhjemmel til beslutningen om, at alle mink skulle skaffes af vejen. Det vidste hun hverken på dagen for beslutningen den 3. november eller dagen efter. Det skriver Politiken.

Folketingets øvrige partier har overfor Ritzau kommenteret pressemødets udfald. Formand for De Konservative Søren Pape Poulsen mener, at mødet gav anledning til flere spørgsmål end svar, en holdning som i store træk deles af Sophie Løhde fra Venstre. Mens Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har meldt ud, at han ikke længere stoler på statsministeren. Det skriver Tv2.dk.

Hos et af regeringens støttepartier, De Radikale, mener retsordfører Samira Nawa det modsatte, og at der netop er kommet flere svar. Hun savner dog fortsat afklaring på flere punkter.

- Vi må umiddelbart lægge til grund, at statsministeren taler sandt om, at hun ikke bevidst har holdt materiale væk fra minkkommissionen, skriver hun blandt andet i en opdatering på det sociale medie Twitter. 

Avisen Danmarks politiske reporter var også til stede ved pressemødet i går. Du kan læse hans analyse lige efter nyhedsoverblikket. Der bliver blandt andet trukket en reference til Tamil-sagen og et vist gulvtæppe.

Mærsk kræver vaccineret personale

Fra corona og politik går vi over til corona og erhvervslivet. Giganten A. P. Møller - Mærsk har nemlig besluttet, at alle ansatte fremover skal være vaccineret mod corona, hvis de møder fysisk ind på kontoret. Det har virksomhedens topchef Søren Skou sagt til Berlingske.

Det er første gang herhjemme, at en så stor virksomhed stiller krav om vacciner. Kravet bliver ifølge Søren Skou en realitet i løbet af de næste tre måneder.

Vaccinationen gælder ansatte i Danmark og en række andre lande. Når reglen ikke indføres globalt, skyldes det, at ikke alle lande har lige gode muligheder for at skaffe vacciner mod corona. Topchefen siger til Berlingske, at Mærsk vil være behjælpelig med vaccinationer de steder i verden, hvor det kan være sværere at få medarbejderne til at lade sig vaccinere.

40 lande vil udfase kul

Vi slutter dagens nyheder på COP26. Over 40 lande er nemlig gået sammen om at udfase energikilden kulkraft inden 2050. Det skriver Ritzau, som henviser til en fælles udtalelse fra klimatopmødet i skotske Glasgow onsdag aften. 

De mindre økonomier skal i aftalen sige farvel til kullet i løbet af 2040’erne, mens de større økonomier udfaser kulkraftværkerne allerede i løbet af 2030’erne. 

Energiminister i Storbritannien, Kwasi Kvarteng, mener, at aftalen er en milepæl i kampen mod klimaforandringerne. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge nyhedsbureauet NTB. 

Men kritikere siger ifølge den britiske avis The Guardian, at aftalen slet ikke rækker langt. De vil have sat endnu mere turbo på en udfasning. 

Store økonomier som USA, Kina, Australien og Indien er da heller ikke at finde i aftalen. 

Det var torsdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende, for nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark. 

       

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen (S) stillede op til sit første defensive pressemøde onsdag aften i bedste sendetid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist om sms-pressemøde: Krigerisk statsminister fulgte Schlüters eksempel og satte alt på et bræt

Hårdt presset holdt statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften pressemøde i bedste sendetid om sin praksis med at slette sms'er, som minkkommissionen og offentligheden kan have legitim interesse i at få indblik i.

Her satte hun alt på et bræt og var så konsekvent i sit forsvar, at faldet bliver så meget dybere, hvis det viser sig, at der alligevel er fejet noget ind under gulvtæppet. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist var med til pressemødet.

Sms-pressemøde. Smag lige på det. Det er jo åndssvagt. Hvilken regeringen holder tungt dækkede krisepressemøder, fordi den har opdaget en indstilling, som kun få kender og bruger, i et hjørne af en iPhone - automatisk sletning af sms'er efter 30 dage -  og har sagt: Skal vi ikke bruge den?

Vi er blevet vant til, at når sendeflader ryddes, og regeringen holder pressemøder på et tidspunkt, hvor tanker begynder at gå mod aftenkaffe, europæiske fodboldkampe, morgendagens madpakker og om vækkeuret er indstillet rigtigt, så handler det om vores liv - ikke regeringens liv.

Men regeringen har oven på coronahåndteringen skabt sig en situation, hvor selv skolebørn kan gennemskue, at når musene flygter ud af krattet, kan det godt hænge sammen med, at der er ugler i mosen. Og den har skabt den ved at følge departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsens råd til statsministeren om at bruge den hengemte indstilling i iPhones til at autoslette sms'er i en tid, hvor meget væsentlig kommunikation i statsadministrationen foregår på netop sms'er.

Det var især regeringens støttepartier, der var faret ud af krattet og havde gjort presset på Mette Frederiksen så stort, at hun måtte holde det sendefladeryddende pressemøde. Så hun med åben pande kunne slå fast, at mosen er helt og aldeles uglefri.

Mette Frederiksen kunne ikke have gået mange millimeter længere i sit forsøg på at slå netop det fast. Hun brugte ikke sin forgænger Poul Schlüters ord: "Det er IKKE fejet noget ind under gulvtæppet". (Det var der så) Men det var, det hun sagde.

Hun forsikrede i fuldstændig utvetydig stil, at uanset hvad der må komme for en dag i genskabte sms'er om forløbet med nedlukningen af minkerhvervet, så kommer det ikke til at afsløre bare en flig af, at Mette Frederiksen kendte til manglen på hjemmel til at tage livet af alle mink i Danmark. Og at der heller ikke i nogen som helst anden form vil komme oplysninger frem, som kan godtgøre noget ansvar hos statsministeren for lovbrud.

Sletningen af sms'er var blevet indført "senest sommeren 2020" - altså længe før arbejdet med at lukke minkerhvervet ned var påbegyndt.

Og det skete som en del af en "bredere sikkerhedsrådgivning", som Mette Frederiksen modtog af departementschef Barbara Bertelsen.

Det er "helt ved siden af siden af skiven" når oppositionen taler om "bortskaffelse af beviser og bruger andre udtryk fra krimiserier".

- I må stole på mig. Jeg er landets statsminister. Jeg dækker ikke over noget, sagde landets statsminister.

På et pressemøde foranlediget af, at Mette Frederiksen har haft seriøse kvaler med at forstå, hvor alvorlig en sag, hun befinder sig i, og hvor meget den skader hendes troværdighed - ikke mindst, når hun hidtil har håndteret den ved at nægte at svare på simple spørgsmål, hvor ingen andre end superloyalister kan fatte, hvorfor hun ikke bare sagde, hvem der havde rådgivet hende til at slette sms'er, og hvornår hun begyndte på det.

På pressemødet indrømmede statsministeren, at der er utrolige mængder af information, som hun ikke sådan bare lige kan genkalde sig på en studs, fordi statsministerlivet siden corona har været så voldsomt - "dag og nat" - at tingene flyder sammen. Men lige nøjagtig at det var Barbara Bertelsen, der i sommeren 2020 rådgav hende til at få sat sms-slettefunktionen til, var faktisk noget, hun udmærket kunne huske.

Mette Frederiksen ville bare ikke sige det, før hun blev presset til det. Ingen aner, hvorfor hun ikke ville, og hun kunne - eller ville - heller ikke løfte sløret for det på pressemødet.

- I må stole på mig. Jeg er landets statsminister. Jeg dækker ikke over noget.

Men selv om pressemødet blev holdt på baggrund af et pres, gik statsministeren ikke ind til det med ydmyghed. Mette Frederiksen var i krigshumør. Havde sværdet trukket og forsvarede indædt sig selv og alle omkring sig (hertil hører så ikke tidligere fødevareminister Mogens Jensen, der bare skulle leve op til sit ansvar - og det var blandt andet at holde ansvaret langt væk fra statsministeren).

Mette Frederiksen forsvarede enhver embedsmand fra høj til lav. De bruger frisprog, når der skal reddes liv i en sundhedskrise. De beder ministre (Mogens Jensen) om at lægge sig ned og rulle rundt. De siger "luk lortet", når de taler om minkerhvervet.

- Lev med det!

- Sådan er det.

Var Mette Frederiksens reaktion på spørgsmål om det. Da hun stod i et pressemøde om nogle åndssvage sms'er og faktisk gav et løfte om, at der bliver afsløret mere af det frisprog, når - hvis - de slettede sms'er bliver genskabt.

Men hun gjorde det gerne - stillede op på pressemødet. Det sagde hun i hvert fald:

- Jeg vil hellere stå på et pressemøde og svare på spørgsmål om sms'er, end jeg vil skulle svare på, hvorfor vi lod tusinder af mennesker dø.

Og det lettede presset en anelse - i hvert fald fra støttepartierne.

Oppositionen lader ikke til at stoppe med at hamre løs - den er først lige gået i gang.

Og granskningskommissionen kommer til at arbejde videre og levere en lind strøm af historier.

Det kommer kun til at blive værre - ugler i mosen eller ej, gulvtæpper eller ej.

Mette Frederiksen var i krigshumør. Havde sværdet trukket og forsvarede indædt sig selv og alle omkring sig (hertil hører så ikke tidligere fødevareminister Mogens Jensen).

Direktør Claus Bulch Klausen, Dan-Bunkering, sad onsdag i vidneskranken og gav sin version af, hvordan virksomheden håndterede de mange ordrer fra russiske kunder på flybrændstof. Tegning: Wayne Southwell

Dan-Bunkering-direktør i retten: Man spørger ikke, hvad kunden skal bruge jetbrændstof til

For første gang åbnede en repræsentant for Dan-Bunkering onsdag munden i sagen om ulovligt salg af flybrændstof til russiske bombefly i Syrien. 

Salget, der har indbragt Dan-Bunkering en millionfortjeneste, behandles lige nu i Retten i Odense, og budskabet fra Dan-Bunkerings direktør, Claus Bulch Klausen, er klart: Virksomheden havde ingen anelse om, at brændstoffet ville ende i Syrien, for den slags spørger man ikke om, hvis man vil sælge flybrændstof.  Til gengæld kom det frem på onsdagens retsmøde, at virksomhedens chefjurist var stærkt bekymret for de mange specielle handler i Middelhavet.

"Hvorfor ikke tjene ekstra dollars?", skrev en oliesælger i Kaliningrad til den bekymrede chefjurist i Middelfart, der ikke var tryg ved at sælge flybrændstof i det østlige Middelhav. Onsdagens retsmøde viste, hvad der foregik i Dan-Bunkering, da det lukrative salg af jetbrændstof til russisk militær steg kraftigt, imens russerne foretog tusindvis af bombetogter over Syrien.

Straffesag: Det faldt aldrig ledelsen i Dan-Bunkering ind, at 172.000 ton jetbrændstof, solgt til russiske kunder i Middelhavet, kunne ende i Syrien.

Det var budskabet fra Claus Bulch Klausen, administrerende direktør i Dan-Bunkering, på onsdagens retsmøde i Odense. Han var den første, der på vegne af olievirksomheden skulle give sin version af den usædvanlige kriminalsag, der verserer frem til december.

Omvendt kan man heller ikke beskylde ledelsen for at stille mange spørgsmål til handlerne, der foregik, imens russiske bombefly udførte tusindvis af togter hen over det borgerkrigshærgede Syrien i årene 2015-2017.

De to senioranklagere fra SØIK, også kendt som bagmandspolitiet, fastholder, at salget var i strid med EU-sanktioner, der netop var indført for at beskytte den syriske civilbefolkning mod angrebene, der tog fart, da Rusland trådte ind i borgerkrigen på præsident Assads side.

Anklager Andreas Myllerup Laursen spurgte gentagne gange til, om man ikke gjorde sig nogle overvejelser, når kunderne pludseligt ønskede at købe flybrændstof.

- Nej, ikke umiddelbart. Kunderne kan spørge om mange ting, lige fra smøreolie til proviant. Vi prøver at servicere vores kunder ud fra det, de efterspørger, sagde Claus Bulch Klausen.

Jeg ved ikke, hvad man ville få ud af at spørge, hvad det danske forsvar skal bruge olie til. Det tror jeg ikke, at man kommer ret langt med.

Claus Bulch Klausen, administrerende direktør, Dan-Bunkering

33 handler

Sagen drejer sig om 33 handler til to russiske selskaber, Sovfracht og Maritime Assistance. Ordrerne havde en værdi af 648 millioner kroner for Dan-Bunkering og moderselskabet Bunker Holding, der begge er tiltalt i sagen. Det samme er den øverste chef, Keld R. Demant, der har sin faste plads i retslokalet og skal afhøres torsdag, hvis tidsplanen holder.

Jetbrændstoffet er ikke en af Dan-Bunkerings kerneydelser, for selskabet sælger primært brændstof til skibe samt smøreolie. Alligevel var det jetbrændstof, russerne lagde ordrer på hos Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad. Brændstoffet skulle leveres direkte om bord på russiske skibe i den østlige ende af Middelhavet, blandt andet ud for Cypern.

Andreas Myllerup Laursen undrede sig over, at man ikke spørger om, hvor kundens skibe sejler hen med jetbrændstoffet - som modsat skibsbrændstof i hvert fald ikke skal bruges af skibets egne motorer.

- Det er et letomsætteligt produkt, og det vil ofte blive solgt, imens det er på vandet. Slutdestinationen bliver ofte en anden, end det oprindeligt var tænkt, og derfor giver det ikke mening at snakke om destinationer. Det er ikke noget, kunderne oplyser, sagde Claus Bulch Klausen.

Agenter for russisk flåde

Han bekræftede, at de russiske kunder var kendt som generalagenter for den russiske flåde, men det gav ikke anledning til at spørge kunderne om, hvad brændstoffet skulle bruges til. Heller ikke selv om første ordre skulle leveres ud for Cypern, blot 135 sømil eller 13 timers sejlads fra den syriske havneby Banias, der ligger tæt på en russisk luftbase.

- Jeg ved ikke, hvad man ville få ud af at spørge, hvad det danske forsvar skal bruge olie til. Det tror jeg ikke, at man kommer ret langt med, sagde Claus Bulch Klausen.

Forsvarerne i sagen mener, at Dan-Bunkerings rolle skal sammenlignes med en tankstation på havet. Man ved ikke, hvad kunderne skal bruge brændstoffet til. Ansvaret overdrages sammen med den olie, som Dan-Bunkering sælger for milliardbeløb hvert år.

Men ikke alle ansatte i Dan-Bunkering og Bunker Holding har undladt at stille spørgsmål. Det fremgår af de talrige e-mails, der er kommet frem under en ransagning af Dan-Bunkerings kontorer, og som onsdag blev vist frem på storskærme i Retten i Odense.

Bekymret chefjurist

Her er en nøgleperson chefjuristen hos Bunker Holding, Finn Hansen, der i øvrigt har fundet andet job siden de omstridte handler for fire år siden.

Claus Bulch Klausen beskrev ham som den bekymrede type, der ser problemer alle vegne. Tilsyneladende til frustration for oliesælgerne i Dan-Bunkering.

- Det var Finns rolle, sagde Claus Bulch Klausen og sammenlignede med engang, da Dan-Bunkering havde fået mulighed for at sælge flybrændstof til den amerikanske flåde.

- Da var han bekymret for, om flyene faldt ned, forklarede Claus Bulch Klausen.

Men Finn Hansen havde fået færten af, at handlerne med russiske Sovfracht var anderledes end de sædvanlige handler, Dan-Bunkering foretog. Især omladningen af jetbrændstof på skibe i Middelhavet vakte chefjuristens opmærksomhed. ”Vi kan ikke tage den risiko”, lød det advarende fra Finn Hansen i flere e-mails.

Undervejs sendte han en række bekymrede e-mails til Dan-Bunkerings repræsentationskontor i Kaliningrad, der havde kontakten med de russiske kunder. Han mente, at risikoen ved at handle med Sovfracht på de vilkår, der var aftalt, var alt for store for Dan-Bunkering.

Tre korte om retssagen

  1. Retten i Odense skal afgøre, om to selskaber har overtrådt EU's forbud mod at sende brændstof til fly til Syrien. A/S Dan-Bunkering Ltd. og moderselskabet Bunker Holding A/S er tiltalt. Også Keld Rosenbæk Demant er under anklage. Han var bestyrelsesformand i det ene og adm. direktør i det andet selskab.
  2. I alt blev der gennemført 33 handler fra 2015 til 2017, hævder bagmandspolitiet. Kunderne var to russiske selskaber, Sovfracht og Maritime Assistance. Værdien var 648 millioner kroner. Leverancerne begyndte, da Rusland trådte ind i krigen i Syrien på regimets side og indledte bombardementer med fly.
  3. En fortjeneste på næsten 18 millioner kroner kræves konfiskeret. Desuden er der krav om bøder til selskaberne og om fængsel til Keld Rosenbæk Demant. De tiltalte nægter sig skyldige. I USA er der rejst en straffesag mod seks personer fra Sovfracht og to syriske mænd.

Profitabel forretning

Det var i september 2016, at en mail-udveksling fandt sted med den unge oliesælger på kontoret i Kaliningrad. Sælgeren forstod ikke de mange bekymringer hos juristen ovre i Middelfart.

"Det er en del af den meget profitable forretning, som vi gør med den russiske flåde", skrev sælgeren til Finn Hansen, som blev ved med at spørge. Men sælgeren insisterede på at gennemføre handlerne og satte trumf på i sin sidste e-mail til Middelfart, der blev afsluttet med ordene:

“So why not to earn extra $$” (Så hvorfor ikke tjene ekstra dollars?).

Anklagemyndigheden har tidligere påvist, at oliesælgerne i Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad har en bonusordning og kan flerdoble deres faste løn, hvis de har succes med kunderne.

Kom på sanktionsliste

Internt i Middelfart tog Finn Hansen også fat i de særprægede handler i Middelhavet. Han fandt det ”tankevækkende” at indgå i de handler og anbefalede at undersøge nærmere, hvad der foregik.

Det samme gjorde en anden jurist i Bunker Holding, da han opdagede, at Sovfracht var kommet på USA’s liste over sanktionerede virksomheder. Det skyldtes, at Sovfracht havde et datterselskab, der leverede til russiske styrker på Krim-halvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014.

På Kaliningrad-kontoret var den største bekymring, at Sovfracht ikke længere kunne betale i amerikanske dollar. Den mulighed stopper, når man står på sanktionslisterne. Men Sovfracht kunne jo bare betale i russiske rubler, euro eller danske kroner, lød det fra oliesælgerne.

"Jeg vil ikke være dommedagsprofet, men konsekvensen af et bryde sanktionerne kan være meget omfattende og worst case (i værste fald, red.) medføre, at Dan-Bunkering/Bunker Holding ikke længere må handle i US-dollar", skrev juristen.

Dengang vidste han ikke, at worst case var langt værre: At begge selskaber samt deres øverste topchef ville ende i et retslokale i Odense, tiltalt for alvorlige straffelovsovertrædelser med risiko for store bøder og fængselsstraf.

Afhøringen af Claus Bulch Klausen fortsætter torsdag. Dernæst kommer afhøringer af Bunker Holdings finansdirektør, Michael Krabbe, og den tiltalte topchef, Keld R. Demant. Siden venter afhøringerne af lille snes vidner.

Asmaa og Omar al-Natour har forladt deres børn i Ringsted og er flyttet ind på Udrejsecenter Sjælsmark. Flygtningenævnet mener, at det er sikkert for ægteparret at rejse hjem til Syrien. Foto: Emil Jørgensen

Afviste syrere som Asmaa og Omar strander i udrejsecentre - dyrt for samfundet og grotesk ressourcespild, mener advokat

Flygtningenævnet har siden december 2019 revurderet flere end 800 syreres opholdsgrundlag. Af dem har 90 personer indtil videre fået endegyldigt nej til asyl.

Vurderingen fra nævnet er, at Damaskus-området er sikkert. Men fordi Danmark ikke har en hjemrejseaftale med Syriens diktator, Bashar al-Assad, kan afgørelserne ikke tvinges igennem. Syrerne skal altså rejse frivilligt. 

Det vil Asmaa og Omar al-Natour ikke. Ægteparret i 50'erne er derfor blevet flyttet fra parrets lejlighed i Ringsted til Udrejsecenter Sjælsmark. Deres to børn - Hani og Wessam på henholdsvis 25 og 21 år - må gerne blive boende. Og nu forlanger moren, Asmaa, at tale med dronningen.

Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen har besøgt parret på Sjælsmark, talt med deres advokat og undersøgt, hvor sikkert Syrien egentlig er ifølge menneskerettighedsorganisationer.

Det syriske ægtepar Asmaa og Omar al-Natour blev i sidste uge beordret væk fra deres børn og lejlighed i Ringsted. Damaskus er sikkert, siger Flygtningenævnet, men uden diplomatiske bånd til Syrien kan Danmark ikke tvinge dem hjem. Nu bor de på Udrejsecenter Sjælsmark - og koster staten 600.000 kroner om året.

Asylsag: Asmaa al-Natour holder sig for næsen, mens hun viser mig sit badeværelse. De hvide fliser på væggene har gullige kanter, håndvasken har sort snavs med rester af hår i afløbet, og vinduet er fyldt med fugtskader.

I soveværelset ryster hun på hovedet og sukker højlydt, mens hun løfter madrassen op, så brune pletter kommer til syne på sengen. Og inde i værelsets største rum - et 10 kvadratmeter bart lokale med tre stole og et bord fyldt med madvarer - griner den 50-årige kvinde uden skyggen af smil i øjnene.

- Velkommen til vores stue.

I en af stolene sidder hendes 54-årige mand, Omar, i shorts og klipklapper og stirrer ned i gulvet. Han siger ingenting, men det gør Asmaa.

- Vi er mennesker, men vi behandles som dyr.

Badeværelset, som Asmaa og Omar deler med en anden familie på udrejsecentret. Foto: Emil Jørgensen

Vi befinder os på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm, og Asmaa viser os det, der på dansk bureaukratsprog hedder “motivationsfremmende foranstaltninger”. Meningen er, at ægteparret af egen fri vilje skal rejse hjem til Syrien.

- Se her, siger Asmaa og finder et billede frem på sin smartphone.

Det viser hendes 21-årige søn, Wessam, i færd med at vaske tallerkner. På et andet billede ses en hel grillet kylling, en mos af avokado, pomfritter og pizza.

- Jeg er glad for, at han gør rent og laver mad, siger hun.

Wessam er i gang med en it-uddannelse og bor i en 70 kvadratmeter stor lejlighed i Ringsted. I seks år boede hans mor og far, Asmaa og Omar, der også. De flygtede fra borgerkrigen i Syrien i 2014, fik midlertidig opholdstilladelse i Danmark og lærte dansk. Asmaa var i gang med at tage en hf og drømte om et sosu-job, Omar havde forsøgt sig som grønthandler i Ringsted, men blev ramt af en blodprop tidligere i år.

Nu er det ikke længere lovligt for forældrene at opholde sig i Danmark.

Asmaa al-Natour taler dagligt med journalister fra hele verden. Hun mener, at hun og manden bliver uretfærdigt behandlet i Danmark og er overbevist om, at deres liv vil være i fare i Syrien, så længe Bashar al-Assad regerer. Foto: Emil Jørgensen

Sønnerne - Wissam har en 25-årig bror ved navn Hani, som er flyttet hjemmefra - må gerne blive. Flygtningenævnet skønner, at de risikerer militærtjeneste, hvis de vender tilbage til Syrien. Det gør Asmaa og Omar ikke.

- Ni dage på Sjælsmark har gjort, at jeg føler mig 90 år gammel. Men vi rejser ikke tilbage til Syrien, for så bliver vi kidnappet, tortureret og slået ihjel, siger Asmaa.

300.000 kroner om året

Siden december 2019 har Flygtningenævnet vurderet, at der i Syriens hovedstad, Damaskus, og dens forstæder ikke er en generel risiko for overgreb i strid med menneskerettighederne. Med andre ord: Dele af Syrien er sikre nok til, at flygtninge kan vende hjem.

I foråret 2021 fik det stor medieopmærksomhed, da velintegrerede syrere fik besked på at rejse hjem og genopbygge deres land. Vi hørte om unge gymnasieelever på tærsklen til at få deres studentereksamen, vi læste om naboer, ansatte og kollegaer, hvis fremtid i Danmark pludselig var uvis.  I alt har flere end 800 syrere fået revurderet deres opholdsgrundlag siden 2019. Og nu - på den anden side af labyrinten af signalværdier, følelser og jura - står det klart, at størstedelen får lov til at blive. Indtil videre er 90  blevet endegyldigt nægtet asyl af både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Og de kan ikke tvinges ud af landet, for Danmark har ikke en hjemrejseaftale med Syrien. Diktator Bashar al-Assad - der har bombet sin egen befolkning med kemiske stoffer og drevet millioner af sine egne borgere på flugt - sidder stadig på magten. Ham har den danske regering indtil videre afvist at etablere diplomatiske bånd til.

Flygtningeadvokat Niels-Erik Hansen, der blandt andet repræsenterer Asmaa og Omar al-Natour, kalder den danske praksis “fuldstændig til grin”.

- Man hiver syriske asylansøgere ud af job, uddannelser og lejligheder, de selv betaler. Så lader man dem rådne op på udrejsecentre, så de kan afskrække andre syriske flygtninge fra at komme til Danmark. Det er ren pseudo og grotesk spild af ressourcer.

Uden for Kriminalforsorgens døgnbemandede Udrejsecenter Sjælsmarks 2,5 meter høje hegn er landskabet malet i efterårsfarver, men inde  på værelset ser det sort ud for familien al-Natours fremtidsudsigter i Danmark. Foto: Emil Jørgensen

Niels-Erik Hansen nærmest råber i telefonen, at de nu koster samfundet 300.000 kroner om året per person at have boende på Sjælsmark (og de tal stemmer, får Avisen Danmark siden bekræftet hos Udlændingestyrelsen).

- Den eneste effekt, det har, er, at det skaber angst, frygt og desperation blandt flygtninge. Og det er nok også det, der er meningen. Jeg finder det dybt asocialt og usolidarisk.

Kunne man ikke vende den om og sige, at det er asocialt og usolidarisk af asylansøgerne - og de advokater, der stikker dem blår i øjnene - at de ikke bare rejser hjem?

- Jo, hvis de kunne rejse hjem. Men det er der jo ikke andre lande i verden, der mener, at de kan.

Tre korte om afviste syrere på udrejsecentre

  1. Der er tre udrejsecentre i Danmark: Kærshovedgaard i Bording og Sjælsmark i Hørsholm (Kriminalforsorgen) samt Avnstrup i Hvalsø (Røde Kors)
  2. Siden 2019 er 90 syriske flygtninge blevet endegyldigt nægtet asyl. Af dem befinder 38 sig på udrejsecentre. En del af de andre er ifølge Hjemrejsestyrelsens oplysninger udrejst til andre europæiske lande. De vil blive taget tilbage til Danmark i henhold til Dublin-forordningen - og ende på et udrejsecenter.
  3. Det koster gennemsnitligt cirka 300.000 kroner at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i Danmark i et år.

Ny dom har skabt røre

Gentagne gange er den danske regering blevet kritiseret for at gå enegang med udvisningen af syrere. Helt alene i sin vurdering af forholdene i Syrien står Danmark dog ikke.

I hvert fald Ungarn også inddraget opholdstilladelser fra flygtninge fra Damaskus. Og et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fra tidligere på året viser, at der hos myndighederne i Sverige, Norge og Belgien er en bevægelse i retning af den danske linje. I nabolandene drejer det sig imidlertid om behandlingen af førstegangsasylansøgere - altså folk, der ankommer fra Damaskus nu - ikke om syrere, der har fået opholdstilladelse.

Internationalt set er den danske praksis stadig kontroversiel. FN’s Flygtningehøjkommissariat, EU’s asylkontor, Amnesty International og Human Rights Watch har alle i år udgivet rapporter, der konkluderer, at ingen syriske flygtninge kan vide sig sikre, hvis de vender hjem.

I en rapport, Human Rights Watch udgav for en halv måned siden, er forholdene for 65 hjemvendte syrere undersøgt. 21 blev udsat for vilkårlige tilbageholdelser og anholdelser, 13 sagde, de blev tortureret, og fem blev dræbt.

Yderligere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en ny dom taget stilling til en konkret sag, hvor otte syriske flygtninge stod til at blive tvangsudsendt fra Rusland til Syrien.

"I lyset af det materiale, domstolen har undersøgt i den foreliggende sag, synes tvangsudsendelse af flygtninge til Syrien på nuværende tidspunkt og i det mindste i den nærmeste fremtid, ikke muligt på grund af den ustabile sikkerhedssituation", lyder det i dommen, der affødte et møde i Flygtningenævnet i Danmark.

Det fandt sted torsdag i sidste uge, og konklusionen var klar: Flygtningenævnets Koordinationsudvalg vurderer ikke, at afgørelsen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ændrer på den danske asylpraksis - for de otte konkrete sager fra Rusland havde formentlig aldrig fået frataget opholdstilladelsen i Danmark til at starte med.

Eva Singer, som er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, er uenig i Flygtningenævnets vurdering.

- Jo flere rapporter der kommer, jo mere tydeligt bliver det, at det er uansvarligt at sende syrerene hjem, siger hun og fortsætter:

- Og derfor er det også helt grotesk, at man rykker dem ud på udrejsecentre. Så længe man ikke kan gennemtvinge afgørelsen om at sende dem hjem, hvorfor så ikke lade dem blive i samfundet?

Hvilke syrere er det, som bliver sendt hjem fra Danmark?

Det er syrere, som kommer fra Damaskus-området og har fået asyl udelukkende på baggrund af urolighederne i Syrien - ikke fordi har individuelle konflikter med regimet i landet. De har fået midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Indtil år 2015 behandlede man § 7, stk. 3-flygtninge på lige fod med konventionsflygtninge. Det gør man ikke længere.

Det er Flygtningenævnets vurdering, at "de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus ikke længere er præget af de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, og der derfor kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3".

Minister vil ikke blande sig

Spørgsmålet ville Avisen Danmark gerne have stillet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), men han har ikke haft tid til at stille op til et rigtigt interview. I en email-besvarelse skriver han:

- Når myndighederne vurderer, at situationen i ens hjemland er forbedret, og man ikke vil være i fare for for eksempel overgreb fra de syriske myndigheder, skal man rejse hjem igen. Hvis ikke vi står fast på det, ville alle mennesker i princippet kunne slå sig permanent ned og skabe en tilværelse i Danmark - uanset hvad vores lovgivning siger.

Desuden skriver Tefaye:

- I Danmark er det det uafhængige flygtningenævn, hvor der sidder en dommer for bordenden, som træffer afgørelse i asylsager. Den vurdering hverken kan eller vil jeg som minister blande mig i.

Ligesom ministeren har Flygtningenævnet takket nej til en interviewforespørgsel, men henviser til nævnets i forvejen publicerede materiale.

Vil tale med dronningen

Advokaten, Niels-Erik Hansen, vil til gengæld gerne tale - også selv om han sådan set har tavshedspligt i sagen vedrørende sine klienter, Asmaa og Omar al-Natour.

- De har tydeligt vist, at de gerne vil i medierne, siger han.

Foruden Avisen Danmark har det syriske ægtepar ladet sig interviewe af amerikanske New York Times, britiske BBC, franske Le Monde og Al Jazeera, der har hovedsæde i Qatar. I Niels-Erik Hansens øjne er de billedet på et dansk “juridisk makværk af værste skuffe”.

Omar har arbejdet som chauffør for et ministerium i Syrien, og som tidligere offentligt ansat burde han og Asmaa være sikret forlængelse af opholdstilladelsen, mener advokaten.

Sammen med 50.000 danskere har han skrevet under på borgerforslaget om at “stoppe hjemsendelser af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold”. Forslaget vil blive stillet i Folketinget og har allerede udtalt opbakning fra regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og De Radikale.

- Folketinget må forstå, at der ikke er nogen juridisk løsning på det her. Omars sag viser, at de kegler rundt, siger Niels-Erik Hansen, der med det samme søgte om omgørelse af al-Natours sag.

10 måneder kan gå, før sagen eventuelt genoptages. I mellemtiden sidder Asmaa på timebasis og opdaterer e-boksen på sin telefon - for at se, om der er nyt fra Flygtningenævnet.

- Jeg vil gerne tale med dronningen, siger hun.

Asmaa al-Natour på parrets værelse på Sjælsmark. Hensigten er, at forholdene skal motivere afviste asylansøgere som dem til at rejse hjem. Foto: Emil Jørgensen

Uden for Kriminalforsorgens døgnbemandede center og 2,5 meter høje hegn er landskabet malet i efterårsfarver, men herinde på værelset ser det sort ud. Hendes mand har skiftet fra shorts til joggingbukser, men er stadig lige så udtryksløs ud i ansigtet. Asmaa derimod taler som en, der kæmper for sit liv.

- Det siger jeg til alle medierne. Jeg vil tale med dronningen. Hun er en kvinde, hun er en mor. Jeg vil spørge hende: Flygtningenævnet vil skille min familie og sende mig tilbage til Bashar al-Assad. Er du enig? Eller nej?


Det siger jeg til alle medierne. Jeg vil tale med dronningen. Hun er en kvinde, hun er en mor. Jeg vil spørge hende: Flygtningenævnet vil skille min familie og sende mig tilbage til Bashar al-Assad. Er du enig? Eller nej?

Asmaa al-Natour


Andre er rejst hjem. Hvad skal der til for at I gør det samme?

For første gang under mit besøg taler Omar. Hans dansk er mere gebrokkent end Asmaas, men det er forståeligt.

- Damaskus er ikke sikkert. Bashar (al-Assad, Syriens diktator, red.) er kriminel, og vi rejser ikke hjem. Skriv det.

- Damaskus er ikke sikkert. Bashar er kriminel, og vi rejser ikke hjem, siger Omar al-Natour. Foto: Emil Jørgensen
Coronasmitten stiger. Delvis genindførelse af krav om mundbind og større testkapacitet kan blive nødvendigt, mener professor i global sundhed Flemming Konradsen. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Flere corona-indlagte danskere end svenskere: Mundbind og coronapas kan igen blive nødvendigt

Selv om der er næsten dobbelt så mange svenskere som danskere, er der nu flere indlagte patienter med covid-19 på hospitalerne i Danmark end på hospitalerne i Sverige.

Den stigende smitte i Danmark giver anledning til at overveje at genindføre coronapasset nogle steder og visse restriktioner på nogle områder, mener Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Vi er på vej ind i en vinter, hvor vi er nødt til at være påpasselige, nødt til at udvise rettidig omhu, hvis vi skal undgå panik og dramatik, siger han.

I Danmark blev tallet opgjort onsdag til 264 indlagte. Det er fjerde dag i streg, at antallet af indlagte stiger. Den senest tilgængelige opgørelse fra den svenske sundhedsstyrelse er fra i tirsdags. Da var 240 svenskere indlagt.

Den rettidige omhu, som Flemming Konradsen opfordrer til, omfatter genindførelse af mundbind i den offentlige transport og genindførelse af coronapasset i eksempelvis nattelivet og ved store koncertarrangementer.

I sig selv skaber det ikke øjeblikkelig panik, at Danmark nu har flere coronapatienter indlagt end Sverige. Men situationen kan blive dramatisk allerede i december, hvis ikke vi er påpasselige, mener sundhedseksperter.

Coronavirus: Danmark har indtaget en kedelig førerposition i forhold til Sverige: Selv om der er næsten dobbelt så mange svenskere som danskere, er der nu flere indlagte med covid-19  i Danmark end i Sverige.

Den stigende smitte i Danmark giver anledning til at overveje at genindføre coronapas og mundbind på nogle områder, mener Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Her og nu er der ingen panik, men vi er på vej ind i en vinter, hvor vi er nødt til at være påpasselige, nødt til at udvise rettidig omhu, hvis vi skal undgå netop panik og dramatik, siger han.

I Danmark var der onsdag 264 indlagte, det højeste antal siden februar. 30 af dem er intensivpatienter. Samtidig blev der registreret 1978 nye smittede.

Det er fjerde dag i streg, at antallet af indlagte stiger. Den senest tilgængelige opgørelse fra den svenske sundhedsstyrelse er fra i tirsdags. Da var 240 svenskere indlagt, heraf var 26 intensive indlæggelser.

Smitten stiger, det går den gale vej.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet

Ifølge Flemming Konradsen spiller lokale omstændigheder og begivenheder - skikke, ferieterminer, rejseaktiviteter med mere - ind og medfører, at coronapandemien kan optræde forskudt de forskellige lande imellem.

- Det er mere afgørende, hvordan vi selv har ageret hidtil. Danmark var det første europæiske land til for alvor at genåbne samfundet, så det er forventeligt, at vi er blandt de første til at få en genopblussen. Det er dét, der er situationen: Smitten stiger, det går den gale vej, siger Flemming Konradsen.

Restriktioner igen

Det bliver det ved med, hvis vel at mærke hverdagslivet og samfundsaktiviteterne fortsætter som nu. Det vurderer ifølge en ekspertgruppe i Statens Serum Institut ifølge Ritzau.

Disse eksperters beregninger viser, at der i begyndelsen af december i så fald vil være mellem 2000 og 4500 nye smittede på daglig basis. Det matcher pandemiens hidtil højeste niveau i Danmark; 18. december sidste år, da der blev registreret 4508 på et døgn.

Det er derfor, Flemming Konradsen over for Avisen Danmark giver udtryk for, at det kan blive nødvendigt at genindføre nogle restriktioner i visse sammenhænge.

- Vi skal nødig ud i en ny stor nedlukning af samfundet, men så bliver vi nødt til at gøre noget for, at vores sundhedskapacitet kan følge med. Det er ikke så meget et spørgsmål, om vi kan håndtere covid-19-patienterne, det skal vi nok klare. Men det kan blive et problem, når der samtidig skal være fri kapacitet, så vi kan undgå at aflyse eller udskyde andre opgaver i sundhedssystemet, siger han.

Lige netop i den sammenhæng er det værd at drage en sammenligning med udlandet, mener han og nævner Storbritannien som et skrækeksempel:

- I England er det en ren suppedas. Her venter 5,7 millioner patienter med andre sygdomme på  behandling, fordi systemet har været presset så lang tid. Der har ikke været luft til at tage sig af andre ting. Det er den udvikling, vi risikerer, hvis ikke vi specifikt og målrettet sætter ind for at tage toppen af presset.

- Flere bør vaccineres

Det kan ske med en stærkere kommunikation med henblik på at nå dem, der endnu ikke har ladet sig vaccinere, og andre målrettede indsatser for at reducere smittespredningen, mener Flemming Konradsen:

- Det var imponerende, at vi så hurtigt nåede op på, at 75 procent var vaccineret, men det er, som om vi har ramt et loft dér. Men loftet er for lavt til, at det er et effektivt værn mod fortsat udbredelse af covid-19. Flere skal vaccineres for, at det er effektivt.

Det synspunkt støttes af Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

Flere vaccinationer er nødvendige, hvis stigende smitte effektivt skal forhindres, mener eksperter. Arkivfoto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix

- De her tal stiger og kan blive ved med at stige. Derfor vil jeg opfordre til, at man lader sig vaccinere, siger hun til Ritzau.

Ifølge Flemming Konradsen er der tilsvarende et behov for en øget testkapacitet og for, at enkelte restriktioner delvist genindføres.

- Vi bør overveje igen at bruge mundbind på steder, hvor smitterisikoen er størst, for eksempel i den offentlige transport. Det vil også være en fordel at genindføre coronapasset i bestemte sammenhænge - det være sig i nattemiljøet og ved specifikke arrangementer som for eksempel koncerter, hvor vi ved, risikoen er stor, siger Flemming Konradsen.

Udenlandsk bekymring

Også andre lande oplever et stigende smittepres. Helt aktuelt gælder det i Tyskland og Holland. Den tyske sundhedsminister Jens Spahn giver ifølge nyhedsbureauet AFP udtryk for, at coronaen "med usædvanligt pres" raser i en fjerde bølge.

- Vi oplever for øjeblikket hovedsageligt en pandemi blandt de ikke-vaccinerede, og den er massiv, siger Spahn.

I Holland er det netop de værktøjer, Flemming Konradsen omtaler, altså mundbind og coronapas, man nu igen griber til.

- Vi kan ikke komme uden om at indføre nye tiltag. Antallet af covid-19-patienter på hospitalerne stiger hurtigt, siger Hollands sundhedsminister, Hugo de Jonge, til Reuters.

Det skyldes ikke mindst, at man i Holland nu tilsidesætter andre behandlinger for at klare presset fra covid-19-patienter.

Det er præcis den situation, Flemming Konradsen advarer imod i Danmark:

- Vi skal for alt i verden undgå at stå med et stort problem i december.

Smittede, indlagte og døde

En opgørelse fra Statens Serum Institut onsdag klokken 12.15 viser, at 1978 personer er testet positive for corona i løbet af det forløbne døgn.

  • Antallet af indlagte steg med ni til i alt 264.
  • 30 er indlagt på en intensiv afdeling.
  • Der er rapporteret om ét nyt dødsfald.

 393.199 personer er registreret smittede i Danmark i løbet af pandemien. 2217 af dem er døde.

Onsdag klokken 15.30 var det på verdensplan registreret, at i alt 247.751.159 er blevet smittet i løbet af pandemien. 5.017.214 af dem er døde.